MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017

Transkript

1 MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017 Af Sociolog Rasmus Axelsson, Chefkonsulent i KABS og Adam Winstock, Psykiater og grundlægger af GDS Global Drug Survey har igennem flere år fulgt med i udviklingen af MDMA. I 2017 har GDS fokuseret på en række tematikker omkring MDMA; hvordan brugerne indtager det, hvordan de vurdere kvaliteten og omfanget af behov for akut lægehjælp. De danske respondenter som har taget MDMA indenfor det seneste år har også haft det største behov for akut lægehjælp. 2,5% af respondenterne har i det seneste år opsøgt akut lægehjælp mod 1,2% i gennemsnit for de respondenter i verden som tog MDMA sidste år. Global Drug Survey har derfor forsøgt at give forklaringer på hvorfor MDMA brugere i højere grad kommer i problemer end tidligere. I undersøgelsen har danskere prøvet MDMA nogensinde i deres liv), medens danskere har taget MDMA indenfor det seneste år. Danskernes svar skiller sig ud på flere måder. Først og fremmest foretrækker størstedelen 31,6% at sniffe MDMA i pulverform. Dette står i skærende kontrast med den øvrige del af verden, hvor 89% af alverdens MDMA brugere spiser eller sluger stoffet. Mens 31,6 % af de danske respondenter foretrækker at sniffe MDMA er det kun 10% i gennemsnit af undersøgelsens respondenter som sniffer. Men som tidligere nævnt er der forskel på effekten af stoffet alt efter hvordan man indtager det og derfor er det også relevant at analysere nærmere som GDS har gjort. Det er ikke alle stoffer der egner sig til at sniffe og i det mindste kræver det, at stoffet indeholder stor potens så man ikke behøver at sniffe stoffet metermål for at få en effekt. Stoffet skal i pulverformen være 1

2 meget fint malet og vandopløseligt for at kunne blive absorberet effektivt i næsen. Selvom stoffet sniffes ender en del af stoffet i svælget og må sluges i stedet. Sniffing resulterer i en hurtigere reaktion på stoffet i hjernen. Det skyldes at membranen i næsen er meget porøs og således tillader stoffet at trænge ind i blodkarrene meget hurtigere. Samtidig resulterer sniffing også i at mere af stoffet absorberes end hvis man spiser eller sluger stoffet. Resultatet af sniffing kommer således både hurtigere og opleves således som et større sus end hvis man spiser stoffet. Men det er der nogle forskellige problemer ved: Næseblod og vedvarende løbende næse Øget blodtryk og risiko for hjertebanken, angst og svedeture Øget tendens til hyppigere brug (gentagelse) og dermed risiko for at udvikle tolerens for stoffets virkning Risiko for smitte med især Hepatitis C hvis man deler snifferør Selvom der ikke findes klare beviser for sammenhængen mellem indtagelsesmetode og overdoser for MDMA er det alligevel påfaldende at de danske respondenter (2,5%) i langt højere grad har søgt akut skadestuehjælp end den resterende del af verden (gennemsnitligt 1,2%). Imidlertid afvises hypotesen om at sniffing MDMA leder til flere overdoser ved at respondenterne fra New Zealand, som også foretrækker sniffing som metode, IKKE søger akut skadestuehjælp i forhold til resten af verden. Forklaringen på de forholdsvis mange skadestuebesøg skal måske findes i et helt andet sted end indtagelsesmetoden. Derfor har Global Drug Survey set nærmere på MDMA brugernes evne til at vurdere stoffets renhed og styrke. I flere lande har respondenterne mulighed for at få testet deres stof for styrke og renhed. Sådanne tilbud findes kun i begrænset omfang i DK og er ikke særligt udbredt i de lande der tilbyder det fordi MDMA typisk er et illegalt stof. 2

3 Herunder opgøres alle respondenters svar fra hele undersøgelsen vedrørende testing af indhold og renhed. Undersøgelsen tog endvidere højde for hvem der typisk fik foretaget testen (brugeren, brugerens ven og pusheren). Som det fremgår, er andelene der får testet stofferne lave fordi muligheden ikke er tilstede i alle lande. Opgørelsen viser dog også at det er en nogenlunde konstant andel der får undersøgt stofferne uafhængig af køn og alder. Global Drug Survey har imidlertid også spurgt hvad respondenterne i øvrigt gør for at få fastlagt den dosis de ønsker at tage. 3

4 Som det fremgår herover baserer langt de fleste sig på hvad man i bedste fald kan kalde gætterier. Kun en fjerdedel anvender vægt og skala til dosering. Med andre ord er der for dosisudmåling tale om ganske usikre metoder. Som følge af de usikre metoder til at fastlægge indhold, renhed og dosis er det bekymrende at kun 48% af respondenterne der indtager MDMA i pulverform starter med halvdelen eller mindre af den normale dosis, når brugeren har købt MDMA på ny. Det er ikke en dum ide at teste stofferne først. For netop indhold og dosis ser forsat ud til at forklare hvorfor respondenterne blev nødt til at søge akut lægehjælp. I de seneste 12 måneder er pulver solgt som MDMA testet positiv for indhold af 4_flouro-amfetamin, metamfetamin, Alpha PVP og NBOMe alle stoffer som medfører langt større risici skriver psykiater Adam Winstock som har grundlagt Global Drug Survey. Global Drug Survey har spurgt respondenterne om forskellige scenarier forud for deres behov for akut lægehjælp. Hertil svarer knap 42% at de indtog en større dosis end de normalt indtager, endvidere svarede lidt over 50%, at de allerede var fulde af alkohol inden de tog MDMA. Det var imidlertid kun 7,2% af respondenterne der fik behov for akut lægehjælp som alene havde taget MDMA. Størstedelen af respondenterne havde kombineret flere rusmidler i samme session som vist herunder: For de respondenter som fik behov for akut lægehjælp gjorde en lang række symptomer sig gældende. Symptomerne var både af fysisk og psykisk karakter. Symptomerne indikerer navnlig at de psykiske symptomer indfinder sig i en sådan grad at respondenten får behov for akut lægehjælp. Omvendt vidner symptomerne også om hvor vanskeligt det kan være at identificere om der er behov for akut lægehjælp hos en person under indflydelse af MDMA. 4

5 Endelig viser undersøgelsen at der kan være en risiko forbundet med at re-dosere (gentage et nyt stofindtag) førend effekten af den forrige dosis er forsvundet. I gennemsnit re-doserede respondenterne indenfor ca. 75 minutter, men alt efter stoffets form og indtagelsesmetode varierede tidspunktet for redosering. Respondenter som sniffede MDMA-pulver re-doserede hurtigere end respondenterne der spiste MDMA som bombe eller i pilleform. I den sammenhæng vil risikoen for at overdosere øges når MDMA hvis man kombinerer MDMA i forskellige former og tidspunktet for re-dosering. Sammenfattende kan man så konkludere at det har en betydning alt efter hvordan respondenterne tager MDMA! Global Drug Survey har derfor udarbejdet 1,2,3,4-guiden til personer der ønsker at prøve MDMA: 1 brug kun MDMA skaffet fra én kilde, 2 vent mindst to timer mellem redosering, 3 drik ikke mere end tre alkoholiske genstande i løbet af en bytur og 4 - vent mindst fire uge mellem hver MDMA session. Du kan få mere at vide om Global Drug Survey 2017, resultater og statistikker, samt adgang til KABS VIDENs store netværk af eksperter, behandlere og stofbrugere ved at kontakte chefkonsulent Rasmus Axelsson på eller mail rasmus.axelsson[snabela]glostrup.dk. Resultater og nyheder fra Global Drug Survey findes på KABS.dk/nyheder. 5