HANDLINGSPLAN GÆLDENDE FOR FOR. Erhvervspolitik Indledning

Transkript

1 HANDLINGSPLAN GÆLDENDE FOR FOR Erhvervspolitik Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. handlingsplan beskrives indsatserne inden for politikken. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Sidste trin i modellen, som illustreret her, er de indsatser, der skal føre til, at visionen og målsætningerne i politikkerne nås og dermed i sidste ende også bidrage til at udleve visionen om at være Naturens rige. I denne Politikkens vision og målsætningerne Vision: Ringkøbing-Skjern Kommune vil samarbejde med det lokale erhvervsliv om at fremme en erhvervsudvikling, som sikrer et økonomisk bæredygtigt grundlag for det gode liv Tema 1: Kommunen vil i samarbejde med erhvervslivets aktører udvikle og drive erhvervsfremme, som styrker vækst i det lokale erhvervsliv Målsætning 1.1) For at understøtte vækst i områdets virksomheder ønsker kommunen at fremme udviklingen af en effektiv og ambitiøs erhvervsfremmeindsats baseret på erfaringer fra nationale og internationale klyng-initiativer Målsætning 1.2) For at understøtte overlevelse og vækst i områdets iværksættervirksomheder ønsker kommunen at fremme iværksætterforløb, som løbende udvikles i overensstemmelse med den nyeste viden Målsætning 1.3) Der skal udvikles og drives en erhvervsfremmeindsats med særligt fokus på arbejdskraft og grøn omstilling, som tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds situation for at sikre, at den opleves relevant. Målsætning 1.4) Kommunen vil fokusere på at fremme vækst i områdets erhvervsmæssige styrkepositioner (produktionsindustri, turisme, fødevarer og energi) 1

2 Målsætning 1.5) Kommunen vil fremme udvikling og drift af kapaciteten til at facilitere innovation og internationalisering. Det primære fokus i anvendelsen af denne kapacitet er realisering af erhvervsmæssige vækstpotentialer, eksempelvis indenfor og mellem områdets styrkepositioner, e-handel mm. Målsætning 1.6) Kommunen vil agere ankerorganisation på strategiske samarbejder med vidensinstitutioner for at gøre vidensinstitutioner tilgængelige for områdets virksomheder. Målsætning 1.7) Der etableres et partnerskaber med uddannelses- og erhvervsaktører om at fremme entreprenørskab i hele uddannelsessystemet Tema 2: Kommunen vil i samarbejde med erhvervslivets aktører arbejde for at sikre attraktive rammevilkår for vækst i det lokale erhvervsliv Målsætning 2.1) Der etableres et partnerskab med det lokale erhvervsliv om at påvirke nationale beslutningstagere til at styrke områdets adgang til elektronisk og fysisk infrastruktur af høj kvalitet Målsætning 2.2) Kommunen ønsker at levere en fleksibel og koordineret kommunal service over for erhvervslivet Målsætning 2.3) Der etableres et partnerskaber med erhvervslivet om uddannelse og rekruttering for at fremme adgang til, og bosætning af, relevant arbejdskraft Målsætning 2.4) Kommunen vil aktivt benytte områdets erhvervsmæssige styrkepositioner i sin markedsføring af området som et godt sted at bo og arbejde. Indhold Indsatser i Erhvervshandlingsplanen efter målsætning... 3 Udvikling af Erhvervscenter Klyngeinitiativ for metalindustrien... 8 Kvalitetsudvikling af iværksætterindsatsen Inkubator Midt KASK Entrepreneurship KUBE GRO Grøn Ressource Optimering Ide-værkstedet på InnoVest Samarbejde med Aarhus Universitet Innovation og læring i folkeskolen Interessenetværk og lobbyisme Erhvervskontakten Partnerskab om arbejdsstyrken og kompetencer Career Campus Ringkøbing Ægtefællejob Markedsføring for lokalisering af virksomheder

3 Indsatser i Erhvervshandlingsplanen efter målsætning Målsætning 1.1 Udvikling af Erhvervsservice 2.0: Erhvervscenteret og kommunen har i en årrække gennemført en lang række projekter med det formål at udvikle kvaliteten i den offentligt finansierede erhvervsservice. Indsatsen skærper fokus i udviklingen af denne næste generation af erhvervsservice. Indsatsen er et udtryk for at Erhvervscentret og Kommunen i partnerskab ønsker et stærkere fokus på udvikling, prioritering og implementering af en portefølje af projekter som løbende skal udvikle erhvervscentrets grundprodukt overfor etablerede og nystartede virksomheder. Klyngeinitiativ for metalindustrien: Produktionsindustrien er en af de fire styrkepositioner i kommunen. Erhvervscentret vil etablere en metalklynge, hvor de enkelte virksomheder bliver sat sammen, der hvor der er potentialer. Målsætning 1.2 Udvikling af Erhvervsservice 2.0: Se ovenfor Kvalitetsudvikling af iværksætterrådgivningen: Indsatsen skal sikre udviklingen af en central del af Erhvervsrådets erhvervsfremmearbejde. Der er således fokus på en række elementer i iværksættervejledningen hvor der er identificeret potentialer for at gøre det endnu bedre end i dag. Inkubator Midt: er et projektet der skabe et gunstigt udviklingsmiljø for nye virksomheder. Det skal hjælpe dem gennem de første udfordrende år gennem etableringen af såkaldte inkubatormiljøer rundt om i Region Midtjylland. Den lokal del af projektet placeres på InnoVest. KASK Entrepreneurship: er et skandinavisk EU-projekt der tager afsæt i det tidligere KASK Inkubator Match projekt, som kørte i Her deltog en række danske udviklingsparker. Projektet er således en fortsættelse af et eksisterende partnerskab og man har i den forbindelse inviteret bl.a. InnoVest v/erhvervscenteret ind som ny partner. Formålet med projektet er at bidrage til at skandinaviske vækstvirksomheder får bedre muligheder for at realisere deres fulde potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser. Ved at styrke det grænseoverskridende inkubatorsamarbejde, vil projektet hjælpe virksomhederne med adgang til det skandinaviske marked. Dette vil danne et solidt afsæt for deres videre udvikling og vækst på det globale marked. Målsætning 1.3 Udvikling af Erhvervsservice 2.0: Se ovenfor KUBE: KUBE-samarbejdet tilbyder erhvervslivet et enstrenget erhvervsfremmesystem, med én indgang til beskæftigelses-, erhvervsfremme og efteruddannelsessystemet for at kunne yde en god service der sikrer, at den rette arbejdskraft er til rådighed for lokalområdets virksomheder. Indsatsen er et partnerskab mellem Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Erhvervscenteret og Beskæftigelse (RKSK) 3

4 GRO Grøn Ressource Optimering: Stigende priser på råvare og energi vil i fremtiden blive virksomhedernes væsentligste omkostning og dermed overskygge prisen på arbejdskraft, som i dag er den væsentligste faktor. Ringkøbing/Skjern kommune ønsker derfor at styrke indsatsen omkring råvare og ressource optimering for kommunens virksomheder. Grøn Ressource optimering har primær formål at sætte fokus på hvordan virksomheden kan optimeres til at opnå lavere omkostninger på forbruget af energi og råvare. Dette sker igennem: 1. Energigennemgang af virksomhed 2. Genanvendelse af restprodukter fra fremstillingsprocessen 3. Optimering af fremstillings og udviklingsprocesser til at minimere energiforbrug og mindske ressourceforbrug. Målsætning 1.4 og Målsætning 1.5 Udvikling af Erhvervsservice 2.0: Se ovenfor Ide-værkstedet på InnoVest: er en del af Ringkøbing-Skjerns nye innovationsfremmeenhed, og vil være blive som en del af udviklingsparken i InnoVest. Et inkubatormiljø for idemagere, spirende iværksættere og etablerede med udviklingsplaner. Der vil blive skabt et dynamisk og innovativt miljø for alle kommunens borgere, som vil tiltrække og skabe grobund for vækst i vores område. Målsætning 1.6 Samarbejdsaftale med Aarhus Universitet: Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået en samarbejdsaftaler med Aarhus Universitet om en bred palet af aktiviteter som er gensidigt værdiskabende for lokalområdet og universitetet. Herved åbnes en lang række muligheder for at tilføre områdets virksomheder viden i form af forskningsprojekter og kanaler til rekruttering af højtuddannede medarbejdere. Erhvervscenteret arbejder i dag med at udvikle erhvervslivets adgang til viden gennem aftalerne. Denne indsats er en igangværende udviklingsindsats som i vid udstrækning moduleres gennem kommunens videnudvalg og videnstrategiske styregruppe. Målsætning 1.7 Innovation og læring i folkeskolen: Med folkeskolereformen er innovation i folkeskolen kommet yderligere på dagsordenen med konkrete mål om at innovative undervisningsformer i langt højere grad bliver en del af elevernes læring med det formål at gøre dem i stand til og give dem en forståelse for innovative tiltag, så de kan omsætte viden til noget, der har værdi for andre. Målsætning 2.1 Interessenetværk og lobbyisme: Mange beslutninger af betydning for de rammevilkår områdets virksomheder og borgere oplever træffes af regionale, nationale og internationale beslutningstagere som kommunen ikke har direkte adgang til at påvirke. Det drejer sig primært om beslutninger vedr. infrastruktur. Det er målet med indsatsen at etablere relevante partnerskaber omkring de lobbyinitiativer som lanceres for at opnå beslutninger der tilgodeser områdets udviklingsdagsorden. Pt. drejer det sig om temaerne: 4

5 2+1 vej mellem Hvide Sande og Herning Mobiltelefonidækning Højhastighedsbredbånd Lokal Erhvervs- og Innovationsfremme Målsætning 2.2 Erhvervskontakten: Erhvervskontakten skal hæve virksomhedernes oplevelse af kvalitet i den servicering Ringkøbing-Skjern Kommunen tilbyder på myndigheds, arbejdskraft og jordforsyningsområdet. Kommunen har i en de senere år arbejdet på at udvikle sin service over for områdets virksomheder så den fremstår som sammenhængende og velkoordineret. Denne udviklingsproces fortsættes for at en stadig bedre og mere sammenhængende servicering. Serviceringen udbygges således at den nu bliver mere udfarende i forhold til virksomhederne med fx bistand til tilbudsgivning, SKI godkendelser, OPI og OPP projekter mm. Målsætning 2.3 Partnerskab om arbejdsstyrken og kompetencer: Partnerskabet skal udvikle og implementere initiativer som fokusere på at afhjælpe de væsentligste udfordringer for det lokale arbejdsmarked. Med baggrund i analyser af det lokale arbejdsmarked udvikles projekter som skal søge at kompensere for de væsentligste udfordringer. Værkstøjerne er bl.a. uddannelse og rekruttering. Career Campus: er et unikt tilbud til kommunens virksomheder, der har behov for midlertidig indkvartering af vidensmedarbejdere eller studerende, og Erhvervsrådet tager sig af alle de praktiske udfordringer, som kan opstå i forbindelse med en studie- eller jobudstationering. Career Campus har også en socialt netværksskabende funktion, der hjælper til at den ansatte eller studerende får et god oplevelse ud af, at være tilknyttet virksomhederne og bo i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med Career Campus er således at tiltrække praktikanter og højtuddannede medarbejdere til vores område, og samtidig skabe et kollegielignende miljø, som giver beboerne et fællesskab i fritiden og en nem introduktion til vores egn igennem de andre beboere. Ægtefællejob: Erhvervsrådet har gennem en del år drevet en ægtefællejob-ordning. Ordningen og særligt det dertil knyttede erhvervsnetværk har brug for at blive revitaliseret. Målsætning 2.4 Markedsføring for lokalisering af virksomheder: Markedsføring af området i forhold til lokalisering af virksomheder. Kommunen ønsker at opbygge en markedsføringsindsats for at gøre virksomheder i ind- og udland opmærksomme på områdets kvaliteter som lokalisering virksomheder. Kommune er pt. ved at opbygge et markedsføringssekretariat og indsatsens nærmere indhold afventer således de fagligheder som ansættes heri. 5

6 Udvikling af Erhvervscenter 2.0 Understøttede målsætninger: Målsætning 1.1: For at understøtte vækst i områdets virksomheder ønsker kommunen at fremme udviklingen af en effektiv og ambitiøs erhvervsfremmeindsats baseret på erfaringer fra nationale og internationale klyng-initiativer Målsætning 1.2: For at understøtte overlevelse og vækst i områdets iværksættervirksomheder ønsker kommunen at fremme iværksætterforløb, som løbende udvikles i overensstemmelse med den nyeste viden Målsætning 1.3: Der skal udvikles og drives en erhvervsfremmeindsats med særligt fokus på arbejdskraft og grøn omstilling, som tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds situation for at sikre, at den opleves relevant. Målsætning 1.4: Kommunen vil fokusere på at fremme vækst i områdets erhvervsmæssige styrkepositioner (produktionsindustri, turisme, fødevarer og energi) Målsætning 1.5: Kommunen vil fremme udvikling og drift af kapaciteten til at facilitere innovation og internationalisering. Det primære fokus i anvendelsen af denne kapacitet er realisering af erhvervsmæssige vækstpotentialer, eksempelvis indenfor og mellem områdets styrkepositioner, e-handel mm. Erhvervscenteret og kommunen har i en årrække gennemført en lang række projekter med det formål at udvikle kvaliteten i den offentligt finansierede erhvervsservice. Indsatsen skærper fokus i udviklingen af denne næste generation af erhvervsservice. Indsatsen er et udtryk for at Erhvervscentret og Kommunen i partnerskab ønsker et stærkere fokus på udvikling, prioritering og implementering af en portefølje af projekter som løbende skal udvikle erhvervscentrets grundprodukt overfor etablerede og nystartede virksomheder. Der foreligger pt. følgende projekter i porteføljen: Større udnyttelse af væksthusets tilbud Større brug af øvrige erhvervs- og innovationsfremme ordninger Opbygning af Erhvervscenterets faciliteringskompetencer Kvalitetsudvikling af Iværksætterrådgivningen Regionale, nationale og internationale ordninger følges og søges Sikring af at tværgående potentialer mellem områdets erhvervsmæssige styrkepositioner løftes. Nye initiativer til udnyttelse af samarbejdsaftalen med Aarhus Universitet og eventuelle lignende aftaler Sambesøg på virksomheder Udstationering af medarbejdere Internationale projekter Et samarbejde mellem Erhvervscenteret samt Viden og strategi Tidsperspektiv Hele perioden 6

7 Mål Der afholdes et møde hvert kvartal. Referater herfra redegøre for hvert enkelt udviklingsprojekt i projektporteføljens status, fremdrift og fremadrettede perspektiv. Der er i disse år en stigende forventning til at den offentligt finansierede erhvervsfremme levere en ny og mere tidsvarende type service. Herunder peger en lang række analyser fra aktører som fx RegLab på denne nye rolle og indsatsen skal således ses som en portefølje af udviklingsprojekter der med tiden vil skabe den erhvervsservice der bedst servicere erhvervsstrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Initiativet er i sin grundform en porteføljestyring af en række fælles udviklingsprojekter på erhvervsområdet. Indsatsens formål er således løbende at arbejde med at kvalificere, igangsætte og nedlukke udviklingsprojekter løbende for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de midler som bruges på udviklingen af Erhvervscenter 2.0 Økonomi Indsatsens økonomiske volumen vil være afhængig af porteføljens omfang. Driften af selve indsatsen er en administrativ byrde som deles mellem kommunen, erhvervscenteret og de enkelte udviklingsprojekter. 7

8 Klyngeinitiativ for metalindustrien Understøttede målsætninger: Målsætning 1.1: For at understøtte vækst i områdets virksomheder ønsker kommunen at fremme udviklingen af en effektiv og ambitiøs erhvervsfremmeindsats baseret på erfaringer fra nationale og internationale klyng-initiativer Produktionsindustrien er en af de fire styrkepositioner i kommunen. Erhvervscentret vil etablere en metalklynge, hvor de enkelte virksomheder bliver sat sammen, der hvor der er potentialer. Potentialerne kan være indenfor: Værdikædeoptimering Større samlede ordrer Ny teknologi Fælles indkøb Certificeringer Eksport Procesoptimering Grupperne bliver samlet, når der er behov for det og opløst, når de er videre. Erhvervscentret skal være overordnet tovholder på initiativet og facilitere de enkelte netværk og sørge for at koble de relevante videninstitutioner / kompetencer på. Vi arbejder på at koble klyngerne med udviklingscentre, der fx arbejder med optimering og vi ønsker at få den australske klynge-ekspert Rodin Genoff koblet på som tovholder på en del af netværket. Rodin Genoff er internationalt anerkendt for sit innovative arbejde med at udvikle strategiske netværk og klynger, men har også et solidt kendskab til det danske klyngelandskab. Konkret har vi allerede nu en samarbejdsaftale med DAMRC, der har stor ekspertise inden for optimering af metalvirksomheder. DAMRC er et forsknings- og udviklingscenter som beskæftiger sig med optimering af produktion og implementering af nye materialer. Centret bidrager til udviklingen og sikrer vidensdeling over mod de producerende erhverv. Centret arbejder for at implementere den nyeste viden hos virksomhederne i tæt samarbejde med universiteter og virksomheder. Erhvervsrådet er indsatsansvarlige Tidsperspektiv Projektet igangsættes umiddelbart efter bevilling og forventes at løbe i 2 år Mål 80 % af virksomheder der har deltaget i projektet vurdere at de har haft udbytte heraf. Der oprettes under projektet mindst 3 erhvervsnetværk/klynger I Erhvervsrådet ønsker vi at styrke metalindustrien i Ringkøbing-Skjern Kommune, da det som bekendt er et af områdets erhvervsmæssige styrkepositioner, og derfor en branche med vækstpotentiale. Erfaringer viser at klynger kan spille en essentiel rolle som driver for vækst og innovation lokalt, regionalt og nationalt. 8

9 I regeringens og regionernes indsats for at styrke danske virksomheders vækst, innovation og forskningssamarbejde er klynger og innovationsnetværk er en vigtig del, og det er således sigtet at de skal være medvirkende til at indfri målene i regeringens innovationsstrategi og regionernes erhvervsudviklingsstrategier. Der er således på nationalt plan store forventninger og stor tiltro til effekterne af dannelse af klynger, og erfaringer fra ind- og udland viser da også, at det er en effektiv indsats i målet om at understøtte vækst i de deltagende virksomheder. Styrelsen for Forskning og Innovation har tidligere på året udgivet en rapport hvori resultaterne af deres evaluering af danske klynger og innovationsnetværk præsenteres. Med undersøgelsen har man ønsket af afdække de effekter klyngesamarbejde har for parterne, og konklusionerne vidner om en positiv effekt for de medvirkende virksomheder. Undersøgelsens hovedresultater er følgende: Klynger skaber innovation Klynger skaber i høj grad effekter for de mindre virksomheder Klyngerne medvirker både til produkt- og procesudvikling men mest produktudvikling Klynger styrker virksomhedernes innovationskompetencer Samarbejdsprojekter med vidensinstitutioner skaber de største effekter Klynger skaber øget samarbejde Klynger giver øget synlighed Sammenfattende viser rapporten, at klyngerne i undersøgelsen bidrager markant til at understøtte virksomhedernes innovation, bl.a. med ny viden, metoder og idéer. Ved deltagelse i klyngesamarbejde er sandsynligheden for en innovativ udvikling i virksomhederne fire gange større end virksomheder der ikke deltager, og produktivitetsvæksten 3,6 procentpoint højere. Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation, Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk, Økonomi Indsatsen afhænger af tildeling af vækstmidler fra byrådet 9

10 Kvalitetsudvikling af iværksætterindsatsen Understøttende målsætninger: Målsætning 1.2: For at understøtte overlevelse og vækst i områdets iværksættervirksomheder ønsker kommunen at fremme iværksætterforløb, som løbende udvikles i overensstemmelse med den nyeste viden. Indsatsens skal sikre udviklingen af en central del af Erhvervsrådets erhvervsfremmearbejde. Der er således fokus på en række elementer i iværksættervejledningen hvor der er identificeret potentialer for at gøre det endnu bedre end i dag. Iværksættermøder: Kommunens iværksættere kan uanset branche, udfordringer eller ambitionsniveau benytte sig af Erhvervscenterets ekspertise og støtte. Ved at tilbyde individuelle samtaler hjælper vi årligt mange nye iværksættere med gennemgang af koncept, forretningsplan, budgetter og udarbejdelse af en 'slagplan'. Vi arbejder opsøgende med udsendelse af velkomstbrev til nyoprettede CVR-numre, hvor der bl.a. opfordres til booking af et individuel opstartsmøde. Ud over opstartsmøderne, holder vi løbende opfølgnings- og vedligeholdelsesmøder for fortsat at støtte iværksætterne og bistå med den rådgivning de måtte have brug for der hvor de er i processen, med det formål, at udvikle iværksætterne kontinuerligt. Ligeledes vil opfølgnings- og vedligeholdelsesmøderne sikre en forankring af kunden og dermed muligheden for at støtte og videre samarbejde. Mentorordning: I 2015 etableres et nyt værktøj i Erhvervscenterets basisdel. En mentorordning skal været et individuelt tilbud til iværksættere om sparing under åbenhed og tillid. Makkerskabet mellem parterne indgås på både godt og ondt, da der skal være plads til at sige tingene råt for usødet. En mentor kan for en iværksætter være en uvurderlig hjælp til at få med- og modspil på deres ideer. Da det er et ønske at skabe fælles retningslinjer for mentorernes rolle, samt at sikre etiske og professionelle hensyn, vil mentorerne deltage i et målrettet mentorkursus, så vel som et netværk for mentorerne vil blive etableret. Service virksomheder: Som led i ambitionen om at forbedre det produkt Erhvervscenteret tilbyder iværksættere, vil der i 2015 ligeledes blive introduceret en ordning hvorigennem iværksættere kan få 3 timers gratis rådgivning fra en samarbejdsvirksomhed, for derefter at have muligheden for at fortsætte samarbejdet med virksomheden til reduceret pris. Målet er at få repræsenteret virksomheder inden for de områder som, udover at være essentieller, også typisk er ressourcekrævende og omkostningsfulde for opstartende iværksættere fx advokater, revisorer og marketing. Der vil blive sikret ensartede tilbud og klare arbejdsgange fra servicevirksomhederne. Iværksætterpris: Hvert år på Ringkøbing Fjord Erhvervsrådets generelforsamling uddeles en pris for Årets iværksætter. Med prisen ønsker Erhvervsrådet at være med til at sætte større fokus på iværksættere som gør en ekstra indsats, og gennem synlighed i medierne at skabe prestige omkring iværksætteri. Prisen gives til en iværksætter som har ydet en særlig indsats, med enten et ekstraordinært godt salg, udskilt sig med en unik forretningside eller har haft en voksende eksport. Med den eftertragtede pris følger en check på kr. til virksomheden. Nytænkning af iværksætterkurserne: Erhvervscenteret har en ambition om løbende at sikre kvaliteten og relevansen af vores tilbud til iværksættere i området. Den tidligere gode tilstrømning til iværksætterkurserne, har de seneste par år været mere svingende, og derfor vil vi i den kommende tid udvikle en ny model for vores tidligere mere traditionelle iværksætterkurser. 10

11 Vi ønsker at skabe et nyt og mere målrettet tilbud for iværksætterne, af høj faglig og professionel kvalitet, og som er i trit med udviklingen på området. Derfor skal der hentes inspiration og erfaringer udefra, til at udvikle den nye tilgang. Efter en studietur i Kolding Kommune, kom vi inspirerede hjem, da vi havde fået indsigt i deres koncept om Gratis Rådgivning for iværksættere. Konceptet består i at der to timer, en dag i ugen, tilbydes gratis rådgivning fra revisorer, advokater, markedsføringsbureauer og lignende, for alle der går rundt med en mulig iværksætter i maven, eller som allerede er i gang med at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende. Målet med dette koncept er at iværksættere skal gå fra Gratis Rådgivning med ro i maven og ny information som de skal hjem og arbejde videre med, efter at have fået svar på en masse spørgsmål, som er essentielle for deres videre iværksætterrejse. Erhvervscenteret finder denne meget individualiserede og målrettede tilgang til rådgivning af iværksættere forfriskende og effektiv, og den udgør én af vores store inspirationskilder i vores igangværende overvejelser omkring nytænkning af vores tidligere iværksætterkurser. Uge 47 Vækst- og Iværksætterugen: Danmarks Vækst- og Iværksætteruge Uge 47, vil fortsat i 2015 og 2016 blive markeret af Erhvervscenteret. Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen omfattende kampagne afholdes i år for 8. år i træk, for at styrke iværksætterkulturen i hele landet, og dette er en mærkesag som vi naturligt ønsker at bakke op om. I samarbejde med Aarhus Universitets BDE og UCRS vil vi lave en aften for iværksættere, hvor vi har et panel, der vil vurdere iværksætternes ide og meget gerne pitche ideen med nye deer, tanker eller vinkler. Efterfølgende vil den pitchede ide blive vurderet af et panel af erhvervsfolk, for at bidrage med den kommercielle side også. Indsatsen er forankret i Erhvervsrådet med deltagelse af Viden og strategi Tidsperspektiv Løbene i perioden Mål 100 iversættervirksomheder eller potentielle iværksættere serviceres 2 årlige iværksætterkursusforløb afholdes Iværksætterkulturen er essentiel for vores område og for resten af Danmark. Særligt de såkaldte vækstiværksættere har vi som samfund en interesse i at støtte, da det i høj grad er dem, der bidrager til vores samfund med stor værdiskabelse og nye arbejdspladser. At skabe et kompetent og solidt fundamentet for vores iværksættere er en langsigtet og samfundsøkonomisk sund investering. (Ingeniørforeningen, 2014) Ved at udvide tilgængeligheden af den uvurderlige professionelle rådgivning for iværksætterne, med tilbuddet om service virksomheder, mentorordningen og den nye tilgang til iværksætterkurserne, har Erhvervscenteret en ambition om i højere grad at sikre gode, gennemarbejdede iværksætterprojekter med vækstpotentiale. Ifølge Ingeniørforeningen (2014) skal kommunerne have mere respekt for iværksætternes tid, så henvendelsen til kommunernes rådgivningstilbud ikke bliver en tidskrævende opgave i sig selv. Generelt opfordres der til større gennemsigtighed og tilgængelighed af de tilbud der udbydes til iværksættere. Dette er en opgave som vi i Erhvervscenteret mener at løfte i vid 11

12 udstrækning, med den nære kontakt og med vores opsøgende og opfølgende tilgang, men også en opgave som der med Handlingsplanen 2015/2016 vil blive styrket yderligere. Økonomi Indsatsen varetages inden for rammerne af Erhvervscenterets basisbevilling 12

13 Inkubator Midt Understøttende målsætninger: Målsætning 1.2: For at understøtte overlevelse og vækst i områdets iværksættervirksomheder ønsker kommunen at fremme iværksætterforløb, som løbende udvikles i overensstemmelse med den nyeste viden. Målsætning 1.5: Kommunen vil fremme udvikling og drift af kapaciteten til at facilitere innovation og internationalisering. Det primære fokus i anvendelsen af denne kapacitet er realisering af erhvervsmæssige vækstpotentialer, eksempelvis indenfor og mellem områdets styrkepositioner, e-handel mm. Inkubator Midt er et projektet der skabe et gunstigt udviklingsmiljø for nye virksomheder. Det skal hjælpe dem gennem de første udfordrende år gennem etableringen af såkaldte inkubatormiljøer rundt om i Region Midtjylland. Den lokal del af projektet placeres på InnoVest. Formålet med oprettelsen af et inkubatormiljø i Ringkøbing-Skjern er, at: Styrke mulighederne for etablering af nye virksomheder Øge antallet af vækstvirksomheder Øge væksten i disse virksomheder Øge overlevelsesraten for inkubtorvirksomheder Fremme kommercialisering af forskningsresultater og forretningsideer I nedenstående figur vises de rammer og services, som nye virksomheder har behov for, og som inkubatormiljøet vil kunne tilbyde iværksættere. Projektet vil gennem disse tilbud sikre stærke kompetencer hos dem, der starter egen virksomhed og kapital til at finansiere disse virksomheders vækst og udvikling. Et konsortium bestående af 13 etablerede og spirende midtjyske udviklings- og forskerparker er gået sammen om at løfte opgaven og Erhvervsrådet er en af parterne. 13

14 Tidsperspektiv Forventet start august 2015: Erhvervsrådets ansøgning er godkendt af Region Midtjylland, men vi venter fortsat godkendelse fra Erhvervsfremmestyrelsen. Projektets løbetid er 1 år. Mål Projektet gennemføres med de effektmål som defineres i projektet og dertil hørende i tilsagnsskrivelse. Erhvervscenteret bestræber sig på at følge med den internationale udvikling, for at sikre de bedst mulig vilkår og muligheder for vores medlemmer og for iværksættere i vores område. Ved deltagelse i Midtjysk Inkubatorprogram vil vi sikre at der eksisterer et rum og en kultur der summer af sparring og innovation på internationalt niveau. Antallet af vækstiværksættere, dvs. virksomheder, der inden for de første to år har mindst 10 ansatte, og som i de efterfølgende tre år har en årlig gennemsnitlig vækst på mindst 20 pct., er for lavt i Danmark. Ifølge Region Midtjylland udvikler mindre end ½ procent af nye virksomheder sig til vækstvirksomheder. Det er denne statistik Midtjysk Inkubatorprogram skal være med til at ændre. Det kræver iværksættere som har både netværk, kapital og viden at sikre at denne grad af vækst opnås i en ung virksomhed. Det er derfor udfordringen at sikre, at flere perspektivrige iværksættere og mindre, eksisterende virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. International forskning viser, at nye virksomheder i inkubatormiljøer har en højere overlevelsesrate og at de opnår bedre resultater målt på både omsætning, værditilvækst og antal ansatte end øvrige nye virksomheder. Økonomi Erhvervsrådet søger om midler til medfinansieringen af den del, som skal foregå i Ringkøbing- Skjern Kommune og det samlede budget for dette er kr. hvoraf kr. skal være medfinansiering. Det endelige beløb vil fremgå, når den endelige bevilling modtages og bevillingen vil naturligvis være afhængig af, at Erhvervsrådets ansøgning godkendes. Effektkæde For Midtjysk Inkubatorprogram er der opstillet følgende effektkæde 14

15 KASK Entrepreneurship Understøttende målsætninger: Målsætning 1.5: Kommunen vil fremme udvikling og drift af kapaciteten til at facilitere innovation og internationalisering. Det primære fokus i anvendelsen af denne kapacitet er realisering af erhvervsmæssige vækstpotentialer, eksempelvis indenfor og mellem områdets styrkepositioner, e-handel mm. KASK Entrepreneurship er et skandinavisk EU-projekt der tager afsæt i det tidligere KASK Inkubator Match projekt, som kørte i Her deltog en række danske udviklingsparker. Projektet er således en fortsættelse af et eksisterende partnerskab og man har i den forbindelse inviteret bl.a. InnoVest v/erhvervscenteret ind som ny partner. Formålet med projektet er at bidrage til at skandinaviske vækstvirksomheder får bedre muligheder for at realisere deres fulde potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser. Ved at styrke det grænseoverskridende inkubatorsamarbejde, vil projektet hjælpe virksomhederne med adgang til det skandinaviske marked. Dette vil danne et solidt afsæt for deres videre udvikling og vækst på det globale marked. Projektets fem hovedaktiviteter: Markedsmodning at hjælpe iværksættere i startfasen. Dette skal ske gennem: Rekruttering/screening Netværksarrangementer, mødepladser og coaching Business Growth hjælp til vækst. Camps Kontaktetablering Styrke samarbejdet om innovation mellem iværksættere og store virksomheder, gennem: Kontaktetablering Udvikling og tests af samarbejdsmodeller Grænseoverskridende inkubatorsamarbejde at styrke et skandinavisk samarbejde med: Praktikophold for konsulenter Fælles kompetenceudviklingsarrangementer Besøgsrunde mellem partnere Analyser, monitorering og evaluering for at løbende at justere og forbedre indsatsen Spørgeskemaundersøgelser Effektmålinger af deltagende virksomheder Regionale og tværnationale evalueringsmøder mellem partnerne Afsluttende samlet evaluering af projektet Erhvervsrådet er tovholdere for InnoVests deltagelse i projektet. 15

16 Tidsperspektiv Projektansøgningen er trukket tilbage og forventes genindsendes i efteråret Mål Projektet gennemføres med de effektmål som defineres i projektet og dertil hørende i tilsagnsskrivelse. I Europa og særligt i Skandinavien, er vi udfordret af, at lønniveauet er højt, sammenlignet med det øvrige udland. Netop derfor stilles der store krav til innovation og produktivitet hvis skandinaviske virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence. Nye virksomheder er vigtige for at skabe nye arbejdspladser, fordi de skaber flere jobs end de nedlægger. Ældre virksomheder nedlægger derimod flere arbejdspladser end de skaber. De nye virksomheder er også med til at udfordre de etablerede virksomheder og de er dermed med til at skærper konkurrencen på en positiv måde. Derfor er et vigtigt middel til at forbedre produktiviteten, at understøtte nye iværksætter virksomheder bedst muligt. Flere af de midtjyske parker deltager ligeledes i Midtjysk Inkubatorprogram 2015, som blandt andet er baseret på gode erfaringer fra de tidligere KASK projekter. Det vurderes, at deltagelsen i inkubatorprogrammet i kredsen af midtjyske inkubatorer er med til at sikre et tæt samarbejde på regionalt niveau, hvilket kan bruges til at medvirke endnu stærkere i internationale projektsamarbejder. Et godt eksempel herpå er Agro Business Park, der er lead partner for Midtjysk Inkubatorprogram 2015 og samtidig deltager i en vifte af internationale projekter. Med deltagelse i KASK Entrepreneurship vil vi således styrke Erhvervsrådet og Innovests position i det midtjyske inkubator samarbejde, så vel som på et internationale plan. Økonomi Der er i godkendelsesprocessen sket en reduktion af det beløb der tildeles, således at Erhvervsrådet nu får et tilskud på kr. til anvendelse de tre år som projektet forløber. Reduktionen fra kr. sker grundet stor interesse i projektet, og man har således valgt at lade yderligere udviklingsparker deltage. 16

17 KUBE Understøttende målsætninger: Målsætning 1.3) Der skal udvikles og drives en erhvervsfremmeindsats med særligt fokus på arbejdskraft og grøn omstilling, som tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds situation for at sikre, at den opleves relevant. KUBE er et frivilligt partnerskab som tilbyder erhvervslivet et enstrenget erhvervsfremmesystem, med én indgang til beskæftigelses-, erhvervsfremme og efteruddannelsessystemet for at kunne yde en god service der sikrer, at den rette arbejdskraft er til rådighed for lokalområdets virksomheder. Denne indsats er er en videreudvikling af det nuværende succesfulde samarbejde. Partnerskabet bag KUBE er koordinerende for en lang række fælles initiativer for arbejds-, beskæftigelse- og uddannelsesområdet m.h.t. rekruttering: Rekruttering fra udlandet og øvrige Danmark. Påvirke til, at flere unge vælger relevant uddannelse. Sikre flere studerende på virksomheder Øget opkvalificering af eksisterende arbejdskraft Øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken for både ansatte og ledige. Øge viden om eksterne muligheder Medvirke til at sikre øget effektivitet, herunder procesoptimering (lean ++) for at frigive ressourcer. Opkvalificering af eksisterende arbejdskraft. Skabe relationer til relevante samarbejdspartnere. Konsulentfirmaet Pluss Leadership er pt. i gang med en evaluering af KUBE-erfaringerne. Evalueringen er finansieret af Region Midtjylland og vil danne udgangspunkt for indsatsens fortsatte udvikling. Indsatsansvarlig: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Erhvervscentret oh Kommunens Beskæftigelsesområde. Tidsperspektiv Løbende i handlingsplanperioden Mål Partnerskabet fungere og udvikler sig i handlingsplanperioden KUBE, tager udgangspunkt i de gode erfaringer fra tidligere og ser på om der er plads til forbedring. KUBE-modellen er udviklet her i området af de aktører som stadig bære indsatsen. Modellen høster pt. stor anerkendelse nationalt i erhvervsfremme, beskæftigelses og uddannelseskredse. Økonomi Indsatsdeltagerne sørger for at afsætte de nødvendige ressourcer til aktiviteten. Som supplement hertil kan der søges anden finansiering til udviklingsprojekter inden for samarbejdet. 17

18 GRO Grøn Ressource Optimering Understøttede målsætninger: Målsætning 1.3) Der skal udvikles og drives en erhvervsfremmeindsats med særligt fokus på arbejdskraft og grøn omstilling, som tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds situation for at sikre, at den opleves relevant. Grøn Ressource optimering har primær formål at sætte fokus på hvordan virksomheden kan optimeres til at opnå lavere omkostninger på forbruget af energi og råvare. Dette sker igennem: 4. Energigennemgang af virksomhed 5. Genanvendelse af restprodukter fra fremstillingsprocessen 6. Optimering af fremstillings og udviklingsprocesser til at minimere energiforbrug og mindske ressourceforbrug. Sekundær formål er til dels at det giver partnerne i projektet førstehåndsviden omkring de deltagende virksomheder til brug for udvikling af de kernekompetencer de forskellige partnere tilbyder. Samt at kommunen kan udvikle sine serviceaktiviteter over for virksomhederne hvor den direkte dialog er i højsædet samt på sigt skabe øget vækst i lokale virksomheder. Baggrund: Stigende priser på råvare og energi vil i fremtiden blive virksomhedernes væsentligste omkostning og dermed overskygge prisen på arbejdskraft, som i dag er den væsentligste faktor. Ringkøbing/Skjern kommune ønsker derfor at styrke indsatsen omkring råvare og ressource optimering for kommunens virksomheder Fremtid: Virksomhederne i kommunen begynder at implementerer tiltag der medfører en reduktion af deres energi- og ressource forbrug. Der opleves en forbedret service mellem kommunen og de lokale virksomheder og på sigt kan de implementerede tiltag aflæses i en øget vækst i den enkelte virksomhed og på sigt miljøet Der forefindes informationsmateriale omkring projektet og de deltagene parterners kompetenceydelser. Projektets resultater og de deltagnes parternes kompetenceydelser præsenteres for hver af de deltagenes afdelinger Metode/analyser: Der udvælges 200 virksomheder i kommunen som skal screenes ud fra de i formålet nævnte ting. Ud af disse henvises 104 virksomheder med størst potentiale for energioptimeringer til ScanEnergi for udarbejdelse af energirapport. 50 virksomheder henvises til øvrige ordninger/partnere kommunalt regionalt og nationalt. Screening af virksomheden skal gøres ud fra en konstruktiv dialog med virksomheden hvor virksomhedens behov er i højsædet. Dog skal projektets formål være i fokus men eventuelle behov der falder uden for formålet registreres til evt. videre behandling. Afklaring omkring hinandens kompetenceydelser samt hvordan de udnyttes optimalt på tværs af de forskellige instanser. Opsummering af besøget til virksomheden gives ud fra en defineret standard. 18

19 For at sikre kvalitet af arbejdet undersøges det ligeledes hvad der ligger af viden, data og ordninger på national / regionalt plan der kan bidrage til opfyldelse af projektets formål. Afgrænsning af projektet: 1. Projektet er begrænset til at omfatte de små og mellemstore produktionsvirksomheder i kommunen 2. Projektet yder screening og vejledning til den enkelte virksomhed. Undervisningstilbud sker i form af henvisning til eksisterende ordninger/partnere 3. Projektet måler ikke på øget vækst og omkostningsreduceringer i de udvalgte virksomheder Indsatsen forankres i et partnerskab bestående af Land By og Kultur, Energisekretariatet, Uddannelsescenter RKSK, Erhvervscenteret og Region Midt Tidsperspektiv Indsatsen er igangsat primo 2015 og løber i førsteomgang til udgangen af Opgaver / milepæle Indsamling af viden fra national/regionale projekter Udarbejdelse af Screening materiale M J J A S O N D J F M A Udvælg 200 virksomheder Virksomhedsbesøg Overlevering til Scanenergi Udarbejdelse af informationsmateriale Evalueringsmilepæl Værktøj til dataregistrering Mål 200 besøgte virksomheder hvor 104 henvist til ScanEnergi 75 % af virksomhederne oplever en god service i forbindelse med screeningsbesøget og opfølgning Der sker henvisning til projektet fra øvrige kollegaer uden for projektgruppen Grøn omstilling er en samfundstendens som træder stadigt tydeligere frem. Indsatsen er et forsøg som skal afdække om denne model er værdiskabende for virksomhederne. Indsatsen har tillige in intern værdiskabelse i form af formidling af virksomhedernes perspektiv i forhold til udviklingen af Land, By og kulturs organisation. Dette element i indsatsen er ligeledes et forsøg som skal søge at afdække værdiskabelsen. 19

20 Økonomi 20

21 Ide-værkstedet på InnoVest Understøttede målsætninger: Målsætning 1.4: Kommunen vil fokusere på at fremme vækst i områdets erhvervsmæssige styrkepositioner (produktionsindustri, turisme, fødevarer og energi) Målsætning 1.5: Kommunen vil fremme udvikling og drift af kapaciteten til at facilitere innovation og internationalisering. Det primære fokus i anvendelsen af denne kapacitet er realisering af erhvervsmæssige vækstpotentialer, eksempelvis indenfor og mellem områdets styrkepositioner, e-handel mm. Ide-Værkstedet er en del af Ringkøbing-Skjerns nye innovationsfremmeenhed, og vil blive etableret som en del af udviklingsparken i InnoVest. Et inkubatormiljø for idemagere, spirende iværksættere og etablerede med udviklingsplaner. Der vil blive skabt et dynamisk og innovativt miljø for alle kommunens borgere, som vil tiltrække og skabe grobund for vækst i vores område. Ide-Værkstedet bygger på to ben IDE-lab og FAB-lab. I illustrationen nedenfor ses formålet med de to hovedkomponenter. IDE-lab udgør Ide-Værksstedets brainware. Det er her ideer, drømme og viden bliver omdannet til konkrete planer om iværksætteri, produktudvikling osv. Helt konkret udgør IDElab et cirkelformet mødelokale, som skal inspirere til små og store tanker i alle faser af processen. Blandt andet vil der være mulighed for at skrive hele vejen rundt på væggen af det runde lokale. Det runde mødelokale vil give iværksættere og virksomheder muligheden for at afholde møder i et inspirerende miljø, uden for deres vante matrikel. Erhvervsrådets vil stå til rådighed som facilitatorer for brugerne af IDE-lab, en rolle som vores konsulenter i særlig grad er kvalificerede og kompetente til at varetage, efter deltagelsen i facilitatoruddannelsen. Som facilitator er man katalysator for en proces, der skal føre til et mål. En katalysator er karakteriseret ved at igangsætte en proces uden selv at være en del af den, og målet med en ekstern facilitator er, at processen vil glide nemmere. Det kan ofte være 21

22 hæmmende for en udviklingsproces, at centrale personer (i dette tilfælde iværksætteren, virksomhedsdirektøren osv.), udover at skulle deltage i et dynamisk samspil med en række samarbejdsparter, også skal holde styr på trådene. Vores konsulenter vil med styrke og entusiasme gøre brug af procesværktøjer, som skal være med til at optimere udbyttet af processen i IDE-lab. Som facilitator er konsulenternes mål at accelerere deltagernes initiativ og gejst for kreativt samarbejde og på den måde skabe et effektivt resultat. Som det fremgår af illustrationen, udgør FAB-lab Ide-Værkstedets hardware, eller nørd laboratorium om man vil. FAB-lab er placeret nærliggende IDE-lab, og her vil der være innovationsværktøjer til rådighed, og ideér kan således tage fysisk form for første gang. Når næste skridt skal tages, og det er tid til større og mere præcis produktion, foregår det i FABlabs lokaler på Uddannelsescentret. Her har brugerne adgang til større maskiner og faglige kompetencer, og der er mulighed for at inddrage DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) og andre samarbejdspartnere, som har viden og udstyr, hvis det skal være mere avanceret og hvis der skal udføres tests af produkter. IDE-lab drives og faciliteters af Erhvervsrådet, og FAB-lab drives og faciliteters ligeledes af UCRS. Tidsperspektiv Ide-Værkstedet vil stå klar til brug i starten af efteråret 2015 og vil herefter være en løbende indsats i handlingsplanensperioden. Mål Ideværkstedet opbygges som tilbud til iværksættere, virksomheder og foreninger/borgere som ønsker at udvikle idéer til værdiskabelse. Der skabes et åbnelyst vækstpotentiale for vores kommune ved etableringen af Ide- Værkstedet, som med den øgede tilgængelighed af avanceret produktionsudstyr, faglige kompetencer, netværk osv. vil gøre muligheden for koncept- og produktudvikling mere lige til og overskueligt. Der er en række markeds- og samfundsbehov i dag, som stiller stadig større krav til innovative løsninger ift. produkters holdbarhed, miljø forhold, genanvendelighed, optimering i forhold til fx vægt og pris osv. Der er således et øget behov for fokus på at udvikle, innovere og forbedre produkter, så de matcher efterspørgslen på det globale marked. Innovationsværktøjer er oftest svært tilgængelige for iværksættere og SMV er, og de investeringer det kræver for at opbygge den nødvendige viden, teknologi og netværk er en afgørende barriere for at føre udviklingsvisioner ud i livet. Denne barriere skal nedbrydes ved at sikre iværksætterne og virksomhederne adgang til disse alt afgørende ressourcer i Ide- Værkstedet. Økonomi Indsatsen er endnu ikke finansieret. Mulighederne for at finansiere den undersøges. 22

23 Samarbejde med Aarhus Universitet Understøttede målsætninger: Målsætning 1.6: Kommunen vil agere ankerorganisation på strategiske samarbejder med vidensinstitutioner for at gøre vidensinstitutioner tilgængelige for områdets virksomheder. Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået en samarbejdsaftaler med Aarhus Universitet om en bred palet af aktiviteter som er gensidigt værdiskabende for lokalområdet og universitetet. Herved åbnes en lang række muligheder for at tilføre områdets virksomheder viden i form af forskningsprojekter og kanaler til rekruttering af højtuddannede medarbejdere. Erhvervscenteret arbejder i dag med at udvikle erhvervslivets adgang til viden gennem aftalerne. Denne indsats er en igangværende udviklingsindsats som i vid udstrækning moduleres gennem kommunens videnudvalg og videnstrategiske styregruppe. Indsatsen drives af Erhvervscenteret i samarbejde med kommunens videnudvalg/videnstrategisk styregruppe. Tidsperspektiv Indsatsen er løbene i hele handlingsplanperioden Mål Det lokale erhvervslivs adgang til Aarhus Universitetet gennem samarbejdsaftalen øges. Talrige undersøgelser peger på, at små og mellemstore virksomheder (SMV), som dem der præger områdets erhvervsstruktur kan øge deres vækst når de får tilført viden. Analyser af lokalområdet viser, at andelen af tilgængelig højtuddannet arbejdskraft er mindre end landsgennemsnittet samt at områdets virksomheder ligger lavere end landsgennemsnittet på vilje og kapacitet til innovation. Det er således en mange facetteret udfordring som indsatsen skal søge at afhjælpe. Der åbner og lukker løbene nationale og regionale ordninger på området og det er derfor nødvendigt at benytte en dynamisk organisering som arbejder med at udvikle lokale interfaces til de muligheder der opstår. Økonomi Indsatsen sker løbene som en del af kommunens samarbejdsaftale med Aarhus Universitet 23

24 Innovation og læring i folkeskolen Understøttede målsætninger: Målsætning 1.7: Der etableres et partnerskaber med uddannelses- og erhvervsaktører om at fremme entreprenørskab i hele uddannelsessystemet. Med folkeskolereformen er innovation i folkeskolen kommet yderligere på dagsordenen med konkrete mål om at innovative undervisningsformer i langt højere grad bliver en del af elevernes læring med det formål at gøre dem i stand til og give dem en forståelse for innovative tiltag, så de kan omsætte viden til noget, der har værdi for andre. Der kan identificeres to overordnede tilgange til denne indsats i RKSK: 1. Bred implementering af en ny pædagogisk praksis i hele skoleforløbet, som i højere grad fremmer børnenes innovative tilgang og evne til at skabe værdi for andre i praksis. 2. Medvirke til udvikling af en attraktiv profil på skoleområdet Der sættes fokus på følgende indsatsområder: Udvikling af netportalen (formidle kontakt mellem skole og lokalsamfund og samarbejde omkring understøttende undervisning.) Innovation som pædagogisk metode (Design to improve life, Bæredygtig vej til livet, skolernes innovationsdag og naturfagsmaraton.) Uddannelse af innovationsvejledere Indsatsen drives af Dagtilbud og undervisning med Erhvervscentret som sparringspartner. Tidsperspektiv Indsatsen er løbene i hele handlingsplanperioden Mål Antallet af deltagere i de innovative læringsaktiviteter skal være stigen over en 3 årig periode. Tegn på at deltagelsen i projektet har haft en afsmittende effekt på børnene og deres skole. (læring) Der oprettes minimum 50 læringstilbud samt mindst 1000 hits i løbet af skoleåret 15/16. Indsatsen er i sin nuværende form en udmøntning af folkeskolereformen Økonomi Indsatsen finansieres primært af Dagtilbud og Undervisning medens Erhvervscenteret afsætter den nødvendige tid til at bakke initiativet op. 24

25 Interessenetværk og lobbyisme Understøttede målsætninger: Målsætning 2.1: Der etableres et partnerskab med det lokale erhvervsliv om at påvirke nationale beslutningstagere til at styrke områdets adgang til elektronisk og fysisk infrastruktur af høj kvalitet. Mange beslutninger af betydning for de rammevilkår områdets virksomheder og borgere oplever træffes af regionale, nationale og internationale beslutningstagere som kommunen ikke har direkte adgang til at påvirke. Det drejer sig primært om beslutninger vedr. infrastruktur. Det er målet med indsatsen at etablere relevante partnerskaber omkring de lobbyinitiativer som lanceres for at opnå beslutninger der tilgodeser områdets udviklingsdagsorden. Pt. drejer det sig om temaerne: 2+1 vej mellem Hvide Sande og Herning Mobiltelefonidækning Højhastighedsbredbånd Lokal Erhvervs- og Innovationsfremme Der vil forventeligt fra tid til anden opstå nye temaer, ligesom der med mellemrum skal vurderes og prioriteres hvilke ressourcer der investeres i de enkelte lobbyindsatser. Indsatsen skal spille sammen med de erhvervsgrupperinger som findes i området. Indsatsen drives af Viden og Strategi i partnerskab med aktører som er relevante for den enkelte lobbyindsats. Tidsperspektiv Indsatsen er løbene i hele handlingsplanperioden Mål Der opbygges og vedligeholdes en portefølje af 2-3 lobbyismenetværk. Meget tyder på at lobbyisme har en effekt. Det bygges på at mange andre samfundsaktører investere store ressourcer i lobbyisme. Økonomi Viden og strategi afsætter de nødvendige ressourcer 25