information NYE OG SKÆRPEDE REGLER OM BESKATNING AF AKTIONÆRLÅN Domicilejendomme optaget i regnskabet til dagsværdi It-sikkerhed på det praktiske plan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "information NYE OG SKÆRPEDE REGLER OM BESKATNING AF AKTIONÆRLÅN Domicilejendomme optaget i regnskabet til dagsværdi It-sikkerhed på det praktiske plan"

Transkript

1 information NYE OG SKÆRPEDE REGLER OM BESKATNING AF AKTIONÆRLÅN Domicilejendomme optaget i regnskabet til dagsværdi It-sikkerhed på det praktiske plan Skattereformen og andre vedtagne love SkatteNyt herunder lovforslag Almene boliger Registrering af erhvervsmæssig virksomhed Rapporteringsværktøjer/Dashboards Redaktion Jørn Munch, ansvarshavende Torben Aasberg og John Linnemann Design & Produktion Skabertrang Silkeborg Bogtryk, Redaktionen er afsluttet den 22. oktober 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Foto istockphoto

2 Nye og skærpede regler om beskatning af aktionærlån Af jurist Grethe Søtorp og senior manager John Linnemann Personaktionærlån efter selskabslovens 210 er ikke lovlige, men der har hidtil ikke været andre sanktionsmuligheder end tilbagebetaling med renter. Med virkning fra den 14. august 2012 skal alle aktionærlån fremover betragtes som løn eller udbytte til personaktionæren. Er aktionæren ansat i selskabet, vil det skulle vurderes, om udbetalingen kan anses for at være en yderligere løn. Hvis ikke, så skal den betragtes som udbytte. Den del af udbetalingen, der betragtes som løn, må kunne anses for en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet. Stramningen af reglerne omfatter alle fysiske aktionærer, der har bestemmende indflydelse i selskabet. Ved vurderingen af bestemmende indflydelse ses også på aktionærernes nærtstående parter og deres råderet. Lån til personer uden bestemmende indflydelse berøres ikke af stramningerne. En direktør uden aktier vil således ikke blive berørt af stramningerne, men vil stadig skulle betale renter efter selskabslovens regler. Ved aktionærlån forstås direkte eller indirekte lån (f.eks. ved et privat køb på selskabets betalingskort eller via en mellemregningskonto mellem selskab og aktionær med bestemmende indflydelse, hvor kontoen går i minus), stiller sikkerhed eller stiller midler til rådighed for aktionæren. Handel mellem selskab og aktionær på markedsvilkår vil ikke være omfattet af reglerne omkring aktionærlån. F.eks. vil et salg af en bil fra selskabet til aktionæren til markedspris ikke være et aktionærlån. Lån til aktionær vil altid udløse beskatning som løn eller udbytte også selv om lånet er optaget på markedsvilkår. De nye stramninger af ulovlige aktionærlån har ikke betydning for f.eks. en løbende mellemregningskonto mellem selskabet og aktionæren, såfremt saldoen altid er i aktionærens favør. Uoverensstemmelse mellem skatteretten og selskabsretten Skatteretsligt skal lånet til aktionær med bestemmende indflydelse behandles som løn eller udbytte med tilbageholdelse af A-skat, AM-bidrag og/eller udbytteskat på udbetalingstidspunktet. Indberetning til e-indkomst og afregning af den tilbageholdt skat vil skulle afregnes efter de almindelige regler. Gøres dette ikke, kan selskabet tillige risikere bøde efter de nye skærpede regler om for fejlagtige indberetninger til e-indkomst systemet. Skatteretsligt eksisterer der ikke et lån, hvorfor aktionæren ikke vil få fradragsret for renteudgifterne, der skal beregnes efter selskabslovgivningen. Selskabet vil stadig være skattepligtigt af renteindtægterne, dog ikke som renter, men som tilskud. Tilbagebetalingen af selve lånet anses dog ikke for skattepligtigt tilskud til selskabet. Så alt i alt er det en rigtig dårlig ide at optage aktionærlån fra og med 14. august 2012, og vi skal kraftigt fraråde, at aktionæren har løbende mellemregninger med selskabet. Der synes at fremkomme uoverensstemmelse mellem de skatteretlige og de selskabsretlige regler i forbindelse med stramningen. F.eks. er det usikkert om aktionæren er pligtig til at tilbagebetale lånet, vil udbetalingen være netto- eller bruttobeløb og er der solidarisk hæftelse mellem selskabet og aktionæren om betaling af skatten? Der er endnu ingen praksis på området og vi kan derfor ikke komme nærmere et svar p.t. Allerede optagne aktionærlån Aktionærlån opstået før 14. august 2012 omfattes ikke af ovennævnte stramning og behandles dermed efter de hidtidige regler om tilbagebetalingspligt med rentebetaling med fradragsret for aktionæren. Det er vigtigt at adskille de gamle lån fra de nye lån. Vær i den forbindelse opmærksom på, at hvis vilkårene for de gamle lån væsentligt ændres fremadrettet, kan der skatteretsligt være tale om nye lån opstået efter 14. august Det er altid en konkret vurdering, om der skatteretsligt er tale om en indfrielse af det gamle lån og etablering af et nyt lån. Revisors opgave i forhold til selskabsregnskabet Revisor skal i forbindelse med sin revision af selskabets regnskab påse, at der ikke er ydet ulovlige aktionærlån at gamle aktionærlån forrentes efter selskabslovgivningens regler at nye aktionærlån til personaktionærer med bestemmende indflydelse på udbetalingstidspunktet skatteretsligt behandles korrekt med hensyn til tilbageholdelse af A-skat, AM-bidrag og/eller udbytteskat, samt af der sker korrekt indberetning og afregning heraf til SKAT, og at de i årsregnskabslovens 73 krævede oplysninger om lån til selskabets ledelse og aktionær er korrekt oplyst Selvom ovennævnte er sket vil revisor som supplerende oplysning i sin erklæring i selskabets årsregnskab skulle give oplysning herom. 2

3 Domicilejendomme optaget i regnskabet til dagsværdi Af statsautoriseret revisor Torben Aasberg Hovedreglen i årsregnskabsloven er kostprismetoden i 36 for materielle anlægsaktiver, mens der i 41 er mulighed for at optage f.eks. ejendommen til dagsværdi. Såfremt værdien ikke længere er udtryk for en dagsværdi (salgspris brutto uden fradrag af omkostninger f.eks. mæglere) eller kostprisen ikke afspejler genindvindingsværdien (salgspris med fradrag af omkostninger eller nutidsværdien af forventede fremtidige nettobetalingsstrømme kapitalværdien) skal der foretages nedskrivning i overensstemmelse med 42. Reelt er der ingen signifikant forskel mellem salgsværdi og genindvindingsværdien bortset fra slagsomkostninger. Årsregnskabsloven stiller krav om, at vurderingen af dagsværdien gennemføres med et interval, der svarer til de forventede udsving i dagsværdien og det medfører, at ledelsen løbende skal vurdere behovet for omvurdering. Til brug for denne vurdering har de fleste større valuarfirmaer udgivet informationsmateriale om udviklingen af leje og forrentningskrav opdelt på geografiske områder, beliggenhed (primær/ sekundær), type, f.eks. Sadolin & Albæk, Nybolig Erhverv og Colliers blot for at nævne nogle enkelte. Ligeledes skal den anvendte værdiansættelsesmetode være ens for aktiver i samme kategori. Da ejendomsmarkedet har været meget stille med en faldende tendens i de senere år med få handler og dermed en mindre mulighed for en realistisk værdiansættelse samt ringe finansieringsmuligheder, stiller værdiansættelsen af ejendommen større krav til regnskabsaflægger. Siden 2007 er en kontorejendom i København i almindelig udførelse og med en sekundær beliggenhed faldet fra f.eks. 38 mio. kr. til 30 mio. kr. eller med 8 mio. kr. eller med 21 % i handelspris, hvilket skal afspejles i virksomhedens regnskab, såfremt værdifaldet betragtes som værende væsentligt. Fastsættelsen af dagsværdien skal ske efter nedenstående prioriterede rækkefølge: Den pris, som ejendommen kan sælges til på balancedagen (salgsværdi) Hvis salgsværdien ikke kan konstateres på et velfungerende marked, måles dagsværdien ud fra salgsværdien af ejendommens enkelte bestanddele Hvis dette ikke er muligt, kan en tilnærmet salgsværdi af ejendommens kapitalværdi benyttes, såfremt der findes almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder herfor (tilbagediskonteringsmodeller) Er det ikke muligt at opgøre en tilnærmet salgsværdi, kan genanskaffelsesværdien eller nettorealisationsværdien (tilbagediskonteret værdi af forventede fremtidige betalinger) anvendes Hvis der har været foretaget opskrivning i henhold til 41, vil der under egenkapitalen være en tilsvarende bunden reserve, der skal reduceres med den nødvendige nedskrivning. Såfremt nedskrivningen i en 41 situation overstiger reserven på egenkapitalen, skal forskellen udgiftsføres, ligesom en nedskrivning grundet 42 af aktiver optaget til kostpris skal udgiftsføres. Bevægelser i opskrivningshenlæggelser skal oplyses hvert år i regnskabet, ligesom man skal oplyse om indregningsmetoder og målegrundlag, herunder brug af valuarer samt metoder ved brug af tilbagediskonteringsmodeller. Såfremt det er investeringsejendomme målt til dagsværdi, resultatføres alle op - og nedskrivninger, det vil sige, at der skal ikke dannes en reserve under egenkapitalen og der skal heller ikke foretages afskrivninger. Når der foretages ændringer enten i dagsværdien eller kostprisen, skal man vurdere den indregnede restværdi, der forøges/formindskes i takt med værdireguleringerne, ligesom restværdien indgår ved fastlæggelse af det fremtidige afskrivningsgrundlag, da der skal foretages afskrivninger trods det faktum, at det virker selvmodsigende ved optagelse af et aktiv til dagsværdi. Endvidere skal hensættelsen til udskudt skat af opskrivningen reguleres. Tidligere blev den offentlige ejendomsvurdering anvendt som mål for dagsværdien, men dels er den offentlige vurdering som oftest af en ældre dato og dels er det en standardiseret vurdering, der ikke tager hensyn til den enkelte ejendoms karakteristika, hvorfor denne metode ikke kan anvendes. Dog kan man anvende den offentlige ejendomsvurdering som udgangspunkt for en værdiansættelse i en del tilfælde, når der er tale om standardiserede ejendomme, ejerlejligheder, en og to familiehuse og kontorejendomme, men denne vurdering kan ikke stå alene og skal underbygges. 3

4 It-sikkerhed på det praktiske plan Af cand.merc.aud. Tem Vester Schnell Christiansen For mange virksomheder handler it-sikkerhed om at sikre sig mod udefrakommende angreb ved sikring af virksomhedens netværk med firewalls, installation af antivirusprogrammer på servere og pc ere samt fysisk sikring af servere i aflåst serverrum. It-sikkerhed på det praktiske plan handler dog om langt mere. Udover at sikre it mod angreb udefra bør alle virksomheder have retningslinjer for brugen af it. Virksomheden bør have en skriftlig it-sikkerhedspolitik, hvori ledelsen synliggør overfor medarbejderne, hvad der er acceptabel brug af it i den pågældende virksomhed. Formålet med it-sikkerheden er at sikre tilgængeligheden, integriteten, fortroligheden, autenticiteten og uafviseligheden af systemer og data. Tilgængeligheden til systemer og data sikres ved høj oppetid og minimering af risiko for større nedbrud og datatab. Integriteten af systemer og data sikres ved korrekt funktionalitet af systemer med minimeret risiko for manipulation af og fejl i såvel systemer som data. Fortroligheden sikres ved fortrolig behandling, transmission og opbevaring af data. Autenticiteten sikres ved gensidig sikkerhed omkring de involverede parter eksempelvis ved anvendelse af log-on procedurer. Uafviseligheden sikres ved en gensidig og dokumenterbar kontakt eksempelvis ved anvendelse af digitalsignatur eller lignende. Uafviselighed Tilgængelighed Integritet Fuldstændig it-sikkerhed Det er umuligt at opnå fuldstændig it-sikkerhed. Selv de virksomheder, der bruger flest ressourcer på it-sikkerhed, vil fortsat være udsat for brud og trusler på it-sikkerheden. Det er derfor relevant ikke kun at tænke i it-sikkerhed og forebyggelse af sikkerhedsbrud, men også at tage stilling til hvordan virksomheden skal agere ved eventuelle sikkerhedsbrud. It-sikkerhedsbrud forårsaget af medarbejdere Arbejdsliv og privatliv smelter mere og mere sammen og kan i visse situationer være svære at adskille. Dette medfører, at mange medarbejdere anvender virksomhedens it til såvel arbejdsrelaterede som private formål, hvilket i nogle tilfælde kan påvirke it-sikkerheden, hvis medarbejderne ikke er instrueret korrekt i brugen af virksomhedens udstyr til private formål. Et socialt medie som Facebook er en åben platform, hvor enhver kan skrive applikationer og andet indhold og sende det rundt på det sociale medie. En sådan åbenhed giver spillerum for hackere og andre med tvivlsomme hensigter, til via det sociale medie at få adgang til virksomhedens netværk, hvis virksomheden og medarbejderne ikke er opmærksomme på denne trussel. Brug af virksomhedens mail til private formål eller læsning af egne mails via virksomhedens pc ere kan i visse tilfælde udgøre en trussel mod virksomhedens it-sikkerhed. Anvendelse af virksomhedens mail til private formål øger risikoen for at mailen senere anvendes til spam og ligeledes øger læsningen af private mails risikoen for at medarbejderen modtager mails indeholdende virus. Medarbejdernes brug af virksomhedens udstyr uden for virksomheden øger også risikoen for it-sikkerheden, da der er risiko for at fortroligheden bliver brudt. Ikke alle eksterne netværk er sikre. Hvis en medarbejder kobler sig op via et offentligt netværk, vil der være risiko for at andre kan læse med. Autenticitet Fortrolighed Virksomheden bør derfor have retningslinjer for brugen af sociale medier, anvendelse af virksomheden mailsystem til private mails, læsning af private mails via virksomhedens pc ere og opkobling af virksomhedens pc ere til offentlige netværk m.v. 4

5 It-sikkerheden bliver brudt hvad så? At virksomheden har en it-strategi, it-sikkerhedspolitik og retningslinjer for brugen af it i og udenfor virksomheden, er som ovenfor nævnt ikke i alle tilfælde nok, hvis disse ikke også indeholder nødplaner i tilfælde af it-sikkerhedsbrud. Lige så vigtigt det er, at virksomheden har en betryggende it-sikkerhed, lige så vigtigt er det, at virksomheden har nødplaner indenfor dette område. Stort set alle virksomheder er i dag afhængige af it både til intern og ekstern kommunikation samt driften af virksomheden. Når nødplaner til it-sikkerhedsbrud skal udarbejdes, kan det være relevant at tænke på nedenstående spørgsmål for derefter at besvare dem: Hvad gør virksomheden, hvis telefonerne er nede? Hvad gør virksomheden, hvis mailen er nede? Hvad gør virksomheden, hvis hjemmesiden er nede? Hvad gør virksomheden, hvis køleanlæg og udsugning er nede? Hvad gør virksomheden, hvis finanssystemet er nede? Hvad gør virksomheden, hvis andre systemer er nede? I en nødplan bør der være en prioritering af reetableringen af de forskellige systemer samt hvilke manuelle forretnings- gange, der skal træde i stedet for systemernes funktioner under et eventuelt nedbrud. I nødplanerne bør der også være estimeret en reetableringstid samt retningslinjer for kommunikation vedrørende reetableringsarbejdet. It-sikkerhedsdokumentation udarbejdet til ære for ledelsen og revisor Som revisorer oplever vi ofte, at it-strategi, it-sikkerhedspolitik og retningslinjer for brugen af it er udarbejdet for at opfylde ledelsens, revisors og eventuel lovgivnings forventninger til dokumentation mere end til sikring af, at medarbejderne i virksomheden kender til og overholder disse. Som med alle andre interne retningslinjer og forretningsgange er det vigtigt, at disse er implementeret i organisationen, og at der løbende bliver fulgt op på, at disse overholdes, og at opdateringer og ændringer bliver kommunikeret på en måde, der sikrer, at hele organisationen er bekendt hermed. Virksomhedens it-sikkerhed er ikke kun it-afdelingens ansvar - det er hele organisationens. 5

6 Skattereformen og andre vedtagne love Af senior manager John Linnemann Noget uden for sæsonen vedtog folketinget den 13. september 2012 en ny skattereform. En reform som både indeholder lempelser, men samtidig også begrænser fradragsmulighederne m.v. ved specielt arbejde i udlandet og arbejde, som medfører overnatning. Ikke uventet inddrages både nye afgifter og forhøjelser af eksisterende afgifter. En egentlig gennemgang af skattereformen vil være for teknisk og omfangsrigt, hvorfor gennemgangen primært har til hensigt at orientere omkring, hvor der sker ændringer. Alle tal i denne artikel er 2012-tal, hvilket betyder, at alle grænser vil blive højere, når/hvis den automatiske pristalsregulering genindføres fra Forhøjelse af topskattegrænsen Allerede i 2013 forhøjes grænsen for, hvornår der skal betales topskat fra kr i 2012 til kr i 2013 og igen til kr i Herefter sker der til og med 2022 i årlig forhøjelse til kr i Alle beløb er efter betaling af AM-bidrag på 8 %. Forhøjelse af normalt beskæftigelsesfradrag For at forbedre fordelen ved at have et arbejde forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2013 til kr fra kr i Herefter vil det maksimale beskæftigelsesfradrag stige til kr i Ud over at det maksimale fradrag forhøjes satsen løbende fra 4,4 % i 2012 af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget (med fradrag af pensionsindbetalinger) til 10,65 % i 2022, hvilket betyder, at en lønindkomst i 2022 på mindst kr før AM-bidrag pr. måned udløser maksimalt fradrag. Nyt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere For enlige forsørgere forbedres indkomsten ved arbejde yderligere fra 2014, hvor der indføres et yderligere beskæftigelsesfradrag. Fradraget udgør i 2014 maksimalt kr og stiger løbende til kr i Satsen ved beregningen af fradraget udgør i ,6 % og stiger til 6,25 % i 2019, hvilket betyder, at en lønindkomst i 2022 på mindst kr før AM-bidrag pr. måned udløser maksimalt fradrag. Samlet betyder det, at en enlig forsørger med en månedlig lønindkomst på kr før AM-bidrag vil udløse et samlet beskæftigelsesfradrag på kr Aftrapning af børne- og ungeydelsen Et af midlerne til finansiering af ovennævnte forhøjelser vil fra 2014 være en aftrapning af børne- og ungeydelserne. Aftrapningen sker ud fra den enkelte modtagers personlige indkomst og begynder fra en personlig indkomst efter AMbidrag på kr Ydelserne nedsættes med 2 % af det beløb den personlige indkomst overstiger kr For ægtepar sker der beregning hos begge ægtefæller, hvis deres personlige indkomst hver især overstiger kr Der kan ikke overføres uudnyttet bundfradrag fra den ene ægtefælle til den anden. Nedsættelse af loft over rejsefradrag I 2010 blev der sat loft på det rejsefradrag, lønmodtagere kan beregne, når de, som følge af deres arbejde må overnatte ved arbejdsstedet. Fradraget blev den gang maksimeret til kr Med vedtagelsen af skattereformen nedsættes fradraget yderligere til maksimalt kr gældende fra Endvidere er reglerne for modregning af skattefrie godtgørelser (befordrings-, fortærings- og logigodtgørelser) i 6

7 bruttolønnen blevet skærpet, således at dette ikke længere er muligt for aftaler herom indgået efter 13. september Der ændres ellers ikke på arbejdsgiverens mulighed for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, ligesom arbejdsgiveren stadig har mulighed for at dække medarbejderens udgifter efter regning. Ophævelse af skattelempelse ved arbejde i udlandet Siden 1975 har der i ligningsloven 33A været lempelse i den danske skattebetaling, når en del af indkomsten har været indtjent ved arbejde i udlandet. Der er løbende sket justeringer af reglerne og de seneste regler har betydet, at personer med bopæl i Danmark ved arbejde i udlandet i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har kunnet opnå fuld skattefritagelse. Det selvom de pågældende ikke direkte er udsendt af deres arbejdsgiver, men blot har valgt at arbejde fra en midlertidig bopæl i udlandet. Denne regel er nu ophævet, dog således at personer som inden 13. september 2012 var arbejdende i udlandet kan anvende reglen til og med udgangen af Mange virksomheder og organisationer har efter lovens vedtagelse stillet spørgsmål til reglens ophævelse, som efter deres opfattelse vil betyde, at danske virksomheder og organisationer fremover ikke længere vil udstationere danskere i udlandet, da fordelene for de udstationerede bliver færre. Det bliver spændende at se, om regeringen i forbindelse med Finanslovsaftalen trækker ophævelsen af ligningslovens 33A tilbage. Ændring af beskatning af firmabil I forbindelse med at ejerafgiften stiger vil beskatningen af firmabil også blive ændret, da miljøtillægget indgår i det løbende beskatningsgrundlag. hvilket reelt betød, at medarbejderen ved anskaffelse af bilen i december måned kun blev beskattet i 25 måneder ud fra anskaffelsessummen, og at beskatningsgrundlaget fra den 26. måned blev nedsat med 25%. Dette ændres fra januar 2013, så beskatningen med udgangspunkt i anskaffelsessummen for nye biler altid skal ske i 36 måneder, og at nedsættelse med 25 % først sker fra den 37. måned. Det uanset om bilen er ejet eller leaset af arbejdsgiveren. Ændringen har indvirkning på alle nye firmabiler som er anskaffet/leaset siden februar Alderspension erstatter kapitalpension Fradragsret for indbetaling på kapitalpension bortfalder fra 2013 Sidste år med indbetaling til kapitalpensionsordninger er 2012, hvor der maksimalt kan indbetales kr (efter AM-bidrag). Der gælder særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af en kollektiv overenskomst, som kan betyde, u Mange bilforhandlere vil i december 2012 ikke opleve samme efterspørgsel på nye firmabiler som tidligere, da reglerne for nedsættelse af beskatningsgrundlaget med 25% er ændret fra januar Tidligere skete beskatningen i købsåret og de 2 efterfølgende år med udgangspunkt i bilens anskaffelsessum, 7

8 Revisionsinstituttet Information maj 2012 at fradragsretten også er gældende i 2013 og senere, men det beror på en konkret vurdering. Hvad erstatter kapitalpensionsordningen? Til erstatning for kapitalpensionsordningen er det fra 2013 muligt at indskyde op til kr årligt på en alderspension. Indskuddet er ikke fradragsberettiget. Modsat vil der heller ikke skulle betales skat/afgift ved udbetalingen. Beløbet kr er fastsat som kr minus 40 %, hvilket betyder, at der udbetalingsmæssigt reelt ikke er nogen forskel på en kapitalpension og en alderspension. Det årlige afkast i alderspensionsdepotet beskattes ligesom kapitalpensionen med p.t. 15,3%. Hvad er så formålet med alderspension Formålet er primært at fremrykke den beskatning, som først udløses, når en kapitalpension hæves. Hvis ordningen ophæves lovligt,udløses der i 2012, 2014 og senere en afgift på 40 %. Ved lovlig ophævelse i 2013 udløses en afgift på 37,3%. Da der ikke længere med fradragsret kan indbetales på en kapitalpensionsordning og da der ikke gives fradragsret for indbetaling på en alderspension fremrykkes beskatningen således med de 40 %. Omlægning fra kapitalpension til alderspension Får at fylde op i statskassen i 2013 er der vedtaget en rabatordning, som betyder, at hvis en kapitalpension i 2013 omlægges til en alderspension, udløser det kun en afgift på 37,3 %. Om det er en fordel at tage mod tilbuddet, afhænger af forskellige forhold, som bør drøftes/afklares med sit pensionsinstitut. Det drejer sig bl.a. om omkostninger ved at omlægge, da der typisk skal handles papirer for at betale afgiften. Endvidere skal det vurderes, om man inden udbetalingstidspunktet forventer at omlægge kapitalpensionsordningen til en ratepensionsordning, hvor udbetalingerne ikke beskattes med en afgift på 40 % (henholdsvis 37,3 %). Afgiftsforhøjelser Ikke uventet reguleres der også på de forskellige typer af afgifter, herunder afgiften på chokolade, nødder, is, mættet fedt, sodavand, øl, vin, kaffe, the, snus, cigaretpapir JA man kunne blive ved. Afgifterne stiger gradvis de kommende 5 år med ca. 1,8% pr. år. Endvidere stiger udligningsafgiften på dieselbiler ligesom vægtafgiften/grøn ejerafgift stiger pr. 1. januar2015 og 1. januar 2018 med ca. 7-8 %. Forhøjet afskrivningsgrundlag ved anskaffelse af fabriksnye driftsmidler For at fremme virksomheders investeringslyst er der vedtaget en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget med 15 %, hvilket betyder at hvis der anskaffes et driftsmiddel for kr bliver det skattemæssige afskrivningsgrundlag forhøjet til kr Det forhøjede afskrivningsgrundlag gælder kun fabriksnye driftsmidler og ikke personbiler, skibe og anskaffelser, der skattemæssigt kan straksafskrives, hvilket bl.a. er softwareanskaffelser og anskaffelser med en anskaffelsespris på mindre end kr Solcelleanlæg, som ikke er en integreret del af taget, i private hjem omfattes også af reglen, hvis der vælges regnskabsmetoden skattemæssigt for anlægget. Anskaffelserne skal ske i tidsrummet 30. maj december Der gælder særlige krav til behandlingen i skatteregnskabet, hvorfor det vil være en god ide at kontakte jeres revisor. Fair Play Som et led i skatteministerens løbende bekæmpelse af sort arbejde er der vedtaget en række lovtiltag, som går i flere forskellige retninger. Nogle præciserer skattepligten, mens andre lemper skattepligten. Lempelserne skal nok mest ses som en blåstempling af forhold, der altid har været der, men som ikke er blevet selvangivet. Beskatning af familie- og vennetjenester Man kan undre sig over, at det er nødvendigt at lovgive herom. En praksis for anvendelsen af statsskatteloven burde kunne have klaret det, MEN nu har man indsat 7Å i ligningsloven. Jeg ved ikke, om man fremover overgår til dobbeltbogstaver, da alfabetet nu synes opbrugt. Reglerne har virkning fra 1. januar

9 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Ydelserne må ikke 1. være af kommerciel karakter, 2. indgå i organiseret byttehandel, 3. bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller 4. inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler Så skulle det være klart for alle at 2 brødre den ene tømrer og den anden murer ikke kan hjælpe hinanden med f.eks. at opføre en garage hos dem hver, da SKAT formentlig vil betragte det som en byttehandel. Modsat lempes skattepligten for betaling til unge under 16 år for i private hjem at udføre almindelige husholdnings-/ rengøringsarbejde. Det gælder også havearbejde og f.eks. vask af bil samt pasning og afhentning af børn fra daginstitution, indkøb af dagligvarer m.v. En sådan betaling vil ikke være skattepligtig for den unge hjælper. Leverancer eller entreprisesummer fra den enkelte virksomhed for mindre end kr inkl. moms, kræver ikke skiltning, ligesom arbejder der udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag ikke kræver skiltning. Der kan endvidere dispenseres for reglen, hvis det ikke er praktisk muligt at skilte med arbejdets udførelse f.eks. ved udførelse af nyt badeværelse i en lejlighed på 8. sal i etagebyggeri. Reglen træder i kraft 1. januar 2013, og så skulle bekendtgørelsen fra skatteministeren gerne foreligge. Bøden for overtrædelse af reglen udgør første gang kr og kan stige til kr ved gentagelsestilfælde. Synlige varebiler krav om logo mv. I fortsættelse af ovennævnte skal der fra 1. januar 2013 på vare- og lastbiler med en totalvægt på op til 4 tons, der Også for folkepensionister lempes beskatning af ovennævnte arbejdsopgaver. Her gives der dog ikke fuld skattefritagelse, men der gives et bundfradrag pr. år på kr , hvilket betyder, at kun indtægt over kr skal selvangives. Det er folkepensionisten selv, der skal selvangive beløbet. Udbetalere har ikke oplysningspligt. Hæftelse for manglende betaling af moms og skat Som udgangspunkt er det ved udførelsen af sort arbejde modtageren af pengene, som hæfter for den manglende skatte- og momsbetaling, men fra 1. juli 2012 kan den udbetalende part også komme til at betale, hvis den udførende part ikke har midlerne hertil eller ikke findes. Hæftelsen indtræder, når betalingen ikke er sket elektronisk vis netbank m.v., men er sket med kontanter eller checks, og beløbet udgør kr eller mere. Hæftelsen kan undgås, hvis betalingen sker via netbank eller lignende, således at SKAT kan følge transaktionerne eller at betalingen med oplysning om fakturanummer og modtagerens CVR-nummer, navn og adresse indberettes til SKAT via personens eller virksomhedens skattemappe. Indberetningen skal ske senest 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse. Håndværkere skal opsætte skilte ved udførelse af byggearbejder Når der på privat grund, udføres nybyggeri, reparation, modernisering, ombygning eller lignende af fast ejendom, skal den eller de virksomheder, der udfører arbejde på stedet, opsætte skilte, hvoraf det tydeligt fremgår, hvem der udfører arbejdet. Skatteministeren vil udstede en bekendtgørelse med krav til skiltningen, men denne er endnu ikke udstedt. Man må forvente, at virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer skal fremgå af skiltet. udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, være oplysninger om bilens ejer/bruger. Det drejer som navn eller logo samt virksomhedens CVR-nummer. Også her vil skatteministeren forhåbentlig inden 1. januar 2013 udstede den bekendtgørelse som nærmer beskriver størrelse af bogstaver og tal mv. Man har allerede oplyst, at farven på bogstaverne/tallene ikke overraskende ikke må være den samme som bilens farve. Ovennævnte gælder ikke biler med papegøjeplader eller med privatkørselsklistermærke i bagruden. Men ikke-momsregistrerede virksomheden skal også opfylde regelsættet. Bøden for overtrædelse af reglen udgør første gang kr og kan stige til kr ved gentagelsestilfælde. Begrænsning af underskudsanvendelse I sin iver efter at sørge for at bl.a. kapitalfonde og multinationale selskaber betaler skat til Danmark, har regeringen fået u 9

10 Grunden hertil er, at der for den del af den skattepligtige indkomst, der overstiger 7,5 mio. kr. kun kan gives nedsættelse på 60 %, hvilket i det konkrete tilfælde vil være 60 % af 17,5 mio. kr. = 10,5 mio. kr. Der kan altid ske modregning af skattemæssige underskud på 7,5 mio. kr. og derunder. Der er tale om en tidsmæssig forskydning af skattebetalinger, hvis det forudsættes, at virksomheden også i fremtiden vil få positive skattepligtige indkomster. Ved sambeskatning opgøres overnævnte på sambeskatningsniveau. Reglen gælder også oparbejdede skattemæssige underskud før Forøgede bødekrav ved manglene transfer pricing dokumentation Der gælder særlige krav, når koncerner indbyrdes handler sammen. Det gælder ikke kun selskaber, men også fonde og f.eks. faglige foreninger der handler med selskaber, hvor de har bestemmende indflydelse. Pladsen tillader ikke en egentlig gennemgang af regelsættet, der er meget omfangsrigt. Nærværende indlæg ønsker blot at påpege, at der er indført straf (bøde) for fejlagtige oplysninger på selvangivelsesblanketten, hvilket kan være den situation, at en virksomhed oplyser, at den på koncernplan har under 250 ansatte, og enten har en samlet koncernbalance på mindre end 125 mio. kr. eller en samlet omsætning på mindre end 250 mio. kr. Hvis dette ikke er korrekt, vil der kunne udskrives bøder ud fra størstebeløbet af kr pr. 50. ansatte eller 0,5 % af virksomhedens omsætning op til 500 mio. kr. vedtaget et lovforslag, som fra 2013 begrænser almindelige selskabers, fondes og foreningers adgang til at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår. Begrænsningen gælder ikke de særlige kildeartsbegrænsede tab vedrørende f.eks. aktietab før 2010 og ejendomme. Disse er allerede begrænset til kun at kunne modregnes i gevinster ved salg af aktiver af samme art. Det er modregningen i den skattepligtige indkomst, som begrænses, således at hvis der foreligger skattemæssige underskud fra tidligere år på f.eks. 21 mio. kr. og årets skattepligtige indkomst (måske grundet ejendomssalg) udgør 25 mio. kr. vil kun 18 mio. kr. af tidligere års underskud kunne modregnes i årets skattepligtige indkomst. De resterende 3 mio. kr. vil først kunne modregnes i eventuel positiv skattepligtig indkomst året efter. Det betyder, at hvis virksomheden f.eks. viser sig at have 300 ansatte, omsætter for 200 mio. kr. og har en balancesum på 150 mio. kr. vil bøden blive fastsat til størstebeløbet af 6 (pr. 50 ansat) gange kr = 1,5 mio. kr. eller 0,5 % af omsætningen = 1 mio. kr. Bøden 1,5 mio. kr. gælder hvert indkomstår, der er afgivet fejlagtige oplysning på selvangivelsesblanketten. Vi anbefaler, at alle koncerner får gennemgået sine forhold i relation til transferpricing reglerne, således at ovennævnte bødekrav kan undgås. Åbenhed om selskabers, fondes og foreningers skattebetaling Skatteministeren har fået mulighed for, at udstede en bekendtgørelse, der giver SKAT mulighed for at offentliggøre selskabers skattepligtige indkomst, anvendelsen af tidligere års underskud samt årets skattebetaling. Loven træder i kraft 2013 og så må vi se, hvordan SKAT vil give oplysningerne. 10

11 SkatteNyt herunder lovforslag Af senior manager John Linnemann Skatterådet forhøjer satserne til ulønnende bestyrelsesmedlemmer m.fl. Muligheden for skattefrie udbetalinger gælder for ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede hjælpere i f.eks. idrætsforeninger, andelsbolig-, grundejer- og antenneforeninger, som efter særlige regler kan få udbetalt godtgørelser til dækning af udgifter til bl.a. telefon/internet, kontorartikler samt porto og møder. De i skemaet nævnte satser er maksimumssatser for 2012 og frem. Der vil altid kunne udbetales mindre beløb, men hvis der udbetales mere, vil beløbet blive skattepligtigt. Ny sats Gammel sats Telefon og internet Kontorartikler og mødeudgifter m.v Særlig beklædning (eksempelvis sportstøj) Fortæring pr. dag (væk mere end 5 timer) ved udenbys arrangementer, kampe m.v. Idrætsdommere pr. kamp, dog max pr. dag svarende til 2 kampe, Idrætsdommere max. pr. dag Ved rejser i foreningens tjeneste kan der udover ovennævnte godtgørelser udbetales skattefri befordringsgodtgørelse og skattefri rejsegodtgørelse efter de samme regler, som der gælder for ansatte, dog uden hensyntagen til 60-dagesregelsbegrænsningen. Modtageren skal ikke kunne dokumentere de faktiske udgifter, men der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til telefon og internet, hvis modtageren har arbejdsgiverbetalt telefon/internet. Skatterådet har tidligere taget stilling til, at faglige organisationer og brancheforeninger, der beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, ikke kan anvende ovennævnte regelsæt. Ejendomsvurderinger betaling af dækningsafgift Landsskatteretten har på det seneste pålagt SKAT at genoptage mange ejendomsvurderingsansættelser helt tilbage til 1. oktober2004, hvis de i efterfølgende vurderingsår hos SKAT, vurderingsankenævnet eller landsskatteretten er blevet nedsat med mere end f.eks %. Denne mulighed for ekstraordinært at få genoptaget gamle vurderingsår og derved den betalte dækningsafgift, ophører fra 1. januar 2013, medmindre det er selve vurderingsgrundlaget f.eks. antal m 2, der er forkerte. Vi skal derfor opfordre alle til at gennemgå ejendomsvurderingerne fra 1. oktober2006, 1. oktober2008 og 1. oktober2010. I den forbindelse kan det nævnes, at vi vederlagsfrit kan tjekke, om Jeres vurderinger ligger indenfor genoptagelsesmuligheder, men vær opmærksomme på, at fristen for genoptagelse som nævnt ophører 31. december Ejendomsvurdering 1-. oktober2012 Fra omkring 1. februar 2013 udsender SKAT ejendomsvurderingen pr. 1. oktober2012, som anvendes ved opkrævning af grundskyld og dækningsafgift for Fristen for at påklage SKAT s vurdering er 1. juli 2013, så der er ca. 4 måneder at reagere på, hvilket vi opfordre jer til at gøre. I er meget velkommen til at kontakte os på telefon for kontrol af ejendomsvurderingen. Lovforslag om ophævelse af beskatning af porteføljeaktier i unoterede selskaber I forbindelse med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 indførtes der med virkning fra indkomståret 2010 ændret beskatning af selskabers, fondes og foreningers besiddelser af aktier og investeringsbeviser. Der indførtes en general beskatning for porteføljeaktier i selskaber, dvs. hvor ejerandel udgør mindre end 10 % af selskabskapitalen. Allerede i forbindelse med lovens vedtagelse blev der fra flere sider protesteret mod, at specielt aktiebesiddelser i ikke-børsnoterede selskaber skulle beskattes. Nu ser det ud til, at regeringen har lyttet, da det i skattereformsaftalen er aftalt at ophæve beskatningen fra 1. januar Lovforslaget er endnu ikke fremlagt, men har været sendt i høring. Da et salg inden 31. december 2012 vil kunne udløse beskatning, vil vi anbefale, at et eventuelt salg udskydes til efter 1. januar 2013, hvor avancen efter lovforslaget skulle blive skattefri. u 11

12 Hvis I måtte være i besiddelse af porteføljeaktier i ikke-børsnoterede selskaber, vil vi anbefale, at I allerede nu tager kontakt til jeres revisor for drøftelse af de konkrete konsekvenser for jeres aktiebesiddelser. SKAT ophæver skemabeskatningen ved fribolig Fra 1. januar 2013 ophæver SKAT det tidligere anvendte standardskema vedrørende fri bolig, f.eks. viceværtsboliger, hvilket betyder, at beskatningen fremover skal ske ud fra den enkelte boligs markedsværdi. Reglerne for nedslag i beskatningsværdi ved bopæl - og/eller fraflytningspligt vil stadig være gældende. Bøder ved manglende indberetning af løn - og personalegoder Skatteministeren har udsendt en bekendtgørelse, der fra 1. juli 2012 skærper bødereglerne for manglende eller fejlagtige indberetninger af skattepligtige personalegoder, skattefrie godtgørelse og lønninger i øvrigt. Bødestørrelse er afhængig af virksomhedens størrelse målt på antal ansatte måneden før fejlens opstående, og bøden skal betales for hver overtrædelse pr. måned. Det fremgår af bekendtgørelsen, at bødestørrelse i særlige tilfælde kan forhøjes, ligesom der ved undskyldelige overtrædelser kan ske en nedsættelse. Praksis er endnu ikke kendt, men vi skal kraftigt opfordre arbejdsgiverne til at få gennemgået forretningsgangene for kontrol af f.eks. udbetaling af skattefrie godtgørelser, herunder kørselsgodtgørelsen samt forretningsgangen for kontrol af arbejdstelefoner, som ikke beskattes som fri telefon. Bødestørrelse pr. overtrædelse: 1-4 ansatte: Bøde på kr ansatte: Bøde på kr ansatte: Bøde på kr ansatte: Bøde på kr ansatte: Bøde på kr. Solcelleanlæg Mange har indenfor de seneste år anskaffet solcelleanlæg og skattelovgivningen har gjort det ekstra fordelagtigt. Der er 2 forskellige metoder at behandle solcelleanlæg i private hjem på, og da valget om hvilken metode der bør anvendes, er meget konkret, vil vi anbefale, at I kontakter os, såfremt I har eller påtænker at etablere et solcelleanlæg. Moms af solcelleanlæg SKAT har tidligere accepteret, at der kunne ske momsregistrering af solcelleanlæg monteret på private boliger, herunder sommerhuse, når formålet med produktionen er strøm til boligen, og når overskydende el blev solgt til eludbyderen. Skatterådet har nu i 3 konkrete sager udtalt, at der ikke fremover kan ske momsregistrering af solcelleanlæg monteret på private boliger, uanset at overskydende el bliver solgt til eludbyderen. Begrundelsen fra Skatterådet er, at solcelleanlæg i private hjem ikke anskaffes med henblik på udøvelse af en økonomisk virksomhed, hvorfor anskaffelsen er sket med henblik på privat anvendelse. SKAT har endnu ikke udtalt sig om, hvorvidt de solcelleanlæg, der allerede måtte være blevet momsregistreret, skal afmeldes igen, eller om deres momsregistrering kan opretholdes. Flere solcelleanlæg Skatterådet har også taget stilling til, at en person godt kan anvende de gunstige regler ved anvendelse af solcelleanlæg, for både privatboligen og sommerhuset. Solcelleanlæg i øvrigt Skatterådet har udtalt, at der ved anskaffelse i 2012 kan anvendes håndværkerfradraget ved installation af anlægget, hvis den skattemæssige skematiske metode anvendes. Hvis den regnskabsmæssig metode anvendes, vil der kunne afskrives efter de almindelige regler, ligesom regnskabet vil kunne indgå i virksomhedsordningen, hvilket bl.a. er interessant, hvis der er optaget lån til anskaffelsen og/eller man i øvrigt driver virksomhed i virksomheden med store opsparede overskud. Håndværkerfradrag (servicefradrag) 2012 Som vi tidligere har omtalt, er fradraget en forsøgsordning, der p.t. udløber den 31.december 2012, hvilket betyder, at arbejdet skal være udført inden udgangen af året, samt at betalingen herfor skal være sket inden 28. februar 2013 for at der i 2012 kan opnås fradrag. Fradraget maksimalt kr pr. person er uændret i forhold til 2011 og udgiften skal stadig indberettes via SKAT s hjemmeside for at opnå fradraget. Julegaver og andre gaver til ansatte Der kan stadig gives jule- og nytårsgaver (tinggaver) til en værdi op til kr. 700, og gaven må endda have en større værdi, hvis arbejdsgiveren i løbet af 2012 ikke har givet andre gaver til de ansatte. I så fald kan der gives tinggaver for op til kr , uden at arbejdsgiveren skal indberette til SKAT, og værdien er heller ikke skattepligtig for den ansatte. Hvis værdien af årets samlede gaver overstiger kr , kan jule-/nytårsgaven kun have en værdi op til kr. 700 for at være skattefri. Tinggaver kan også være den situation, hvor arbejdsgiveren med f.eks. en udbyder på nettet har sammensat f.eks. 10 gavepakker, hvoraf de ansatte kan udvælge sig én hver. 12

13 Almene boliger Af statsautoriseret revisor Jørn Munch Forvaltningsklassifikation og ændring af konto 115 og konto 116 Forvaltningsklassifikation er udviklet af Landsbyggefonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening til anvendelse i ejendomsforvaltning og erstatter det tidligere system for bygningsregistrering (SfB Bygningsdelstavle), som har været anvendt både i byggeopgaver og i ejendomsforvaltning. Landsbyggefonden begrunder ændringen med, at SfB ikke har været vedligeholdt og således reelt ikke tilfredsstiller kravene til en moderne digital byggeproces. I forbindelse hermed er der udarbejdet en ny kontoplan for konto 115 Almindelig vedligeholdelse og konto 116 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser i det almene byggeri. Kontoplanen muliggør en rationel og præcis kontering, og kan herudover anvendes som et analyse- og styringsværktøj. Den nye kontoplan afspejler ikke som den gamle kontoplan bygningsdelstavlen, men grupperer i stedet aktiviteterne efter deres tilhørsforhold til klimaskærm, boliger, tekniske anlæg m.v. Der foretages fremover klassifikation efter henholdsvis bygningsdele i terræn 1 og bygningsdele i bygninger. Konto 115 og konto 116 har herefter seks hovedgrupper, som sammen med ændringerne til de eksisterende konto 115 og konto 116 er skitseret således: De seks hovedgrupper dækker over i alt 23 konti. Med den valgte opbygning af kontoplanen kan forskellige aktiviteter på samme bygningsdel tilhøre forskellige konti i kontoplanen. F.eks. skal udvendig maling af et vindue konteres under klimaskærm, mens indvendig maling af samme vindue konteres under bolig indvendig eller indvendig fælles. Bygningsdelene i forvaltningsklassifikation kan således i vid udstrækning genfindes i den tidligere SfB Bygningsdelstavle på trods af, at strukturen i de to systemer er forskellig. Landsbyggefonden har udarbejdet hæfter, som detaljeret beskriver ovenstående og ændring af kontonumre for konto 115 og konto 116, herunder et omfattende begrebskatalog, der sikrer entydig forståelse af de anvendte begreber. Materialet er tilgængeligt på Landsbyggefondens hjemmeside I henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. 61, stk. 4, har Landsbyggefonden med godkendelse fra ministeren for by, bolig og landdistrikter bestemt, at den vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der er nævnt i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. 61, stk. 3, skal udformes i overensstemmelse med det nye forvaltnings klassifikationssystem. De nye regler træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. august 2012 eller senere 2. 1 Bygningsdele i terræn er de bygningsdele på ejendommen, der ligger uden for bygningen. Stikledninger uden for bygningen er således bygningsdele i terræn. 2 Alle organisationer, der har regnskabsår som afsluttes i perioden 31. januar juni 2013, har ikke pligt til at benytte den nye kontoplan AFD-6 men kan med fordel benytte den. Såfremt der forsættes med den gamle kontoplan (AFD-5) frem til regnskabsindberetningen, skal der mapping til den nye kontoplan. Der henvises til hjemmesiden for Landsbyggefonden. Gl. Gl. kontoplan Ny Ny kontoplan ALMINDELIG ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE ALMINDELIG ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE (29) Primære (29) Primære bygningsdele bygningsdele (39) Kompletterende (39) Kompletterende bygningsdele bygningsdele (49) Overflader, (49) Overflader, belægning belægning og beklædning og beklædning Terræn Terræn (59) VVS-Anlæg (59) VVS-Anlæg Bygning, Bygning, klimaskærm klimaskærm (69) El-Anlæg (69) El-Anlæg Bygning, Bygning, bolig-/erhvervsenhed (79) Inventar (79) Inventar og udstyr og udstyr Bygning, Bygning, fælles indvendig fælles indvendig (89) Øvrige (89) Øvrige bygningsdele bygningsdele og anlæg og anlæg Bygning, Bygning, tekniske tekniske installationer installationer (99) Diverse (99) Diverse Materiel Materiel Konto 115 Konto i alt 115 i alt Konto 115 Konto i alt 115 i alt PLANLAGT PLANLAGT OG PERIODISK OG PERIODISK 116 VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER OG FORNYELSER PLANLAGT PLANLAGT OG PERIODISK OG PERIODISK 116 VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER OG FORNYELSER (29) Primære (29) Primære bygningsdele bygningsdele (39) Kompletterende (39) Kompletterende bygningsdele bygningsdele (49) Overflader, (49) Overflader, belægning belægning og beklædning og beklædning Terræn Terræn (59) VVS-anlæg (59) VVS-anlæg Bygning, Bygning, klimaskærm klimaskærm (69) El-anlæg (69) El-anlæg Bygning, Bygning, bolig-/erhvervsenhed (79) Inventar (79) Inventar og udstyr og udstyr Bygning, Bygning, fælles indvendig fælles indvendig (89) Øvrige (89) Øvrige bygningsdele bygningsdele og anlæg og anlæg Bygning, Bygning, tekniske tekniske installationer installationer (99) Diverse (99) Diverse Materiel Materiel Konto Konto i alt i alt Konto Konto i alt i alt 13

14 Registrering af erhvervsmæssig virksomhed Af jurist Grethe Søtorp Denne artikel indeholder en beskrivelse af pligten til at lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen og hvilke betingelser, der skal være opfyldt inden pligten til registrering opstår. Lov om erhvervsdrivende virksomheder er en opsamlingslov, der regulerer de virksomheder/foreninger, som ikke er reguleret i egen lovgivning som f.eks. aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde samt fonde og foreninger omfattet af lov om fonde og visse foreninger. En erhvervsdrivende virksomhed forstås som en virksomhed/ forening, hvor ingen af deltagerne/medlemmerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Med andre ord deltagerne/medlemmerne må kun hæfte med deres indskud/kontingent. Dernæst skal der være flere deltagere/medlemmer samt mulighed for vekslende deltagerantal, ligesom virksomheden skal have til formål at fremme deltagernes/medlemmernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Der er efter praksis og lovforarbejderne ingen nedre grænse for omfanget af erhvervsvirksomhed eller den økonomiske interesse. Såfremt virksomheden udøver erhvervsdrift, men ikke for at fremme medlemmernes økonomiske interesser, så er virksomheden ikke omfattet af loven. Erhvervsdrift defineres som Overdrage varer eller immaterielle rettigheder Erlægge tjenesteydelser eller lignende, for hvilke der normalt modtages vederlag Salg eller udlejning af fast ejendom Holdingvirksomhed ved kapitalbesiddelse eller aftale i A/S eller ApS Virksomheder skal registreres i Erhvervsstyrelsen for at kunne opnå retskraft og dermed erhverve rettigheder og indgå forpligtelser. Anmeldelsen skal ske af bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan. Dernæst skal medlemmerne af ledelsen samt de øvrige tegningsberettigede registreres. Desuden skal der oplyses om navn, adresse, hjemstedskommune, formål, regnskabsår samt revisor hvis virksomheden skal aflægge årsrapport. Årsrapporten bliver tilgængelig i Erhvervsstyrelsens systemer. En ideel forening omfattes ikke af lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvis overskuddet alene anvendes til foreningens ideelle formål og ikke til fordel for de enkelte medlemmer (f.eks. rabatordninger). Ifølge lovforslaget tilbage fra 1993/94 nævnes foreninger med socialt, politisk, kulturelt eller humanitært formål som ideelle foreninger hvis medlemmernes egne økonomiske interesser ikke tilgodeses af formålet. XBRL, digital indberetning af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen Som nævnt i de foregående udgaver af RI-Information skal årsrapporter fremover indsendes elektronisk i et særligt format, XBRL. Årsrapporter skal indsendes i XBRL format, hvis selskabet er omfattet af klasse B med en balancedato 31. januar 2012 eller senere og for klasse C med en balancedag efter den 31. december Såfremt I ikke har investeret i det nødvendige software, kan vi hjælpe med at danne de nødvendige filer, idet der skal indsendes både en XBRL fil og en PDF fil af årsrapporten godkendt på generalforsamlingen. Det er rimeligt enkelt, idet I indsender en scannet PDF fil af den godkendte årsrapport samt en Word eller Excel fil med årsrapporten til os. Herefter laver vi en XBRL fil, der sendes til kommentering hos jer, hvorefter I godkender filen. Vi indberetter så begge filer til Erhvervsstyrelsen og fremsender en kvittering fra Erhvervsstyrelsen til jer. Hvis I gerne vil have vores assistance, kan I tale med jeres daglige revisor eller kontakte Grethe Søtorp på eller 14

15 Rapporteringsværktøjer/Dashboards Af cand.merc. aud. Allan Dalsgaard Den løbende økonomirapportering er tidskrævende, da en stor mængde data skal analyseres, hentes fra virksomhedens økonomisystem over i regneark og bearbejdes. Denne proces er både ressource-/tidskrævende, hvilket ofte medfører et stort pres på økonomiafdelingen i perioden op til deadlines. I mange virksomheder modtager den daglige ledelse udelukkende den økonomisk rapportering i faste intervaller, f.eks. måneds-/kvartalsvis. I den mellemliggende periode har ledelsen ofte kun et sparsomt grundlag for sine beslutninger og ønsker ledelsen ad hoc rapporter, må de vente på, at økonomiafdelingen får udarbejdet disse. Sådan behøver det nødvendigvis ikke at være, da processen kan automatiseres. Fællesbetegnelsen for disse it systemer er blandt andet Rapporteringsværktøjer og Business Intelligence (BI). Hvad er et Rapporteringsværktøj Et rapporteringsværktøj kan hente oplysninger direkte i virksomhedens økonomisystem (f.eks. C5 og Navision), analysere disse og udarbejde rapporter, nøgletal mv. Disse systemer findes i forskellige varianter, eksempelvis tilføjelsesmoduler til Excel, særskilt program installeret på virksomhedens computere eller internetbaseret. Formålet med et rapporteringsværktøj Det primære formål med et rapporteringsværktøj er hurtig og overskuelig rapportering. Økonomiafdeling, ledelsen og andre i virksomheden kan dagligt (i real time) følge udviklingen i virksomheden på udvalgte områder og parametre, eksempelvis helt fra antal solgte enheder af et givent produkt, til perioderegnskaber/budgetopfølgning for afdelinger og hele virksomheden. Indholdet af et rapporteringsværktøj Systemerne indeholder en række standardrapporter, men der kan også udarbejdes rapporter/skærmbilleder til de enkelte personer og funktioner i virksomheden. Rapporterne udarbejdes i samarbejde med it-leverandøren og vil være designet efter ønsker og behov på funktions- eller individniveau. Disse rapporter benævnes ofte Dashboard, dvs. et fast skærmbillede med lige præcis de oplysninger, som brugeren har behov for præsenteret i grafer, tabeller, nøgletal mv. Når et Dashboard åbnes vil alle data være opdaterede. Et Dashboard for en debitorbogholder kan eksempelvis vise alle overforfaldne debitorer, åbenstående poster, gennemsnitlig betalingsdage etc. Et Dashboard for en økonomichef kunne indeholde oplysninger om hovedposter i resultatopgørelsen, udviklingen i likviditeten, udviklingen i lageret, dækningsgrad/bruttoavance og overforfaldne debitorer. Fordele og ulemper Der er mange fordele ved at anvende et rapporteringsværktøj. Anvendelsen sikrer en effektiv og hurtig information til flere niveauer i virksomheden og omfanget af traditionel økonomirapportering samt stress op til rapporteringsdeadlines reduceres. Ledelsen kan løbende følge udviklingen i de vigtigste nøgletal og tendenser, hvilket eksempelvis sikrer en bedre likviditetsstyring og overvågning af væsentlige forretningsgange i virksomheden. Brugen af rapporter og Dashboard kræver sjældent større it kundskaber. Der er dog også enkelte ulemper og det er prisen for anskaffelse og implementering. Jo mere tilpasset rapporter og Dashboard skal være, jo dyrere er rapporteringsværktøjet. Hertil kommer, at brugeren af rapporterne skal være opmærksom på, om regnskabstal er afstemt, periodiseret mv. Hvis ovenstående lyder spændende, så kontakt Deres it leverandør for yderligere information om muligheder. 15

16 Revisionsinstituttet Skagensgade Taastrup Oplysningerne i denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som sådanne. Revisionsinstituttet kan ikke drages til ansvar for eventuelle handlinger, som er foretaget eller ikke foretaget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Kontakt os for nærmere rådgivning vedrørende de omhandlede emner. Revisionsinstituttet har kontor i København, Odense og Århus. Tlf Fax

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Implementering af reglerne

Implementering af reglerne Sort arbejde L 170 A/B Implementering af reglerne v/ november 2012 Sort Arbejde L 170 B Hvordan implementerer SKAT reglerne? Reglerne findes i lov nr. 590 af 18.juni 2012 Bekendtgørelse nr. 979 af 5/10

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus)

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Jordemoderforeningen 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Statsautoriseret Revisor: Per Kristensen (e-mail: pk@n-c.dk) Revisor: Gitte Levin Krogh (e-mail: gl@n-c.dk) Nielsen & Christensen

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor 1. kvartal 2011

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Horsens Fællesantenne - Forening

Horsens Fællesantenne - Forening Horsens Fællesantenne - Forening CVR-nr. 54 59 49 17 Regnskabssammendrag af årsrapport 2013 Nærværende regnskabssammendrag er bortset fra ledelsespåtegning, den uafhængige revisors erklæring, oplysninger

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR.

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. 18 66 11 01 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Det Falsterske Digelag. Årsrapport

Det Falsterske Digelag. Årsrapport Det Falsterske Digelag Årsrapport 1. januar 2005-31. december 2005 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Revisionspåtegning 2 Ledelsesberetning Oplysninger om Digelaget 3 Ledelsesberetning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere