AT SKABE ET BEDRE LIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT SKABE ET BEDRE LIV"

Transkript

1 AT SKABE ET BEDRE LIV - fortællinger fra Korskærparken Denne bog er lavet i samarbejde mellem beboere i Korskærparken og Fredericia Kommune. TAK til Niels Dahl for den store hjælp med foto til bogen. Niels Karima Aisha Youzuan Kalil Idil Allan Erik Christa Pashtoon Skulpturen Drenge på mur af Keld Moseholm Lars Abdulla Lone

2 3 4 KORSKÆRPARKEN forord Fra mig til OS, fra ensomhed til FÆLLESSKAB, fra ensformighed til AT SKABE ET BEDRE LIV Rigtig mange borgere i Korskærparken var skeptiske og overraskede, da det tilbage i 2008 blev meldt ud, at der skulle starte et kommunalt sundhedsprojekt i vores boligområde. Fakta var, at en undersøgelse havde vist, at det stod sløjt til med sundheden i Korskærparken og visionære politikere besluttede, at det skulle der ændres på. Det visionære var, at beboerne selv skulle være med til at bestemme, hvad der skulle gøres ved deres sundhed, men de ville kunne hente hjælp hos en kommunal medarbejder. Selv om sundhed blev defineret som alt fra motion og kost til sociale relationer, var initiativet ikke lige det, vi beboere gik og ventede på eller havde set komme. Ordet samskabelse var ganske ukendt. Det er det for så vidt også efter de fem første år, for det handler ikke om fine ord eller flotte rapporter. Det handler om, at vi som beboere skal få indsigt i os selv, redskaber til at ændre os, når vi er klar til det og en oplevelse af fællesskab. Vigtigst er det, at det skal gro nedefra. MANGE HAR FÅET ET BEDRE LIV Efter fem år med Sundhedsprojektet er det rimeligt at spørge: Er det så lykkedes? Svaret findes i denne bog, og det er ganske klart: Ja, det er lykkedes for rigtig mange at ændre på væsentlige vilkår i deres eget liv. Succes skal ikke alene måles i statistikker, men måles på hvordan beboerne oplever, at livet som enkeltpersoner kan ændres fra mig til os, fra ensomhed til fællesskab, fra ensformighed til selv at skabe et bedre liv. Der er et utal af gode eksempler på det i Korskærparken, og bogen indeholder blot nogle enkelte af dem. Et navn går igen i beboernes fortællinger: Susanne Andersen. Det er fuldt berettiget, og læren er, at uden en meget engageret kommunal medarbejder ville et sådant projekt ikke kunne gennemføres. Vi beboere skulle først opbygge tillid og siden erfare, at Susanne er en af os, hun er der, når vi har brug for hjælp og støtte. Efter fem gode år skal projektet i det store og hele drives videre af frivillige beboere. Det bliver ikke nogen nem opgave at udskifte en engageret medarbejder med frivillige, og om det vil lykkedes, kan kun tiden vise. Men lysten til det er der, fordi vi har været med til at bygge det op og se det vokse. Vi håber, at flere beboere kan få lyst til at være med. Du kan bl.a. finde oplysninger på Steen Knudsen Formand Foreningen Korskær

3 5 6 ABDULLA Sundhedstjekket blev et vendepunkt Fra 95 til næsten kg. Så bliver livet lidt bedre Abdulla kom til Danmark fra Irak i 2001 og flyttede i 2007 til Korskærparken sammen med sin familie. Det er to år siden, at Abdulla tog til Sundhedstjek i Medborgerhuset for første gang og mødte projektlederen Susanne Andersen. Jeg var til Sundhedstjek hos Susanne, og mit kolesteroltal og blodsukker var så højt, at klokken sagde Bing bing. Susanne fortalte mig, at der var to veje, jeg kunne gå; sygdom eller at blive rask. Hun siger til mig, at jeg skal arbejde med kroppen. Jeg skal træne, og jeg skal passe på med at spise ting med fedt. Resultaterne talte sit tydelige sprog, og det var ved at være sidste chance for Abdulla for at gøre noget ved sin sundhed. Abdulla valgte den sunde vej og startede til træning to gange om ugen i Fredericia Idrætscenter. Han startede meget stille og roligt ud og har taget det step by step, og der er sket meget, siden Abdulla begyndte at motionere. BEDRE HELBRED Jeg kan godt se, at fra to år til nu, er der sket meget med min vægt og mit blodtryk. Jeg er gået fra 95 til 82 kg. Så bliver livet lidt bedre. Jeg har også fået en bedre kondition. For Abdulla har det bedste ved Sundhedsprojektet været, at det har skubbet ham i gang med at motionere, og det har gjort en stor forskel for hans helbred. Hans blodtryk, kolesterol og blodsukker er blevet bedre, han har opnået et flot vægttab og er kommet i bedre fysisk form. Før brugte han nogle gange stok, da han havde ondt i knæene, men nu går han bedre og kan uden problemer gå på trapperne op til 2. sal. DET HJÆLPER OGSÅ AT SNAKKE MED FOLK Abdulla kommer også i Mandeklubben, hvor mændene fra området bl.a. spiller billard og snakker. Derudover er han også med i værestedet Hyggen og spiller Krolf. Abdulla synes, at det sociale aspekt i aktiviteterne hjælper ham. De forskellige aktiviteter, det hjælper mig meget. Hvis jeg taler med folk, der har problemer, så fortæller jeg dem lidt, og på den måde hjælper vi hinanden. Hvis man smiler og sådan, så glemmer man. De sociale stunder med samtaler og masser af sjov og latter hjælper Abdulla med at glemme de problemer, som ellers kan fylde i hverdagen f.eks. oplevelser fra krig og smerter. Han synes, det er hyggeligt at bo i Korskærparken bl.a., fordi han har mulighed for at tale med personer med forskellige nationaliteter og kulturer.

4 7 8 ALLAN Jeg er faktisk fast inventar hver gang Jeg kommer ud mellem andre mennesker. Det er bare så pragtfuldt i stedet for bare at sidde hjemme og glo godt for mit helbred Når værestedet Hyggen har åbent tre gange om ugen, er Allan næsten altid til stede. Han nyder nemlig samværet. Jeg kommer ud mellem andre mennesker. Det er bare så pragtfuldt i stedet for bare at sidde hjemme og glo. Man kommer ikke så langt med at sidde hjemme og bare snakke med sig selv. Hyggen er et værested for ensomme, og dem der har brug for at snakke med andre. Det er et sted med fokus på socialt samvær, og hvor man hjælper hinanden og bl.a. giver input til at løse hinandens problemer. Af og til bliver der også arrangeret ture ud i det blå, så beboerne får nogle oplevelser og noget at snakke om bagefter. Værestedet blev startet op som en del af Sundhedsprojektet i 2010, og der kommer op til 20 personer af gangen, når Hyggen holder åbent i Medborgerhuset. Idéen med et værested opstod hos beboerne i Korskærparken, og Allan har været med til at få det til at køre, hvilket betyder meget for ham. Allan er også frivillig i Hyggen, hvor han hjælper med at lave kaffe og holde lidt ro og orden. Han hjælper også meget gerne med at svare på de spørgsmål, som de personer, der kommer i Hyggen, måtte have. ALLAN FÅR MEGET MERE UD AF AT KOMME I HYGGEN, END MAN SKULLE TRO For Allan er det vigtigste i Hyggen det sociale samvær og samtalerne med de andre. Det har givet ham flere bekendtskaber og endda venskaber. Allans involvering i Hyggen har også betydet, at han er blevet bedre til at kommunikere med andre og er blevet mere social. Allan har boet i Korskærparken siden 1997 og synes, at Korskærparken er blevet et bedre sted at bo, efter at Hyggen er blevet startet. Det synes jeg i hvert fald. Jeg er meget glad for det. Førhen der sad jeg bare hjemme og lavede ingenting. Men efter jeg så fandt Hyggen har jeg fået mere livsmod. Der er en dag igen i morgen, hvor der foregår noget nyt. Allan tager oplevelserne fra værestedet med hjem og glæder sig om aftenen over at kunne tænke tilbage på de sjove ting, der er sket i Hyggen.

5 9 10 AISHA er en aktiv kvinde, der elsker det sociale samvær Når jeg underviser, skriger, råber og sveder jeg, fordi det er godt for mit helbred En af de aktiviteter, som Aisha har kastet sig over i Sundhedsprojektet, er zumba. I starten kom der en instruktør ude fra, men Aisha som deltog på holdet tilbød, at hun gerne ville overtage undervisningen som frivillig, da hun altid har elsket at danse. Hun tog en uddannelse, så hun kunne overtage instruktørrollen. Når jeg underviser, skriger, råber og sveder jeg, fordi det er godt for mit helbred. Jeg er en meget aktiv og glad kvinde. Gennem zumba møder jeg folk fra forskellige nationaliteter også danskere. Jeg kommer hver onsdag og torsdag og underviser. Det er jeg glad for. Zumba har bl.a. været årsag til et skift i Aishas liv. Før boede jeg bare her. Kom fra arbejde og spiste. Jeg lavede ikke noget og gik ingen steder. Men nu har jeg noget at lave, når jeg kommer hjem fra arbejde. Med zumba har Aisha fået muligheden for at være mere aktiv og for at mødes med andre kvinder fra forskellige nationaliteter. Det har også betydet, at Aisha holder sit danske sprog ved lige, da kommunikationen mellem kvinderne er dansk. Aisha og hendes familie har boet i Korskærparken i 15 år. Hendes børn er nu flyttet hjemmefra og er i gang med eller har færdiggjort deres uddannelse. Aisha har selv en sosu-uddannelse. FRIVILLIG I SVANERNE Aisha er også frivilligt bestyrelsesmedlem i Kvindeforeningen Svanerne, hvor der er fokus på socialt samvær på tværs af forskelligheder og interesser. Når kvinderne hygger og drikker te og kaffe, sørger Aisha bl.a. for tallerkner og kopper, og er med til at byde nye velkommen. Foreningen arrangerer ture fx til museer, og der kommer oplægsholdere, som bl.a. fortæller om sundhed og det danske samfund. Aisha synes, det er dejligt at være frivillig, og det er en god ting ved det danske samfund. Det er dejligt, at jeg har fået ansvaret for mange forskellige aktiviteter her i Korskærparken. Det gør Aisha glad at deltage i aktiviteterne i sundhedsprojektet. Det er en mulighed for at komme ud, og selvom jeg altid har været en social aktiv kvinde, så er jeg mere social og mere integreret med folk her. Jeg sidder sammen med nogle danske kvinder, og vi diskuterer forskellige ting. Det er bare rigtigt godt. Aisha har også fået mange bekendtskaber ved at deltage i aktiviteterne. LIVET I KORSKÆRPARKEN I Aishas optik har Sundhedsprojektet også betydet, at mange tosprogede kvinder har fået nogle muligheder for at deltage i aktiviteter, hvor de kan hygge sig med andre kvinder og være en del af det danske samfund. I den forbindelse har det været vigtigt, at der er blevet lyttet til deres ønsker og behov. Aisha mener også, at der er opnået et øget kendskab til hinanden på tværs af kulturer og nationaliteter gennem aktiviteterne. Det har skabt større tryghed i området. Nu blander både udlændige og danskere sig. Før var min nabo lidt bange for mig, fordi jeg dækkede mig til med tørklæde. Men når hun ser mig danse med beboerne uden tørklæde, så ser hun mig på en anden måde. Så kommer den integration, vi leder efter. Det er en god ting, synes jeg.

6 11 12 LARS & YOUZUAN Når man giver noget, får man meget igen For os er det berigende at snakke, hygge og feste med andre mennesker på tværs af kulturer og nationaliteter Både Youzuan og Lars giver noget af sig selv ved deres engagement i Korskærparken. De er begge frivillige trænere i Motionsforeningen SønderKorskær. Lars og Youzuan er gift og er henholdsvis 55 og 50 år. Youzuan kom til Danmark fra Kina i 1999, og parret flyttede til Korskærparken i Lars arbejder til daglig som lastbilchauffør. Lars startede som deltager til cirkeltræning under Motionsforeningen, og han blev sidenhen træner for holdet. Det har han nu været i tre år. Lars fik også idéen til at starte en løbe/gå-klub. Sammen med Erik, der også er aktiv i Sundhedsprojektet og Medborgerhuset, fik de stablet Udemotion på benene. Det resulterede i, at en flok mennesker mødes hver søndag til en gå- eller løbetur og socialt samvær. Youzuan er frivillig træner i Tai Chi og Thi Ball. Desuden har hun deltaget i zumba, linedance og svømning. ENGAGEMENTET GIVER NOGET PÅ MANGE FRONTER Lars og Youzuans engagement og deltagelse har haft en positiv indvirkning på deres fysiske sundhed. Det betyder rigtig meget for mig at være med i Sundhedsprojektet. Jeg har dårligt helbred, så vil jeg gerne ud at træne for at komme i god form, siger Youzuan. Lars er også kommet i bedre form og har tabt sig. Begge har også deltaget i Sundhedstjek, og det har været med til at gøre dem bevidste om deres egen sundhed. En anden positiv effekt er, at Lars og Youzuan kender og taler med mange flere i området. For parret er det berigende at snakke, hygge og feste med andre mennesker. Kendskabet til hinanden giver en større forståelse for hinanden på tværs af kulturer og nationaliteter. For mig har det bedste været at møde alle de her mennesker. Jeg elsker at møde mennesker og lære andre mennesker at kende. Jeg synes, det er fedt, at man kan feste sammen, og man kan være mange forskellige mennesker sammen på kryds og tværs af kulturer. Det giver en forståelse for hinanden, og det åbner sgu øjnene op for mange ting, siger Lars. FÅR MEGET TILBAGE VED AT HJÆLPE ANDRE Som frivillige instruktører føler Lars og Youzuan, at de gør noget for andre. Vi kan gøre noget for andre, og så får vi noget tilbage. Det gør mig glad at hjælpe andre, og når jeg har problemer, så er der andre, der hjælper mig, fortæller Youzuan. Man gør det jo for at gøre andre folk glade og gøre noget for andre. Men man vil jo også gerne have noget igen, og det får man automatisk, når man giver noget. Det er løn i sig selv, når man sender 14 damer hjem, der smiler over hele 5-øren, selvom man lige har pint dem i en time, supplerer Lars. Lars og Youzuan har det godt med at hjælpe andre og har det selv sjovt samtidig. Lars synes også, at det har været rigtig fedt at være med til alt det nye, der er startet op og se, hvordan de forskellige ting er blomstret op som fx kvinde- og mandeklubber.

7 13 14 ERIK En hjælpende hånd I begyndelse kendte jeg ikke nogen. Nu er det næsten ikke til at gå ud, uden at alle hilser Du skal ikke have været ret længe i Medborgerhuset i Korskærparken, før du render ind i Erik. Erik er involveret i mange forskellige aktiviteter og kan bl.a. betegnes som husets frivillige handymand, der altid står klar til at hjælpe med det praktiske og til en snak. Han kender alle, der kommer i Medborgerhuset. Efter mange år i udlandet flyttede Erik tilbage til Danmark, og for seks år siden flyttede han til Korskærparken med sin søn. Han er glad for at arbejde og holde sig i gang, og derfor har han også kastet sin energi og arbejdsiver over mange forskellige aktiviteter og opgaver i Korskærparken. Han hjælper bl.a. til med praktiske opgaver i Medborgerhuset, f.eks. når pålægsmaskinen i køkkenet driller, hjælper forskellige beboere i området med at flytte og sætter telt op til forskellige arrangementer. Herudover deltager Erik i Imellem Os, som er en forening, der hjælper beboerne i området med mindre praktiske opgaver i lejlighederne f.eks. bore i betonen for at hænge noget op eller samle møbler. Erik har også fulgt opstarten og opbygningen af Mandeklubben tæt, og han giver en hånd med ved Udemotion hver søndag. Der er jeg ham, der sidder på ølkasserne på den måde, at f.eks. i vintertiden, hvor de kommer med overtøj, og så skal ud at løbe, så skal de jo have et sted at lægge telefoner, pung og nøgler og sådan noget. Så er jeg den, der passer på det og laver kaffe til de kommer tilbage en time senere. Erik fungerer i rollen som en trofast hjælper, der ad hoc giver en hånd med ift. det praktiske, og det passer ham godt. Jeg har hele tiden holdt på, at jeg vil ikke have noget job, der siger fra kl. 14 til kl. 20 hver tirsdag. Det passer mig fint, at der er nogen andre, der sidder i en bestyrelse for juletræsfest eller sommerfest og finder ud af, hvad de skal have hjælp til. Så kan de bagefter spørge mig, om jeg vil stille teltet op, eller lave grillpølserne, se efter sodavandssalg eller sådan noget. På den måde har Erik friheden og muligheden for at sige til og fra og koncentrere sig om det praktiske. AKTIVITETERNE HOLDER MIG I LIVE Erik mener selv, at hans mange opgaver og hans hjælp ved mange aktiviteter er det, der holder ham i live, for så kommer han ud og undgår at sidde al for meget hjemme og kede sig. Erik kan godt lide at have med andre mennesker at gøre, og hans aktive rolle i lokalsamfundet giver ham ofte mulighed for en kop kaffe, en snak eller at lære noget nyt. Det har betydet, at han kender rigtig mange i Korskærparken. I begyndelsen kendte jeg ikke nogen. Nu er det næsten ikke til at gå ud at handle uden, at man bliver stoppet af en eller anden - dansker eller udlænding. Man løber altid ind i en eller anden herudefra. Det er også glæden ved at gøre noget for andre, der holder Erik i gang. Det er vel nærmest takken for at gøre det. Hvis folk klagede over det jeg lavede, så ville jeg hurtigt holde op. Det er ikke nødvendigt, at man skal komme og trykke hånd og sige mange tak for det. Bare det at man ved, at man har hjulpet, og at det var nødvendigt, er nok i sig selv.

8 15 16 KARIMA er varm fortaler for at spise sundt og dyrke motion Hvis du går til fitness i Danmark, er du ikke en dårlig kvinde Karima har fået øjnene op for de muligheder, der er for kvinder i Korskærsparken, og hun har grebet dem. Nu er hun blevet varm fortaler for at huske at spise sundt og dyrke motion. Det tog dog lidt tid og overtalelse, inden Karima kom i gang med motionen. Det var bl.a. hendes børn, der opfordrede hende til at gå i gang med at motionere. Hun var først afvisende og syntes ikke, det passede til hende, for som hun siger, så er hun opdraget i en anden kultur, hvor kvinder ikke deltager så meget i sport og motion. Karima er fra Afghanistan og kom for ca. 12 år siden til Danmark med sin mand og sine børn. I 2008 flyttede de til Korskærparken. Karima døjer med hjerteproblemer og en slags epilepsianfald, og på et tidspunkt fik hun også konstateret diabetes. Det gav hende, sammen med børnenes opmuntring, det sidste skub til at komme i gang med at træne. Karima har tidligere gået til genoptræning, men nu går hun til fitness i Fredericia Idrætscenter. Motionen har fået Karima til at føle sig meget bedre end før, og hun har oplevet, at motion er meget vigtigt for livet og livskvaliteten, så hun anbefaler det til andre. Jeg føler mig bedre tilpas, efter at jeg er begyndt at motionere, og jeg anbefaler andre kvinder at motionere, hvis de ikke vil have diabetes. Jeg bruger mig selv som eksempel og fortæller dem, at der i Afghanistan er andre synspunkter end i Danmark. Hvis du går til fitness, er du ikke en dårlig kvinde. Det er livsstil, det er livskvalitet. Du skal starte, for at du ikke bliver ligesom mig. griner Karima. For at holde øje med sin sundhed, går Karima også til Sundhedstjek. Hvis hun eksempelvis har taget lidt på, fokuserer Karima på at træne, og hvad hun skal veje. På den måde har Karima tabt sig ca. 9 kg. SYKLUBBEN Karima er også engageret i Syklubben som frivillig. Hun har nøglen til Syklubbens lokaler og står for at åbne og lukke. Samtidig vejleder hun de andre kvinder i, hvordan de skal bruge symaskinerne, og hun nyder at hjælpe andre. Ellers hjælper kvinderne hinanden med f.eks. at rulle stoffet og sætte symaskinerne på plads. I Syklubben handler det også meget om det sociale samvær. Kvinderne mødes, syr, drikker te, spiser frugt og ikke mindst snakker med hinanden. De hjælper hinanden med problemer og anbefaler hinanden ting. Karima er også blevet mere glad, efter hun er begyndt i Syklubben. Jeg bliver fri for andre ting og kommer og snakker med andre kvinder. Karima kunne dog godt ønske sig, at kvinder fra flere forskellige lande deltog i Syklubben, så de blev mere blandet.

9 sammenhold glæde motion sundhed fællesskaber hygge

10 19 20 KHALIL - at være aktiv hjælper mig til at glemme de negative tanker Det er dejligt at bo her. Jeg kommer ud og det hjælper mig meget Det er forår, og på græsplænen foran blokkene er en gruppe på ca. 25 personer samlet. De er i gang med at spille krolf, der er en blanding mellem kroket og golf. Blandt dem er Khalil, som er ansvarlig for gruppen. Han er uddannet frivillig krolfinstruktør og har været med til at starte krolf op i Korskærparken. Det er blevet ret populært i området at spille krolf. Udover at være aktiv omkring krolf deltager Khalil også i Mandeklubben, hvor mænd fra området mødes og spiller billard, skak og snakker. Han deltager også i bowling og fitness under Motionsforeningen Sønder- Korskær. Det er dejligt at bo her. Da vi var i Nordjylland, følte jeg mig ensom. Men efter vi er flyttet hertil og kommer i Sundhedsprojektet, kommer jeg ud og spiller Krolf og deltager i Mandeklubben. Det hjælper mig meget. Khalil er oprindelig fra Afghanistan. Han rejste til Danmark i 2002, og fra 2008 har han boet i Korskærparken sammen med sin kone Shamsiye, som han har fire børn sammen med. Khalils tilværelse er meget præget af, at han ikke har opnået opholdstilladelse som sin kone og sine børn. I stedet lever Khalil på 13. år på tålt ophold i Danmark. Det gør Khalil glad at deltage i aktiviteterne. Det giver ham en mulighed for at være optaget af noget og for en stund glemme de negative tanker Hvad sker der med mig i morgen? Sender de mig hjem eller.... GLAD FOR AT BIDRAGE TIL OMRÅDET Khalil har fået flere rigtig gode venner gennem aktiviteterne, og der er god støtte at hente. Han føler sig ansvarlig for de andre deltagere, især i sin funktion som frivillig. Khalils danske sprog er også blevet meget bedre, da han kommunikerer på dansk. Jeg kan snakke med alle mennesker - flygtninge, danskere. Nu taler jeg dansk rigtigt, og jeg forstår det. Da jeg boede i Nordjylland, kunne jeg slet ikke forstå dansk. Khalils kone Shamsiye kan også bekræfte den store ændring for Khalil. Han er rigtig glad. Jeg er også glad for, at han er kommet ud, fordi jeg har oplevet ham hjemme med MEGET negative tanker. Jeg tror, at Sundhedsprojektet har reddet hans liv. Før kunne du næsten ikke snakke med ham, han så bare trist ud. Men nu har han et smil på læben, er social og kommer ud blandt andre. Det har hjulpet rigtigt meget. (Khalils kone Shamsiye har oversat og bidraget til fortællingen).

11 21 22 CHRISTA Værestedet Hyggen har haft en positiv indvirkning på mit liv Jeg føler mig ikke alene mere Christa er for tiden optaget af at arrangere en tur til Tipperne i juni måned for Hyggen. Som frivillig i Hyggen er Christa med til at planlægge forskellige ture og aktiviteter bl.a. bankospil, bowling, kreativ aften osv., og her er Christa en af drivkrafterne. Desuden laver Christa kaffe til beboerne og er med til åbne og lukke Hyggen. Det kræver energi at være frivillig, men Christa får også meget igen. Det giver mig utrolig meget. Det giver mig overskud, og det giver mig masser af selvtillid, fordi folk sætter pris på de evner, jeg har. Du bliver accepteret, som du er. Værestedet giver dig et netværk, hvis du har det rigtig skidt eller har brug for hjælp. Jeg er rigtig glad for, at man som frivillig kan give så meget til andre mennesker, som man egentlig kan. Det havde jeg aldrig nogensinde troet. ET VENDEPUNKT Faktisk har det været et stort vendepunkt for Christa at komme med i Hyggen. Jeg føler mig ikke så alene mere, som jeg gjorde førhen. Jeg føler heller ikke, at min tilværelse er så voldsom en kamp, som den var før. Jeg kan mærke, at jeg er blevet en gladere person, og jeg ikke bærer så mange ting oppe i mit hoved, som jeg gjorde før, fordi jeg får læsset af, når det begynder at irritere mig. Christa kom med i Hyggen ved et tilfælde, da hun af en bekendt blev spurgt, om hun ville med i Hyggen og drikke en kop kaffe. På det tidspunkt var Christa sygemeldt med en depression, og hendes liv handlede mest om at spise, sove, gå på arbejde og passe sine tre børn. Nu er Christa tilbage i job på nedsat tid og har fået et stort netværk bl.a. gennem hendes færden i Hyggen. Netop netværket er noget af det bedste ved at komme i værestedet ifølge Christa. Samværet og aktiviteterne i Hyggen har stor betydning. Bare at komme ind i det her hus og blive mødt af en masse dejlige og glade mennesker. Man får jo helt ondt i armene af at gå og sige hej og give krammere. Det synes jeg er skønt. Udover sit engagement i Hyggen, så er Christa også bestyrelsesmedlem i afdeling 11 - Stendalparken. KORSKÆRPARKEN HANDLER OM FÆLLESSKAB Generelt mener Christa, at Korskærparken kan beskrives om ét ord, og det er fællesskab. Det handler om at få folk med ind i fællesskabet, og i den forbindelse betyder det noget, at folk har medindflydelse. FÆLLESSKAB OG KENDSKAB TIL HINANDEN kan medvirke til, at man lettere kan snakke om tingene, hvis der opstår problemer. Medborgerhuset og aktiviteterne generelt bidrager til at skabe følelsen af fællesskab.

12 23 24 PASHTOON brænder for sit lokalsamfund særligt kvinderne Som menneske har det udviklet mig socialt. Jeg nyder at snakke med andre, selvom jeg ikke kender dem. Rækken af arrangementer og aktiviteter i Sundhedsprojektet, som Pashtoon gennem de sidste fem år har haft en central rolle i er mange. Pashtoon brænder for at gøre en forskel for beboerne i lokalområdet bl.a. for at forbedre sundheden og trivslen og øge kendskabet til hinanden. Pashtoons engagement tæller bl.a. en bestyrelsespost i Motionsforeningen Sønderkorskær, og så er hun frivillig ansvarlig for svømning for kvinder. Pashtoon deltager også i kvindeforeningen Svanernes arrangementer. Pashtoon kommer fra Afghanistan og er læge. Hun har arbejdet på forskellige sygehuse i Trekantsområdet. Korskærparken har været Pashtoons hjem i 13 år, og hun er gift og har fire børn. Hendes faglige ekspertise er en betydningsfuld ressource i mange af aktiviteterne. Det gælder bl.a. i Sundhedsfremmegruppen og til Sundhedstjek. Her har hun kunnet bruge sin viden til at vurdere, hvad der er relevant for beboerne at høre og lære om, og hun er selv gået med i det faglige arbejde ved eksempelvis at tilbyde måling af blodtryk m.v. ET KÆRLIGT PUF Pashtoon har gjort meget for at motivere og give især kvinder et kærligt puf til at se og afprøve nye muligheder. Hun har taget kontakt til mange kvinder og lyttet til deres ønsker. Det har fået mange i området til at deltage i eksempelvis motion, sundhedstjek, foredrag og ikke mindst sociale aktiviteter, hvor der er lejlighed til at få talt sammen. På denne måde har hun medvirket til, at flere har fået mere sundhed og trivsel i hverdagen, fået mere indsigt i mange forskellige emner, og mange mennesker har lært hinanden at kende. Jeg er meget stolt af os alle sammen. Vi har fået så mange kvinder fra forskellige lande ud af deres hjem for at komme ud og hygge sig. Endelig kan de komme ud og sige, at de også vil opleve noget. Nu er det ikke kun deres børn, der er ude og hygge sig, men også dem selv. Det er hendes oplevelse, at det har betydet noget for beboerne i området, at de har fået mulighed for at få viden om en sund livsstil og sygdomme. De har også fået muligheden for at dyrke motion fx zumba og svømning, hvilket har gjort, at de kommer ud af hjemmet. Hvis kvinderne bliver derhjemme og laver ingenting, bliver de dårligere og dårligere. De får depressioner og stress. De går til lægen, men det bedste for dem er, at de kommer ud af hjemmet og skaber sig et bedre liv. Vi er glade for, at de kommer ud af hjemmet og får nye input til at leve sundere. De fleste jeg kender snakker om Sundhedsprojektet og siger, at de er meget glade for det. Hendes deltagelse har også fået hende til at indse, at selvom folk har deres forskelle, så er de alligevel meget ens som mennesker. JEG HAR OGSÅ UDVIKLET MIG Pashtoon har også selv fået noget ud af sit engagement. Det har haft stor indflydelse på hende som menneske. Som menneske har jeg udviklet mig socialt. Jeg nyder mere at snakke med mennesker, selvom jeg ikke kender dem. Jeg har åbnet mig mere op for en ny verden. Det frivillige arbejde har gjort mig til et bedre menneske, og jeg er gladere trods hverdagens udfordringer.

13 25 26 IDIL & FATIMA Man kan mere, end man selv tror Det er meget sjovere end at sidde i sofaen Selvtillid, en mere aktiv hverdag og flere bekendtskaber er bare noget af det, som Idil og Fatima har fået ud af at være frivillige instruktører i zumba i Korskærparken. Idil og Fatima er henholdsvis 18 og 19 år. Idil går på Fredericia VUC og HF, og Fatima har lige uddannet sig til social- og sundhedshjælper. De har været venner længe og har boet med deres familier i Korskærparken imellem 8 og12 år. Pigerne blev zumbainstruktører, fordi de blev spurgt af Sundhedsprojektet, om de ikke kunne tænke sig at undervise i et eller andet dans. Så tænkte vi faktisk selv på zumba. Det var ikke noget, de foreslog. Det var noget, vi selv havde set fra fitness. Vi så muligheden for at komme på et kursus. Stille og roligt opbyggede vi selv musikken og vores danse, så vi havde materiale nok til en time. Der møder mellem 25 og 30 kvinder i alle aldre og med forskellige nationaliteter op til timerne. Idil og Fatima gør meget for, at timerne skal være sjove. De skal være glade for at komme. Det skal ikke bare være træning for at tabe sig. Det skal være sjovt, når vi danser. Idil og Fatima har altid været glade for at danse, og der skal være fuld gang i den til timerne. MERE AKTIVE OG STØRRE TRO PÅ SIG SELV Zumbatimerne har givet pigerne fast ugentlig træning. Jeg er meget den der type, hvor Sofaen er min bedste ven. Før zumba så lavede jeg faktisk ikke noget, men nu ved jeg, at hver onsdag og torsdag står den på træning. Det er godt for mit faglige liv, og så er jeg mere frisk - det er bedre end at sidde i sofaen, siger Idil. Fatima ser også frem til timerne og siger; Jeg glæder mig bare så meget til onsdag, for det er der, vi skal undervise. Så det er en rigtig dejlig ting at være mere aktiv end bare sidde derhjemme. Motivationen for pigerne er, at det giver gejst at træne med andre. Der er stor energi på holdet, og det smitter. Ansvaret og indflydelsen på zumbatimerne har betydet, at pigerne har fået et andet syn på sig selv. Det viser faktisk, at man kan mere, end man selv tror. Du finder ud af, at du er et helt andet menneske, når du underviser. Førhen var jeg typen, der slet ikke snakkede, men nu er jeg mere fremme og kan godt. Jeg har lederrollen og finder virkelig et nyt jeg i mig selv. siger Idil. Det er virkelig dejligt at kunne se sig selv som zumbainstruktør og kunne bestemme, hvad man skal gøre, supplerer Fatima. GODE FORBILLEDER Som frivillige er de gode forbilleder for andre unge piger og drenge i området. For eksempel er Fatima iraner, så hun er et forbillede for andre iranske piger, der måske kunne finde på at lave noget dumt. Så jeg føler, man er et godt forbillede for andre piger i området. Desuden får vi meget respekt af folk, fordi de kan se, at vi gør det for deres skyld, siger Idil. Pigerne er også glade for at være frivillige, fordi de kan se, at det gør en stor forskel, for dem de træner. Jeg vil altid huske tilbage på, at jeg har gjort noget for det sted, jeg boede, og hjulpet rigtig mange kvinder, siger Idil. Fatima og Idil oplever, at kvinderne er rigtig glade for at gå til deres timer. De har det sjovt, de taber sig, lærer nye mennesker at kende på tværs af kulturer, bliver bedre til dansk og timerne skaber indhold i deres hverdag. Idil og Fatima har fået mange mindeværdige oplevelser ud af at være instruktører, og de har også lært flere at kende i området. Det frivillige arbejde er også et plus på CV et. Selvom pigerne er glade for Korskærparken, så er planen, at Fatima vil flytte til København, og Idil skal på universitet. Derfor er de i gang med at lære nogle andre piger op til at overtage instruktørrollen, så det arbejde, de har lagt i det, bliver videregivet ordentligt.

14 Medborgerhuset Korskær Kontaktpersoner: Linedance: Kontaktperson: Marianne Kristensen tlf Zumba: Træner/kontaktperson Laila Krop tlf Kontaktperson Louise Gyldenkrone tlf Cirkeltræning: Træner: Lars Thomsen tlf Kontaktperson Lone Thorsen tlf Tai-Chi-ball: Træner: Susanne Andersen tlf Træner: Youzuan Feng tlf Tai-Chi: Træner: Youzuan Feng tlf Kontaktperson: Elli Borup tlf Motion i Vand - kun for kvinder: Kontakt: Pashtoon Ebrahimi tlf Ude-Motion (fællestræning i løb gang): Kontaktperson: Timm D. Nielsen tlf Kontaktperson: Erik Petersson tlf Krolf/vinter Bowling Kontaktperson: Inga Pedersen Tlf Kontaktperson: Erik Petersson tlf Fitness & Ficness: Træner: Louise Gyldenkrone tlf Jeg har aldrig nogensinde i mit liv dyrket så meget motion, som efter jeg er kommet herud Bestyrelse: Formand: Inga Pedersen Tlf Næstformand: Timm Dan Nielsen Tlf Kasserer: Lone Hartung Tlf Sekretær: Louise Gyldenkrone Tlf Bestyrelsesmedlem: Shamsiye Raofi Tlf Bestyrelsesmedlem: Marianne Kristensen Tlf Bestyrelsesmedlem: Pashtoon Ebrahimi Tlf Bestyrelsesmedlem: Hosai Ahmadzai Bestyrelsesmedlem: Laila Krop Tlf Bestyrelsesmedlem: Elli Borup Tlf LONE En frivillig ildsjæl med hang til motion Bestyrelsesmedlem: Sivagumari Nahendran Motionsforeningen Velkommen til Motionsforeningen Sønder Korskær. Forårs program Bestyrelsen kan træffes hver tirsdag i januar måned mellem kl og Fra februar til juli måned kan vi træffes den 2. tirsdag i måneden fra kl til på Motionsforeningen SønderKorskær tilbyder en lang række motionsformer, og Lone er en flittig bruger af aktiviteterne. Hun går til linedance, zumba og cirkeltræning. Derudover er Lone også med til Udemotion om søndagen. Lone er nemlig blevet helt bidt af motion. Sundhedsprojektet har afgjort betydet noget for min sundhed. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv dyrket så meget motion, som efter jeg er kommet herud. Det var egentlig ikke noget, jeg lavede så meget af førhen, men man kan blive helt afhængig af det, har jeg fundet ud af, så det er noget, jeg vil fortsætte med. Det har været afgørende for Lones aktive livsstil, at motionsmulighederne er lige i nærheden. Hun kan bare gå derhen og skal ikke til at cykle. Motionen har også betydet, at Lone tænker mere over sin kost, for hvis hun spiser usundt, så føler hun, at hun har ødelagt den gode virkning af motionen. FRIVILLIGT ARBEJDE GIVER MERE SELVTILLID Lone er også engageret i bestyrelsesarbejde. Hun er kasserer i Motionsforeningen SønderKorskær og derudover formand for husbestyrelsen i Medborgerhuset og formand for den afdeling, hun bor i. At være frivillig er også en ny ting for mig. Det havde jeg aldrig prøvet, før jeg flyttede her til Korskærparken, men det giver mig rigtig meget. Jeg får lov til at være med til nogle tiltag, hjælpe andre, og møde en hel masse mennesker også fra andre nationaliteter, det er fantastisk. Det har givet mig mere blod på tanden og mere selvtillid. Jeg havde da aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle stå og holde tale for 100 mennesker for eksempel - det har givet mig mere rygrad. Muligheden for selv at komme med idéer, have indflydelse og selv køre aktiviteterne har også været med til at gøre det frivillige arbejde spændende for Lone. JEG HAR FÅET ET SOCIALT NETVÆRK Lone er 51 år, farmakonom på et apotek og bor alene med sin søn. Hun flyttede til Korskærparken for syv år siden, og nu kan hun ikke forestille sig at bo andre steder pga. hendes store netværk. Det bedste ved Sundhedsprojektet for Lone er, at det har medvirket til, at hun har fået et større socialt netværk og venskaber. Jeg har fået et socialt liv udover mit arbejde og min søn. Jeg har nogen voksne mennesker, jeg kan være sammen med om nogle ting, vi synes er sjovt. Og det er virkelig vigtigt. Førhen har jeg ikke haft ret mange bekendtskaber udover mit arbejde, og det kan i længden godt være lidt ensomt. Så det har virkelig betydet meget for mig, at jeg har nogle mennesker, jeg kan snakke med, hvis jeg har noget på hjertet eller foretage andre ting sammen med dem fx gå i biografen. Det er også Lones oplevelse, at flere beboere i Korskærparken kommer ud af deres lejligheder, deltager i aktiviteter, kommer hinanden ved og hilser på hinanden. Det har givet mere sammenhold. Frivillig kontoret

15 29 30 SUSANNE Det har været meget spændende at arbejde sammen med beboerne og se aktiviteterne spire Er bare en af os Susanne Andersen er et kendt ansigt blandt mange beboere i Korskærparken. Mange har nærmest set hende som en beboer, fordi hun så ofte er i området. Men Susanne har egentlig været projektleder for Sundhedsprojektet, som kommunen satte i gang i Formålet med projektet har været at fremme sundheden og trivslen samt at øge deltagelse og engagement i området. Det har været et spændende arbejde for Susanne at se tingene vokse nedefra, og hun synes, man skal være ydmyg i den proces Min rolle har været igangsætter og proceskoordinator. Jeg har haft konstant fokus på processen. Først det opsøgende, fornemme hvor folk er og finde den enkeltes motivation. Få dem koblet sammen med nogle andre, og så ellers prøve at inspirere til at få noget til at vokse. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft fokus på produktet, eller sagt nu skal vi til at lave det eller det. I stedet har jeg indbudt beboerne til at være med, og så må vi se, hvad vi sammen kan skabe! Det har været vigtigt for Susanne, at alle blev inddraget og hørt i processen. Fx i de forskellige grupper, så alle følte, at de har været med til at tage fælles beslutninger. Beboerne skal opleve aktiviteterne og projektet som deres Kender du denne her følelse af, at det som man selv er med til at udvikle, det har langt større betydning for en, end der hvor man bare bliver kaldt ind til en specifik funktion? Og det at sidde og rode rundt med idéen, være med i alle overvejelser, hvordan skal vi starte, hvordan gør vi, ja, hvem gør hvad, og hvad kan du, og hvad kan jeg? Det skaber sammenhold. Susannes erfaring er også, at når beboerne selv er med til at skabe det, så har de også mere lyst til at udbrede det til de andre beboere. FÆLLESSKAB OG INDFLYDELSE PÅVIRKER SUNDHEDEN Det er Susannes opfattelse, at det, der betyder noget for beboernes sundhed, er at være en del af fællesskabet og allerbedst at være med til at præge en aktivitet. Mange mennesker fortæller mig, at de har fået det så meget bedre. Jeg har selvfølgelig også spurgt: Hvorfor? Og så siger de: Jamen vi har lært rigtig mange mennesker at kende, eller Vi indgår i nogle fællesskaber eller Vi er blevet optaget af noget. Susanne tror, at glæden og trivslen ved at bo i Korskærparken er blevet bedre for mange bl.a. på grund af Sundhedsprojektet og de øvrige projekter og tiltag i området. Det gælder også sundheden, da mange beboere har fået mere viden om sundhed og omsat den til praksis. Susannes opfattelse er også, at flere har fået overskud til at handle og træffe beslutninger i deres eget liv. Men hun håber også, at mange flere vil vove sig ud og komme og være med. Susanne har været meget glad for at arbejde i Korskærparken, og hun har mødt rigtig mange skønne mennesker. Det har været meget spændende at arbejde sammen med beboerne og se aktiviteterne spire frem og se deltagerne og de frivillige blomstre. Jeg håber, at aktiviteterne med de frivilliges kræfter vil bestå, og at nye vil skyde frem og inddrage endnu flere af beboerne i fællesskabet i Korskærparken.

16 31 32 HVORDAN opstod Sundhedsprojektet? Som en del af Fredericia Kommunes Sundhedspolitik har det været høj prioritet at fremme lighed i sundhed bl.a. gennem arbejdet med bydelssundhedsprojekterne i Korskærparken og Sønderparken i daglig tale kaldet Sundhedsprojektet. Sundhed skal i denne sammenhæng forstås bredt og knytter sig til det gode og meningsfulde liv. Der er fokus på såvel den fysiske, den sociale og den mentale side af sundheden. Indsatserne har ikke været defineret på forhånd, idet det har været en bevidst strategi, at dette skulle ske i samspil med beboerne. Det har været et formål fra starten, at beboerne skulle inddrages i alle indsatsernes faser: udvikling, beslutning, metode og evaluering i en vedvarende proces. SUNDHEDSPROJEKTET I projektperioden har det været målene: At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne i Korskærparken. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling. At anvende udviklede metoder, erfaringer og viden i forhold til udvikling af andre bydele / lokalsamfund i Fredericia Kommune, og at formidle samme til interesserede i og udenfor kommunen. Efter projektperiodens udløb i 2013 er aktiviteterne i vid udstrækning overdraget til frivillige beboere i Korskærparken dog med fortsat støtte fra Fredericia Kommune indtil videre til og med MEDBORGERHUSET Medborgerhuset danner sammen med resten af området rammen om mange af aktiviteterne. Udover Sundhedsprojektet er der også iværksat en masse andre aktiviteter af både Fredericia Kommune og boligforeningerne. Medborgerhuset er åbent for alle beboere i Korskærparken.

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk

Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk CENTER FOR SUND ALDRING Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk Erfaringer fra ti gode virkerum for sundhed i København Signe Gronwald Petersen, Maria Benavente Rasmussen

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

pigeklubben Håndbog for frivillige i en pigeklub Dansk Flygtningehjælp

pigeklubben Håndbog for frivillige i en pigeklub Dansk Flygtningehjælp pigeklubben Håndbog for frivillige i en pigeklub Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælp igangsatte i 2006 et toårigt Pigeklubprojekt, der skulle etablere 21 pigeklubber for teenagepiger med etnisk

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

stærke historier om efterværn

stærke historier om efterværn 10 stærke historier om efterværn Kære læser D u sidder her med et lille udsnit af 10 fantastiske unge menneskers liv i hånden. De har alle, på trods af svære odds i livet, arbejdet og kæmpet sig frem til

Læs mere

De gode fortællinger

De gode fortællinger Udvikling og forandring NØRBYGÅRD NYT alkoholdbehandlingscenter og bosted Nr. 3 2010 21. årgang De gode fortællinger 30 ÅRS JUBILÆUMSUDGAVE 1980-2010 Nørbygårdforeningen er en støtteforening for Nørbygård

Læs mere

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007

Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007 Able ApS Udvikling & forskning omkring Aldring og arbejdet med ældre Uafhængig brugerundersøgelse af Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns

Læs mere

Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere

Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere Syddjurs Gør livet lettere Indholdsfortegnelse. Indledning. 3 Resume. 4 Syddjurs Gør livet lettere. 5 Deltagerne. 6 Vægtstopperne taber sig men

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter Skrevet af: Benedikte Møller Kristensen, SUMH

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter Skrevet af: Benedikte Møller Kristensen, SUMH Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter Skrevet af: Benedikte Møller Kristensen, SUMH Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Projektets baggrund... 7 Anbefalinger til handicaporganisationer,

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte Mine fremtidsdrømme består

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere