Evaluering af Horsens Byskole 2015

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr P Dato: Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af de tre tidligere skoler i midtbyen, nemlig Midtbyskolen, Søndermarkskolen og Slotsskolen. Skolen består nu af afdelingerne Kildegade, Lindvigsvej og Fussingsvej. Børne- og Skoleudvalget har ønsket en evaluering af Horsens Byskole set i forhold til det overordnede politiske mål med at etablere skolen: Den overordnede målsætning er at etablere en attraktiv og stærk skole i midtbyen, som forældre og elever aktivt vil vælge til. (Kilde: Én skole i Midtbyen, 4. aug. 2011) Med henblik på at belyse, om målsætningerne med at etablere Horsens Byskole er blevet indfriet, besluttede Børne- og Skoleudvalget på Udvalgsmødet den 18. maj 2015, at evalueringen skulle tage udgangspunkt i: en nøgletalsanalyse en tilfredsundersøgelse blandt forældre i Horsens Byskoles skoledistrikt. I det følgende redegøres først for evalueringens hovedkonklusioner, som herefter uddybes ved en grundigere præsentation af resultaterne fra nøgletalsanalysen og forældretilfredshedsundersøgelsen. Evalueringens hovedkonklusioner Nøgletalsanalysen og forældretilfredshedsundersøgelsen af Horsens Byskole giver grundlag for at drage følgende fire hovedkonklusioner: Evalueringen viser, at det er lykkedes at etablere en skole med en volumen, som gør, at skolen i dag kan drives på et betydeligt mere bæredygtigt grundlag, end tilfældet var før sammenlægningen i Horsens Byskole har i dag ca elever fordelt på 5-8 spor i indskolingen og på mellemtrinnet og 3-4 spor i udskolingen. Afdeling Kildegade og Afdeling Lindvigsvej er tosporede, mens Afdeling Fussingsvej er tresporet. Evalueringen viser imidlertid også, at skolens socioøkonomiske elevgrundlag fortsat er kendetegnet ved en stor andel af børn, der kan karakteriseres som socialt udsatte, jf. Danmarks Statistiks kriterier herfor. Særligt for Horsens Byskole er den store andel af forældre, som alene har en grunduddannelse. Sammenlægningen af de tidligere tre skoler til Horsens Byskole har således ikke resulteret i en mere ligelig fordeling mellem ressourcestærke og ressourcesvage elever. Evalueringen viser også, at elevernes faglige resultater ikke er forbedret. Niveauet svinger fra år til år, men der er ikke en hverken opadgående eller nedadgående tendens at spore i tallene. Dette forhold skal ses i lyset af, at elevsammensætningen, jf. konklusionen ovenfor, ikke er ændret. Alt andet lige vil en ændring i elevsammensætning, der i højere grad afspejler skoledistriktets socioøkonomiske 1/7

2 grundlag, dvs. med en mere ligelig fordeling af ressourcestærke og ressourcesvage elever, påvirke de faglige resultater i en positiv retning. Forældretilfredshedsundersøgelsen giver nogle svar på, hvad det er for udfordringer, Horsens Byskole står overfor, hvis målet er at skabe en mere ligelig fordeling mellem ressourcestærke og ressourcesvage elever og derigennem styrke læringsmiljøet for alle elever. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at særligt skolens ry og en bekymring for det faglige niveau og trivslen på skolen får forældre i skoledistriktet til at vælge en anden skole. For så vidt angår de forældre, som i dag har børn på skolen, viser undersøgelsen, at de i overvejende grad er tilfredse, men også at der er en vis andel af de nuværende forældre, som udtrykker utilfredshed med skolen. Evalueringens hovedkonklusioner uddybes nedenfor. Nøgletalsanalysens konklusioner uddybet Nøgletalsanalysen omfatter data for elevsammensætning, elevernes faglige resultater (karakterer og nationale test) samt elevfravær. Konklusioner fra analysen uddybes herunder. Elevsammensætning Antallet af elever på Horsens Byskole har ligget relativt konstant på omkring 1000 elever siden sammenlægningen. Der er dog sket en lille stigning i antallet af indskolingselever. Ser man på udviklingen i elevsammensætningen er dækningsgraden et centralt nøgletal. Dækningsgraden angiver, hvor stor en andel af skoledistriktets elever, der går på distriktsskolen. For Horsens Byskole gælder, at dækningsgraden har været faldende. Selv om elevtallet har været forholdsvis stabilt siden sammenlægningen, er der således en mindre andel af eleverne i skoledistriktet, som går på Horsens Byskole, end tilfældet var før sammenlægningen. Tal for skolens socioøkonomiske elevgrundlag viser desuden, at der ikke er sket væsentlige ændringer i elevsammensætningen. Horsens Byskole har en betydelig større andel af elever, der betegnes socialt udsatte, jf. Danmarks Statistiks kriterier herfor, end skolerne i kommunen generelt set har. Særligt har Horsens Byskole væsentligt flere elever med forældre, der alene har en grundskoleuddannelse, end det er tilfældet for kommunens øvrige skoler. Faglige resultater Karakterer Ser man på elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse, viser tallene, at niveauet svinger en anelse fra år til år, men der kan ikke konkluderes at være en hverken opadgående eller nedadgående tendens. Sammenholdes skolens resultater med skoler med tilsvarende socioøkonomiske elevgrundlag viser tal for undervisningseffekten, at skolen klarer sig lidt dårligere end skoler med elever med samme baggrundsforhold. Nationale test På grund af nogle tekniske forhold omkring de nationale test er det ikke muligt at foretage en valid sammenligning af Horsens Byskoles nationale testresultater før og efter sammenlægningen. De nationale test kan således alene fortælle os noget om udviklingen i det faglige niveau efter sammenlægningen. 2/7

3 Herunder er medtaget tal for dansk læsning. Tallene viser os, at de elever, der gik i 2., 4., og 6. klasse i 2012/13, scorer dårligere i testene i dansk læsning to år senere, hvor de går i 4., 6., og 8. klasse i 2014/15. Tallene viser også, at der er sket et fald i andelen af gode og allerdygtigste elever, en stigning i andelen af dårlige elever samt en stigning i, hvor stor en andel af eleverne, der fritages fra testene eller bookes uden testresultat. Baseret på resultaterne i de nationale test i dansk læsning er det således ikke lykkedes at skabe progression i dansk læsning for de nævnte årgange, når der sammenlignes med årgangenes egne præstationer i nationale test to år forinden Generelt for skolens præstationer i nationale test må det konkluderes, at skolen præsterer på niveau, eller lidt ringere, end skoler med samme socioøkonomiske elevgrundlag på landsplan. Bemærk dog at der er store variationer mellem årgangene. Elevfravær Der er en tendens til, at elevfraværet er reduceret over tid. Denne reduktion er sket samtidig med, at der er kørt et elevfraværsprojekt på Horsens Byskole og Langmarkskolen. Elevfraværet ligger højt på Horsens Byskole sammenlignet med kommunens øvrige skoler. Efter flere år med stigning i elevfraværet, viser tallene imidlertid, at skolen har nedbragt elevfraværet fra 8,9 pct i 2012/13 til 7,8 pct i 2013/14 og ned til 7,4 pct i 2014/15. Der er særligt sket en reduktion i det ulovlige fravær. Forældretilfredshedsundersøgelsens konklusioner uddybet Forældretilfredshedsundersøgelsen blev gennemført i august 2015 via et online spørgeskema, der blev distribueret med Digital Post. Både forældre med børn på skolen og forældre, som har valgt en anden skole end distriktsskolen, blev inviteret til at deltage i tilfredshedsundersøgelsen. Formålet med at spørge begge forældregrupper var et ønske at få viden om såvel årsager til tilvalg som fravalg af skolen. I alt 28 pct af de adspurgte har besvaret tilfredshedsundersøgelsen. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at særligt skolens ry og en bekymring for det faglige niveau og trivslen på skolen får forældre i skoledistriktet til at vælge en anden skole. For de forældre, som har børn på skolen, men bor i et andet skoledistrikt, er den primære årsag til tilvalget, at skolen har en fordelagtig geografisk placering. Forældre med børn på skolen er overvejende tilfredse, om end en vis andel også udtrykker utilfredshed med skolen. Om besvarelserne fra forældre der bor i distriktet, men som ikke har børn på skolen En fjerdedel af de samlede besvarelser kommer fra forældre, hvis børn ikke går på Horsens Byskole. Heraf går henholdsvis 28 pct og 22 pct på Sct. Ibs Skole og Hulvej Skole. 12 pct går på Dagnæsskolen. Resten er spredt på kommunens øvrige skoler. Den væsentligste årsag til, at disse forældre har fravalgt skolen er, at de har hørt den omtalt som en dårligere skole. Dette gælder for 30 pct af respondenterne. Der er 22 pct af respondenterne, der kender Horsens Byskole, og som ikke ønsker, at deres barn skal gå der. Dette tyder altså på, at det er skolens image og omdømme af at have dårlig kvalitet, som især får forældrene til at fravælge skolen. Derudover svarer 19 pct af respondenterne, at de har flyttet deres barn til en anden skole, fordi de vurderede, at deres barn enten ikke lærte nok eller trivedes på Horsens Byskole. 3/7

4 Figur 1. Spørgsmål: Hvad er de væsentligste årsager til at dit barn ikke går på Horsens Byskole? Note: Bemærk at det var muligt at sætte flere krydser derfor summeres der ikke til 100 % Om besvarelserne fra forældre til børn, der går på Horsens Byskole Af besvarelserne fra forældre til børn, der går på Horsens Byskole, bor 77 pct af respondenterne i Horsens Byskoles skoledistrikt, mens 23 pct af respondenterne ikke gør. Børnene, som ikke bor i skoledistriktet, kommer primært fra Egebjerg (19 pct.) og Langmark (39 pct.) skoledistrikter. De forældre til børn, som ikke bor i skoledistriktet, blev bedt om at svare på, hvad der er de væsentligste årsager til, at barnet går på skolen (altså hvorfor skolen er valgt til). Nedenstående figur 2 viser svarene på dette spørgsmål. Heraf fremgår, at særligt skolens geografiske placering har haft betydning for skolevalget, men også kendskabet til skolen, og at barnet skulle følges med børn fra børnehaven har haft indflydelse på skolevalget for mange forældre. 4/7

5 Figur 2. Spørgsmål: Hvad er de væsentligste årsager til at dit barn går på Horsens Byskole? Note: Bemærk at det var muligt at sætte flere krydser derfor summeres der ikke til 100 % Tilfredsheden med skolen Undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med skolen tager sit udgangspunkt i spørgsmål udvalgt fra KL s kvalitetsportal for gennemførsel af brugertilfredshedsundersøgelser blandt forældre til elever i folkeskolen. Til spørgsmålet om forældrenes samlede tilfredshed med Horsens Byskole svarer 66 pct af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med skolen (se figur 3). Dette tal skal ses i lyset af, at der er et vist selektions-bias i tallene, dvs. at det må forventes at en del af de forældre, som var utilfredse med skolen, har flyttet deres barn til en anden skole, og derfor ikke er med i disse svar. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, når 16 pct af forældrene til børn, der går på skolen, svarer, at de ikke er tilfredse med den. Figur 3. Samlet tilfredshed med Horsens Byskole Samlet tilfredshed med Horsens Byskole 20,0% 45,7% 17,4% 11,7% 4,4% 0,0% 20,0% 40,0% 60,0% 80,0% 100,0% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 5/7

6 I det følgende uddybes resultatet af forældretilfredsundersøgelsen med afsæt i spørgsmål vedrørende tilfredsheden med skolens faglige kvalitet, trivslen på skolen, forældresamarbejdet og de fysiske rammer. Tabel 1 viser, at forældrene generelt set er tilfredse med skolens faglige kvalitet. Der er især tilfredshed i forhold til skolens arbejde med at udvikle elevernes sociale kompetencer, hvorimod tilfredsheden er lidt lavere, når det handler om målretningen af undervisningen i forhold til den enkelte elev. Tabel 1: Tilfredsheden med skolens faglige kvalitet Hvor tilfreds er du med lærernes og pædagogernes arbejde med: Tilfreds/meget tilfreds Utilfreds/meget utilfreds At udfordre dit barn fagligt? 59 % 17 % At motivere dit barn til at lære mere? 58 % 15 % At udvikle dit barns selvstændighed 66 % 8 % At udvikle dit barns evne til at indgå i 71 % 9 % sociale sammenhænge? At tilrettelægge undervisningen i forhold til 54 % 19 % dit barns behov At hjælpe dit barn med lektier og faglig 58 % 17 % fordybelse? Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen? 60 % 16 % Tabel 2 viser, at forældrene vurderer, at Horsens Byskole har en udfordring med at skabe ro i klassen. Der er også en vis utilfredshed med arbejdet på skolen i forhold til mobning og det sociale miljø. Tabel 2: Tilfredsheden med trivsel på skolen Hvor tilfreds er du med lærernes og pædagogernes arbejde med: Tilfreds/meget tilfreds At få dit barn til at føle sig tryg og glad? 68 % 19 % At skabe ro og orden i klassen? 49 % 31 % At skabe et godt socialt klima 59 % 23 % Hvor tilfreds er du med skolens indsats for at begrænse mobning? 56 % 25 % Utilfreds/meget utilfreds Tabel 3 viser, at langt de fleste forældre er tilfredse med samarbejdet med skolens lærere og pædagoger. Tabel 3. Tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem. Tilfreds/meget tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Hvor tilfreds er du samlet set med samarbejdet mellem dig og skolens lærere og pædagoger 69 % 10 % 6/7

7 Tabel 4 viser, at der generelt er høj tilfredshed med skolens fysiske rammer, både indendørs og udendørs. Der viser sig dog også en bekymring omkring trafiksikkerheden til skolen. Tabel 4. Tilfredshed med skolens fysiske rammer og infrastruktur. Hvor tilfreds er du med? Tilfreds/meget tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Skolens fysiske rammer indendørs 75 % 11 % Skolens udendørsområder 80 % 10 % Trafiksikkerheden mellem skole og hjem 55 % 25 % 7/7