DSR. midt. Pulsen skal op. 16 Konflikt. Vi er alt for få. Ved egen kraft. Birthe Pors, leder af sundhedsteamet, Horsens. Nr.

Transkript

1 DSR midt Nr Pulsen skal op Birthe Pors, leder af sundhedsteamet, Horsens 6 Vi er alt for få 12 Ved egen kraft 16 Konflikt 2008

2 Leder Indhold MidtNyt Sikke en strejke 18 6 Baggrund Vi er alt for få 8 Vores Midt Hun får de ældres puls op Portræt af Birthe Pors, leder af sundhedsteamet, Horsens Kommune 12 Øjeblikke Ved egen kraft Billedreportage om arbejdet med Marte Meo-metoden i sundhedsplejen i Århus Kommune 16 Taleboblen Konflikt 08 hvad har vi foreløbig lært? 18 Stafetten De tillidsvalgte er vores vigtigste ressource Indlæg af kredsnæstformand Gert Petersen og chefkonsulent Krista Franck 20 FagNyt 22 MidtNyt 23 Kalender 8 magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland Nr. 2, maj 2008 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Mindegade Århus C midtjylland@dsr.dk Tlf Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Pia Eskildsen (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen, Claus Sørensen (s. 4-6) Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk Design og tryk Datagraf udkommer 4 gange årligt Oplag Forside Birthe Pors, leder af sundhedsteamet i Horsens, sammen med Christel Jensen, der deltager på kursus for KOL-patienter. (Foto: Jonna Fuglsang Keldsen) Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter. 2

3 Leder Vi har taget mange stik hjem I Ugebrevet A4, der udgives af LO, havde lederen 13. maj 2008 overskriften Sejren er allerede hjemme. Lederen analyserer overenskomstsituationen på det offentlige arbejdsmarked og Leder fremhæver, at uanset om regeringen og Folketinget vedtager lovindgreb over for de strejkende, så er det ikke længere muligt at fremstille den aktuelle lønkamp som en fiasko. Dertil er der taget for mange stik hjem i forhold til at vinde den offentlige mening og opbakningen fra befolkningen. Lederen understreger, at vi som offentligt ansatte har formået at banke en helt ny dagsorden op, nemlig kravet om en Ligelønskommission, der skal sikre mandeløn til kvindefag. Vi har evnet at gøre egne løn- og arbejdsvilkår til et samfundsanliggende tæt forbundet med diskussionerne om fremtidens offentlige velfærd. Lederen udkom selv samme dag, som forhandlingerne med Danske Regioner brød sammen. Danske Regioner kunne ikke imødekomme vores forslag om at inddrage knap den milliard kroner, der årligt bruges på private vikarbureauer, overarbejde og frivilligt merarbejde, og anvende dem til centrale lønaftaler med henblik på at kunne rekruttere og tiltrække flere til fremtidens offentlige sundhedsvæsen. En sådan aftale kunne have suppleret den af regeringen udstukne overenskomstramme på 12.8 % og kunne have indfriet vores OK-krav. I den situation var der kun ét at gøre, nemlig at forlade forhandlingsbordet og forsætte overenskomstkonflikten på fuld skrue. sundhedsvæsen med få sygeplejersker og et privat sundhedsvæsen med høj sygeplejerskenormering? Det ønsker DSR og sygeplejerskerne ikke, og det ønsker den brede danske befolkning ikke. Men hvad ønsker landets folketingsmedlemmer? Alt for længe har de ligget i hængekøjen under dække af den danske aftalemodel. Det holder ikke i byretten, når vi ved, at det er regeringen og Folketinget, der sætter den økonomiske ramme for råderummet i kommunerne og regionerne, og det holder heller ikke i forhold til efterårets folketingsvalg, hvor der ikke var grænser for bud på fremtidens velfærdssamfund. Valgløfterne har vi ikke glemt, og vi vil fortsætte med aktivt at holde politikerne fast på dem i det arbejde, der følger i kølvandet på den aktuelle overenskomstkamp. DSRs vision om at flytte grænser i fag, samfund og organisation har aldrig stået stærkere. Vi har med præcision fået rejst spørgsmålet om, hvordan vi sikrer et godt offentligt sundhedsvæsen, hvor lighed i sundhed gælder. Else Kayser Kredsformand Uanset hvordan udfaldet af konflikten bliver, så står tilbage, at politikerne bliver nødt til at forholde sig til lønefterslæbet i den offentlige sektor og til kravene om at nedsætte en Ligelønskommission. Men politikerne bliver også nødt til at forholde sig til spørgsmålet om fremtidens sundhedsvæsen. Vi har med præcision fået rejst spørgsmålet om, hvordan vi sikrer et godt offentligt sundhedsvæsen, hvor lighed i sundhed gælder. Men nogle politikere ønsker måske reelt et todelt sundhedsvæsen? Et udsultet offentligt 3

4 MidtNyt Sikke en strejke Kredsformand Else Kayser, forbundsformand Henning Pedersen, BUPL (tv) og Dennis Kristensen, FOA var sammen på podiet i Holstebro Kredsnæstformand Bente Rasmussen synger for på ligelønssangen. Mange steder i kredsen har sygeplejersker 4

5 Sundhedskartellets konflikt foråret 2008 vil måske blive husket som den energiske strejke. Der er blevet fisket, løbet, sunget, cyklet og vandret op ad Himmelbjerget for ligeløn. Samlet underskrifter ind, uddelt konfliktmateriale og diskuteret. Opbakningen og sympatien har været omfattende. Og den bliver der fortsat brug for i kampen for ligeløn. Fotos Jonna Fuglsang Keldsen og Claus Sørensen Rådhuspladsen i Århus har flere gange her demonstration 22. april været stedet for Sundhedskartellets aktioner for 15 % mere i løn og en Ligelønskommission. den 4. april, da den første overenskomstaktion i det midtjyske løb af stablen. dannet menneskekæder de tomme kitler symboliserer de mange manglende kolleger. Ro enis exerillutem vullut vullam verat. Ut wismolestrud doluptat atinim ipsum dolore duiscil in hent lor alisi blamet lut iurem dipit, vullamcore. Sygeplejersker samlede underskrifter til støtte for overenskomstkravene. Opbakningen var stor 5

6 Baggrund Under strejken har 64 afdelinger på de midtjyske hospitaler ikke kunnet stille nødberedskab på grund af personalemangel. Vi er alt for få Foto Claus Sørensen 6

7 At vi ikke har kunnet stille nødberedskab viser jo tydeligt, hvor meget ind til benet, der allerede er skåret i normeringerne. Linna Skovgaard, tillidsrepræsentant, Regionshospitalet Viborg/Kjellerup/Skive Tekst Ditte Scharnberg Der skal ikke meget til, så vælter personalesituationen på mange afdelinger. Sådan siger Linna Skovgaard, tillidsrepræsentant på medicinsk akutmodtageafsnit og på fire medicinske sengeafdelinger på Regionshospitalet Viborg/Kjellerup/Skive. Forud for forårets konflikt blev der forhandlet nødberedskab for alle regionens hospitaler. Det akutte modtageafsnit i Viborg var blandt de 42 afdelinger, der ved strejkens begyndelse 16. april blev undtaget fra konflikten på grund af personalemangel. Selv jeg blev overrasket over, at situationen er sådan, at vi faktisk kører nødberedskab i hverdagen, fortæller Linna. Det står jo i skærende kontrast til politikernes megen snak om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Når det overhovedet kan lade sig gøre at få en hverdag til at hænge sammen i det daglige, skyldes det kollegernes utrolige indsats og fleksibilitet. Skåret helt ind til benet. Akut modtageafsnit har en normering på 29 sygeplejersker. Der er i øjeblikket én ubesat stilling, og én er på vej i langtidssygemelding. At vi med vores personalesituation ikke har kunnet stille nødberedskab viser jo tydeligt, hvor meget ind til benet, der allerede er skåret i normeringerne, siger Linna. For patienterne og borgerne er det en dybt alvorlig situation, for så pressede forhold kan ikke undgå at medføre en dårligere kvalitet i plejen. Internationale undersøgelser har dokumenteret, at normeringer er afgørende for patienternes helbredelse og trivsel. 14 dage efter strejkens begyndelse måtte også den medicinske mave-tarm afdeling undtages fra konflikten. Her var den udløsende årsag, at en sygeplejerske skulle på barsel, og en anden blev langtidssygemeldt. Dilemma i sundhedsvæsenet. Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland, er enig i, at det er problematisk, hvis den konkrete bemanding ligger under, hvad et nødberedskab kræver. Det må vi følge op på, siger han. Og tilføjer: Situationen i sundhedsvæsenet er et dilemma, for vi vil alt, men kan ikke det hele. Regeringen indfører ventelistegaranti, Regionsråd og befolkning ønsker flere behandlinger hurtigere. Og det hænger jo ikke sammen, når vi har personalemangel. Sygeplejerskemanglen har vi i det daglige på baggrund af aftaler med DSR forsøgt at løse ved at tilbyde alle, der ønsker det, fuld tid, ligesom vi har lavet aftaler om mulighed for Frivilligt Ekstra Arbejde. 3 Holstebro 6 Herning Viborg/Kjellerup/Skive Leif Vestergaard Pedersen vil gerne fortsætte dialogen med DSR om, hvordan dagligdagen kan tilrettelægges bedst muligt for de ansatte i regionen: Jeg mener, vi også skal have fokus på, hvordan vi får arbejdsglæden tilbage. Det trælse i hverdagen, vi kan gøre noget ved, skal der handles på. DSR skal holde fast. Linna Skovgaard er meget tilfreds med Dansk Sygeplejeråds klare strategi om at synliggøre de daglige normeringer. Det har vist sig som både en rimelig og klog strategi, for nu bliver arbejdsforholdene tydelige for os selv, for lederne, for vores arbejdsgivere og for befolkningen. Linna håber, at Dansk Sygeplejeråd offensivt vil bruge den detaljerede dokumentation af sygeplejerskemanglen. Hvis vi skal sikre et offentligt sundhedsvæsen med kvalitet i fremtiden, skal alle sygeplejersker i DSR holde politikerne og arbejdsgiverne fast på, at vores løn og arbejdsvilkår skal forbedres afgørende Silkeborg/Hammel Hospitalsafdelinger undtaget fra konflikt på grund af personalemangel: 64 Randers/Grenaa 8 Skejby 6 Århus Sygehus 9 13 (opgjort ) Horsens/Odder/Brædstrup 7

8 Vores Midt Hun får de ældres For Birthe Pors, leder af sundhedsteamet i Horsens, er det vigtigt at være tæt på borgernes hverdag Peter Rud Jacobsen i gang med fysisk træning på sundhedsteamets kursus for KOL-patienter. 8

9 puls op Tekst Ditte Scharnberg M idt i det almindelige indkøbsmylder i Bilka i Horsens står en lille gruppe ældre dybt koncentreret om at læse varedeklarationer på pasta. Hvorfor er det en god idé at vælge den, der indeholder flest fibre? bliver der spurgt. Jørgen, Kaj og Rie kender svaret, for de er lige nu deltagere på et kursus arrangeret for diabetespatienter af Det Kommunale Sundhedsteam. Spørgeren er diætist Litta Gadgaard Lejland, der sammen med Birthe Pors, sygeplejerske og leder af sundhedsteamet, står for dagens kostundervisning. Vi har gode erfaringer med at supplere selve den sundhedsfaglige undervisning på kurset og kostvejledningen med helt konkrete aktiviteter. På sådan en fælles indkøbstur i Bilka kigger vi på, hvad der normalt ryger ned i indkøbskurven hos den enkelte og hvad det måske var en god ide at købe i stedet for, siger Birthe Pors. Mens gruppen bevæger sig fra hylderne med pasta hen til sødemidlerne, fortæller Jørgen begejstret om, hvordan de gode råd om kosten og den fysiske træning, som også er et element i kurset, har flyttet hans blodsukker fra 14,5 før kurset til nu omkring 5. Et murstensløst sundhedscenter. Siden Det Kommunale Sundhedsteam i Horsens så dagens lys i januar 2006 som et 2-årigt projekt finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet har der været afholdt 17 9

10 Den tværfaglige tilgang i det sundhedsfremmende arbejde er altafgørende. Birthe Pors, leder af Det Kommunale Sundhedsteam i Horsens kurser for diabetespatienter. En anden gruppe, der undervises, er KOL-patienter (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) her har der været oprettet 11 hold. Også den ældre medicinske patient, overvægtige børn og etniske grupper har været i fokus. Ideen med sundhedsteamet har været at skabe et murstensløst sundhedscenter tæt på borgerne, fortæller Birthe Pors. At det er lykkedes viser en netop udkommet evalueringsrapport, og de kommunale politikere har ikke 5 gode råd Erfaringerne fra Sundhedsteamet i Horsens viser fem nøgleområder i sundhedsindsatsen i kommunerne: Der skal være klare strategier for arbejdet. Det er nødvendigt for at sikre mål og retning og have gennemslag i det politiske system. IT-baseret dataindsamling og evaluering skal medtænkes fra begyndelsen. Målgrupper skal prioriteres. Samarbejdsrelationer er altafgørende til andre instanser i kommunen og eksternt til de praktiserende læger og til hospitalerne. Tværfagligheden skal fungere. Man skal være samstemte både i fagligheden og som kolleger. været i tvivl: Fra 1. april 2008 ændrede teamet status fra projekt til at blive en driftsenhed i det kommunale sundhedsarbejde. Birthe Pors har været med fra begyndelsen. Det har været udfordrende, men en utrolig oplevelse både fagligt og menneskeligt at være med til at opbygge et helt nyt felt. Drivkraften er det forebyggende arbejde. For Birthe var afsættet ind i det nye sundhedsteam 18 års arbejde i hjemmesygeplejen i en mindre kommune Da jeg i sin tid efter fire år på Intensivafdelingen i Ålborg, hvor jeg er uddannet, tog springet til hjemmesygeplejen, var det mit ønske fortsat at arbejde i et felt med megen faglig selvforvaltning. Hjemmesygeplejen indfriede fuldt ud mine forventninger. Her har jeg prøvet det meste herunder mange typer af lederstillinger. Drivkraften til at søge noget nyt var det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, så da jobbet i sundhedsteamet viste sig, var jeg ikke i tvivl det skulle prøves. Samarbejdsrelationer skal opbygges. Fra begyndelsen satsede sundhedsteamet på at opbygge samarbejdsrelationer. For diabetes og KOLpatienternes vedkommende gjaldt det især hospitalerne; herunder den lungemedicinske afdeling på Regionshospitalet Horsens/Brædstrup/Odder. Det har været utrolig dejligt at opleve, at hospitalerne har villet os, siger Birthe. At opbygge nye samarbejdsrelationer kræver jo tid i en ofte presset hverdag, men som overlæge Birthe Pors sammen med kursisten Kaj Nielsen på indkøbstur i Bilka for at tjekke varedeklarationer. Tina Brandt Sørensen sagde: Jeg har ikke tid til at lade være. Patienter med mild til moderat KOL henvises således til sundhedsteamet både fra de praktiserende læger og fra hospitalerne. I kommunen er der også gode resultater, understreger Birthe: I hjemmeplejen uddannes KOL-konsulenter og KOL-nøglepersoner, så borgere med sygdommen kan spores så tidligt som muligt og henvises til sundhedsteamets tilbud. Flytter det noget? Sundhedsteamets arbejde er nu dokumenteret i evalueringsrapporten. Det har været vigtigt for os hele vejen igennem at være tydelige både på effektvurdering og udviklingsmål for den enkelte deltager og for kurserne og projektet som helhed, siger Birthe. Det har krævet meget at udvælge de indikatorer, vi skulle måle på, og få systematiseret dataindsamlingen fra dag et. Men det er lykkedes. Birthe understreger, at effektmålingers berettigelse er at kunne give svar på: Flytter det noget? samt at 10

11 Horsens som Sund By Horsens har deltaget i WHO s Sund By-projekt siden 1987 Horsens blev i 2006 tildelt Folkesundhedsprisen for sin indsats med Horsens Deklarationen om Bæredygtighed og Sundhed for Alle Horsens Byråd vedtog i 2007 en ny sundhedspolitik Sunde borgere i en Sund By i en Sund Fremtid Læs mere på være et redskab til at kvalificere de arbejdsmetoder og modeller, som man benytter. Vanskeligheder undervejs. Birthe lægger ikke skjul på de vanskeligheder, der har været undervejs. I vores oprindelige projektbeskrivelse var vi meget ambitiøse, og vi blev nødt til at prioritere undervejs, fortæller hun. Dertil kom, at kurserne for fx overvægtige børn og etniske grupper viste, at problemstillingerne var mere komplekse end forudset og dermed Sund kost på dagsordenen hvad skal man købe? Birthe Pors (i baggrunden) og diætist Litta Lajgaard Lejland underviser KOL-patienter. krævede både længere projektforløb end beregnet og tværfaglighed, der var bredere end sundhedsteamet. Psykologer og tolke var faggrupper, der måtte inddrages. Vores erfaringer fra projektet med overvægtige børn er nu givet videre til Sund By-Butikken, der tager over i forhold til den målgruppe, siger Birthe. De etniske grupper arbejder vi videre med; fx er der planer om at oprette et kursus for diabetikere med bosnisk baggrund. Tværfaglighed er afgørende. Det Kommunale Sundhedsteam omfatter udover Birthe og diætisten Litta også fysioterapeut Thomas Ketel Eggersen. Den tværfaglige tilgang i det sundhedsfremmende arbejde er altafgørende, siger Birthe. På de forskellige kurser viser det sig på den måde, at alle elementer er indeholdt på alle kurser: sundhedsfaglig undervisning, kostvejledning og træning/fysisk aktivitet. Den enkelte borger skal mærke og forstå de forskellige elementers betydning og ikke mindst samvirket, siger hun. Sundhedsteamets aktiviteter foregår i Ceres Centret, hvor der er gode træningsfaciliteter samt rum til anden undervisning. Vi kender alle tre alle kursernes elementer ud og ind. Med det fælles afsæt har vi også kunnet korrigere og forbedre tilbuddene undervejs, fremhæver Birthe. De motiverende samtaler, der gennemføres flere gange i et forløb med deltagerne, er også et fælles ansvarsområde. For Birthe er der ingen tvivl: Også de kommende år er hun at finde centralt placeret i sundhedsteamets arbejde i Horsens. 11

12 Øjeblikke Sundhedsplejerske Lis Fenger på vej til hjemmebesøg. Lis har arbejdet som Marte Meo-terapeut siden 2004 uddannet som den første i Århus Kommune. Lis forklarer Trine Jacobsen, mor til Marie på 11 måneder, hvordan legesituationen mellem hende og barnet vil blive filmet. 12

13 Sundhedsplejerske og Marte Meo-terapeut Lis Fenger filmer en legesituation med Trine Jacobsen og datteren Marie. Ved egen kraft Tekst Ditte Scharnberg Fotos Jonna Fuglsang Keldsen (modelfotos) I Århus Kommune arbejder ti sundhedsplejersker også som Marte Meo-terapeuter. Marte Meo kommer af latin og betyder ved egen kraft. Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og går ud på, at forældre ved at lære af deres egne gode eksempler skal støttes i at give barnet de bedste muligheder for at udvikle sig. 13

14 Øjeblikke Sundhedsplejersken filmer situationer i samspillet mellem mor og barn i dagligdagen og bruger de gode eksempler til at vise, hvad det er vigtigt at udvikle i relationen til barnet. I 2004 rådede sundhedsplejen i Århus over fem ugentlige Marte Meo-timer. I dag er det 60. Videoptagelserne bliver inden næste besøg Se barnet, følg det, bekræft det er en af grundsætningerne i Marte Meo-metoden. Optagelserne er afsluttet, og der bliver tid til en stund med sjov 14

15 analyseret og redigeret af sundhedsplejersken. De gode eksempler i samværet med barnet vises og gennemgås med moderen, så hun får stof til at udvikle samspillet med barnet. og samvær. Sundhedsplejerske Lis Fenger siger farvel for i dag og på gensyn. Trine har fået gode råd og opgaver at arbejde med frem til næste besøg. 15

16 Taleboblen Hvad er din mening? Jeg har haft en del strejkedage og arbejder også i nødberedskab. På vores afdeling svarer nødberedskabet faktisk til det daglige fremmøde. Det gode ved konflikten har været, at der er kommet fokus på personalemanglen og problemerne med at fastholde og rekruttere sygeplejersker. På Sygeplejeskolen i Holstebro er der fx 28 studerende på det nyeste hold, men der er faktisk plads til 56. Jeg har under konflikten blandt andet været med i to cykelaktioner. Første gang kom vi i det lokale dagblad, og anden gang sluttede vi af foran TV Midt-Vest, hvor vi også blev filmet. Jeg synes, det har været fint at være med i aktionerne, og vi er blevet positivt modtaget af befolkningen rundt omkring. Generelt har opbakningen været rigtig god også blandt patienterne. Bodil Elmegård Andersen, sygeplejerske og klinisk vejleder, Lungemedicinsk sengeafdeling, Regionshospitalet Holstebro På kan du under linket Debat give din mening til kende. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig kredsens nyhedsbrev og få løbende informationer om OK 08. Konflikt 08 hvad har vi foreløbig lært? Tekst Pia Eskildsen 16

17 Lige nu er jeg på barsel med min datter på otte uger, så jeg er ikke den, der har stået forrest i aktionerne, men jeg har deltaget, når jeg syntes, det har kunnet passe. Det er dybt utilfredsstillende at være på næsten samme løntrin som en sosuassistent. Jeg har trods alt en 4-årig uddannelse. Jeg arbejder 37 timer om ugen på en dagkirurgisk afdeling og har en grundløn på kroner om måneden. Jeg kunne gå fabrik i morgen og få mere end det. Det hænger bare ikke sammen! Jeg har haft blandende oplevelser med konflikten. Jeg synes, at nogle af de sygeplejersker, der arbejder på afdelinger, som er lukket helt ned, burde være med aktive i strejken, mens andre, der stadig arbejder i nødberedskab, har gjort et stort stykke arbejde med at lave aktioner og andre aktiviteter. Anne-Louise Andersen, sygeplejerske, Dagkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Kjellerup Jeg har oplevet det som meget positivt at være i konflikt. Når vi har været ude på gader og stræder, er vi blevet mødt med stor forståelse, og vi har fået virkelig god opbakning fra befolkningen. I starten var vi mange, der havde en fælles følelse af, at det var ydmygende, at vi, som sygeplejersker, er nødt til at gå på gaden og strejke for mere i løn. Men den følelse er der slet ikke mere, for vi har mødt så megen positiv opbakning. Jeg har været med til rigtig mange strejkeaktiviteter, og kampgejsten har bestemt ikke fejlet noget. På en skala fra 1-10, så lå kampgejsten måske på tre, da vi startede. Efter fire uger var den oppe på ti. Vi kæmper for en fælles sag, og vi er overhovedet ikke kørt sur i det. Lotte Gammelby, sygeplejerske, Dagkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers 17

18 stafetten Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i Kreds Midtjylland. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte og politikere. Tillidsrepræsentanter skal ikke vide alt, men vide hvor og hvordan den nødvendige viden kan findes. De kan regne med kompetent og loyal sparring og opbakning fra kredsen, siger chefkonsulent Krista Franck og kredsnæstformand Gert Petersen. 18

19 De tillidsvalgte er vores vigtigste ressource Hvad vil Dansk Sygeplejeråd gøre for at klæde tillidsrepræsentanterne på til fremtidens opgaver? Tekst Pia Eskildsen På DSR s kongres i efteråret 2008 skal der vedtages en ny udviklingsretning for tillidsrepræsentanter i fremtidens DSR. Kongressen skal definere og beslutte, hvilke områder vi skal satse på, og hvordan vi når frem til vores mål, siger Gert Petersen, kredsnæstformand i Kreds Midtjylland. Bedre uddannelse og tæt dialog. Uddannelse er et indsatsområde i fremtiden. Det fastslår Krista Franck, der er chefkonsulent og blandt andet ansvarlig for organisationsudvikling og TR-uddannelsen i DSR, Kreds Midtjylland. Ifølge hende skal både grunduddannelse og kompetenceudvikling ses efter i sømmene. Grunduddannelsen for de tillidsvalgte er 10 år gammel, og den skal revideres, så den kan danne et endnu bedre fundament for varetagelsen af arbejdet som tillidsrepræsentanter. Og med hensyn til kompetenceudviklingen skal vi sikre, at tillidsrepræsentanterne har de relevante værktøjer og en ajourført viden, der gør, at man kan udføre sit hverv i sygeplejerskernes interesse. Konkret arbejder kredsen på at udbyde undervisningsrækker, studiekredse og temadage. Det er planen, at indholdet aftales med de tillidsvalgte. Og i øvrigt er ønsket, at kredsen skal være en ressource med hensyn til daglig sparring, information, drøftelser og udviklingstiltag, fortæller Krista Franck. For os er den tætte dialog mellem fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og kredsen en forudsætning for, at vi sammen kan udvikle og målrette vores indsats for at forbedre sygeplejerskernes vilkår, siger Gert Petersen. Og dialogen er desuden afgørende for, at vi som organisation fortsat kan udvikle relevante tilbud til sygeplejerskerne. Kompetence til at forhandle. Det er et mål for DSR at styrke tillidsrepræsentanternes selvstændighed i hvervet og dermed forbedre forhandlingskompetencen. I dag har tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter forskellige kompetencer til forhandling. At styrke forhandlingskompetencen er en fortsat udviklingsproces, og den baserer sig på en dialog mellem tillidsrepræsentanter og kredsen om deres interesser, udviklingsbehov og kompetencer, siger Gert Petersen. Netværk for at kunne forandre. Dansk Sygeplejeråd skal være synlig alle steder, hvor sygeplejerskers vilkår kan påvirkes, siger Gert Petersen. Han understreget, at det er vigtigt at være bevidst om, at politisk indflydelse opnås ved, at tillidsrepræsentanterne opsøger indflydelse på arbejdspladsen, i MED-udvalg og i den offentlige debat. De udfordringer, tillidsrepræsentanter blandt andet har i MED-udvalgene, skal betragtes som en afgørende politisk indsats forud for, at beslutninger træffes i kommuner, region og Folketinget. Derfor ønsker vi også at arbejde med netværksdannelse, så tillidsrepræsentanterne får større gennemslagskraft i forhold til arbejdsorganisering, kulturændringer og forbedringer af den enkelte arbejdsplads, påpeger han. Fremtidens opgaver for tillidsvalgte: Løn og arbejdsvilkår Attraktive arbejdspladser Faglighed og sundhedspolitik Strategi og udvikling Hvordan skaber vi forbedringer på arbejdspladserne? Se Stafetten i næste DSR Midt 19

20 fagnyt Tekst Pia Eskildsen Fokus på bedre trivsel i Holstebro Mindre stress og øget trivsel er på dagsordenen i Holstebro. Her er kommunens arbejdsmarkedsafdeling, Sundhedscentret og Det Lokale Beskæftigelsesråd gået sammen om projektet Trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Det er ingen hemmelighed, at vi i også Holstebro Kommune modtager flere og flere sygemeldinger og i stigende grad pga. stress, fortæller projektleder Jette Haislund, der har en faglig baggrund som sundhedsplejerske. Hvad er trivsel? Med projektet får vi fokus på trivsel, og vi ønsker at være med til at fremme virksomhedernes forståelse for, hvad trivsel egentlig er. Flere undersøgelser tyder nemlig på, at det kan betale sig for både medarbejdere, arbejdsgivere og samfundet. Helt overordnet handler det jo om at undgå sygemeldinger, men også i høj grad om at gribe ind noget tidligere, så vi undgår langtidssygemeldinger. Indtil videre er otte private virksomheder og 15 offentlige arbejdspladser med i projektet fx inden for byggebranchen, IT-virksomheder, trykkerier, børnehaver, skoler og forvaltninger. Et spadestik dybere. Projektet er stadig nyt og i sin vorden, fortæller Jette Haislund. I februar maj i år blev der sendt et spørgeskema om trivsel og sundhed ud på arbejdspladserne, og analysen af spørgeskemaet ligger klar i slutningen af juni måned. Ved spørgeskemaundersøgelsen får vi et billede på, hvilke virksomheder der scorer højt på trivselsdelen. Vi vil så i høj grad have fokus på hvad der virker og derudfra udvikle metoder, der kan tilbydes til virksomheder, hvor trivslen er knap så høj. Projektet handler ikke kun om, at der skal være sund mad i kantinen, motionsrum og rygestopkurser. Vi skal et spadestik dybere. Vi skal fx også se på relationerne medarbejdere imellem og mellem medarbejdere og ledelse, siger Jette Haislund. Det er også tanken, at de praktiserende læger på sigt skal inddrages i et samarbejde omkring projektets resultater. 20

21 Studerende ud i kommunerne Sygeplejestuderende på og 3. semester kan tilbydes relevante sygeplejefaglige udfordringer og rigtig gode muligheder for at lære grundlæggende sygepleje på plejecentre og plejehjem. Sådan lyder meldingen fra projektleder Anne-Marie Skovsgaard, Sygeplejerskeuddannelsen Århus, Silkeborg og Randers. Det viser udviklingsprojektet Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. Positivt billede af ældreplejen. Fra august 2006 til januar 2008 blev projektet gennemført i et samarbejde mellem fire plejecentre i Hammel, Randers og Århus Kommune samt VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, Randers og Århus. 19 studerende på 1., 2. og 3. semester indgik i studierne. Udviklingsprojektet blev oprettet på grund af manglende studiepladser, fordi der er sket en øget specialisering og effektivisering på somatiske sygehuse. På sigt kan det give problemer, når kommunerne skal rekruttere kvalificerede sygeplejersker til nye opgaver, hvis sygeplejestuderende ikke får erfaringer med pleje i primær sundhedstjeneste, fortæller Anne-Marie Skovsgaard. Det har med projektet blandt andet været hensigten at give de studerende et positivt billede af ældreplejen gennem samarbejde med gode rollemodeller. Flere nationale og internationale undersøgelser viser nemlig, at pleje af ældre har lav prestige. 18 nye studiepladser. Hvis plejecentre skal gøres til permanente undervisningssteder, er der en række organisatoriske og pædagogiske problemstillinger, som skal løses. Undersøgelsen viser, at de studerende har opnået et godt læringsudbytte. Men det er problematisk, at vejledningsforhold og studiemiljø som helhed vurderes dårligere end på somatiske sygehuse. Der skal skabes et studiemiljø, hvilket kræver ledelsesmæssig og personalemæssig motivation samt opbakning. På baggrund af det afsluttede udviklingsprojekt har de tre uddannelseschefer på Sygeplejerskeuddannelsen Århus, Silkeborg og Randers besluttet at indgå aftaler med Århus, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Randers og Favrskov Kommuner om oprettelse af minimum 18 kliniske studiepladser. I forbindelse med oprettelsen af de nye pladser skal Anne-Marie Skovgaard som projektleder undervise og vejlede de kliniske vejledere på de nye undervisningssteder til udgangen af Læs rapporten på Skolen Udgivelser og projekter Udgivelser 21

22 MidtNyt Ny kredschef Ann Dahy tiltræder 1. september 2008 som ny kredschef i det midtjyske DSR. Ann kommer fra stillingen som oversygeplejerske på Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus. Jeg finder det utrolig spændende at komme til at arbejde i et anderledes lederjob tæt på sundhedsvæsenet og det politiske spil, siger Ann. Det er afgørende for mig, at DSR er en organisation, som brænder, tør og vil, og som kendetegnes af professionalisme og en ambition om at gøre en forskel i det danske sundhedsvæsen. Meget i bagagen. Forud for arbejdet på Onkologisk afdeling har Ann siden 1994 erfaringer som afdelings- og oversygeplejerske dels på Odder Sygehus og siden 2003 på Vejle Sygehus. I 2007 afsluttede Ann en Master of Public Management fra Syddansk Universitet på en afhandling om Work Life Balance. Jeg ser virkelig frem til at kunne udnytte mine erfaringer til gavn for dem, der gør gavn for sygeplejersker, siger Ann Dahy. Ny medarbejder Conny Nygaard Rasmussen er ansat som faglig sekretær i DSR, Kreds Midtjylland. Hun tiltræder den 1. juni 2008 og indgår i teamet, der varetager regionshospitalerne. Conny er tidligere næstformand i den gamle Århus Amtskreds. Fratrådte medarbejdere Jan Villumsen fratrådte sin stilling som kredschef i DSR, Kreds Midtjylland 1. april Han er nu kredschef i DSR, Kreds Syddanmark. Alice Jensen, chefkonsulent for det administrative område i Kreds Midtjylland, og tidligere kontorleder på kontoret i Århus, fratrådte 31. marts 2008 sin stilling for i stedet at tiltræde stillingen som direktør for et privathospital i Århus. Helle Christensen, faglig sekretær på Århuskontoret, fratrådte sin stilling 30. april 2008 og er nu leder for plejen på lokalcenter Søholm, Bøgeskovhus og Koltgården i Århus Kommune. Administrativ sekretær Gunhild Bjerre, Århuskontoret, tiltrådte 1. april 2008 en stilling som faglig konsulent hos Fagligt Fælles Forbund, 3F, i Søhøjlandet. Hovedkontor i Silkeborg Et hovedkontor i Silkeborg og lokalkontorer i Holstebro og Århus. Det er de fremtidige placeringer for kredsens kontorer, besluttede kredsbestyrelsen efter indgående drøftelser 26. marts I de næste måneder skal styregruppen arbejde med at finde egnede lokaler til kontorerne i Silkeborg og Århus. Holstebro-kontoret flytter i løbet af sommeren til Fredericiagade i Holstebro. 22

23 kalender Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på Møder og temadage TR Introduktion til kredsen for nye TR ere og SR ere og kl Medborgerhuset, Silkeborg, Sal A TR Sundhedsplejersker Informationer følger på hjemmesiden SR Introduktion til kredsen for nye TR ere og SR ere og kl Medborgerhuset, Silkeborg, Sal A FTR Primær: 9.09, og Sekundær:11. 06, 11.09, 23.10, og Seniorer Ringkøbing Valg til Kontaktudvalg er udsat til efteråret. Informationer om arrangementer følger i Sygeplejersken og på Viborg Onsdag 11. juni 2008 kl I Søndersøparken s gamle kantine, indgang overfor hovedindgangen. Program: Foredrag og lysbilleder fra Afrika v/ Birthe Wolle Kirk Tirsdag 2. december 2008 kl Juleafslutning, Dalgaard Antik, Højslev (ret til ændringer forbeholdes) Århus Torsdag 14. august 2008 kl Faglig dag og generalforsamling i Seniorsammenslutningen. Højskolen Østersøen, Åbenrå. (Læs nærmere i Sygeplejersken) Tirsdag 2. september kl Udflugt til Dollerup Bakker og Oustruplund. Afgang kl Texaco, Grenåvej; Musikhuset. Medbring mad og drikke. Tirsdag 7. oktober 2008 Kl Foredrag om lægemiddelforsøg v. sygeplejerske Kirsten Østergård Nielsen Mindegade 10, Århus Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS ere i kredsen er velkomne kl Mindegade 10, Århus. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer. Oplysninger om tid og sted, dagsorden og referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland Møderne afholdes: 16. juni i Medborgerhuset, Silkeborg. 18. august september oktober 2008 Alle møder Stedet er endnu ikke fastlagt. Generalforsamling 2008 Kredsens generalforsamling skal afholdes i oktober. Datoen er endnu ikke fastlagt, men vil blive annonceret på hjemmesiden. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, stiles til Kredsbestyrelsen og skal være kredsen i hænde senest den 22. september 2008, jvf. DSR s love 18 stk. 4. Forslag sendes til DSR, Kreds Midtjylland, Mindegade 10, 8000 Århus C eller via midtjylland@dsr.dk 23

24 Kontorernes åbningstider Kontorerne i DSR, Kreds Midtjylland i Viborg og Århus er åbne: Mandag-torsdag kl og fredag kl I juli er åbningstiden: Århus alle hverdage Viborg mandag, onsdag og fredag Kontoret i Holstebro er åbent mandag og torsdag kl I juli er åbningstiden: mandag og torsdag Det er vigtigt, du ringer i forvejen og træffer aftale om besøg, da bemandingen af kontorerne er under planlægning. DSR, Kreds Midtjylland Brotorvet Holstebro I løbet af sommeren 2008 ny adresse: Fredericiagade Holstebro DSR, Kreds Midtjylland Gl. Aalborgvej Viborg DSR, Kreds Midtjylland Mindegade Århus C Du kan kontakte DSR, Kreds Midtjylland på flere måder: Telefon DSR, Kreds Midtjylland Telefonen er åben mandag-torsdag kl og fredag kl Du kan også kontakte os via Fax Drejer dine spørgsmål sig om forhold på arbejdspladsen, skal du i første omgang kontakte din tillidsrepræsentant. Mail Du kan maile til DSR, Kreds Midtjylland: midtjylland@dsr.dk Post DSR, Kreds Midtjylland har postadresse: Mindegade 10, 8000 Århus C Herfra bliver posten distribueret til relevante medarbejdere og politikere.