Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Transkript

1 Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med i år. Spot dine kolleger på side 6. Audit i Gylling Børnehus. Institutionen fik midt i august besøg af auditør og projektleder Ann Tversted fra Institutionsservice. Læs side 1. Hvad får din arbejdsplads ud af certificeringen? Fem spørgsmål til næstformand i Hovedudvalget, hjemmesygeplejerske Bodil Jeppesen på side 3. Eller kom med en tur på Tunøfærgen til en snak om sikkerhed på land og til vands på side 4. Gik du glip af sidste nummer? Du kan finde alle nyhedsbreve om arbejdsmiljø og sundhed på Her kan du også læse om arbejdsmiljøcertificeringen og kommunens politikker. Må jeg se noget dokumentation?? Institutionsservice er i fuld gang med at besøge Gylling Børnehus er den tredje i rækken af alle institutioner i kommunen for at kortlægge børneinstitutioner, som Institutionsservice har arbejdsmiljøarbejdet. Turen kom til Gylling besøgt over sommeren i forbindelse med, at Børnehus en fredag midt i august. kommunen skal arbejdsmiljøcertificeres. Besøget eller auditten som den kaldes er med til at - Det var lidt ligesom at være til eksamen, smiler forberede institutionen på de krav der er, når man leder af Gylling Børnehus Inga Pedersen efter at har valgt at gøre en ekstraordinær indsats for have været gennem første del af en audit med arbejdsmiljøet. indgående spørgsmål om APV, interne politikker og kendskab til kommunens arbejdsmiljø- og - Mange er ikke helt klar over, hvad der præcist sundhedspolitik. kræves af dem, når arbejdsmiljøet skal dokumenteres, så det hjælper vi med at afklare, - Nej, det var nu ikke så slemt. Jeg synes, vi viser, siger auditør og projektleder Ann Tversted fra at vi har godt styr på arbejdsmiljøet, tilføjer hun. Institutionsservice.

2 Side 2 arbejdsmiljø og sundhed - Udgangspunktet er, at alt hvad man har forholdt sig til arbejdsmiljømæssigt, skal man kunne dokumentere, at man har forholdt sig til, siger hun og understreger, at arbejdsmiljøarbejdet hurtigt bliver en vane, når man først er klar over, hvad man skal. man kunne reagere tidligere, siger Ann Tversted. - Ideen er, at man hele tiden tænker arbejdsmiljø ind i hverdagen, handler forebyggende og dermed i større grad undgår skader og sygemeldinger. Naturligt at tænke arbejdsmiljøet t ind i hverdagen At tænke arbejdsmiljøet ind i hverdagen har altid været en selvfølge for Gylling Børnehus. Ann Tversted: Hvad man har forholdt sig til, skal man også kunne dokumentere, at man har forholdt sig til. En certificering kræver mere Ved en audit skal institutionerne dokumentere, at de lever op til arbejdsmiljølovgivningen, og det er der egentligt ikke noget nyt i. Det skal de også, hvis Arbejdstilsynet kommer forbi. Børnehaven er af Arbejdstilsynet blevet vurderet som en niveau 1 virksomhed, hvilket betyder, at institutionen har et godt arbejdsmiljø og lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven. Udover handlingsplaner for mobning, vold og stress har børnehaven en nul-sukker politik og en omsorgspolitik, der bl.a. tager højde for dødsfald. - Vi gør allerede meget for arbejdsmiljøet på eget initiativ, fordi vi synes, det er vigtigt. Derfor er arbejdsmiljøarbejdet ikke en hurdle men fuldt integreret i vores årsrytme, siger Inga Pedersen. Men en certificering kræver mere. Institutionen skal også kende til alle kommunens overordnede politikker, med særligt fokus på arbejdsmiljø- og sundhedspolitikken. Derudover skal institutionen have en procedure for, hvordan den registrerer nærved-ulykker dvs. situationer, hvor medarbejdere har været tæt på at komme galt af sted. Det gør det lettere at dokumentere, hvis der senere skulle opstå en skade på baggrund af oplevelsen, men registreringen har også en forebyggende effekt. - Vi havde et tilfælde på en lokal institution, hvor en medarbejder fik en knæskade ved et fald på en trappe. Det viste sig, at andre var faldet på trappen uden at melde det, og da trappen blev undersøgt havde den en forkert hældning. Havde man registreret faldene og set et mønster havde Inga Pedersen: Arbejdsmiljøarbejdet er fuldt integreret i vores årsrytme.

3 arbejdsmiljø og sundhed Side 3 - Der er fokus på at få ting samlet op, som måske ellers ville smuldre. Vi får desuden ideer til, hvordan vi kan gøre dokumentationsprocessen enkel. Målet er jo, at vi alle gerne skulle have en smiley på hjem fra arbejde, afslutter Inga Pedersen. Foruden børneinstitutionerne har det tekniske og sociale område været gennem audit. Til efteråret kommer turen så til rådhuset, skoler og SFO er. Fem spørgsmål til Bodil Jeppesen, hjemmesygeplejerske og næstformand i Hovedudvalget Hvad betyder det at være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads? At Odder Kommune som arbejdsplads bestræber sig på, at alle arbejdspladser lever op til kravene for en arbejdsmiljøcertificering. At alle medarbejdere gerne skulle opleve en arbejdsplads, hvor der prioriteres et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. At man har det godt, når man går på arbejde, og at man trives. At Odder Kommune også er en arbejdsplads, hvor der tilbydes sundhedsfremmende tilbud på tværs af hele organisationen, ligesom DHL, fri træning og svømning. Hvad er baggrunden for at arbejdsmiljøcertificere kommunen? En af grundene er, at der har været en stor forskel i Arbejdstilsynets tilbagemeldinger efter besøg ude på arbejdspladserne. På en fælles temadag i hovedmedudvalgene blev det drøftet, om vi ville den vej, og det var der et overvejende flertal for. Beslutningen blev herefter truffet i Hovedudvalget. Hvad er fordelene ved en certificering? Jeg tror, at vi får en bedre systematik, en vidensbank i form af arbejdsmiljøhjemmesiden og oversigt over problemerne. Alle bliver nødt til at komme i gang, bl.a. også pga. de interne audits, som kommer ud på alle institutioner. Hvad får medarbejderne ud af det? Min vision er selvfølgelig, at alle medarbejdere vil kunne mærke, at der arbejdes med certificering, og at det gør deres arbejdsliv bedre, men jeg tror også nogle medarbejdere vil opleve det som unødig bureaukratisk. Måske de steder hvor man i forvejen har godt styr på arbejdsmiljøet. Men nogle steder betyder det også, at man måske får lavet det APV arbejde, som tit er blevet udsat og udsat. Hvad får lederne ud af det? Det burde en leder måske svare på, men jeg tror lederne får nogle redskaber til at synliggøre og dokumentere problemstillinger, som kræver løsning af hensyn til arbejdsmiljøet. Her tænker jeg også på bygningsmæssige problemer og fysiske rammer for personalet, som der ikke er råd til at gøre noget ved indenfor egne budgetmidler.

4 Side 4 arbejdsmiljø og sundhed Arbejdsmiljø til søs I de 15 år maskinmester Per Floris har været sikkerhedsrepræsentant for de ansatte på Tunøfærgen, har han fulgt ét regelsæt for vand og ét for land. De skal nu kobles til kravene fra en arbejdsmiljøcertificering. - Ja, det hedder det altså, når man er til søs, siger maskinmester Per Floris, mens han viser omslaget af en logbog, hvorpå der på engelsk står Near miss. Ved siden af er ordene oversat til Nærvedulykker. Registreringen af nærved-ulykker er et nyt krav i forbindelse med arbejdsmiljøcertificeringen. Per Floris har derfor udarbejdet bogen, så de ansatte kan skrive episoder ned, hvor de har været tæt på en ulykke. Per Floris er sikkerhedsrepræsentant for ni ansatte på Tunøfærgen, der også tæller Tunø teltplads. besøget fra kommunen har været nødt til at købe ydelser til noget reparationsarbejde, han før selv kunne udføre. - Her måtte Søfartsstyrelsens regler vige for arbejdsmiljøcertificeringens krav, siger han. Nye øjne på arbejdsmiljøet Tunøfærgen har et passagertal på om året (enkeltrejser) og en kapacitet på 197 passagerer om sommeren og 103 om vinteren. At titlen på bogen forekommer på to sprog illustrerer den specielle situation, der adskiller færgen fra de andre af kommunens arbejdspladser, når det gælder arbejdsmiljø: Der findes et sprog og et regelsæt for arbejdet på land, og et andet for arbejdet til søs. Og de skal nu tøjres til kravet om arbejdsmiljøcertificering. - På land er det Arbejdstilsynet, vi er underlagt, på vandet gælder Søfartsstyrelsens love og regelsæt. Nu kommer kommunens arbejdsmiljøcertificering, så udfordringen for os er at tilpasse dem hinanden, siger Per Floris og forklarer, at han som følge af Sikkerheden på Tunøfærgen har dog altid været styret af Søfartsstyrelsens regelsæt. For Per Floris er certificeringen derfor med til at få ny fokus på arbejdsmiljøet. - Vi får friske øjne på arbejdsmiljøet, og vi får inspiration til nye måder at gøre tingene på, siger Per Floris. Det bekymrer ikke Per Floris, at der er en del administrativt arbejde i forbindelse med arbejdsmiljøcertificeringen. Han er nemlig vant til en hverdag med logbøger, datablade, blå bøger, port journaler og strenge krav om sikkerhed og dokumentation. - Vi skal i forvejen bogføre alt, hvad vi foretager os, siger Per Floris, - så den del af arbejdsgangen er ligetil.

5 arbejdsmiljø og sundhed Side 5 Investerer i sikkerheden For Per Floris handler indsatsen for arbejdsmiljøet om vane men også om prioritet. Vil man højne sikkerheden, investerer man også i den. - Det har altid været i Tunøfærgens interesse at investere i sikkerheden. Vi har for nylig købt ekstraudstyr til en redningsbåd, der gør det lettere at bjærge tunge passagerer, og alle medarbejdere, der arbejder med truck har et certifikat, selvom det ikke er et krav, når trucken er parkeret på skibet, siger Per Floris. - Vi er ikke forpligtede til at gøre det, men vi gør det, fordi vi synes, det er det mest ansvarlige, konkluderer han. Vidste du at: En sikkerhedsgruppe består af en eller flere sikkerhedsrepræsentanter og lederen af den pågældende arbejdsplads, institution eller afdeling. Sikkerhedsgruppen er en juridisk enhed og omdrejningspunkt for hele certificeringen. Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer alle medarbejdere i modsætning til tillidsrepræsentanten. Sikkerhedsrepræsentant og arbejdsleder uddannes til arbejdet med arbejdsmiljøet. Færgedrift kræver sit mandskab. Fra venstre, overfartsleder Bjarne Møllgaard, skipper Hans-Henrik Welter, styrmand Uffe Klitgaard og maskinmester Per Floris. Bjarne Møllgaard og Per Floris udgør sikkerhedsgruppen på Tunøfærgen.

6 arbejdsmiljø og sundhed Side fra Odder Kommune var med i DHL-stafet Næsten hver fjerde medarbejder i Odder Kommune stillede op i DHL-stafetten onsdag den 20. august. Antallet af deltagere er steget støt siden Odder Kommune første gang stillede med et fælles hold ved DHLstafetten i Dengang var der 320 deltagere. Sidste år var tallet steget til 428 deltagere, og i år har endnu flere tilmeldt sig. - Jeg synes, det er fornemt at næsten 500 af kommunens medarbejdere løb eller gik en tur sammen med kollegerne. Jeg tager det som et tegn på, at vi har ramt rigtigt, når vi som led i kommunens interne sundhedspolitik tilbyder medarbejderne at deltage i dette arrangement, siger kommunaldirektør Jesper Hjort.