Jan Boe Runge, Sneglehatten 90, DK-5220 Odense SØ, Danmark. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jan Boe Runge, Sneglehatten 90, DK-5220 Odense SØ, Danmark. E-mail: runge.sneglehatten@tele2adsl.dk. Indledning"

Transkript

1 Otiorhynchus apenninus Stierlin, 1883, Otiorhynchus dieckmanni Magnano, 1979 og Otiorhynchus aurifer Boheman, 1843, tre nye snudebiller for den danske fauna (Coleoptera: Curculionidae) Jan Boe Runge Runge, J.B.: Otiorhynchus apenninus Stierlin, 1883, Otiorhynchus dieckmanni Magnano, 1979 and Otiorhynchus aurifer Boheman, 1843, three new weevils to the Danish fauna. Ent. Meddr 76: Copenhagen, Denmark, ISSN Three species of Coleoptera, Otiorhynchus apenninus Stierlin, 1883, Otiorhynchus dieckmanni Magnano, 1979 and Otiorhynchus aurifer Boheman, 1843 are recorded as new to Denmark. Several specimens of O. apenninus were found in 2006 and 2007 on four localities in Odense on the island of Funen (F). One specimen of O. dieckmanni was found in Neder Holluf, a suburb to Odense, in One specimen of O. aurifer was found in Rødovre, a suburb to Copenhagen, also in Diagnostic characters and notes on biology and distribution are given. Jan Boe Runge, Sneglehatten 90, DK-5220 Odense SØ, Danmark. runge.sneglehatten@tele2adsl.dk Indledning En dag i september den fik jeg besøg af en bekendt fra nabokvarteret, der er beliggende i Tornbjerg, som er en del af det sydøstlige Odense. Hun havde medbragt en æske, hvori der var anbragt en ret stor snudebille. Som flere gange tidligere, hvor jeg også var blevet bedt om at kigge på forskellige billearter, havde hun derfor en forventning om, at jeg kunne oplyse, hvad det var for en bille. Det lod sig imidlertid ikke gøre, da jeg ikke havde set denne art før. Det var dog umiddelbart tydeligt at se, at den medbragte bille tilhørte slægten Otiorhynchus. Lokaliteten skulle undersøges, bankeskærmen blev pakket, op på cyklen og to minutter efter var jeg på lokaliteten. Det er et 22 år gammelt boligområde med sammenbyggede boliger, små private haver fælles gårdhaver beplantet med en blanding af forskellige prydbuske og -træer. På en af disse prydbuske, en 2-3 m høj træ-cotoneaster (Cotoneaster frigidus) var bladene tydeligt begnavede. Bankeskærmen blev anbragt under nogle udhængende grene, der efterfølgende fik et lettere slag. Til min overraskelse dryssede det ned med biller af den eftersøgte art. De indsamlede eksemplarer lod sig ikke bestemme til art ved hjælp af Danmarks Fauna (Hansen, 1950). Ved at konsultere Käfer Mitteleuropas (Frieser, 1981) vil man umiddelbart bestemme dyret til O. salicicola, eller i tvivlstilfælde den nærtstående art O. armadillo. Det viste sig, at det var O. salicicola, vi havde fundet, hvilket er et synonym til O. apenninus (jf. Alonzo-Zarazaga, 2007a). Ved at foretage genitalundersøgelse af relevante, nærtbeslægtede arter indenfor slægten, venligst udlånt af Zoologisk Museum i København, blev de fundne eksemplarer endegyldigt bestemt til at være O. apenninus Stierlin, 1883, en ny art ikke kun for landet, men også for hele Skandinavien. 69

2 Flere lokaliteter med O. apenninus og andre nye arter Der skulle gå knap et år efter det første fund af O. apenninus indtil det næste. Den kom jeg forbi Det Tekniske Fakultet i Odense. Her bemærkede jeg, at bladene på de liguster (Ligustrum sp.), der omgav en parkeringsplads og parkeringsbåsene, var meget begnavede. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at også her var der utrolig mange eksemplarer af O. apenninus. Lokaliteten er beliggende ca. 4 km vest for den første lokalitet. Skolen og de plantede liguster er ca. 40 år. Det må formodes, at arten kan have været på lokaliteten, lige siden skolen blev opført og således blevet indslæbt sammen med planterne. Den tredje lokalitet, hvor jeg fandt arten, var i et lille parkanlæg nær H. C. Andersens Hus i Odenses centrum. Den fjerde lokalitet var i Neder Holluf, et villakvarter i Odense sydøst, også her med forekomst på liguster. Alle steder blev arten fundet i stort antal. Den sydøstlige del af Odense, hvor hækkene mellem de enkelte parcelhuse er liguster, blev nu grundigt undersøgt. En del af disse hække havde gnav efter Otiorhynchus-arter. Ved jævnlige besøg i området efter mørkets frembrud i perioden fra til blev der fundet flere arter af slægten Otiorhynchus. Foruden et antal mindre almindelige arter, blev der også fundet O. smreczynskii Cmoluch, 1968, en art der her i landet første gang blev fundet i Føllenslev (NWZ) 1999 (Hansen et al., 2000). Fundet er således tredje danske lokalitet. Der blev også fundet O. crataegi Germar, 1824, der første gang blev fundet på Amager (NEZ)1989 (Palm, 1990). Begge arter er nye for Fyn. Interessant er det, at O. crataegi næsten samtidig ( ) blev fundet som ny i WJ (Billund), personligt meddelt af Ole Vagtholm-Jensen. Den blev der fundet et eksemplar af yderligere en ny art for landet. Eksemplaret lod sig igen ikke bestemme til art ved hjælp af Danmarks Fauna (Hansen, 1965). Ved hjælp af Käfer Mitteleuropas (Frieser, 1981) kunne dyret ret nemt bestemmes til Otiorhynchus dieckmanni Magnano, O. dieckmanni er en art, der er under udbredelse mod nord syd, og som var ventet her i landet. Ved en efterfølgende grundig undersøgelse af ligusterhækkene blev der ikke fundet yderligere eksemplarer af arten. Kun få eksemplarer af forskellige andre billearter blev fundet på ligusterhækkene her sidst på året (2007), hvoraf kan nævnes: O. rugosostriatus, O. ovatus, O. sulcatus, Sciaphilus asperatus samt mariehønen Rhyzobius chrysomeloides (fam. Coccinellidae), sidstnævnte i stort antal over hele området. I december måned 2007 fik jeg en henvendelse fra Henning Liljehult i København, som på en bygning i Rødovre (NEZ) havde fundet en ret stor snudebille. At den hørte til slægten Otiorhynchus var tydelig. For at artsbestemme billen blev Käfer Mitteleuropas (Dieckmann & Behne, 1994) atter taget i brug. Også dette drejede sig om en ny art for landet: Otiorhynchus aurifer Boheman, Otiorhynchus apenninus Stierlin, 1883 (= salicicola Heyden, 1908) (Fig. 1) Kendetegn O. apenninus og O. aurifer (om denne art se nedenfor) kan indføjes i bestemmelsesnøglen i Danmarks Fauna (Hansen, 1965) ved på side 26 at erstatte teksten fra linie 4 for oven til og med linie 10 med følgende nye nøglepunkter: 5. Snuden med dyb længdefure. Vingedækkernes stribemellemrum stærkt vortede. Længde 8,3-12,0 mm...5a. Snuden højst med svag længdefure. Vingedækkernes stribemellemrum i det højeste svagt kornede. Længde 3,8-6,5 mm a. Snudens længdefure uden længdekøl. Længde 8,5-9,5 mm sulcatus. Snudens længdefure med længdekøl. Længde 7,0-12,0 mm... 5b. 70

3 5b. Vingedækkerne med pletvis tydelig og delvis sammenflydende metallisk-guldgylden skælagtig behåring... 8b. aurifer. Vingedækkerne uden eller med utydelig pletvis gullighvid behåring. Længde 7,0-12,0 mm...5c. 5c. Vingedækkernes inderste striber fint kornede, striberne ubrudte...8a. apenninus. Vingedækkernes inderste striber fint kornede, striberne uregelmæssigt afbrudt ved fortykkelse på tværs af stribemellemrummene... [armadillo] 8a. Otiorhynchus apenninus Stierlin, Længde 8,3-10,7 mm. Arten kan formentlig kun forveksles med få lignende arter i Europa. Denne art er sort. En lignende art O. wellschmiedi Frieser, 1975, der er hjemmehørende på Istrien (Opatja), er brunlig. Begge arter har vingedækker med regelmæssige kornrækker i striber, hos O. wellschmiedi er disse striber dog ofte afbrudt. Der er to andre arter, der har en slående lighed med O. apenninus og kan forveksles med denne. Det er henholdsvis O. amplipennis Fairmaire 1859 og O. armadillo (Rossi, 1792). Førstnævnte art, der både er subalpin og alpin, er kendt fra områderne Wallis i Schweiz og Piemonte i Norditalien. Arten har langstrakte følehorn med svøbeled, der er mere end dobbelt så lange som brede (Frieser, 1981). Den anden art, O. armadillo, nævnes i litteraturen eller på hjemmesider ofte sammen med eller bliver endog forvekslet med O. apenninus såvel i tekst som på foto. Hos O. apenninus er vingedækkerne ret hvælvede; i den bagerste tredjedel er siderne næsten rette, og oversiden flad, bredt nedtrykt, selve spidserne er kort stumpvinklet indskårne. Oversiden med meget små, utydelige, nedliggende hår, samt (hos nyklækkede eksemplarer) en gul støvlignende beklædning der let afgnides. Støvlaget er tæt på vingedækkernes sider og tiltagende i tæthed fortil og på bagkroppens underside. Ingen af de mange indsamlede danske eksemplarer kan på vingedækkernes bredde bestemmes til? eller /. Pronotum er vortet og behåret som vingedækkerne. Hovedet er forsynet med lidt længere, delvis indadrettede, hår. Snudens form er fortil som et W. Benene er slanke. Hos store eks. af? er skinneben, foruden med en række børster også forsynet med en række små knuder. Disse knuder er ikke til stede hos /. De to arter O. apenninus og O. armadillo lader sig hos? let adskille: Hos O. apenninus er penis lidt asymmetrisk og mod spidsen tilspidset (fig. 2), hos O. armadillo er spidsen helt afrundet (fig. 3). De to køn lader sig hos begge arter adskille ved at sidste bugled hos? er tydelig parallelstribet (fig. 4), / er derimod tydelig punkteret, dog hos nogle eksemplarer mindre tydelig stribet (fig. 5). Udbredelse O. apenninus forekommer i det mellemste og nordligste Italien (Frieser, 1981) og er i de sydlige områder af Alperne vidt udbredt og ikke sjælden. Den er fundet i det nordlige Schweiz og det østlige Østrig (Purkersdorf ved Wien ( ). I Tyskland blev arten første gang fundet i Kalkar-Kehrum, nær grænsen til Holland. Her blev den observeret i en bolig, hvor billerne fra rodnettet af et juletræ (asiatisk dværgfyr) klækkede gennem flere uger. Arten blev senere fundet i Sydtyskland i München-Neuperlach på en vindueskarm i en bolig. Arten har i ca. 14 år været kendt fra Holland og betragtes dér if. Köhler (2007) som et skadedyr i planteskoler. Han oplyser også, at der i mellemtiden er mange områder, hvor snudebillen nu har indfundet sig. I marts 2007 observerede Köhler, at de indsamlede dyr stadig var aktive og parrede sig dagligt, spiste uafbrudt og lagde kontinuerligt æg. Først ved en temperatur under 4 C blev aktiviteten indstillet. Under beskyttede forhold (fx læ) med temperatur under -8 C var dette for eksemplarer der stammede fra Sydalperne uproblematisk. Biller under ubeskyttede forhold døde først ved -8,3 C. 71

4 Fig. 1. Otiorhynchus apenninus. Længde/Length 10,7 mm. Foto/Photo: Geert Brovad, ZMUC. Fig. 2.? genitalium af/? genitalia of Otiorhynchus apenninus. Foto/Photo: Jan Boe Runge. Fig. 3.? genitalium af/? genitalia of Otiorhynchus armadillo. Foto/Photo: Jan Boe Runge. Fig. 4. Sidste bugled hos? af Otiorhynchus apenninus/last abdominal segment from? of Otio rhynchus apenninus. Foto/Photo: Jan Boe Runge. Fig. 5. Sidste bugled hos / af Otiorhynchus apenninus/last abdominal segment from / of Otio rhynchus apenninus. Foto/Photo: Jan Boe Runge. 72

5 6 7 Fig. 6. Træ-cotoneaster (Cotoneaster frigidus) i et boligområde med fælles gårdhaver er habitat for Otiorhynchus apenninus. Tornbjerg, Odense. 18. september 2006./Tree cotoneaster (Cotoneaster frigidus) in a housing area with common garden is a habitat for Otiorhynchus apenninus. Tornbjerg, Odense. 18th September Foto/Photo: Jan Boe Runge. Fig. 7. Gnav af Otiorhynchus apenninus på træ-cotoneasterblade (Cotoneaster frigidus)/notchmarks from Otiorhynchus apenninus on leaves of Tree cotoneaster (Cotoneaster frigidus). Foto/Photo: Jan Boe Runge. I det nordlige Tyskland (Schleswig-Holstein, Niederelbegebiet og en del af Niedersachsen til Elben) er O. apenninus ikke fundet (Naturwissenschaftliche Heimatforschung zu Hamburg e.v.s kort, ). Den nærtstående O. armadillo er fundet på en lokalitet lige nord for Hamburg samt på nogle få andre lokaliteter i Nordtyskland (Palm, 1996). I Storbritannien er både O. apenninus og O. armadillo fundet. Max Barclay, der er kurator for biller på Natural History Museum i London, oplyser, at de to arter nu er almindelige i Chelsea, Victoria, Pimlico, Fulham og i den sydvestlige del af London, hvor arterne er meget skadelige, samt i Surrey, Cardiff og Edinburgh. Om overlevelsesmuligheder i 73

6 Storbritannien oplyses, at en enkelt / er i stand til at lægge over 100 æg pr. år og at billerne trives trods den koldere britiske sommer. Desuden er de hér muligvis undsluppet sine predatorer og parasitter (Telegraph.co.uk, 2002). Klimaændringen her i landet er, som i England, muligvis årsag til de gode livsbetingelser for O. apenninus. Forekomst i Danmark O. apenninus er her i landet kun kendt fra de fire ovennævnte lokaliteter på Fyn, i distrikt F: Odense syd (UTM: NG83), ; Odense centrum (UTM: NG84), ; Neder Holluf (UTM: NG93), ; Tornbjerg (UTM: NG93) , på alle lokaliteter i flere eksemplarer (første fund J. B. Runge, senere flere samlere). Bionomi De danske eksemplarer af O. apenninus er på den første lokalitet (Tornbjerg) fundet på træ-cotoneaster (Cotoneaster frigidus) (fig. 6). Denne busk er i øvrigt en af de hyppigste arter på lokaliteten. Ikke kun denne arts blade var begnavede. Ved undersøgelse af områdets øvrige buske var der gnav af samme type at finde på så godt som alle de løvfældende træer og buske. Træ-cotoneaster var dog tydeligt den busk, hvis blade var mest begnavede af billerne. De angrebne buske og træer er udplantet på et kvadratisk område på nogle få hundrede m². På de andre lokaliteter blev arten fundet på ligusterhække også her i større antal. Mens imago som nævnt ernærer sig ved at begnave forskellige planters blade, lever larven derimod et underjordisk liv, hvor den begnaver planternes rødder. O. apenninus kan findes fremme hele døgnet, i modsætning til en del andre Otiorhynchusarter, der er nataktive og først træffes fremme efter mørkets frembrud. Arten, der hyppigt kan indsamles i stort antal på den rette lokalitet, er ikke ret synlig, men kan iagttages siddende på undersiden af bladene, enten i færd med parring eller med at begnave bladenes kanter (fig. 7). Herved fremkommer der det karakteristiske gnav, som straks synliggør billens tilstedeværelse. Billen er til stede på buskene maj til september. Otiorhynchus dieckmanni Magnano, 1979 (Fig. 8) Kendetegn O. dieckmanni kan indføjes i bestemmelsesnøglen i Danmarks Fauna (Hansen, 1965) ved på side 27 at supplere teksten fra linie 4 fra oven med følgende ny nøglepunkt: Vingedækkerne pletvis skælklædte...10a. 10a. Vingedækkerne med lange, rækkevis skråt bagudrettede hår... 13a. dieckmanni. 13a. Otiorhynchus dieckmanni Magnano, Længde 5,3-7,5 mm. Lysere til mørkere brun. Ben og til dels følehorn forholdsvis lysebrune. Lårene utandede, forskinnebenenes spids stærkt udvidet på ydersiden. Vingedækkerne hvælvede, stribede med tydelige, forholdsvis store punkter. Mellem striberne findes rækker af lyst gullige, lange, opstående (ca. 45 ), bagudrettede hår. Hårene længere end afstanden mellem disse. Vingedækkerne er yderligere forsynet med gule, metalskinnende, ovale skæl, der på hver vingedække danner en kurveformet række samt mindre dannelser af pletter. Pronotum kraftigt punkteret med navlepunkter, mellemrummene blanke og lidt mindre end punkterne. Udbredelse Otiorhynchus dieckmanni er af Luigi Magnano beskrevet som en ny art på baggrund af nogle eksemplarer, der var indsamlet i Magdeburg, Tyskland. De første tre eksemplarer blev fundet i april 1978 i jorden under jordbærplanter. Året efter blev yderligere 35 ek- 74

7 Fig. 8. Otiorhynchus dieckmanni. Længde/Length 7,5 mm. Foto/Photo: Geert Brovad, ZMUC. semplarer af arten fundet. Han oplyser videre, at billen forekom ubekendt, men kunne bestemmes hørende til underslægten Arammichnus Gozis, 1882, der hører under slægten Otiorhynchus. Da andre arter i samme underslægt forekommer i Italien, må det formodes, at den nye art ligeledes stammer herfra. Et oprindelsesland er dog tilsyneladende stadig usikkert (Magnano 1979). I Tyskland er arten fundet spredt fra syd mod nord til egnen omkring Hamburg, hvor den nu kendes fra 5 lokaliteter (Verein für Naturwissenschaftliche Heimatforschung zu Hamburg, 2008). I Frankrig er O. dieckmanni fundet i et eksemplar ved Lit-et-Mixe nær kysten ud mod Atlanterhavet. I Holland blev arten første gang fundet den på en ligusterhæk i en have i Helvoirt (Noord-Brabant). Siden da er arten fundet på flere spredte lokaliteter i provinsen Noord-Brabant, Limburg, Dronten (Flevoland) og Noord-Holland. På en lokalitet ved Weert (Limburg) blev arten samlet på to på hinanden følgende år (11.05., og , i stort antal og igen i 2001, i adskillige eksemplarer). På en anden lokalitet, Heemstede (Noord-Holland) blev der fundet et ikke udhærdet eksemplar ( ). Desuden er der fund af ét eksemplar fra Sverige: Halltorp (Öland) (Heijerman & Raemakers, 2001). Forekomst i Danmark O. dieckmanni er her i landet kun kendt fra den nævnte lokalitet på Fyn, i distrikt F: Neder Holluf (UTM: NG93), (J. B. Runge). 75

8 Bionomi I forsøg har Dieckmann (1980) fodret et antal af billen i fangenskab med en lang række forskellige planter. Tilsyneladende accepterede billerne alle de planter, der blev tilbudt som foder: Almindelig hundegræs (Dactylus glomerata), hvid-kløver (Trifolium repens), almindelig mælkebøtte (Taraxacum officinale), almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) samt flere andre almindelige planter. Billen må således forventes at kunne træffes på flere forskellige biotoper. I Holland er billen som i Danmark og flere steder i Tyskland fundet på liguster (Ligustrum sp.). I Berlin er et enkelt eksemplar registreret på almindelig blærebælg (Colutea arborescens), i Hamburg-området på syrén (Syringa sp.). Ifølge Palm (1996) er imago nataktiv og kommer først frem ved mørkets frembrud. Imago er sløv om dagen, men meget aktiv om natten. Eksemplaret, der blev fundet i Tornbjerg sidst på efteråret, var forholdsvis nyklækket og havde ingen skader. Dette er et tegn på, at billen formodentlig ville have overvintret under jordoverfladen ved ligusterrodnettet, såfremt den ikke var blevet indsamlet. Otiorhynchus aurifer Boheman, 1843 (Fig. 9) Kendetegn Foruden bestemmelsesnøglen under O. apenninus, hvor O. aurifer er nævnt, kan følgende supplerende tekst benyttes til artsbestemmelse: Længde 11,0-12,0 mm. Brunsort, følehorn og ben næsten ikke lysere end resten af dyret. Pronotums sider afrundede, pronotum knapt bredere end langt, med forholdsvis stor, blank og vortet overflade. Vingedækkerne brede, ægformede, den mellemste tredjedel af siderne næsten rette og parallelle; punktstribernes mellemrum brede, uregelmæssige og fladt vortede. Vingedækkerne med pletvis tydelig og delvis sammenflydende gylden, metalskinnende, skælagtig behåring; overfladen ses tydeligt mellem den pletvise beklædning. Følehornenes 2. svøbeled kun lidt længere end 1. svøbeled. Udbredelse O. aurifer er udbredt i det østlige og mellemste middelhavsområde samt i dele af Mellemeuropa. I Fauna Europaea (Alonzo-Zarazaga, 2007b) er nævnt følgende lande og landområder, hvor arten forekommer: Bosnien-Hercegovina, Croatien, Korsica, Tyrkiet (europæiske del), Grækenland, Italien, Bulgarien og Frankrig. I Tyskland kendt fra flere steder bl.a. omkring Hamburg (Verein für Naturwissenschaftliche Heimatforschung zu Hamburg, 2008). Arten er i september 2001 fundet i Dronten (Flevoland) i Holland på en ligusterhæk i selskab med en række andre Otiorhynchus-arter (Heijerman & Raemakers, 2001). I England er O. aurifer i følge Palm (1996) fundet enkelte steder, hvoraf et par af lokaliteterne dækker over fund gjort indendørs. Forekomst i Danmark Det i Danmark fundne eksemplar af O. aurifer er indsamlet , i distrikt NEZ: Rødovre (UTM: UB37) krybende på en betonvæg omgivet af liguster- og cotoneasterbuske (H. Liljehult). Bionomi Det danske eksemplar af O. aurifer er indsamlet i nærheden af en ligusterbeplantning, og da arten både i Tyskland og Holland også er fundet på liguster (Ligustrum sp.), må denne plante (i hvert fald på vore breddegrader) betragtes som artens foretrukne foderplante. Christoph Germann (Germann & Sprick, 2004) fortæller i en rejseberetning fra en ekskursion til Sicilien (Castellano, Bosco di Ficuzza), hvorledes han om natten på nøgne gede-græsgange har indsamlet op til fem Otiorhynchus-arter, hvoraf en var O. 76

9 Fig. 9. Otiorhynchus aurifer. Længde/Length 12,0 mm. Foto/Photo: Geert Brovad, ZMUC. aurifer. Billerne blev fundet på brombær (Rubus fruticosus) og Dittrichia. Han oplyser endvidere, at blandt de indsamlede eksemplarer af O. aurifer var der eksemplarer af hankøn. Det interessante var, at han ikke tidligere havde fundet? hverken fra Frankrig, Korsika eller Italien (hvilket stemmer overens med øvrige fund i Europa), kun / (parthenogenetiske). Han fortæller også, at på Sicilien optræder arten i en tvekønnet form, hvad der kan henvise til en oprindelse for den parthenogenetisk form. Materiale og undersøgelse Ved undersøgelsen af imagines af O. apenninus er der benyttet et tilfældigt antal individer indsamlet fra lokaliteten på Tornbjerg. Materialet omfattede 14? og 8 /. Længden for? er 8,3-10,7 mm (gennemsnit 9,6 mm); for / 9,0-10,0 mm (gennemsnit 9,4 mm). Ved måling af O. aurifer, imagines, er der foruden det indsamlede eksemplar benyttet to eksemplarer venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. Længde: 11,0-12,0 mm (gennemsnit 11,5 mm). Ved undersøgelsen af O. dieckmanni, imagines, er der benyttet det eksemplar af en /, der blev fundet på lokaliteten i Nedre Holluf, samt supplerende oplysninger fra litteraturen. Længden blev målt til 6,2 mm. Længde ifølge litteraturen c. 5,3-7,5 mm (Palm, 1996 og Frieser, 1981). Individernes længde blev målt fra øjnenes forrand til vingedækkernes spids og omfatter således ikke snuden. 77

10 Afsluttende bemærkninger Med det store antal af Otiorhynchus arter, der er fundet i det palæarktiske område, samt den klimaændring, der står for døren og som har medført, at Danmark klimamæssigt er på vej til at rykke 500 km mod syd, har betydet at en række nye arter har vundet indpas her i landet. Det bliver interessant at se, hvilke nye arter der vil dukke op i fremtiden. Af Otiorhynchus-arter, vi muligvis allerede nu kan forvente, er for eksempel O. armadillo, O. niger, O. laevigatus, O. setosulus, O. auropunctatus, O. coecus og O. morio, og hertil kommer så indvandring af arter, vi overhovedet ikke har en chance for at forudse. Taksigelse En tak skal rettes til Jan Pedersen, Zoologisk Museum, København, for gennemlæsning og kommentarer til manuskriptet, og en tak til Geert Brovad, Zoologisk Museum, København, for hjælp med foto af imagines samt en tak til Zoologisk Museum, København for lån af eksemplarer af Otiorhynchus-arter til brug ved artsbestemmelse. Der skal også rettes en tak til Henning Liljehult for oplysning om hans fund af O. aurifer, samt lån af eksemplaret. Litteratur Alonzo-Zarazaga, M.A. 2007a. Fauna Europaea: Otiorhynchus (Otiorhynchus) apenninus Stierlin Fauna Europaea version 1.3, Alonzo-Zarazaga, M.A. 2007b. Fauna Europaea: Otiorhynchus (Otiorhynchus) aurifer Boheman Fauna Europaea version 1.3, Dieckmann, L., Beiträge zur Insektenfauna der DDR: Coleoptera Curculionidae (Brachycerinae, Otiorhynchinae, Brachyderinae) Beiträge zur Entomologie 30: Dieckmann, L. & L. Behne, Curculionidae. Pp in: Lohse, G. A. & W. Lucht, Die Käfer Mitteleuropas 14; 3. Supplementband: 403 pp. Goecke & Evers Verlag. Krefeld. Frieser, R., Otiorhynchinae. Pp in: Freude, H., Harde, K. W. & Lohse, G. A., Die Käfer Mitteleuropas 10: 310 pp. Goecke & Evers Verlag. Krefeld. Germann, C. & P. Sprick, Ergebnisse von zwei Exkursionen ins südliche Italien mit einem Reisebericht über die Exkursion des CURCULIO-Institutes nach Sizilien und Kalabrien (Coleoptera: Curculionoidea). Weevil News:, No. 18: 11 pp., CURCULIO-Institute: Mönchengladbach. Hansen, M., J. Pedersen, G. Pritzl Fund af biller i Danmark, 1999 (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 68: Hansen, V., Biller XXI. Snudebiller. Danmarks Fauna 69: 524 pp. Heijerman, T. & F. Raemakers Over het voorkomen van de snuitkever Otiorhynchus dieckmanni in Nederland (Coleoptera: Curculionidae) Nederlandse Faunistische Mededelingen Köhler, F., Otiorhynchus salicicola Heyden, 1908 (Col., Curculionidae) eine neue Adventivart in Deutschland. Magnano, L Otiorhynchus dieckmanni n. sp., eine neue Rüsselkäferart aus der DDR. Entomologische Nachrichten 11/12: Palm, E., Otiorhynchus crataegi Germar, 1824 fundet i Danmark (Coleoptera, Curculionidae). Entomologiske Meddelelser 58: Palm, E., Nordeuropas Snudebiller 1. De kortsnudede arter (Coleoptera: Curculionidae) med særligt henblik på den danske fauna. Danmarks dyreliv, bind 7: 356 pp. Telegraph.co.uk Verein für Naturwissenschaftliche Heimatforschung zu Hamburg e.v., Verbreitungskarten 78

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 5083 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca. Europa,

Læs mere

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 5083 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca. Europa,

Læs mere

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev"

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette Nyhedsbrev NR. 1 Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994 Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev" AF Sigvald Kristensen Ved det entomologiske årsmøde i marts, snakkede en del af de danske entomologer om

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som halvvoksne larver og de fleste lever i rødderne af forskellige

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som halvvoksne larver og de fleste lever i rødderne af forskellige

Læs mere

Anoxia orientalis - førstegangsregistrering i Danmark (Coleoptera, Melolonthidae)

Anoxia orientalis - førstegangsregistrering i Danmark (Coleoptera, Melolonthidae) Anoxia orientalis - førstegangsregistrering i Danmark (Coleoptera, Melolonthidae) The first record of Anoxia orientalis in Denmark (Coleoptera, Melolonthidae). Lars Brøndum 1 & Jørn Misser 2 1 Biolog,

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Olethreutini 3. Phiaris

Olethreutini 3. Phiaris Olethreutini 3 Phiaris Phiaris umbrosana (Freyer) 4740 17-20 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen fra juni til først i juli. Længere mod syd i en 2. generation i august. Den bliver hurtigt slidt

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # VICTOR HANSEN BILLER IV. SNUDEBILLER MED 151 AFBILDNINGER iinbsomån

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Ny dansk mejer: Odiellus spinosus (Bosc, 1792) (Opiliones)

Ny dansk mejer: Odiellus spinosus (Bosc, 1792) (Opiliones) Ny dansk mejer: Odiellus spinosus (Bosc, 1792) (Opiliones) Henrik Enghoff & Jan Pedersen Enghoff, H. & J. Pedersen: A new harvestman for Denmark: Odiellus spinosus (Bosc, 1792) (Opiliones). Ent. Meddr

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Edderkopper - målestok

Edderkopper - målestok Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig

Læs mere

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder: Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk

Læs mere

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne 21-05-2016/Birthe F Rasmussen, Bækkelundsvej 43B, 8240 Risskov, medlem af bestyrelsen for Bækkelundsvej Øst. I forlængelse af tidligere indsendt høringssvar fra Bækkelundsvej 43B understreges her, at der

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 19, 1998 ØSTER BRØNDERSLEV KIRKE, HJØRRING AMT Sæby Museum. Indsendt af Bent Bang Larsen. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7562 15 prøver af Quercus sp., eg,

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago flyver i solskinnet over planterne eller sidder

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA TIBBERUP GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA TIBBERUP GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Hørsholm Egns Museum modtog 5/4 2012 en henvendelse fra Berit Posselt,

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn Fig. 1 Oversigtsplan Delrapport 1 forundersøgelse mark 2, 3 og dele af mark 4 Herning Museum Astrid Skou Hansen 9. maj 2011 Indledning I perioden 3. 30.

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2015 Cirkulære af 23. april 2015 Modst. nr. 014-15 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 2004 Cirkulære af 17. december 2003 Perst. nr. 081-03 PKAT nr. J.nr. 03-5411-3 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2004 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige

Læs mere

Gråanden Alberte MATERIALER:

Gråanden Alberte MATERIALER: Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser 2000 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. AUGUST 2000 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. Personalestyrelsen

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

NR. 3. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1996. Bille nyt fra årsmødet

NR. 3. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1996. Bille nyt fra årsmødet NR. 3 Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1996 Bille nyt fra årsmødet Jan Boe Runge & Palle Jørum Det entomologiske årsmøde Denne gang blev årsmødet afholdt på Zoologisk Institut i København, med

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere