Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Transkript

1 Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Morten Holland Heide Sagsnr.: Dok.: Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV). Søren Pind / Mette Kjølby Miller-Harris Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Vil ministeren kommentere artiklen Anmeld aldrig overgreb fra politiken.dk den 19. juli 2015 og samtidig redegøre for reglerne for udsættelse af retssager, herunder om der af hensyn til offeret er grænser for, hvor længe og hvor mange gange en retssag kan udsættes? Svar: 1. Det debatindlæg, der er nævnt i spørgsmålet, vedrører en konkret straffesag om seksuelle overgreb. Det fremgår af indlægget, at straffesagen er afgjort i byretten, men at dommen er anket til landsretten, hvor sagen er blevet udsat et antal gange. Jeg finder det af principielle grunde rigtigst ikke at kommentere konkrete sager, der verserer eller har verseret ved domstolene. 2. Justitsministeriet kan imidlertid mere generelt oplyse, at det fremgår af retsplejelovens 847, stk. 1, at retten kan udsætte hovedforhandlingen, inden den er begyndt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til retten selv eller på grund af andre omstændigheder, herunder tiltaltes flugt, hindringer for anklagemyndigheden, tiltalte, forsvareren, vidner eller skønsmænd, ændringer i tiltalen eller anmeldelse af nye beviser. Udsættelse af hovedforhandlingen kan bl.a. være nødvendig for at sikre, at retten får de fornødne oplysninger, herunder vidneforklaringer, til at træffe en korrekt afgørelse om, hvorvidt den tiltalte skal dømmes eller frifindes. Der er ikke ved lov fastsat en absolut grænse for, hvor mange gange en hovedforhandling må udsættes, eller hvor længe der må gå fra sagens modtagelse i retten til afsigelse af dom. Det fremgår imidlertid af retsplejelovens 843 a, stk. 1, at retten skal fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hovedforhandlingen skal så vidt muligt berammes inden for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Er sigtede varetægtsfængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst muligt. Ifølge bestemmelsens stk. 2 påhviler det anklagemyndigheden og forsvareren at tilrettelægge deres virke på en sådan måde, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. 2

3 3. Retsplejelovens 843 a blev indført ved lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger mv.), der bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger. I betænkningen (side ) overvejede Strafferetsplejeudvalget bl.a., om der i retsplejeloven burde fastsættes egentlige frister for den tid, der må gå fra rettens modtagelse af sagen med anklageskrift til dommens afsigelse i første instans. Udvalget pegede bl.a. på, at sagstyperne og de enkelte sager er meget forskellige. En frist, der i forhold til én sagstype kan anses for rimelig, ville kunne fremstå som urimelig i forhold til en anden. Udvalget fandt det ikke realistisk at opstille forskellige lovbestemte frister for forskellige sagstyper, fordi det bl.a. ville rejse spørgsmål om sagernes indbyrdes prioritering, som ikke egner sig til regulering i en mere præcis lovregel. Hertil kom, at det efter udvalgets opfattelse reelt ikke ville være muligt at udforme lovbestemte fristregler for domstolsbehandling således, at tilsidesættelse tillægges en konkret retsvirkning. Strafferetsplejeudvalget fandt på den baggrund, at der ikke bør fastsættes egentlige fristregler i retsplejeloven for behandlingen af straffesager ved domstolene, og at det således fortsat som det almindelige princip bør være op til retten at vurdere sagernes indbyrdes prioritering. I stedet foreslog udvalget, at den ovennævnte 843 a blev indført i retsplejeloven. Justitsministeriet tilsluttede sig Strafferetsplejeudvalgets overvejelser om lovregler med henblik på at fremme behandlingen af straffesager ved domstolene. Ministeriet bemærkede samtidig, at det efter ministeriets opfattelse i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt også at opstille vejledende målsætninger for domstolenes og de øvrige aktørers behandling af visse straffesager. Der henvises til pkt i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 78 fremsat den 27. februar Sådanne målsætninger for sagsbehandlingstiden, herunder for domstolenes sagsbehandlingstider, er bl.a. opstillet i volds- og voldtægtssager. For så vidt angår voldtægtssager vedtog Folketinget således den 4. juni 2004 folketingsbeslutning B 82 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling. Ifølge folketingsbeslutningen skal sagsbehandlingstiden for voldtægtssager være omfattet af en konkret målsætning. 3

4 På den baggrund blev der fastsat forskrifter om målsætninger for sagsbehandlingstiderne i voldtægtssager, som Justitsministeriet sendte til Folketingets Retsudvalg ved brev af 11. august For domstolene er målsætningen for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager angivet til 37 dage. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i retten, til hovedforhandlingen kan indledes, 30 dage, mens der er afsat 7 dage til hovedforhandling og domsafsigelse. 4. Det er efter Justitsministeriets vurdering vigtigt, at der er fokus på løbende at forbedre opfyldelsen af de opstillede målsætninger i bl.a. voldtægtssager, ligesom sagsbehandlingstiden i straffesager generelt ikke må være unødig lang. Det er vigtigt for både den tiltalte og forurettede i straffesager, at hver enkelt straffesag behandles rigtigt, effektivt og med den fornødne hurtighed. En forudsætning herfor er en effektiv og hurtig berammelse af sagerne ved domstolene. Justitsministeriet har de senere år løbende haft fokus på at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager. I 2013 blev der etableret et fælles toplederforum med deltagelse af rigspolitichefen, rigsadvokaten, direktøren for Domstolsstyrelsen, direktøren for kriminalforsorgen og Justitsministeriets departementschef, hvor der er særlig fokus på straffesagskæden. I regi af Toplederforum er der således udarbejdet en strategi, som indebærer, at retsvæsenet frem mod 2016 skal styrke det tværgående samarbejde i straffesagskæden, herunder bl.a. ved at øge digitaliseringen med henblik på at skabe en mere effektiv straffesagskæde. Domstolsstyrelsen har som led i dette arbejde bl.a. kortlagt årsagerne til, at retsmøder aflyses eller må omberammes. Det kan endvidere oplyses, at Justitsministeriet den 27. marts 2015 anmodede Domstolsstyrelsen om i samarbejde med Rigsadvokaten og forsvarsadvokaterne at komme med et oplæg til, hvordan berammelsen af straffesager kan optimeres, så sagerne behandles hurtigst muligt. Domstolsstyrelsen har på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et oplæg, der indeholder en række konkrete forslag, der på forskellig vis vil kunne medvirke til at begrænse antallet af udsættelser og omberammelser af straffesager. Oplægget indeholder endvidere en række forslag til at op- 4

5 timere berammelsen af straffesager. Oplægget er ved brev af 24. august 2015 sendt til Retsudvalget til orientering. 5