DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time

Transkript

1

2 Lidt om mig Knogler og led Muskler Bindevæv Ryggens anatomi Afrunding og afspænding DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 2

3 Sara Jilsø Fleischer Ergoterapeut Fra Falster Bosiddende i Nuuk Studere Idræt og Sundhed på SDU Gift med Ral Formand for Pillorissaasut Grønlandske ergoterapeuter Ergoterapeut.gl Datter, Sofie på 4 mdr. Ehlersdanlos hypermobil type - Familie med forskellige klistermærker

4 VÆVSTYPER: - Epitelvæv - Nervevæv - Kirtelvæv - Muskelvæv - Støttevæv 4

5 3 typer af støttevæv: Bindevæv Fast (mange fedtceller) Løst (Ledbånd, ledkapsel, sener) Bruskvæv Hyalin (hårdt brusk) Fibro cartilago (fibrøst brusk) Knogleveæv Spongiosa Compacta 5

6 Knogletyper Knogler kan opdeles i 4 grupper: Rørknogler Korte knogler Flade knogler Uregelmæssige knogler.

7 Rørknogler Er beklædt med knoglehinde undtagen knogleendernes ledflader som er beklædt med brusk Under knoglehinden og under ledbrusken findes kompakt substans Inderst findes en svampet substans Styrkes og vokser ved vægtbelastning

8 Ægte led Ægte led består af: En ledkapsel En ledhule Ledvæske Ledbrusk

9 Mobilisering og immobilisering af led Yderstilling: Led-kapslen er slap i den ene side og stram i den anden side Hvile eller midtstilling: Led-kapsel og ligamenter er mindst muligt strammet Ved immobilisering: af et led fx ved gipsning, anbringes leddet i hvilestilling, for at forebygge indskrumpning af ledkapsel Ud til yderstillinger flere gange dagligt for at undgå stivhed. Ved arbejdsbelastning omkring midterstilling, så sliddet sker, hvor led brusken er tykkest

10 Et normalt led

11 Et slidt led

12

13 Muskelbundt

14 Muskeltonus Det ubevidste nervesystem sørger for en konstant spænding i musklerne Musklerne kan reagere hurtigt

15 Celler - Intercellularsubstans Intercellularsubstans Grundsubstans og Fibre Grundsubstansen: - I bindevæv og bruskvæv = viskøs, geléagtig hydrofil væske med stor trykresitens. - I knoglevæv = mineraliseret, hvilket giver styrke og stivhed. Fibrene: Fibrene findes i to former, de 1) kollagene fibre og 2) elastinfibre 15

16 KOLLAGENE og ELASTIN FIBRE: Findes i muskelsener og ligamenter (ledbånd) Struktur: Som sejlgarn, kompleks opbygning af hø. og ve. snoede molekylære helixer. Langstrakte, hvidglinsende tråde. Typer: der findes 5-6 typer af kollagene fibre, hvoraf to typer især har betydning: - Type 1: største diameter, findes i sene- og knogleveæv (læderhud og ligamenter) - Type 2: findes i strukturer uden kar og nerver, f.eks. ledbrusk, discusskiver, glaslegeme i øjet. Udspænding: flere gange dagligt gør de kollagene fibre stærkere og længere (smidigere). Uden udspænding bliver fibrene svagere og kortere. Faktorer der påvirker fibrenes styrke: Alder Ernæring (C-vitamin forhindrer skørbug) Kønshormoner (Graviditet) Cortison (binyrebarkhormoner, nedbryder collagen ved overdreven brug) EDS 16

17 ELASTIN FIBRE Findes som fibre og membraner i arterier, lunger, læderhud og ligamenter. Belastningskurve Sikre at de kollagene dele af ledbånd ikke brister Faktorer der påvirker fibrenes elastiske egenskaber: Dehydrering nedsætter elastin fibrillernes elastiske egenskaber. Hudens tugor (spænding) kan vidne om dehydrering. 17

18 Rygsøjlens opbygning Rygsøjlen består af 33 hvivler: 7 halshvivler 12 brysthvivler 5 lændehvivler 5 korsbenshvivler 4 halehvivler 18

19 Rygsøjlens opbygning Hos en fuldt udvokset menneske er korsbenshvivlerne og halshvirvlerne sammenvokset Ryggen er S-formet pga. hvirvlernes forskellige former og størrelser. Har betydning for: Affjedring af rygsøjlen Rygsøjlens bæreevne Rygsøjlens bevægelighed Den bagudrettede kurve i brystsøjlen giver plads for hjerte og lunger 19

20 Ryghvivler En hvivl består: Hvivllegeme, beklædt med tyndt lag brusk og en tykkere bruskplade (diskus) Hvivlbue med tværtappe og torntappe 20

21 Facetled Ryghvirvlerne er sammensat ved hjælp af små parvise led, der ligger bag på rygsøjlen, et på hver side. De kan blive påvirket af overanstrengelse eller almindelig slitage og kan udvikle hævelser i knoglen, der så trykker på nerver. 21

22 Opbygning af discus En discus består af: Yderst en solid, tyk bruskring Inderst en geléagtig, blød kerne Har ingen blodkar Bagerste del indeholder smerteførende nervetråde Funktion: Rygsøjlens affjedring (disci virker som stødpuder mellem hvivlerne) Rygsøjlens bevægelighed og balance (disci tilpasser sig rygsøjlens bevægelser) 22

23 Slip og G-streng 23

24 Tak for nu Rigtig god generalforsamling og årskursus

25 Sara Jilsø Fleischer Professionelt Uddannet Ergoterapeut og arbejdet som det siden 2010 Læser kandidat i Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet 6 år arbejdet med undervisning på social og sundhedsskoler i Danmark og Grønland 1,5 år arbejdet med bruger inddragelse og arbejdsmiljø i kommunalt regi Gennem 3 år været arbejdsmiljø og ergonomisk konsulent på erhvervsskole (transportområdet) Somatisk erfaring fra Dronning Ingrids hospital Selvstændig Spædbørn konsulent og Stimulastik instruktør Formand for Pillorissaasut grønlandske ergoterapeuter Kommer fra Falster Bor ny i Nuuk