Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse"

Transkript

1 Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen - Førundersøgelse

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING METODE SPØRGESKEMAER PRAKTISK UDFØRSEL AF SKOLETRAFIKUNDERSØGELSEN UNDERSØGELSE BLANDT ELEVER TRANSPORT TIL/FRA SKOLE PASSEREDE KRYDS BENYTTEDE VEJE OPLEVEDE TRYGHED PÅ SKOLEVEJEN UNDERSØGELSE BLANDT ANSATTE TRANSPORT TIL/FRA ARBEJDE PASSEREDE KRYDS BENYTTEDE VEJE OPLEVEDE TRYGHED PÅ VEJ TIL ARBEJDE Mariagerfjord Kommune Park og Trafik Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf raadhus@mariagerfjord.dk Ref.: Birgit Krogh Alminde Direkte tlf bialm@mariagerfjord.dk Dato: Personlig henvendelse: Rådhuset i Arden Østergade Arden Side 1 af 21

3 1. Indledning Skoletrafikundersøgelsen har til formål at belyse transportmiddelvalget og den oplevede tryghed på skolevejene hos elever, forældre og ansatte ved Bymarkskolen i Hobro. Der søges svar på fordelingen af anvendte transportmidler for trafikken til/fra skolen, cyklisters brug af cykelhjelm, passerede kryds og benyttede veje på skoleruten, elevernes selvtransport samt oplevede tryghed på skolevejene. Undersøgelsen er udført som et led i forbedring af trafiksikkerheden ved Bymarkskolen, hvor der i perioden juni 2013 til december 2013 bliver foretaget væsentlige ændringer på de omkringliggende veje. Skolevejsprojekterne spænder bredt over etablering af cykelsti, forbedrede krydsningsmuligheder og markeringer på vejbanen. Den kommunale indsats med at forbedre vejenes fysiske forhold følges op med adfærdsregulerende tiltag, der samlet kan forbedre trafiksikkerheden på vejene ved Bymarkskolen. Forud for etableringen af de nye eller omdannede fysiske anlæg er denne skoletrafikundersøgelse udført blandt elever og ansatte. En passende tid efter færdiggørelsen af anlægsprojekterne foretages en tilsvarende skoletrafikundersøgelse til belysning af, hvorvidt de konkrete anlægsprojekter og den sideløbende adfærdsmæssige indsats har haft den ønskede effekt. Et andet mål med skoletrafikundersøgelsen er også at øge bevidstheden blandt trafikanterne på og ved vejene i skolens nærmiljø om, at deres transportadfærd og -vaner har betydning for trafiksikkerheden for alle, som færdes langs vejene. Ved mange skoler, heriblandt Bymarkskolen, opleves problemer med biltrafikken, og det er især om morgenen. Det har ført til, at kommunen er blevet bedt om af skolen og forældre at forbedre forholdene, men fysiske anlæg er ikke alene løsningen på alle problemerne. Ydermere er der behov for ændret adfærd, hvor flere cykler eller går til skole, og hvor forældre og ansatte i biler viser større hensyn. Fravælger flere bilen som transportmiddel til/fra skole, vil der være færre biler på vejene, mindre uheldsrisiko og bedre sikkerhed. Yderligere er fordelene ved bløde trafikantformer som gang og cykling bl.a. mere motion, bedre koncentration samt mindre miljøpåvirkning. Skoletrafikundersøgelsen består samlet set af en undersøgelse målrettet eleverne og en anden til de ansatte. Begge undersøgelser er udført som et online spørgeskema bestående af 22 spørgsmål i elevundersøgelsen og 18 i undersøgelsen for de ansatte. Elevundersøgelsen er udfyldt af forældrene sammen med deres barn. Bymarkskolen har i skoleåret 2012/ elever og 108 ansatte tilhørende på adressen på Søndre Ringvej i Hobro. Skolen har elever på klassetrin, og skoledistriktet dækker hovedparten af den sydlige del af Hobro samt områderne ved Skjellerup, Handest og Søndre Onsild. Med implementering af den nye skolestruktur ved skoleårets begyndelse steg elevtallet til over det dobbelte på Bymarkskolen. Side 2 af 21

4 2. Metode Flere forskellige forhold spiller ind på hvilken skolerute, der vælges, og hvordan trygheden opleves. Valget af transportform kan være påvirket af årstid, vejrforhold, tilgængeligt transportmiddel og hos eleverne forældrenes opfattelser af skolevejen. Dette er undersøgt gennem målrettede spørgsmål, som ansatte samt forældre sammen med deres barn har besvaret via spørgeskemaer på internettet. Besvarelser herfra er efterfølgende blevet analyseret samt afrapporteret i indeværende notat. 2.1 Spørgeskemaer Elevundersøgelsen indeholder 22 spørgsmål, hvor der søges afklaring på elevernes transportform, brug af cykelhjelm, benyttede kryds og veje, elevernes selvtransport samt deres og forældrenes syn på trygheden ved skolevejen. Yderligere har respondenterne angivet klassetrin og køn. De ansatte har besvaret spørgsmål omhandlende transportform på vej til/fra arbejdet på skolen, brug af cykelhjelm, benyttede kryds og veje samt deres syn på trygheden ved vejene. Derudover har respondenterne angivet alder og køn. Spørgeskemaerne er konstrueret således, at det ved de fleste spørgsmål har været nødvendigt at angive et svar på det pågældende spørgsmål, inden det næste kunne besvares. Dette har sikret fuldendte besvarelser samt givet anledning til, at respondenterne har skullet tage stilling til det konkrete spørgsmål. Spørgsmålene om respondenternes transportform til skolen kunne besvares med kategorierne,,, og Andet. Ved angivelse af Andet er respondenterne blevet bedt om at uddybe, hvilket transportmiddel de har anvendt. Til spørgsmålene relateret til passerede kryds og veje, som respondenterne transporterer sig langs, er nærtliggende kryds og veje angivet som svarmuligheder. Yderligere har det været muligt at angive flere end de på forhånd valgte givet med spørgeskemaet. For spørgsmålene om den oplevede tryghed gøres brug af en sekspunktsskala, da denne metode har vist sig at være særlig anvendelig for sådanne undersøgelser af følgende tre årsager: - Skalaen er tæt på den maksimale detaljeringsgrad for subjektive vurderinger, som de fleste mennesker kan overskue. - Respondenterne skal vælge mellem modsætningen tryg/ konkretiseret med kategorierne Meget tryg, Noget tryg, Lidt tryg, Lidt, Noget og Meget. Der er dermed ingen gylden middelvej eller et ved ikke svar. - En skala med rangordnede svarmuligheder fra 1 til 6 giver mulighed for at angive et gennemsnit for svarene, hvormed den oplevede tryghed kan sammenlignes blandt respondenterne. Side 3 af 21

5 Yderligere er der ved spørgsmålene relateret til den oplevede tryghed valgt først at spørge forældrene, så de giver deres vurdering til kende, inden børnene spørges. Denne metode er valgt for at minimere, at forældrene påvirker deres barn i vurdering af den oplevede tryghed langs skolevejen. 2.2 Praktisk udførsel af skoletrafikundersøgelsen Skoletrafikundersøgelsen er udført mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i perioden maj Undersøgelsesperioden er valgt ud fra at være dage i en typisk uge uden helligdage eller særlige aktiviteter såsom lejrskole eller lignende. Respondenterne er blevet bedt om at tage udgangspunkt i deres transport den pågældende dag i besvarelsen af spørgsmålene. Vejrforholdene disse dage karakteriseres som værende typiske for vejret i maj med både sol, opholdsvejr og regnbyger. Forud for og løbende under undersøgelsen har Bymarkskolen informeret elever, forældre og ansatte om den forestående skoletrafikundersøgelse via nyhedsbreve og intranettet. Via disse kanaler har forældrene og de ansatte også fået tilsendt et link til hhv. elevundersøgelsen og undersøgelsen blandt de ansatte, hvormed de efter et selvvalgt tidspunkt i undersøgelsesperioden har kunnet besvare spørgsmålene. Da de deltagende elever er fra klasse forventes læsefærdighederne hos de enkelte elever at være meget forskellige, hvorfor elevundersøgelsen er udfyldt af forældrene sammen med deres barn. Side 4 af 21

6 3. Undersøgelse blandt elever Ud af 521 elever fra Bymarkskolen besvarede 150 elever og deres forældre spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 29 %. Der er en lille overvægt af drenge blandt respondenterne, da de udgør 56 %. Dette gør sig også gældende for skolens generelle billede, hvor drengene udgør 53 % af det samlede elevtal. Fordelingen på klassetrin viser, at klasserne har været nogenlunde lige aktive med besvarelser pr. klassetrin. Derudover er der registeret 12 besvarelser fra 6. klassetrin og 1 fra I-klassen. 3.1 Transport til/fra skole I undersøgelsen skelnes mellem anvendte transportformer til og fra skolen den pågældende dag, hvor besvarelsen er udført, samt benyttelsen af forskellige transportformer i en typisk uge. Nedenfor fremgår transportmiddelvalget på besvarelsesdagen hos eleverne. Andet (Inliners) 1% Elevers transportform til skole 11% 13% 41% 34% Andet (Inliners) Figur 1: Fordeling af elevernes transportform til skole. Side 5 af 21

7 Elevers transportform fra skole Andet (Inliners) 1% 34% 13% 18% 34% Andet (Inliners) Figur 2: Fordeling af elevernes transportform hjem fra skole eller SFO. Den primære transportform for eleverne til og fra Bymarkskolen foregår med bil. Om morgenen bliver mere end 4 ud af 10 elever kørt i skole i bil, hvorimod det tal er lidt lavere i eftermiddagstimerne. Den næstmest benyttede transportform er cykling, hvilket lidt mere end 3 ud af 10 elever gør om morgenen og en anelse flere om eftermiddagen. Hos de resterende elever går lidt mere end 1 ud af 10 elever til skolen og 1 ud af 10 elever kører med bus. Disse tal stiger om eftermiddagen. Yderligere er 1 elev kommet til og fra skole på inliners. I morgentimerne udgør transport med motoriserede køretøjer (bil og bus) over halvdelen af skoletrafikken til Bymarkskolen (52 %), og om eftermiddagen falder dette tal til lidt under halvdelen (47 %). Bustransporten formodes primært at være hos de befordringsberettede elever, der som følge af afstanden mellem hjemmet og skolen tilbydes transport med bus. Gang og cykling vurderes ikke at være et reelt transportalternativ til disse elever. Om morgenen køres 41 % af eleverne i bil til skole, og 34 % hentes i bil om eftermiddagen. Dette viser, at en stor del af skoletrafikken foregår med bil, hvilket bidrager til, at der er mange biler på vejene i skolens nærmiljø. For nogle af eleverne vil bilen sandsynligvis være deres eneste transportmulighed til skolen, men andre ville kunne gå eller cykle til og hjem fra skole. Valget af bilen som fortrukne transportmiddel kan også skyldes, at de føler sig ge i trafikken. Andre parametre såsom afstand, forældres videre transport samt tid kan naturligvis også spille ind. Side 6 af 21

8 Figur 3 viser, at det primært er de yngste elever, som køres i skole i bil, og forholdsvist få elever i 0. og 1. klasse går eller cykler til skole. Omkring 2. og 3. klasse skifter tendensen, og fra 3. klasse er den primære transportform for eleverne cykling. Dette stemmer meget godt overens med, at de ældre aldersgrupper er de mest hyppige cyklister. Blandt de cyklende elever angiver alle, at de bruger cykelhjelm på turen mellem skolen og hjemmet Anvendelse af transportform opgjort på klasse Andet (Inliners) 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse I-klassen Figur 3: Fordeling af anvendte transportformer opgjort på klassetrin. I en typisk uge fordeler anvendelsen af de forskellige transportformer som præsenteret i figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anvendelse af transportformer i en typisk uge Andet (Inliners) Ingen 1-2 dage 3-4 dage Alle Figur 4: Fordeling af svar om anvendelse af forskellige transportformer i en typisk uge. Side 7 af 21

9 Figur 4 viser, at 9 % af eleverne går, 18 % cykler, 26 % bliver kørt i bil og 12 % kørt med bus alle ugens dage til/fra skole. Disse betegnes som faste benyttere af de pågældende transportmidler. Foruden de faste benyttere findes også lejlighedsvise benyttere, hvilke er de elever, der bruger de pågældende transportformer 1-2 eller 3-4 dage om ugen. Heriblandt svarer 23 %, at de af og til går, 28 % cykler, 36 % bliver kørt i bil og 8 % er med bus. Yderligere er der en gruppe elever, som ikke anvender de pågældende transportformer af den ene eller anden årsag. Et skift i transportmiddelvalget vurderes at være størst blandt de lejlighedsvise benyttere, hvorfor en indsats blandt disse kan flytte elever fra bilerne til cykel. Derved kan der komme færre biler og bedre sikkerhed på vejene nær skolen. Færdselsundervisning og træning i trafikken kan gøre børn mere fortrolig med at færdes sikkert i trafikken samt udvikle god trafikadfærd til gavn for dem selv og andre. 3.2 Passerede kryds De mest benyttede kryds på skolevejene er krydsene mellem Mariagervej / Søndre Ringvej, hvilket 38 % af eleverne passerer på deres skolevej, og Randersvej / Søndre Ringvej, som 37 % passerer på vej til/fra skole. Dette illustreres af figur 5. 40% Passerede kryds på skolevej 35% 30% 25% 20% 15% Antal elever opgjort i procent 10% 5% 0% Mariagervej / Søndre Ringvej Randersvej / Søndre Ringvej Mariagervej / Østervang Brogade / Mariagervej Mariagervej / Amerikavej Figur 5: Fordeling af svar om passerede kryds på skolevejen. Figur 6 viser, at størstedelen af de elever, som passerer krydsene Mariagervej / Søndre Ringvej og Randersvej / Søndre Ringvej, kommer til skole i bil, hvilket bidrager til, at der er mange biler på Søndre Ringvej foran skolen. Side 8 af 21

10 60 Passerede kryds opgjort efter transportform Andet (Inliners) 0 Mariagervej / Randersvej / Søndre Ringvej Søndre Ringvej Mariagervej / Østervang Brogade / Mariagervej Mariagervej / Amerikavej Figur 6: Fordeling af passerede kryds opgjort efter transportform og antal elever. Side 9 af 21

11 3.3 Benyttede veje De mest benyttede veje er Søndre Ringvej, Mariagervej mellem Søndre Ringvej og Langelandsvej, Bymarks Allé, Østervang og Håndværkerparken, som alle anvendes af over 15 % af eleverne på deres skolevej. Dette tydeliggøres i figur 7. 45% Benyttede veje på skolevej 40% 35% 30% 25% 20% Antal elever opgjort i procent 15% 10% 5% 0% Figur 7: Fordeling af svar om veje, som eleverne transporterer sig langs på skolevejen. Figur 8 viser, at størstedelen af de elever, som transporterer sig langs Søndre Ringvej køres i skole i bil. En betydelig del af skoletrafikken på Søndre Ringvej sker også med cykel, hvorimod transport som gang og med bus foregår i mindre omfang. Dette understøtter, at en markant del af trafikken på Søndre Ringvej skyldes befordring af elever til skolen. Side 10 af 21

12 Benyttede veje opgjort efter transportform Andet (Inliners) Figur 8: Fordeling af benyttede veje opgjort efter transportform og antal elever. Ikke overraskende benyttes kryds og veje i skolens nære omgivelser af flest elever. Figur 6 og 8 viser også, at en betydelig del af trafikken i disse kryds og de påpegede veje foregår med motoriserede køretøjer. 3.4 Oplevede tryghed på skolevejen Generelt er forældrene mere ge end eleverne for elevernes færdsel på skolevejen, hvilket fremgår af tabel 1. 1 Meget tryg 2 Noget tryg 3 Lidt tryg 4 Lidt 5 Noget 6 Meget Forældre ,8 9 % 23 % 11 % 19 % 18 % 21 % Elever ,0 19 % 31 % 10 % 19 % 14 % 7 % Tabel 1: Svarfordeling over den oplevede tryghed på skolevejen hos forældre og elever. Gns. Side 11 af 21

13 Den gennemsnitlige tryghed hos forældrene er 3,8 og tangerer derfor til, at forældrene samlet set føler sig lidt ge ved deres barns vej til skolen. Hos eleverne er den gennemsnitlige tryghed 3,0, hvilket markerer, at de er lidt trygge ved skolevejen og føler sig en anelse tryggere langs vejene, end forældrene gør. Oplysningerne i tabel 1 er primært indsamlet til vurdering af, om tryghedsopfattelserne er blevet bedre efter gennemførelse af de fysiske og adfærdsmæssige tiltag. Figur 9 viser den oplevede tryghed hos forældrene opgjort efter transportform. 40 Oplevede tryghed hos forældre Andet (Inliners) 0 1: Meget tryg 2: Noget tryg 3: Lidt tryg 4: Lidt 5: Noget 6: Meget Figur 9: Fordeling af svar om tryghed hos forældrene opgjort efter transportform. Forældrene til elever, der går eller køres med bus, er mest trygge, og de forældre, der kører deres barn i skole, er mest ge. Søjlediagrammet i figur 9 viser, at størstedelen af forældrene til de gående elever er meget eller noget trygge ved barnets skolevej. Hos forældrene til de cyklende elever er tryghedsoplevelsen noget mere jævnt fordelt med en lille overvægt af noget trygge forældre. Forældrene, som kører barnet i skole i bil, er betydeligt mere ge for skolevejen, og størstedelen af disse forældre angiver, at de er meget ge. Tryghedsopfattelserne hos forældrene, hvis barn transporteres med bus, spreder sig forholdsvis jævnt over samtlige kategorier. Forældrenes oplevede tryghed på skolevejen kan være en medvirkende årsag til, at mange elever køres i bil til/fra skolen. 69 % af forældrene angiver, at valget af transportmiddel er afhængig af deres syn på skolevejens sikkerhed, hvilket indikerer, at mere trygge forhold kan flytte elever fra bil til cykel eller gang. 55 % af eleverne er selvtransporterende, hvilket vil sige, at barnet transporterer sig alene uden følge med en voksen til/fra skole. Blandt de ikke-selvtransporterende elever angiver forældrene, at 68 % af eleverne selv skulle transportere sig til/fra skole, hvis forælderen oplevede skolevejen mere tryg. Dette kan indikere, at en betydelig del af skoleeleverne Side 12 af 21

14 burde kunne gå eller cykle til/fra skole frem for at blive kørt i bil, hvormed der kan komme færre biler og bedre oplevet tryghed på skolevejene. Forældrenes syn på skolevejens tryghed kan påvirke barnets tryghedsopfattelse. Positiv italesættelse og fælles trafiktræning imellem forældre, barn og skole kan styrke gode trafikvaner og forbedre trafiksikkerheden. Hos eleverne opfattes skolevejen mere tryg, hvilket illustreres af figur 10. Oplevede tryghed hos elever Andet (Inliners) 0 1: Meget tryg 2: Noget tryg 3: Lidt tryg 4: Lidt 5: Noget 6: Meget Figur 10: Fordeling af svar om tryghed hos elever opgjort efter transportform. Figur 10 viser, at eleverne generelt er mere trygge end deres forældre ved skolevejen. De fleste gående elever føler sig meget eller noget trygge ved skolevejen, og hos de cyklende elever angiver størstedelen, at de føler sig noget trygge. Over halvdelen af eleverne, der køres med bus, angiver, at de er meget eller noget trygge ved skolevejen, og de resterende fordeler sig nogenlunde jævnt. Opfattelsen af tryghed hos elever, som køres i skole i bil, er forholdsvis spredt. Dog er en betydelig del af de noget og meget ge elever, som køres i bil. Eftersom de biltransporterende elever udgør de fleste respondenter, placerer gruppen sig højt for alle tryghedskategorier i forhold til de øvrige transportformer. Side 13 af 21

15 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Gennemsnitlige oplevede tryghed fordelt efter transportform Andet (Inliners) Figur 11: Gennemsnitlige oplevede tryghed hos forældre og elever opgjort efter transportform. Forældre Elever Figur 11 viser den gennemsnitlige fordeling af den oplevede tryghed hos forældre og eleverne fordelt efter de forskellige transportformer. Forældrene er umiddelbart mere ge end eleverne, uanset hvordan deres barn kommer i skole. De mest ge forældre er dem, hvis børn køres i skole med bil, og de mindst ge er forældre til de gående elever. Den gennemsnitlige fordeling af den oplevede tryghed hos eleverne følger tilnærmelsesvis fordelingen hos forældrene, dog er eleverne generelt tryggere ved skolevejen. Blandt de ge lokaliteter angiver forældrene og eleverne bl.a. krydsningspunkterne Randersvej / Søndre Ringvej, Mariagervej /Søndre Ringvej, Mariagervej / Amerikavej, Mariagervej /stien fra Kirketoften, Mariagervej / Langelandsvej samt vejene Søndre Ringvej ved skolen, Mariagervej og Langelandsvej. Flere af de påpegede lokaliteter indgår det foreståede anlægsarbejde med forbedring af skolevejene ved Bymarkskolen. Side 14 af 21

16 4. Undersøgelse blandt ansatte Ud af 108 ansatte på Bymarkskolen besvarede 20 ansatte spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 19 %. Der er en klar overvægt af mænd i undersøgelsen, da de udgør 70 % af de medvirkende ansatte. Dette er ikke repræsentativt for Bymarkskolen som helhed, eftersom 29 % af samtlige ansatte er mænd. Fordelingen på aldersgrupperne viser, at de 50 årige og ældre har været flittigst til at deltage i undersøgelsen, da 11 af respondenterne tilhører denne aldersgruppe. Derudover er der registreret 5 besvarelser blandt de årige og 4 besvarelser blandt de 35 årige og yngre. 4.1 Transport til/fra arbejde I undersøgelsen skelnes mellem anvendte transportformer til og fra skolen den pågældende dag, hvor besvarelsen er udført, samt benyttelsen af forskellige transportformer i en typisk uge. Nedenfor fremgår transportmiddelvalget på besvarelsesdagen hos de ansatte. 0% Ansattes transportform til arbejde Andet (Scooter) 10% 5% 20% Andet (Scooter) 65% Figur 12: Fordeling af de ansattes transportform til arbejdet på skolen. Side 15 af 21

17 Ansattes transportform fra arbejde 0% Andet (Scooter) 10% 10% 60% 20% Andet (Scooter) Figur 13: Fordeling af de ansattes transportform fra arbejdet på skolen. De fleste ansatte kører i bil til/fra arbejdet på Bymarkskolen, og den næstmest benyttede transportform hos de ansatte er cykling. Hos de cyklende bruger 71 % cykelhjelm, og derudover angiver ikke-brugere, at de ikke bruger cykelhjelm på korte ture samt fravælger den, da de finder cykelhjelmen grim. Yderligere går nogle, og andre kører på scooter. Ingen har svaret, at de kører med bus. Forskellen mellem de ansattes transportform om morgenen og eftermiddagen er marginal, da kun en enkelt respondent angiver, at vedkommende køres i bil hen på arbejde og går hjem. Transport med motoriserede transportmidler udgår størstedelen (75 %) af de ansattes trafik til skolen om morgenen. Eftersom næsten alle ansatte anvender de samme transportformer om eftermiddagen, består majoriteten af trafikken fortsat af transport med bil eller scooter (70 %). De ansatte kommer givetvist fra et stort opland, hvorfor transport med bil for nogle af de ansatte er deres eneste reelle mulighed for at komme på arbejde. Hvis figur 12 og 13 er kendetegnende for det generelle billede af de ansattes trafik til skolen, indikerer det en betydelig mængde biler på vejene ved skolen. 85 % af de ansatte svarer desuden, at valget af transportmiddel ikke er afhængigt af deres syn på vejens trafiksikkerhed, hvilket indikerer, at muligheden for transportalternativer er begrænsede hos de fleste ansatte. Side 16 af 21

18 100% Anvendelse af transportformer i en typisk uge 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ingen 1-2 dage 3-4 dage Alle 20% 10% 0% Andet (Scooter) Figur 14: Fordeling af svar om anvendelse af forskellige transportformer i en typisk uge. Figur 14 viser, at 50 % af de ansatte går, 15 % cykler, 45 % kører i bil og 0 % kører på scooter alle ugens dage til/fra arbejde. Disse betegnes som faste benyttere af de pågældende transportmidler. Foruden de faste benyttere findes også de lejlighedsvise benyttere, hvilke er de ansatte, der bruger de pågældende transportformer 1-2 eller 3-4 dage om ugen. Heriblandt svarer 10 %, at de af og til går, 15 % cykler, 25 % kører i bil og 10 % kører med scooter. Yderligere er der en gruppe af ansatte, som ikke anvender de pågældende transportformer af den ene eller anden årsag. Potentialet til at fravælge bilen som det foretrukne transportmiddel vurderes at være størst blandt de lejlighedsvise benyttere, hvorfor en indsats blandt disse kan medvirke til færre biler og bedre sikkerhed på vejene ved skolen. 4.2 Passerede kryds De mest benyttede kryds på skolevejene er krydsene mellem Randersvej / Søndre Ringvej, som 55 % passerer på vej til/fra arbejde, Mariagervej / Østervang, hvilket 35 % passerer, og Brogade / Mariagervej 30 % kommer igennem. Dette illustreres af figur 15. Side 17 af 21

19 60% Passerede kryds på vej til/fra arbejde 50% 40% 30% 20% Antal ansatte opgjort i procent 10% 0% Mariagervej / Søndre Ringvej Randersvej / Søndre Ringvej Mariagervej / Østervang Brogade / Mariagervej Figur 15: Fordeling af svar om passerede kryds på vej til arbejde på skolen. Mariagervej / Amerikavej Figur 16 viser, at størstedelen af de ansatte, som passerer krydset Randersvej / Søndre Ringvej, kører i bil. Desuden er det værd at bemærke, at de gående ikke passerer kryds på deres vej til skolen. En højere deltagerprocent ville have givet et mere nuanceret billede af den faktiske trafik, som de ansatte har i forbindelse med transport mellem bopæl og arbejdspladsen. 12 Passerede kryds opgjort efter transportform Andet (Scooter) 0 Mariagervej / Randersvej / Søndre Ringvej Søndre Ringvej Mariagervej / Østervang Brogade / Mariagervej Mariagervej / Amerikavej Figur 16: Fordeling af passerede kryds opgjort efter transportform og antal ansatte. Side 18 af 21

20 4.3 Benyttede veje De mest benyttede veje er Søndre Ringvej mellem Randersvej og skolen, Bymarks Allé, Brogade og Østervang, der alle anvendes af mindst 25 % af de ansatte. Dette tydeliggøres i figur % Benyttede vej til/fra arbejde 50% 40% 30% 20% 10% Antal ansatte opgjort i procent 0% Figur 17: Fordeling af svar om veje, som de ansatte transporterer sig langs på vej til arbejde. Figur 18 viser, at størstedelen af de ansatte, som transporterer sig langs Søndre Ringvej kører i bil. De gående og cyklende ansatte benytter sig primært af de mindre veje i skolens nærområde, hvilket formentligt hænger sammen med, at flere af dem har bopæl ved de omkringliggende veje. Der er i undersøgelsen ikke inkluderet respondenternes hjemadresse, hvilket ville have været interessant at sammenholde resultaterne med. Side 19 af 21

21 Benyttede veje opgjort efter transportform Andet (Scooter) Figur 18: Fordeling af benyttede veje opgjort efter transportform og antal ansatte. Som ved elevundersøgelsen er det ikke bemærkelsesværdigt, at kryds og veje i skolens nære omgivelser benyttes af flest ansatte. Figur 16 og 18 viser også, at en betydelig del af trafikken i disse kryds og de påpegede veje foregår med motoriserede køretøjer. 4.4 Oplevede tryghed på vej til arbejde De ansatte føler sig mere trygge ved vejene end forældrene og eleverne, hvilket fremgår af tabel 2 sammenholdt med tabel 1. 1 Meget tryg 2 Noget tryg 3 Lidt tryg 4 Lidt 5 Noget 6 Meget Ansatte ,2 30% 40% 15% 10% 5% 0% Tabel 2: Svarfordeling over den oplevede tryghed på vej til skolen hos ansatte. Gns. Den gennemsnitlige tryghed hos de ansatte er 2,2, hvilket indikerer, at de føler sig noget trygge ved færdsel på vej til/fra arbejdet. Ingen ansatte har svaret, at de føler sig meget ge, og blot 3 har anført, at de føler nogen grad af hed ved trafikken nær skolen. Side 20 af 21

22 Figur 19 viser den oplevede tryghed hos de ansatte opgjort efter transportform. 12 Oplevede tryghed hos ansatte Andet (Scooter) 0 1: Meget tryg 2: Noget tryg 3: Lidt tryg 4: Lidt 5: Noget 6: Meget Figur 19: Fordeling af svar om tryghed hos de ansatte opgjort efter transportform. Langt de fleste ansatte føler sig meget eller noget trygge ved vejene til arbejdet på skolen. Grundet den lave deltagelse i undersøgelsen blandt de ansatte er der for få svar til at kunne vurdere, hvorvidt der er en signifikant sammenhæng mellem den valgte transportform og tryghedsoplevelsen samt om fordelingen præsenteret i figur 19 er repræsentativ for den samlede stabel af ansatte. Figur 20 viser den gennemsnitlige fordeling af den oplevede tryghed hos de medvirkede ansatte fordelt efter de forskellige transportformer. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Gennemsnitlige oplevede tryghed fordelt efter transportform Andet (Scooter) Ansatte Figur 20: Gennemsnitlige oplevede tryghed hos de ansatte opgjort efter transportform. Blandt de ge lokaliteter angiver de ansatte bl.a. krydset Randersvej / Søndre Ringvej samt vejene Søndre Ringvej ved skolen og Mariagervej. Disse påpegede lokaliteter indgår det foreståede anlægsarbejde med forbedring af skolevejene ved Bymarkskolen. Side 21 af 21

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Cykellommer. Spørgeundersøgelse om tryghed, tilfredshed, mv. Søren Underlien Jensen. Juli 2009

Cykellommer. Spørgeundersøgelse om tryghed, tilfredshed, mv. Søren Underlien Jensen. Juli 2009 Cykellommer Spørgeundersøgelse om tryghed, hed, mv. Søren Underlien Jensen Juli 9 Scion-DTU Diplomvej 7 8 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning.... Indledning.... Metode.... Spørgeramme.... Praktisk

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen

Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Abstrakt. Baggrund og formål

Abstrakt. Baggrund og formål Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008. Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Notat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen:

Notat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen: Notat Projekt Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune 2007 Kunde Haderslev Kommune Emne Skolevejsanalyse Fra Rambøll Nyvig Til Haderslev Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Skolevejsundersøgelse 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Analyse...7 3.1 Respondenter...7 3.1.1 Usikkerhed...9

Læs mere

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen.

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-34 Allerød Køge Kommune EVALUERING AF KAMPAGNE Telefon 48 Fax 48 43 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Aktiv Transport 14. december 9 1. Indledning

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010

skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 1 skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 2 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 3 Hvorfor Har vi lavet en skolevejsanalyse?

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Syvstjerneskolen...2 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...2 1.2 Besvarelsesprocenter...3 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Solbjergskolens Trafikpolitik

Solbjergskolens Trafikpolitik Solbjergskolens Trafikpolitik Forord Trafikpolitikken opstiller mål for både færdselsundervisning og sikker skolevej på Solbjergskolen. Trafikpolitikken omhandler retningslinjer og forudsætninger for,

Læs mere

UDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018

UDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018 UDKAST Vejle Kommune Trafiksikkerhedsplan 2018-2020 Bilagsrapport 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 SAMMENFATNING... 3 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik. Trafikpolitik for Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, det kræver en målrettet indsats fra dem der benytter skolen. Rådet for Sikker

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen: Skoleelevers transportadfærd i Gladsaxe Kommune

Resultater fra undersøgelsen: Skoleelevers transportadfærd i Gladsaxe Kommune Teknisk notat Resultater fra undersøgelsen: Skoleelevers transportadfærd i Gladsaxe Kommune Kræftens Bekæmpelse, september 2015 Projektmedarbejder Louise Ulff-Møller Nielsen Forebyggelse & Oplysning, Fysisk

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen 1 Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen Kære forældre Haldum-Hinnerup Skolen har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig gøre skolens elever til

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2016

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2016 Notat Skoletransportvaner i Odense Kommune 2016 Baggrund Børns transport til skole er meget vigtig flere skal gå og cykle til skole, da det er godt i forhold til trafikken, sundheden og evnen til indlæring.

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 3 Skolevejsanalyse 4 Skolens trafikpolitik 5 På vej 6 Undervisning 10 Rollemodel 14 Samarbejde 16 Forord I henhold

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S Skolevejsanalyser 1 10-03-2016 Lárus Ágústsson, COWI A/S Indhold Skolevejsanalyser kan omfatte følgende elementer: Udarbejdelse af fakta-ark for samtlige skoler i kommunen Gennemførelse af internetbaseret

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Forældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole

Forældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole Forældrefolder Trafikpolitik 2014 Hadbjerg Skole Trafikpolitik for Hadbjerg Skole Kære forældre Hadbjerg Skole har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen

Læs mere

Trafikpolitik. på Frederiksborg Byskole

Trafikpolitik. på Frederiksborg Byskole Trafikpolitik på Frederiksborg Byskole Trafikpolitik Frederiksborg Byskole ønsker, at skolens elever kan færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen arbejder for, at alle elever er selvtransporterende til

Læs mere

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tårnby Kommune. Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO

Tårnby Kommune. Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 SKOLEVEJSANALYSE... 4 2.1 RESPONDENTER... 4 2.2 TRANSPORTMIDDEL... 6 2.3 TRYGHED... 15 2.4 CYKELHJELM...

Læs mere

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Allerød Kommune NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Sammenfatning... 3 3 Analyse... 4 3.1 Usikkerhed... 4 3.2 Elevbesvarelser... 4 3.3 Transportmiddelvalg...

Læs mere

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2018

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2018 Notat Skoletransportvaner i Odense Kommune 2018 Baggrund Børns transport til skole er meget vigtig flere skal gå og cykle til skole, da det er godt i forhold til trafikken, sundheden og evnen til indlæring.

Læs mere

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige

Læs mere

Hornbæk Skole og SFO er

Hornbæk Skole og SFO er Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange

Læs mere

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Denne trafikpolitik er udarbejdet af Haldum-Hinnerup skolen i samarbejde med Trafik & Veje, Favrskov Kommune. Baggrunden for udarbejdelsen af politikken er et ønske om

Læs mere