Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3 Stigende efterspørgsel på arbejdskraft og faldende ledighed 5 Mangel på kvalificeret arbejdskraft 6 Gruppen af ledige 7 Sygedagpenge 10 Formulering og læsning af mål og strategier 12 Mål og strategi for den borgerrettede indsats 13 Mål 1: Nedbringelse af ledighed 13 Mål 2: Reduktion i andelen på offentlig forsørgelse 14 Mål 3: Reduktion i varigheden på bestemte ydelser 14 Mål 4: Nedbringelse af antallet af unge ledige 15 Mål 5: Ny chance 16 Mål 6: Reducering i tilgangen til Ny chance 17 Mål 7: Øget beskæftigelsesfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund. 17 Mål 8: Reduktion af antallet af længerevarende sygedagpengesager 18 Mål 9: Reduktion i varigheden for sygedagpenge 18 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats 19 Mål 10: Øget antal af samarbejdsvirksomheder 19 Mål 11: Virksomheder får den efterspurgte service 19 Mål og strategi for at inddrage andre aktører 21 Mål 12: Brug af andre aktører 21 Oversigt over udfordringer og mål 22 Budget for beskæftigelsesindsatsen 24 Tillæg til beskæftigelsesplanen: Bevilling til ekstra jobkonsulent i den beskæftigelsesrettede indsats overfor indvandrere 24 Det lokale Beskæftigelsesråds plan for den virksomhedsrettede indsats 27 Bilagsliste 2731 Litteraturliste 39 1

3 Formalia og indledning Beskæftigelsesplanen er en 1-årig plan, som beskriver de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Høje-Taastrup Kommune står overfor det kommende år, hvilke mål der sættes for indsatsen, samt hvilke overordnede strategier indsatsen skal bestå af. Planen er udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune, der alene er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Jobcenter Høje-Taastrup er således et såkaldt pilotjobcenter. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet i henhold til de krav til, som er beskrevet i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 161 af 22. februar 2007 om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats, Planen er struktureret med udgangspunkt i den af Arbejdsmarkedsstyrelsen udsendte Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2008, og indeholder dermed de obligatoriske afsnit: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi for den borgerrettede indsats Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Mål og strategi for at inddrage andre aktører Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg til beskæftigelsesplanen: Bevilling til ekstra jobkonsulent til indsats overfor indvandrere og efterkommere. Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for virksomhedsrettede initiativer Høje-Taastrup Kommune har ud over disse påkrævede afsnit fundet det relevant at tilføje følgende afsnit: Formalia og indledning Formulering af mål og strategier Oversigt over udfordringer og mål. Jobcenter Høje-Taastrup varetager kommunens beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige og de kommunale målgrupper, herunder kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af introduktions- og ledighedsydelse, ansatte i fleksjob, løntilskudsjob til førtidspensionister (tidligere skånejob) og integrationsborgere uden ydelse. Endvidere varetager jobcentret beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af virksomhedspraktikker, job med løntilskud og fleksjob, etablering af voksenlærlinge pladser m.m. Jobcenter Høje-Taastrup forventer at skulle servicere ca borgere i

4 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen På baggrund af rådgivning fra Beskæftigelsesrådet (BER) og de Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2008: Indsatsområde 1: Styrket indsats for, at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Indsatsområde 2: Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Mål 1: 25 pct. af målgruppen skal i job eller ordinær uddannelse. Mål 2: Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv 15 pct. af tiden. Mål 3: Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. NB: Ny Chance indsatsen løber frem til den 30. juni 2008, hvorfor nedenstående mål har deadline den 1. juli Jobcentrene skal også resten af året have fokus på indsatsen overfor målgruppen, der omfatter kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været ledige i mere end et år. Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktions, ydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedsat i forhold til året før. De udmeldte mål er retningsgivende for Jobcenter Høje-Taastrups planlægning af beskæftigelsesindsatsen. Der er således mulighed for at udmønte og tilrettelægge indsatsen, således at indsatsen afspejler de lokale udfordringer, som Jobcenter Høje- Taastrup står overfor. 3

5 Beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I analysen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer er der taget udgangspunkt i de regionale såvel som de lokale udfordringer. Ud over disse konkrete udfordringer er der opstillet tre mere overordnede udfordringer, som Jobcenter Høje-Taastrup skal tage op i de kommende år. Jobcenter Høje-Taastrup skal være kendt som en troværdig og effektiv organisation med et højt serviceniveau overfor borgere såvel som virksomheder. Jobcenter Høje-Taastrup bidrager til at ledige bliver en attraktiv arbejdskraft for virksomhederne. Som pilotjobcenter har Jobcenter Høje-Taastrup kontakt til samtlige ledige borgere i kommunen. Det giver særlig mulighed for at samtænke jobcenterindsatsen med øvrige politikområder (sundhedspolitik, socialpolitik, erhvervspolitik mv.), hvilket skaber optimale vilkår for en helhedsorienteret beskæftigelsespolitik. Ud over de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som skitseres i nedenstående, er det væsentligt at gøre opmærksom på, at Jobcenter Høje-Taastrup, ligesom andre jobcentre, står overfor udfordringer af anden art. Det drejer sig eksempelvis om at få implementeret nye it-systemer, kompetenceudviklet personale til nye opgaver og rekrutteret nye medarbejdere til vakante stillinger. Dertil ses der en selvstændig udfordring i at holde trit med de mange lovændringer og nye regler, som løbende kommer på området. Dette er ikke udfordringer, som behandles i beskæftigelsesplanen. Der gøres imidlertid opmærksom herpå, da det fortæller noget om de vilkår, som jobcentret arbejder under, hvorved det har betydning for f.eks. hvor ambitiøse mål, der kan formuleres, og hvilke strategier, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med udmøntningen af beskæftigelsesplan De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Høje-Taastrup Kommune, som analyseres i dette afsnit, kan sammenfattes som følger: 4

6 Landsdækkende og regionale udfordringer Sikre at arbejdskraftudbudet er så stort som muligt. Sikre at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for. Lokale udfordringer: Få flere ledige i beskæftigelse og selvforsørgelse, og få nedbragt varigheden af ledigheden. Matche en stigende efterspørgsel på arbejdskraft med uddannelse med en ledighedsgruppe hvor ufaglærte dominerer der er med andre ord et misforhold mellem de lediges kvalifikationer og arbejdsgivernes behov Arbejdsstyrken falder (flere ældre forlader arbejdsstyrken, end der kommer unge ind færre skal forsørge flere). Målgruppe specifikke udfordringer: Andelen af unge ydelsesmodtagere er højere end i resten af Østdanmark. Beskæftigelsesfrekvensen er højere for danskere end personer med anden etnisk herkomst end dansk. Samtidig vil sidstnævnte komme til at udgøre en voksende andel af personer i den erhvervsaktive alder. Gruppen af svage ledige, der er vanskelig både at få i forudgående beskæftigelsesrettede aktiviteter og i ordinær beskæftigelse, vil komme til at udgøre en stadig større andel af de ledige. Ministerens Ny chance-mål skal indfris. Antallet af sygedagpengesager vil stige i takt med, at arbejdspresset på de beskæftigede stiger, og efterhånden som de svagere ledige kommer ud på arbejdsmarkedet. Stigende efterspørgsel på arbejdskraft og faldende ledighed Udviklingen på arbejdsmarkedet er generelt kendetegnet ved, at beskæftigelsen stiger, mens ledigheden er rekordlav. I Østdanmark faldt ledigheden fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 med 15,4 pct. og ligger nu på 4,3 pct. I Høje-Taastrup Kommune er der sket et fald på 18 pct. fra 2005 til I 1. kvartal 2007 lå ledighedsgraden i procent af arbejdsstyrken på 4,5 ptc. svarende til antal ledige. 1 Den stigende efterspørgsel på arbejdskraft skaber gunstige muligheder for at få ledige i beskæftigelse og få ledige borgere i selvforsørgelse. At have borgere på indkomsterstattende ydelser er dyrt for samfundet, så enhver mulighed for at reducere antallet og varigheden på indkomsterstattende ydelser skal følges op. I denne forbindelse er Beskæftigelsesministerens første mål om at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed relevant. Fra 2005 til 2006 er gruppen faldet med 11,3 pct. i kommunen, men den udgør en højere andel af arbejdsstyrken i kommunen end i resten af Østdanmark (hhv. 3,4 pct. og 2,7 pct.). 2 Høje-Taastrup Kommune har dermed en klar udfordring i beskæftigelsesministerens første mål. Udfordringen for Høje-Taastrup Kommune ligger først og fremmest i grupperne af dagpenge-, kontanthjælp- og sygedagpengemodtagere, da det er i disse grupper der er flest borgere. I nedenstående tabel kan Jobcenter Høje-Taastrup sammenlignes med Ishøj-Vallensbæk jobcenter. Ishøj-Vallensbæk Jobcenter er i samme klynge af sammenlignelige jobcentre som Jobcenter Høje-Taastrup, hvilket vil sige, at disse to 1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2007, side 5. 2 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2007, side

7 jobcentre til en vis udstrækning har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. 3 Dertil indgår de to jobcentre i vestegnssamarbejdet. NB: Ifølge tabellen er der siden 2005 sket en stigning på 18,3 pct. i overførselsindkomster på revalidering. Jobcenter Høje-Taastrup er i øjeblikket i dialog med Beskæftigelsesregion Hovedstaden Sjælland, som har udgivet opgørelsen, da billedet på revalideringen ikke stemmer overens med jobcentrets egne opgørelser (her ses der ikke en stigning). Der arbejdes således på at udrede, hvordan udviklingen reelt har været på området. Antal modtagere af udvalgte overførselsindkomster 4. kvartal 2006 samt udvikling i forhold til samme kvartal året før. Arbejds- Kontant- Syge- Revalidering Ledighedsydelse Jobcenter løsheds- og starthjælp dagpenge dagpenge Høje-Taastrup Antal Udvikling -26,1 % -6,4 % 5,9 % 18,3 % -17,9 % Ishøj- Antal Vallensbæk Udvikling -24,6 % -17,9 10,3 % -15,8 % -7,8 % Østdanmark Antal Udvikling -26 % -13,6 % 4,1 % -13,3 % 1,1 % Hele landet Antal Udvikling -26,7 % -13,3 % 3,8 % -8,4 % -1,2 % Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2007, side 6. Et opmærksomhedspunkt for Høje-Taastrup Kommune i forbindelse med varigheden er kontanthjælpsmodtagerne ca. 23 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i 2006 havde været på ydelsen i over 5 år. 4 Dette gælder kun for ca. 2 pct. af dagpengemodtagerne. Udviklingen i Østdanmark har ført til en stigende efterspørgsel på arbejdskraft, som er blevet så stor, at der tales om et pres på arbejdsmarkedet. Dette pres forventes at fortsætte de næste år, bl.a. som følge af at store årgange vil trække sig ud af arbejdsmarkedet, mens de årgange, som kommer ind, vil være betydeligt mindre. Denne problematik vil også gøre sig gældende i Høje-Taastrup Kommune. Det ses bl.a. ved, at der siden 1995 er sket en stigning i andelen af personer i arbejdsstyrken, der er over 50 år, mens andelen af personer på år i arbejdsstyrken er faldet markant. Problematikken kan allerede mærkes, idet arbejdsstyrken i Høje-Taastrup Kommune er faldende. 5 Mangel på kvalificeret arbejdskraft Efterspørgslen handler dog ikke kun om volumen, men også om art. Udfordringen med at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft handler med andre ord om, at jobcentrene skal være i stand til at matche de lediges kvalifikationer med virksomhedernes efterspørgsel. Hermed tages beskæftigelsesministerens første indsatsområde og mål op. Efterspørgslen er især stor, når det gælder uddannet arbejdskraft særligt bygge- og anlægsbranchen og social- og sundhedsområdet har store rekrutteringsproblemer. Det afspejles i den såkaldte flaskehalsliste 6, der får tilført nye fagområder med jævne mellemrum. På den foreløbige flaskehalsliste for 2008 er der pt. 69 fagområder på listen, der akut mangler arbejdskraft. 3 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Baggrundsnotat: Resultatrevisionen og sammenlignelige jobcentre, side 1 4 Bilag 5, figur 1 og tabel 1 5 AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006, side 8. 6 Bilag 1 6

8 Ser man nærmere på udviklingen i af antallet arbejdspladser i sektorer i Region Hovedstaden og Region Sjælland, er tendensen inden for de sidste 9 år, at antallet af arbejdspladser, der primært beskæftiger ufaglærte, er faldende (primære erhverv og fremstilling), mens antallet af arbejdspladser, der beskæftiger kvalificeret arbejdskraft er stigende (f.eks. bygge- og anlæg og offentlig service). 7 Globaliseringen kan være en del af forklaringen herpå. Ser man på globaliseringens betydning for jobfunktioner i Danmark fra , har lavt kvalificeret manuelt arbejde tydeligvis været hårdt ramt af udflytning, mens antallet af specialistfunktioner er steget. 8 Som tendenserne er, må det forventes, at omstillingen i arbejdspladssammensætningen vil fortsætte, og dermed også stigningen i efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft. Udfordringen er absolut til stede i Høje-Taastrup Kommune. De ufaglærte vejer tungt i ledighedsbilledet, mens der er relativt få med mellemlang videregående uddannelse og akademikere i kommunen (se nedenstående tabel). Uddannelsesstrukturen i Høje-Taastrup Kommune år Andel beskæftigede Høje- Østdanmark Høje- Øst-danmark Taastrup Taastrup Grundskole + uoplyst 33,2 % 27,5 % 57,5 % 56,5 % Gymnasial uddannelse 8,0 % 10,4 % 58,6 % 51,7 % Faglig uddannelse 39,7 % 33,9 % 81,7 % 80,0 % Kortere videregående uddannelse 5,0 % 5,0 % 83,6 % 82,0 % Mellemlang videregående uddannelse 9,9 % 14,9 % 83,5 % 78,7 % Lange videregående uddannelser 4,2 % 8,3 % 85,2 % 87,7 % Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, april 2007 (2). Der er med andre ord tale om et kvalifikationsgab mellem de lediges kvalifikationer og virksomhedernes efterspørgsel. Dette er en stor del af forklaringen på det velkendte paradoks: at der er arbejde at få, samtidig med at der er ledige. Endvidere tyder data på, at de ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Høje-Taastrup Kommune først og fremmest vil ske indenfor de faglærte brancher og det offentlige. 9 Skal arbejdsstyrkens kvalifikationer vedligeholdes og udvikles som led i at efterkomme arbejdsgivernes behov for kvalificeret arbejdskraft kræver det, at de lediges kvalifikationer højnes via uddannelse og opkvalificering, og at de nye generationer, der træder ind i arbejdsstyrken, er uddannede. Endvidere må fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet opfattes som en afgørende faktor for at imødegå udfordringen. Gruppen af ledige Som led i at sikre den arbejdskraft virksomhederne har brug for, har beskæftigelsesministeren formuleret et mål om, at jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Ud over de allerede nævnte udfordringer og indsatsområder ser Høje-Taastrup Kommune i den forbindelse en særlig mulighed for at understøtte en hurtig tilbagevenden til job for nyledige. Erfaringer viser, at jo længere tid, man har været væk fra arbejdsmarkedet, jo vanskeligere er det at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Risikoen for at komme til at høre til gruppen af svage ledige vokser med andre ord, jo længere man går ledig. En hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet er derfor afgørende - både for den ledige og for virksomheder med akut mangel på arbejdskraft. 7 Bilag 2, tabel 1 8 Bilag 2, tabel 2 9 Bilag 2, tabel 2 7

9 Dertil ses der særlige lokale udfordringer i ledighedsgrupperne af unge, borgere med ikke vestlig baggrund, ligesom det også er væsentligt at være opmærksom på gruppen af svage ledige. De unge Gruppen af de unge er et opmærksomhedspunkt, idet den også på længere sigt skal være med til at sikre et kvalificeret arbejdsudbud. Antallet af unge ydelsesmodtagere har i Høje-Taastrup Kommune været faldende fra med 11 pct., mens faldet i Østdanmark har været på 12,9 pct. 10 Fra 2. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 udgjorde unge ydelsesmodtagere mellem år 9 pct. af alle årige. Til sammenligning var gennemsnittet i Østdanmark kun 7,3 pct. 11 Det kan endvidere konstateres, at Høje-Taastrup Kommune ligger i den tunge ende med hensyn til, hvor stor en andel de unge udgør af de ledige, når der sammenlignes med jobcentrene i den sammenlignelige klynge: Andelen af ledige i alderen af den samlede gruppe ledige for klynge 5, 1. kvartal 2007 Høje- Frederiksberg Ishøj Vejle Aabenraa Ringsted Vallensbæk Taastrup 11,5 % 6,8 % 16,2 % 8,7 % 12 % 9,5 % 6,3 % Kilde: Danmarks Statistik Ser man på de unges beskæftigelsesfrekvens i de sammenlignelige kommuner, ligger Høje-Taastrup Kommune også i den tunge ende, særligt når det gælder de årige og de årige. Beskæftigelsesfrekvensen fordelt efter alder og klynge 5 kommuner, år år år Høje-Taastrup 67,6 % 76,9 % 78,3 % Frederiksberg 58,2 % 74,1 % 79,6 % Ishøj 72,1 % 73,0 % 74,5 % Vejle 63,8 % 78,5 % 81,1 % Aabenraa 58,3 % 71,8 % 77,0 % Ringsted 63,5 % 78,1 % 81,6 % Vallensbæk 75,2 % 79,5 % 80,4 % Kilde: Danmarks Statistik I 2005 gennemførte hver 6. unge i en ungdomsårgang ikke en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Ser man på frafald, er det særligt de unge med ikke vestlig-baggrund, der har problemer - over 60 pct. faldt fra ungdomsuddannelserne, mens frafaldet hos danske unge var 1/3. 12 Da Høje-Taastrup Kommune har et stigende antal nydanskere fra ikke vestlige lande i alderen år i arbejdsstyrken 13, bør problematikken være et særligt opmærksomhedspunkt i den fremtidige beskæftigelses- og uddannelsesindsats. I kommunen ses endvidere en tendens til et stigende antal unge med psykiske problemer, som ikke formår at tage vare på deres eget liv, og dermed har vanskeligt ved at fungere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministerens tredje indsatsområde om at styrke indsatsen overfor unge ledige og det dertilhørende mål er således på lokalt plan meget relevant. Da kommunens unge ledige først og fremmest består af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er det først og fremmest blandt disse to målgrupper, at udfordringen ligger. 10 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, marts 2007, side Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2007, side KL, august 2005, side Bilag 3, tabel 1. 8

10 Ledige med ikke-vestlig baggrund I Høje-Taastrup Kommune udgør andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund ikke kun en større andel i befolkningen, men også i arbejdsstyrken, sammenlignet med resten af Danmark. 14 Ser man på gruppens andel af beskæftigede lå denne i 2005 mere end 20 pct. under andelen af beskæftigede med dansk etnicitet i kommunen. Det kan endvidere konstateres, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund medio 2006 udgjorde 39 pct. af Ny Chance-målgruppen 15, mens gruppen i 2005 udgjorde 11 pct. af arbejdsstyrken. 16 Udfordringen med at få flere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse understreges af udviklingstendensen i befolkningstilvæksten i den erhvervsaktive alder, der viser, at tilvæksten i Østdanmark og Region Hovedstaden siden 1997 udelukkende er sket i den del af befolkningen, der har anden etnisk oprindelse end dansk. Indvandrere og efterkommere udgør nu i ,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark. Langt størstedelen af denne gruppe er bosat i hovedstadsregionen, især i den centrale og sydvestlige del. 17 Ser man specifikt på Høje-Taastrup Kommune er antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejdsstyrken stigende, mens antallet af personer med dansk oprindelse er faldende: Antal personer i arbejdsstyrken pr. 1/1 fordelt efter herkomst i Høje-Taastrup Kommune Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik Da kommunens ledige med ikke-vestlig baggrund først og fremmest består af dagpengeog kontanthjælpsmodtagere, er det først og fremmest blandt disse to ledighedsgrupper, at udfordringen ligger. Sammenlignes Høje-Taastrup Kommune med resten af Østdanmark kan det dog konstateres, at andelen af nydanskere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse er højere i Høje-Taastrup Kommune (55,6 pct. mod 51,6 pct.). 18 Dette kan hænge sammen med den succes, som kommunen har haft med brugen af bl.a. trappemodellen 19 i beskæftigelsesindsatsen overfor gruppen, hvilket tyder på, at der er gode muligheder i redskaberne i lovgivningen. Samtidig oplever Jobcenter Høje-Taastrup en interesse fra virksomhederne i at ansatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk. De svage ledige Efterhånden som ledigheden er faldet udgør gruppen af svage ledige (matchgruppe 4) en stadig større andel af de ledige. Gruppen er en broget flok, men kan generelt kendetegnes ved at have manglende faglige og personlige kompetencer såvel som problemer ud over ledighed. Erfaringen i Høje-Taastrup Kommune er, at de svageste ledige er vanskelige, ikke blot at få i arbejde, men også i beskæftigelsesrettet aktivitet. Ofte er borgernes sociale problemer så store, at borgerne må indgå i en form for behandling. I disse situationer er grundlaget for, at borgere kan profitere af en beskæftigelsesrettet aktivitet efter Lov om 14 AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2006, side Bilag 3, tabel Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, april 2007 (1), s Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, april 2007 (2), side Trappemodellen er siden Jobexpres start blevet videreudviklet i et samarbejde med LO, DA, KL og regeringen for mere information om sidstnævnte model se 9

11 aktiv beskæftigelsespolitik ikke til stede. Et opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er selve afklaringen af, hvorvidt disse borgere står til rådighed, og i tilfælde af at de gør, i hvilket omfang de så gør det. En opmærksomhedsgruppe under de svage ledige er ledige borgere med ikke-vestlig baggrund, som har en "sygdomsopfattelse" f.eks. i forbindelse med diabetes 2, der afviger fra, hvad man kan kalde den gængse sygdomsopfattelse på det danske arbejdsmarked. Der er med andre ord en stor udfordring i at øge gruppens kvalifikationer, motivation og få givet dem en arbejdsidentitet. Til gengæld er det også nu, at muligheden for at få denne gruppe ud på arbejdsmarkedet er stor, og Jobcenter Høje-Taastrup oplever generelt en åbenhed fra virksomhedernes side for at indgå i samarbejde om gruppen. Ny chance Beskæftigelsesministerens mål for Ny chance gælder for samtlige kommuner i Danmark - uanset hvilket udgangspunkt kommunerne har. Selv sagt danner indfrielsen af Ny Chance-målene forskellige grader af udfordringer for kommunerne. Sammenlignet med gennemsnittet for hele landet må Høje-Taastrup Kommune siges at have en stor udfordring. Andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der medio 2006 var i målgruppen, var i Høje-Taastrup Kommune på 39 pct., mens gennemsnittet for hele landet var 30 pct. Et opmærksomhedspunkt i kommunen er endvidere, at en stor del af målgruppen under Ny Chance udgøres af svage ledige (beskrevet ovenfor). Det seneste resultater offentliggjort af Arbejdsmarkedsstyrelsen for Ny Chance i Høje- Taastrup Kommune ser ud som følger: Mål / Kvartal 3. kvartal kvartal kvartal 2007 Mål 1: 25 pct. skal i arbejde eller uddannelse 3,4 pct. 5,6 pct. 8,2 pct. Mål 2: Målgruppen skal kunne forsørge sig selv 15 pct. af tiden. 3,4 pct. 4,2 pct. 5,2 pct. Mål 3: Målgruppen skal være i aktivitet i 40 pct. af tiden. 4,6 pct. 5,6 pct. 8,7 pct. Beskæftigelsesministerens mål i relation til Ny chance-målgruppen er en klar udfordring for Høje-Taastrup Kommune først og fremmest i forhold til kontanthjælpsmodtagerne (andelen af ledige borgere på starthjælp er begrænset). Den manglende progression skyldes bl.a., at der siden juni 2006 og frem til december 2006 er foregået en forholdsvis stor tilgang til bruttomålgruppen på i alt 187 borgere. I perioden fra den til er således i alt 649 borgere været omfattet af Ny chance-reglerne. Af disse borgere er 145 blevet udsluset og er således ikke længere omfattet af Ny chance. Der er med andre ord kommet flere borgere til, end der har forladt målgruppen. Udfordringen for Jobcenter Høje-Taastrup bliver således ikke kun at arbejde med de ledige borgere i målgruppen, men også at reducere tilgangen til målgruppen så meget som muligt. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at der også kommer borgere ind fra andre ydelsesgrupper end kontanthjælp som f.eks. sygedagpenge. Sygedagpenge Ifølge Beskæftigelsesregionens nulpunktsanalyse fra maj 2007 har Høje-Taastrup Kommune haft en stigning i antallet af sygedagpenge, som er højere end den gennemsnitlige stigning for Østdanmark (hhv. 5,9 pct. og 4,1 pct. fra 4. kvartal 2005 til 4. kvartal 2006). 20 I takt med at presset øges på arbejdsmarkedet, og efterhånden som 20 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2007, side 6. 10

12 de svagere ledige kommer ud på arbejdsmarkedet, og de ældre kommer til at udgøre en større andel af arbejdsstyrken, er det en stor udfordring at undgå, at antallet af sygedagpenge stiger yderligere. Det er endvidere væsentligt at gøre opmærksom på, at arbejdet på sygedagpengeområdet inden for de senere år er blevet mere komplekst som følge af at flere og flere sygemeldes som følge af psykiske lidelser. Denne udvikling stiller krav om at sagsbehandlingen skal kunne rumme flere facetter. Undersøgelser viser, at Jobcenter Høje-Taastrup ligger godt i forhold til opfølgning i sygedagpengesager 21, og at jobcentret i 1. kvartal i 2007 ligger på niveau med gennemsnittet for Østdanmark mht. andelen af selvforsørgede 52 uger efter modtagelse af sygedagpenge (hhv. 54,8 pct. og 55 pct.). 22 Jobcenter Høje-Taastrup klarer sig med andre ord pt. godt, men udfordringen ligger forude, idet antallet af sager med stor sandsynlighed vil stige, hvilket vil lægge pres på jobcentret. Endvidere ligger der et klart forbedringspotentiale i at øge inddragelsen af virksomheder i opfølgningen af sygedagpenge. 23 Et sidste opmærksomhedspunkt, som skal nævnes her, er, at Jobcentret mener at kunne se en tendens til mange skift mellem dagpenge og sygedagpenge. Det kan derfor forvente, at et øget pres på de ledige dagpengemodtagere kan føre til et stigende antal sygemeldinger. 21 Ankestyrelsens praksisundersøgelser af opfølgning i sygepenge, januar 2007 og egne beregninger på baggrund af datamaterialet fra praksisundersøgelsen. 22 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2007, side Ankestyrelsens praksisundersøgelser af opfølgning i sygepenge, januar 2007 og egne beregninger på baggrund af datamaterialet fra praksisundersøgelsen. 11

13 Formulering og læsning af mål og strategier Som led i at sikre den strategiske forankring af resultatmålene i beskæftigelsesplanen tager målformuleringen udgangspunkt i de udfordringer, som blev identificeret i ovenstående analyse. Ikke alle skitserede udfordringer får formuleret specifikke mål. I disse tilfælde dækkes udfordringen via andre formulerede mål, eller der fokuseres på udfordringen på anden vis. For at skabe overblik er udfordringer og mål samlet i afsnittet: Oversigt over udfordringer og mål. I bilag 7 forefindes endvidere et såkaldt målhieraki. Hierarkiet kan bruges til at skabe overblik over de niveauer, som de formulerede mål dækker over. For at sikre sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen over tid, samt at der ikke opstår konflikt mellem de 1- eller 2-årige mål i beskæftigelsesplanen og den samfundsmæssige interesse på længere sigt, er der endvidere formuleret mere langsigtede mål. Dermed får målene for 2008 et flerårigt sigte, og der sikres kontinuitet og gennemslagskraft i forhold til at få løst de beskæftigelsespolitiske udfordringer. At have et mere langsigtet perspektiv giver endvidere mulighed for at prioritere bestemte indsatser på de tidspunkter, hvor det vurderes, at jobcentret har den største påvirkningsmulighed, og indsatsen er mest relevant. Det er tilstræbt i formuleringen af resultatmålene, at de er 1) klart defineret, 2) målbare 24, 3) realistiske i den forstand, at jobcentret har en reel påvirkningsmulighed og 4) tilpas ambitiøse, så målet er afstemt med jobcentrets ressourcer og udgangspunkt. Endeligt er målene tidsbestemte. I formuleringen i en række af målene er der søgt inspiration i 1) de fælles målepunkter, som KL og de 14 kommuner, der har etableret pilotjobcenter, har udarbejdet i fællesskab og 2) Kontrakt mellem Det regionale beskæftigelsesråd (RBR) / Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland (BR) Beskæftigelsesministeriet (BM). De pågældende mål er udvalgt på den baggrund, 1) at målene følger op på identificerede udfordringer, og 2) at resultaterne på målene vil være med til at give et overordnet billede af, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i Høje-Taastrup Kommunes pilotjobcenter. De udvalgte mål indgår endvidere i den kommende resultatrevision, hvilket understreger relevansen af, at de er med i beskæftigelsesplanen. Der er for de enkelte mål/grupper af mål angivet en række strategier for, hvordan målene skal nås. Strategierne angiver først og fremmest, hvilke konkrete indsatser/initiativer som allerede foretages eller skal foretages i forhold til de ledige eller virksomhederne. Mange af strategierne er tværgående, forstået således, at en strategi godt kan være med til at indfri flere målsætninger, hvorfor en strategi godt kan optræde mere end én gang. Strategierne er listet i punktform enkelte er dog uddybet i forudgående eller efterfølgende prosatekst. 24 Se bilag 6 for mål og tilknyttede målemetoder/informationskilder 12

14 Mål og strategi for den borgerrettede indsats Overordnet strategianvendelse: Inden det første mål identificeres skal de strategier, som vil blive brugt mere generelt i forhold til indfrielse af samtlige mål, nævnes. Der vil blive anvendt en overordnet strategi om øget brug af de beskæftigelsesrettede redskaber, som ligger i lovgivningen i form af praktik, mentorordning, løntilskud m.m. Dertil vil der over for de ledige borgere blive ført tæt og hyppig opfølgning på deres forløb. Et fokus område vil også være, hvordan etablering af job på særlige vilkår, i højere grad kan hjælpe borgere med nedsat arbejdsevne eller problemer ud over ledighed ind på arbejdsmarkedet / til at blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Endvidere er det relevant at nævne, at der i forbindelse med problemer med overholdelse af rettidighed (i forhold til afgivelse af aktiveringstilbud og afholdelse af samtaler) i Jobcenter Høje-Taastrup er foretaget en omlægning af styringen. Tidligere lå ansvaret hos den enkelte medarbejder, hvilket har vist sig uhensigtsmæssig, hvorfor ansvaret nu styres centralt i hver enhed. En overordnet strategi er således at sikre overholdelse af rettigheden. Skal borgeren opleve Høje-Taastrup Kommune som værende en indgang til det offentlige system er det afgørende, at der praktiseres en helhedsorienteret tilgang. Det gælder både i forhold til kontakten med og sagsbehandling af borgerne (eksempelvis at sikre sammenhæng og snitflader i administrationen), og på et mere ordnet niveau på tværs af politikområder i kommunen. Identifikation af mål 1 Som led i at sikre virksomhederne den arbejdskraft, som de har brug for, har beskæftigelsesministeren formuleret sit første mål, som går ind under den borgerrettede indsats: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Målet er væsentligt, idet det er afgørende at arbejdskraftreserven bringes i spil for at imødegå efterspørgslen. Høje-Taastrup Kommune har valgt at præcisere målet således, at det i lokal sammenhæng kommer til at lyde: Mål 1: Nedbringelse af ledighed 2008: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) skal nedbringes fra 825 i 2007 til 743 i 2008, og dermed nedbringes med ca. 10 pct.-piont : Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) skal nedbringes fra 825 i 2007 til 537 i 2012, og dermed nedbringes med ca. 35 pct.-piont. 25 Der måles på bruttoledige, det vil sige inklusiv ledige i aktivering. I opgørelsen indgår såvel dagpenge- som arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. 13

15 Identifikation af mål 2 og 3 Udover at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft er et andet formål med at nedbringe ledigheden, at reducere andelen på offentlig forsørgelse. Et vigtigt led heri er at nedbringe varigheden på bestemte ydelser. Følgende mål er formuleret i denne forbindelse: Mål 2: Reduktion i andelen på offentlig forsørgelse (Inspireret af fællesmålepunkt for pilotjobcentrene) 2008: Andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse 26 er faldet med 4 pct. fra 2006 til I absolutte tal skal faldet være fra 5313 i 2006 til 5100 i : Andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse 27 er faldet med 8 pct. fra 2006 til I absolutte tal skal faldet være fra 5313 i 2006 til 4888 i Det er i forbindelse med mål 2 væsentligt at være opmærksom på, at når ledigheden falder, så ses der ofte en tendens til stigning i antallet af personer på sygedagpenge-, fleksjob- og førtidspensionsområdet. Mål 3: Reduktion i varigheden på bestemte ydelser (Inspireret af fællesmålepunkt for pilotjobcentrene) 2008: Den gennemsnitlige varighed på afsluttede forløb er fra 2006 til 2008 faldet på: A-dagpenge fra 14 til 12 uger Kontant-/starthjælp match 1-3 fra 28,8 til 27 uger Kontant-/starthjælp match 4-5 fra 71,4 til 68 uger. 2012: Den gennemsnitlige varighed på afsluttede forløb er fra 2006 til 2012 faldet på: A-dagpenge fra 14 til 10 uger Kontant-/starthjælp match 1-3 fra 28,8 til 24 uger Kontant-/starthjælp match 4-5 fra 71,4 til 64 uger. Strategi til indfrielse af mål 1, 2 og 3: Styrket jobformidlingsindsats overfor ledige. Målretning af jobplaner til flaskehalsområder. Styrket indsat af den beskæftigelsesrettede aktivering, opkvalificering og uddannelse. Straksaktiveringen skal i højere grad anvendes. Fremrykket indsats og stringent styring af forløbet overfor nyledige kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Optimering af anvendelsen af voksenlærlingeordningen. 26 Dækker over de årige, der modtager dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 27 Dækker over de årige, der modtager dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 14

16 Øget brug af håndholdt indsats. Øget anvendelse af andre aktører i forhold til specifikke målgrupper. Øget samarbejde på tværs, f.eks. i form af rundbordssamtaler med deltagelse af borger, jobkonsulent, sagsbehandler og evt. læge. Øget samarbejde med virksomheder i forhold til rekruttering og fastholdelse. Fokus på samarbejde med a-kasser. Erfaringer og metoder fra Jobexpres, herunder bl.a. principperne om vedholdenhed, tæt opfølgning og eksprestanken, skal bruges mere bredt. Principperne om vedholdenhed, tæt opfølgning og eksprestanken kan uddybes således: Vedholdenhed: Her menes, at Jobcentret skal blive ved med at komme med tilbud til den ledige borger, hvis borgeren falder fra forløbet. Tilbudene kan f.eks. være virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Tæt opfølgning: Jobkonsulenterne er i tæt kontakt med virksomheder og borgere, mens de er i forløb. Er der optakt til eller opstår der problemer, handles der fortrinsvis samme dag. Eksprestanken: Hurtig sagsbehandling og hurtig og konsekvent opfølgning. Borgere, der indkaldes til samtale med henblik på at afklare ønsker og muligheder, vil ofte opleve, at der afholdes jobsamtale i umiddelbar forlængelse af samtalen med jobkonsulenterne, fordi jobkonsulenterne via deres virksomhedsnetværk hurtigt kan finde et passende beskæftigelsestilbud til borgeren. Identifikation af mål 4 I relation til at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel samt have en lav ledighed i fremtiden er det vigtigt, at der tænkes i langsigtede mål og strategier i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats overfor borgerne i kommunen. Her tænkes først og fremmest på at sikre, at arbejdsstyrken, nu såvel som i fremtiden, kommer til at afspejle virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft. I denne forbindelse er bl.a. beskæftigelsesministerens fokus på at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktions-, ydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse relevant. Målet for indsatsområdet lyder: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedsat i forhold til året før. For at gøre målet relevant i en lokal sammenhæng er det konkretiseret til følgende formulering: Mål 4: Nedbringelse af antallet af unge ledige 2008: Antallet af dagpenge-, kontanthjælps, starthjælps- og introduktionsmodtagere under 30 bliver nedsat fra 572 i 2007 til 515 i 2008, svarende til et fald på ca. 10 pct Antallet af dagpenge-, kontanthjælps, starthjælps- og introduktionsmodtagere under 30 bliver nedsat fra 572 i 2007 til 435 i 2012, svarende til et fald på ca. 25 pct. 15

17 En stor del af gruppen af de ledige unge udgøres af unge, der har sociale og/eller psykiske problemer. Disse unge har store vanskeligheder med at tage ansvar for eget liv og begå sig socialt på arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner. Ofte ender de i kriminalitet. Det er afgørende, at der tages særligt hånd om disse unge, hvilket der også lægges op til i flere af strategierne. Strategi til indfrielse af mål 4: Styrket indsats overfor ledighedsgruppen bestående af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år (kan med fordel målrettes hhv. de årige og de årige). Fokus på optimalt samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Fortsat brug af psykologiske udredninger. Fokus på arbejdsgivere, som er gearet til at beskæftige kriminelle unge. Styrket samarbejde og koordinering med Høje-Taastrup Kommunes børne-, unge- og sundhedsområde. Særlig indsats overfor unge med psykiske problemer, herunder lægge op til samarbejde med forældre. Fortsat fokus på at bevare kontakten til de unge mellem 18 og 24 år efter de er kommet i job. Højere grad af vejledning til de unge om valg af branche. Forebyggelse: Fortsat formidling af fritidsjob herunder formidling til unge med sociale problemer og plettet straffeattest. Brug af offentlige løntilskudspladser. Identifikation af mål 5 Med beskæftigelsesministerens mål for Ny chance-målgruppen har Høje-Taastrup Kommune fået udstukket 3 konkrete målkrav: Mål 5: Ny chance Medio pct. af målgruppen skal i job eller ordinær uddannelse. Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv 15 pct. tiden. Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. For at fastholde indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagere også efter at Ny chanceindsatsen slutter medio 2008, vil der blive formuleret nye mål for området, når indsatsen er blevet afsluttet, og resultaterne foreligger. Identifikation af mål 6: De første 6 måneder af Ny chance-indsatsen var tilgangen til målgruppen på 40.5 procent. Som led i at begrænse tilgangen til målgruppen er det væsentligt, at der fokuseres på indsatsen overfor de kontanthjælpsmodtagere, som er potentielle for at blive en del af målgruppen. 16

18 Mål 6: Reducering i tilgangen til Ny chance Medio 2008: Tilgangen til Ny chance-målgruppen skal reduceres. Fra juni 2006 til december 2006 var tilgangen på 187. Fra december 2007 til juni 2008 må tilgangen være max 100. Strategi til indfrielse af mål 5 og 6: Øget brug af opkvalificering af ledige på arbejdspladsen både i forhold til personlige og faglige kompetencer. Brug af andre aktører. Videreførelse af Projekt Virksomhedscentre. Brug af offentlige løntilskudspladser. Optimering af anvendelsen af voksenlærlingeordningen. Fokus på deltidsaktivering for sygemeldte. Fremrykket indsats over for nyledige kontanthjælpsmodtagere. Styrket anvendelse af straksaktiveringen. Fortsat indsats i forbindelse med 300 timers-reglen. Identifikation af mål 7: De ovenstående mål inkluderer i form af ledighedsgrupperne også ledige borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Idet gruppen udgør en særlig udfordring i Høje- Taastrup Kommune, er det dog vigtigt at have fokus på gruppen, indsatsen i forhold til gruppen og de resultater, som opnås i forbindelse hermed. Følgende mål er derfor formuleret: Mål 7: Øget beskæftigelsesfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund. (Inspireret af Kontrakt mellem RBR/BR og BM) 2008: Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 2006 til 2008 for Indvandrere med ikke vestligbaggrund fra 53,9 til 54,5 pct. Efterkommere med ikke vestligbaggrund fra 64,1 til 66 pct. 2010: Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 2006 til 2010 for Indvandrere med ikke vestligbaggrund fra 53,9 til 58 pct. Efterkommere med ikke vestligbaggrund fra 64,1 til 67 pct. Strategi til indfrielse af mål 7: Ressourcetilførsel til Jobexpres. Øget samarbejde med Sprogcenter, herunder evt. flytte dele af danskundervisningen ud på virksomheder. Videreførelse af Projekt Virksomhedscentre. Fokus på de unge med ikke-vestlig baggrund herunder formidling af fritidsjob, optimering af samarbejde med uddannelsesinstitutioner m.m. Styrket teamarbejde og tydeliggørelse heraf overfor borgeren. 17

19 Blandt gruppen af de ledige med ikke-vestlig baggrund kan der være visse kulturelle barrierer, som det er væsentligt at være bevidst om og tage højde for i indsatsen. Som tidligere nævnt har nogle ledige inden for gruppen et sygdomsbillede, der ikke harmonerer med den sygdomstilgang, som systemet har. Hos nogle familier er der endvidere modstand mod, at kvinder skal deltage i arbejdslivet. Mange kvinder har bl.a. som følge heraf ingen arbejdsidentitet, hvilket vanskeliggør deres indtræden på arbejdsmarkedet. For yderligere information om indsatsen i forhold til gruppen med anden etnisk baggrund end dansk se tillægget: Bevilling til ekstra jobkonsulenter til indsats overfor indvandrere og efterkommere. Identifikation af mål 8 og 9 En af de store udfordringer for Høje-Taastrup Kommune bliver dels at klare det stigende antal dagpengesager og holde samme udmærkede niveau som i 2007, dels at få sagernes varighed nedbragt. Også i forbindelse med sygedagpengesager er det væsentligt, at borgerne vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Følgende mål er formuleret for området: Mål 8: Reduktion af antallet af længerevarende sygedagpengesager 2008: Antallet af sygedagpengesager over 52 uger er faldet fra 71 sager i 2006 til 67 sager i : Antallet af sygedagpengesager over 52 uger er faldet fra 71 sager i 2006 til 63 sager i Mål 9: Reduktion i varigheden for sygedagpenge 2008: Den gennemsnitlige varighed på afsluttede sygedagpengeforløb er faldet fra 6,8 uger i 2006 til 6 uger i : Den gennemsnitlige varighed på afsluttede sygedagpengeforløb er faldet fra 6,8 uger i 2006 til 5,5 uger i Strategi til indfrielse af mål 8 og 9: Øget inddragelse af virksomheder i opfølgningen på sygedagpenge herunder evt. brug af rundbordssamtaler. Øget brug af delvis sygemelding og delvis raskmelding. Forsat samarbejde med lægerne. Fortsat arbejde med den brede vurdering af arbejdsevne hos den sygemeldte, dvs. prøve at finde alternativ funktion til borgeren, hvis han/hun er sygemeldt i én funktion. Samarbejde med virksomheder, som har mange langtidssygemeldte. Rådgivning før eventuel sygemelding. Målrettet indsats overfor ledige dagpengemodtagere, som gentagende gange overgår til sygedagpenge. 18

20 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats En stor del af udfordringen med at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft hænger sammen med den borgerrettede indsats. Den virksomhedsrettede indsats skal således ses i sammenhæng med den borgerrettede indsats. Antallet af mål for den virksomhedsrettede indsats er derfor også væsentlig mindre end for den borgerrettede indsats. Identifikation af mål 10 og 11: I den virksomhedsrettede indsats er det afgørende, at Jobcentret samarbejder med så mange virksomheder som muligt, men også at disse virksomheder oplever, at Jobcenter Høje-Taastrup giver en god service og aktivt går ind og afhjælper problemerne i forhold til den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger. Følgende mål er således formuleret: Mål 10: Øget antal af samarbejdsvirksomheder 2008: Antallet af virksomheder, som jobcentret samarbejdet med er øget fra 2007 til : Antallet af virksomheder, som jobcentret samarbejdet med er øget fra 2007 til Mål 11: Virksomheder får den efterspurgte service (Inspireret af fællesmålepunkt for pilotjobcentrene) 2008: Mindst 80 pct. af virksomhederne, som Jobcenter Høje-Taastrup samarbejder med, vurderer ved udgangen af 2008, at jobcentret leverer en effektiv service i forholdt til rekruttering og arbejdsfastholdelse. 2012: Mindst 90 pct. af virksomhederne, som Jobcenter Høje-Taastrup samarbejder med, vurderer ved udgangen af 2012, at jobcentret leverer en effektiv service i forhold til rekruttering og arbejdsfastholdelse. Strategi til indfrielse af mål 10 og 11: Øget fokus på bred formidling til virksomheder i forhold til brug af jobcentrets serviceydelser, beskæftigelsesrettede redskaber, og økonomiske tilbud og tilskud. Indgåelse af samarbejdsaftaler. Bistå virksomhederne med udenlandsk rekruttering via Eures. Opkvalificering og efteruddannelse til særligt ufaglærte ledige. Vejledning og rådgivning til virksomhederne om muligheder i forbindelse med fastholdelse og ansættelse af medarbejdere over 55 år. 19

21 Det er afgørende, at jobcentret har et velfunderet kendskab til virksomhedernes reelle behov, således at jobcentret kan yde den rette service overfor virksomhederne f.eks. i form af udenlandsk rekruttering. Det er endvidere vigtigt, at jobcentret gør det så nemt for virksomhederne som overhovedet muligt, at tage imod de økonomiske tilbud, der ofte følger med det at ansætte medarbejdere, som tilhører gruppen af de svage ledige. I denne forbindelse bør det bemærkes, at strategien med at benytte udenlandsk rekruttering til at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, som de har brug for, kan være i modstrid med målet for at få jobcentrets ledige i beskæftigelse. Hvilke konkrete konsekvenser/virkninger dette afstedkommer, vides dog endnu ikke. Sidst men ikke mindst har Jobcenter Høje-Taastrup som pilotjobcenter en mulighed for at give virksomhederne én reel indgang til arbejdsmarkedet. Det har været et ønske, at formulere et mål vedr. øget beskæftigelse blandt ledige med kompetencer inden for flaskehalsområdet. Det har dog ikke været muligt i denne plan at opstille et sådan mål, da der endnu ikke findes målemetoder, til at følge udviklingen på området. Ifølge Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, arbejdes der bl.a. i Arbejdsmarkedsstyrelsen på at finde et måleredskab, hvorfor det er planen at formulere et mål, når et sådan redskab er færdigudviklet. Hvilken tidshorisont dette er indenfor, er det ikke muligt at oplyse om. Jobcenter Høje-Taastrup vil endvidere i indsatsen være opmærksom på området, hvorfor følgende strategier er opstillet: Strategi til at øge beskæftigelsen inden for flaskehalsområderne. Systematisk gennemgang af ledige i forhold til kompetenceafklaring indenfor flaskehalsområderne. Optimering af anvendelsen af voksenlærlingeordningen. Målretning af jobplaner til flaskehalsområdet. Fravigelse af kortest mulige vej til arbejdsmarkedet, når det omhandler borgere med potentiale for at komme ind på flaskehalsområdet brug af princippet rette redskab til rette person på rette tid. Udvikling af strategi for opfølgning på job på jobnet.dk. Ud over de nævnte strategier er det afgørende, at jobcentret får opbygget et tæt samarbejde med a-kasserne, da det er a-kasserne, der har den første kontakt til de forsikrede ledige. 20

22 Mål og strategi for at inddrage andre aktører Som det fremgår under Mål og strategi for den borgerrettede indsats vil brug af andre aktører indgå som en strategi i forbindelse med opfyldelse af flere af de formulerede mål. Det er således væsentligt at være opmærksom på, at målet for andre aktører er et produktionsmål, som støtter op om en række af de resterende resultatmål i beskæftigelsesplanen. Identifikation af mål 12: I henhold til skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplan 2008 er følgende mål for anvendelsen af andre aktører formuleret: Mål 12: Brug af andre aktører 2008: Brugen af andre aktører vil omfatte minimum 100 ledige i Inddragelsen af andre aktører vil blive benyttet i relation til de ledighedsgrupper, hvor det vurderes, at servicen vil betyde en positiv forskel for de lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet i forhold til, hvad Jobcenter Høje-Taastrup kan tilbyde. Konkret drejer det sig om dagpengemodtagere over 50 år, udvalgte Ny Chance-borgere, ledige LVU er og ufaglærte kvinder med ringe eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Andre aktører vil endvidere blive benyttet i forhold til afklaring af førtidspension og fleksjob. Dertil vil der i hvert enkelt tilfælde ud fra den lediges alder, uddannelse, arbejdsmæssige baggrund m.m. blive vurderet, hvorvidt brugen af anden aktør har relevans. Strategi til indfrielse af mål 12: Samarbejde med andre jobcentre på vestegnen om brugen af andre aktører ved bl.a. at gå sammen om udbudsforretninger. Indkøb specifikt rettet mod dagpengemodtagere såvel som kontanthjælpsmodtagere dog afgrænsede målgrupper. Systematisk brug af rammeaftaler under serviceudbudet. I forbindelse med brugen af andre aktører er det relevant at gøre opmærksom på, at Jobcenter Høje-Taastrup samarbejder med kommunens sprogcenter. Sprogcentret er ikke en ekstern aktør, men vilkårene for samarbejdet er for jobcentret de samme som ved brug af anden aktør. 21

23 Oversigt over udfordringer og mål Følgende er et forsøg på at give en oversigt over sammenhængen mellem de skitserede udfordringer og udvalgte mål. Oversigten skal dog ikke opfattes stringent, idet flere af målene er tiltænkt at være med til at løse mere end en udfordring, ligesom der vil blive fokuseret på nogle af udfordringerne på anden vis end ved direkte målformulering. Dermed er der heller ikke tilknyttet selvstændigt formulerede mål til alle udfordringer. Udfordringer i HTK 1-årige/2-årige mål i beskæftigelsesplanen Virksomhederne mangler arbejdskraft: Hjælpe virksomhederne med at skaffe den efterspurte arbejdskraft og udnytte den høje efterspørgslen til at få flere ledige i beskæftigelse, selvforsørgelse og få nedbragt varigheden på ledigheden. Mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhænge ledighed skal nedbringes fra 825 i 2007 til 743 i 2008, og dermed nedbringes med ca. 10 pctpoint. Mål 2: Andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse er faldet med 4 pct. fra 2006 til Mål 3: Den gennemsnitlige varighed på afsluttede forløb er fra 2006 til 2008 faldet på: A-dagpenge fra 14 til 12 uger Kontant-/starthjælp match 1-3 fra 28,8 til 27 uger Kontant-/starthjælp match 4-5 fra 71,4 til 68 uger. Sikre at arbejdskraftudbudet er så stort som muligt, og at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for. Arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning er præget af mange ikke-faglærte, mange faglærte og få med mellemlang og lang videregående uddannelse. Udfordringen bliver at matche en stigende efterspørgsel på arbejdskraft med uddannelse. Mål 1-3 (se ovenstående). Mål 10: Antallet af virksomheder, som jobcentret samarbejdet med er øget fra medio 2007 til Mål 11: Mindst 80 pct. af virksomhederne, som Jobcenter Høje-Taastrup samarbejder med, vurderer ved udgangen af 2008, at jobcentret leverer en effektiv service i forholdt til rekruttering og arbejdsfastholdelse. Mål 12: Brugen af andre aktører vil omfatte minimum 100 ledige i 2008 De ældre vil komme til at udgøre en stigende andel af de beskæftigede. Udfordringen bliver således at fastholde de ældre længere på arbejdsmarkedet. Udfordringen har ikke et selvstændigt formuleret sprog, men tages i stedet op som en strategi under mål 11. Andelen af unge ydelsesmodtagere er højere end i resten af Østdanmark. Mål 4: Antallet af unge dagpenge-, kontanthjælps, starthjælps- og introduktionsmodtagere under 30 bliver nedsat fra 572 i 2007 til 515 i Oversigten fortsættes næste side. 22

24 Udfordringer i HTK 1-årige/2-årige mål i beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesfrekvensen er højere for danskere end for personer med anden etnisk herkomst end dansk. Samtidig vil sidstnævnte komme til at udgøre en voksende andel af personer i den erhvervsaktive alder. Mål 7: Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 2006 til 2008 for Indvandrere med ikke vestlig-baggrund fra 53,9 til 55 pct. Efterkommere med ikke vestlig-baggrund fra 64,1 til 67,5 pct. Gruppen af svage ledige vil komme til at udgøre en stadig større andel af de ledige. Gruppen er vanskelig både at få i forudgående beskæftigelsesrettede aktiviteter og i ordinær beskæftigelse. Gruppen er tværgående hvorfor der ikke er opstillet selvstændige mål for gruppen dækkes af andre mål, først og fremmest Ny chance. Leve op til målene for Ny chance. Mål 5: 25 pct. af målgruppen skal i job eller ordinær uddannelse. Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv 15 pct. tiden. Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. Tilgangen til Ny Chance-målgruppen er større end hvad det er lykkes at få sluset ud. Mål 6: Tilgangen til Ny chance-målgruppen skal reduceres. Fra juni december 2006 var tilgangen på 187. Fra juni 2008 til december 2008 må tilgangen være max 100. Antallet af sygedagpengesager vil stige i takt med at arbejdspresset på de beskæftigede stiger, og efterhånden som de svagere ledige kommer ud på arbejdsmarkedet (dette giver endvidere udfordringer i forhold til ventetider på diagnoser og behandling). Mål 8: Antallet af sygedagpengesager over 52 uger er faldet fra 71 sager i 2006 til 67 sager i Mål 9: Den gennemsnitlige varighed på afsluttede sygedagpengeforløb er faldet fra 6,8 uger i 2006 til 6 uger i

25 Udkast til budget for den statslige beskæftigelsesindsatsen Der kan på nuværende tidspunkt ikke præsenteres et endeligt budget for 2008, da den endelige udmelding om finansloven 2008 afventes (forventes april 2008). Nedenstående er således kun et foreløbigt udkast til budgettet for den statslige indsats. Til fremstilling af budgettet er skabelonen tilsendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen benyttet. Udkast til budget for Jobcenter Høje-Taastrup Driftsbevilling Budget 2008 Udkast Samlet driftsbevilling I alt heraf løn heraf jobcenter budget i mio.kr. 13,613 Samlet ramme til aktiv indsats Aktiveringsramme i mio. kr. Antal helårspersoner Flaskehals-acontobeløb i mio. kr. 12, ,213 Aktiveringsrammen Vejledning og opkvalificering ( funktion 004) Udgifter i mio. kr. Antal helårspersoner Enhedspris i tusind kr. Andre aktører ( funktion 005) Udgifter i mio. kr. Antal helårspersoner Enhedspris i tusind kr. Antal helårskontaktforløb Aktiveringspuljen ( funktion 007) Udgifter i mio. kr. Hjælpemidler ( funktion 008) Udgifter i mio. kr. Mentor ( funktion 009) Udgifter i mio. kr. Forsørgelse af aktiverede Aktiveringsydelse i alt Antal helårspersoner heraf opkvalificering og vejledning heraf virksomhedspraktik Løntilskudsstillinger hos off. arbejdsgivere ( funktion 016) Antal helårspersoner Løntilskudsstillinger hos private. arbejdsgivere ( funktion 017) Antal helårspersoner Uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge ( funktion 018) Antal helårspersoner Samlet sum for aktivering af ledige 8, ,15 0,3 0, Uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlinge ( funktion 006) Antal helårspersoner Flaskehalsproblemer Udgifter i mio.kr. 1,213 24

26 Tillæg til beskæftigelsesplanen: Bevilling til ekstra jobkonsulent i den beskæftigelsesrettede indsats overfor indvandrere Høje-Taastrup Kommune vil fra modtage en ekstra bevilling fra arbejdsmarkedsstyrelsen, der skal anvendes til at gennemføre en særlig beskæftigelsesindsats for kontant- og starthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen skal planen for anvendelse af bevillingen skitseres i et tillæg i beskæftigelsesplanen. Følgende mål i beskæftigelsesplanen er opstillet i beskæftigelsesplanen som det overordnede mål for indsatsen: Mål 7: Øget beskæftigelsesfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund. 2008: Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 2006 til 2008 for Indvandrere med ikke vestligbaggrund fra 53,9 til 54,5 pct. Efterkommere med ikke vestligbaggrund fra 64,1 til 66 pct. 2010: Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 2006 til 2010 for Indvandrere med ikke vestligbaggrund fra 53,9 til 58 pct. Efterkommere med ikke vestligbaggrund fra 64,1 til 67 pct. Konkret anvendelse af midlerne Bevillingen betyder, at Høje-Taastrup Kommune har mulighed for at ansætte ekstra medarbejdere, der i henhold til bevillingen skal arbejde med direkte og intensiveret borgerkontakt. Dertil giver bevillingen mulighed for at styrke indsatsen for at følge op på sygemeldinger og afklare borgernes helbredsmæssige situation. I Høje-Taastrup Kommune er det besluttet at anvende bevillingen, dels til en ekstra indsats for den del af målgruppen, der er kategoriseret i matchgruppe 3, og dels på en særlig indsat for den del, der er placeret i matchgruppe 4. Den del af indsatsen, der omfatter matchgruppe 3 vil bestå i, at der ansættes en ekstra jobkonsulent i Jobexpres således, at der tilføres flere ressourcer til opsøgende virksomhedskontakt, tæt opfølgning på den enkelte borger og fokus på en holdningsbearbejdende indsats. Derudover giver bevillingen mulighed for, at der kan nedsættes et team, ligeledes i Jobexpres, der vil gennemføre en særlig indsats for matchgruppe 4. Teamet vil bestå af to jobkonsulenter og en opsøgende sagsbehandler, der finansieres af den ekstra bevilling, samt en socialrådgiver fra jobcentret. Teamet skal gennemføre en indsats for matchgruppe 4, der dels fokuserer på et tæt samarbejde med private virksomheder og dels på intensiveret sygeopfølgning. Teamet skal bygge videre på de erfaringer, der er gjort med Projekt Virksomhedscentre. Indsatsen vil derfor fokusere på, at der skal indgås aftaler med private virksomheder om, at virksomhederne skal stille praktik / afklaringspladser til rådighed for borgere i match gruppe 4, hvor formålet er, at borgerne opkvalificeres til løntilskud eller ordinært 25

27 arbejde. Efterfølgende skal den opfølgende indsats i videst muligt omfang gennemføres på virksomhederne, således at samtaler med jobkonsulenter, sagsbehandlere og læger kan foregå på virksomheden. Jobcentret afsætter endvidere personalemæssige ressourcer til at etablere en tættere dialog med praktiserende læger og speciallæger. Dertil skal de ressourcer, som Jobcentret anvender på teamet, dels anvendes til en hurtig og konsekvent afklaring af de øvrige sociale problemstillinger, der kan medvirke til at holde borgeren væk fra arbejdsmarkedet, og dels anvendes til at sikre hurtig afklaring af borgere, der måtte vise sig at have en nedsat erhvervsevne. Endvidere vil den resterende del af bevillingen fra arbejdsmarkedsstyrelsen blive brugt til at ansætte en sundhedsfaglig medarbejder i 10 timer om ugen. Formålet er at forebygge, at borgernes helbredsmæssige problemstillinger kommer til at virke som en barriere for borgernes introduktion på arbejdsmarkedet. Mål for indsatsperioden Indsatsen skal medvirke til, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i perioden fra stiger fra 63,1 til 70 % for mændenes vedkommende og fra 47,8 28 % til 55 % for kvindernes vedkommende. De 1- årige mål i perioden ser således ud: Køn/år Mænd 64 % 66 % 68 % 70 % Kvinder 51 % 52,5 % 54 % 55 % I forhold til match 3 forventes det, at indsatsen vil medføre, at 180 personer kommer i ordinær beskæftigelse i perioden. De 1-årige mål i perioden ser således ud: År I alt i 2010 Personer i ordinær beskæftigelse Jobcentret forventer endvidere, at indsatsen vil betyde, at 100 kvinder og 130 mænd fra match 4 kommer i ordinær beskæftigelse i perioden. De 1-årige mål i perioden ser således ud: Køn i ordinær beskæftigelse /år I alt i 2010 Mænd Kvinder Herudover forventes det i perioden fra , at 50 kvinder og 30 mænd vil komme i fleksjob, og at omkring 15 kvinder og 5 mænd bliver afklaret til pension. Herudover må det forventes at kvinder fravælger offentlig ydelse, men Jobcentres erfaringer siger at disse for en dels vedkommende efterfølgende selv finder arbejde. 28 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, juni 2007, data er fra 1. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5. 26

28 Notat Sekretariatet for Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for den lokale virksomhedsrettede indsats i Indledning Staten har udmeldt en bevilling på kr. til Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Høje- Taastrups virksomhedsrettede indsats for Midlerne skal anvendes til at: Fremme særlige virksomhedsrettede initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold Fremme iværksættelsen af lokale initiativer, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller bidrage til at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Det lokale Beskæftigelsesråd skal én gang om året udarbejde en plan for den lokale virksomhedsrettede indsats. Formålet med planen er at beskrive, hvordan LBR i Høje-Taastrup Kommune via de udmeldte midler planlægger iværksættelse af initiativer, som kan bidrage til at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har behov for og samtidig understøtte udsatte grupper i at få eller bevare en plads på arbejdsmarkedet herunder at opnå en større inddragelse af virksomhederne i samarbejdet om at integrere ledige og fastholde beskæftigede. LBR s plan skal understøtte beskæftigelsesplanen for indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup. Denne plan for den lokale virksomhedsrettede indsats i 2008 blev godkendt på mødet i LBR den 28. november Efterfølgende skal planen i høring i Arbejdsmarkedsudvalget. I det følgende beskrives: Rammerne for anvendelsen af LBR s midler, herunder Beskæftigelsesministerens udmeldinger for anvendelsen af midlerne Udgangspunktet for de foreslåede initiativer og aktiviteter Mulige initiativer og aktiviteter 2. Rammerne for anvendelsen af LBR s midler Som nævnt indledningsvis har staten i 2008 afsat en bevilling til LBR i Høje-Taastrup Kommunes lokale virksomhedsrettede indsats på kr. Midlerne skal som udgangspunkt anvendes i Det er muligt at overføre op til 25 pct. af midlerne til Midlerne kan anvendes til alle målgrupper. Forsørgelsesgrundlaget har således ingen betydning for, hvilke aktiviteter der kan igangsættes. Der er opstillet følgende overordnede rammer for anvendelse af midlerne: At udvikle og understøtte virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud At udvikle nye tilbud til personer med begrænset arbejdsevne eller som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere Evaluering og formidling 2.1. Beskæftigelsesministerens udmeldinger 27

29 Beskæftigelsesministeren kan efter høring i Det centrale Beskæftigelsesråd en gang årligt udmelde temaer eller initiativer, der skal være en særlig fokus på, herunder indsatser som anbefales prioriteret af samtlige LBR i det kommende år. Beskæftigelsesministeren har for at sikre sammenhængen til de udmeldte beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål, udmeldt følgende vedrørende midlerne til LBR s virksomhedsrettede plan: At de lokale Beskæftigelsesråd understøtter aktiviteter over for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet, for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at finde veje til beskæftigelse, jf. En ny chance til alle. 3. Udgangspunkt for initiativer og aktiviteter i LBR s virksomhedsrettede plan Udgangspunktet for LBR s fokusområder og forslag til initiativer i 2008 er Beskæftigelsesplan 2008 for Jobcenter Høje-Taastrup, herunder de identificerede lokale udfordringer samt ministerens og jobcenterets mål for indsatsen. De valgte fokusområder i LBR s virksomhedsrettede plan tager således udgangspunkt i de udfordringer, mål og strategier, der er formuleret i beskæftigelsesplanen. 4. Fokusområder og initiativer i LBR s virksomhedsrettede plan for 2008 LBR har på møde d. 29. august samt d. 28. november 2007 udvalgt nedenstående fokusområder for indsatsen i De foreslåede initiativer og aktiviteter støtter op om Beskæftigelsesplanens mål og skal samtidig ses som et supplement til den ordinære indsats, der leveres af Jobcenter Høje-Taastrup. 1. Sygedagpengeområdet 2. Beskæftigelse af kvinder med anden etnisk baggrund i aldersgruppen år 3. Jobbørs/kampagne ift. virksomheder 4. Fastholdelse og beskæftigelse af seniorborgere 5. Indsats for borgere med misbrugsproblemer 6. Iværksættelse af tværgående samarbejde for at få ledige i arbejde 7. Styrket samarbejde mellem Jobcentret og de praktiserende læger De valgte fokusområder og de forslag til initiativer og aktiviteter vurderes at ville: styrke indsatsen for de grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. reducere antallet af borgere, der modtager sygedagpenge/antallet af langvarige sygedagpengeforløb understøtte virksomhedernes behov for at skaffe kvalificeret arbejdskraft Ad. 1. Sygedagpengeområdet Antallet af borgere på langvarige sygedagpenge er stigende. Derfor er der en vigtig opgave i at hjælpe så mange som muligt af disse borgere tilbage på arbejdsmarkedet på en måde, som er tilpasset deres formåen og behov. Det er desuden væsentligt at hjælpe med at forebygge at mennesker i beskæftigelse ender i langvarigt sygefravær eller hyppigt forekommende kortvarigt sygefravær. Initiativer på sygedagpengeområdet kan indeholde flere af følgende elementer: Udvikler forebyggende indsatser på et tidligt tidspunkt i forløb, der i værste fald kan ende i langtidssygdom. Støtter op om arbejdsfastholdelse i tilfælde af langvarigt sygefravær Udvikling af afklaringsforløb for medarbejdere med fysiske eller psykiske helbredsproblemer. Kan få mennesker, som på grund af lang tids sygdom har mistet deres arbejde, tilbage på arbejdsmarkedet. Fokus på sygemeldte borgere med psykiske lidelser Øget anvendelse af delvise sygemeldinger Foregår i tæt samarbejde med private eller offentlige arbejdspladser. Bygger videre på og supplerer nogle af de initiativer, der allerede er og har været iværksat på området. 28

30 Ad. 2. Beskæftigelse af kvinder med anden etnisk baggrund i aldersgruppen år Høje-Taastrup Kommune har en stor udfordring i at få integreret flere indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. En stor gruppe af de ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Høje-Taastrup er kvinder med anden etnisk herkomst. Og en stor del af disse kvinder har endog en meget ringe eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet overhovedet. Dette har markant betydning for kvindernes forsørgelsesgrundlag. Men også for deres plads i samfundet og ofte også for deres børn. De mest udsatte indvandrerkvinders manglende tilknytning til arbejdsmarkedet hænger ofte sammen med: Manglende sprogkundskaber, manglende faglige kompetencer, sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ufaglærte job, helbredsmæssige problemer, forskellige personlige problemer og manglende viden om det danske arbejdsmarked og om sociale og kulturelle forhold i Danmark. Initiativer ift. beskæftigelse rettet mod kvinder med anden etnisk baggrund kan indeholde følgende elementer: Danskuddannelse i samarbejde med Høje-Taastrup Sprogcenter Kompetenceafklaringsforløb Jobsøgning Sundhed og sygdomsopfattelse Rollemodeller Ad. 3. Jobbørs/kampagne ift. virksomheder Det lokale Beskæftigelsesråd har i 2007 støttet forsøg med afholdelse af jobbørser. Her etableres rammer for en direkte kontakt mellem Jobcenter, virksomheder og ledige, jobsøgende borgere. Erfaringen har vist, at denne type jobformidling har en god effekt, hvorfor LBR også i 2008 påtænker at give tilskud til iværksættelse af jobbørser. Jobbørser kan forsøgsvis tilrettelægges med særligt fokus på bestemte målgrupper/områder, fx: Flaskehalsområder Ledige med anden etnisk baggrund (kvinder) Unge Seniorer Ad. 4. Fastholdelse og beskæftigelse af seniorborgere Mål med indsatsen er at skabe jobmuligheder for ældre borgere (seniorer). Erfaringer med gruppen af ledige, forsikrede borgere, der nærmer sig pensionsalderen (58-65 år), viser, at de kan være præget af vanetænkning i forhold til deres muligheder for at blive på arbejdsmarkedet. Det kan dels skyldes, at borgerne har en endimensionel tankegang, dels at de ikke har fået hensigtsmæssige udfordringer på den arbejdsplads, hvor de sidst har været. En anden problemstilling kan tænkes at være, at der på virksomhederne er forudindtagelser ift. seniorernes erfaringer og kompetencer (fx i forhold til seniorer med ledererfaring), der betyder, at denne gruppe seniorer har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse. I kraft af regeringens ændrede politik overfor denne målgruppe og herunder ændrede efterlønsregler er det vigtigt at understøtte den nye politik med relevante aktiviteter. 29

31 En del erfarne medarbejdere er blevet overflødige i rationaliseringer, og en del forventes at være fysisk og/eller psykisk nedslidte. Ofte vil de imidlertid også rumme væsentlige ressourcer i form af erfaring, ansvarlighed og overblik. Disse ressourcer forventes at kunne bringes i anvendelse, hvis såvel målgruppen af ledige som de potentielle arbejdspladser / virksomheder ændrer holdning. Der skal fokuseres på målgruppens evner til at indgå i bestemte funktioner i stedet for på deres hidtidige formelle titler og nuværende alder. Det vil samtidig være nærliggende at se på mulighederne for ved hjælp af denne målgruppe at dække behovet for erfaren arbejdskraft blandt virksomheder indenfor flaskehalsområderne, som har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere. Initiativer ift. beskæftigelse rettet mod seniorer kan indeholde følgende elementer: Et informationsmøde, hvor der rekrutteres til projektet Gruppevis og individuel coaching med vedtagelse af handleplan. Dialog og erfaringsudveksling gennem eksempelvis netværket Senior Erhverv Vejledning ifm. virksomhedspraktik, løntilskud En lægekonsulent og ernæringskonsulent/fysioterapeut, som kan bidrage til coaching Uddannelsesvejleder, som kan bidrage med afklaring af jobkvalifikationer og kursusmuligheder Ad. 5. Indsats for borgere med misbrugsproblemer Erfaringer fra blandt andet Projekt Virksomhedscentre viser, at der findes en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, hvor alkoholmisbrug umiddelbart fremstår som den eneste hindring for beskæftigelse. Samtidig medfører et længerevarende alkoholmisbrug ofte en række sociale problemstillinger som f.eks. skilsmisse, manglende kontakt til - eller tvangsfjernelse - af børn, manglende kontakt til familie og venner der ikke er misbrugere. For at denne gruppe skal vende tilbage til arbejdsmarkedet, er det nødvendigt, at der gennemføres en koordineret indsats, hvor den enkelte borger støttes i et alkoholbehandlingsforløb sideløbende med at borgerne introduceres på en arbejdsplads, og støttes i at finde nye sociale netværk. Til dette formål kan der ansættes en mentor/misbrugskonsulent. Indsatsen for borgere med misbrugsproblemer skal indeholde: Behandling for misbrug Tæt opfølgning på og understøttelse af borgeren i at tage ansvar for sit eget liv, f.eks. ved at gå med til møder med andre myndigheder og opsøge informationer om relevante aktiviteter Koordinering med øvrige professionelle, f.eks. sagsbehandlere, jobkonsulenter, læger, alkoholbehandlingsinstitutioner og psykiatrisk skadestue. Opsøgende arbejde i forhold til borgere, der udebliver fra et tilbud eller en aktivitet. Relationsarbejde Ad 6 Iværksættelse af tværgående samarbejde for at få ledige i arbejde På baagrund af Handel, Transport og Service (HTS) udmelding i sommer om, at deres medlemsvirksomheder må takke nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft, og at der på landsplan er omkring ubesatte stillinger indenfor handels-, transport- og servicesektoren, ønsker LBR at tage initiativ til at iværksætte en fælles indsats mellem flere af de store arbejdsgiverorganisationer og Jobcentret, med henblik på at få matchet de ledige borgere med de ledige stillinger indenfor blandt andet handels-, transport- og servicesektoren. Ad 7 Styrket samarbejde mellem Jobcentret og de praktiserende læger Et tæt samarbejde mellem de praktiserende læger og Jobcentret om de sygemeldte borgere er vigtigt for at sikre, at borgerne vender hurtigst muligt tilbage til jobbet, fastholder jobbet eller får støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor ønsker LBR at støtte udviklingen af et forum for dialog mellem Jobcentret og praktiserende læger. 30

32 Bilag Bilag 1: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland udarbejder to gange årligt en liste over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft af tværgående og strukturel karakter. I juni 2007 er udarbejdet en fortegnelse, der alene er en foreløbig flaskehalsliste for 2008, og som fungerer som et signal til jobcentre og andre interessenter til brug for planlægning af indsatsen i advokat cykelmekaniker kølemontør smørrebrødsjomfru afdelingssygeplejerske anlægsgartner anlægsingeniør databaseadministrator elektriker elektronikingeniør lastvognsmekaniker læge/speciallæge lægesekretær social- og sundhedsassistent social- og sundhedshjælper automekaniker finansmedarbejder låsesmed socialrådgiver bager forsikringsfunktionær maler softwareudvikler bankfunktionær bankrådgiver grovsmed hjemmehjælper maskinsnedker murer specialarbejder / tømrer blikkenslager hjemmesygeplejerske netværkskonsulent sygeplejerske bogholder ingeniør optiker systemudvikler bogholderiassistent instrumentrørlægger plasttekniker tømrer brolægger butiksslagter bygningsingeniør bygningskonstruktør bygningssnedker chauffør (lastbil, bus, taxi, tankvogn) it-konsulent it-medarbejder it-supporter key account manager kloakmester kok (herunder hovmester) programmør pædagog regnskabsfører reservedelsekspedient revisor rørsmed vvs- og ventilationsmontør vvs-ingeniør vvs-installatør vvs-montør webprogrammør økonom controller, økonomi konstruktionsingeniør sagsbehandler Hovedkriterierne for udvælgelse af fagområder til listen er, at de på én gang har et stort omfang målt i beskæftigede har en meget lav ledighed har en stor geografisk udbredelse opleves som et mangelområde i virksomhederne Kilde: (8. august 2007) 31

33 Bilag 2: Tabel 1: Udvikling i antal arbejdspladser i sektorer i region Hovedstaden og region Sjælland, Litteraturliste Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Sigtelinier og målsætninger - beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2008, april Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Nulpunktsanalyse for klynge 5, marts Kilde: m*ploy Tabel 2: Globaliseringens betydning for jobfunktioner Kilde: m*ploy 32

34 Tabel 3: Andelen af personer mellem år fordelt på uddannelseskategorier efter højeste fuldførte uddannelse, 2005 Uddannelser Hele landet Sjælland Høje-Taastrup Grundskole 34,4 32,8 29,8 Almengymnasial uddannelse 10,1 11,4 13,4 Erhvervsgymnasial uddannelse 5,8 5,8 6,1 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 37,4 39,3 40,0 Korte videregående uddannelser 29,4 30,4 33,8 Mellemlange videregående uddannelser 37,9 38,5 42,3 Bachelorer 5,3 5,1 9,3 Lange videregående uddannelser 30,6 29,3 30,3 Uoplyst 19,8 19,2 20,5 Uddannelser i alt (50-66 år) 32,3 31,9 33,0 Kilde: M*ploy 33

35 Bilag 3: Tabel 1: Befolkningen pr. 1/1 fordelt efter køn, bopælsområde, arbejdsmarkedsstatus, alder, herkomst og tid Køn i alt Høje- - Taastrup ARBEJDSSTYRKE år år år Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Kilde: Danmarks Statistik. 34

36 Tabel 2: Befolkningen pr. 1/1 fordelt efter alder, køn, bopælsområde, arbejdsmarkedsstatus, herkomst og tid Aldersgrupper i alt Køn i alt Høje- - Taastrup ARBEJDSSTYRKE Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Kilde: Danmarks Statistik. 35

37 Bilag 4 Tabel 1: Kontanthjælpsmodtagere m.v. fordelt på ydelsesanciennitet i 2006 i Høje Taastrup Procent uger uger uger uger 1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år 4-4½ år 4½-5 år Over 5 år Procent Kilde: m*ploy Tabel 2: Dagpengemodtagere m.v. fordelt på ydelsesanciennitet i 2006 i Høje Taastrup Procent 60 Procent uger uger uger uger 1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år 4-4½ år 4½-5 år Over 5 år Kilde: M*ploy 36

38 Bilag 5 Oversigt over mål og dertilhørende målemetoder Mål i beskæftigelsesplan 2008 Mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhænge ledighed skal nedbringes fra 825 i 2007 til 743 i 2008, og dermed nedbringes med ca. 10 pct-point. Mål 2: Andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse er faldet med 4 pct. fra 2006 til I absolutte tal skal faldet være fra 5313 i 2006 til 5100 i Målemetode/ informationskilde RBR (følger op på BM s mål) RBR s nøgletalsrapport, side 8. Resultatrevision, side 4-5. (jobindsats.dk) Mål 3: Den gennemsnitlige varighed på afsluttede forløb er fra 2006 til 2008 faldet på: A-dagpenge fra 14 til 12 uger Kontant-/starthjælp match 1-3 fra 28,8 til 27 uger Kontant-/starthjælp match 4-5 fra 71,4 til 68 uger. Resultatrevision, side (jobindsats.dk) Mål 4: Antallet af unge dagpenge-, kontanthjælps, starthjælps- og introduktionsmodtagere under 30 bliver nedsat fra 572 i 2007 til 515 i RBR (følger op på BM s mål) RBR s nøgletalsrapport, side Mål 5: 25 pct. af målgruppen skal i job eller ordinær uddannelse. Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv 15 pct. tiden. Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. Ny chance, RBR (følger op på BM s mål) RBR s nøgletalsrapport, side Mål 6: Tilgangen til Ny chance-målgruppen skal reduceres. Fra juni december 2006 var tilgangen på 187. Fra juni 2008 til december 2008 må tilgangen være max 100. Egne optællinger Mål 7: Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 2006 til 2008 for Indvandrere med ikke vestlig-baggrund fra 53,9 til 55 pct. Efterkommere med ikke vestlig-baggrund fra 64,1 til 67,5 pct. Jobindsats.dk Mål 8: Antallet af sygedagpengesager over 52 uger er faldet fra 71 sager i 2006 til 67 sager i Jobindsats.dk, Nøgletalsrapport fra RBR, side 18 (omregnes fra andel til antal). Mål 9: Den gennemsnitlige varighed på afsluttede sygedagpengeforløb er faldet fra 6,8 uger i 2006 til 6 uger i Resultatrevision, side 18. Nøgletalsrapport fra RBR. Mål 10: Antallet af virksomheder, som jobcentret samarbejdet med, er øget fra medio 2007 til Egne optællinger via OPERA og Arbejdsmarkeds-portalen. Mål 11: Mindst 80 pct. af virksomhederne, som Jobcenter Høje-Taastrup samarbejder med, vurderer ved udgangen af 2008, at jobcentret leverer en effektiv service i forholdt til rekruttering og arbejdsfastholdelse. KL udarbejder grundlaget for en undersøgelse. Mål 12: Brugen af andre aktører vil omfatte minimum 100 ledige i 2008 Egne beregninger 37

39 Bilag 6 Målhieraki Målhierakiet er udformet med afsæt i en sondring mellem: Produktionsmål, dvs. resultater, som er et resultat på den korte bane, som kan bidrage til at føre frem til det ønskede slutresultat Ydelses- eller målgruppespecifikke slutresultater, dvs. slutresultater, som relaterer sig specifikt til en bestemt ydelses- eller målgruppe Overordnede slutresultater, dvs. slutresultater, som knytter an til overordnede målsætninger for hele jobcentret. Produktionsmål Ydelses-/målgruppe-specifikke resultater Slutresultater overordnede Mål 4: Antallet af unge dagpenge-, kontanthjælps, starthjælps- og introduktionsmodtagere under 30 bliver nedsat fra 572 i 2007 til 515 i Mål 12: Brugen af andre aktører vil omfatte minimum 100 ledige i 2008 Mål 5. Ny Chance: Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontanteller starthjælp. Mål 6: Tilgangen til Ny chancemålgruppen skal reduceres. Fra juni december 2006 var tilgangen på 187. Fra juni 2008 til december 2008 må tilgangen være max 100. Mål 10: Antallet af virksomheder, som jobcentret samarbejdet med, er øget fra medio 2007 til Mål 7: Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 2006 til 2008 for indvandrere med ikke vestlig-baggrund fra 53,9 til 55 pct. Efterkommere med ikke vestlig-baggrund fra 64,1 til 67,5 pct. Mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhænge ledighed skal nedbringes fra 825 i 2007 til 743 i 2008, og dermed nedbringes med ca. 10 pctpoint. Mål 5: Ny Chance: 25 pct. af målgruppen skal i job eller ordinær uddannelse. Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv 15 pct. tiden. Mål 8: Antallet af sygedagpengesager over 52 uger er faldet fra 71 sager i 2006 til 67 sager i Mål 11: Mindst 80 pct. af virksomhederne, som Jobcenter Høje-Taastrup samarbejder med, vurderer ved udgangen af 2008, at jobcentret leverer en effektiv service i forholdt til rekruttering og arbejdsfastholdelse. Mål 2: Andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse 1 er faldet med 4 pct. fra 2006 til Mål 3: Den gennemsnitlige Mål varighed 9: Den på gennemsnitlige afsluttede forløb er varighed fra 2006 til på 2008 afsluttede faldet på: sygedagpengeforløb A-dagpenge: 14 er til faldet 12 uger fra 6,8 Kontant-/starthjælp uger i 2006 til 6 uger match i : 28,8 til 27 uger Kontant-/starthjælp match 4-5: 71,4 til 68 uger. 38

40 Litteraturliste: AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Arbejdsmarkedsområdet i Høje- Taastrup Kommune, september Ankestyrelsen: Ankestyrelsens praksisundersøgelser Kommunernes opfølgning i sager om sygedagpenge, januar 2007 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Baggrundsnotat: Resultatrevisionen og sammenlignelige jobcentre. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Ny chance til Alle Tørre tal Høje-Taastrup Kommune, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Kontrakt mellem Det regionale Beskæftigelsesråd / Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Beskæftigelsesministeriet, december Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Nøgletal Jobcenterklynge 5, nulpunktsanalyse, marts Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Sigtelinier og målsætninger - beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2008, april 2007 (1). Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Nøgletal om arbejdsmarkedsområdet i Høje-Taastrup Kommune, april 2007 (2). Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Nøgletal om resultater i 1. kvartal 2007 for jobcentergruppe 5, juni KL: Verdens bedste erhvervsuddannelser, 19. august Jnr A19, sagsid KL: Notat: Fælles målepunkter for pilotjobcentrene, 27. oktober 2006, Jnr O01, sagsid LO og DA: Fokuspunkter LO og DA i jobcentrenes Beskæftigelsesplaner i 2008, april