Ansøgning om deltagelse i konkurrencens kategori 3: Cases, der beskriver idéer til innovation af systemer og strukturer
|
|
- Daniel Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgning om deltagelse i konkurrencens kategori 3: Cases, der beskriver idéer til innovation af systemer og strukturer Kollegial vejledning innovativ kompetenceudvikling i psykoedukation - fra patientskole til formidling i hverdagen Psykoedukation involvering begejstring træt spændende ansvar arbejdsdeling lære i praksis travlhed dårlig samvittighed lære-på-trods viden information dele skabe mening innovation møde frustration frygt alvor tid muligheder patienter lære pårørende vilje vilkår kost medicin forstå kollegial vejledning Konkurrencemateriale udarbejdet af: Birgitte Ravn Olesen, lektor i Kommunikation v. RUC, bro@ruc.dk Helle Merete Nordentoft, adjunkt i vejledning v. DPU, hnj@dpu.dk Dorthe F. Thanning, projektsygeplejerske på Fjorden v. RAS, dft@regionjaelland.dk
2 Indhold Opfyldelse af konkurrencens kriterier Hvorfor er casen innovativ? Innovation i forhold til arbejdet med voksnes læring og kompetenceudvikling Nye fleksible samarbejder på tværs af eksisterende organisatoriske skillelinjer Udfordring af eksisterende praksis Casens relevans og forankring i en bredere kontekst Overførbarhed nationalt og internationalt Casebeskrivelse Motivation Innovation Involverede aktører og organisationer Succeskriterier og ønskede resultater Innovationskompetencer Lærings- og refleksionspunkter Pejlemærker i innovationsprocessen At skabe grundlag for en innovation At skabe innovativ psykoedukation gennem kollegial vejledning Udfordringer i processen Mulige næste skridt Bilag til: At skabe grundlag for en innovation 1. Interviewguide til patienter 2. EACH-konferenceindlæg 3. Lugano-konferenceindlæg At skabe innovativ psykoedukation gennem kollegial vejledning 4. Plan for 1. temadag 5. De 4 faser i kollegial vejledning 6. Opgave i kollegial vejledning 7. Plan for 2. temadag 8. Øvelse i forumteater
3 Opfyldelse af konkurrencens kriterier Hvorfor er casen innovativ? Her er et nyt system til læring og kompetenceudvikling hos hospitalspersonale, som skal varetage pleje, behandling, informations- og kommunikationsopgaver i forhold til patienter. Den innovative udviklingsproces har været medarbejder/brugerdrevet og haft udgangspunkt i At man ikke kan påtvinge andre at lære noget, men man kan skabe rammer og invitationer, som giver andre lyst til at vide og forstå mere. At man kun kan lære, hvis man føler sig så tryg, at man tør sætte den viden, man har, i parentes for en kortere eller længere stund. At kompetencer skal udvikles i den kontekst, hvor man skal bruge dem. Når der er tale om brugerdreven innovation, så er der naturligvis tale om en ramme, som skal tilpasses de vilkår, erfaringer og behov, som den konkrete personalegruppe har. I punkterne nedenfor fremhæves og begrundes det særligt innovative i vores case. Innovation i forhold til arbejdet med voksnes læring og kompetenceudvikling Det er innovativt at anskue psykoedukation som møder mellem plejepersonale og patienter frem for at fokusere på formaliserede uddannelsesforløb til patienter. Forskerne har foretaget en gennemgang af relevant litteratur indenfor psykoedukation. Hovedparten af litteraturen om psykoedukation handler om forsøg, hvor man inviterer to grupper sammenlignelige patienter til at møde op i hver sit rum. Den ene gruppe har fået information f.eks. om medicin, behandlingsmetoder mv., mens den anden gruppe blot har fået serveret kaffe og hyggesnakket. Herefter foretages multiple choice tests af begge grupper og disse tests gentages efter f.eks. 14 dage. Målet er at se om patienterne, der deltog i psykoedukationen, har lært noget. Konklusionerne er, at det har de sjældent! Indenfor den medicinske verden er det usædvanligt at arbejde med brugerdreven innovation på såvel plejepersonale- som på patientniveau. Forståelsen af viden og kompetence er fortsat hierarkisk således at viden produceret udfra positivistiske kriterier dominerer og ledelsen vurderer, hvad der er relevante kompetencer. I denne forståelse underlægges såvel plejepersonale som patienter et medicinsk regime.
4 Casen viser, hvordan vi har udviklet en nye måde at arbejde med kompetenceudvikling hos såvel plejepersonale som psykiatriske patienter gennem kollegial vejledning. Denne tilgang til psykoedukation bygger på en antagelse om, at vi alle besidder eller kan finde viden, når det er relevant og at vi alle efterspørger viden, når vi oplever at have brug for den. Derfor finder læring sted i tillidsfulde relationer, som skal opbygges gennem konstruktive og respektfulde møder, hvor parterne stiller deres viden til rådighed for hinanden. Dette gælder både kollega-møder, personale-patient-møder og forskerpersonale-møder. Kollegial vejledning er en metode, som har fokus på, at medarbejdere kan bidrage til kvalificering af egen praksis gennem struktureret, konstruktiv respons. Kollegial vejledning giver desuden mulighed for at fastholde fokus på psykoedukation, når projektet er afsluttet. Plejepersonalet, som deltager i projektet, er gået sammen i par på tværs af to afdelinger (hvilket giver organisatorisk læring om og forståelse for forskellige arbejdsvilkår, men det er en anden snak). Disse par får input til arbejdet med at give kollegial vejledning på temadage sammen med forskerne. Det sker gennem oplæg, skriftlige og mundtlige øvelser, erfaringsudveksling og kreative metoder som forumteater, billedvalg mv. Imellem temadagene øver parret sig i at give og modtage kollegial vejledning i helt konkrete situationer, hvor de giver en patient eller pårørende information eller vejledning. Plejepersonalet lærer igennem forløbet 1. at kritik kan være konstruktiv og kærlig, og derfor til at give og modtage 2. at de besidder viden, som de er nødt til at vælge og sortere i, når de står overfor en konkret patient eller pårørende 3. at det er OK at lave fejl, blive usikker, være i tvivl og give tid til at undersøge, blot man bagefter reflekterer over, hvad man kan lære af det og hvad der kan gøres anderledes fremover. 4. at vekslen mellem skriftlighed og mundtlighed befordrer nye erkendelser og læring I den foreløbige evaluering har deltagerne bl.a. udtalt det er blevet tydeligt, hvordan jeg kan bruge psykoedukation, og i fremtiden vil jeg prøve at være mere skrivende, så jeg ved, hvor jeg vil hen, når jeg møder patienten. der har været en god stemning i gruppen. Alle virker til at være med. Det tror jeg de gør, fordi det giver mening for dem og at vi taler om vores praksis.
5 det giver blod på tanden at føle, at mine kollegaer også synes, at dette er en god måde at arbejde på. (...) Folk vil gerne lære noget af hinanden (...) dejligt at få udviklet fagligheden. er tid bare en dårlig undskyldning for ikke at inddrage mine kollegaer i mit arbejde? Her oplever jeg jo, at de er søde og dejlige og meget gerne vil. Jeg skal bare turde spørge dem. Nye fleksible samarbejder på tværs af eksisterende organisatoriske skillelinjer Det nære samarbejde i casen på tværs af universitet og hospital og mellem to personalegrupper på hhv. en åben og en lukket afdeling har bevirket at begge parter er blevet gensidigt inspireret og klogere på hinandens arbejdsvilkår generelt og i forhold til at give psykoedukation. Udfordring af eksisterende praksis Fordi den introducerer en anden type forskning end den medicinske. Frem for at have validitetskriterier med fokus på objektivitet, distance og kontrol, så har vi lagt vægt på relevans, forandring og et anvendelighed i praksis.
6 Casens relevans og forankring i en bredere kontekst Overførbarhed nationalt og internationalt Sundhedssystemet i den vestlige verden er økonomisk presset til at finde nye veje til forebyggelse og behandling. En af dissse er patient-information/uddannnelse, hvor målet er, at patienter skal lære at tage ansvar i forhold til egen sygdom gennem indsigt i denne. Patient-information/uddannnelse gives oftest afgrænset i tid og rum fra den øvrige behandling og kontakt, patienten har under sin indlæggelse, og den er oftest ikke koblet direkte til den enkelte patients hverdagserfaringer. Derfor kan den ny viden være vanskelig for patienterne at omsætte i praksis. Samtidig er hospitalsverdenen, som alle andre felter, præget af særlige rutiner, værdier og forestillinger om, hvordan verden er. I enhver personalegruppe er det lettere at sige retfærdiggøre eksisterende praksis end at udfordre den og se på nye handlemuligheder for sig selv og hinanden. Ved at udvikle plejepersonalets opmærksomhed på og kompetencer til at formidle viden i hverdagskontakten med patienterne specifikt i forhold til den enkelte patients aktuelle situation og behov, så øges muligheden for, at den formidlede viden forstås, huskes og kan bruges i de hverdagssituationer, hvor den er relevant. Ved at bruge kollegial vejledning som metode i arbejdet med at udvikle plejepersonalets kompetencer til patient-information/uddannelse, så oplever plejepersonalet selv betydningen af at blive lyttet til og kommet i møde. I vejledningen får plejepersonalet, fra en kollega, konkret, konstruktiv og anerkendende respons på, hvordan de kan arbejde med at komme patienterne i møde i forhold til deres behov for viden, som kan øge deres kompetencer i det liv, de ønsker at leve. Her er altså et innovativt system til læring og kompetenceudvikling hos hospitalspersonale, som skal varetage informations- og kommunikationsopgaver i forhold til patienter. Det kan og skal tilpasses lokale forhold, men grundelementerne psykoedukation formidlet i hverdagskontakt med patienter trænet gennem kollegial vejledning, så personalet får erfaring med selv at få brugbar viden og bliver fastholdt af en kollega i hverdagen. Dette system kan overføres til lignende hospitalskontekster nationalt og internationalt, hvor der arbejdes med patient-information/uddannnelse.
7 Casebeskrivelse Motivation Et nyt lovkrav, som giver skizofrene patienter ret til indsigt i deres sygdom, førte til, at man på et psykiatrisk hospital ønsker at udvikle det eksisterende tilbud om psykoedukation. To forskere i kommunikation inviteres med i projektgruppe med lokal sygeplejerske, psykolog og overlæge. Sammen skulle de evaluere og komme med ideer til nyt forløb. De gav sig i kast med at undersøge, hvordan patienter og pårørendes erfaringer med at få information om sygdomme er. Gennem interviews gennemført og analyseret i et samarbejde mellem forsker og praktiker konkluderede projektgruppen, at erfaringer og behov er så forskellige, at det ikke er meningsfuldt at antage, at alle kan blive informeret i det eksisterende tilbud om at deltage i 10 eftermiddage med temaer som medicin, behandlingsmetoder, kost og motion osv. Projektgruppen beslutter (efter at have interviewet patienter og pårørende), at der skal sættes fokus på formidling af information til patienter og pårørende i hverdagen. Det implicerer, at plejepersonalet skal have udviklet deres kompetencer i forhold til at kunne varetage denne opgave. To afdelinger, en åben og en lukket, accepterer at deltage trods stort arbejdspres, sygdom og interne konflikter. Innovation Det teoretiske og empiriske arbejde fører til følgende fokuspunkter ved udvikling af et innovativt system til læring og kompetenceudvikling hos hospitalspersonale, 1. viden (relevans, aktualitet, troværdighed) 2. læring (arbejde mellem temadage, så praksis involveres direkte) 3. relationer (feedback, anerkendelse, tillid) Viden er i nutidens samfund ikke noget man kan tilegne sig en gang for alle, og der vil ofte være forskellige perspektiver på, hvad der er sand og relevant viden. Derfor skal fokus ikke være på at informere plejepersonalet, ligesom de ikke blot skal informere patienter. I stedet gøres grundviden tilgængelig i lille opslagsbog og personalet opfordres til at søge viden, når behovet opstår. Det forudsættes at plejepersonalet i nogen grad holder sig opdateret mht. relevant faglig viden inden for afdelingens speciale. Læring sker ikke ved at lytte, men ved at handle på grundlag af nye perspektiver, ny viden, nyt engagement og ved at få respons på sine handlinger, så de kan udvikles.
8 Relationer er forudsætning for, at vi kan have tillid, lytte og lære. Derfor arbejder vi med, hvordan vi udvikler respektfulde relationer, også når vi skal give konstruktiv, kærlig og kritisk respons kollegaer imellem. Involverede aktører og organisationer Patienter og pårørende er involveret som vigtige ressourcepersoner. Det er dem, der formulerer behovet for psykoedukation og dem, der ved hvor skoen trykker og dem, vi skal lære af, hvis vi skal lave bedre lærings- og kompetenceudviklingsforløb, som rammer deres behov for viden. Plejepersonalet fra hhv. en åben og en lukket psykiatrisk afdeling er involveret i forløb, hvor hver medarbejder over et år deltager i 2 hele og 4 halve temadage, som de har forberedt sig til via opgaver i praksis. Plejepersonalet skal have udviklet viden og kompetencer til at kunne formidle viden i hverdagsrelationer, netop på det tidspunkt, hvor patienter eller pårørende efterspørger eller kunne have glæde af at få information. Medarbejdere, som deltager i udvikling af forløb, er involveret gennem jævnlige møder, hvor gennemførte processer og muligheder for næste skridt drøftes med henblik på at alle temadage er relevante i forhold til de situationer, plejepersonalet oplever i praksis. Forskere er involveret som proceskonsulenter og engagerede sparringspartnere. Forskerne dokumenterer og evaluerer forløbet. Universitets- og hospitalsledelse godkender projektet og dermed det innovative samarbejde mellem de to sektorer.
9 Succeskriterier og ønskede resultater Forløbet er tænkt som et kinesisk æskesystem, hvor der ideelt set skabes forbindelser mellem de 4 æsker: Patienter og pårørende Vejledningspar Plejepersonale Innovationsmedarbejder Innovationsmedarbejdere, som deltager i udvikling af udviklingsforløb lærer metoder til anerkendende kommunikation og læring i praksis, samt innovativ planlægning gennem lydhørhed. I denne case har overlæge, projektsygeplejersker og psykolog været involveret. Plejepersonale, som deltager i udviklingsforløb lærer, hvad der gør ny viden relevant og engagerende, fordi de mærker det på egen krop. De udvikler samtidig kompetencer i forhold til at kommunikere med patienter og pårørende om deres behov for viden på måder, som tager udgangspunkt i patienter og pårørendes behov, ikke i plejepersonalet eksisterende viden. Vejledningspar lærer samarbejdet omkring at få og give hinanden vejledning. De erfarer hermed, hvornår de får information, de kan bruge, hvornår de lukker af, og hvad der skal til for, at de kan lære nyt. Erfaringer, som de kan trække med over i arbejdet med formidling til patienterne.
10 Patienter og pårørende, som møder plejepersonalet lærer om deres sygdom og dens konsekvenser, som giver dem nye handlemuligheder, fordi den viden, de får formidlet opleves som relevant og brugbar i forhold til at komme videre i livet. Dét, der sker i den ene æske, skal kunne spejles og bruges i de andre æsker. Det betyder, at plejepersonalet selv skal mærke, hvordan det er at blive vejledt og få information, de oplever at have brug for på måder, som de kan tage imod. Delmålet er, at plejepersonalet oplever at kunne give information videre i situationer, hvor det er relevant og at de får faglig sparring i forhold til at udvikle denne kompetence. Slutmålet er, at patienter og pårørende oplever, at plejepersonalet kommer dem i møde med forståelse, indsigt og viden, som kan støtte dem i at komme videre i forhold til den situation, de aktuelt er i. Innovationskompetencer Når viden ses som situationelt relevant, så skal man være innovativ for at kunne formidle til andre. Derfor har vi haft fokus på, hvordan såvel forskere som medarbejdere, der deltager i udviklingsforløbet og plejepersonalet i udviklingsforløbet kan udvikle deres innovationskompetencer, således, at de kan møde den anden med relevant viden i en tillidsfuld relation. Lærings- og refleksionspunkter Vi har arbejdet ud fra en antagelse om, at den åbenhed og rummelighed personalet skal have overfor patienter og pårørende også skal være til stede i vejledningen med en kollega. Plejepersonalet skal lyttes til og respekteres, når de fortæller om deres hverdag og de udfordringer, de møder, når de informerer patienter eller pårørende. Disse erfaringer skal gøres til genstand for lærings- og kompetenceudviklingsprocesser, som er så tæt på praksis, at deltagerne umiddelbart kan anvende den viden og de erfaringer, som formidles på temadagene i deres hverdagspraksis. Når plejepersonalet selv oplever at blive mødt med tillid og respekt i deres læringssituation, så er der mulighed for, at denne form danner grundlag for deres egen formidling. Denne formidling fastholdes kun i en travl hverdag, hvis den er organisatorisk forankret i personale gruppen, derfor får hver medarbejder en sparrings/vejledningspartner, så de
11 kan støtte give hinanden kollegial vejledning i forhold til at udvikle kompetencer ift at formidle til patienter og pårørende. Pejlemærker i innovationsprocessen At skabe grundlag for en innovation I arbejdet med at udvikle grundlaget for den konkrete innovation har vi haft følgende pejlemærker i et kronologisk perspektiv. Etablering af stærk tillidsfuld samarbejdsramme mellem forskere og forskellige grupper af praktikere (afklaring af formål, mødefrekvens, ressourcepersoner, arbejdsstil, kommunikationsformer osv.) Invitation af patient- og pårørendeforeninger mhp. At høre om erfaringer og behov Individuelle interviews med patienter og pårørende (se bilag 1) Individuelle interviews med plejepersonale, som skal deltage i udviklingsforløb Konstante tilbagemeldinger til ovennævnte grupper om processens forløb Udvikling af overordnet ramme for kompetenceudviklingsforløb på grundlag af input fra ovennævnte grupper og teoretisk/metodisk refleksion Udvikling af enkelte temadage fra gang til gang med grundlag i deltagernes aktuelle oplevelser af udfordringer og hindringer Kommunikation og udveksling med national og international omverden (se bilag 2og3) Vi ser et vellykket samspil mellem disse pejlemærker som en forudsætning for udviklingen af et innovativt system til patientinformation.
12 At skabe innovativ psykoedukation gennem kollegial vejledning Del 1 (forår 2010) Introduktion til kommunikation som forhandling af mening i relationer gennem oplæg og praktiske øvelser og til eksisterende psykoedukationspraksis og problemer forbundet hermed (se bilag 4) Arbejde med egne erfaringer med psykoedukation i hverdagen med afsæt i kreative metoder som brug af billeder, forumteater og rollespil. For eksempel skulle deltagerne vælge et billede, som sagde noget centralt for dem om en vanskelig psykoedukations-situation. De valgte billeder dannede grundlag først for erfaringsudveksling og så for gennemspilning af en udvalgt situation, hvor vi i praksis søgte andre handlemuligheder end den, der var praktiseret. Introduktion til kollegial vejlednings 4 faser som metode til at udvikle kompetencer til at give psykoedukation f.eks. i de vanskelige situationer, som vi tidligere har arbejdet med. (se bilag 5) Udveksling af erfaringer med kollegial vejledning i psykoedukation har været et fast element. Denne udveksling foregik på tre niveauer: meta-kommunikation med egen partner om oplevelser i vejledningsforløb samtale med anden kollega om forskelle og ligheder i erfaringer og plenumdiskussioner af kolllegial vejledning som metode. Oplæg til og øvelser i at give og få konstruktiv feedback Hver temadag er indledt med opsamling af deltagernes opgave, som har været at gennemføre kollegialt vejledningsforløb for begge deltagere. (se bilag 6) Del 2 (efterår 2010) Kreative metoder til udforskning af egne ønsker til kompetenceudvikling (træk et kort på, hvad vil du gerne bliver bedre til i forhold til kollegial vejledning) Rollespil af vejledningsforløb med alle 4 faser, hvor deltagerne har fået udpeget observationsområder (se bilag 7) Samtale i grupper om udfordrende psykoedukations-situationer og forumteater med fælles udforskning af alternative handlemuligheder i praksis. Deltagerne skriver
13 efter forumteatret, hvordan et vejledningsgrundlag for den spillede situation, kan se ud. Det viser sig, at der kan laves mange relevante vejledningsgrundlag. (Se bilag 8) Oplæg om kunsten at være den kritiske ven. Herefter skriver deltagerne hver to sedler med det værste, der kan ske, når jeg giver en respons, der kan opleves som kritisk overfor min kollega. Sedlerne lægges i en kasse og deltagerne trækker nu på skift en seddel og fortæller, hvad de tror, der kan ligge i det, som står på sedlen Evaluering og fremtidige perspektiver. Hvordan fortsættes arbejdet med psykoedukation i hverdagen? Udfordringer i processen At skabe mental ownership - dvs. ejerskab og medansvarlighed for projektet hos medarbejderne. I processen oplever vi, at sygemeldinger, opsigelse mv. skaber usikkerhed om fortsættelse, da deltagerne føler sig pressede og flere har mistet deres vejledningsmakker. Forskerne beslutter at stoppe og trække sig, hvis ikke afdelingerne magter at stille med en fuld gruppe, dvs. finde og introducere nye medarbejdere til at træde ind i stedet for dem, som er forsvundet. I sidste øjeblik får projektsygeplejersken, som færdes på begge afdelinger, samlet et fuldt hold af engagerede medarbejdere. At involvere de motiverede gør, at gruppen, der skal arbejde og udvikle noget nyt sammen kan skabe fælles engagement fra start. Samtidig fører et sådant udvælgelseskriterium ofte til, at de dygtige blivere dygtigere. Det er et dilemma, som ikke har lette løsninger. I dette system er tanken, at vejledningsparrene smitter med deres begejstring og over tid splitter op og danner vejledningspar med det plejepersonale, som ikke har deltaget i innovationsforløbet, men måske har fået lyst ved at se, at de andre rykker. At turde være den kritiske ven som vejledningspartner. I enhver relation er det lettere at bakke op og retfærdiggøre end at udfordre og problematisere. Hvis den kollegiale vejledning skal være innovativ, så skal partnerne sammen udvikle et sprog, som balancerer mellem anerkendelse og udfordring i forhold til at se andre muligheder end dem, der blev praktiseret i situationen.
14 Mulige næste skridt Der skal i foråret 2011 ske en konsolidering af systemet i afdelingen. Det er et springende punkt om fokus kan fastholdes, når der ikke fortsat er temadage med fokus på innovationsprocessen. Desuden skal systemet dokumenteres og forventningen er at projektet danner grundlag for 2-3 videnskabelige artikler, hvor fokus ligger på hhv. teoretiske og metodiske refleksioner over processen og fremadrettet diskussion af kollegial vejledning som metode til udvikling af plejepersonalets kompetencer i forhold til at give patientundervisning og -information
FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereLedelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne
Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereHandleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune
Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune Påbud: Overholdelse af relevant lovgivning: - Tilbuddet skal sikre, at lovgivningen overholdes i forhold til anvendelse af magt - Tilbuddet skal sikre,
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereVejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSådan håndterer du et forumspil!
Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker
LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mereLedelse i praksis - MBK A/S
Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereProjektleder med gennemslagskraft - MBK A/S
Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereEVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00
EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mere