Detailhandelsanalyse Assens

Transkript

1 Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

2 Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

3 Indhold 04 Indledning 06 Samlet vurdering 08 Butiksstruktur 14 Butiksareal 17 Omsætning og dækningsgrad 20 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode

4 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING /Pendling Hver dag pendler ca fl ere ud af end ind i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik Indledning Redegørelsen for detailhandlen i Faaborg Midtfyn Kommune udgør en del af Kommuneplan Redegørelsen bygger på en detailhandelsanalysen for Faaborg Midtfyn Kommune, som er en del af Pendling den fælles analyse af detailhandlen på hele Fyn og er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Analysen har til formål at bidrage med detailjeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhandlen i de større byer i Faaborg Midtfyn Kommune og behovet for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet mod Ringe, Faaborg, Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted, Ryslinge, Gislev, Kværndrup, Vejle-Allested, Nørre Broby, Sdr. Broby-Brobybværk, V. Hæsinge, Espe, Korinth, Millinge, Horne, Vester Åby og Åstrup. Byerne er udpeget af Faaborg Midtfyn Kommune som de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. Analysen har omfattet indsamling af data vedrørende butikker opdelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr, øvrige udvalgsvarer og butikker med pladskrævende varer. De indsamlede data har omfattet branche, omsætning, areal og kædetilknytning. /Bystørrelser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Assens Kommune Odense Kommune Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted Søllinge Nørre Broby Vejle/Allested Nyborg Kommune Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Faaborg Midtfyn Kommune Kværndrup Millinge Korinth Befolkningstal i kommunens byer 2007 Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Svendborg Kommune / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING Indledende forudsætninger Indledningsvis beskrives indbyggertal, bystørrelser, pendling og turisme. Bystørrelserne (indbyggertal) giver nyttige informationer om, hvad der kan forventes af butikker i de enkelte byer, og hvad udfordringerne er, når der sammenligned med udviklingen på landsplan og på Fyn. Faaborg Midtfyn Kommunes andel af befolkningen på Fyn er et godt sammenligningsgrundlag med andelen af butikker, omsætning mv., som beskrives i det følgende. Pendlingen påvirker indkøbsadfærden, hvor en del af indkøbene sker i forbiindelse med arbejdsstedet (på vej hjem, i frokostpausen mv.). Endelig påvirker turismen grundlaget for detailhandlen. Indbyggere og byer Faaborg Midtfyn Kommune har knap indbyggere svarende til ca. 11 % af indbyggerne på Fyn. Indbyggertallet et steget med ca siden Byerne i Faaborg Midtfyn Kommune er kendetegnet af to hovedbyer Faaborg med indbyggere og Ringe med indbyggere. Årslev har indbyggere. Alle øvrige byer har under indbyggere. Landdistrikterne (defi neret ifølge Danmarks Statistik) udgør med indbyggere en stor andel af den samlede befolkning (30 %). På landsplan er udvalgsvarehandlen vigende i byer på op til indbyggere, og undersøgelsen for hele Fyn viser, at byer med Indbyggertal 2007 Åstrup Årslev Vester Åby Vester Hæsinge Vejle Ryslinge Rolsted Ringe Nørre Søby Nørre Lyndelse Nørre Broby Millinge Kværndrup Korinth Horne Gislev Faaborg Ferritslev Espe Brobyværk mindre end ca indbyggere har meget beskeden udvalgsvarehandel - selvfølgelig med lokale variationer i kraft af fx afstanden til Odense mv. Udviklingen i indbyggertallet og dermed forbrugsgrundlaget har udviklet sig forskelligt i byerne siden 1999, hvor detailhandlen sidst blev undersøgt. Faaborg by har stort set uændret indbyggertal. Ryslinge er gået tilbage med 5 % og Gislev med 11 %. Ringe er vokset med 12 %, Årslev med 17 %, Nørre Lyndelse med 12 %, Kværndrup med 5 % og Nørre Broby med 6 %. Pendling Faaborg Midtfyn Kommune har et pendlingsunderskud på personer. De fl este pendler til arbejdspladser i Odense. Især den nordlige del af kommunen har høj pendlingsandel til Odense. Pendlingsunderskudet medfører indkøb uden for Faaborg Midtfyn Kommune ved indkøb på vej hjem fra arbejde mv. Turisme I den gamle Faaborg Kommune er der en betydelig turisme, som kan spille positivt ind på detailhandlen og butiksudbudet. I 2005 var der i alt ca turistovernatninger, som udløste et samlet forbrug på knap 400 mio. kr. I størrelsesordenen % placeres erfaringsmæssigt i detailhandlen svarende til ca. 80 mio. kr. Hertil kommer et større antal endagsgæster, som der ikke er tal på. Turisternes forbrug er for langt hovedpartens vedkommende centreret om Faaborg by. /Indbyggertal Byernes indbyggertal. Landdistrikter er en fælles betegnelse for byer under 200 indbyggere og landområderne. Kilde: Danmarks Statistik / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING Samlet vurdering Detailhandelsanalysen viser, at der er samlet set et handelsunderkud i Faaborg Midtfyn Kommune. Butikkernes omsætning er ca. 20 % mindre end det forbrug borgerne i kommunen har. Underskudet er uændret sammenlignet med 1999, og det er fælles med de øvrige kommuner omkring Odense Kommune. Faaborg Midtfyn Kommunes handelsunderskud er på niveau med underskuddet i Kerteminde Kommune og mindre end underskudene i Assens og Nordfyns Kommune. Handelsunderskudet varierer inden for de forskellige varegrupper. På dagligvareområdet er der balance i handlen, mens der er et underskud på mellem ca. 45 og 65 % inden for de forskellige kategorier af udvalgsvarer. Et lignende mønster ses i andre kommuner omkring de større byer og indkøbscentre. Dagligvarer købes lokalt mens udvalgsvarer i højere grad købes i de større byer. Faaborg og Ringe er kommunens dominerende indkøbsbyer. De to byer har 24 % af indbyggerne men 60 % af butikkerne, 70 % af butiksarealet og 65 % af omsætningen. FAABORG Faaborg er grundlæggende en stærk handelsby, der bl.a. nyder godt af at Odense og Svendborg ligger i tilpas afstand fra byen og af turismen, men der er også svaghedstegn. Antallet af butikker er faldet med ca. 10 %, og der er et stigende handelsunderskud inden for udvalgsvarer. Det er sandsynligt, at de begyndende svaghedstegn skyldes det vigende befolkningsgrundlag, og byens detailhandel har efterhånden fået en spredt struktur. SuperBrugsen er i dag den eneste større dagligvarebutik i bymidteområdet. Spredningen af dagligvarebutikkerne har sandsynligvis reduceret antallet af personer på indkøb i bymidten. Nedgangstendenserne ses især i den østlige del af strøgområdet, hvor udflytningen af Netto kan være en medvirkende årsag. Udfordringen i Faaborg vil være at styrke grundlaget for bymidtens udvalgsvarebutikker. Det kan fx ske ved, at dagligvarebutikker frem over lokaliseres i bymidteområdet, at udvikle nye kultur, fritids- og servicetilbud i bymidten som kan trække besøgende til bymidten, øge antallet af boliger og arbejdspladser i bymidteområdet og øge turismen i sammenhæng med havneområdet. RINGE Ringe er kommunens næststørste handelsby og har siden 1999 haft betydelig vækst på alle parametre, der er målt på. Antallet af butikker er steget med ca. 15 %, butiksarealet er vokset med 33 % og også dækningsgraden er vokset. Det er bemærkelsesværdigt at Ringe har haft vækst set i lyset af nærheden til Odense. Som forklaringer kan nævnes at Ringe har den nødvendige bredde i sit udbud og detailhandlen i byen har en god struktur. Butikkerne er placeret på et koncentreret og sammenhængende område i bymidten. De største dagligvarebutikker er samlet i bymidten, og det øger kundestrømmen og mængden af afledt salg i udvalgsvarebutikkerne. Her til kommer at der er et flot bymiljø, og god tilgængelighed til bymidten. Endelig kan fremgangen i Ringe være hjulpet på vej af tilbagegang i de omkirngliggende byer og landsbyer og af at Årslev er vokset kraftigt uden at handelslivet er fulgt med. Ringes udfordring vil fastholde den koncentrerede struktur og gode sammenhæng. Det er derfor vigtigt, at der planlægges for udviklingsmuligheder for både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i eller i randområdet omkring det nuværende centerområde. Det vil være en udfordring at indpasse nye større enheder i det tætte bymidtemiljø uden at synergien mellem butikkerne mistes. Erfaringsmæssigt vil afstande på mere end 200 m mellem indgange til butikker betyde at kunderne ikke opfatter en sammenhæng og synergien mistes. Der kan herudover peges på vigtigheden af at bymidten og området ved Bygmestervej har hver sin profi l. ÅRSLEV Årslev har ca indbyggere og er kommunens hurtigst voksende by. De sidste 10 år er indbyggertallet vokset med 21 %. Der er kun 12 butikker i Årslev, hvilket er langt mindre end byer af tilsvarende størrelse. Til sammenligning har Langeskov (3.900 indbyggere) 27 butikker, Bogense (3.600 indbyggere) 47 butikker og Glamsbjerg (3.200 indbyggere) 31 butikker. Baggrunden er sandsynligvis at Årslev ligger tæt på Odense, og at Årslev har en spredt butiksstruktur. Der er ikke et sammenhængende indkøbsmiljø i Årslev. Den spredte struktur spreder kunderne til ulem- / 6

7 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING pe for mulighederne for at etablere nye butikker. Årslevs udfordring er at udnytte det potentiale for udvikling af detailhandlen som de sidste mange års vækst i indbyggertal og udsigterne til fortsat vækst fører med sig. En samling af butikkerne i et centralt beliggende område med god tilgængelighed kunne skabe en positiv synergi, hvor kundestrømmen til en samling af dagligvarebutikker kunne forbedre etableringsmulighederne for nye butikker. Samlingen af butikker kunne kombineres med at byens øvrige service- og kulturtilbud efterhånden samles i samme område. DE ØVRIGE STØRRE LOKALBYER De øvrige større lokalbyer - Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup - har fortsat god dækning med dagligvarebutikker. Der er i alle tre byer dagligvarebutik med fuldt sortiment (supermarked). Inden for udvalgsvarer er der kun enkelte butikker. Udfordringen for de tre byer er, at fastholde en dagligvarestruktur med fuldt sortiment og flere konkurrerende butikker. Fortsat vækst i indbyggertal vil være en god støtte for dagligvarehandlen. DE MINDRE LOKALBYER De mindre lokalbyer - Nr. Broby, Gislev, Rolsted-Ferritslev, Korinth, Allested-Vejle, Brobyværk, V. Åby, Horne og Espe - har mindst 1 dagligvarebutik. De fleste har flere dagligvarebutikker og enkelte blandt de største har supermarked med fuldt sortiment. De øvrige byer har typisk et minimarked med reduceret sortiment (ingen slagterafdeling) - eventuelt suppleret med enkelte specialdagligvarebutikker som bager og slagter. Udfordringen for de mindre lokalbyer er at fastholde en så bredt dækkende dagligvareforsyning som muligt. Vækst i indbyggertallet vil styrke grundlaget for dagligvarebutkkerne og ikke mindst er lokal opbakning til butikkerne afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning skal være. LANDSBYERNE Enkelte landsbyer som fx V. Hæsinge og Millinge har fortsat dagligvarebutikker. Med indbyggertal på omkirng 500 og mindre er der vnslelige vilkår for den lokale dagligvareforsyning. Mulighederne for at fastholde en fremtidig dagligvareforsyning er primært den lokale opbakning til butikkerne. / 7

8 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Antal butikker 2007 Strukturen i detailhandlen i Faaborg Midtfyn Kommune er karakteriseret ved, at Faaborg og Ringe har stor andel af butikkerne. De to byer har tilsammen 60 % af butikkerne mod 24 % af indbyggertallet. Alle øvrige byer og landdistrikterne har lavere andel af butikker end andel af indbyggertallet. Blandt byerne har især Årslev og Nørre Lyndelse-Nr. Søby lav butiksandel i forhold til indbyggertallet. I Årslev er der kun 1,2 butikker pr indbyggere. Til sammenligning har Bogense (3.577 indbyggere) 9,7 butikker pr indbyggere, og Glamsbjerg (3.154 indbyggere) har 6,3 butikker pr indbyggere. Den lave butiksandel skyldes sandsynligvis den korte afstand til Odense. Der er kun ca. 10 km. til Rosengaardscentret og lidt mere til Odense cen- Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv. varer Pladskr. varer I alt 2007 I alt* 2007 I alt* 1999 Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig I alt I alt Forskel i antal Forskel i % % -2 % -7 % * Ekskl. butikker med pladskrævende varer / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR Vejle/Allested Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted /Butikkernes beliggenhed og antal. Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance 50 Millinge Korinth 25 Horne Faaborg Åstrup Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer 5 Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer trum. Der er også en tendens til at detailhandlen i byer, der vokser meget, ikke følger med væksten i indbyggertallet. Underskudet på butikker hænger bl.a. sammen med, at det i en ny by uden en histiorisk bymidte er vanskeligt at etablere et samlet centerområde, og som en helt praktisk begrænsning mangler der velbeliggende butikslokaler til en attraktiv husleje. I Årslev giver mangler på en historisk bymidte (oprindeligt to små byer) sig udslag i en spredt detailhandelsstruktur med få enkeltstående butikker i byen. Der er tale om en form for ond cirkel, hvor forbrugerne sandsynligvis fravælger Årslev på grund af det manglende butiksudbud, og nye butikker fravælger at etablere sig i Årslev, fordi der ikke er en kundestrøm til et eksisterende center at støtte sig til. Butiksstrukturen i Faaborg Midtfyn Kommune er herudover kendetegnet ved, at alle undersøgte byer har 1 eller fl ere dagligvarebutikker, og et større antal butikker ligger i landstrikterne. Butikkerne i landdistrikterne er især butikker inden for øvrige udvalgsvarer som fx antik, brugskunst og automobilhandler. Sammenlignet med 1999, hvor detailhandlen blev undersøgt sidst af Fyns Amt og kommunerne, er der i 2007 registreret 24 færre butikkker i Faaborg Midtfyn Kommune svarende til et fald på ca. 7 %. Nedgangen i antallet af butikker er en generel tendens. På hele Fyn er butiksbestanden faldet med ca. 10 % siden Tilbagegangen i Faaborg Midtfyn Kommune ligger omkring gennemsnittet, når der tages højde for en meget kraftig reduktion på Langeland og Ærø. Nedgangen i Faaborg Midtfyn Kommune er primært sket inden for dagligvarebutikker (-15 %), mens antallet af udvalgsvarebutikker under ét er stort set uændret (-2 %). Nedgangen i dagligvarebutikker skyldes hovedsageligt den kraftige strukturudvikling med nye discountbutikker mv. samtidig med at mange minimarkeder, kiosker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.) lukker. / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR /Faaborg by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer / 10 Set på byer har Ringe fået 15 % fl ere butikker (ekskl. pladskrævende), mens Faaborg har mistet ca. 10 % af sine butikker. Også stort set alle øvrige byer har mistet butikker eller har samme antal butikker som i I følge registreringerne har fl ere mindre byer har fået fl ere butikker, men da der er tale om få butikker kan der fx være tale om glemte butikker i Det samlede billede er, at antallet af butikker falder med undtagelse af Ringe, og at det procentvis er de mindre byer, der har tabt fl est butikker. Det er sandsynligt, at byerne i Faaborg Midtby Kommune mister grundlag for deres butikker til Odense og tildels Svendborg. Der er i Faaborg Midtfyn Kommune en butikstæthed (5,8 butikker / indbyggere), hvilket stort set svarer til gennemsnittet for Fyn (6,0 butikker/1.000 indbyggere). Faaborg Faaborg er kommunens største handelsby med ca. 34 % af samtlige butikker, mens indbyggertallet i Faaborg udgør 14 % af hele kommunens indbyggertal. Det er især inden for beklædning, at Faaborg har sin styrke med ca. 55 % af butikkerne i kommunen. Antallet af butikker i Faaborg er som nævnt faldet (ca. 10 %) fra 102 registrerede butikker i 1999 til 93 i 2007 (ekskl. butikker med pladskrævende varer). Butikkerne i Faaborg ligger koncentreret i strøgområdet i bymidten omkring Mellemgade, Vestergade, Torvegade og Østergade. Der er herudover et mindre antal butikker i Herregårdscentret (5 stk.). Der er kun en enkelt større dagligvarebutik integreret i bymidtens strøgområdet (SuperBrugsen). Dagligvarestrukturen er karakterisret ved at alle øv-

11 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR /Ringe by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher ã Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer rige større dagligvarebutikker er placeret i periferien af bymidten. Det gælder bl.a. en ny, stor Føtex, der ligger tæt på Herregårdscentret. Herudover er der i periferizonen adskillige discountbutikker som Rema 1000, Netto, Lidl mv. Der er herudover i periferien omkring bymidten og i erhvervsområderne placeret adskillige større udvalgsvarebutikker som fx JYSK, Jem & Fix og Smag og Behag. I erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej er der et større antal butikker, som foruden Ide Møbler rummer Skousen og fl ere automobilforhandlere. Endelig er der enkelte butikker øst for bymidten langs Svendborgvej. Det vurders, at tilbagegangen i Faaborg følger den almindelige udvikling. Tilbagegangen forstærkes sandsynligvis af det vigende befolkningsgrundlag (- 1,5 % siden 1999) i byen. Herudover kan den spredte struktur, hvor en del nye dagligvarebutikker er blevet placeret uden for bymidten siden 1999, være en medvirkende forklaring. Spredningen af dagligvarebutikkerne har sandsynligvis reduceret den daglige kundestrøm i bymidten og dermed reduceret mængden af afl edte indkøb i udvalgsvarebutikkerne. Derimod vurderes det, at den spredte beliggenhed af butikker med pladskrævende varer o.lign.(jem & Fix, JYSK, Smag og Behag mv.) har mindre betydning for bymidtens tiltrækningskraft. Der er længere tid mellem indkøbene og dermed mindre effekt på kundestrømmen, men selvfølgelig vil det være optimalt, at så stor en del af detailhandlen er samlokaliseret. Ringe / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR Algade med en central beliggende SuperBrugs og Netto, Fakta mv. beliggende i den centrale del af byen. Der er herudover et større antal butikker i erhvervsområdet ved motorvejen langs Bygmestervej. Butikkerne dækker hovedsageligt brancher inden for boligudstyr (Garant, Midtfyns Bolighus, JYSK, Punkt 1 mv.), autoforhandlere o.lign., og der er en LIDL. Endelig er der langs Odensevej en mindre koncentration af butikker - hovedsageligt dagligvarebutikker (discountbutikker og bager). Ringe er kommunens anden større handelsby, som rummer ca. 24 % af samtlige butikker. Indbyggertallet i Ringe svarer til 10 % af det samlede indbyggertal i kommunen. Ringe har haft den største vækst i butiksbestanden. I 1999 var der 59 butikker, som i 2007 er vokset til 67 svarende til en vækst på ca. 15 %. Væksten vuderes især, at skyldes, at Ringes indbyggertal er vokset med ca. 12 % siden 1999 samtidig med, at der også har været vækst i fl ere af byerne omkring RInge (Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted mv.). Det er sandsynligt, at Ringe har fået en andel af den nedgang i detailhandlen, der har været i byerne omkring Ringe. Det er værd at bemærke, at RInge har været i stand til at øge sin butiksbestand trods nærheden til Odense. Det peger på, at Ringes butiksudbud har haft betydelig konkurrencedygtighed over for Odense. En forklaring på det kan være, at Ringe har det nødvendige, basale udbud, og detailhandelen i Ringe en god struktur. Butikkerne er koncentreret på et begrænset område, som er let at overskue, og de største dagligvarebutikker er samlet i bymidten, hvilket øger kundestrømmen og mængden af afl edt salg i udvalgsvarebutikkerne. Endelig er der er godt bymiljø og god tilgængelighed til bymidten. Butikkerne er koncentreret i bymidten omkring Årslev Årslev er kommunens tredie største by. Der er kun registreret 12 butikker i Årslev svarende til ca. 4 % af butikkerne i kommunen, mens indbyggertallet udgør 7 % af hele kommunens indbyggertal. Der er 4 dagligvarebutikker. Ingen discountkæder har endnu etableret sig i Årslev. Antallet af registrerede butikker er faldet med 2 siden 1999 trods byens kraftige befolkningstilvækst. Butikkerne i Årslev ligger spredt - hovedsageligt omkring Stationsvej og Overvej. Det vurderes, at baggrunden for Årslevs svage butiksudbud sammenlignet med byer af tilsvarende størrelse for det første skyldes nærheden til Odense, og dernæst at butikkernes spredte beliggenhed giver indtryk af enkeltbutikker. En samling af butikkerne i et centralt beliggende område med god tilgængelighed kunne skabe en positiv synergi, hvor kundestrømmen, som dagligvarebutikkerne vil skabe kan give grundlag for en styrkelse af udvalgsvarehandlen. / 12

13 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Millinge Korinth Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Butikker efter tilhørsforhold til kæde 15 Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer fl ere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne i Faaborg Midtfyn Kommune ligger primært i Faaborg og Ringe. Det er bemærkelsesværdigt, at Faaborg har væsentlig større andel af butikker uden for kædesamarbejde end Ringe. Årsagen kan være at butiksbestanden er nyere i Ringe end i Faaborg, og at byer med stor turisme typisk har større andel af selvstændinge butikker, men det kan også være et tegn på, at detailhandlen i Faaborg er mere udsat for vanskeligheder med generationsskifte, lukninger mv. Kædebutikkerne i de øvrige byer er hovedsageligt dagligvarebukikker (fx kiosker på servicestationer). / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Butiksareal Det samlede bruttoetageareali Faaborg Midtfyn Kommune er på m 2 fordelt på 38 % til dagligvarer, 36 % på udvalgsvarer og 25 % på særlig pladskrævende varer. Faaborgs og Ringes store andel af butikker komer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal. Faaborg tegner sig således for ca. 38 % og Ringe for 31 % af det samlede bruttoetageareal. Koncentrationen er størst inden for udvalgsvarer, hvor godt 80 % af arealerne ligger i Faaborg og Ringe. I kommunen som helhed er bruttoetagearealet stort set uændret. Der er registreret ca m 2 butiksareal i 2007 mod ca m 2 i Det er vanskeligt at sammenligne tallene, da der er anvendt forskellige registreringemetoder. I Faaborg by er bruttoetagearealet (ekskl. butikker med pladskrævende varer) vokset med i størrelsesordenen 15 %. I Ringe by har væksten været ca. 33 % i følge de tilgængelige registreringer. I Faaborg er væksten især sket inden for dagligvarer, mens Ringe har haft vækst inden for alle varegrupper - især udvalgsvarer. Bruttoetagearealet er uændret i Årslev, mens det er reduceret i Gislev, Kværndrup og Nr. Broby. Bruttoetageareal 2007 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer Pladskr. varer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt I alt 38 % 7 % 20 % 9 % 25 % 100 % Bruttoetagearealerne er i 2007 registreret med BBR som kilde mens arealerne i 1999 blev indsamlet ved besigtigelse. / 14

15 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted /Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher Søllinge Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Horne Millinge Faaborg Korinth Vester Åby Åstrup Bruttoetageareal i kvadratmeter Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Butiksstørrelser på gennemsnittet Butiksstørrelserne fordeler sig med 53 % mindre end 200 m 2, 25 % på m 2, 12 % på m 2, 6 % på m 2 og 3 %, der er større end m 2. Fordelingen er meget tæt på gennemsnittet for hele Fyn. Især inden for beklædning er der en stor andel butikker, der er mindre end 200 m 2. Andelen af små beklædningsbutikker i Faaborg Midtfyn Kommune er 73 %. Som nævnt tidligere kan turismen i Faaborg-området være med til at skabe grundlag for fl ere selvstændige butikker, som typisk er små. Strukturen med høj andel af små butikslokaler vurderes generelt at være følsomt over for den generelle strukturudvikling mod større butikker, generationsskifte mv. Antal butikker i størrelsesgrupper Pladskræven Pladskrævende Øvrige udvalg varer Øvrige Boligudstyr udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Beklædning Dagligvarer Dagligvarer Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Særlig pladskrævende butikker Butikker med pladskrævende varer udgør ca. 11 % af butikkerne Faaborg Midtfyn Kommune men 25 % af det samlede areal. Af de 3 butikker i kommunen med mere end m 2 er de to butikker med pladskrævende varer (Stark Byggecenter i Faaborg og XL Byg i Ringe). Det samlede bruttoetageareal til butikker med pladskrævende varer er ifølge de tilgængelige data steget fra ca m 2 i Omsætning pr. m2 Omsætningen pr m 2 i butikkerne (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Faaborg Midtfyn Kommune er knap kr., hvilket er lidt lavere end for Fyn som helhed (ekskl. Odense, MIddelfart og Nyborg Kommuner), hvor omsætningen pr. m 2 er ca kr. Omsætningen pr. m 2 er lavere for både dagligvarer og udvalgsvarer. Forskellen er størst inden for dagligvarer, hvor omsætningen pr. m 2 ligger godt kr. under gennemsnittet. En umiddelbar forklaring på dagligvareområdet kan være, at der i Faaborg Midtfyn Kommune er sket en kraftig udbygning af dagligvarearealet i Faaborg og Ringe samtidig med, at der er butikker i de mindre byer med lav udnyttelsesgrad, hvilket samlet set peger på at der de kommende år vil ske en strukturtilpasning med risiko for lukning af de svageste butikker. Tilsvarende peger den lidt lavere udnyttelsesgrad inden for udvalgsvarer på, at der i Faaborg Midtfyn Kommune er risiko for strukturtilpasning mod færre butikker de kommende år. Til forskel for dagligvareområdet må det forventes, at der fortsat vil være en relativ høj stigning i forbruget inden for udvalgsvarer, som kan give grundlag for en udvalgsvaresektor, der hør brug for et større omsætningsgrundlag. /Særlig pladskrævende butikker Areal af butikker med pladskrævende varer / 16

17 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Vækst over gennemsnittet Den samlede omsætning i detailhandlen i Faaborg Midtfyn Kommune var på ca. 700 mio kr i Siden 1998 er omsætningen steget med ca. 37 %. Væksten i Faaborg Midtfyn Kommune ligger lidt over gennemsnittet. I samme periode var væksten på landsplan ca. 35 % og det samlede gennemsnit for Fyn var ca. 34 %. Omsætningen sker primært i dagligvarehandlen, hvis omsætning udgør ca. 66 % af den samlede omsætning i kommunen. Tilsvarende udgør omsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn 53 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes primært, at Odense har høj andel af omsætningen inden for udvalgsvarer. Herudover kan omsætningen fra turismen trække dagligvareandelen op i Faaborg Midtfyn Kommune. Den øvrige omsætning fordeler sig med 9 % på beklædning, 17 % på boligudstyr og 8 % på øvrige udvalgsvarer. Faaborg og Ringe er kommunens primære handelsbyer, hvilket illustreres af omsætningen. Faaborg har 14 % af indbyggertallet men står for 37 % af den samlede omsætning og 51 % af udvalgsvareomsætningen. Ringe har 10 % af indbyggertallet men står for 26 % af den samlede omsætning og 32 % af udvalgsvareomsætningen. Til sammen har Faaborg og Ringe således 84 % af omætningen i udvalgsvarebutikker i kommunen. Til sammenligning har Årslev 7 % af indbyggertallet, mens den samlede omsætning i Årslev svarer til kun 5-6 % af omsætningen i hele kommunen. Udvalgsvareomsætningen i Årslev udgør mindre end 1 % af omsætningen i hele kommunen. Det kan generelt konstateres, at Faaborg og RInge som kommunens to primære handelsbyer har stor andel af omsætningen - især udvalgsvareomsætningen, mens de mindre byer har mindre samlet andel og deres andel af omsætningen ligger primært inden for dagligvarer. Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt I alt % 66 % 9 % 17 % 8 % 100 % / 17

18 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD /Omsætning dagligvarer og udvalgsvarer Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Korinth Millinge Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Detailhandlens omsætning i kommunen i kr Dagligvarer Udvalgsvarer Forbrug I Faaborg Midtfyn Kommune er der ca indbyggere, som har et forbrug på ca mio. kr. Dækningsgrad Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen og er et godt mål for de enkelte byers oplandseffekt. Dækningsgraden for Faaborg Midtfyn Kommune er samlet set på ca. 80. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen er således ca. 20 % lavere end indbyggernes samlede forbrug. Dækningsgraden er uændret sammenlignet med 1998, men bag det ligger en stigning inden for dagligvarer på ca. 6 % og en tilbagegang inden for udvalgsvarer på ca. 3 %. I Faaborg by er den samlede dækningsgrad steget fra ca. 197 i 1998 til ca. 211 i Stigningen er fordelt på en betydelig vækst inden for dagligvarer (181 i 1998 mod 213 i 2007) og et mindre fald indenfor udvalgsvarer (217 i 1998 mod 208 i 2007). På grund af diskretionering af data i 1998 kan dækningsgraderne ikke beregnes for andre byer i 1998, men det er sandsynligt, at også Ringe har haft vækst i dækningsgrad. Dækningsgraden for dagligvarer er 100 i kommunen som helhed, hvilket viser, at der er balance mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. Dækningsgraderne for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ligger mellem ca. 45 og 65, hvilket viser at mellem halvdelen og en trediedel af forbruget placeres uden for kommunen. I de fl este byer er dækningegraderne omkring 100 for dagligvarer svarende til, at butikkernes omsætning matcher forbruget hos byens borgere. Dækningsgraden uden for byerne er lav - mindre end 25 %, men til gengæld har Faaborg og Ringe stort overskud. Omvendt illustrerer dækningsgraderner, at kun Faaborg og Ringe spiller en rolle som handelsbyer for udvalgsvarer / 18

19 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt Dækninggrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt Dækningsgraderne er beregnet som omsætningen i de enkelte byers butikker divideret med forbruget hos byens borgere. Da oplandene omkring byerne ikke er regnet med i forbruget er dækningsgaderne høje i byerne. Til gengæld er dækningsgraden i landdistrikterne ( Øvrig kom. ) lav. / 19

20 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens dækningsgrader i Faaborg Midtfyn Kommune i perioden fra viser, at der samlet set har været status quo. I de kommende år vil fl ere faktorer have indfl ydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder i Faaborg Midtfyn Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Faaborg Midtfyn Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet i Faaborg-området. Stigende befolkningstal Befolkningstallet er steget fra ca indbyggere i 1996 til ca i Befolkningsprognosen for Faaborg MIdtfyn Kommune for de kommende 12 år forudsiger i følge Danmarks Statistik et støt stigende befolkningstal, frem I 2020 forventes der at være godt fl ere indbyggere i Faaborg Midtfyn Kommune svarende til en vækst på ca. 2 %. Med udsigt til stigende befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca indbyggere. For Faaborg Midtfyn Kommunes vedkommende vil strukturudviklingen på den ene side samle den lokale udvalgvarehandel endnu mere om Faaborg Befolkningsudvikling og -prognose /

21 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV og Ringe og styrke de to byer, og væksten i forbruget affødt af vækst i indbyggertal og den løbende forbrugsudvikling vil primært komme Faaborg og Ringe til gode. På den anden side vil Faaborg og Ringe blive udsat for endnu hårdere konkurrence fra primært Odense og i nogen grad Svendborg. Ringe, der ligger kun 20 km. og ca. 13 minutters køretid fra Rosengårdscentret i Odense og 23 km. fra Svendborg, er hårdest udsat for konkurrence, og det er vanskeligt for Ringe at skabe en større oplandseffekt mod nord og syd, hvor Odense og Svendborg ligger tæt på, men Ringe har også vist at der er plads til udvikling af detailhandlen trods nærheden til de to konkurrenter. Det er sandsynligt at der er en niche for Ringe at udvikle sig i blandt forbrugere, der foretrækker den kortere afstand og det mere overskuelige indkøbsmiljø i Ringe. Faaborg vil have en vis beskyttelse mod konkurrence på grund af de større afstande. Faaborg har 40 km. og en køretid på ca. 35 minutter til Rosengårdscentret i Odense og 26 km. til Svendborg, men Faaborg har udsigt til stagnerende befolkningsudvikling, og der er tegn på svagheder i byens butiksliv. Årslev ligger kun 13 km. fra Rosengårdscentret, og det er klart, at det sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen, men Årslev har i dag så lidt udvalgsvarehandel, at der burde være potentiale til en udvikling. På dagligvareområdet har Årslev vokset sig til en størrelse, hvor der burde være grundlag for en styrkelse af butiksbestanden. Indbyggertal 2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Brobyværk Espe 550 Ferritslev 988 Faaborg Gislev Horne 866 Korinth Kværndrup Millinge 532 Nørre Broby Nørre Lyndelse Nørre Søby 784 Ringe Rolsted 351 Ryslinge Svanninge 230 Søllinge 217 Vejle Vester Hæsinge 434 Vester Åby 916 Årslev Åstrup 237 Landdistrikter Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Fremskrivningen af arealbehovet for Faaborg-Midtfyn Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 21

22 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Også de øvrige byer tæt på Odense er udsat for hård konkurrence. De kommende års markante udbygningsplaner i Odense - især et nyt stort IKEA og udbygningen af Rosengårdscentret - vil øge konkurrencen yderligere og givetvis fl ytte en del af forbruget, som tidligere blev lagt i Faaborg og Ringe til Odense. grund for vurderingen af forbrugspotentialet: Stigende befolkningstal (Danmarks Statistik) i kommunen som helhed. Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 2014 og 5 % i Fortsat vækst i privatforbruget Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid vanskelig at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve års uro på de fi nansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem handelsbyerne i Faaborg Midtfyn Kommune og Odense og Svendborg. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til Scenario 1: Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direkte fremskrivning af forbruget i perioden fra Faaborg Midtfyn Kommune mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: 2014: - 5 % inden for boligudstyr - 2,5 % inden for beklædning 2020: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra / 22

23 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Faaborg MIdtfyn Kommune mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: 2014: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning 2020: - 10 % inden for boligudstyr - 7,5 % inden for beklædning Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: Dagligvarebutikker: kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Faaborg og Ringe Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Ringe på grund af især forventninger om fortsat befolkningstilvækst i både Ringe og byerne omkring, og til Faaborg, da det er sandsynligt, at Faaborg i mindre grad vil være udsat for konkurence (større afstande og bredere udvalg), og da Faaborg har mulighed for at styrke sin turisme og bosætning yderligere via satsningerne, der indgår i udviklingsstrategien mv. En usikkerhed i Faaborg er, at der er fl ere indikatorer på, at en del af detailhandlen i Faaborg er presset og måske vil have vanskeligheder med generationsskifte mv. Faaborg og Ringe har meget begrænsede muligheder for at øge deres udvalgsvareandel i de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre byer at tiltrække. Det er sandsynligt, at Faaborg og Ringe vil få del i væksten i forbruget i deres lokale oplande, men de skal kæmpe mod Odense og Svendborg om at få del i væksten og har en stor udfordring med at udvikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø, mulghed for at kombinere indkøb med andet mv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturen skal gå til. Som nævnt tidligere taler det til Ringes fordel at byens butiksliv ligger meget samlet - også med store dagligvarebutikker lokaliseret tæt på strøgområdet med udvalgsvarebutikker, mens Faaborg har en mere spredt struktur med stort set alle dagligvarebutikker beliggende i byens periferi. Det skal også nævnes af Årslev med et indbyggertal på godt burde have et større butiksudbud end i dag trods nærheden til Odense, og når byens udsigt til fortsat vækst tages i betragning, så De øvrige byer Det er herudover sandsynligt at Årslev og Nr. Lyndelse på grund af vækst i indbyggertallet vil have grundlag for en udbygning af dagligvarehandlen. Især Årslev, der har et indbyggertal på burde have grundlag for et større butiksudbud end i dag. Som nævnt tidligere ville det være en fordel, hvis butikkerne i Årslev blev samlet i ét område, som kunne give basis for en vis udvikling på udvalgsvaresiden, hvor der er lokale nicher og dygtige forretningsdrivende. Udvalgsvarehandlen i Nr. Lyndelse vil - også selv om byen har udsigt til befolkningstilvækst - fortsat være stærkt begrænset. Det samme gælder de øvrige mindre byer i kommunen. I de øvrige mindre byer ser omsætningsgrundlaget generelt ud til at være tilstrækkeligt til at sikre dagligvarehandlen i fremtiden med undtagelse af de 3-4 byer med mindst omsætning, hvor grundlaget er spinkelt med hensyn til at sikre dagligvarebutik i fremtiden. / 23

24 Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Servicestationer Beklædning Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr El-installation (hvis butik) VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) Glarmesterforretninger (hvis butik) Møbelforretninger* Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder* Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer Detailhandel med reservedele Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmede Guldsmede- og juveler Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretning Detailhandel med legetøj og Cykel- og knallertforretninge Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre vare der barnevogne, børstevarer gummi, ovne og pejse, køkk deværelseselementer) Bogantikvariater Forhandlere af brugte varer klædning, kan dække over m per) Detailhandel fra postordrefo (hvis butik) Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer Detailhandel med biler Engros- og detailhandel med vogne Planteforhandlere og havece Forhandlere af lystbåde og u Planteskoler (hvis butik)

25 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING Begreber og metode er spil r r (herun-, skumen- og base beange tyretninger campingntre dstyr hertil Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslisten fra Analysen af detailhandlen i Fyns Amt 1999, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 3. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 4. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defi neres ved at indeholde mindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommuner er omsætningstallene baseret på omsætninger i 2006, som er fremskrevet til 2007-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er primært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, beregner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom / 25