KIRKEBLAD. for Paarup Sogn De kristne? eller Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør! LÆS MERE OM: Kalender

Transkript

1 LÆS MERE OM: Sognegårdens fødselsdag Lokalaften Møder, klubber og cafeer Konfirmandgudstjeneste Særlige gudstjenester Det for børn Kalender April 1. Menighedsrådsmøde 3. Syng sammen 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 6. Vi synger Påsken ind 8. Babysalmesang 1. gang 9. Familieeftermiddag 21. Pilgrimsgudstjeneste 23. Dukketeater 24. Dukketeater 26. Sognegårdens fødselsdag 29. Lokalaften Maj 1. Syng sammen 6. Menighedsrådsmøde 13. Sogneudflugt 13. Danmarks Kirker 18. Gospelkoncert i Sognegården 21. Musik på en forårsaften 24. Dåbs- og familiegudstjeneste 25. FlikFlakgudstjeneste ved Korup Kirke Juni 3. Menighedsrådsmøde 4. Fyraftensgudstjeneste 9. Friluftsgudstjeneste ved Bellinge kirke 14. Dåbs- og familiegudstjeneste 15. Musik-, bøns- og stillegudstjeneste 28. Dåbs- og familiegudstjeneste August 9. Dåbs- og familiegudstjeneste 13. Åben café sæsonstart 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 28. Mandeklubben starter De kristne? eller Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør! Rundt om i verden er der mennesker, der identificerer sig ved deres tro. Det er vi ikke vant til at gøre som danske, og derfor bliver vi både forundrede og forskrækkede, når nogle gør det. Det gælder i vores eget land, hvis nogle mener, at det er vigtigere at være muslim end at være dansk, for eksempel. Og det gælder, når vi fra verden omkring os hører forfærdende beretninger om, hvordan mennesker, der identificerer sig ved deres tro, opfører sig overfor mennesker af anden tro. Det får mange til at tage afstand fra religion. Og man forstår det. Mens dette skrives er vi vidner til en blodig borgerkrig i Den Centralfrikanske Republik, hvor militser, der kalder sig kristne, udøver grusomheder mod andre befolkningsgrupper. Og vi hører med Uganda og Rusland som frontspidser om, hvordan homoseksualitet forbydes og homoseksuelle forfølges. Når det sker med vores Bibel som begrundelse, og når det sker med henvisning til Gud, som vi bekender troen på, må vi også i Danmark tage afstand. Som kirke og som menighed. Vi må sige højt, at det er blasfemi, og det er brud på det andet af de ti bud: Du må ikke misbruge Herren Din Guds navn. Når det gælder den grasserende forfølgelse af homoseksuelle i Afrika, hænger det sammen med en stærk missionsvirksomhed fra en højreorienteret og fundamentalistisk bevægelse fra USA med rødder i Pinsebevægelsen. Det er dem, med den friske musik, der har en dybt problematisk teologi. Man kan synes, at det er fjernt fra den danske folkekirkes virkelighed, men vi havde en pinagtig diskussion om vielse af homoseksuelle, og det kan ikke undgås, at de ting bliver set i sammenhæng. Der er langt fra fængselsstraf til modstand mod vielse, men den homoseksuelle må under alle omstændigheder føle det som en grad af forfølgelse. Det kan modstandere af vielse af homoseksuelle ikke bare frasige sig et ansvar for, og også derfor er de afrikanske og russiske tilstande en udfordring for folkekirken. Men hvad kan vi gøre? Vi kan protestere i det åbne. Vi kan holde fast ved, at kristentro er til liv og glæde. Og vi må tage Jesu ord på korset til os, da han bad for sine fjender: Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Blandt hans fjender i dag er der mange, der regner sig til hans eget folk, de kristne. Vi må bede for dem, for de ved ikke, hvad de gør. Og her må vi som altid skelne mellem sag og person. Vi må gøre noget ved sagen, nemlig forfølgelse og fornedrelse. Protestere og forhåbentlig medvirke til at bringe dem til ophør. Og vi må i det samme bede for dem, der forfølger, for det gælder for dem, som vi må håbe, det gælder for. Det du gør, er forkert. Men det betyder ikke, at du er forkert. Selv om jeg både hader og frygter det, du gør, hverken hader eller frygter jeg dig. For det er udtryk for det kristne håb, at du og jeg er ikke det, vi gør. Vi er dem, vi er for Gud. Elsket. Og en ting er helt sikker. Vi behøver ikke være i tvivl om, hvor Jesus er at finde. Han vil som altid være de hos forfulgte, de foragtede og de forstødte. Der hvor også vi som kristen kirke og menighed er forpligtet af ham til at være. JRS Nr ÅRGANG MAR. - AUG KIRKEBLAD for Paarup Sogn

2 Menighedsrådet informerer Varsel om kirkelukning 2015 Kirken lukkes i syv måneder i 2015 pga. restaurering og et varme- og ombygningsprojekt. Kirkens varmeanlæg er et gammelt elanlæg, som trænger til udskiftning. Menighedsrådet har sat en proces i gang, og det planlægges at skifte til fjernvarme, som også vil være billigere i drift. Samtidig er der ønske om, at bænkene i sideskibet fjernes, så en mere fleksibel anvendelse bliver mulig. Desuden skal kirken kalkes indvendigt. Derfor bliver det nødvendigt at lukke kirken i en periode, og menighedsrådet har allerede nu besluttet, at det bliver fra d. 27. april 2015 til d. 29. november Vi vil informere yderligere i kommende kirkeblade og på hjemmesiden Hanne Holmgren Kraaer, formand for kirkeudvalget Om bemanding på kirkegården og på kirke- og kirkegårdskontor Som omtalt i sidste kirkeblad er der en langtidssygemelding på kirkegården. Det drejer sig om kirkegårdsleder Aage Vejbøl. Derfor har menighedsrådet nu indgået aftale med Vissenbjerg menighedsråd om at konstituere kirkegårdsleder Jørgen Pedersen. Han træffes alle hverdage på tlf og normalt også i kontortiden de første fire dage i ugen. På kirkegårdskontoret deles opgaverne mellem Jørgen Pedersen og Birthe Simonsen. Birthe Simonsen mangler derfor på kirkekontoret. Her varetages opgaverne som vanligt af Lars S. Stougaard. Pga. den mindre bemanding er kirkekontoret indtil videre lukket på mandage og kirkegårdskontoret er lukket på fredage. Menighedsråd og medarbejdere håber på forståelse, og alle glæder sig til, at tilstandene kan blive normaliseret. Lysestager De to sølvlysestager på alteret var kommet til at trænge slemt til en istandsættelse og ikke mindst en oppudsning. Det ville koste omkring kroner, som menighedsrådet ikke lige havde til rådighed. Nørklerne drøftede sagen og besluttede at give en del af deres overskud til det formål, så det er takket være dem og de mange, der gæstede basaren og bidrog til et overskud på mere end at vores lysestager nu igen fremstår skinnende smukke. Tak for det. Kirkelig statistik for året Fødte Dåb Fremstillinger efter dåb Navngivelser Konfirmerede Optaget i folkekirken Udmeldt af folkekirken Viede par Kirk. velsign. par Døde Nadvergæster Kirkegængere til gudstjenesterne Indsamlinger i kirken 2013 Indsamlet i Kirken Bibelselskabet 688,00 256,50 311,00 Folkekirkens Nødhjælp 1.918, , ,00 Kirkens Korshær 933, , ,00 Kirkens Musik 2.544, , ,50 Børnesagens Fællesråd 9.836, , ,25 Pigekoret 7.052, , ,50 Menighedsarbejdet 5.040, , ,50 Ungdomsarbejdet 1.625, , ,00 Andet 8.036, , ,50 I alt indsamlet , , ,00 Fakta om kirkeværket Danmarks kirker er Nationalmuseets store værk om danske kirker. I 2013 havde bogværket 80-års jubilæum. Første bind kom i 1933, og siden er kirkerne i Østdanmark samt store del af Jylland og Fyn blevet beskrevet. Hefterne er tilgængelige online, hvor man kan læse om de 1550 kirker, kapeller og kirkegårde, der indtil nu er beskrevet. Hefterne kan købes i papirudgave via Nationalmuseets hjemmeside og Syddansk Universitetsforlag eller bestilles hjem gennem den lokale boghandler. Hefte 27, som Paarup Kirke indgår i, er redigeret af Martin Wangsgaard Jürgensen og David Burmeister Kaaring. Præsentation Vi er så heldige at værkets redaktører Martin Wangsgaard Jürgensen og David Kaaring kommer til Paarup for at introducere bogen og uddybe de mange oplysninger, man finder i den. Det bliver tirsdag den 13. maj. Vi begynder i kirken kl og fortsætter efterfølgende i Sognegården. Der vil være mulighed for at købe bogen i forbindelse med aftenen. 2 PAARUP SOGN MARTS - AUGUST 2014

3 Opslagsværk for kirkenørder Egentlig skulle det her være en anmeldelse af afsnittet om Paarup Kirke i bogværket Danske kirker. Men jeg begynder et helt andet sted - midt i 70 erne: - Er det ikke et nyt maleri, I har hængende der? spurgte præsten, hver gang han kom på familiebesøg. - Nej, det har nu altid hængt der, svarede min far. - Nå, så er det nok bare, fordi jeg kommer lige så sjældent hos jer, som I kommer i kirken, smilede præsten. Ritualet udspillede sig, hver eneste gang præsten besøgte vores lille røde hus på Paarupvej. Mine forældres modtræk var konsekvent at gå i kirke Langfredag. Og sikkert var det, at præsten efter højmessen spurgte: - Hvorfor kommer I dog altid på årets tristeste dag? Mine forældres svar var også givet: - Det er nok den sørgeligste dag, men også en af de mest højtidelige. Og så er der ikke så megen trængsel som juleaften. Kulturkristen Ifølge Krak er der 600 meter fra mit barndomshjem til kirken, så det var ikke afstanden, der afgjorde hyppigheden af mine forældres kirkebesøg. Snarere en kulturkristen tankegang om, at det ikke kun er i kirkerummet, kristendommen lever: Næstekærlighed er en grundregel i tilværelsen - noget man skal have sig for øje hver eneste dag. Men det står fast, at kirkerummet - uanset hvor sjældent jeg kommer der - er det fysiske omdrejningspunkt for skelsættende begivenheder i mit liv: jeg er døbt, konfirmeret og viet i Paarup Kirke. Min far er bisat fra kirken. En lang række familiemedlemmer, nære venner, lærere og bekendte ligger begravet på kirkegården. Og i takt med at jeg selv bliver ældre, er der flere og flere gravsteder, jeg lige skal et smut forbi, når jeg går tur med hunden. Klokken Anna og bonden Anders I dag ærgrer det mig, at jeg ikke var bedre til at suge til mig under konfirmationsforberedelsen i midt-70 erne, hvor præsten fortalte om kirken som et kristent fundament og konkret bygningsværk. Jeg mindes - desværre alt for svagt - at han forestillede sig, hvad de hvidkalkede mure kunne fortælle, om hvem der besluttede at male kalkmalerierne over, om storbonden Anders Pedersen fra Lykkegård, der havde så stor magt, at han og hans nærmeste blev kistesat i gravkrypten, eller om hvad klokkestøberen fra Flensborg ville sige, hvis han vidste, at klokken Anna, som han støbte til Paarup Kirke i 1496, skulle vente 500 år på at få først én og siden endnu en klokkekammerat i kirketårnet. Krudtdepot Den slags menneskehistorier leder man forgæves efter i Danmarks kirker hefte i fjerde og sidste bind om Odense Amt - der også beskriver kirkerne i Næsby, Næsbyhoved Broby, Korup og Ubberud. Beskriver er ordet, for Danmarks kirker er et inventarværk. Groft sagt en udvidet inventarliste, hvor om ikke hver sten, så i hvert fald alle ud- og ombygninger samt det, der i ejendomsmæglersprog hedder løsøre, bliver listet op og beskrevet. De største skatte endda til mindste detalje. Af heftet fremgår det, at Paarup Kirke første gang blev omtalt i 1339, da den blev underlagt Skt. Knuds Kloster og fik Vor Frue, altså jomfru Maria, som skytshelgen. I 1566 blev kirken underlagt Gråbrødre Hospital, den nuværende Gråbrødre Klosterkirke. I 1816 blev Paarup Kirke et selvstændigt pastorat. Og i den mere eksotiske ende blev kirken under Treårskrigen brugt til opmagasinering af krudttønder! Håbet og himlen Paarup Kirke er ikke en kirke, der udstråler magt og vælde. Ikke fordi den er undselig, som den ligger der på bakketoppen i sognets nordvestlige hjørne med udsigt til Stegsted, eksercermark, skole og forsamlingshus - og resten af sognet, der er vokset væk fra kirken og ind mod Odense. Nej, fordi Paarup Kirke er bygget i romansk stil uden sving og gesvejsninger, buer og krummelurer. Paarup Kirke er en typisk landsbykirke fra 1200-tallet, hvor lueforgyldninger, høje træpaneler og filigranudskårne altertavler ikke var nødvendige for at fremhæve kirkens plads i samfundet. Nogle få udskårne relieffer og kirkeskibet Håbet udgør sammen med altertavlen, døbefonten, prædikestolen med den lavthængende himmel og kirkestolen med låge og genbrugshængsler fra tallet de mest iøjnefaldende dele af udsmykningen. Alter, altertavle, prædikestol og døbefont kan man betragte under gudstjenesten, men man skal unde sig selv at besøge kirken uden for højmessetid for at se nærmere på den øvrige pynt. Og det kan sagtens lade sig gøre, for Paarup Kirke står åben fra kl. 8 til 16. Det mandshøje krucifiks er fra ca. 1525, og fra korsets fire ender våger evangelisterne - øverst Johannes, til venstre Lukas, til højre Markus og nederst Mattæus - over Jesus. To kvindeskikkelser har sneget sig ind i kirken: Jomfru Maria med Jesusbarnet på armen og Katharina af Alexandria med bog, sværd og pinselshjul. De sirligt bemalede kvinderelieffer er resterne af en skabsaltertavle fra Alterkalk-mysteriet På inventarlisten finder man - skjult i en bisætning - en oplysning, der kunne være anslaget til en krimi: Kirkens ældste alterkalk, der er fra 1500-tallet, forsvandt midlertidigt under en reparation i Hvordan kunne den forsvinde? Hvem tog den? Blev der udlovet en dusør? Hvordan kom alterkalken tilbage igen? Men Danmarks kirker er en nøgtern, saglig og minutiøst nøjagtig gennemgang af inventaret, så spørgsmål af den kaliber giver den desværre ikke svar på. Selv om Danmarks Kirker åbenlyst henvender sig til kirkehistorisk interesserede læsere og groft sagt er et opslagsværk for kirkenørder, vil jeg, næste gang jeg går til højmesse, kigge ekstra grundigt på det nederste, udvendige hjørne af kirkens sydmur, hvor den oprindelige romanske kvaderstensmur stikker frem bare for at mærke historiens vingesus. Mon ikke det bliver Langfredag Lene Kryger, kulturredaktør, Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis PAARUP SOGN MARTS - AUGUST

4 Det er for børn Babysalmesang en musikalsk oplevelse for de allermindste børn og deres voksne. Babysalmesangen har nu fungeret i en længere årrække med stor tilslutning, og det næste forløb i Paarup Sognegård starter tirsdag d. 8. april kl. 10. Er der igen deltagere til to hold, bliver tidspunkterne kl og Dette afklares i forbindelse med tilmeldingen til lederen, musiklærer Rikke Petersen: Petersen.75@ hotmail.com med angivelse af barnets alder. Deltagerpris kr. 100,- for hele forløbet, der strækker sig over ti tirsdage med afslutning d. 10. juni. Familieeftermiddag onsdag den 9. april kl ca i Sognegården Påsken står for døren! Ved en kort gudstjeneste skal vi høre om, hvad der sker i påsken: Jesus vandrer ind til byen Jerusalem. Han og disciplene finder et loft, hvor de spiser sammen. Jesus bliver dømt og korsfæstet og dør. Men døden står ikke som et punktum for livet, for vi skal høre om det vidunderlige, at Jesus opstår til himlen, og hvorfor det har betydning for os! Efter gudstjenesten spiser vi sammen (10 kr. pr. person), og aftenen afsluttes med en lille aktivitet for børnene. Følg os på Facebook: paarup kirke. Af hensyn til madlavningen beder vi om tilmelding til kirkekontoret: Tlf: Familieeftermiddage i efteråret: 10. sep; 22. okt; 19. nov; 3. dec mere omtale i næste kirkeblad. Lasse Rødsgaard Lauesen og Anja Damkjær True Præster Sognegårdens 20-års fødselsdag med børneteater. I 1994 inviterede vi for første gang alle sognets mindre børn fra ca. 3-6 år til en oplevelse i Sognegården. Mange af årene har der været et deltagertal på næsten 400 børn, og der har været mange skiftende teaterforestillinger og altid efterfulgt af sanglege og lidt godt at spise til afslutning. I år vil vi igen fokusere på H.C. Andersen og et af hans meget kendte eventyr Svinedrengen. Dukketeatret Svanen og Kim Vesti har med inspiration fra det tjekkiske dukketeater fået fremstillet nogle flotte kulisser og figurer, som i sig selv er små kunstværker, og der bliver lejlighed til at se forestillingen onsdag d. 23. april kl og samt torsdag d. 24. april kl og Sognets daginstitutioner og børnehaveklasser er inviterede, men herudover vil der være enkelte ledige pladser (kr. 20,-). Kontakt kirkekontoret senest onsdag d. 16. april. Hver forestilling efterfølges af en afdeling sanglege ved Hanne Juul Sørensen og Musik i kirke og sognegård Preben Berg, og det hele slutter med lidt godt at spise. Se evt. Nye medlemmer til kirkens Pigekor. Der er nu ledige pladser i Paarup Kirkes Pigekor for sangglade piger fra 10-års alderen. Vi øver hver onsdag i Sognegården kl for begyndere, og kl for de øvrige. Koret medvirker én weekend ved gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken, og derudover til mange særgudstjenester dåbs- og familiegudstjenester, konfirmandgudstjenester, ligesom en af de store opgaver i foråret bliver at synge til alle 5 konfirmationer. Med 3 års mellemrum er koret på udlandsturné sammen med ca. 130 korsangere fra andre fynske kirkekor, sidst var i 2012 (Luxembourg og Bruxelles), og næste gang bliver i efterårsferien 2015 (Berlin og Gdansk i Polen). Men er du blevet nysgerrig efter at vide mere, så bare kontakt mig på tlf , eller mød op i Sognegården onsdag d. 2. april eller onsdag d. 9. april kl Preben Berg, organist og korleder Torsdags-syng-sammen fortsætter med endnu to arrangementer: Torsdag d. 3. april kl , hvor Kirsten Flensted-Jensen fra Brylle vil stå for sangvalget og Torsdag d. 1. maj kl med forårs- og sommersange samt nogle revyviser sammen med harmonikaen. Musikgudstjeneste optakt til Påsken Søndag d. 6. april kl. 16 Mariæ Bebudelsesdag vil kirkens børne- og ungdomskor være med til at danne en musikalsk optakt til påskeugen i Paarup Kirke. Programmet vil veksle mellem læsninger, fællessalmer og korsatser, og de øvrige medvirkende er organist Preben Berg og sognepræst Anja Damkjær True. Inden gudstjenesten vil kirkens blæserkor under ledelse af Jakob Sønderby Larsen spille fra kirketårnet og således give en stemningsfuld optakt til hele gudstjenesten. Koncert med gospelkoret Joyful Voices Søndag den 18. maj kl afholdes en støttekoncert i Paarup Sognegård med Joyful Voices, som flere gange har optrådt i Paarup Kirke. Støttekoncerten afholdes til fordel for sundhedscentret i Kubuneh i Gambia, som er et privatdrevet sundhedscenter, som dækker 9 landsbyer og mennesker. Sundhedscentret behandler ca patienter om året. Der vil være entré på kr. 50, som også giver ret til 1 års medlemskab af støtteforeningen, hvor man bliver holdt orienteret om situationen i sundhedscentret og hvad den danske støtte går til. Billetter kan købes ved indgangen eller ved henvendelse til Preben Holmboe, tlf Musik på en forårsaften i Paarup Kirke onsdag 21. maj kl med lette og lyse forårstoner. Medvirkende er tværfløjteelever fra Odense Musikskole under ledelse af Rikke Petersen, kirkens Børne- og Ungdomskor, organist Preben Berg samt sognepræst Anja Damkjær True. Efter gudstjenesten er alle velkomne i Graverhuset til en forfriskning samt nogle forårssange. 4 PAARUP SOGN MARTS - AUGUST 2014

5 Møder i kirke og Sognegård Lokalaften Tirsdag den 29. april kl Inspireret af Sognegårdens fødselsdag inviterer vi til lokalaften i Sognegården. Karin Ramskov Andersen fra Paarup Lokalhistoriske arkiv vil fortælle og vise gamle film fra sognet bl.a. fra grundstensnedlæggelse og indvielse af Sognegården. Rydsåkoret vil sørge for musik, og Familie og Samfund har påtaget sig at sørge for forplejning. Præsentation af Kirkeværket om Paarup Som nævnt andetsteds mødes vi tirsdag den 13. maj kl i kirken og fortsætter i Sognegården. Åben Café Hvis ikke andet er nævnt, mødes vi i Paarup Sognegård 9. april: Husker du den 9. april 1940? Tilmelding til H.C. Andersens fødehjem. 23. april: Besøg H. C. Andersens fødehjem. Entré 30 Kr. 7. maj: Socialt samvær. 21. maj: Socialt samvær. Tilmelding til den Fynske Landsby. 4. juni: Besøg Den Fynske Landsby Litteraturkreds Mødes i Sognegården på følgende datoer 8. marts, 13. maj, 10. juni kl Mandeklubben Hvis ikke andet er nævnt, mødes vi i Sognegården kl april: Bent Sehested fortæller om sin hobby med bygning af modelfly og informerer om Stauning Flymuseum. 24. april: kl Petanque TPI-Motionsafdelingen står for afviklingen af dagens arrangement og stiller med instruktører. Endeligt program meddeles senere. Vi mødes i Paaruphallens cafeteria kl til en kop kaffe og et stykke brød for 30 kr. Tilmelding nødvendig. 8. maj: Socialt samvær. 22. maj: Afslutning på forårsprogrammet. Omdeling af efterårsprogram OBS: Sommerpause fra 1. juni til 28. august. Kontakt: Jørn , Lars , Gunner , Vagn , Erik Tirsdagsmødet 1. april: Om aprilsnar og andre sjove skikke Professor Johs. Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet. Professor Johannes Nørregaard Frandsen taler ved tirsdagsmødet den 1. april i Sognegården. 8. april: Sprogdoktoren fortæller om fynsk dialekt Anders W. Berthelsen, sprogdoktor ved Fyens Stiftstidende, fortæller om den fynske dialekt og svarer på sprogspørgsmål. 13. maj: Udflugt Den årlige udflugt går i år til Hvedholm Slot ved Faaborg. Hvedholm er de seneste år blevet kendt som et populært sted at holde store fester, men der er også adgang for offentligheden. Vi kører fra Paarup Sognegård kl. 13, og når vi ankommer til Hvedholm, bliver vi delt i to. Den ene gruppe går direkte til kaffebordet, mens den anden bliver vist rundt og får en grundig indføring i stedets historie. Det varer en times tid, hvorefter de to grupper bytter. Vi slutter turen i Fyns eneste rundkirke Horne kirke. Vi er hjemme ca. kl Turen koster 150,- pr. person, der betales ved tilmelding. Tilmelding i forbindelse med tirsdagsklubbens møder eller på kirkekontoret senest den 1/5. 8. brigades angreb ved Dybbøl april: år senere Det er 150 år siden, vi mistede Slesvig efter krigen i Hvad skete der i 1864, og hvad betyder det for os i dag? Og hvad gør vi ved det? Et både historisk og aktuelt foredrag. Knud-Erik Therkelsen, Generalsekretær i Grænseforeningen. 29. april: Sæsonslut Vi mødes efter sommerferien den 2. september. PAARUP SOGN MARTS - AUGUST

6 Gudstjenester i Paarup Kirke Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen April 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lasse Rødsgaard Lauesen 6. Mariæ Bebudelsesdag Paraplyen, KFUK Lukas 1, : Anja Damkjær True 16.00: Vi synger Påsken ind, Anja Damkjær True 9. Familieeftermiddag i Sognegården 17.00: Lasse Rødsgaard Lauesen 13. Palmesøndag Markus 14,3-9 eller Johs. 12,1-16 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen, kirkekaffe 17. Skærtorsdag Johs. 13,1-15 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lotte Boas 18. Langfredag Lukas 23,26-49 eller Johs. 19,17-37 Folkekirkens Nødhjælp 10.00: Lotte Boas 20. Påskedag Matt. 21,1-8 KFUM og KFUK i Danmark 10.00: Anja Damkjær True påskedag Johs. 20,1-18 KFUM og KFUK i Danmark Pilgrimsgudstjeneste 10.00: Anja Damkjær True søndag efter påske Johs. 21,15-19 Ungdomsarbejdet i sognet 10.00: Jens Rønn Sørensen, kirkekaffe Maj : Konfirmation Tarup Skole 7.a, Anja Damkjær True 12.00: Konfirmation Tarup Skole 7.b, Lotte Boas 14.00: Konfirmation Tarup Skole 7.c, Regina Ljung søndag efter påske Johs. 10,22-30 Ungdomsarbejdet i sognet 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen : Konfirmation Paarup Skole 7.x, Lasse Rødsgaard Lauesen 12.00: Konfirmation Paarup Skole 7.y, Anja Damkjær True søndag efter påske Johs. 14,1-11 Folkekirkens Ungdomskor 10.00: Anja Damkjær True, kirkekaffe 16. Bededag Matt. 7,7-14 FDF i Paarup 10.00: Jens Rønn Sørensen søndag efter påske Johs. 8,28-36 Ungdomsarbejdet i sognet 10.00: Jens Rønn Sørensen 21. Musik på en forårsaften 19.30: Anja Damkjær True 24. Dåbs- og familiegudstjeneste 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen søndag efter påske Johs. 17,1-11 Ungdomsarbejdet i sognet 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen, kirkekaffe 14.00: Gøglergudstjeneste ved Korup Kirke, Jens Rønn Sørensen 29. Kristi Himmelfartsdag Lukas 24,46-53 Folkekirkens Ydre Mission 19.30: Lotte Boas Juni søndag efter påske Johs. 17,20-26 Ungdomsarbejdet i sognet 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen 4. Fyraftensgudstjeneste 17.00: 3. klasse fra Tarup Skole og Jens Rønn Sørensen 8. Pinsedag Johs. 14, pinsedag Johs. 6,44-51 Folkekirkens Nødhjælp 10.30: Anja Damkjær True, Friluftsgudstjeneste i Bellinge 14. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Jens Rønn Sørensen 15. Trinitatis søndag Matt. 28,16-20 Kofoeds Skole 10.00: Jens Rønn Sørensen, kirkekaffe 20.00: Musik, bøns- og stillegudstjeneste, Anja Damkjær True søndag efter trinitatis Lukas 12,13-21 FDF i Paarup 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen 28. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lotte Grauslund Boas søndag efter trinitatis Lukas 14,25-35 FDF i Paarup sogn 10.00: Lotte Grauslund Boas, kirkekaffe Juli søndag efter trinitatis Lukas 15,11-32 Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Paraplyen, KFUK 10.00: Jens Rønn Sørensen søndag efter trinitatis Matt. 5,43-48 Menighedsarbejdet i Paarup sogn 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen, kirkekaffe søndag efter trinitatis Matt. 16, : Lasse Rødsgaard Lauesen søndag efter trinitatis Matt. 19, : Anja Damkjær True, Kirkekaffe 6 PAARUP SOGN MARTS - AUGUST 2014

7 August søndag efter trinitatis Matt. 10, : Lene Placatka, kirkekaffe 9. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lene Placatka søndag efter trinitatis Matt. 7, : Jens Rønn Sørensen 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Jens Rønn Sørensen søndag efter trinitatis Lukas 18,1-8 Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler 10.00: Lene Placatka, kirkekaffe søndag efter trinitatis Matt. 11, : NN søndag efter trinitatis Lukas 7, : Jens Rønn Sørensen, kirkekaffe September 6. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: NN søndag efter trinitatis Matt. 12, : Lene Placatka Enkelte ændringer i gudstjenesteplanen kan forekomme Kirkebil Kan bestilles ved at ringe til kirkekontoret fredag inden kl. 12. Kørestolsbrugere kan bestille liftbus, - dog senest kl. 11. Telefon Særlige gudstjenester Kom og gå med! Pilgrimsvandring 2. påskedag den 21. april 2. påskedag vandrer vi fra Paarup Kirke til Korup Kirke. Undervejs stopper vi op og får et ord med på vejen om tiden mellem påske og pinse. Hvad er på færde i tiden efter Jesu opstandelse og frem til pinse, hvor Helligånden bliver sendt til os? Det giver vi nogle bud på ud fra begreber som: tålmodighed ventetid. Glæde fortvivlelse. Tro tillid. Bøn fælleskab. Vi begynder i Paarup Kirke med højmesse mandag den 21. april kl ved Anja Damkjær True, hvorefter vi vandrer til Korup Kirke, hvor John Mikkelsen holder en andagt. Efterfølgende serveres frokost og kaffe i Korup sognehus. Mød op til et fællesarrangement mellem Korup og Paarup sogne. Flik-Flak gudstjeneste Sammen med Korup menighedsråd og cirkus Flik-Flak indbyder vi til friluftsgudstjeneste. Søndag den 25. maj kl ved Korup Kirke. Vi begynder med en kort gudstjeneste, hvor artister fra Cirkus Flik-Flak indgår i prædikenen. Efter gudstjenesten er der workshops, hvor interesserede kan prøve balance, jongleren og andre af de aktiviteter, som byens børnecirkus er kendt for. Paarup Sogns pige- og ungdomskor medvirker ved gudstjenesten Tunger af ild! pinsegudstjeneste 2. pinsedag den 9. juni i Bellinge Under overskriften Tunger af ild har et udvalg bestående af repræsentanter fra Bellinge, Stenløse-Fangel, Sanderum, Dyrup, Ubberud-Ravnebjerg og Paarup sogne planlagt en gudstjeneste i det fri. Gudstjenesten finder sted 2. pinsedag kl på græsset ved Bellinge kirke. Vi sidder på egne medbragte tæpper/stole under gudstjenesten. I tilfælde af regn holdes gudstjenesten i Bellinge Kirke. Ved gudstjenesten deltager pigekor fra flere af sognene herunder pigerne fra Paarup samt Odense Brassband. Gudstjenestens tema vil i salmer, bønner og prædiken være inspireret af fællesskab konstitueret i Kristus. I pinsen fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til dis - ciplene og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag. Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag. Fortællingen om pinseunderet bety - der, at Gud er til stede med sin ånd i vores liv og hverdag. Der vil være altergang, hvor man kan vælge mellem vin og saft, som vi kender det fra højmessen i kirken. Efter gudstjenesten er der forfriskninger i Bellinge Sognehus. ADT Musik, bøns- og stillegudstjeneste på en sommeraften Trinitatissøndag, 15. juni Valdemarsdag kl Gudstjenesten vil følge en stille rytme med bøn, musik, fællessang og fordybelse. Valdemarsdag er den dag, da Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen i Estland i 1219 under et af Valdemar 2. Sejrs korstog. I gudstjenesten vil den fortælling spille en rolle i sammenhæng med fortællingerne fra pinsen, som vi lige har fejret. I pinsen fejrer vi, at Helligånden kom til disciplene og gjorde dem i stand til at tale adskillige sprog og dermed sprede det kristne budskab i hele verden. Ser vi frem i juni måned, fejrer vi også Sankt Hans. Sankt Hans er, udover at være en folkefest, også en gammel kirkelig tradition til minde om Johannes Døberen Jesu fætter og et halvt år ældre end Jesus. Gudstjenesten vil binde de 3 begivenheder sammen: Valdemarsdag, Pinse og Sankt Hans. Gudstjenestens varighed er ca. 50 minutter. ADT PAARUP SOGN MARTS - AUGUST

8 Sognegårdens fødselsdag Som det fremgår af bagsiden, markerer vi Sognegårdens 20 års fødselsdag med en festival lørdag den 26. april. Der bliver mulighed for at støtte Børn og Unge i Sorg på Fyn og for at møde nogle af de mange, der bruger Sognegården. I dagens særlige anledning har vi bedt nogle af dem, der var med til at træffe beslutning om Sognegården, om at se tilbage og samtidig reflektere over den position, Sognegården har i sognets liv. Det er blevet til en lille mosaik. Arne Ruager var medlem af menighedsrådet og oprindelig modstander af, at der blev bygget. Johannes Simonsen var også medlem af menighedsrådet og en af foregangsmændene. Han er stadig aktiv i forbindelse med Kunstforeningen. Eskild Jensen var en af sognets præster, og Preben Berg har som organist været med hele vejen. Omvendelsen Lad mig indlede med at tage vinden ud af sejlene og straks bekende, at nedenstående ikke er en omvendelse i traditionel bibelsk forstand. Da jeg sad i menighedsrådet, blev møder - ne afholdt i en pavillon, og i den var der også kontor for kordegnen, så kunderne der kom, kunne sandelig se, at her bliver der ikke ruttet med pengene, og det var der, på det tidspunkt, stor respekt for. I de to perioder, hvor jeg havde fornøjelsen at sidde i Paarup menighedsråd, var der et emne, som blev drøftet både på de ordinære møder og ved mere uformelle drøftelser i pauser og ved andre lejligheder. Dette emne var etablering af mere tidssvarende mødelokaler til afholdelse af først og fremmest menighedsrådsmøderne og de relevante udvalgsmøder i tilknytning hertil. Der var på daværende tidspunkt ikke alvorlig tale om ret meget andet at anvende sådanne lokaler til, selvom der naturligvis også dengang var nogle, der var mere fremme i skoene end andre, og som derfor havde vildere planer. Det er på dette sted væsentligt at understrege, at både jeg og flere andre var direk - te modstandere af et større byggeri til de omtalte aktiviteter, og der blev snakket om, at det var fråds at lave en bygning bare til ovennævnte formål. Man mente i fuld alvor, at der var tale om, at nogle kunne tænke sig at lave en egentlig sognegård, og disse udmalede alle de aktiviteter, der kunne foregå i en sådan bygning, og der var i det hele taget ingen grænser for opfindsomheden. Min modstand gik faktisk i hovedsagen ud på, at det kunne være meget godt med tankeeksperimenterne, men ville der kom - me nok af sognet beboere til eventuelle arrangementer? En anden indvending var, om det var muligt at få nogle til at stå for planlægning og gennemførelse at disse ting, og hvem skulle det i givet fald væ - re? for man kunne ikke umiddelbart på- lægge de ansatte flere arbejdsopgaver. Det viste sig, at tilhængerne af bygning af en sognegård ikke lod sig slå ud. Planlægningen kunne gå i gang og opførelse af en sognegård blev en realitet. Jeg er godt klar over, at det ikke var bare lige, så lå den der. Men det er en kendsgerning, at nu ligger vores fine sognegård der. Allerede fra starten blev den fyldt med aktiviteter, og min skepsis mod opførelsen viste sig at være ubegrundet, og jeg måtte omvende mig. Det har nemlig vist sig, at det har været muligt at finde de ildsjæle, som er en forudsætning for at få en sognegård til at fungere. Herudover har en lang række frivillige stået bag de enkelte tiltag. Set i bakspejlets ulidelige klare lys må jeg blankt erkende, at jeg tog fejl i min bedømmelse, og jeg skal uden skam melde, at jeg i stor udstrækning med glæde har deltaget i aktiviteterne. Arne Ruager 8 PAARUP SOGN MARTS - AUGUST 2014

9 Præsten I menighedsrådet i Paarup debatterede man i en årrække gentagne gange byggeri af en sognegård i det store sogn i Odense nordvest. Man rådede over en træbarak med en tilhørende ret stor grund; barakken var indrettet med kordegnekontor og to konfirmandstuer, som kunne lægges sammen til ét stort lokale i mødesammenhæng. Det var ubehageligt at opholde sig i mødelokalet, når der var mere end 30 mennesker til stede. I lange perioder blev luften alt for varm og indelukket, mens der i andre perioder var for koldt. Efter besøg i nybyggede sognegårde - både på Fyn og i Jylland etablerede menighedsrådet et studiekredslignende arbejde, der som resultat førte til tanken om at placere et kommende byggeri på parcellen på Solgårdsvej. Som et bidrag i beslutningsprocessen havde menighedsrådet bedt undertegnede om at udarbejde en beskrivelse af behovet for en sognegård samt en plan over funktionen af et kirkeligt byggeri på ovennævnte sted. Tre arkitektstuer blev bedt om at udarbejde skitseforslag til en sognegård, og det blev projektet fra arkitekt Kai Sørensen, Tarupvej, som menighedsrådet fandt værende det bedste. I forsommeren 1993 var byggearbejdet nået over kælderniveau, hvorfor grundstensnedlæggelse kunne finde sted. Selve grundstenen blev båret frem til den rette plads af fire konfirmander to fra Paarup skole og to fra Tarup skole. Den tilhugne granitsten, hvori der i en fordybning var lagt en mikrofilm af projektets tegninger, et grundstensdokument, et sæt gangbare mønter og dagens kirkeblad. Grundstenen blev muret fast med tre røde mursten, som blev lagt af biskop Vincent Lind, sognepræst Johannes Nielsen og som repræsentant for menigheden læge Knud Edelberg. Med afholdelse af byggemøde hver mandag formiddag i det kommende år, fulgtes tidsplanen for byggeriet. Efter behørigt rejsegilde skred bygningens tilblivelse rask fremad, således at man i foråret 1994 kunne holde en tredages indvielsesfest. Disse festdage viste med megen tydelighed, at mange af sognets beboere havde ventet på mulighed for med stor glæde at kunne fylde sognegården ved diverse arrangementer Det største lokale var en sal, hvori der kunne være 175 siddepladser. Arkitekt Kai Sørensen havde efterkommet menighedsrådets ønske om at indrette salen således, at der lejlighedsvis kunne afholdes gudstjenester. I den henseende har salen efterfølgende vist sig særdeles velegnet. Til møder i bred forstand har salen virkelig været brugt mange gange i de forløbne tyve år. Mange mennesker fra sognet har deltaget i ugentlige møder med foredrag, lysbilledfremvisning og sang i den smukke sal med en god akustik. Højskoledage og foreningsmøder har her haft en fortrinlig ramme omkring deres aktiviteter. I den modsatte ende af huset findes to lokaler, som med deres størrelse og pædagogiske udstyr giver gode undervisnings - rammer for såvel konfirmander som minikonfirmander fra Paarup og Tarup skoler. Desuden er de samme lokaler fortrinlige til afholdelse af mindre møder. De mange aktiviteter i sognegården har krævet, ar der var gode køkkenfaciliteter, således at mange frivillige hænder kunne arbejde dér. I årens løb har det vist sig, at det var nødvendigt med en udbygning og modernisering af køkkenet. Som bruger af Paarup Sognegård trods min pensionering fra embedet som sognepræst kan undertegnede alene udtrykke stor tilfredshed med indretning og møblering af huset. Jeg vil gerne understrege min store glæde over, at de mange tanker, som jeg i al beskedenhed nedskrev i en funktionsbeskrivelse af en påtænkt sognegård, i vidt omfang er blevet til realiteter. I mange henseender har Paarup Sognegård haft stor betydning for dels et indadrettet og dels et udadrettet virke til gavn for sognet. Kunstforeningen og Sognegården Eskild Jensen Kunstforeningens start 1994/1995: Da Sognegården var blevet indviet i foråret 1994, opstod der i menighedsrådet tanken om at oprette en kunstforening til at sørge for, at der hele tiden var kunst på væggene i de to sale. Der blev taget udgangspunkt i de vedtægter, som Korup kunstforening havde brugt ved deres etablering to år tidligere. Der skulle hvert år være seks udstillinger med skiftende kunstnere. Desuden hvert år en udstilling med børnetegninger fra skiftevis Tarup og Paarup skole. Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling, og foreningens første formand blev sognepræst Johs. Th. Nielsen. Besty- relsen kom til at bestå af 6 personer, heraf var de to udpeget af menighedsrådet. Foreningen fik ny formand efter Johs. Th. Nielsens død i november 2000, nemlig Poula Olsen, som var foreningens formand, indtil hun trådte ud af bestyrelsen i Siden er det Jette Bergholdt, der har været og er foreningens formand. Med kun tre formænd på 20 år, så er der tale om stor interesse og initiativ til at få foreningen til at blomstre. Ved foreningens 10 års jubilæum blev der lavet en udstilling med medlemmernes bedste billeder. Kunstforeningens logo er tegnet af foreningens første formand Johs. Th. Nielsen. I jubilæumsåret er vi ca. 50 medlemmer i kunstforeningen, jo flere vi bliver, jo mere og bedre kunst kan vi købe og udlodde ved den årlige generalforsamling. Bestyrelsen består indtil generalforsamlingen 2014 af: Jette Bergholdt (formand) Eva Wind-Hansen (sekretær) Johannes Simonsen (kasserer) mhr. repræsentant Tove Nielsen Flemming Christiansen Hanne Lading, mhr. rep. 20 året fejres med en udstilling af P.O. Hansen fra d april. Johannes Simonsen PAARUP SOGN MARTS - AUGUST

10 Musikalske aktiviteter Da vi for over 20 år siden for første gang så tegningerne til Sognegården og fik en fornemmelse af indretningen, var det svært at forestille sig, hvordan salene ville egne sig til musikalske aktiviteter. Det viste sig dog hurtigt, at der var mange muligheder for at udnytte salene med stort udbytte til næsten alle slags musikalske udfoldelser. Og i de 20 år, der er gået, har der været mangfoldige af disse. Først og fremmest viste det sig, at akustikken var fortrinlig til fællessang og følgelig også til gudstjenester, som der jævnligt holdes her. Men herudover er de musikalske aktiviteter vokset: Mange kor har afholdt koncerter og kordage her, da vi jo også er begun - stigede af at kunne rumme mange tilhørere (op til ca. 225). Efter nogle år begyndte vi at invitere til café-lørdage en gang om måneden fra september til marts, og her har sognegårdens sale virkelig vist deres berettigelse som ramme om alle former for musik: folkemusik, klassisk både instrumentalt og vokalt, jazz, koncerter på flyglet etc. Mange uddannede musikere, studerende og amatørmusikere har fået mulighed for at vise deres musikalske kunnen, og områdets beboere har fra første gang taget rigtig godt imod disse eftermiddage. Endvidere har vi haft besøg af flere af landets kendte musikere: Bl. a. Bent Fabricius Bjerre og Trine Gadeberg, Michala Petri og Lars Hannibal, Den kgl. Livgardes Messingensemble, organisten og komponisten Willy Egmose fra Skjern. Fra Ukraine har vi flere gange haft besøg af folkemusikgruppen Dyvohrai, og fælles for alle udøvende har været en udtalt begejstring for at spille i Sognegården. Der har været holdt højskolesangaftner i samarbejde med Rydsåkoret, og fællessangen står altid på programmet ved tirsdagsmøderne, ligesom der i de senere år har været afholdt torsdags-syng-sammen. For de yngre årgange bruges lokalerne meget hyppigt der inviteres til babysalmesang 30 gange om året (3 forløb a 10 timer), musiksjov for børn i alderen 1-6 år 2 gange om måneden både forår og efterår, ligesom der holdes de ugentlige korprøver for kirkens børne- og ungdomskor. Ved den årlige fødselsdagsfest for Sognegården fyldes salene af børn i 3-6 års alderen, der, efter at have set en teaterforestil - ling, får en afdeling med sanglege. Årets minikonfirmander og konfirmander bliver tit placeret med en sangbog foran flyglet, og skoleklasser kommer på besøg, hvor de også lige får en musikalsk dosis. De senere år har der først i december været afholdt en særlig julesammenkomst for Tarup Gl. Præstegård, hvor der står musik og især julemusik på programmet: Musik for flygel og tværfløjte, og ikke mindst mange af vore populære julesange. Således kommer vi året rundt med alle generationer og i alle musikalske genrer, og de forventninger, vi kunne have til lokalerne for 20 år siden, er til fulde blevet indfriet. Organist Preben Berg Gudstjeneste ved 7.b fra Paarup Skole Forberedelse til gudstjenesten Vi er 24 elever fra Paarup Skole der har haft forberedt en gudstjeneste på 30 minutter. Vi er alle fra 7.B, og vi skal konfirmeres i maj. Vi delte os ud i grupper og begyndte at arbejde med musik, skuespil og prædiken. Holdet, som skal lave en kort dramaopførelse af Den Barmhjertige Samaritaner, får hjælp af Søren, som selv er uddannet skuespiller. Holdet, der arbejdede med musikken, fik hjælp af Preben. Preben spiller orgel i kirken, når der er gudstjenester. Selve gudstjenesten Dagen, hvor gudstjenesten skulle fremføres, kom alle elever 30 minutter før, den startede. Nicklas og Josephine stod ved kirkens indgang og delte slikposer ud, med små sedler i, der havde citater fra bibelen på sig. Kirken blev fyldt op med en masse mennesker, og jeg kunne se, at mange af dem var forældre og søskende. Vores gudstjeneste var baseret omkring Den Barmhjertige Samaritaner. Casper læste historien op om manden, der blev efterladt halvdød på en vej, efter at være blevet berøvet alle sine ejendele og sit tøj. Flere forskellige mennesker gik forbi manden, men de lod ham ligge. Men da en samaritaner kom forbi og så manden, hjalp han ham. Han behandlede hans sår og fik sørget for ham på en kro. Samari taneren kendte ikke manden, han hjalp. Han hjalp ham, fordi at han havde brug for det. Mens historien blev fortalt, blev der opvist et dramastykke, der passede til historien. Vi havde også anderledes musik i kirken end til normale gudstjenester. Vi havde et kor, og et keyboard, en fløjte og en mand, der sad på en kasse og kunne slå rytmer på den. Vi havde også givet alle i kirken et rødt stykke papir, og et grønt. Vi stillede alle i kirken nogle spørgsmål, og så skulle de selv svare. Det gjorde de ved at enten række det røde kort i vejret eller det grønne. Det grønne betød Ja, og det røde betød Nej. Som konfirmand var det en ny oplevelse. Vi er utrolig glade for alle, der kom og deltog i vores gudstjeneste. På klassens vegne - Sarah Sabro Damgaard. Præstens ord: Det har været en stor fornøjelse at arbejde med 7. b i forberedelsen af gudstjenesten. De har arbejdet ihærdigt og seriøst med temaet: etik ud fra fortællingen Den barmhjertige samaritaner Luk 10, Desværre gik det i vasken med at få taget nogle gode billeder. På kirkens facebook side er det dog muligt at se nogle billeder. Her er konfirmandernes bud på en udgangsbøn: Vi takker dig Gud, for det du har lært os i dag. Vi har hørt om Den barmhjertige samaritaner, set skuespil, hørt musik og givet vores mening til kende. Vi håber, at du vil give os mod til at leve som samaritaneren og elske vores næste som os selv. Nikoline, Jessica og Emma 10 PAARUP SOGN MARTS - AUGUST 2014

11 Skitse af kirken i Jakob Madsens visitatsbog. Kirkebladet udgives af Paarup menighedsråd og omdeles til alle husstande i sognet. Næste nummer udkommer i slutningen af august Ansvarhavende redaktør: Jens Rønn Sørensen Menighedsrådet Menighedsrådets møder er offentlige og afholdes i Sognegården, og dagsorden og referater kan ses i kirkens våbenhus, i Sognegården og på kirkens hjemmeside. Menighedsrådet mødes på følgende datoer (ændringer kan forekomme) 1/4, 6/5, 3/6 og 1/9. Grupperådsformand: Karen Nielsen, tlf Vi ses mandage kl på Bystævnevej Odense V Alle piger og drenge er velkomne. Møde onsdag kl. 18 til kl Hytten, Tarupgårdsvej 9A Kredsleder: Ib Jørgensen Lucernevej Odense NV Tlf Hvor skal man henvende sig? Fødsel, navngivning, dåb Ved fødsler, hvor en jordemoder medvirker, anmeldes fødslen automatisk, og forældrene skal ikke foretage sig yderligere. Har der ikke medvirket en jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen til kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel, så barnet kan blive registreret. Faderskabserklæring: Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet anerkendt og registreret ved at indsende en Ansvars- og omsorgserklæring til kirkekontoret. Denne skal være kirkekontoret i hænde senest 14 dage efter barnets fødsel. Den findes på Gifte forældre skal ikke foretage sig noget, da ægtefællen automatisk registreres som barnets far. Navngivning Barnet skal have et navn enten ved dåb eller ved navngivning, inden barnet er 6 måneder. Henvendelse herom til kirkekontoret. Hvis I er i tvivl om det navn, I gerne vil have, er godkendt, kan I se det her: Der finder man en liste over godkendte fornavne, og man kan også se, hvilke mellem- og efternavne, barnet kan få. Ved navngivning uden dåb skal det ske via Navneændring Ved ønske om navneændring henvender man sig på kirkekontoret i det sogn, hvor man bor. Der er forskellige papirer, der skal udfyldes. Det kan I også få mere at vide om på kirkekontoret. Vi vil gerne være behjælpelige med opklaring af spørgsmål om ændring af navne. Formularen til navneændring samt betaling findes på Paarup Kirke Kirkekontor: Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV. Tlf paarup.sogn@km.dk Kordegn: Lars Skjerning Stougaard. Kordegn: Birthe Simonsen. Kirkekontor åbningstider: Tirsdag-fredag kl Torsdag desuden kl Kirkegårdskontor: Paarupvej 64, Paarup, 5210 Odense NV. Kirkegårdsleder: Hans Aage Vejbøl Tlf og kirkegård@paarupkirke Kontoret er åbent mandag-torsdag Sognepræst Jens Rønn Sørensen, kbf. Ved Kirken 5, 5210 Odense NV Tlf JRS@km.dk Træffes efter aftale Sognepræst Lene Placatka Risvangen 13, 5210 Odense NV Tlf lspl@km.dk Træffes efter den 1. august. Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen. Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Tlf LRL@km.dk Træffes efter aftale Sognepræst Anja Damkjær True. Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Tlf ADT@km.dk Træffes efter aftale Ved vielse kontaktes kirkekontoret, som reserverer dato og tid i kirken. Ca. fire måneder før vielsen skal I udfylde en ægteskabserklæring på Kommunen undersøger, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden, og udsteder en prøvelsesattest, som kirkekontoret skal have. Der skal træffes aftale om en samtale med den præst, som skal foretage vielsen, og der er nogle praktiske hensyn, der skal tages omkring kirken. Formular til navneændring på bryllupsdagen findes på Kontakt kirkekontoret for nærmere vejledning. Pyntning af kirken aftales med kirketjeneren. Ved dødsfald og begravelse henvender man sig almindeligvis til en bedemand, som hjælper med de praktiske ting. Kirkekontoret er også behjælpelig med formaliteterne. Anmodning om begravelse eller ligbrænding udfyldes på Lægens dødsattest afleveres til kirkekontoret, dersom den ikke er digitalt anmeldt. Kirkekontoret fremsender dødsanmeldelsen til skifteretten. Ved anmeldelsen træffes afgørelse om begravelse eller ligbrænding i overensstemmelse med afdødes ønsker. Tid og sted m.m. for begravelsen/bisættelsen aftales med den præst, som skal medvirke. Uanset om der skal foretages ligbrænding eller jordbegravelse, kan man altid få den kirkelige handling foretaget i sin egen sognekirke. Vedrørende gravsted rettes henvendelse til kirkegårdskontoret. Sognepræst Lotte Boas Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV logb@km.dk Tlf Træffes efter aftale Organist: Preben Berg. Tlf / preben@paarupkirke.dk Organist: Peter Nørskov Jørgensen. Tlf peter.n.joergensen@gmail.com Kirketjener: Christina Pode. Tlf c.pode@outlook.com Træffes bedst kl Mandag fridag. Pedel i Sognegården: Frank Nielsen. Sognegården. Tlf frank@paarupkirke.dk Menighedsrådet: Formand: Anders Friis Knudsen. Henvendelser til formanden bedes sendt til kirkekontoret Kirkeværge: Erik Greising. Henvendelser til kirkeværgen bedes sendt til kirkekontoret Facebook: paarup kirke PAARUP SOGN MARTS - AUGUST

12 Sognegården fylder 20 år Siden 1994 har Paarup Sognegård været et centrum i sognets liv og et mødested for sognets folk i alle aldre. Vi markerer de 20 år med en festdag, hvor der bliver mulighed for at møde nogle af de mange, der har deres gang i huset. De vil præsentere sig i boder og stande. Lørdag den 26. april 11.00: Åbning med musik og taler 11.30: Vi står på mål for en god sag Markedsdag: mød sognegårdens brugere Basar ved nørklerne og lotteri med gevinster skænket til dagen 12.30: Tale ved biskop Tine Lindhardt og musik 13.00: Modelbiler Jonas Kærup Markedsdag fortsat Basar og lotteri fortsat Afslutning Stå på mål for en god sag Børn og Unge i Sorg på Fyn Vi bruger dagen til at skabe opmærksomhed om en god sag, som vi i sognet har været med til at starte og stadig støtter, nemlig samtalegrupper for børn i sorg. Børn, der har mistet en far eller mor. Der bliver mulighed for at skyde til måls på nogle folk, der er kendt i sognet, bl.a. rådmand Steen Møller og byrådsmedlem Mark- Grossmann, og Jonas Kærup vil sammen med sin søn demonstrere modelbiler. Vi har tegnet en række sponsorater til de to begivenheder, og alt, hvad der kommer ind, går til Børn og Unge i Sorg på Fyn. Forretninger i sognet har givet gevinster til et lotteri, nørklerne holder en lille basar, og der bliver mulighed for at købe kaffe og kage, øl og vand. Hver en krone, der kommer i kassen, går til det gode formål. Menighedsrådet håber, at mange vil komme og være med til at fejre dagen og bidrage til Børn og Unge i Sorg på Fyn