FORSLAG Fællesregulativ for kommunevandløbene i Egedal kommune

Transkript

1 FORSLAG Fællesregulativ for kommunevandløbene i Egedal kommune

2 Indhold 1 Indledning 3 2 Regulativets opbygning 4 3 Baggrund for fællesregulativet 6 4 Oversigt over kommunevandløbene 7 5 Administrative bestemmelser Vedligeholdelse Rørlagte strækninger Bygværker mv Beskadigelse og påbud Skråningssikringer Skyggegivende beplantning Overtrædelse 11 6 Vedligeholdelse Vandføringsevne Sommervandføring Grødeskæring Oprensning Vintervandføring Vegetation Vedligeholdelsesarbejdets tilrettelæggelse Grødeoptagningsplads Kontrol og vedligeholdelse Sommervandføring Vintervandføring 18 7 Bredejerforhold Arbejdsbælte mv Vandløbsbræmmen Afgræsning og hegning Øvrige forhold 20 8 Bestemmelser om sejlads 22 9 Offentlig vandsyn Revision og ikrafttræden Indsigelser 25 M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 2

3 1 Indledning Fællesregulativet omfatter de kommunevandløb, som Egedal Kommune er hel eller delvis vandløbsmyndighed for. Fællesregulativets bestemmelser er gældende for de enkelte vandløb, når det specifikke regulativ for de enkelte vandløb er vedtaget. Målsætning Med fællesregulativet tilkendegives, at vandløbskvaliteten løbende bringes i overensstemmelse med målsætningen for de enkelte vandløb. Samtidigt med udarbejdelsen af fællesregulativet er der udarbejdet en redegørelse. Desuden vil der blive udarbejdet et specifikt regulativ med specifikke bestemmelser for det enkelte vandløb. Specifikke bestemmelser Vandløbsvedligeholdelse De specifikke bestemmelser for det enkelte vandløb indeholder oplysninger om vandløbets dimensioner og strømrender mv. Der er et specifikt regulativ for hvert enkelt vandløb. Vedligeholdelsen skal udføres under hensyntagen til de miljømæssige krav og vandføringsevnen. Dette vil ske i form af grødeskæring i en strømrende i sommerperioden, etablering af skyggegivende bevoksning og mindre restaureringer ved udlægning af sten og grus på udvalgte strækninger. Redegørelse Hvad er et regulativ? Redegørelsen er en del af beslutningsgrundlaget for regulativet, og er grundlaget for brugere og andre interesseredes vurdering af den fremtidige administration af vandløbene. Redegørelsen er vedlagt som bilag. Et regulativ er retsgrundlaget for administrationen af et kommunevandløb. Et regulativ skal sikre, at vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne opretholdes. Et regulativ beskriver desuden vandløbsmyndighedens samt lodsejeres og brugeres pligter og rettigheder. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 3

4 2 Regulativets opbygning Fællesregulativet er en del af retsgrundlaget for administrationen af kommunevandløbene. Fællesbestemmelserne gælder for alle vandløb samt et regulativ indeholdende specifikke bestemmelser for det enkelte vandløb. Fælles bestemmelser Fællesdelen indeholder bestemmelser om: Kapitel 3 Baggrund for fællesregulativet Kapitel 4 Oversigt over kommunevandløbene Kapitel 5 Administrative bestemmelser Kapitel 6 Vedligeholdelse Kapitel 7 Bredejerforhold Kapitel 8 Bestemmelser om sejlads Kapitel 9 Tilsyn Kapitel 10 Revision og ikrafttræden I tabel 6.1 om grødeskæringsperioder er der en samlet oversigt over grødeskæringsperioderne for de enkelte vandløb. Desuden er der anført tider for oprensning og offentlig vandsynsperioder for kommunevandløbene i afsnittet. Specifikke bestemmelser Det specifikke regulativ for de enkelte vandløb indeholder bestemmelser om: Grundlag for regulativet Betegnelse af vandløbet Vandløbets dimensioner Registreringer Øvrige ændringer Herudover kan der være afvigelser fra fællesdelen. Oversigtskort Nødvendige forhold For de enkelte vandløb er der vedhæftet et oversigtskort. Ved udarbejdelse af fællesregulativet er det tilstræbt kun at medtage de forhold, der er nødvendige for den daglige administration af vandløbene. Vandløbsmyndigheden opdaterer dog løbende en samlet oversigt over plangrundlaget, biologiske og hydrologiske forhold mv. for de enkelte vandløb. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 4

5 Ændringer i gældende ret og pligter Set i forhold til gældende regulativer foreslås der en række ændringer i ret og pligter for såvel vandløbsmyndigheden som for ejere og brugere af vandløbet. Vandløbsmyndighedens fremtidige pligter med hensyn til grødeskæring, kontrol, oprensning, tilsyn og valg af skikkelsestype mv. fremgår af Redegørelsens kapitel 2 Væsentlige ændringer. Ejere og brugere Tilsvarende er der i samme afsnit en beskrivelse af ændringerne i ejeres og brugers begrænsninger i anvendelsen af de vandløbsnære arealer med hensyn til f.eks. skyggegivende beplantning, placering af drænudløb, løsdriftshegn samt etablering og udskiftning af røroverkørsler mv. Desuden kan der være ændringer, der er specielle for de enkelte vandløb eller ændringer fra de fælles bestemmelser. Dette er anført under det specifikke regulativs afsnit 1.5 Øvrige ændringer for de enkelte vandløb. Vandføringsevne Henvendelse Fællesregulativets bestemmelser om vedligeholdelse mv. afviger ikke væsentligt fra den hidtidige praksis eller den fastlagte vandføringsevne for de enkelte vandløb. Lodsejere eller andre med interesse i vandløbene kan rette henvendelse om regulativet til Egedal Kommune, Center for Teknik og Miljø. Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Teknik-miljo@Egekom.dk, M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 5

6 3 Baggrund for fællesregulativet Vandløbsloven Baggrund Erstatter Fællesregulativet er udarbejdet på grundlag af lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 om vandløb og Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er udarbejdet på basis af: - Regionplan 2005, HUR - Vandplan for hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt hovedopland 2.3 Øresund - Kommuneplan , Egedal Kommune - Spildevandsplan , Egedal Kommune - Gældende vandløbsregulativer pr. 1. august Nuværende vedligeholdelsespraksis Nærværende fællesregulativ erstatter hidtil gældende administrative bestemmelser for følgende kommunevandløb, når det specifikke regulativ for vandløbet er vedtaget: Vandløb Vandløb Birkelundsrenden Præstesørenden Birkemosegrøft Salsmosegrøften Broskovgrøften Smørumnedreafløbet Damvad Å Spangebæk Flintebjerg Rende Sperrestrup Å Grønsø Å Stenløse Å Helledemose Vandløbet Storesø-Lynggrøften Holmegrøften Svestrup Å Holmegrøften Tilløb I Tennisrenden Holmegrøften Tilløb II Tunbækken Kloddemoseløbet Tysmose Å Klokkekildeløbet Udlejregrøften Landdiget Vejlebrorenden Lyngen Vejle Å Lyngen Tilløb I Veksø Rende Lyngen Tilløb II Veksømosevandløbet Præsteengen Vårens Rende Kommunevandløb, der vedligeholdes af Egedal Kommune. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 6

7 4 Oversigt over kommunevandløbene I de specifikke regulativer omtales vandløbene enkeltvis og ikke som tidligere, hvor et regulativ kunne omfatte flere vandløb. Stationering Stationeringen har begyndelse (0-punkt) i den højeste ende af vandløbet og stationeringen svarer til afstanden i meter fra 0-punktet. Vandløbene kan være forsynede med en række skalapæle, jf. det specifikke regulativs afsnit 1.4 Registreringer. Oversigtskort Der er for hvert vandløb et oversigtskort med vandløbets beliggenhed og stationering. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 7

8 5 Administrative bestemmelser I dette kapitel beskrives ret og pligter i forbindelse med kommunevandløbenes vedligeholdelse og byrder i øvrigt for vandløbsmyndigheden samt ejere og brugere af vandløbet. Administration Vandløbene administreres af Vandløbsmyndigheden. Fordelingen af vedligeholdelsen og vedligeholdelsesudgifterne for grænsekommunevandløb aftales kommunerne imellem. Bredejer Bredejer har ikke lov til selv at foretage oprensninger, grødeskæring eller skæring af brinker i kommunevandløbene. Dog skal invasive arter bekæmpes, jf. kommunens gældende indsatsplaner. Bredejer må kun vedligeholde drænudløb med håndredskaber i vandløbet. Haveaffald Haveaffald må ikke anbringes så tæt på vandløbet, at der er risiko for, at dette foranlediger aflejringer i vandløbet eller forurener dets vand. 5.1 Vedligeholdelse Vandløbenes vedligeholdelse påhviler Vandløbsmyndigheden. Dette gælder dog ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte strækninger, herunder reparation af længere strækninger i samme tracé og dimension m.m. Vedligeholdelsens udførelse Vedligeholdelsesprincipper og - metoder Vandløbsmyndigheden afgør om vedligeholdelsen af vandløbene skal udføres ved egen foranstaltning eller som entreprisearbejde. De enkelte vandløbsstrækninger vedligeholdes i overensstemmelse med kapitel 6.1 Vandføringsevne og i det specifikke regulativs afsnit 1.3 Vandløbets dimensioner. Ved maskinel vedligeholdelse vil det oplagte fyld så vidt muligt blive lagt i eller udenfor bræmmen. Ved manuel vedligeholdelse vil det oplagte fyld primært blive lagt på brinken og i bræmmen. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 8

9 Fjernelse af oplagt fyld Arbejdsmiljøloven Det påhviler de enkelte ejere eller brugere selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader ejeren eller brugeren at fjerne det fyld, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, kan Vandløbsmyndigheden efter 2 ugers skriftligt varsel til ejeren lade arbejdet udføre på den ansvarliges bekostning. Vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven, hvorfor vedligeholdelsesmetoderne kan afvige fra det skrevne i dette regulativ. 5.2 Rørlagte strækninger Vedligeholdelsens omfang Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres normalt kun, når Vandløbsmyndigheden finder det påkrævet. Brønde kontrolleres, når Vandløbsmyndigheden finder behov herfor. Vedligeholdelsen af rørlagte strækninger omfatter optagning af sand- og slamaflejringer i brønde, rodskæring samt spuling af rørledninger for at forebygge videre transport af sand, således at rørledningen opretholder det dimensionsgivende tværsnit. Vandløbsmyndigheden kan foretage de fornødne reparationer og delvise udskiftning af enkelte pludseligt sammenstyrtede rør som følge af en udefra kommende mekanisk belastning på skadevolders regning og uden forudgående påbud. Nytteprincippet Vedligeholdelsen af rørlagte vandløbsstrækninger udføres ikke på strækninger, hvor rørene er nedslidte og udtjente. Udgiften til vedligeholdelsen af disse strækninger fordeles derimod mellem grundejerne og medbenyttere efter den gavn, foranstaltningen har for den enkelte ejendom og skal behandles som en reguleringssag. 5.3 Bygværker mv. Udført af hensyn til vandløbet Øvrige bygværker Bygværker såsom stryg, styrt og skråningssikringer der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af vandløbet. Vedligeholdelsen af øvrige private bygværker broer, stemmeværker, riste, overkørsler og vandingsanlæg mv. påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejere eller brugere er forpligtede til at optage det slam, grøde mv., der samler sig ved og i bygværkerne. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 9

10 Vandløbsmyndigheden kan med 14 dages varsel meddele påbud om iværksættelse af disse arbejder. Manglende vedligeholdelse kan være ansvarspådragende og kan straffes med bøde. Vedligeholdelsen af stryg, styrt, stemmeværker, fisketrapper mv. skal ske på en sådan måde, at passagemuligheder for fauna optimeres. Broer, opstemningsanlæg og flodemål mv. må ikke anlægges eller ændres uden godkendelse af Vandløbsmyndigheden. Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan fjernes eller istandsættes på Vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning. 5.4 Beskadigelse og påbud Beskadigelse Påbud Afmærkning med skalapæle e. lign. må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette foretages istandsættelsen på Vandløbsmyndighedens foranstaltning og på skadevolders regning og uden forudgående påbud. Beskadiges vandløb, diger, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet eller foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan Vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand, samt evt. indgive politianmeldelse. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan Vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning. Nedfaldne træer Selvhjælpshandling Nedfaldne træer, der hindrer vandets frie løb eller kan medføre gener i forbindelse med vandløbets vedligeholdelse, skal fjernes af lodsejerne. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af ejer/brugerhandling i kombination med usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan Vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning. 5.5 Skråningssikringer Erodering På steder, hvor vandløbet har tilbøjelighed til at erodere skråningerne, og hvor dette skønnes at være miljømæssigt og/eller afstrømningsmæssigt uhensigtsmæssigt for vandløbet, kan Vandløbsmyndigheden efter aftale med lodsejeren i M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 10

11 begrænset omfang sikre disse med sten, faskiner og lignende som led i den almindelige vedligeholdelse og uden forudgående reguleringssag. 5.6 Skyggegivende beplantning Eksisterende beplantning Nybeplantning Træer og buske som er plantet eller bevaret i bræmmen af hensyn til den skyggegivne effekt, må ikke beskæres eller fjernes uden Vandløbsmyndighedens tilladelse. Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning på 2 m bræmmen. Udgiften hertil og den fremtidige vedligeholdelse påhviler Vandløbsmyndigheden. Dette vil ved førstkommende revision blive anført i regulativet. 5.7 Overtrædelse Bøde Den der overtræder bestemmelser i regulativet straffes med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 11

12 6 Vedligeholdelse I dette kapitel beskrives vedligeholdelsens omfang, tilrettelæggelse og kontrol. Målsætning Teoretisk skikkelse Vedligeholdelsen skal udføres i overensstemmelse med de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten og den fastlagte vandføringsevne. Vandløbenes vedligeholdelse sker på basis af vandløbets fastlagte teoretiske skikkelse. For alle kommunevandløb gælder de generelle bestemmelser for vandløbenes vedligeholdelse. Disse kan være suppleret med særlige bestemmelser for de enkelte kommunevandløb i de specifikke regulativer. Kontroltidspunkt Regulativets forskrifter skal alene være overholdt på kontroltidspunktet, hvorfor den faktiske vandføringsevne kan være mindre i de mellemliggende perioder. Hvis Vandløbsmyndigheden konstaterer, at strømrendebredden er tilstede, kan grødeskæring undlades. Regulativet er ikke nogen garanti mod oversvømmelse, hverken på kontroltidspunkterne eller mellem disse. Der føres en logbog for vandløbene, hvor vedligeholdelsen er beskrevet. 6.1 Vandføringsevne Teoretisk skikkelse Vandføringen er beskrevet ved teoretiske bundkoter, bundbredder, fald og anlæg samt strømrendebredder. Undtagelsesvis kan der være strækninger, hvor det ikke er teknisk og/eller praktisk muligt at beskrive de teoretiske dimensioner p.g.a. de naturlige forhold. Dette vil fremgå af det specifikke regulativs afsnit 1.3 Vandløbets dimensioner. Vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen svarer til den regulativmæssige skikkelse, jf. Tegning 6.1 på næste side. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 12

13 Tværsnit 1 Tværsnit 2 Tegning 6.1 Tværsnitareal. Vedligeholdelsen af vandløbet efter krav til vandløbets vandføringsevne sikrer, at der ikke foretages unødvendige oprensninger i vandløbet, ligesom vandløbet får et mere varieret forløb. Terminer De nedenfor anførte terminer kan afvige med ± 2 uger, ligesom der skal tages højde for vejrlig. Grødeskæringsperioderne træder først i kraft, når det specifikke regulativ for vandløbet er vedtaget: Vandløb Birkelundsrenden 1. grødeskæringsperiode grødeskæringsperiode grødeskæringsperiode Birkemosegrøft Broskovgrøften + + Damvad Å Flintebjerg Rende + + Grønsø Å + + Helledemose Vandløbet + + Holmegrøften Holmegrøften Tilløb I Holmegrøften Tilløb II Kloddemoseløbet + + Klokkekildeløbet + Landdiget + + Lyngen Lyngen Tilløb I Lyngen Tilløb II Præsteengen + Præstesørenden + + Salsmosegrøften + + Smørumnedreafløbet + + Spangebæk + + Sperrestrup Å + + Stenløse Å Storesø-Lynggrøften + + Svestrup Å + M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 13

14 Vandløb 1. grødeskæringsperiode grødeskæringsperiode grødeskæringsperiode Tennisrenden + Tunbækken + + Tysmose Å + + Udlejregrøften + + Vejlebrorenden Vejle Å Veksø Rende + + Veksømosevandløbet + + Vårens Rende + + Tabel 6.1 Grødeskæringsperioder for vandløb, der vedligeholdes af Egedal Kommune. Offentlig vandsyn Offentlig vandsyn udføres én gang årligt i november måned, såfremt der er lodsejerønsker herom. Tilsynet tilrettelægges således, at lodsejerne med interesse i vandløbenes vedligeholdelse har mulighed for at deltage. Indkaldelse til offentligt vandsyn sker på og minimum 2 uger forud herfor. Strømrendebredde Sommervandføring Vandføringsevnen er om sommeren (1. maj 31. oktober) beskrevet ved den strømrendebredde, der er angivet i det specifikke regulativs afsnit 1.3 Vandløbets dimensioner og de grødeskæringsperioder, der er angivet ovenfor i Tabel 6.1. Angivelserne af strømrendernes bredde er gennemsnitlige bredder, der skal foreligge i forbindelse med vedligeholdelse. Strømrendebredden skæres med en tolerance på 10 cm for strømrender under 1 meter, og med 10 % af strømrendebredden ved strømrendebredder over 1 meter. Tolerancen er en gennemsnitlig afvigelse over en strækning. Grødeskæring Grødeskæring skal så vidt muligt udføres, så grøden fjernes i vandløbets naturlige strømrende. Strømrenden vil normalt i større vandløb kunne genfindes som den dybe del af vandløbets profil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbet. Den grøde, der vokser uden for den fastlagte strømrendebredde efterlades. Grødeskæringen vil normalt kun garantere en grødefri strømrende i dagene umiddelbart efter grødeskæring. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 14

15 Grøde, der er taget op på grødeoptagningspladser, skal Vandløbsmyndigheden fjerne senest 3 dage efter optagning. 6.2 Grødeskæring Iværksættelse af grødeskæring Grødeskæringen udføres i de enkelte vandløb 1 3 gange årligt, jf. Tabel 6.1. Grøden slås således, at strømrenden er til stede. Dog kan der efter Vandløbsmyndighedens skøn accepteres spredt grøde, hvis det ikke har væsentlig indflydelse på vandføringsevnen. Grøden skæres så vidt muligt til bunds. Oplægning Den afskårne vegetation skal så vidt muligt optages fra vandløbet efterhånden som den afskæres og oplægges på brinken. På strækninger, hvor det ikke er muligt at oplægge den afskårne grøde og kantvegetation manuelt på brinken, kan mindre mængder oplægges på vandløbets anlæg eller lade drive frit med strømmen på kortere strækninger og oplægges på hensigtsmæssige steder. Såfremt man vælger at lade den afskårne grøde drive med strømmen til en egentlig grødeoptagningsplads, skal den opsamlede grøde på Vandløbsmyndighedens foranledning transporteres bort fra vandløbet efter opsamling. Slynget strømrende Grødeøer Håndredskaber Grødebanker Grøden slås så vidt muligt i en slynget strømrende, d.v.s. vandløbets naturlige strømrende i den dybe del af vandløbets tværprofil. Grøden slås tæt på vandløbets bund. Der kan efterlades grødeøer i strømrenden, såfremt den anførte strømrendebredde er tilstede, evt. fordelt på flere strømrender. Arbejdet vil primært blive udført manuelt med le og motoriserede håndredskaber. Af arbejdsmiljømæssige, sikkerhedsmæssige eller praktiske årsager kan arbejdet foretages med maskine. Der vil ikke ske en fuldstændig skæring af grøden i hele vandløbets bredde. Mindre spredte grødebanker af f.eks. Vandstjerne, Vandaks og Mærke, der ikke har nogen væsentlig vandstandsende effekt, vil blive efterladt. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 15

16 Vandstandsende arter Kun kraftigt vandstandsende arter som f.eks. Pindsvineknop, Tagrør og Dunhammer kan skæres fuldstændigt i strømrenden. Der kan efterlades en stub på ca. 20 cm udenfor strømrenden. Af hensyn til vandføringsevnen kan vandstandsende vegetation på brinkerne slås i forbindelse med 2. og 3. grødeskæringsperiode. Søer og moser mv. Der skæres normalt ikke strømrender i søbassiner og moser mv. 6.3 Oprensning Teoretisk skikkelse Vandføringsevne Vintervandføring Vandføringsevnen er om vinteren (1. november 30. april) beskrevet ved den fastlagte teoretiske skikkelse i grødefrit vandløb, der er angivet i afsnittet Vandløbets dimensioner for de enkelte vandløb, d.v.s. bundkoter, bundbredder og anlæg. Oprensning foretages ud fra kravene til vandløbets teoretiske skikkelse i vinterperioden som beskrevet i det specifikke regulativs afsnit 1.3 Vandløbets dimensioner. Når det konstateres, at vintervandføringsevnen ikke er til stede, foretages oprensning i førstkommende periode 1. august 31. oktober ± 2 uger. Oprensningsperioden kan om nødvendigt forlænges, såfremt vejrliget vanskeliggøre oprensningen. Mindre lokale aflejringer kan fjernes uden for ovennævnte periode, hvis Vandløbsmyndigheden vurderer, at det er miljømæssigt forsvarligt. Bundoprensning Oprensningsinterval Bundoprensningen omfatter kun sand- og mudderaflejringer, hvorimod grus, sten og andet fast materiale ikke må fjernes. Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse. For at undgå for hyppige indgreb iværksættes oprensning først, når aflejringer har reduceret vandføringsevnen svarende til en generel hævning af den regulativmæssige bund med 10 cm, hvorefter der kan opgraves til 20 cm under den regulativmæssige bundkote. Dog må der ikke opgraves fast materiale. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 16

17 Brinker Det tilstræbes at bevare overhængende brinker. Huller (høller) i vandløbsbunden må ikke jævnes eller på anden måde fyldes i forbindelse med vedligeholdelsen. Af arbejdsmiljømæssige, sikkerhedsmæssige eller praktiske årsager kan arbejdet foretages med maskine. 6.4 Vegetation Undtagelser Bekæmpelse Vegetationen på vandløbets anlæg og banketter skal forblive uslået, undtagen ved nedennævnte forhold: - Der kan foretages pleje af nyetableret og eksisterende skyggegivende vegetation, hvor det er nødvendigt - Hvor brinkvegetationen i væsentlig grad hæmmer vandets frie løb - I forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet såsom bundoprensning, kantsikring og udbedring af bygværker - Hvis det vurderes, at det kan fremme den naturlige vegetation og øge biodiversiteten Af hensyn til brinkernes stabilitet kan der når som helst foretages bekæmpelse og slåning af arter som f.eks. Bjørneklo, Rød Hestehov og Brændenælde. 6.5 Vedligeholdelsesarbejdets tilrettelæggelse Søge ligeligt fordelt Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet. Ensidigt vedligeholdelsesarbejde og oplægning af grøde mv. kan forekomme, hvor beplantning, terrænforhold eller andet gør det påkrævet, f.eks. på vandløbsstrækninger, hvor der er foretaget beplantning af hensyn til den grødebegrænsende virkning. Der ydes normalt ikke erstatning for ensidigt vedligeholdelse. 6.6 Grødeoptagningsplads Hensigtsmæssig placering Såfremt den fremtidige vedligeholdelse nødvendiggør etablering af grødeoptagningspladser etableres disse, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Pladserne etableres normalt kun på vandløbets ene side. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 17

18 6.7 Kontrol og vedligeholdelse Tilsyn Kontrol Opmålingsbehov Flere etaper Der føres tilsyn med vandløbene minimum hvert 3. år. Vandføringsevnen kontrolleres, når Vandløbsmyndigheden finder behov herfor. Kontrolomfanget fastlægges bl.a. på baggrund af åmændenes tilbagemeldinger, tilsyn, borgerhenvendelser og de årlige offentlige vandsyn m.m. Opmålingsbehovet kan i første omgang begrænses til en visuel kontrol og pejling af vandløbets skikkelse. Skikkelsen kan fastlægges med f.eks. nedstik, nivellerinstrument og GPS. Opmålingen kan foretages etapevis med en tidsmæssig forskydning over flere år, d.v.s. at vandløbsmyndigheden kan foretage opmåling af nogle vandløbsstrækninger det ene år og andre vandløbsstrækninger i det samme vandløb de efterfølgende år. Strømrende Kontrol Godkendelse Sommervandføring Vandføringsevnen er om sommeren beskrevet som strømrender i kapitel Sommervandføring. Kontrollen af, om den regulativmæssige strømrendebredde er til stede umiddelbart efter grødeskæringen, kan dokumenteres med åmændenes udfyldelse af vedligeholdelsesskemaer, fotos af grødeskæringen med angivelse af dato og f.eks. en landmålerstok, tilsyn og stikprøvekontrol mv. Viser kontrollen, at strømrendebredden er mindre end de regulativmæssige krav, vil dette blive udbedret inden endelig godkendelse af grødeskæringen. Teoretisk skikkelse Kontrol Oprensning Vintervandføring Vandføringsevnen er om vinteren beskrevet som i kapitel Vintervandføring. Kontrollen af, om vandløbets teoretiske skikkelse er overholdt, foretages i perioden 1. april 31. maj, hvorefter opmålingsdataene indlæses i vandløbsmodellen. Oprensning foretages, når kontrolmålinger/vandspejlsberegningerne viser, at dimensionskravene er overskredet svarende til en generel bundhævning på 10 cm, jf. det specifikke regulativs afsnit 1.3 Vandløbets dimensioner for de enkelte vandløb. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 18

19 7 Bredejerforhold I nærværende kapitel beskrives de rettigheder og pligter, som ejere og brugere af vandløbet har og de mulige gener, der skal tåles i forbindelse med vedligeholdelsen. Ret til færdsel Tilstand Vedligeholdelse, tilsyn, kontrolopmåling og undersøgelser mv. kan af personer, der er bemyndiget hertil, foretages uden forudgående meddeles herom til ejere/brugere. Ingen må uden tilladelse fra Vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger i og ved vandløbet med anlæg, hvorved vandløbets tilstand kommer i strid med bestemmelserne i gældende regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning i øvrigt. 7.1 Arbejdsbælte mv. 5 m arbejdsbælte Anlæg af blivende art De til vandløbet grænsende ejendommes ejere og brugere er pligtige at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Arbejdsbæltet vil normalt ikke blive over 5 m bredt. Bygninger, bygværker, faste hegn og beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art må ikke uden Vandløbsmyndighedens tilladelse anbringes nærmere end 8 m fra vandløbets øverste kant, og for rørlagte strækninger ikke nærmere rørledningens midte end 2 m. Undtaget herfra er skyggegivende beplantning. 7.2 Vandløbsbræmmen 2 m bræmmer i landzone Vandløbets øverste kant Dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af faste hegn og opførelse af bygværker må ikke foretages i 2 m bræmmen. Bræmmen, der betragtes som en del af vandløbet, regnes fra vandløbets øverste kant (kronekant), som er det punkt, hvor vandløbets sider (anlæg) går over til samme niveau som de vandløbsnære og tilgrænsende arealer. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 19

20 I tvivlstilfælde fastsætter Vandløbsmyndigheden kronekanten. 7.3 Afgræsning og hegning Forsvarligt løsdrift Flytning af hegn Kreaturvanding De til vandløbet grænsende arealer må benyttes til løsdrift. Eventuelle hegn kan Vandløbsmyndigheden kræve flyttet 5 m med 1 uges varsel, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. De tilgrænsende lodsejere kan oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mule- og vindpumpe el. lign. Vandløbsmyndigheden kan give tilladelse til etablering af egentlige vandingssteder med passende indretning og placering. For at undgå, at vandingspumper bliver beskadiget under udførelse af vandløbsvedligeholdelsen, bør indsugningen til pumperne være tydeligt markeret på brinken. Skader i forbindelse med vedligeholdelsen vil normalt ikke blive dækket. Anden vandindtag Anden vandindtagning kan være reguleret af vandforsyningslovens bestemmelser. 7.4 Øvrige forhold Fyld og grøde mv. Drænudløb Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, skal ejer/bruger af de tilstødende jorder fjerne eller sprede uden for bræmmen i et ikke over 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. Dette gælder dog ikke for grøde, der optages på indrettede grødeoptagningspladser. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Det er op til ejer og bruger selv at sikre, at der er frit udløb fra drænledninger til vandløbet. Fjernelse af aflejringer må kun ske med håndredskaber. Det er tilladt ejeren at etablere mindre strømkoncentratorer umiddelbart opstrøms drænudløbet således at risikoen for evt. aflejringer ud for drænudløb minimeres. Nye drænledninger Nye drænledninger skal placeres med underkanten af drænrøret minimum 20 cm over den teoretiske bundkote, der er angivet i det specifikke regulativs afsnit 1.3 Vandløbets dimensioner. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 20

21 Andre rørledninger Udførelse af andre rørledninger kan forudsætte tilladelse fra Vandløbsmyndigheden eller andre myndigheder. Vandløbsmyndigheden skal derfor orienteres herom inden udførelsen. Omkostningerne ved anlæg, vedligeholdelse, drift og reparation af drænrør og andre rørledninger med udløb i vandløbet, er Vandløbsmyndigheden uvedkommende. Nye overkørsler Nye tilløb Arbejdsbroer og spang Fiskeredskaber I forbindelse med udskiftning af eksisterende overkørsler eller etablering af nye overkørsler skal underkanten af rørbund være mindst 15 cm under regulativmæssig bundkote og mindst ø60 cm i diameter, dog skal rørets diameter som minimum være lig med regulativmæssig bundbredde, medmindre Vandløbsmyndigheden giver tilladelse til andet. Nye tilløb, og tilløb der reguleres, skal forsynes med en 5 meter bred overkørsel/brodække til brug for transport af materialer og maskiner, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse, medmindre Vandløbsmyndigheden giver tilladelse til andet. Arbejdsbroer og spang, der ikke har indflydelse på vandløbets vandføringsevne, kan anlægges i den bredde, der vurderes at være nødvendigt. Fiskeredskaber, såsom ruser mv., skal afmærkes tydeligt. Fiskeredskaberne skal fjernes i forbindelse med grødeskæring i vandløbet. Det påhviler ejeren/brugeren af fangstredskaberne selv at holde sig underrettet om tidspunkterne for grødeskæring og oprensning. Skader vil normalt ikke blive dækket. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 21

22 8 Bestemmelser om sejlads Forbehold Det er generelt ikke tilladt at sejle på vandløbene. Vandløbsmyndigheden kan dog meddele tilladelse til sejlads i begrænset omfang. I disse tilfælde skal den, der lovligt spærrer for sejlads, anvise anden adgangsvej over sin ejendom. Retten til sejlads giver ikke adgang til at betræde andres ejendom. Myndigheder og andre med bemyndigelse Eventuelle begrænsninger i sejladsretten gælder ikke for vandløbsmyndighedens og åmændenes sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Begrænsningen gælder heller ikke for andre myndigheder, eller personer bemyndiget heraf, der finder sejlads nødvendigt for udførelse af arbejder og undersøgelser mv. efter anden lovgivning. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 22

23 9 Offentlig vandsyn Det offentlige vandsyn udøves af Vandløbsmyndigheden. Henvendelse Vandsyn Ejere og brugere eller andre med interesse i vandløbets vedligeholdelse, der måtte finde vandløbets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan til enhver tid rette henvendelse herom til Vandløbsmyndigheden. Såfremt Vandløbsmyndigheden finder behov for afholdelse af et offentligt vandsyn, afholdes vandsynet i november måned. Vandsynet kan udøves sammen med ejere og brugere samt repræsentanter udpeget af de klageberettigede organisationer. I forbindelse med det årlig vandsyn orienteres om de udførte arbejder, tilsyn og kontrolopmålinger. Desuden vil det blive oplyst, hvor og hvornår der er foretaget grødeskæring og oprensning mv. Vandløbsmyndigheden afgør, hvilke strækninger der skal synes de enkelte år. Ovennævnte termin er vejledende og kan af Vandløbsmyndigheden ændres, såfremt det findes hensigtsmæssigt. Vandløbsmyndigheden vil i givet fald orientere herom på Deltagelse Ejere og brugere samt andre med interesse i vandløbet, som ønsker at deltage i et vandsyn, kan rette henvendelse herom til Vandløbsmyndigheden. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 23

24 10 Revision og ikrafttræden Revision Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt tage nærværende fællesregulativ og de specifikke regulativer for de enkelte kommunevandløb op til revision. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med en større ændring af vandløbsloven eller større hensyntagen til f.eks. de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning, eller forudsætningerne for plangrundlaget. Vandløbsmyndigheden vil dog senest den 31. december 2027 vurdere, om der er ændringer i forudsætningerne for nærværende forslag, der bør medføre en justering. Offentlighedsfase Vedtagelse Ikrafttræden Fællesregulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag inden den # 2015, jf. Indsigelser. Fællesregulativet er herefter vedtaget af Teknik- og Miljøudvalg den # Fællesregulativet træder i kraft 4 uger efter offentliggørelsen af dets vedtagelse, dog vil rettidig påklage medfører, at det først træder i kraft, når klagemyndighedens afgørelse foreligger, medmindre klagemyndigheden beslutter andet. M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 24

25 11 Indsigelser # M:\Regulativrevision \Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ doc 25