Ansøgning om deltagelse i konkurrencens kategori 3: Cases, der beskriver idéer til innovation af systemer og strukturer

Transkript

1 Ansøgning om deltagelse i konkurrencens kategori 3: Cases, der beskriver idéer til innovation af systemer og strukturer Kollegial vejledning innovativ kompetenceudvikling i psykoedukation - fra patientskole til formidling i hverdagen Psykoedukation involvering begejstring træt spændende ansvar arbejdsdeling lære i praksis travlhed dårlig samvittighed lære-på-trods viden information dele skabe mening innovation møde frustration frygt alvor tid muligheder patienter lære pårørende vilje vilkår kost medicin forstå kollegial vejledning Konkurrencemateriale udarbejdet af: Birgitte Ravn Olesen, lektor i Kommunikation v. RUC, bro@ruc.dk Helle Merete Nordentoft, adjunkt i vejledning v. DPU, hnj@dpu.dk Dorthe F. Thanning, projektsygeplejerske på Fjorden v. RAS, dft@regionjaelland.dk

2 Indhold Opfyldelse af konkurrencens kriterier Hvorfor er casen innovativ? Innovation i forhold til arbejdet med voksnes læring og kompetenceudvikling Nye fleksible samarbejder på tværs af eksisterende organisatoriske skillelinjer Udfordring af eksisterende praksis Casens relevans og forankring i en bredere kontekst Overførbarhed nationalt og internationalt Casebeskrivelse Motivation Innovation Involverede aktører og organisationer Succeskriterier og ønskede resultater Innovationskompetencer Lærings- og refleksionspunkter Pejlemærker i innovationsprocessen At skabe grundlag for en innovation At skabe innovativ psykoedukation gennem kollegial vejledning Udfordringer i processen Mulige næste skridt Bilag til: At skabe grundlag for en innovation 1. Interviewguide til patienter 2. EACH-konferenceindlæg 3. Lugano-konferenceindlæg At skabe innovativ psykoedukation gennem kollegial vejledning 4. Plan for 1. temadag 5. De 4 faser i kollegial vejledning 6. Opgave i kollegial vejledning 7. Plan for 2. temadag 8. Øvelse i forumteater

3 Opfyldelse af konkurrencens kriterier Hvorfor er casen innovativ? Her er et nyt system til læring og kompetenceudvikling hos hospitalspersonale, som skal varetage pleje, behandling, informations- og kommunikationsopgaver i forhold til patienter. Den innovative udviklingsproces har været medarbejder/brugerdrevet og haft udgangspunkt i At man ikke kan påtvinge andre at lære noget, men man kan skabe rammer og invitationer, som giver andre lyst til at vide og forstå mere. At man kun kan lære, hvis man føler sig så tryg, at man tør sætte den viden, man har, i parentes for en kortere eller længere stund. At kompetencer skal udvikles i den kontekst, hvor man skal bruge dem. Når der er tale om brugerdreven innovation, så er der naturligvis tale om en ramme, som skal tilpasses de vilkår, erfaringer og behov, som den konkrete personalegruppe har. I punkterne nedenfor fremhæves og begrundes det særligt innovative i vores case. Innovation i forhold til arbejdet med voksnes læring og kompetenceudvikling Det er innovativt at anskue psykoedukation som møder mellem plejepersonale og patienter frem for at fokusere på formaliserede uddannelsesforløb til patienter. Forskerne har foretaget en gennemgang af relevant litteratur indenfor psykoedukation. Hovedparten af litteraturen om psykoedukation handler om forsøg, hvor man inviterer to grupper sammenlignelige patienter til at møde op i hver sit rum. Den ene gruppe har fået information f.eks. om medicin, behandlingsmetoder mv., mens den anden gruppe blot har fået serveret kaffe og hyggesnakket. Herefter foretages multiple choice tests af begge grupper og disse tests gentages efter f.eks. 14 dage. Målet er at se om patienterne, der deltog i psykoedukationen, har lært noget. Konklusionerne er, at det har de sjældent! Indenfor den medicinske verden er det usædvanligt at arbejde med brugerdreven innovation på såvel plejepersonale- som på patientniveau. Forståelsen af viden og kompetence er fortsat hierarkisk således at viden produceret udfra positivistiske kriterier dominerer og ledelsen vurderer, hvad der er relevante kompetencer. I denne forståelse underlægges såvel plejepersonale som patienter et medicinsk regime.

4 Casen viser, hvordan vi har udviklet en nye måde at arbejde med kompetenceudvikling hos såvel plejepersonale som psykiatriske patienter gennem kollegial vejledning. Denne tilgang til psykoedukation bygger på en antagelse om, at vi alle besidder eller kan finde viden, når det er relevant og at vi alle efterspørger viden, når vi oplever at have brug for den. Derfor finder læring sted i tillidsfulde relationer, som skal opbygges gennem konstruktive og respektfulde møder, hvor parterne stiller deres viden til rådighed for hinanden. Dette gælder både kollega-møder, personale-patient-møder og forskerpersonale-møder. Kollegial vejledning er en metode, som har fokus på, at medarbejdere kan bidrage til kvalificering af egen praksis gennem struktureret, konstruktiv respons. Kollegial vejledning giver desuden mulighed for at fastholde fokus på psykoedukation, når projektet er afsluttet. Plejepersonalet, som deltager i projektet, er gået sammen i par på tværs af to afdelinger (hvilket giver organisatorisk læring om og forståelse for forskellige arbejdsvilkår, men det er en anden snak). Disse par får input til arbejdet med at give kollegial vejledning på temadage sammen med forskerne. Det sker gennem oplæg, skriftlige og mundtlige øvelser, erfaringsudveksling og kreative metoder som forumteater, billedvalg mv. Imellem temadagene øver parret sig i at give og modtage kollegial vejledning i helt konkrete situationer, hvor de giver en patient eller pårørende information eller vejledning. Plejepersonalet lærer igennem forløbet 1. at kritik kan være konstruktiv og kærlig, og derfor til at give og modtage 2. at de besidder viden, som de er nødt til at vælge og sortere i, når de står overfor en konkret patient eller pårørende 3. at det er OK at lave fejl, blive usikker, være i tvivl og give tid til at undersøge, blot man bagefter reflekterer over, hvad man kan lære af det og hvad der kan gøres anderledes fremover. 4. at vekslen mellem skriftlighed og mundtlighed befordrer nye erkendelser og læring I den foreløbige evaluering har deltagerne bl.a. udtalt det er blevet tydeligt, hvordan jeg kan bruge psykoedukation, og i fremtiden vil jeg prøve at være mere skrivende, så jeg ved, hvor jeg vil hen, når jeg møder patienten. der har været en god stemning i gruppen. Alle virker til at være med. Det tror jeg de gør, fordi det giver mening for dem og at vi taler om vores praksis.

5 det giver blod på tanden at føle, at mine kollegaer også synes, at dette er en god måde at arbejde på. (...) Folk vil gerne lære noget af hinanden (...) dejligt at få udviklet fagligheden. er tid bare en dårlig undskyldning for ikke at inddrage mine kollegaer i mit arbejde? Her oplever jeg jo, at de er søde og dejlige og meget gerne vil. Jeg skal bare turde spørge dem. Nye fleksible samarbejder på tværs af eksisterende organisatoriske skillelinjer Det nære samarbejde i casen på tværs af universitet og hospital og mellem to personalegrupper på hhv. en åben og en lukket afdeling har bevirket at begge parter er blevet gensidigt inspireret og klogere på hinandens arbejdsvilkår generelt og i forhold til at give psykoedukation. Udfordring af eksisterende praksis Fordi den introducerer en anden type forskning end den medicinske. Frem for at have validitetskriterier med fokus på objektivitet, distance og kontrol, så har vi lagt vægt på relevans, forandring og et anvendelighed i praksis.

6 Casens relevans og forankring i en bredere kontekst Overførbarhed nationalt og internationalt Sundhedssystemet i den vestlige verden er økonomisk presset til at finde nye veje til forebyggelse og behandling. En af dissse er patient-information/uddannnelse, hvor målet er, at patienter skal lære at tage ansvar i forhold til egen sygdom gennem indsigt i denne. Patient-information/uddannnelse gives oftest afgrænset i tid og rum fra den øvrige behandling og kontakt, patienten har under sin indlæggelse, og den er oftest ikke koblet direkte til den enkelte patients hverdagserfaringer. Derfor kan den ny viden være vanskelig for patienterne at omsætte i praksis. Samtidig er hospitalsverdenen, som alle andre felter, præget af særlige rutiner, værdier og forestillinger om, hvordan verden er. I enhver personalegruppe er det lettere at sige retfærdiggøre eksisterende praksis end at udfordre den og se på nye handlemuligheder for sig selv og hinanden. Ved at udvikle plejepersonalets opmærksomhed på og kompetencer til at formidle viden i hverdagskontakten med patienterne specifikt i forhold til den enkelte patients aktuelle situation og behov, så øges muligheden for, at den formidlede viden forstås, huskes og kan bruges i de hverdagssituationer, hvor den er relevant. Ved at bruge kollegial vejledning som metode i arbejdet med at udvikle plejepersonalets kompetencer til patient-information/uddannelse, så oplever plejepersonalet selv betydningen af at blive lyttet til og kommet i møde. I vejledningen får plejepersonalet, fra en kollega, konkret, konstruktiv og anerkendende respons på, hvordan de kan arbejde med at komme patienterne i møde i forhold til deres behov for viden, som kan øge deres kompetencer i det liv, de ønsker at leve. Her er altså et innovativt system til læring og kompetenceudvikling hos hospitalspersonale, som skal varetage informations- og kommunikationsopgaver i forhold til patienter. Det kan og skal tilpasses lokale forhold, men grundelementerne psykoedukation formidlet i hverdagskontakt med patienter trænet gennem kollegial vejledning, så personalet får erfaring med selv at få brugbar viden og bliver fastholdt af en kollega i hverdagen. Dette system kan overføres til lignende hospitalskontekster nationalt og internationalt, hvor der arbejdes med patient-information/uddannnelse.

7 Casebeskrivelse Motivation Et nyt lovkrav, som giver skizofrene patienter ret til indsigt i deres sygdom, førte til, at man på et psykiatrisk hospital ønsker at udvikle det eksisterende tilbud om psykoedukation. To forskere i kommunikation inviteres med i projektgruppe med lokal sygeplejerske, psykolog og overlæge. Sammen skulle de evaluere og komme med ideer til nyt forløb. De gav sig i kast med at undersøge, hvordan patienter og pårørendes erfaringer med at få information om sygdomme er. Gennem interviews gennemført og analyseret i et samarbejde mellem forsker og praktiker konkluderede projektgruppen, at erfaringer og behov er så forskellige, at det ikke er meningsfuldt at antage, at alle kan blive informeret i det eksisterende tilbud om at deltage i 10 eftermiddage med temaer som medicin, behandlingsmetoder, kost og motion osv. Projektgruppen beslutter (efter at have interviewet patienter og pårørende), at der skal sættes fokus på formidling af information til patienter og pårørende i hverdagen. Det implicerer, at plejepersonalet skal have udviklet deres kompetencer i forhold til at kunne varetage denne opgave. To afdelinger, en åben og en lukket, accepterer at deltage trods stort arbejdspres, sygdom og interne konflikter. Innovation Det teoretiske og empiriske arbejde fører til følgende fokuspunkter ved udvikling af et innovativt system til læring og kompetenceudvikling hos hospitalspersonale, 1. viden (relevans, aktualitet, troværdighed) 2. læring (arbejde mellem temadage, så praksis involveres direkte) 3. relationer (feedback, anerkendelse, tillid) Viden er i nutidens samfund ikke noget man kan tilegne sig en gang for alle, og der vil ofte være forskellige perspektiver på, hvad der er sand og relevant viden. Derfor skal fokus ikke være på at informere plejepersonalet, ligesom de ikke blot skal informere patienter. I stedet gøres grundviden tilgængelig i lille opslagsbog og personalet opfordres til at søge viden, når behovet opstår. Det forudsættes at plejepersonalet i nogen grad holder sig opdateret mht. relevant faglig viden inden for afdelingens speciale. Læring sker ikke ved at lytte, men ved at handle på grundlag af nye perspektiver, ny viden, nyt engagement og ved at få respons på sine handlinger, så de kan udvikles.

8 Relationer er forudsætning for, at vi kan have tillid, lytte og lære. Derfor arbejder vi med, hvordan vi udvikler respektfulde relationer, også når vi skal give konstruktiv, kærlig og kritisk respons kollegaer imellem. Involverede aktører og organisationer Patienter og pårørende er involveret som vigtige ressourcepersoner. Det er dem, der formulerer behovet for psykoedukation og dem, der ved hvor skoen trykker og dem, vi skal lære af, hvis vi skal lave bedre lærings- og kompetenceudviklingsforløb, som rammer deres behov for viden. Plejepersonalet fra hhv. en åben og en lukket psykiatrisk afdeling er involveret i forløb, hvor hver medarbejder over et år deltager i 2 hele og 4 halve temadage, som de har forberedt sig til via opgaver i praksis. Plejepersonalet skal have udviklet viden og kompetencer til at kunne formidle viden i hverdagsrelationer, netop på det tidspunkt, hvor patienter eller pårørende efterspørger eller kunne have glæde af at få information. Medarbejdere, som deltager i udvikling af forløb, er involveret gennem jævnlige møder, hvor gennemførte processer og muligheder for næste skridt drøftes med henblik på at alle temadage er relevante i forhold til de situationer, plejepersonalet oplever i praksis. Forskere er involveret som proceskonsulenter og engagerede sparringspartnere. Forskerne dokumenterer og evaluerer forløbet. Universitets- og hospitalsledelse godkender projektet og dermed det innovative samarbejde mellem de to sektorer.

9 Succeskriterier og ønskede resultater Forløbet er tænkt som et kinesisk æskesystem, hvor der ideelt set skabes forbindelser mellem de 4 æsker: Patienter og pårørende Vejledningspar Plejepersonale Innovationsmedarbejder Innovationsmedarbejdere, som deltager i udvikling af udviklingsforløb lærer metoder til anerkendende kommunikation og læring i praksis, samt innovativ planlægning gennem lydhørhed. I denne case har overlæge, projektsygeplejersker og psykolog været involveret. Plejepersonale, som deltager i udviklingsforløb lærer, hvad der gør ny viden relevant og engagerende, fordi de mærker det på egen krop. De udvikler samtidig kompetencer i forhold til at kommunikere med patienter og pårørende om deres behov for viden på måder, som tager udgangspunkt i patienter og pårørendes behov, ikke i plejepersonalet eksisterende viden. Vejledningspar lærer samarbejdet omkring at få og give hinanden vejledning. De erfarer hermed, hvornår de får information, de kan bruge, hvornår de lukker af, og hvad der skal til for, at de kan lære nyt. Erfaringer, som de kan trække med over i arbejdet med formidling til patienterne.

10 Patienter og pårørende, som møder plejepersonalet lærer om deres sygdom og dens konsekvenser, som giver dem nye handlemuligheder, fordi den viden, de får formidlet opleves som relevant og brugbar i forhold til at komme videre i livet. Dét, der sker i den ene æske, skal kunne spejles og bruges i de andre æsker. Det betyder, at plejepersonalet selv skal mærke, hvordan det er at blive vejledt og få information, de oplever at have brug for på måder, som de kan tage imod. Delmålet er, at plejepersonalet oplever at kunne give information videre i situationer, hvor det er relevant og at de får faglig sparring i forhold til at udvikle denne kompetence. Slutmålet er, at patienter og pårørende oplever, at plejepersonalet kommer dem i møde med forståelse, indsigt og viden, som kan støtte dem i at komme videre i forhold til den situation, de aktuelt er i. Innovationskompetencer Når viden ses som situationelt relevant, så skal man være innovativ for at kunne formidle til andre. Derfor har vi haft fokus på, hvordan såvel forskere som medarbejdere, der deltager i udviklingsforløbet og plejepersonalet i udviklingsforløbet kan udvikle deres innovationskompetencer, således, at de kan møde den anden med relevant viden i en tillidsfuld relation. Lærings- og refleksionspunkter Vi har arbejdet ud fra en antagelse om, at den åbenhed og rummelighed personalet skal have overfor patienter og pårørende også skal være til stede i vejledningen med en kollega. Plejepersonalet skal lyttes til og respekteres, når de fortæller om deres hverdag og de udfordringer, de møder, når de informerer patienter eller pårørende. Disse erfaringer skal gøres til genstand for lærings- og kompetenceudviklingsprocesser, som er så tæt på praksis, at deltagerne umiddelbart kan anvende den viden og de erfaringer, som formidles på temadagene i deres hverdagspraksis. Når plejepersonalet selv oplever at blive mødt med tillid og respekt i deres læringssituation, så er der mulighed for, at denne form danner grundlag for deres egen formidling. Denne formidling fastholdes kun i en travl hverdag, hvis den er organisatorisk forankret i personale gruppen, derfor får hver medarbejder en sparrings/vejledningspartner, så de

11 kan støtte give hinanden kollegial vejledning i forhold til at udvikle kompetencer ift at formidle til patienter og pårørende. Pejlemærker i innovationsprocessen At skabe grundlag for en innovation I arbejdet med at udvikle grundlaget for den konkrete innovation har vi haft følgende pejlemærker i et kronologisk perspektiv. Etablering af stærk tillidsfuld samarbejdsramme mellem forskere og forskellige grupper af praktikere (afklaring af formål, mødefrekvens, ressourcepersoner, arbejdsstil, kommunikationsformer osv.) Invitation af patient- og pårørendeforeninger mhp. At høre om erfaringer og behov Individuelle interviews med patienter og pårørende (se bilag 1) Individuelle interviews med plejepersonale, som skal deltage i udviklingsforløb Konstante tilbagemeldinger til ovennævnte grupper om processens forløb Udvikling af overordnet ramme for kompetenceudviklingsforløb på grundlag af input fra ovennævnte grupper og teoretisk/metodisk refleksion Udvikling af enkelte temadage fra gang til gang med grundlag i deltagernes aktuelle oplevelser af udfordringer og hindringer Kommunikation og udveksling med national og international omverden (se bilag 2og3) Vi ser et vellykket samspil mellem disse pejlemærker som en forudsætning for udviklingen af et innovativt system til patientinformation.

12 At skabe innovativ psykoedukation gennem kollegial vejledning Del 1 (forår 2010) Introduktion til kommunikation som forhandling af mening i relationer gennem oplæg og praktiske øvelser og til eksisterende psykoedukationspraksis og problemer forbundet hermed (se bilag 4) Arbejde med egne erfaringer med psykoedukation i hverdagen med afsæt i kreative metoder som brug af billeder, forumteater og rollespil. For eksempel skulle deltagerne vælge et billede, som sagde noget centralt for dem om en vanskelig psykoedukations-situation. De valgte billeder dannede grundlag først for erfaringsudveksling og så for gennemspilning af en udvalgt situation, hvor vi i praksis søgte andre handlemuligheder end den, der var praktiseret. Introduktion til kollegial vejlednings 4 faser som metode til at udvikle kompetencer til at give psykoedukation f.eks. i de vanskelige situationer, som vi tidligere har arbejdet med. (se bilag 5) Udveksling af erfaringer med kollegial vejledning i psykoedukation har været et fast element. Denne udveksling foregik på tre niveauer: meta-kommunikation med egen partner om oplevelser i vejledningsforløb samtale med anden kollega om forskelle og ligheder i erfaringer og plenumdiskussioner af kolllegial vejledning som metode. Oplæg til og øvelser i at give og få konstruktiv feedback Hver temadag er indledt med opsamling af deltagernes opgave, som har været at gennemføre kollegialt vejledningsforløb for begge deltagere. (se bilag 6) Del 2 (efterår 2010) Kreative metoder til udforskning af egne ønsker til kompetenceudvikling (træk et kort på, hvad vil du gerne bliver bedre til i forhold til kollegial vejledning) Rollespil af vejledningsforløb med alle 4 faser, hvor deltagerne har fået udpeget observationsområder (se bilag 7) Samtale i grupper om udfordrende psykoedukations-situationer og forumteater med fælles udforskning af alternative handlemuligheder i praksis. Deltagerne skriver

13 efter forumteatret, hvordan et vejledningsgrundlag for den spillede situation, kan se ud. Det viser sig, at der kan laves mange relevante vejledningsgrundlag. (Se bilag 8) Oplæg om kunsten at være den kritiske ven. Herefter skriver deltagerne hver to sedler med det værste, der kan ske, når jeg giver en respons, der kan opleves som kritisk overfor min kollega. Sedlerne lægges i en kasse og deltagerne trækker nu på skift en seddel og fortæller, hvad de tror, der kan ligge i det, som står på sedlen Evaluering og fremtidige perspektiver. Hvordan fortsættes arbejdet med psykoedukation i hverdagen? Udfordringer i processen At skabe mental ownership - dvs. ejerskab og medansvarlighed for projektet hos medarbejderne. I processen oplever vi, at sygemeldinger, opsigelse mv. skaber usikkerhed om fortsættelse, da deltagerne føler sig pressede og flere har mistet deres vejledningsmakker. Forskerne beslutter at stoppe og trække sig, hvis ikke afdelingerne magter at stille med en fuld gruppe, dvs. finde og introducere nye medarbejdere til at træde ind i stedet for dem, som er forsvundet. I sidste øjeblik får projektsygeplejersken, som færdes på begge afdelinger, samlet et fuldt hold af engagerede medarbejdere. At involvere de motiverede gør, at gruppen, der skal arbejde og udvikle noget nyt sammen kan skabe fælles engagement fra start. Samtidig fører et sådant udvælgelseskriterium ofte til, at de dygtige blivere dygtigere. Det er et dilemma, som ikke har lette løsninger. I dette system er tanken, at vejledningsparrene smitter med deres begejstring og over tid splitter op og danner vejledningspar med det plejepersonale, som ikke har deltaget i innovationsforløbet, men måske har fået lyst ved at se, at de andre rykker. At turde være den kritiske ven som vejledningspartner. I enhver relation er det lettere at bakke op og retfærdiggøre end at udfordre og problematisere. Hvis den kollegiale vejledning skal være innovativ, så skal partnerne sammen udvikle et sprog, som balancerer mellem anerkendelse og udfordring i forhold til at se andre muligheder end dem, der blev praktiseret i situationen.

14 Mulige næste skridt Der skal i foråret 2011 ske en konsolidering af systemet i afdelingen. Det er et springende punkt om fokus kan fastholdes, når der ikke fortsat er temadage med fokus på innovationsprocessen. Desuden skal systemet dokumenteres og forventningen er at projektet danner grundlag for 2-3 videnskabelige artikler, hvor fokus ligger på hhv. teoretiske og metodiske refleksioner over processen og fremadrettet diskussion af kollegial vejledning som metode til udvikling af plejepersonalets kompetencer i forhold til at give patientundervisning og -information