Adipositas. Adipositas1997(ad.ram)
|
|
- Jørgen Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Adipositas
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING UNDERSØGELSER DIÆTPRINCIPPER BEHANDLING AF ADIPOSITAS SELVMONITORERING BEHANDLINGSPLAN ANTAL SAMTALER OG DET OMTRENTLIGE TIDSFORBRUG VEJLEDNINGSFORLØB OPFØLGNING GRUPPEBEHANDLING RECEPTFRI PRODUKTER EVALUERING VEJLEDNINGSMATERIALE LITTERATUR BILAGSFORTEGNELSE... 19
3 1.0 INDLEDNING 3 "Betegnelsen adipositas anvendes om tilstande, hvor fedtdepoterne er forøget i en grad, der er forbundet med en væsentlig øget risiko for somatiske komplikationer " (2). Der skelnes mellem 2 typer; adipositas simplex og sekundær adipositas. Adipositas simplex udvikles på baggrund af arvelige og miljømæssige faktorer. Sekundær adipositas udvikles som komplikation til eller i forbindelse med behandling af anden sygdom (1,2). Ubehandlet adipositas kan føre til en lang række komplikationer, afhængig af fedme grad og fedtfordeling - især android fedme er risikabelt. "De vigtigste følge tilstande er hypertension, aterosklerose, iskæmisk hjertesygdom, apoplexia cerebri, diabetes mellitus type II, neoplasmer, muskulaskeletale og psykiske lidelser samt øget mortalitet" (1). Baggrund Hyppigheden af fedme er stigende i Danmark, 13 % af voksne mænd og 15 % af voksne kvinder er adipøse med BMI>30 kg/m 2. Årsagerne til den store forekomst er en kombination af arvelige faktorer, rigelig adgang til føde og økonomisk formåen til anskaffelse af fødevarerne for størstedelen af befolkningen samt nedsat fysisk aktivitet. De samlede udgifter til fedmens følgesygdomme er i andre europæiske lande med tilsvarende problemer beregnet til 5,5 % af de totale sygdomsudgifter. Dertil kommer udgifterne til pension. Der er ikke lavet beregninger i Danmark, men udgifterne her i landet er nok ikke meget forskellige i forhold til de øvrige europæiske lande. De bedste behandlingsresultater opnås, når diætinterventionen, specielt reduktion af kostens fedt, kombineres med adfærdsmodifikation og motion eventuelt understøttet med medicinsk behandling (1,2,3,4,8,11,12,13). Behandler og patient stiller ofte alt for store krav til vægttabets størrelse i stedet for, at sætte realistiske mål for den enkelte, hvilket kan sikre mod recidiv samt forebygge følgesygdomme. Selv få kilos vægttab kan være af vital betydning, især hvis fedttabet stammer fra de abdominale fedtdepoter (1,3). Rammeplanen er monofaglig, men på sigt bør den gøres mere tværfaglig. Den indledende identifikation af patientens risikofaktorer bør foretages af lægen. 2.0 UNDERSØGELSER Dataindsamling Navn, CPR.nr. Journaldata: - sociale data - antropometriske data: højde, vægt, idealvægt, vægtudvikling, BMI, TH-ratio, evt. hudfoldsmålinger eller impedans til fedtprocentbestemmelse
4 4 - familiære dispositioner - sekundær diagnose - medicin - laboratoriedata: faste-blodsukker, S-lipider, TSH (Thyreoideastimulerende hormon) - tidligere forsøg på vægtreduktion Inklusionskriterier - Alle med et BMI > 32 kg/m 2 - Mænd med BMI > 28 kg/m 2 og TH-ratio > 1,0 - Kvinder med BMI > 28 kg/m 2 og TH-ratio > 0,85 - Alle (25 <BMI < 32) hvor der er komplikationer til overvægten, for eksempel hypertension, NIDDM, Hjerte-karsygdomme, dyslipidæmi (28). Eksklusionskriterier Adipøse som er kritisk syge. 3.0 DIÆTPRINCIPPER Energitilførslen Negativ energibalance på kj/døgn. Energibehovet beregnes ud fra Schofield-formlen eller formlen fra Med. komp (Adipositas, A. Astrup), hvor den fedtfri masse (F.F.M.) kendes. Basal energiomsætning (MJ)/døgn = 0,09 MJ x F.F.M.(kg) + 1,55 MJ. For at vurdere den totale energiomsætning korrigeres med: let arbejde 1,3 moderat arbejde 1,6 hårdt fysisk arbejde 2,0 Energifordeling Kulhydrat, fedt og de ikke-energigivende næringsstoffer følger Nordiske Næringsanbefalinger (NNA). Kulhydrat: 55 E% (50-60) fedt: max 30 E% (25-30) protein: 15 E% (15-20) Måltidsmønster Kosten bør fordeles på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.
5 5 Kulhydrater Bør overvejende stamme fra stivelses- og fiberrige produkter. Indtaget af kostfibre bør være mindst 3 g/mj. Sukkerindtaget bør ikke overskride 6 g/mj eller 10 % af energiindtagelsen. Protein Minimum 0,8 g/kg legmesvægt/døgn beregnet ud fra idealvægten svarende til g/døgn. Til adipøse som er gravide eller adipøse patienter med akutte eller kroniske sygdomme skal proteinindtagelsen ligge på 1,5 g/kg legemsvægt/døgn beregnet ud fra idealvægten. Fedtstoffer Mættede fedtsyrer max. 10 E% monoumættede fedtsyrer min. 10 E% polyumættede fedtsyrer max. 10 E% n-3 fedtsyrer min. 0,5 E% Salt Følger NNA. Samme anbefalinger som til raske. Alkohol Indtagelse af alkohol bør begrænses til 1-2 genstande dagligt. Vitaminer og mineraler Følger NNA. 1 kombineret vitamin/mineraltablet dagligt tilrådes, da det kan være vanskeligt at opnå tilstrækkelig dækning på en energireduceret diæt. Patienter, som ikke indtager mælkeprodukter dagligt, anbefales Ca-tilskud. Væske Minimum 2-2,5 liter dagligt anbefales. Sukkerholdige drikke bør begrænses for at overholde diætprincipperne. 4.0 BEHANDLING AF ADIPOSITAS 4.1 Diætbehandling Det primære er at sætte fokus på at begrænse fedtindholdet til % af energien. Baggrunden for anbefalingen er, at lipogenesen/lipolysen er forskudt mod deponering af fedt ved indtagelse af fedtrig kost hos adipøse og postadipøse. Nedsat tilgængelighed af lipider inddrager kulhydratstofskiftet, hvilket medfører øget glucoseoxidation. Der bliver et større træk på glucogendepoterne som følge.
6 6 Konsekvenserne af denne ubalance hos adipøse og postadipøse er øget sult med risiko for vægtstigning, når fedtindtagelsen er høj. Den anbefalede kostsammensætning kan forhindre ubalance, hvilket medfører øget mæthed og nedsat fødeindtagelse. Det samme gælder for det anbefalede måltidsmønster(1,2,3,4,5,6,7). Som indgang til diætbehandlingen optages en grundig kostanamnese og uheldige adfærdsmønstre forsøges afdækket. De største og vigtigste problemer behandles i den initiale fase. Diæten er individuel og rettes løbende til. Standarddiætplaner bør aldrig udleveres. VLCD (very low calorie diet) Kan anvendes i kortere perioder, alene med henblik på et hurtigt vægttab eller som supplement (måltidserstatning) til den øvrige diæt. En dagsdosis bør dagligt tilføre g fiber, 60 g protein til kvinder og 70 g protein til mænd. Energirammen bør være på 2,0-3,3 mj/døgn. Ideen med anvendelse af VLCD er, at patientens proteinbehov dækkes, til trods for den lave energiindtagelse. Kulhydratmængden er oftest lav nok til, at metoden er ketogen. Ketogenerne synes, at være ansvarlige for de oplagte fordele, der er ved VLCD, nemlig appetitfravær og en - set i relation til vægttabshastigheden - god nitrogenbalance (30,31). Vil man sikre sig en passende ketonstofdannelse må der højst indtages 70 g kulhydrat pr. dag (30). Langtidsbehandling med VLCD alene må frarådes, da langtidsresultatet er lig nul (8). 4.2 Motion Motion bør indgå i behandlingen, da lav fysisk aktivitet er en risikofaktor for udviklingen af adipositas. Det skyldes, at lipogenesen/lipolysen hos adipøse er forskudt mod deponering af fedt ved inaktivitet. Undersøgelser har vist, at motion koblet på et diætprogram øger fedttabet. Derudover er motion særlig vigtig i vægtvedligeholdelses fasen. Længerevarende let motion ændrer lipogenese/lipolyse i positiv retning. Således er lipolysen øget adskillige timer efter aktivitetens ophør eller indtil næste måltid. Efterhånden som konditionen forbedres vil lipolysen desuden være øget både i hvile og i arbejde. Motion bør udelukkende være af aerob karakter (træning i langsomt tempo i lang tid, hvor der primært forbrændes fedt). Anaerob træning (træning i højt tempo) øger kulhydrat omsætningen og ledsages af øget appetit. Dette kan hos adipøse virke fedmefremmende (3,9,10,11). Den adipøse bør anbefales at motionere mindst 4 timer ugentlig (ifølge Sundhedsstyrelsen) via: - gåture, cykling i roligt tempo
7 7 - hus og havearbejde, jogging, svømning eller i motionscenter, hvor det primært er roligt tempo med mange gentagelser. Den adipøse bør i det hele taget opfordres til, at gøre det til en sport at bevæge sig mest muligt i dagligdagen. Regelmæssig motion bevarer eller øger den fedtfri masse og energiomsætningen. En øgning i fedtfri masse kan i perioder maskere vægttabet, således at legemsvægten forbliver uændret. Her kan det virke motiverende at måle kropssammensætningen med Impedansmåling, hudfoldsmåling eller måling af TH-ratio. Fedttabet foregår primært fra de abdominale depoter og forbedrer dermed den metaboliske profil. Selv små ændringer i TH-ratio er af vital betydning. Den postadipøse bør anbefales at forsætte med motion for at hindre recidiv (3,9). 4.3 Adfærdsmodifikation Inddragelse af adfærdsmodifikation i adipositasbehandlingen er væsentlig for at undgå recidiv. Det drejer sig om at modificere uhensigtmæssige vaner i relation til diæt og motion. Samtidig gives den adipøse så meget selvtillid og ansvar, at opgaverne løbende kan løses. Det er en god idé, at den adipøse tildeler sig belønninger, efterhånden som opgaverne løses, så modet holdes oppe (12,13,15,16). Identifikation: For at identificere de uheldige adfærdsmønstre må årsagen til selve adfærden og konsekvenserne af denne findes. Desuden må den adipøses favorit-beskæftigelse eller ønsker findes til brug som belønning. Patienten interviewes for eksempel om følgende: spisesituation og indkøb: - hvilke stimuli som for eksempel sult, lyst, kedsomhed igangsætter spisning - hvordan og hvor maden indtages - er der andre til stede når der spises - om der spises under tilberedning og afrydning - hvilken mad familien eventuelt forlanger - hvordan menu og indkøb planlægges - hvad der spises, når der ikke er tid til at lave mad. Motion: - hvilke fysiske aktiviteter udøves i dagligdagen - hvilke typer aktiviteter/motion foretrækkes - hvilke muligheder er der for at udøve motion - hvilke undskyldninger eller forklaringer er der for ikke at udøve motion eller øge aktivitetsniveauet i dagligdagen. Belønning: - hvem er bedst at være sammen med eller at gøre ting sammen med
8 8 - hvilke hobbyer foretrækkes - hvilke aktiviteter og begivenheder nydes mest - hvordan foregår afslapning - hvilke ting gøres for sjov - hvilke ting ligger øverst på ønskelisten Inddragelse af adfærdsmodifikation: Uheldige adfærdsmønstre noteres og inddrages løbende. Igangsæt højst 1-2 adfærdsændringer ad gangen. Der kan desuden laves en liste over belønninger, som patienten kan tildele sig selv, når der er opnået succes på et område. Dette gør patienten mere motiveret for at forsætte og kan medvirke til at forhindre recidiv. 5.0 SELVMONITORERING Det er vigtigt, at patienten selv er ansvarlig for opgaveløsningen, og at den kliniske diætists opgave mere og mere bliver af konsulentagtig karakter. Selvtilliden vokser, efterhånden som vægten falder, og det lykkes at holde indgåede aftaler. Jo mere selvtillid, jo større chance for succes (15,17). 5.1 Dagbog For at monitorere om de ønskede ændringer foretages og synliggøre ansvarsplaceringen er det en god idé, at patienten fører dagbog (14). Heri registreres for eksempel: - hvad, hvor, hvor meget og hvorfor der spises - hvilket tidspunkt og varighed af måltidet - hvordan er humøret, når der spises - hvordan er stress-tilstanden, når der spises - hvem er mere tilstede, når der spises - hvilke andre aktiviteter foretages under spisningen - hvilken art og mængde motion, der laves i løbet af dagen. I dagbogen kan der indføres en kontrakt, som indeholder diætplan, plan for motion og øvrige adfærdsændringer og delmål. Derudover skema til indførelse af resultater - vægt, TH-ratio, fedt% m.v.. Det er vigtigt at gennemgå dagbogen med patienten ved hver opfølgning. Ignoreres dette, vil den adipøse opfatte det som ligegyldigt og holde op med at notere i bogen. Det er i øvrigt en god idé, at patienten inden hver opfølgning læser notaterne igennem. De væsentligste ting noteres op og fremlægges ved samtalens begyndelse (17).
9 6.0 BEHANDLINGSPLAN 9 Når de uheldige adfærdsmønstre inden for de enkelte områder er afdækket, gennemdrøftes muligheden for at gennemføre et vægttabsprogram. Sammen med patienten opsættes en realistisk plan for diæt, motion og adfærdsmodifikation samt hvordan og hvor ofte behandlingen monitoreres. Der sættes mål og delmål for vægtreduktionen. Hvis patienten anser opgaven for umulig at løse på det givne tidspunkt afsluttes patienten. Ved manglende resultater i en periode på over 3 måneder afsluttes patienten eller behandlingen sættes midlertidig i bero. Eventuelt kan patienten henvises til medicinsk eller psykologisk behandling. 7.0 ANTAL SAMTALER OG DET OMTRENTLIGE TIDSFORBRUG Indledende anamnese og vejledning 4 samtaler à ca min. over en kortere periode, for eksempel 2-4 uger. Evaluering og opfølgning Ambulante samtaler à ca. 30 min. I begyndelsen hver uge stigende til hver uge. Patienten følges efter endt vægttab i mindst ½ år med 2-3 måneders interval med henblik på vægtstabilisering. 8.0 VEJLEDNINGSFORLØB Overordnede mål for behandlingen Niveau 1: Spare på synligt fedt og være mere fysisk aktiv i hverdagen. Niveau 2: Anvendelse af diætprincipperne både til hverdag og i afvigende situationer. Niveau 3: Integration af den slankende livsstil og opretholdelse af hensigtsmæssig adfærd for at undgå recidiv.
10 samtale Målet med samtalen er at finde årsagen til overvægten, introducere behandlingsprogram og undersøge, om patienten er motiveret for at tabe sig. 10 Delmål Delemner Materialer At: - pt. og klinisk diætist lærer hinanden at kende, - årsagen til over-vægten forsøges afdækkes - pt. får kendskab til de overordnede behandlingsprincipper og det behandlingsprogram der tilbydes, - mål og delmål for vægtreduktion drøftes, - pt. får en fornemmelse af hvilke forandringer et behandlingsprogram vil medføre - pt. oplever at føle motivation for opgaven Afdækning af årsagerne til overvægten, herunder anamnese vedrørende kost og adfærdsmønstre. Fordele og ulemper ved at være overvægtig. Kort gennemgang af de overordnede behandlingsprincipper. Resume af hvilke ændringer, der kan/skal foretages initialt og på længere sigt. Orientering om behandlingsprogram og eventuelt præsentation af kost- og motionsdagbog. Pt's vurdering af muligheden for opgaveløsning og motivation. Billedserie og attrapper til kostanamnese. Skema til identifika- tion af uheldige adfærdsmønstre. Pjece om Slankemad. Evt. dagbog til registrering af kostindtag, motion og adfærd.
11 Efterfølgende samtaler Målet med samtalen er, at patienten får et grundlæggende kendskab til diætprincipperne samt bliver i stand til at omsætte denne viden til praksis. Delmål Delemner Materialer At: - pt. kan løse de stillede opgaver - pt. kan opnå/fastholde tilstrækkelig motivation - pt. forstår sammenhængen mellem fedme og højt fedtindtag - pt. kender og forstår diætprincippet om at spise mindre fedt - pt. kan købe og tilberede fedtfattige måltider - pt. forstår diætprincipperne om at spise mange kulhydrater og tilstrækkelig protein - pt. kender og forstår årsagen til det anbefalede måltidsmønster. Repetion af hvilke ændringer, der kan og skal foretages hvis behandlingsprogrammet skal gennemføres. Mulighed for opgaveløsning? Motivation? Fedt - synligt og skjult i: morgen-, frokost-, middags- og mellemmåltider. Tilberedningsmetoder. Tallerkenmodeller. Kulhydrater og protein: hvad, hvorfor og hvor meget. Varedeklarationer. Måltidsmønster: antal måltider pr. dag, hvorfor og hvordan. Billedserie, emballager, varedeklarationer og pjecer der omhandler fedt. Billedserie, emballager, varedeklarationer og pjecer der indeholder information om kulhydrat og protein. Opskrifter og kogebøger.
12 Målet med samtalen er, at patienten forstår og erkender sammenhæng mellem bestemte adfærdsmønstre og overvægten samt, bliver i stand til løbende at integrere mere hensigtsmæssige vaner. 12 Delmål Delemne Materialer At pt: - forstår og erkender sammenhæng mellem uheldige adfærdsmønstre og fedme - kender effekten af motion og egnede motionstyper - overvejer hvilke adfærdsmønstre der kan og skal ændres, initialt og løbende - overvejer hvilke typer motion/aktiviteter der kan og skal udøves, for at øge aktivitetsniveauet - pt. følger de retningslinier, som fremgår af kontrakten. Gennemgang af uheldige adfærdsmønstre med løsningsforslag. Motions betydning for opnåelse og bevarelse af vægttab. Egnede motionstyper og aktiviteter. Oplæg til adfærdsændringer, motion og aktiviteter samt eventuelle belønninger, der skal inkluderes i behandlingen. Forslag til initiale ændringer af kostvaner eller diætplan. Anvendelse af kost- og motionsdagbog. Serie i billeder og tekst der illustrerer uheldige adfærdsmønstre med løsningsforslag. Skema der viser, hvad der forbrændes (fedt/kulhydrat) ved forskellige motionstyper og aktiviteter. Pjecer der indeholder information om motion. Evt. dagbog til registrering af diæt, motion og adfærd.
13 13 Målet med samtalen er, at få sammensat et realistisk behandlingsprogram med udgangspunkt i de foreliggende problemstillinger. Delmål Delemner Materialer At der: - udarbejdes diætplan eller plan for initiale diætomlægninger, - lægges en plan for hvilke adfærdsændringer, der løbende foretages, - lægges en plan for hvilke typer motion og aktiviteter, der skal udøves, - lægges en plan for hvordan og hvor ofte behandlingen monitoreres, - foretages antropometriske målinger - lægges en plan for, hvor ofte de enkelte parametre evalueres, - drøftes mål og delmål for vægtreduktion. Plan for diæt, motion og adfærdsmodifikation. Mål og delmål for vægtreduktion. Plan for monitorering af forløbet eventuelt via anvendelse af kost- og motionsdagbog, hvor den initiale plan indføres sammen med mål og delmål for vægtreduktion. Instruktion i at registrere i kost- og motionsdagbogen. Antropometriske målinger. Diætplan og/eller kost- og motionsdagbog. Højdemåler, vægt, centimetermål, impedanseller hudfoldsmåler. 9.0 OPFØLGNING Første gang 2-3 uger efter vejledningsforløbet er gennemført. Evaluering af: - kostindtag eventuelt med udgangspunkt i notaterne i dagbogen - diætplan (eventuel justering) - aktivitetsniveau (eventuel justering) - adfærdsmodifikation eventuel inddragelse af 1-2 nye forhold
14 14 - vægtudvikling - delmål for vægtreduktion - eventuelle spørgsmål, uddybning/repetition af emner gennemgået i vejledningsforløbet Anden gang efter. Evaluering som ovenfor. 3-4 uger Derefter. Opfølgning hver uge, evaluering som ovenfor. Måling af bryst-, talje-, og hofteomfang, beregning af T/H-ratio og BMI ca. hver 3. måned 10.0 GRUPPEBEHANDLING Gruppebehandling Der er ikke videnskabeligt belæg for, at gruppebehandling er mere effektiv end individuel behandling. De undersøgelser, der foreligger tyder dog på, at gruppebehandling er mindst lige så effektiv (19). Fordelen ved at tilbyde gruppebehandling er, at det kan give mulighed for at udveksle erfaringer, synspunkter og viden om det at tabe sig. Derudover identifikation, støtte, social netværk, inspiration og medansvar (20,22,24,26). I gruppen ligger desuden en stor ressource i, at deltagerne ofte i modsætning til vejlederen på egen krop har prøvet at være overvægtige og måske tidligere har prøvet at tabe sig. Positiv gruppedynamik og accept i en gruppe kan medvirke til, at patientens holdning til det at tabe sig påvirkes i positiv retning, blandt andet som følge af en eventuel øget selvaccept og forståelse hos den enkelte. Gruppebehandling giver desuden mulighed for undervisning, hvilket er velegnet til formidling af generel information om væsentlige behandlingsprincipper. Samtidig giver undervisningen en god udnyttelse af ressourcerne. Dette faktum gavner muligheden for at tilbyde langtidsbehandling. Det overordnede mål med gruppebehandling er, at skabe et trygt og dynamisk forum, der muliggør udnyttelse af de ressourcer, der findes i gruppen og samtidig tilgodeser den enkelte patient. Det individuelle hensyn kan tilgodeses i et gruppebehandlingsforløb ved indledende/opfølgende individuelle konsultationer. Den kliniske diætists rolle som gruppeleder Først i forløbet vil det være nødvendigt, at diætisten primært fungerer som egentlig diætetisk vejleder/underviser. Hen ad vejen, i takt med gruppens indlæring og udvikling vil
15 15 diætistens rolle blive mere tilbagetrukket, og vil i stigende grad have en funktion af konsulentagtig karakter. Diætistens grundlæggende opgaver er: - at sikre faglighed i forbindelse med forandring af kostvaner og motion - at være igangsætter i forbindelse med udnyttelse af de enkelte gruppedeltageres ressourcer - at sikre deltagernes velbefindende i gruppen - at sikre at regler for gruppens interaktion overholdes, herunder mødepræcision og mødedisciplin - at sikre at alle i gruppen kommer til orde, hvis de ønsker det. Gruppesammensætning Gruppen kan sammensættes under hensyntagen til for eksempel vægt, BMI, andre diagnoser, køn, alder, uddannelsesniveau eller lignende. I praksis er det ofte vanskeligt at sammensætte homogene behandlingsgrupper. Sammensætningen vil ofte afhænge af tilfældig patient tilgang foruden patientens mulighed for at møde på de ønskede tidspunkter. Erfaringsmæssigt er gruppe på 5 til max. 8 personer ideelt (24,25). I projektsammenhæng kan en gruppe på 8 dog være for stor, hvis der skal foregå individuelle tidskrævende undersøgelser/forespørgsler. Lukkede grupper giver bedst mulighed for intimitet og gruppedynamik (21). Omvendt giver åbne grupper mulighed for løbende tilførsel af nye ressourcer. Valget afhænger blandt andet af, hvad der er praktisk gennemførligt afhængig af patienttilgangen. Mødefrekvens og tidsforbrug Initialt bør gruppebehandlingsforløbet indledes med 1-2 individuelle samtaler af 1 times varighed, hvor samtalernes indhold tager udgangspunkt i mål og indhold for de individuelle samtaler. Herefter gruppemøder hver 14. dag i mindst 3 måneder. Derefter en gang om måneden. Hvis der er tale om åbne grupper, bør mødefrekvensen fastsættes til hver 14. dag. Frekvensen afhænger af behov og ressourcer. Eventuelt periodevis højere mødefrekvens. Særlig i 6. til 8. måned, som erfaringsmæssig er en vanskelig periode. Tidsforbruget ved vejning af den enkelte bør minimeres mest muligt. Behandlingen af den enkeltes spørgsmål /kommentarer/problemer bør videst muligt henlægges til gruppediskussion, dels for at undgå ventetid for gruppens medlemmer, dels for at tilvejebringe grundlaget for støtten og interaktionen i gruppen. Behandlingsforløbet bør generelt vare mindst 1 år. Efterfølgende bør tilbydes deltagelse i vægtstabiliserings gruppe hver 3. måned (eventuelt med ny gruppesammensætning). Tidsforbruget bør være mindst én time pr. møde afhængig af gruppestørrelsen.
16 16 Behandlingsmål Se også afsnit 8.0. Behandlingens mål aftales individuelt svarende til den enkeltes ressourcer og ønsker. En foreløbig og realistisk målsætning for vægttab aftales ved første individuelle samtale. Målsætningen evalueres på aftalt tidspunkt og kan revideres løbende. Vægtvedligeholdelse kan være acceptabel målsætning i perioder. Opstart af behandlingsgruppe - aftale om målsætninger og spilleregler i gruppen (kontakt, diskretion, åbenhed, klimaet i gruppen og så videre) - vedtagelse af mødeplan herunder emner/indhold samt oplysning om muligheden for at supplere med individuel vejledning - vedtagelse af undervisningsmetoder feks. "rundbordsdiskussion", hvor målsætningen er at hver enkelt deltager kommer til orde - inddragelse af andre faggrupper for eksempel læge, fysioterapeut og psykolog RECEPTFRI PRODUKTER Der henvises til "Receptfri produkter til slankeformål - 2" (29) EVALUERING 1. Effekt af behandling: vægtændring, T/H-ratio og kropssammensætning eventuelt blodtryk, S-lipider og blodglucose 2. Viden, forståelse og motivation: via patientens egne notater i dagbog eller multiple choiseskemaer eller anden form for spørgeskema 3. Diætcompliance: via egne notater i dagbog, fornyet kostanamnese eller 3-4 dages kostregistreringer VEJLEDNINGSMATERIALE Billedmateriale eller overheads der omhandler diæt, motion og adfærdsmodifikation. Emballager og varedeklarationer som omtalt i "mål og indhold for de individuelle samtaler ". Relevant materiale fra Forbrugerstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og FDB. Kogebøger og opskrifter. Dagbog.
17 Materiale som kan udleveres til patienten. Forbrugerstyrelsens pjecer: - Slankemad - Bedre kost mere motion - Brød - Mad og tal FDB`s pjecer: - Ta`og tab dig - Sundt og godt - Rør dig slank Eller tilsvarende pjecer og informationsmateriale om emnet. Andet: - Kost og motionsdagbog Udgiver Haderslev sygehus Forfatter Annette Nowack, klinisk diætist eller tilsvarende produkt Pjecer om varedeklarationer Kogebøger. 1. Brugsens slankebøger 1-2. Anne Skovgaard-Petersen FDB og Komma A/S, 1987 og God mad med mange grønsager. Lars Sonne Hansen og Helle Høg. Kræftens bekæmpelse, Den lette sovsekogebog. Veterinær- og Fødevaredirektoratet. 4. Den nye kogebog. Diabetesmad til hverdag og fest. Susanne Elmann Pedersen, Inge Vinding Christensen og Karen Søndergaard. Diabetesforeningen, Hverdagsmad for 1-2. Diabetesforeningen, 1995.
18 14.0 LITTERATUR Astrup A, et al. Kostbehandling af adipositas. Månedskrift for praktisk lægegerning 1995;73: Rolls Bj. Carbohydrates, fat and satiety. Am J Clin Nutr 1995;61:960s-7s. 3. Astrup A. Adipositas. Medicinsk kompendium 14. udgave, 1994 bind 2; Astrup A, et al. Obesity as an adaption to a high fat diet: evidense from a cross-sectional study. Am J Clin Nutr 1994;59(2): Swinburn B, Ravussin E. Energy balance or fat balance? Am J Nutr 1993;57(suppl.): 766S-71S. 6. Astrup A, Raben A. Obesity: an inherited deficiency in control of macronutrient balance. Eur J Clin Nutr 1992;46: Kendall et all. Weight loss on a low fat diet: consequences of the imprecision of the control of food intake in humans. Am J Clin Nutr 1991;53: Foster GD, et al. Controlled trial of metabolic effects of a very-low-calorie diet: short- and longterm effects. Am J Clin Nutr 1990;51: Wabitsch M, et al. The relationship between body fat distribution and weight loss in obese adolescent girls. Int J Obesity 1992;16: Birketvedt GS, et Thom E. Betydningen av lett mosjon ved behandling av overvekt. Tidsskrift for Nordisk Lægeforening ;112: Abby C, et al. The role of exercise in Weight Regulation in Nonathletes. Sport Medicine 1991;11(5): Mathiassen ME. Obesitas. Anvendelse av atferdspåvirkning som terapi. Næringsforskning 1994;38: Rössner S, Björnvell H. Short communication: A ten-year follow-up of weight change in severely obese subjects treated in a combined behavioural modification program. Int J Obesity 1992;16: Johnson K, et al. Food records: A predictor and modifier of weight change in a long-term weight program. JADA 1991;91(2): Betsy B, et al. Using behavior modification in nutrition counseling. JADA 1988;88: Stunkard AJ, et al. What is behavior therapy? A very short description of behavioral control. Am J Clin Nutr 1985;41: Brownell KD, Marlatt Ga, Lichtenstein E, Wilson GT. Understanding and prevention relapse. American Psychologist 1986;41: Bisgaard Nj. Voksenpædagogik. Billesø og Baltzer, Hayakij, Brownell KD. Behavior change in practise; groupeapproaches. Int J Obesity 1996;20:suppl 1: Brownell KD, Wadden TA. The Heterogeneity of obesity. Fitting Treatments To Individuals. Behavior Therapi 1991;22: Feldman Wulff. Forældregrupper-Selvhjælpsgrupper-Samtalegrupper. Munksgaard, København Garrow JS. Treatment of obesity. Lancet 1992;340: Kristensen El. Grupper i voksenundervisningen. Foreningen til unge handelsmænds uddannelse Persson, Lindblom, Odmark. Vejledning. Studie og Erhverv Sjølund A. Gruppepsykologi. Gyldendal Wadden TA, Bell ST. International handbook of behavior modification and therapi. Plenum Press, New York 1990;II: Palmo A et al. Group vs. individual one year weight reduction programs in the treatment of obesity: A randomised study. Int J Obesity 1996;19:suppl 2: Medicinsk afdeling, Århus Amtssygehus. 29. Kristoffersen L, Hansen GS, Andersen Teis. Receptfri produkter til slankeformål - 2. Ugeskr Læger 1997;159:suppl. nr. 2.
19 30. Vasseli et al. Nutrition Reviews 1983;12: Pawan et al. Lancet 1983;8: BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Diætjournal, Haderslev Sygehus. Bilag 2: Skema til identifikation af uheldige adfærdsmønstre. Bilag 3: Skema til diætplan. Bilag 4: Skema til antropometriske målinger og biokemiske data. Bilag 5: Forbrænding under muskelarbejde
Næringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereDIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES
DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereInformation til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt
Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereDin livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereDIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)
FAKD S R AMMEPLANER Revideret for FaKD s kvalitetsudvalg af Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. Januar 2001 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER...
Læs mereLektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereKOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag
Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereMit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg
Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereUniversity College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik
Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereVægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi
Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene
Læs mereByder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereGuide: Sandt og falsk om slankekure
Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben
Læs mereINSPIRATION TIL FORANDRING KRAM
INSPIRATION TIL FORANDRING KRAM Kost, rygning, alkohol og motion Efter dit valg... Indhold Forord... 3 Kost... 4 Vægttab... 5 Rygning... 6 Rygestop... 7 Alkohol... 8 Motion... 9 FORORD Dette hæfte er ment
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereSvært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereByder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009
og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereLitteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013
Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereEn sikker vej til mere energi, overskud og vægttab
Lev livet kuren #2 En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet;
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereDiætisten - Din hjælp til et sundere liv
Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereLev dit liv med glæde
Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereRisikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred
Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereRådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereTRIN 1 EN NY BEGYNDELSE
TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 Vurdér din krops tilstand lige nu: På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvordan har du det med din krop? Din fordøjelse? 1 10 Din hud? 1 10 Dit energiniveau? 1 10 Din
Læs mereTERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008. Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard
FAKD VIDEN TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008 Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard Udarbejdet af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup og
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereProjekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereNæringsstofanbefalinger
ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereIndholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mere