Miljøvurdering indeholdende VVMredegørelse. og miljørapport. For Hønsinge Omfartsvej. Oktober 2014

Transkript

1 Miljøvurdering indeholdende VVMredegørelse og miljørapport For Hønsinge Omfartsvej Oktober

2 Del 1: Forslag til kommuneplantillæg til Odsherred Kommune Del 2: Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Ikke teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Del 3: VVM-tilladelse Oktober

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Ikke teknisk resume Lovgrundlag og VVM-proces Projektbeskrivelse Alternativer Planforhold Befolkning Trafik Støj og vibrationer Landskab og geologi Kulturarv Friluftsliv Plante- og dyreliv Overfladevand Grundvand Forurenede grunde Luft og klima Lys Råstoffer og affald Socioøkonomiske effekter Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Eventuelle mangler Referencer

4 Bilag 1 Plantegninger af linjeføringsforslag A og B Bilag 2 Støjudbredelseskort og differenskort - oversigt Bilag 3 Støjudbredelseskort - udsnit Bilag 4 Kortlægning af beskyttede dyrearter langs linjeføringen for Hønsinge Omfartsvej. Amphi Consult, 2012 Bilag 5 Forudsætningsnotat - trafikstøj 4

5 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Vejdirektoratet har udbygget den eksisterende vejforbindelse mellem Holbæk og Vig (rute 21) til motorvej/motortrafikvej, fastlagt i anlægslov fra Motorvejen mellem Langerød og Tuse Nord åbnede for trafik i august 2006, mens den resterende strækning mellem Tuse Nord og Vig åbnede i efteråret I bemærkningerne til anlægsloven for rute 21 fremgår det, at det daværende Vestsjællands Amt skulle anlægge en omfartsvej syd om Hønsinge. Formålet er at skabe en forbedret vejforbindelse mellem rute 225 Nykøbing-Slagelsevej og Holbækmotorvejens forlængelse (ny rute 21) samt at aflaste vejnettet gennem Vig by og Hønsinge. Da amterne blev nedlagt overgik forpligtigelsen til Odsherred Kommune, der derfor i 2009 igangsatte planlægningen for Hønsinge Omfartsvej. Odsherred Kommune tilkendegav dog i 2010, at den ikke som tidligere forudsat så sig i stand til at finansiere og anlægge Hønsinge omfartsvej. Det blev herefter besluttet, at staten finansierer og bygger omfartsvejen med Vejdirektoratet som bygherre på projektet. Efter anlæg vil omfartsvejen blive nedklassificeret til kommunevej, således at Odsherred Kommune vil stå for drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Vejdirektoratet udarbejdede i 2013 i forlængelse af ovenstående en VVMredegørelse for Hønsinge Omfartsvej. VVM redegørelsen var i offentlig høring fra den 8. november 2013 til den 10. januar VVM redegørelsen indeholdt to løsningsforslag. Forslag A, der var det forslag Odsherred Kommune tidligere havde planlagt for og forslag B, der var fremkommet i VVM processen. I begge forslag var det forudsat at Ravnsbjergvej blev lukket for gennemkørende biltrafik. VVM redegørelsen pegede på forslag B. I høringsperioden fremkom der et ønske, bl.a. fra Odsherred Kommune om at realisere forslag A i stedet for forslag B. Samtidig meddelte Odsherred Kommune at kommunen har besluttet ikke at lukke Ravnsbjergvej som det var forudsat i VVM redegørelsen. På den baggrund blev det besluttet at udarbejde nærværende VVM redegørelse, hvor trafik- og støjberegningerne er opdateret som følge af at Ravnsbjergvej ikke lukker alligevel. De øvrige emner bliver ikke berørt af, at Ravnsbjergvej åbner, hvorfor disse emner kun er suppleret med mere tydelige forklaringer, hvor bemærkninger fra offentlighedsfasen gav anledning her til. I nærværende VVM-redegørelse indgår en vurdering af virkningerne på miljøet for både løsningsforslag A og B svarende til den tidligere VVM-redegørelse. De to forslag, som fremgå af Figur 1, er vurderet ligeværdigt i VVM-redegørelsen. 5

6 1.2 VVM-redegørelse Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport omhandler anlæg af en ny omfartsvej mellem rute 21 nord for Vig og rute 225 syd for Hønsinge. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Naturstyrelsen er VVM myndighed og har i en forudgående VVM screening vurderet, at det ikke kan udelukkes at realiseringen af vejprojektet kan påvirke miljøet væsentligt. Det blev derfor i september 2012 afgjort, at der skal udarbejdes en egentlig VVMredegørelse med et tilhørende tillæg til den nu gældende Kommuneplan for Odsherred Kommune. Efterfølgende er det besluttet at udarbejde en opdateret VVM redegørelse. Figur 1 Kort over de to linjeføringsforslag A og B til Hønsinge Omfartsvej Undersøgelsesområdet er desuden markeret. Der er, i forbindelse med udarbejdelsen af VVM redegørelsen, gennemført en række undersøgelser i et område vist på Figur 1. Det illustrerer det område, hvor 6

7 det er vurderet at der vil ske påvirkninger fra projektet. Der henvises den denne og figur 2 ved læsning af VVM redegørelsen. Sideløbende med VVM-redegørelsen udarbejdes et nyt tillæg til Kommuneplan for Odsherred Kommune med en tilhørende miljørapport i henhold til reglerne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 2013). Da de lovmæssige krav til indholdet i VVM-redegørelsen og miljøvurdering næsten er identiske, udarbejdes VVM-redegørelsen så den opfylder begge regelsæt. Ifølge VVM bekendtgørelsen skal VVM-redegørelsen beskrive og vurdere vejprojektets direkte og indirekte virkninger på en bred vifte af miljøparametre, herunder bl.a. mennesker, fauna og flora, vand, luft, landskab, kulturarv, afledte socioøkonomiske forhold, og samspillet mellem disse faktorer. Alle miljøparametre indgår i nærværende VVM-redegørelse, men det er kun trafik- og støjberegningerne der er opdaterede i forhold til den tidligere VVM redegørelse. I VVM screeningen er de mest væsentlige miljøforhold ved anlæg af omfartsvejen afdækket til at omfatte trafikstøj, landskabelige og geologiske interesser, natur, planter og dyr, råstofinteresser, grundvand og beskyttede diger. 1.3 Valg af linjeføring I forbindelse med VVM-undersøgelserne er det afdækket, at både linjeføringsforslag A og B vil have indvirkninger på miljøet, hvor B har færre end A. Imidlertid vil miljøpåvirkningerne fra linjeføringsforslag A med de foreslåede afværgeforanstaltninger, være så minimale at forslaget kan realiseres. Samtidig med at Odsherred Kommune ønsker, at imødekomme borgernes ønske om, at realisere linjeføringsforslag A og åbning af Ravnsbjergvej, der ønskes fredeliggjort ved etablering af en 2 minus 1 vej, hastighedsnedsættelse eller lign., imødekommer kommunen også de afværgeforanstaltninger på Nykøbing Slagelsevejen som beskrevet i VVM-redegørelsen. På ovenstående baggrund opdateres VVM redegørelsen for Hønsinge omfartsvej og der arbejdes videre på at gennemføre linjeføringsforslag A. 7

8 2 IKKE TEKNISK RESUME 2.1 Indledning Projektet går ud på, at etablere en omfartsvej mellem rute 225 Nykøbing- Slagelsevej til den eksisterende rute 21 Holbækvej. Formålet er at opnå en bedre vejforbindelse mellem den nye motortrafikvej øst for Vig (ny rute 21) og det store sommerhusområde langs Sejerøbugten. Samtidig skal omfartsvejen sammen med Vig Parkvej aflaste vejnettet særligt gennem Vig by. Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport beskriver og vurderer de miljømæssige konsekvenser forbundet med anlæg af den nye omfartsvej. VVMredegørelsen følges af et kommuneplantillæg for omfartsvejen. I denne VVM-redegørelse undersøges to linjeføringer, hhv. forslag A og B. I forbindelse med VVM-undersøgelserne er det afdækket, at både linjeføringsforslag A og B vil have indvirkninger på miljøet, hvor B har færre indvirkninger end A. Imidlertid vil miljøpåvirkningerne fra linjeføringsforslag A med de foreslåede afværgeforanstaltninger, være så minimale at forslaget kan realiseres. På den baggrund og på baggrund af høringen af den tidligere VVM redegørelsen for Hønsinge omfartsvej arbejdes der derfor videre på at gennemføre linjeføringsforslag A. 2.2 Projektet Begge forslag til ny omfartsvej planlægges anlagt som en ny 2-sporet landevej med 3,5 m brede kørespor og yderrabat med græs. Længden vil være ca. 2.1 km for løsningsforslag A og ca. 2.4 km for løsningsforslag B. desuden anvendes ca. 1 km på den vestlige del af Ravnsbjergvej. På den 1 km lange strækning på Ravnsbjergvej vil der blive lagt et ny slidlag, som en del af projektet, men ellers udbygges denne del af vejstrækningen ikke. Begge linjeføringsforslag tager udgangspunkt i Holbækvej med tilslutning ved Vig Parkvej, hvor der anlægges en rundkørsel. Linjeføringsforslag A anlægges på bar mark og skaber direkte forbindelse til Nykøbing-Slagelsevej m syd for Hønsinge, hvor der anlægges endnu en rundkørsel. Linjeføringsforslag B anlægges de første km fra Holbækvej på bar mark mens Ravnsbjergvej anvendes den sidste km frem til Nykøbing-Slagelsevej. T-krydset Nykøbing-Slagelsevej/Ravnsbjergvej forventes ombygget til en rundkørsel. Der tages i den videre detailprojektering endelig stilling hertil. Begge linjeføringsforslag anlægges til en hastighed på 60 km/t og tværsnittet etableres med traditionelle grøfter i påfyldning og trug i afgravning. Kronebred- 8

9 den er 11 meter plus afvandingskonstruktion (grøft eller trug) samt skråninger i varierende bredde. Begge linjeføringsforslag anlægges uden cykelfaciliteter langs vejen. Cyklister skal benytte det øvrige vejnet og eksisterende cykelstier fuldstændig som i dag. Der vil således ikke ske ændringer i eksisterende cykelruter. Begge linjeføringsforslag anlægges uden vejbelysning. Dog vil der være belysning af rundkørsler. Anlæg af begge linjeføringsforslag medfører lukning af enkelte veje for gennemkørende biltrafik. Ved anlæg af linjeføringsforslag A lukkes Ærtemosevej på begge sider af omfartsvejen. Hønsingevej lukkes for biltrafik mens Ll. Egebjergvej tilsluttes fra nord i et T-kryds og lukkes fra syd. Hønsingevej tilsluttes fra nord i et T-kryds og lukkes fra syd. Ll. Egebjergvej lukkes på begge sider af omfartsvejen. I begge linjeføringsforslag er Ravnsbjergvej åben for biltrafik. I forslag A undersøges muligheden for at etablere en 2 minus 1 vej på den strækning af Ravnsbjergvej, der ikke har cykelsti. Den skiltede hastighed nedsættes til 40 km/t på hele Ravnsbjergvej. I forslag B nedsættes den skiltede hastighed til 40 km/t på Ravnsbjergvej på strækningen mellem der, hvor forslag B grener af mod nord til Vig by. På vestlige del af Ravnsbjergvej er den skiltede hastighed 60 km/t. Når omfartsvejen er etableret vil Odsherred Kommune, der som vejmyndighed, har ansvaret for Ravnsbjergvej, undersøge muligheden for at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger som f.eks. bump, forsætninger eller indsnævninger på dele af Ravnsbjergvej. Dette gælder både i forslag A og i forslag B. Nedsættelse af den skiltede hastighed sker i et samarbejde mellem Odsherred Kommune og politiet alternativet 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke bliver gennemført, det vil sige at Hønsinge omfartsvej ikke bliver bygget og situationen er som i dag, hvor Nørremarkskrydset er lukket således trafikken til og fra Vig og Nykøbing-Slagelsevej benytter Ravnsbjergvej. Da Odsherred Kommune havde ansvaret for planlægningen af Hønsinge omfartsvej bad kommunen Grontmij Carl Bro om, at vurdere de trafikale og miljømæssige konsekvenser af en række forslag til omfartsvejen. Trafiktallene i vurderingen stammer fra beregninger fra 2005 som er udført for den daværende Trundholm Kommune. Det er disse trafiktal der indgår i 0-alternativet. I miljøvurderingen er påvirkninger fra begge forslag sammenlignet med 0- alternativet. 9

10 2.4 Omgivelserne Linjeføringerne er beliggende i Odsherred Kommune i området vest for Vig med en placering i det åbne land med overvejende dyrkede marker og spredt bebyggelse. Landsbyen Ll. Egebjerg passeres nordom i en afstand på m. Vig er beliggende i det sydøstlige hjørne af undersøgelsesområdet og berøres ikke direkte af de to vejforslag. Mod vest afgrænses af et større sommerhusområde langs Sejrøbugten. Arealbehovet til begge løsningsforslag omfatter alene landzonearealer. I området hvor Hønsinge Omfartsvej planlægges anlagt er der udpeget områder med værdifuld natur, kultur og landskabelige og geologiske værdier. Særligt værdifuld er istidslandskabet med randmorænen Odsherredbuen, der forløber i nord-sydlig retning i den vestlige del af området. Landskabet i øvrigt er karakteriseret ved et kuperet terræn med enkelte tydelige bakkeformationer. Der findes en række diger i området, der alle er beskyttet af Museumsloven. Digerne er opført omkring år 1800 i tilknytning til den store landboreform med udskiftningen af landsbyjorden, og repræsenterer således markskel, som indgår i et netværk af markante stendiger i området. En række naturområder er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 bestående af vandhuller, mose og eng. Yderligere findes et 3 beskyttet vandløb. Jyderup Skov, der er beliggende syd for undersøgelsesområdet, er omfattet af fredskovspligt. 2.5 Miljøpåvirkninger En ny omfartsvej vil have en række påvirkninger på miljøet. Der er derfor gennemført en VVM-undersøgelse med henblik på at belyse de miljømæssige konsekvenser af vejprojektet, således at disse kan indgå i grundlaget for den endelige beslutning og gennemførelse af projektet. VVM-redegørelsen fastlægger således de miljømæssige rammer som projektet skal etableres indenfor. I det følgende gennemgås de væsentligste miljøfaktorer, der er afdækket i VVMvurderingen: Trafik og trafikstøj Det samlede trafikarbejde vurderes ikke at stige som følge af anlæg af en omfartsvej mellem eksisterende Holbækvej og Nykøbing-Slagelsevej udover den generelle trafikvækst, men vil mere resultere i en omfordeling af trafikbelastningen i lokalområdet. Generelt vil anlæg af omfartsvejen reducere trafikbelastningen i Vig by, herunder især på Vig Hovedgade, Holbækvej syd for Vig Parkvej og den østlige del af Ravnsbjergvej (byzone), da trafikken i højere grad vil blive ledt ad Vig Parkvej og Hønsinge Omfartsvej, hvor trafikbelastningen omvendt vil stige. 10

11 Trafikbelastningerne for linjeføringsforslag A og linjeføringsforslag B er stort set ens for langt de fleste vejstrækninger i området. På de to strækninger, Nykøbing- Slagelsevej midt og den vestlige del af Ravnsbjergvej (landzone), er trafikbelastningen forskellig i linjeføringsforslag A og linjeføringsforslag B. I linjeføringsforslag A stiger trafikbelastningen på Nykøbing-Slagelsevej (midt), hvorimod trafikbelastningen i linjeføringsforslag B på denne strækning svarer til 0-alternativet. På den vestlige del af Ravnsbjergvej (landzone) svarer trafikbelastningen i linjeføringsforslag B til 0 alternativet, mens trafikbelastningen i linjeføringsforslag A falder. Den ændrede fordeling af trafikbelastningen på vejene vil også ændre støjbelastningen i området. Der er udført beregninger af antallet af støjbelastede boliger, i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der vil med en ny omfartsvej ske en omfordeling af graden af støjbelastning. Generelt vil begge forslag til omfartsveje medføre at Vig by, herunder Holbækvej syd for Vig Parkvej i høj grad aflastes for trafik, hvilket igen betyder, at den trafikafledte støj vil falde i byen. Trafikken vil ledes fra ny rute 21 via Vig Parkvej og ad den nye omfartsvej til rute 225, der ligeledes i begge tilfælde vil stige i forhold til 0-alternativet. For begge løsningsforslag findes ikke nogen sammenhængende eksisterende boligområder af helårsboliger, der vil blive belastet med mere end den vejledende grænseværdi på 58 db. Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at opsætte støjafskærmning. For linjeføringsforslag A vil støjbelastningen langs den mere befærdede Ravnsbjergvej falde, da trafikken fremover ledes af den nye omfartsvej (se differenskortet i Figur 14). Til gengæld ses en væsentlig stigning i trafikken og dermed også i trafikstøjen langs Nykøbing-Slagelsevej, hvilket vil medføre en stigning i antallet af støjbelastede sommerhuse i forhold til 0-alternativet. For linjeføringsforslag B vil støjbelastningen langs den del af Ravnsbjergvej der ligger i byzone falde, da trafikken fremover primært ledes af omfartsvejen. Omfartsvejens vestligste del forløber i den del af Ravnsbjergvej, der ligger i landzone. Da trafikken forventes at bliver marginalt forøget vil der ske en mindre stigning i støjbelastningen her. Støjbelastningen langs Nykøbing-Slagelsevej forbliver uændret i forhold til 0-alternativet, da trafikbelastningen ikke forventes at stige. Samlet set vil antallet af støjbelastede helårsboliger i begge linjeføringsforslag stort set være det samme som i 0-alternativet. For sommerhusboliger beliggende på vestsiden af Nykøbing-Slagelsevej vil der ske en stigning i støjbelastningen ved anlæg af linjeføringsforslag A, mens antallet af støjbelastede sommerhuse ved anlæg af linjeføringsforslag B vil være uændret i forhold til 0-alternativet. 11

12 Vejdirektoratet tilsigter, under hensyntagen til teknik og miljø, at minimere støjen ved samlede områder for helårsboliger og sommerhuse, der belastes med mere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj, når der anlægges nye veje eller når eksisterende veje udbygges. For linjeføringsforslag A betyder det der vil indgå overvejelser i forhold til etablering af afhjælpende foranstaltninger for sommerhusområdet langs Nykøbing-Slagelsevej, i form af hastighedsnedsættelse (tilladt hastighed er i dag 80 km/t) eller støjsvag asfalt. Helårsboliger der er beliggende langs omfartsvejen, og som efterfølgende er belastet over 63 db, vil få tilbudt tilskud til støjisolering i henhold til Vejdirektoratets støjisoleringsordning. Der er ingen helårsboliger ved valg af ved valg af linjeføringsforslag A og 2 helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag B. Den endelige udpegning af hvilke boliger der vil blive tilbudt tilskud til støjisolering vil blive fastlagt i forbindelse detailprojekteringen af omfartsvejen. Landskab og geologi I Odsherred findes markante landskabsformer dannet under den seneste istid, de såkaldte Odsherredbuer med bagvedliggende inderlavninger. Der er tale om et unikt istidslandskab med den måske mest markante og tydeligste aftegning af randmorænebakker i Danmark. Området, hvor omfartsvejen ligger, er udpeget som landskabsområde i kommuneplanen. I området umiddelbart syd for Hønsinge by er randmorænebakken stort set i niveau med det omgivende terræn og skiller sig dermed ikke væsentligt ud i omgivelserne, men både nord og syd for er buerne mere markante. Linjeføringsforslag A vil gennemskære Vigbuen, hvor den er mindst fremtræden, hvorfor det vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning. Linjeføringsforslag B har et forløb, der betyder, at Odsherredbuen slet ikke berøres. Landskabet omkring begge forslag til omfartsvej er karakteriseret af et let kuperet terræn med opdyrkede marker og spredt beplantning langs markskel, i våde lavninger, omkring bebyggelser og enkelte mindre skovparceller For at mindske påvirkningen af landskabet skal det sikres, at kun den beplantning, der er absolut nødvendig for at give plads til anlægsprojektet, fjernes ved udbygningen af vejen. Begge forslag til omfartsvej vil af hensyn til de landskabelige værdier i videst muligt omfang blive placeret i terræn med henblik på størst mulig indpasning i landskabet. Omfartsvejen vil sløre strukturen af stjerneudskiftning omkring Ll. Egebjerg, idet den krydser landskabet på tværs af markskel og veje. Det anbefales at undlade en sammenhængende beplantning langs vejen, således at den nye vej ikke vil dominere i landskabet i forhold til de gamle strukturer. Da vejen så vidt muligt følger det eksisterende terræn vurderes påvirkningen set fra landskabet at være begrænset. Vejens skråninger over mindre lavninger, hvor der er behov for påfyldning, vil være synlige. 12

13 I linjeføringsforslag A tilsluttes i vest til Nykøbing-Slagelsevej i en rundkørsel på marken syd for Hønsinge by. Rundkørsel og vejen vil optage en stor del af marken syd for Hønsinge, hvorved ankomstforholdene til landsbyen vil virke mindre landlig og for stor i forhold til den lille landsby. Der skal tages hensyn til et fortsat indblik til den gamle vindmølle i Hønsinge, hvorfor det anbefales at undlade høj beplantning omkring rundkørslen. Samlet vurderes linjeføringsforslag B at påvirke de landskabelige- og geologiske værdier i mindre grad end linjeføringsforslag A, da førstnævnte ikke berører Odsherredbuen direkte. Natur, planter og dyr I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der gennemført feltundersøgelser af begge linjeføringer af padder, krybdyr og flagermus. Feltundersøgelserne blev gennemført inden for de lokaliteter i undersøgelsesområdet, der blev vurderet som egnede levesteder for de arter, der blev undersøgt. Der forekommer bl.a. spidssnudet frø, butsnudet frø, stor og lille vandsalamander, skrubtudse, markfirben, dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus samt sandsynligvis vandflagermus. Mange af arterne er særligt beskyttet af habitatdirektivets artikel 12 (bilag IV arter). Linjeføringsforslag A vil skabe brud på ledelinjer (levende hegn og beplantninger) for flagermus ved skovområdet i den vestlige ende af strækningen, hvor der er et vigtigt område for flagermus. Påvirkningen modvirkes ved at etablere en ca. 4 m bred faunapassage over vandløbet i skovområdet i den vestlige ende af vejen. Både linjeføringsforslag A og B berører et beskyttet engområde, som har stor betydning som rastested og spredningskorridor for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Vejens barriereeffekt modvirkes ved etablering af en paddepassage med paddehegn og anlæg af 2 nye vandhuller. Endvidere kompenseres inddraget beskyttet eng ved etablering af erstatningseng i området. Påvirkning af markfirben i linjeføringsforslag A vurderes at være mindre, eftersom leveforholdene i området nord for linjeføringsforslaget ikke er optimale for markfirben. Den primære udbredelse af områdets bestande vurderes at være syd for linjeføringen, hvor der er gode levesteder og en relativt stor bestand. Linjeføringsforslag B påvirker plante- og dyreliv mindre end linjeføringsforslag A og derfor er der færre afværgeforanstaltninger. Kulturarv Der er inden for undersøgelsesområdet registreret en række arkæologiske fund, der langt overvejende stammer fra stenalder, bronzealder og oldtid. Det anbefa- 13

14 les derfor, at der gennemføres arkæologiske forundersøgelser før anlægsarbejderne påbegyndes. Begge linjeføringsforslag vil krydse en række beskyttede stendiger. Alle digerne er opført omkring år 1800 i tilknytning til den store landboreform med udskiftningen af landsbyjorden, og repræsenterer således markskel, som indgår i et netværk af markante stendiger i området. Linjeføringsforslag A vil krydse 4 diger, og linjeføringsforslag B vil krydse 2 diger. I anlægsfasen vil digerne blive påvirket, hvor vejanlægget skal passere. Arbejdsarealer, kørselsveje og lignende arealer til brug under anlægsarbejderne vil blive placeret således at indgrebet i de beskyttede diger begrænses mest muligt. 2.6 Øvrige miljøpåvirkninger I henhold til VVM-bekendtgørelsen omfatter VVM-undersøgelsen ogvurderingen udover ovenstående miljøforhold, også vurderinger af en række andre miljøforhold, herunder planforhold, befolkning, friluftsliv, overfladevand, grundvand, jord og jordforurening, luft og klima, lys, råstoffer og affald samt socioøkonomiske effekter. Det gælder samlet, at begge forslag til linjeføring for Hønsinge Omfartsvej, kun vil have mindre konsekvenser for de pågældende miljøforhold, og der vil kun i meget begrænset omfang være behov for afværgeforanstaltninger (se afsnit 2.8). 2.7 Natura 2000 Nærmeste Natura 2000-område er nr. N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (se Figur 36). Der er foretaget en foreløbig konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1, der belyser om projektet vedr. anlæg af Hønsinge Omfartsvej i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura område nr. 154 væsentligt. Denne vurdering kaldes en foreløbig konsekvensvurdering (se nærmere beskrivelse i afsnit 13 om plante- og dyreliv). Den foreløbige konsekvensvurdering viser, at projektet ikke vurderes at påvirke Natura 2000-området. Linjeføringsforslag A ligger ca. 1,7 km fra nærmeste Natura 2000-område, mens linjeføringsforslag B ligger ca. 2,3 km fra nærmeste Natura 2000-område. Mellem linjeføringsforslagene og Natura 2000-området ligger der et relativt stort sommerhusområde. Linjeføringsforslag A krydser et lille delvis rørlagt vandløb syd for Hønsinge. Vandløbet udmunder i Fuglebæk Å, der igen udmunder i Natura 2000-området. Der vil ikke blive udledt vejvand til vandløbet. Da begge linjeføringsforslag ikke vurderes at påvirke Natura 2000-området væsentligt, er der ikke behov for at foretage en nærmere konsekvensvurdering af 14

15 projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk Bilag IV-arter Plante- og dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, er omfattet af en streng beskyttelse, som er et generelt forbud mod forsætligt at bilag IVarterne forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, samt at arternes yngle- eller rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges (jf. habitatdirektivets artikel 12). Beskyttelsen af bilag IV-arterne fremgår af habitatbekendtgørelsen. Vejledningen til bekendtgørelsen angiver, at der kan anlægges en bred, økologisk betragtning af yngle- og rasteområder. Det betyder, at myndighederne ikke kan give tilladelse til projekter, som forringer områdets økologiske funktionalitet for de omfattede arter. For begge linjeføringsforslag er der gennemført feltundersøgelser i området for at undersøge forekomsten af en række bilag IV-arter. Feltundersøgelserne blev gennemført inden for de lokaliteter i undersøgelsesområdet, der blev vurderet som egnede levesteder for de arter, der blev undersøgt. Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i nedenstående afsnit om pattedyr, padder og krybdyr. Som beskrevet i afsnit 2.4 under Natur, planter og dyr er der påvist forekomst af bilag IV-arterne flagermus, spidssnudet frø, stor vandsalamander og markfirben. Projektet kan påvirke levesteder for flagermus, spidssnudet frø og markfirben for hvilke der er indarbejdet afværgeforanstaltninger. Projektet med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes ikke at forringe områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arter eller forringe levesteder for fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Ud over de ovenfor nævnte arter, vil projektet ikke påvirke levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV eller fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. 2.9 Mulige afværgeforanstaltninger Anlægsfase Under anlægsarbejdet etableres midlertidige arbejdspladser og oplag. Arbejdspladser vil blive placeret i det åbne land uden for naturbeskyttede områder og områder med sårbare grundvandsressourcer. Ved oplag af brændstof og andre kemikalier er det vigtigt at oplaget er sikret mod spildhændelser, og at der udvises omhu ved tankning fra entreprenørtanke. Støj kan påvirke menneskers helbred. De beboere, der bor tæt på den nye omfartsvej, vil i anlægsperioden kunne forvente støj- og vibrationsgener. Der er få boliger i nærheden af linjeføringsforslagene. For at mindske generne vil der blive 15

16 gennemført information til naboer og andre berørte om aktiviteternes formål, karakter og omfanget af de forventede gener. Se afsnit Anlægsarbejderne vil kunne give gener primært i form af støv i tørre perioder. Eventuelle støvgener kan afhjælpes ved sprinkling. I anlægsfasen skal der tages hensyn til at undgå påvirkning af tilløb til Fuglebæks Å. Ved linjeføringsforslag A kan der være behov for midlertidig rørlægning af den åbne strækning af tilløbet til Fuglebæk Å. Linjeføringsforslag A ligger nord for et vandhul (vandhul nr. 13), som er ynglested for spidssnudet frø. Eventuelle påvirkninger af vandhullet i anlægsperioden modvirkes ved etablering af afskærmning, som beskytter vandhullet mod erosion af brinker og spild af materialer. Der vil ikke blive udledt vejvand til vandhullet hverken i anlægs- eller driftsfasen Driftsfase Den nedbør, der falder på vejen, opsamles langs hele omfartsvejen, men på grund af de lokale jordbundsforhold sker afledning af vejvand fra den nye omfartsvej på flere forskellige måder. Mod vest opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvor vandet nedsiver (de eksisterende jordbundsundersøgelser viser, at jordbunden overvejende består af smeltevandsgrus), mens vejvandet mod øst, hvor jorden overvejende består af moræneler afledes til det eksisterende regnvandssystem i Vig og herfra via sandfang og olieudskiller videre til Sidinge Fjordkanal, som udleder til slutrecipienten Isefjord. På den mellemliggende strækning (hhv. ca m for linjeføringsforslag A og m for linjeføringsforslag B) opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet ledes til et regnvandsbassin, beliggende i vejens dybdepunkt. Både grøfte/trugsystem og regnvandsbassin vil fungere som sedimentationsbassiner, der vil tilbageholde sediment, tungmetaller og lign. Regnvandsbassinet udføres med dykket udløb der bevirker, at bassinet tillige har funktion som en olieudskiller. For linjeføringsforslag A afledes vandet fra regnvandsbassinet til et unavngivent vandløb, der har afløb til Fuglebæks Å, som udleder til slutrecipienten Sejerø Bugt. For linjeføringsforslag B afledes vandet fra regnvandsbassinet til nedsivning fra et nyetableret nedsivningsbassin. Afledning af vejvand vil ske i henhold til en udledningstilladelse fra Odsherred Kommune jf. 28 i Miljøbeskyttelsesloven. 16

17 Et højspændingsanlæg bestående af luftledninger forløber i syd-nordlig retning vest for Vig. Begge forslag til linjeføringer krydser højspændingsledningernes tracé nordnordvest for Ll. Egebjerg, og berører begge en højspændingsmast, hvorfor det vil være behov for at denne flyttes. Helårsboliger der er beliggende langs omfartsvejen, og som efterfølgende er belastet over 63 db, vil få tilbudt tilskud til støjisolering i henhold til Vejdirektoratets støjisoleringsordning. Der er ingen helårsboliger ved valg af ved valg af linjeføringsforslag A og 2 helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag B. Den endelige udpegning af hvilke boliger der vil blive tilbudt tilskud til støjisolering vil blive fastlagt i forbindelse detailprojekteringen af omfartsvejen. Linjeføringsforslag A Vejanlæggets barriereeffekt for flagermus og padder afværges ved at etablere to faunapassager. Den vestlige faunapassage er en underføring af vandløbet sydøst for Hønsinge, som kan anvendes af flagermus. Den østlige faunapassage er en paddetunnel i det beskyttede engområde sydvest for Hønsinge. Paddepassagen suppleres med paddehegn 50 m på hver siden af passagen på hver side af vejen. For at øge passagens funktion etableres 2 vandhuller i nærheden af passagen. Vejanlæggets inddragelse af beskyttet natur kompenseres ved at etablere 4000 m 2 erstatningsnatur. Erstatningsnatur etableres på et areal, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og hvor de naturgivne forhold er egnede, dvs. et lavbundsareal eller tidl. lavbundsareal til udvikling af fersk eng. Vejanlæggets støjpåvirkning kompenseres ved at etablere enten støjsvag asfalt eller nedsætte den skiltede hastighed til 60 km/t på Nykøbing-Slagelsevej på strækningen mellem Ravnsbjergvej og den nye omfartsvej. Begge afværgeforanstaltninger vil i givet fald blive etableret af Odsherred Kommune. Linjeføringsforslag B Vejanlæggets barriereeffekt for padder afværges ved etablering af en paddepassage til linjeføringsforslag A med paddehegn og 2 vandhuller. Vejanlæggets inddragelse af beskyttet natur kompenseres ved at etablere 1200 m 2 erstatningsnatur. Erstatningsnatur etableres på et areal, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og hvor de naturgivne forhold er egnede til udvikling af fersk eng, dvs. et lavbundsareal eller tidl. lavbundsareal Sammenfattende vurdering Projektet udformes under hensyn til de eksisterende plan-, natur- og miljøforhold med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere negative påvirkninger. Vejanlægget er i processen i vid udstrækning indpasset i landskabet, således at de værdifulde landskabelige og geologiske værdier berøres mindst muligt. 17

18 De negative miljøpåvirkninger af projektet vurderes sammenfattende at være begrænsede, når de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres. I forbindelse med VVM-undersøgelserne er det afdækket, at både linjeføringsforslag A og B vil have indvirkninger på miljøet, hvor B har færre end A. Miljøpåvirkningerne fra linjeføringsforslag A med de foreslåede afværgeforanstaltninger, vurderes at være så minimale at forslaget kan realiseres. På den baggrund og på baggrund af den tidligere høring af VVM redegørelsen for Hønsinge omfartsvej, arbejdes der derfor videre på at gennemføre linjeføringsforslag A. 18

19 3 LOVGRUNDLAG OG VVM-PROCES 3.1 VVM af projektet begrundelse for VVM pligt Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bekendtgørelse nr af 15. december 2010). Reglerne sikrer, at projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM redegørelse. Anlæg opført på bekendtgørelsens bilag 1 er omfattet af obligatorisk VVM-pligt; mens anlæg på bilag 2 kan være VVM-pligtige. Anlæg opført på bilag 2 skal derfor screenes for om det vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Den ansøgte aktivitet er opført på bekendtgørelsens bilag 2 punkt: 11 d Infrastrukturanlæg - Anlæg af veje Naturstyrelsen har screenet projektet efter bekendtgørelse nr af 15. december 2010 og har fundet at de miljømæssige påvirkninger er af et sådant omfang at det udløser VVM-pligt. Afgørelsen er meddelt bygherrer, Vejdirektoratet, med brev af 13. september VVM-pligten begrundes primært ud fra uafklarede miljøpåvirkninger samt væsentlige påvirkninger for støj og landskabet, herunder de geologiske interesseområder. VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt kommuneplantillæg med retningslinjer for anlægget ledsaget af en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og der er meddelt VVM-tilladelse til projektet. Denne planændring, der er nødvendig for realiseringen Hønsinge omfartsvej, er beskrevet i afsnit VVM-myndighed Som udgangspunkt er Naturstyrelsen VVM-myndighed for statslige byggerier og således myndighed for Vejdirektoratet, jfr. VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 5 og 6, mens Odsherred Kommune er VVM-myndighed for de fleste typer af byggerier i kommunen, som ikke er statslige. 3.3 Formålet med VVM Formålet med VVM redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både for en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM redegørelsen bliver udarbejdet, indkalder planmyndigheden ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: 19

20 mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et kommuneplantillæg og skal danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. 3.4 Miljøvurdering af kommuneplantillæg VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt/vedtaget et kommuneplantillæg med retningslinjer for anlægget og Naturstyrelsen har meddelt VVM-tilladelse til bygherre. Kommuneplantillægget skal være ledsaget af en VVM-redegørelse der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Desuden skal kommuneplantillægget miljøvurderes jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013). Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget. Da indholdet af miljørapporten i stor grad er sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse, kan VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes som en samlet rapport. Denne VVM-redegørelse dækker alle aspekter, der er påkrævet i henhold til både VVM-bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Naturstyrelsen kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser, fordi staten, Vejdirektoratet, er bygherre for projektet. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen af Hønsinge omfartsvej, og en eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. Naturstyrelsen har således udarbejdet forslag til tillæg til kommuneplanen for Odsherred Kommune. 3.5 Input fra debatfasen Efter afklaring af projektet er VVM-pligtigt, er der gennemført en første offentlighedsfase (debatfasen) i perioden 31. oktober 2012 til 30. november I denne del af processen inviterede Naturstyrelsen alle interessenter til at komme med ideer og forslag i forbindelse med projektet. 20

21 Der kom i forbindelse med debatfasen 5 kommentarer til projektet. En kommentar fra en lokal beboer vedrørende etablering af ny cykelsti i området, en kommentar fra Museum Odsherred vedrørende arkæologiske fund i området, en kommentar fra Odsherred Erhvervsråd om forslag til alternativ linjeføring og et forslag fra en lokal beboer til en alternativ linjeføring omkring Hønsinge by. Projektet vedrørende etablering af Hønsinge Omfartsvej indeholder ikke planer om anlæg af nye cykelstier, og berører ej heller eksisterende cykelstier. Eventuel etablering af nye cykelstier varetages af Odsherred Kommune, og indgår derfor ikke i nærværende VVM-redegørelse. Forhold for cykelister er nærmere beskrevet i afsnit 4.1. Kommentaren fra Odsherred Museum behandles i kapitel 11. Kommentarer fra første høringsperiode er indarbejdet i projektet. De to forslag til alternative linjeføringer er beskrevet i afsnit Input fra offentlighedsfasen for linjeføringsforslag B Forslag til kommuneplantillæg for linjeføringsforslag B med tilhørende VVMredegørelse var i høring i perioden 8. november 2013 til 10. januar Der indkom i høringsperioden for linjeføringsforslag B 39 høringssvar på vegne af 42 adresser samt end underskriftsindsamling fra 496 borgere. De høringssvar, der ikke imødekommes eller på anden vis besvares med udsendelse af forslag til det nye kommuneplantillæg for linjeføringsforslag A med tilhørende VVMredegørelse, besvares i den sammenfattende redegørelse. Også indkomne nye forslag behandles den opdaterede VVM-redegørelse. 3.7 VVM-processen Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse skal fremlægges i høring i minimum 8 uger, hvor offentligheden har mulighed for at komme med idéer, forslag og kommentarer. På baggrund af de indkomne høringssvar udarbejder Naturstyrelsen en sammenfattende redegørelse, der blandt andet indeholder en beskrivelse af, hvordan de indkomne høringssvar er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse sendes til Odsherred Kommune til udtalelse. På baggrund af den sammenfattende redegørelse og kommunens udtalelse hertil beslutter Naturstyrelsen, om kommuneplantillægget skal udstedes. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med VVM-tilladelsen, som skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. Kommuneplantillægget udstedes endeligt af Naturstyrelsen. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 20 skal offentlige anlæg placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i lovens 1. 21

22 Jf. Naturbeskyttelseslovens 1 skal loven medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter særligt, 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. 3) Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden. Naturstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen meddelt en principgodkendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens 20. Det endelige kommuneplantillæg med VVM-redegørelse vil blive annonceret på Naturstyrelsens hjemmeside på og på Personer, foreninger eller myndigheder, der har fremsendt høringssvar til planforslaget, vil modtage Naturstyrelsens svar herpå i den sammenfattende redegørelse. 3.8 Læsevejledning VVM-redegørelsen, del 3, starter med et ikke-teknisk resume (afsnit 2), hvor redegørelsens vigtigste konklusioner gennemgås. Afsnit 3 rummer det lovgivningsmæssige grund, herunder en kort gennemgang for selve VVM-processen. Afsnit 4 beskriver baggrunden for projektet og afsnit 5 en redegørelse for fravalgte og aktuelle alternativer. Afsnit 6 er en beskrivelse af gældende planforhold og planændringen som følge af kommuneplantillægget. Den samlede beskrivelse af miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen samt de kumulative effekter af Hønsinge omfartsvej findes i afsnit Endelig beskrives hvilke afværgeforanstaltninger, som forventes at blive etableret og iværksat (afsnit 21), manglende viden (afsnit 23) i forbindelse med projektet samt angivelse af de forhold som bør overvåges i det videre forløb (afsnit 22). 22

23 4 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet omfatter anlæg af en omfartsvej mellem den eksisterende rute 21 Holbækvej nord for Vig og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej syd for Hønsinge. Formålet er at opnå en bedre vejforbindelse mellem den nye motortrafikvej (ny rute 21) øst for Vig og det store sommerhusområde langs Sejerøbugten. Samtidig skal omfartsvejen sammen med Vig Parkvej aflaste vejnettet særligt i Vig by. I VVM-redegørelsen undersøges to linjeføringer, i form af et linjeføringsforslag A og et linjeføringsforslag B (se Figur 2). Mere detaljerede plantegninger er vedlagt i bilag 1 23

24 Figur 2 Kort over de to linjeføringsforslag A og B til Hønsinge Omfartsvej Undersøgelsesområdet er skitseret med gult. 4.1 Projektudformning Omfartsvejen planlægges anlagt som en ny 2-sporet landevej med 3,5 m brede kørespor og 2 m yderrabat med græs. Principsnit af vejen fremgår af Figur 3. Længden vil være ca. 2.1 km for løsningsforslag A og ca. 3.4 km for løsningsfor- 24

25 slag B, hvoraf ca. 1 km er på Ravnsbjergvej. På den 1 km lange strækning på Ravnsbjergvej vil der blive lagt et ny slidlag, som en del af projektet, men ellers udbygges denne del af vejstrækningen ikke. I begge forslag anlægges vejen til en hastighed på 60 km/t og tværsnittet etableres med traditionelle grøfter i påfyldning og trug i afgravning (se Figur 3). Kronebredden er 11 meter plus afvandingskonstruktion (grøft eller trug) samt skråninger i varierende bredde. Begge linjeføringsforslag anlægges uden cykelfaciliteter langs vejen. Cyklister skal benytte det øvrige vejnet og eksisterende cykelstier fuldstændig som i dag. Der vil således ikke ske ændringer i eksisterende cykelruter. Dog vurderes forholdene for cyklister på en række af de eksisterende veje at blive forbedret, da trafikken vil blive reduceret, som følge af at en del af biltrafikken fremover vil benytte den nye omfartsvej i stedet for det eksisterende vejnet. Se også afsnit 12. Ændringer i biltrafikken er nærmere beskrevet i afsnit 8. Begge linjeføringsforslag anlægges uden vejbelysning. Dog er der belysning af rundkørsler. Se afsnit 18. Begge forslag (se Figur 2) tilsluttes den eksisterende rute 21 Holbækvej med tilslutning ved Vig Parkvej, hvor der anlægges en rundkørsel. Begge linjeføringsforslag krydser de to kommuneveje Ll. Egebjergvej og Hønsingevej, mens forslag A tillige krydser den kommunale fællesvej Ærtemosevej. Ll. Egebjergvej og Hønsingevej udgør mindre 2-sporede landeveje i området mellem Holbækvej og Nykøbing-Slagelsevej, begge med en begrænset trafikbelastning. Da udformningen af vejanlægget ikke er detailprojekteret er nedenstående beskrivelse af vejprojektet baseret på skitseprojektet, og der kan derfor ske mindre justeringer af den endelige udformning i den videre detailprojekteringsfase. 25

26 Figur 3 Principskitse af Hønsinge Omfartsvej i tværsnit. Linjeføringsforslag A (se Figur 2) tager udgangspunkt i rute 225 Nykøbing- Slagelsevej m syd for Hønsinge, hvor der anlægges en rundkørsel. Ærtemosevej lukkes på begge sider af omfartsvejen. Hønsingevej lukkes for biltrafik og der opretholdes passage for cyklister. Ll. Egebjergvej tilsluttes fra nord i et T- kryds og lukkes fra syd og der opretholdes passage for cyklister. Linjeføringsforslag B (se Figur 2) tager udgangspunkt i Ravnsbjergvej ca. 1 km vest for Vig. Bolbjergvej tilsluttes omfartsvejen i et T-kryds. Hønsingevej tilsluttes fra nord i et T-kryds og lukkes fra syd og der opretholdes passage for cyklister. Ll. Egebjergvej lukkes på begge sider af omfartsvejen. Opgraderingen af Ravnsbjergvej vest (Landzone) for linjeføringsforslag B, jf. Figur 2, medfører alene en ny belægning på vejen men ikke en egentlig udvidelse af vejtraceet eller på anden må inddragelse af tilstødende arealer ud over hvad en rundkørsel måtte kræve, se afsnit 4.5. Valg af hvilke vejtilslutninger, der lukkes er foretaget i tæt samarbejde med Odsherred Kommune, der som vej- og støjmyndighed, ønsker den bedst mulige trafikafvikling og trafiksikkerhed ift. det eksisterende vejnet og mellem sommerhusområde og Vig By. Vejtilslutninger til den nye omfartsvej forsøges begrænset mest muligt, dog uden at det medfører for store omveje for de lokale beboere. Dette medfører således, en forskel i hvilke veje der lukkes for trafik for hhv. forslag A og B. Vejlukningerne for de to linjeføringsforslag fremgår af Figur 4. 26

27 Figur 4 Oversigtskort der viser vejlukninger ved anlæg af hhv. forslag A og B. Vejlukninger og tilkørselsmuligheder er angivet med rød. For løsning B forventes T-krydset Nykøbing-Slagelsevej/Ravnsbjergvej ombygget til en rundkørsel. Der tages i den videre detailprojekteringsfase endelig stilling hertil. I forslag A holdes Ravnsbjergvej åben. Odsherred Kommune undersøger muligheden for at etablere en 2 minus 1 vej på den strækning af Ravnsbjergvej, der ikke har cykelsti og den skiltede hastighed nedsættes til 40 km/t på hele vejen. I forslag B holdes Ravnsbjergvej åben. Den skiltede hastighed nedsættes til 40 km/t på strækningen mellem der, hvor forslag B grener af mod nord til Vig by. Nedsættelse af den skiltede hastighed sker i et samarbejde mellem Odsherred Kommune og politiet. 4.2 Afvanding Påvirkninger af overfladevand i driftsfasen omfatter primært afledning af vejvand. Den nedbør, der falder på vejen, opsamles langs hele omfartsvejen, men på grund af de lokale jordbundsforhold sker afledning af vejvand fra den nye omfartsvej på flere forskellige måder. Mod vest opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvor vandet nedsiver (de eksisterende jordbundsundersøgelser viser, at jordbunden overvejende består af smeltevandsgrus), mens vejvandet mod øst, hvor jorden overvejende består af moræneler afledes til det eksisterende regnvandssystem i Vig og herfra via sandfang og olieudskiller videre til Sidinge Fjordkanal, som udleder til slutrecipienten Isefjord. På den mellemliggende strækning (hhv. ca m for linjeføringsforslag A og m for linjeføringsforslag B) opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet ledes til et regnvandsbassin, beliggende i vejens dybdepunkt. Både grøfte/trugsystem og regnvandsbassin vil fungere som sedimentationsbassiner, der vil tilbageholde sediment, tungmetaller og lign. Regnvandsbassinet 27

28 udføres med dykket udløb der bevirker, at bassinet tillige har funktion som en olieudskiller. For linjeføringsforslag A afledes vandet fra regnvandsbassinet til et unavngivent vandløb, der har afløb til Fuglebæks Å, som udleder til slutrecipienten Sejerø Bugt. For linjeføringsforslag B afledes vandet fra regnvandsbassinet til nedsivning fra et nyetableret nedsivningsbassin. Afhængig af jordbundsforholdene i vejens dybdepunkt kan nedsivningsbassinet etableres med en bund af stenmateriale i et par meters tykkelse. Se afsnit 12. Afledning af vejvand vil ske i henhold til en udledningstilladelse fra Odsherred Kommune jf. 28 i Miljøbeskyttelsesloven. 4.3 Bygværker Linjeføringen for forslag A krydser tilløbet til Fuglebæks Å på det sted, hvor vandløbet overgår fra rørlagt til åbent. Der etableres en vandløbspassage, hvor vandløbets tværsnit med 1,5 m brede banketter på hver side af vandløbet føres under. Passagen bliver således i alt ca. 4 m bred. Vandløbspassagen fungerer som en faunapassage for spredning af planter- og dyr. Passagens størrelse og udformning tager udgangspunkt i Vejdirektoratets Vejledning om fauna- og menneskepassager (Vejdirektoratet, 2011). Placeringen af faunapassagerne fremgår af Figur Støjforhold Støjudbredelseskortene for de to linjeføringsforslag ses i kapitel 9 om støj, samt i bilag 2 og 3. Heraf fremgår det, at der for begge løsningsforslag ikke er nogen sammenhængende eksisterende boligområder af helårsboliger, der vil blive belastet med mere end L den 58 db. I linjeføringsforslag A sker en mindre stigning i det samlede antal af støjbelastede boliger fra 146 til 157 boliger. Antal støjbelastede helårsboliger falder fra 124 til 103, mens antallet af støjbelastede sommerhuse stiger fra 22 til 54. I linjeføringsforslag B falder det samlede antal af støjbelastede boliger fra 146 til 128. Faldet sker alene for helårsboliger, idet antallet af støjbelastede sommerhuse forbliver uændret. Vejdirektoratet tilsigter, under hensyntagen til teknik og miljø, at minimere støjen ved samlede områder for helårsboliger og sommerhuse, der belastes med mere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj, når der anlægges nye veje eller når eksisterende veje udbygges. Det betyder, at der i den videre detailprojektering for linjeføringsforslag A, hvis denne bliver realiseret, vil indgå overvejelser i forhold til etablering af afhjælpende foranstaltninger for sommerhus- 28

29 området langs Nykøbing-Slagelsevej, i form af hastighedsnedsættelse (tilladt hastighed er i dag på 80 km/t) eller støjsvag asfalt. Helårsboliger der er beliggende langs omfartsvejen, og som efterfølgende er belastet over 63 db, vil få tilbudt tilskud til støjisolering i henhold til Vejdirektoratets støjisoleringsordning. Der er ingen helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag A og 2 helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag B. Den endelige udpegning af hvilke boliger der vil blive tilbudt tilskud til støjisolering vil blive fastlagt i forbindelse detailprojekteringen af omfartsvejen. 4.5 Arealforhold Linjeføringsforslagene ligger i det åbne land med overvejende dyrkede marker og spredt bebyggelse. Landsbyen Ll. Egebjerg passeres nordom i en afstand på m. Arealbehovet til begge løsningsforslag omfatter alene landzonearealer. For etablering af rundkørslen på rute 225 kan det ikke udelukkes, at enkelte sommerhusejeres haver bliver berørt. Ingen af forslagene medfører, at bygninger på ejendomme bliver fysisk berørt af vejanlæggene. Dette forhold alene giver ikke anledning til totalekspropriationer. Linjeføringsforslag B kræver ikke inddragelse af arealer bevokset med fredsskov, dog kan etablering af rundkørslen på rute 225 medfører inddragelse af en uanselig del af fredsskovsarealet. Evt. rydning af fredsskov kræver dispensation fra skovloven, hvor Naturstyrelsen Vestsjælland er myndighed Jordfordeling For begge forslag gælder det, at et antal landbrugsarealer vil blive gennemskåret af den påtænkte omfartsvej. Som følge heraf vil der ske ændringer i adgangs- og driftsforholdene. Til at afhjælpe nogle af de gener, som en gennemskæring medfører, vil ejerne af de berørte ejendomme få tilbud om at deltage i en jordfordeling. Formålet med en jordfordeling er, at mindske de gener vejanlægget medfører på ejendomsstrukturen og produktionsmulighederne i det pågældende område. Deltagelse i jordfordeling er frivillig, og det udarbejdede forslag til jordfordeling vil typisk indgå som en del af ekspropriationsgrundlaget. For begge linjeføringsforslag sker der gennemskæring af 2 landbrugsejendomme på den østligste halvdel af strækningerne, hvor bygninger på begge ejendomme ligger syd for omfartsvejen og en del landbrugsjorder nord for omfartsvejen. For linjeføringsforslag A s vestligste halvdel sker der ligeledes gennemskæring af landbrugsejendomme. Her ligger alle bygninger på den nordlige side af omfartsvejen, mens den afskårne jord ligger mod syd. For linjeføringsforslag B s vestligste halvdel er der en ejendom, som har bygninger på nordsiden og jorder på sydsiden af omfartsvejen. For en anden landbrugsejendom er bygninger og jorderne placeret modsat. 29

30 4.5.2 Arealerhvervelse Arealerhvervelsen til den nye vej vil ske ved ekspropriation. Foruden areal til selve vejen skal der eksproprieres areal til skråninger, grøfter (afvanding) og ændringer af tilsluttede veje. Etablering af rundkørslerne på rute 225 vil i mindre grad kræve inddragelse at arealer til anlægget. Der skal også eksproprieres midlertidige arbejdsarealer til brug for entreprenøren i forbindelse med anlægsarbejdet. Disse forventes at udgøre et ca. 10 m bredt bælte på begge sider af selve vejarealet, samt et større areal på ca m 2 til oplag af materialer, maskiner og mandskabsfaciliteter. Arbejdsarealets placering vil først blive fastlagt i den videre detailprojekteringsfase, men vil forventeligt blive placeret på eksisterende landbrugsjord tæt på det eksisterende vejnet, hvor der ikke findes natur-, kultur- og landskabsmæssige interesser eller værdier. Ligeledes vil de midlertidige køreveje forsøges anlagt så de påvirker naturværdier og beskyttede diger mest muligt. Ved begge forslag kan det forventes, at der skal eksproprieres til anlæg af nye adgangsvej til flere ejendomme. I Tabel 1 er anført oplysninger om arealbehov og antal af ejendomme, der berøres i forbindelse med anlæg af vejen for såvel permanente som midlertidige arealer. De foretagne vurderinger af arealbehovet og ekspropriationsomfanget, er omtrentlige, da de er foretaget på basis af et skitseprojekt. Der vil kunne ske ændringer i forbindelse med en efterfølgende detailprojektering, ligesom Ekspropriationskommissionen i forbindelse med sin godkendelse af projektet kan ændre ekspropriationsomfanget (herunder beslutninger om totalekspropriationer) i forhold til Vejdirektoratets vurderinger heraf. Tabel 1 Antal ejendomme, der Permanent arealbehov Antal ejendomme, der Midlertidige arealer til Arealbehov og antal berørte ejendomme. berøres af permanent arealerhver- (ha) berøres af midlertidig arealerhver- anlægsarbejder (ha) velse velse Forslag A Forslag B Midlertidige arealerhvervelser Der bliver behov for midlertidige arbejdsarealer på hver side af omfartsvejen samt langs de veje/stier, som skal tilsluttes. Disse midlertidige arbejdsarealer skal blandt andet benyttes i forbindelse med etableringen af skråningsanlæg, 30

31 jordtransport og arbejdskørsel mv. Der er derfor generelt forudsat et areal på hver side af den nye vej i en bredde på op til 10 m. Derudover tilstræbes det at indsnævre arbejdsarealet således at indgreb i haver og deres beplantning minimeres. Ved ændring af de tilsluttede veje regnes der ligeledes med at være mindre behov for arbejdsareal end langs omfartsvejen. Der kan opstå behov for arbejdsarealer i forbindelse med anlæg af eventuel faunapassage, paddepassage, vandhuller og erstatningseng, herunder evt. adgangsvej til arealerne. Specielle tilfælde, hvor projektets art og udførelse kræver udvidede arbejdsarealer, kan også forekomme. Ligeledes kan der opstå behov for midlertidige arbejdsarealer til udsætning af overskudsjord. Placering og omfang af arbejdsarealerne fastlægges endeligt i forbindelse med detailprojekteringen, hvor bredden af arbejdsarealet på de enkelte ejendomme vurderes. Når Vejdirektoratet ikke længere skal bruge arbejdsarealerne, leveres de tilbage til ejerne i ryddeliggjort stand. Eventuel ryddet beplantning retableres eller erstattes. Der udbetales normalt erstatning for benyttelsen af de midlertidige arbejdsarealer, ligesom eventuelle strukturskader erstattes Andre arealkonsekvenser Faunapassager Etablering af faunapassager på ejendomme kan medføre, at der bliver tinglyst servitut om beplantning og ledelinjer til sikring af dyrenes spredning. Erstatningsnatur Nyetableret erstatningsnatur (eng og vandhuller) vil typisk blive sikret med servitut på de berørte ejendomme. Byggelinjer Formålet med at pålægge byggelinjer er, at der af færdselshensyn sikres en mulighed for en senere udvidelse af vejen til en større bredde eller, at færdslens tarv i øvrigt gør det nødvendigt. Vejdirektoratet og Odsherred Kommune vil drøfte om der skal tinglyses byggelinjer på de berørte ejendomme langs omfartsvejen og evt. tilslutningen af tilgrænsende veje. Den endelige fastlæggelse vil ske i forbindelse med projekteringen af vejanlægget. Ledninger Et højspændingsanlæg bestående af luftledninger forløber i syd-nordlig retning vest for Vig. Begge forslag til linjeføringer krydser højspændingsledningernes tracee nord-nordvest for Ll. Egebjerg, og berører begge en højspændingsmast, hvorfor det vil være behov for at denne flyttes ca. 20 m. Ledningsejeren SEAS NVE er orienteret om den forventede flytning, som de ikke forventer at give an- 31

32 ledning til problemer. Nærmere forhold omkring flytning af masten, herunder præcis placering, aftales endeligt med ledningsejeren i den videre detailprojekteringsfase, men omkostningerne til en flytning forventes afholdt af Vejdirektoratet. 4.6 Anlægsfase Anlægsarbejderne forventes at kunne gennemføres på ca. 1 år. Anlægsarbejderne forventes begyndt umiddelbart efter gennemførelse af detailprojektering og ekspropriationer, der igangsættes efter vedtagelse af kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. I det følgende beskrives, hvordan anlægsarbejderne kan gennemføres inden for de foreliggende trafikale og fysiske rammer, og på grundlag af den anlægslogistik, der almindeligvis anvendes i forbindelse med store anlægsarbejder. Dog er det først ved den detaljerede projektering af projektet, at der tages endelig stilling til, hvordan anlægsarbejderne i praksis skal gennemføres. Da hovedparten af anlægsarbejderne foregår i det åbne land, vil trafikafviklingen på det eksisterende vejnet kunne opretopholdes uden gener for trafikken. Der vil kunne opstå gener i form af reduceret fremkommelighed i tilslutningspunkterne mellem det eksisterende vejnet og omfartsvejen. Anlægsarbejderne i disse områder tilrettelægges med henblik på at trafikken i videst muligt omfang opretholdes og afvikles med færrest mulige gener. Der forventes således ikke midlertidige lukninger af veje i anlægsfasen, men der kan blive tale om indsnævrede spor og lignende. Permanent lukning af Hønsingevej, Ll. Egebjergvej og Ærtemosevej gennemføres først i forbindelse med åbning af omfartsvejen. De aktuelle vejlukninger fremgår af Figur 4. Der arbejdes som udgangspunkt på hverdage kl Arbejdstiden kan dog forventes at blive udvides for at mindske anlægsperioden og generne for trafikanter. Dette kræver tilladelse fra Odsherred Kommune, som vej- og støjmyndighed. Anlægsarbejderne kan bestå af nedenstående hovedfaser, idet faserne tidsmæssigt kan bevæge sig på langs ad strækningen under hensyn til den mest optimale gennemførsel af anlægsarbejderne. Fase 0 består af forberedende arbejder før igangsætning af de egentlige anlægsarbejder. Det omfatter omlægning af ledninger og eventuelle forstærkningsarbejder af eksisterende belægninger for at give bedre vilkår for trafikafviklingen. Der regnes med en midlertidig arealerhvervelse for omfartsvejen på 5-10 m i hver vejside, afhængigt af pladsforholdene. Desuden udføres midlertidig arealerhvervelse i fornødent omfang for anlæg af faunapassagen ved tilløb til Fuglebæks Å (ved linjeføringsforslag A), arbejdspladser og depoter for overskudsjord. 32

33 Fase 1 omfatter rydning, blødbundsudskiftning, jordarbejde og afvanding i hver vejside. Ombygning for skærende veje, samt nyanlæg af rundkørsler påbegyndes også i denne fase. I fase 2 arbejdes der med anlæg af omfartsvejen. Tilslutning af omfartsvejen til det eksisterende vejnet gennemføres i videst muligt omfang i trafiksvage perioder. I fase 3 færdiggøres vejanlæg ved udlægning af slidlag på kørebanerne, der efterfølges af afmærkning. 33

34 5 ALTERNATIVER alternativet 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke bliver gennemført, det vil sige at Hønsinge omfartsvej ikke bliver bygget og situationen er som i dag, hvor rute 21 er etableret som motortrafikvej og krydset ved Nørremarksvej er lukket. Lukningen af Nørremarksvej er en direkte konsekvens af anlægsloven for rute 21 og ikke en konsekvens af Hønsinge Omfartsvej. I 0-alternativet må trafikken benytte det eksisterende vejnet i området omkring Vig og Hønsinge, som fremgår på Figur 10, hvor influensvejnet er markeret med blåt. Konsekvensen i dag af 0-alternativet er derfor den situation, hvor trafikken primært ledes via Ravnbjergvej gennem Vig By samt i mindre grad af andre mindre veje. Miljømæssigt vurderes det, at 0-alternativet vil betyde, at de miljømæssige konsekvenser som følge af anlægsfasen ikke vil forekomme. Ligeledes vil der ikke ske en påvirkning af de landskabelige og naturmæssige interesser og værdier. Da 0-alternativet udgør referencegrundlaget for miljøvurderingen, fremskrives trafikbelastningen til basisåret 2016, der er det planlagte årstal for åbning af en eventuel omfartsvej (se kapitel 8, Tabel 4). Dvs. at trafikken i 0-alternativet forventes, at stige som følge af den almindelige trafikstigning med ca. 2 % pr. år. Det vurderes, at det eksisterende vejnet vil have kapacitet til den fremtidige trafikmængde, men at der fortsat vil være en relativ høj trafikbelastning i Vig by og at der ikke vil ske nogen form for aflastning af vejnettet. Der kan især i sommermånederne være en relativ høj trafikbelastning fra/til sommerhusområdet langs kysten via Ravnsbjergvej til Vig, samt videre til den nye rute Fravalgte alternativer Som nævnt indledningsvist igangsatte Odsherred Kommune i 2009 planlægningen for Hønsinge Omfartsvej. Vejdirektoratet havde forinden anmodet kommunen om en beslutning om hvordan tilslutning til den nye rute 21 skulle foregå nord for Vig. På baggrund heraf undersøgte Odsherred Kommune 4 alternative linjeføringer for Hønsinge Omfartsvej, benævnt A-D (se Figur 5) med fordele og ulemper for hvert forslag (Odsherred Kommune, 2010). Undersøgelsen pegede entydigt på, at forslag C, er den trafikalt og miljømæssigt mest velegnede løsning af de 4 forslag. Forslag C svarer stort set til linjeføringsforslag A, der undersøges som et ud af to forslag i VVM-redegørelsen. 34

35 Figur 5 Oversigtskort over Vigområdet med Odsherred Kommunes tidlige forslag til linjeføringer for Hønsinge Omfartsvej. Linjeføring A, B og D er siden fravalgt. Nærværende redegørelse omhandler linjeføring C, der i nærværende rapport er navngivet linjeføringsforslag A samt et efterfølgende udpeget alternativt linjeføringsforslag B, der fremgår af Figur 1. Resultatet af undersøgelsen blev fremlagt for Odsherred Byråd på et temamøde i august 2010 og efterfølgende på et byrådsmøde i september Endvidere blev der i september 2010 afholdt et borgermøde om sagen. Odsherred Byråd besluttede i september 2010 at anbefale løsning D. Grundlaget for byrådets beslutning var primært af økonomisk art, idet det kommunale anlægsbidrag for denne løsning var nul kr., men der for løsning C var 11 mio. kr. Da det efterfølgende blev besluttet, at vejprojektet i stedet skulle finansieres af staten, ønskede Odsherred Kommune i stedet den trafikalt og miljømæssigt bedste løsning, og det blev derfor besluttet, at der skulle arbejdes videre med forslag C. Løsning C er således den løsning, der indgår som linjeføringsforslag A i nærværende VVM-redegørelse. Samtidig blev det besluttet, at fravælge de øvrige 3 linjeføringsforslag A, B og D. Baggrunden for fravalg af løsningsforslag A, B og D er, at disse ikke i samme grad som løsningsforslag C skaber en væsentligt forbedret vejforbindelse mellem rute 225 Nykøbing-Slagelsevej og Holbækmotorvejens forlængelse (ny rute 21) og samtidig ikke vil aflaste vejnettet gennem Vig og Hønsinge. Linjeføring B fremkom så tidligt i planlægningsprocessen fra Vejdirektoratet, at det kunne komme med som et undersøgt alternativ til hovedforslaget (linjeføring A) i idefasen, da dette forslag umiddelbart kunne imødekomme nogle miljømæs- 35

36 sige udfordringer, som VVM-screeningen havde belyst, hvorfor det var værd at inddrage og undersøge i VVM-redegørelsen. Det nuværende projekt med Hønsinge omfartsvej har ikke til hensigt at lave en omfartsvej omkring Hønsinge by, men har bibeholdt navnet af historiske årsager. 5.3 Alternativer fra debatfasen I debatfasen er der indkommet to forslag til linjeføringer, hvoraf den ene er sammenligneligt med linjeføringsforslag A som vist på Figur 5. Forslaget vurderes ikke at ville skabe en forbedret forbindelse mellem ny rute 21 og rute 225 og det store sommerhusområde vest herfor. Desuden vil trafikken i Vig by ikke blive aflastet. Det vurderes, at en del trafik fra ny rute 21 vil køre via Møllevej og Vig Hovedgade, der allerede er væsentligt belastet i dag. Desuden vil forslaget til linjeføring passere et område umiddelbart nord for Ravnsbjergvej og kulturhuset, der i Odsherred Kommuneplan 2009 er udlagt til boligformål. Det vurderes at harmonere dårligt med planforholdene at etablere en omfartsvej igennem dette område, idet en ny vej må forventes at medføre trafikafledte støjgener. Vejforslaget er på baggrund af ovenstående vurderinger fravalgt og ikke medtaget i VVM-redegørelsen. Det andet forslag til linjeføring udgør en omfartsvej på rute 225 Nykøbing- Slagelsevej øst om Hønsinge. Denne linjeføring ville kunne aflaste trafikbelastningen i Hønsinge by, men vil ikke skabe en forbedret forbindelse mellem den nye rute 21 og rute 225, da Nørremarksvej er lukket for gennemkørende trafik ved rute 21. Lukningen af rute 225 ved rute 21 betyder, at omfartsvejen ikke vurderes at medføre en væsentlig trafikal gevinst, da den kun vil være til gavn for et relativt lille antal trafikanter. Årsdøgntrafikken er i dag ca køretøjer igennem Hønsinge by, og vurderes ikke at ville øges ved anlæg af en omfartsvej. Samtidig vil løsningsforslaget ikke medføre aflastning af trafikken i Vig by i forhold til i dag. Vejforslaget er på baggrund af ovenstående vurderinger fravalgt og ikke medtaget i VVM-redegørelsen. 5.4 Alternativer fra høringsfasen Fra offentlighedsfasen af forslag til kommuneplantillæg for linjeføringsforslag B med tilhørende VVM-redegørelse, indkom yderligere 3 forslag. Forslaget er en mellemting mellem de i Figur 5 omtalte forslag A og B. Der er også flere der foreslår, at Nørremarksvej igen åbnes eller får en udformning, som tilnærmelsesvis ligner forslag D på fig. 5 Forslagene er fravalgt og begrundelsen er som redegjort for ovenover for løsningsforslag A, B og D i Figur 5. 36

37 6 PLANFORHOLD 6.1 Metode Der er foretaget en gennemgang af de eksisterende planforhold i undersøgelsesområdet, herunder internationale bestemmelser, national lovgivning samt Odsherred Kommuneplan og relevante lokalplaner. 6.2 International lovgivning Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet består af habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr. N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (se Figur 36). Der er foretaget en foreløbig konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1, der belyser om projektet vedr. anlæg af Hønsinge Omfartsvej i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura område nr. 154 væsentligt. Denne vurdering kaldes en foreløbig konsekvensvurdering (se nærmere beskrivelse i afsnit 13 om plante- og dyreliv). Den foreløbige konsekvensvurdering viser, at projektet ikke vurderes at påvirke Natura 2000-området. Linjeføringsforslag A ligger ca. 1,7 km fra nærmeste Natura 2000-område, mens linjeføringsforslag B ligger ca. 2,3 km fra nærmeste Natura 2000-område. Mellem linjeføringsforslagene og Natura 2000-området ligger der et relativt stort sommerhusområde. Linjeføringsforslag A krydser et lille delvis rørlagt vandløb syd for Hønsinge. Vandløbet udmunder i Fuglebæk Å, der igen udmunder i Natura 2000-området. Der vil ikke blive udledt vejvand til vandløbet. Da begge linjeføringsforslag ikke vurderes at påvirke Natura 2000-området, væsentligt, er der ikke behov for at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk Bilag IV-arter Plante- og dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, er omfattet af en streng beskyttelse, som er et generelt forbud mod forsætligt at bilag IVarterne forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, samt at arternes yngle- eller rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 13 om plante- og dyreliv. 6.3 National lovgivning Den nationale lovgivning omfatter love som Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Museumsloven, Vandløbsloven, Skovloven, Jordforureningsloven og Miljømålsloven. Disse er nærmere beskrevet i de respektive kapit- 37

38 ler i nærværende VVM-redegørelse, hvorfor alene bestemmelser, der ikke omtales andetsteds, er medtaget og beskrevet nedenfor. I Regionplan for Vestsjællands Amt er der retningslinjer for vandløb, søer, kystvande, grundvand og vandindvinding. Regionplanernes målsætning gælder indtil vandplanerne er vedtaget og bortfalder når de statslige vandplaner træder i kraft. Da Vandplanerne ikke er endeligt vedtaget betyder det at målene for vandforekomster i de tidligere regionplaner, som bliver afløst af miljømålene i vandplanerne, er gældende. Det betyder, at faktiske oplysninger i vandplanerne kan anvendes men at målsætningerne kun kan anvendes som retlig reference eller vurderingsgrundlag i en VVM-vurdering (Naturstyrelsen 2012). Når de statslige vandplaner er endeligt vedtaget, er det kommunernes ansvar at sikre, at målsætningerne for vandløbene opfyldes i medfør af vandhandleplanerne. Da vedtagelse af kommuneplantillæg for dette projekt med tilhørende VVMredegørelse kan blive sammenfaldende med den endelige vedtagelse af Statens vandplaner, er der også redegjort for projektet ift. Vandplan , Kalundborg, Hovedvandopland 2.1 (se nærmere beskrivelse i afsnit 14 om Overfladevand). Odsherred Kommuneplan indeholder bestemmelser om råstofindvinding jf. Region Sjællands Råstofplan Region Sjælland har imidlertid i december 2012 vedtaget Råstofplan , der afløser den hidtil gældende Råstofplan I gældende råstofplan er der udpeget råstofgrave- og råstofinteresseområder. Graveområder er områder, hvor råstofindvinding kan find sted i planperioden. Råstofinteresseområder er områder, hvor en nærmere kortlægning og planlægning skal gennemføres. Der er udlagt råstofinteresseområder i den vestlige del af undersøgelsesområdet mellem Ravnsbjergvej og Nykøbing-Slagelsevej (Figur 6). Den vestligste del af linjeføringsforslag A er beliggende indenfor et af de udpegede råstofinteresseområder. Eventuel etablering af en rundkørsel i krydset Ravnsbjergvej/Nykøbing- Slagelsesvej vil berøre et af de udpegede råstofinteresseområder perifert. Nærmeste råstofgraveområde er beliggende ca. 3 km nordøst for undersøgelsesområdet ved Nørre Asmindrup, og berøres derfor ikke. 38

39 Figur 6 Råstofgraveområder (lys lilla) og råstofinteresseområder (mørk lilla) i Råstofplan for Region Sjælland. Råstof interesseområder er alene udpeget på grund af viden om råstofforekomster, og der er ikke sket en afvejning i forhold til andre interesser, herunder fx landskabelige og geologiske værdier. Det vurderes på denne baggrund, at anlæg af forslag A ikke udgør en væsentlig konflikt i forhold til råstofudpegningen. Såfremt forslag A vælges kan det undersøges om der er en råstofforekomst, som kan udnyttes i forbindelse med vejprojektet i det omfang, dette er muligt. Anlæg af en eventuel rundkørsel i krydset Ravnsbjergvej/Nykøbing-Slagelsesvej vurderes kun at påvirke det udpegede interesseområde i ubetydeligt omfang. 6.4 Kommuneplan Linjeføringsforslagene er beliggende i Odsherred Kommune. Kommuneplanen tager udgangspunkt i Planloven med særlig reference til 11a, der fastlægger hvilke emner kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. 39

40 De rammeområder i Odsherred Kommuneplan, som ligger inden for undersøgelsesområdet, er oplistet i Tabel 2 og fremgår af Figur 7. Ingen af linjeføringerne berører kommuneplanens rammeområder. Figur 7 Kommuneplanrammer i henhold til Kommuneplan Tabel 2 Kommuneplanrammer for undersøgelsesområdet (Odsherred Kommune 2009). Rammeområde 7F8 Nygården i Hønsinge 7L1 Lille Egebjerg 7L4 Hønsinge 7B5 Boligområde Verners Bakke 7F5 Vig Kulturpark Arealanvendelse Offentlige formål. Må anvendes til jordbrug, rekreative formål, modtage- og omlastningsstation samt til antennemast for almen telekommunikation Blandet bolig og erhverv, landsbybebyggelse Blandet bolig og erhverv, landsbybebyggelse Boligområde, åben-lav bebyggelse (området er endnu ikke bebygget) Område til offentlige formål. Kan anvendes til uddannelsesinstitutioner, kulturelle anlæg og idrætsanlæg Det åbne land I Odsherred Kommuneplan er der i det åbne land udpeget områder med værdifuld natur, kultur og landskaber med henblik på at sikre beskyttelsen 40

41 af disse. Udpegningerne er nærmere beskrevet under de respektive kapitler i nærværende VVM-redegørelse og miljørapport, herunder hvilke retningslinjer der er fastsat i kommuneplanen for de enkelte udpegninger. Den vestlige del af undersøgelsesområdet, vest for Vig og Ll. Egebjerg, er beliggende inden for kystnærhedszonen. Det betyder, at en stor del af linjeføringerne er beliggende inden for zonen. Kystnærhedszonen, som defineret i Planloven, er en ca. 3 km bred zone, der omfatter landzonen og sommerhusområder i kystområderne (Figur 8). Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående, og som udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, der på nationalt plan ønskes bevaret. Kystbestemmelserne har til formål at friholde kysterne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed, og således at kyststrækningerne fortsat bevarer deres karakter og helhed som et sammenhængende landskab. I henhold til Kommuneplan for Odsherred Kommune gælder det, at der i den kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt det har en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Dog er trafikhavneanlæg og overordnede infrastrukturanlæg undtaget af bestemmelserne. Omfartsvejen er en forlængelse af den eksisterende omfartsvej omkring Vig og har til formål at skabe en bedre forbindelse mellem den nye rute 21 og sommerhusområdet langs Sejerøbugten. Dette foruden, at omfartsvejen vil aflaste Vig by trafikalt, betyder, at der vurderes at være den fornødne planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse til stede for anlæg inden for kystnærhedszonen. Desuden sker etableringen af omfartsvejen på landsiden af et ca m bredt sommerhusområde og vil således ikke være synlig fra kysten. Omfartsvejen vurderes dermed ikke at medføre væsentlige ændringer i påvirkningen af det kystnære landskab. 41

42 Figur 8 Kystnærhedszonen. Ift. retningslinje om hensyn til naturtyper, faunapassager, kulturmiljøer mv. har VVM-redegørelsen belyst, at der i tilstrækkelig grad er taget de nødvendige hensyn. Der henvises i øvrigt til de respektive afsnit om emnerne. Ifølge retningslinjen om nyanlæg og regulering af veje inden for landskabsområde skal de respektere bevarelse af områdets karakter, herunder dets eventuelle rekreative anvendelse og beskyttelsesbehov Trafikanlæg og tekniske anlæg I henhold til Odsherred Kommuneplan planlægges etablering af en omfartsvej omkring Hønsinge i forbindelse med anlæg af ny rute 21. Der er med retningslinje i kommuneplanen udlagt en arealreservation til omfartsvejen. Jf. kommuneplanens retningslinjer må der ikke udlægges arealer til andre formål inden for arealreservationen, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer. Et højspændingsanlæg bestående af luftledninger forløber i syd-nordlig retning vest for Vig. Begge forslag til linjeføringer krydser højspændingsledningernes tracee nord-nordvest for Ll. Egebjerg, og berører begge en højspændingsmast, hvorfor det vil være behov for at denne flyttes ca. 20 m. Ledningsejeren SEAS NV er orienteret om den forventede flytning, som de ikke forventer at give anledning til problemer Byområder og byudvikling I det sydøstlige hjørne af undersøgelsesområdet ligger en del af byområdet Vig, som er en af de tre hovedbyer i Odsherred Kommune. Byområdet Vig omfatter byzonearealer og områder udlagt til eventuel fremtidig byudvikling. Byområder- 42

43 ne er generelt udlagt til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative funktioner. De dele af byområderne, som ikke ligger i byzone, kan først byudvikles, når de gennem lokalplanlægning er overført til byzone. Ingen af de to linjeføringsforslag berører byområdet Vig. 6.5 Konsekvenser af kommuneplantillægget Den gældende Kommuneplan for Odsherred Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for etablering af Hønsinge Omfartsvej. I ovenstående kapitel 6, er der redegjort for de retningslinjer, der berøres af projektet. Der er her redegjort for, at der med dette kommuneplantillæg ikke ændres i bestående retningslinjer for det åbne land. Udstedelse af kommuneplantillæg til Kommuneplan vil dog supplere retningslinjer for selve projektet og for de støjmæssige konsekvenser, projektet har. Som det fremgår af afsnit 10 og 12 påvirkes Geologiske interesseområder og besøgsområder med primært linjeforslag A. Med VVM-redegørelsen er vejeforslagene planlagt således at de tager størst muligt hensyn til landskabet, geologiske interesser og besøgsområder, så projektet ikke kræver ændring af retningslinjer. 6.6 Lokalplaner Inden for undersøgelsesområdet findes to lokalplanlagte områder hhv. vest for Vig og syd for Hønsinge (se Tabel 3 og Figur 9). Ingen af de to linjeføringsforslag berører de lokalplanlagte områder. 43

44 Figur 9 Lokalplaner. Tabel 3 Lokalplaner i undersøgelsesområdet Lokalplan Arealanvendelse Formål Lokalplan nr for Verners Bakke i Vig. Den nordlige del (B) er udlagt til boligformål, mens den sydlige del (o) er udlagt til offentlige formål i form af rekreativt område, gangsti og tunnel, støjafværgeforanstaltning, samt mulighed for lejlighedsvis parkering for større arrangementer i Vig By. Området er endnu ikke udnyttet. Formålet er bl.a. at udlægge arealer til boligformål, offentligt område og parkering, at fastlægge retningslinjer for bebyggelsens disponering og vejbetjening, at sikre udlæg til sti hen over lokalplanområdet samt gang- og cykeltunnel under Holbækvej, at sikre udlæg til støjafværgeforanstaltning langs Holbækvej. Lokalplan nr. 4L4 1 for landsbyen Hønsinge Området må anvendes til bolig- og jordbrugsformål, offentlig og privat service, samt ikke miljøbelastende erhverv i eksisterende bygninger. Der kan udlægges enkelte jordbrugsparceller i udkanten af landsbyen. Formålet er at bevare og sikre det fysiske landsbymiljø i Hønsinge, herunder at sikre en grøn kile mellem landsbyen og det tilstødende sommerhusområde, at give mulighed for indpasning af ny bebyggelse i landsbyen, herunder op til 4 jordbrugsparceller. 44

45 7 BEFOLKNING Miljøkonsekvenserne som følge af anlæg af en omfartsvej mellem eksisterende rute 21 Holbækvej nord for Vig og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej syd for Hønsinge er generelt små, hvilket primært skyldes, at vejanlægget anlægges i det åbne land med spredt bebyggelse. De afledte effekter for befolkningen er derfor også begrænsede. Påvirkninger af befolkningen vil omfatte barriereeffekt og sundhed. I anlægsfasen vil årsagen til påvirkningerne primært hidrøre fra arbejdskørsel samt fra støj, vibrationer og luftforurening fra anlægsarbejderne. I driftsfasen vil årsagen til påvirkningerne primært hidrøre fra ændringer i trafikken og de heraf afledte ændringer i støj. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af befolkningen ud fra de påvirkninger, der er afdækket under VVM-redegørelsens øvrige kapitler. Der er fokuseret på påvirkninger over for de mennesker, der bor i nærheden af omfartsvejen. De påvirkninger der vedrører friluftslivet og de rekreative interesser er beskrevet i kapitel 12 om Friluftsliv. Da påvirkningerne for befolkningen vurderes at være stort set identisk for de to linjeføringsforslag er de beskrevet under et nedenfor. 7.1 Konsekvenser i anlægsfasen Barriereeffekt Ved barriereeffekt forstås de gener, som et trafikanlæg giver anledning til for de mennesker og dyr, som færdes omkring trafikanlægget eller ønsker at krydse den. Da der ikke gennemføres midlertidige lukninger af veje eller stier i anlægsperioden, vurderes der ikke at være opstå gener for befolkningen. Der kan blive tale om mindre begrænsninger i fremkommeligheden i en kortere periode som følge af midlertidige vejindsnævringer primært hvor omfartsvejen tilsluttes det eksisterende vejnet Støj og vibrationer Støj og vibrationer kan påvirke befolkningen både direkte og indirekte. Den direkte påvirkning er, at støjen har en genevirkning i form af irritation og forstyrrelser, mens den indirekte påvirkning sker uden egentlig bevidst opfattelse. Støj kan påvirke menneskers helbred og være årsag til søvnbesvær, forhøjet blodtryk og mere alvorlige lidelser. Desuden påvirker støj mennesker forskelligt, således at nogle er mere følsomme og bliver mere generet af støj og vibrationer end andre. De beboere, der bor tæt på den nye omfartsvej, vil i en periode kunne forvente gener fra anlægsarbejderne i form af støj og vibrationer fra entreprenørmaskiner. Befolkningens forventninger til anlægsarbejdernes støj- og vibrationsgener 45

46 sammenholdt med informationsniveauet er af meget stor betydning for, hvordan generne opleves. Der forventes kun i mindre omfang overskridelser af grænseværdierne, da der kun er få boliger i nærheden af linjeføringsforslagene. Der vil blive gennemført information til naboer og andre berørte om aktiviteternes formål, karakter og omfanget af de forventede gener Luftforurening Luftforurening fra maskiner og lastbiler kan påvirke menneskers sundhed. En forøgelse af udledningen af især NO X (NO 2 og NO) og partikler vil have negative påvirkninger. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og forårsage luftvejslidelser. Partikler kan forårsage luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme. Anlægsarbejderne vil kunne give gener primært i form af støv i tørre perioder. Emissionerne, der genereres fra entreprenørmaskiner og transport af materialer mv., vil jf. kapitel 17 Luft være relativ lille sammenholdt med emissionerne fra biltrafikken i området og vurderes ikke at ville kunne give anledning til væsentlige ændringer i luftkvaliteten. Eventuelle støvgener kan afhjælpes ved sprinkling. 7.2 Konsekvenser i driftsfasen Barriereeffekt Anlæg af en omfartsvej mellem eksisterende rute 21 Holbækvej nord for Vig og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej syd for Hønsinge medfører en øget barriereeffekt for befolkningen, da enten Ll. Egebjergvej eller Hønsingevej og Ærtemosevej lukkes for gennemkørende biltrafik. Lukningerne gennemføres med henblik på at begrænse antallet af vejtilslutninger til omfartsvejen mest mulig, dog uden at det medfører for store omveje for de lokale beboere. Derfor vil der også være forskel i hvilke veje der lukkes for trafik for hhv. forslag A og B. Vejlukningerne for de to linjeføringsforslag er nærmere beskrevet nedenfor og fremgår desuden af Figur 4. I linjeføringsforslag A lukkes Ll. Egebjergvej for gennemkørende trafik. Der vil dog være åbent for trafik nordfra med tilslutning af Ll. Egebjergvej til omfartsvejen i et T-kryds. I linjeføringsforslag B lukkes Ll. Egebjergvej fuldstændig for gennemkørende trafik ved omfartsvejen. Lukning af Ll. Egebjergvej vurderes alene at påvirke de relativt få enkeltliggende boliger nord for den nye omfartsvej, der benytter denne vej til Vig. I linjeføringsforslag A vurderes adgangen til Vig at blive forbedret, idet trafikken kan benytte omfartsvejen og få adgang til Vig via Holbækvej. Denne rute vurderes at være hurtigere end den eksisterende rute via Ll. Egebjerg. I alternativet vil beboere nord for omfartsvejen får en lidt længere vej til Vig, da kørsel skal ske via Hønsinge by, Hønsingevej og den nye omfartsvej, hvilket betyder op til 3,3 km længere vej. 46

47 I linjeføringsforslag A lukkes Hønsingevej fuldstændig for gennemkørende trafik. I alternativet tilsluttes Hønsingevej fra nord den nye omfartsvej i et T-kryds. Der lukkes for gennemkørende trafik. Lukning af Hønsingevej vil primært påvirke de beboere i Hønsinge, der benytter denne vej til Vig. I linjeføringsforslag A skal adgang til Vig fremover ske via den nye omfartsvej syd for Hønsinge, hvilket betyder en ca. 1,3 km længere vej. I linjeføringsforslag B vil adgang til Vig ske via den nye omfartsvej fra Hønsingevej, hvilket medfører en ca. 600 m længere vej. Ærtemosevej lukkes for al gennemkørende trafik i linjeføringsforslag A. Ærtemosevej er en lille lokal vej med ganske få boliger og meget begrænset trafik. Da vejen er grusbelagt anvendes den ikke til gennemkørsel og trafikken vurderes altovervejende bestående af boligrelateret kørsel. Lukning af Ærtemosevej vurderes derfor at have en meget begrænset påvirkning for beboere på vejen syd for den nye omfartsvej, der fremover kun har udkørsel mod syd. Lukningerne beskrevet ovenfor kan give mindre gener for lokalbefolkningen i form af øget tidsforbrug ved transport på tværs af en omfartsvej. Omfartsvejen skaber dog samtidig en generel bedre forbindelse mellem rute 21 og sommerhusområdet, hvilket medfører en positiv effekt. Samlet vurderes barriereeffekten for befolkningen at være mindre betydende. Påvirkningen for cyklister og fodgængere er uændret, da der fortsat vil være passage via de med projektet lukkede Hønsingevej, Ll. Egebjergvej og Ærtemosevej. Der vil ikke blive etableret særlige tiltag for passage af cyklister og fodgængere ved de nye kryds over Hønsinge omfartsvej, men Odsherred Kommunekan vurderer som vejmyndighed om der senere skulle opstå behov herfor. Med projektet vurderes, der ikke at være specielle behov for etablering af sådanne tiltag, med de begrænsede trafiktal. Som beskrevet i afsnit vil enkelte landbrugsejendomme opleve øget gener ved at deres ejendoms jorde opdeles af omfartsvejen. Der er ikke fundet muligheder der kan undgå dette, men jordfordelingen kan afhjælpe disse gener. Da der er tale om mindre veje med en lille trafik, vil vejlukningerne medføre gener ifma. øget omfartskørsel. Dette vurderes dog ikke at være af væsentligt omfang. Også hastighedsnedsættelser på Ravnsbjergvej og rute 225 vil kunne påvirke trafikken i myldretiden. De veje, der bliver afskåret i forbindelse med etablering af Hønsinge Omfartsvej er aftalt i et samarbejde med Odsherred Kommune Støj og vibrationer Der vil med en ny omfartsvej ske en omfordeling af graden af støjbelastning. Generelt vil begge forslag til omfartsveje medføre at Vig by, herunder Holbækvej syd for Vig Parkvej i høj grad aflastes for trafik, hvilket igen betyder, at den trafikafledte støj vil falde markant i byen. 47

48 Samlet set vil begge linjeføringsforslag medføre en reduktion i antallet af støjbelastede helårsboliger med omkring 15 % i forhold til 0-alternativet. For sommerhusboliger beliggende på vestsiden af Nykøbing-Slagelsevej vil der ske en stigning i støjbelastningen ved anlæg af linjeføringsforslag A, mens antallet af støjbelastede sommerhuse ved anlæg af linjeføringsforslag B vil være uændret i forhold til 0-alternativet. Vejdirektoratet tilsigter, under hensyntagen til teknik og miljø, at minimere støjen ved samlede områder for helårsboliger og sommerhuse, der belastes med mere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj, når der anlægges nye veje eller når eksisterende veje udbygges. I linjeføringsforslag A vil der indgå overvejelser i forhold til etablering af afhjælpende foranstaltninger for sommerhusområdet langs Nykøbing-Slagelsevej, i form af hastighedsnedsættelse (tilladt hastighed er i dag 80 km/t) eller støjsvag asfalt. Helårsboliger der er beliggende langs omfartsvejen, og som efterfølgende er belastet over 63 db, vil få tilbudt tilskud til støjisolering i henhold til Vejdirektoratets støjisoleringsordning. Der er ingen helårsboliger ved valg af ved valg af linjeføringsforslag A og 2 helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag B. Den endelige udpegning af hvilke boliger der vil blive tilbudt tilskud til støjisolering vil blive fastlagt i forbindelse detailprojekteringen af omfartsvejen. Med etablering af de fornødne afværgeforanstaltninger, jf. kapitel 22, i forhold til støj fra trafikken vurderes anlæg af omfartsvejen kun at medføre marginale ændringer i befolkningens sundhed Luftforurening Det samlede trafikarbejde vurderes ikke at stige som følge af anlæg af en omfartsvej mellem eksisterende rute 21 Holbækvej og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej udover den generelle trafikvækst. Omfartsvejen vil dog medføre en omfordeling af trafikken på influensvejnettet, som betyder at de trafikafledte emissioner ligeledes vil omfordeles. Samlet set vurderes påvirkningerne i forhold til luft og klima dog at være uændrede efter anlæg af omfartsvejen, da trafikbelastningen som helhed ikke øges. Da ændringerne vurderes at være marginale vurderes luftkvaliteten ikke at blive påvirket og dermed heller ikke befolkningens sundhed. 48

49 8 TRAFIK 8.1 Metode Som baggrund for trafikanalysen benyttes trafikmodelberegninger, angivet som årsdøgntrafik (ÅDT der er summen af antal køretøjer som passerer et punkt på en vejstrækning (for begge retninger sammenlagt) gennem året, divideret med årets dage, altså et gennemsnitstal for daglig trafikmængde).), fra en Odsherred Kommunes undersøgelse af anlæg af Hønsinge omfartsvej fra 2010 (Odsherred Kommune, 2010). Undersøgelsen byggede på trafikmodelberegninger fra 2005 beregnet for året I nærværende VVM-redegørelse fremskrives trafikbelastningerne fra 2013 til 2016 med en generel trafikvækst på 2 % p.a. Det skal bemærkes, at trafikken gennem det seneste årti kun er steget omkring 1 % p.a., jf. Vejdirektoratets vejtrafikindeks. Der er valgt at anvende en trafikvækst på 2 % p.a., fordi dette er den generelle forventning til trafikvæksten og for at få afspejlet usikkerhederne ved resultaterne. Den fremskrevne trafik for 2016 er således den højest forventede trafkmængde ( worst case ), hvilket også giver sig udtryk i de efterfølgende støjberegninger. Endvidere er trafikken i området præget af stor andel af ferietrafik i sommermånederne, som ikke afspejles i trafikmodelberegningsresultaterne. Trafikken i større sommerhusområder stiger markant i juni-august. Flere undersøgelser viser stigninger mellem 7-11 % ift. ÅDT. Det vurderes, at det store sommerhusområde i det vestlige Odsherred ligger over dette interval. Det antages derfor, at sommertrafikken ligger 15 % over den fremskrevne ÅDT på influensvejnettet. Ferietrafikken indgår i ÅDT, da ÅDT afspejler et gennemsnit for alle årets dage Dette resulterer i en konservativ revurdering af trafikken på influensvejnettet i Den trafikale vurdering laves for situationen, hvor omfartsvejen ikke etableres (0-alternativet), samt i en situation, hvor omfartsvejen etableres. 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke bliver gennemført, det vil sige at Hønsinge omfartsvej ikke bliver bygget og situationen er som i dag, hvor Nørremarkskrydset er lukket således trafikken til og fra Vig og Nykøbing-Slagelsevej benytter Ravnsbjergvej. Der er foretaget beregninger for både linjeføringsforslag A og B. 8.2 Eksisterende forhold På Figur 10 er vist influensvejnettet (blå streg) samt linjeføringsforslagene A og B. Der er desuden angivet de fire adgangsveje fra Nykøbing-Slagelsevej til sommerhusområderne umiddelbart vest herfor. Af disse er tre af dem større fordelingsveje, mens den stiplede cirkel markerer en mindre lokal fordelingsvej. På den midterste delstrækning af Nykøbing-Slagelsevej ligger en genbrugsstation, 49

50 markeret på kortet med lys grå. Indkørsel til genbrugsstationen sker fra Nykøbing-Slagelsevej mellem afkørsel 2 og 3 til sommerhusområdet. Trafikmængden for 2013 er angivet i Tabel 4. Trafikken er som indledningsvist beskrevet fremskrevet til 2016 for den situation hvor omfartsvejen ikke etableres (0-alternativet). 0-alternativet udgør referencegrundlaget for vurderingen af ændringen i trafikbelastningen. Trafikfordelingen har ændret sig som følge af lukningen af Nørremarksvej ifm. åbningen af rute 21 i efteråret Trafikken har derfor fordelt sig ud på det omliggende influensnet. Trafikken har fordelt sig på de på fig. 10 angivne blå veje, Med etableringen af Hønsinge omfartsvej vil hele influensnettet jf. de gennemførte trafikberegninger, stadig blive benyttet, men omfartsvejen forventes dog at aftage den største trafik. Det vurderes at Lyngvejen ikke bliver væsentlig mere belastet end den er i dag. Før Nørremarksvej blev lukket ifm. åbningen af rute 21, kørte der ca biler på Ravnsbjergvej. Efter krydset blev lukket steg antallet af biler til ca. det dobbelte. Når Hønsinge omfartsvej bliver etableret vil trafikmængden på Ravnsbjergvej i forslag A falde til ca biler. I forslag B vil trafikmængden falde til ca biler på Ravnsbjerg øst og stige til ca biler på Ravnsbjergvej vest. Der er således en form for mellemperiode mellem Nørremarksvej er lukket og Hønsinge omfartsvej er etableret, hvor bilisterne benytter Ravnsbjergvej. I 0-alternativet er trafikmængden for Ravnsbjergvej vest biler i ÅDT, da Nørremarksvej er lukket, og trafikken på Nørremarksvej er derfor 200 biler i ÅDT (Tabel 7 og Figur 11). 50

51 Figur 10 Influensvejnet (blå) samt linjeføringer for linjeføringsforslag A (lilla) og linjeføringsforslag B (stiplet). Punkt 1-4 angiver adgangsveje til sommerhusområdet vest for Nykøbing- Slagelsevej. Tabel 4 Forventede trafikbelastninger på influensvejnettet i 0-alternativet i 2016 (afrundet) 0-alternativ ÅDT ÅDT, 2013 fremskrevet til 2016 Motortrafikvej Holbækvej nord for Vig Parkvej Holbækvej syd for Vig Parkvej Vig Parkvej Vig Hovedgade Ravnsbjergvej, byzone Ravnsbjergvej, landzone Nørremarksvej Nyk.-Slagelsevej nord Nyk.-Slagelsevej midt, nordligt snit Nyk.-Slagelsevej midt, sydligt snit I 0-alternativet er trafikbelastninger for Nykøbing-Slagelsevej midt fundet på følgende måde: 51

52 Trafikmodelresultaterne angiver belastning for hele delstrækningen. Trafikbelastningen for den sydlige del af Nykøbing-Slagelsevej midt er fundet ud fra den antagelse, at trafikken fra Ravnsbjergvej fordeler sig med 10 % i retning mod nord (mod Hønsinge) og 90 % i retning mod syd (mod Høve). De 10 % antages at relatere sig til dels sommerhusområdet, dels genbrugsstationen, og fremgår derfor ikke på den nordlige del af Nykøbing-Slagelsevej midt. Her antages trafikbelastningen at være den samme som angivet i trafikmodelresultaterne. 8.3 Påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen vil miljøpåvirkningerne på det omkringliggende vejnet hovedsagligt bestå af tunge køretøjer (lastbiler), som skal bortkøre muld og råjord samt levere sand, stabilt grus og andre materialer. Tilkørslen af sand foregår i tidsrummet Tilkørslen af sand til bundsikring, forventes at udgøre den største mængde af tilkørte materialer, i alt ca m 3 for forslag A og m 3 for forslag B. Da 1 lastbil kan transportere omkring 20 m 3 sand, betyder det, at der forventeligt vil ankomme op til lastbiler pr. dag i anlægsfasen. Anlægsarbejderne vurderes overordnet set at være relativt begrænsede, og der vurderes ikke at opstå afviklingsproblemer eller kødannelser på det eksisterende vejnet. Graden af forstyrrelse vurderes at være lav, da antallet af lastbiler kun udgør en mindre andel af de eksisterende trafik og hovedparten forventes at anvende de mere overordnede veje som Vig Parkvej og rute 21. Da varigheden af anlægsfasen er relativt kortvarig (omkring 1 år) vurderes miljøpåvirkningen som følge af trafikken i anlægsfasen at være mindre. 8.4 Påvirkninger i driftsfasen Med omfartsvejens etablering lukkes nogle veje for gennemkørende trafik. Det drejer sig om de veje, som linjeføringsforslagene krydser, dvs. Ll. Egebjergvej, Hønsingevej samt Ærtemosevej. Trafikken på disse veje er ganske beskeden, og der forventes således kun minimale trafikale konsekvenser som følge heraf. I begge forslag holdes Ravnsbjergvej åben. Odsherred Kommune undersøger muligheden for at etablere en 2 minus 1 vej på den strækning af Ravnsbjergvej, der ikke har cykelsti og den skiltede hastighed nedsættes til 40 km/t på hele vejen. Det vurderes på den baggrund, at trafiksikkerheden på den nye omfartsvej ikke bliver forringet i forhold til 0-alternativet Linjeføringsforslag A For Linjeføringsforslag A er trafikbelastningerne givet af de fremskrevne trafikmodeltal, tillagt ferietrafikken. Trafikbelastningen fremgår af Tabel 5 52

53 For Nykøbing-Slagelsevej midt er trafikbelastningen i det nordlige snit den samme som i trafikmodellen, mens trafikbelastningen i det sydlige snit er fundet ved at reducere den nordlige snitbelastning med 10 %, jf. forudsætningen om trafikfordelingen for Nykøbing-Slagelsevej, som beskrevet i afsnit 8.2. Tabel 5 Forventede trafikbelastninger på influensvejnettet i Linjeføringsforslag A i 2016 (afrundet) ÅDT, Linjeføringsforslag A fremskrevet til 2016 Motortrafikvej Holbækvej nord for Vig Parkvej Holbækvej syd for Vig Parkvej Vig Parkvej Vig Hovedgade Ravnsbjergvej, byzone Ravnsbjergvej, landzone Nørremarksvej 200 Nyk.-Slagelsevej nord Nyk.-Slagelsevej midt, nordligt snit Nyk.-Slagelsevej midt, sydligt snit Hønsinge omfartsvej Linjeføringsforslag B I linjeføringsforslag B vil den vestlige del af Ravnsbjergvej (landzone) få en større trafikbelastning end den østlige del af vejen, idet omfartsvejens tilslutning planlægges placeret i tilknytning til krydset Ærtemosevej/Ravnsbjergvej. Dette resulterer i en trafikbelastning på den østlige del af Ravnsbjergvej på ca køretøjer/døgn. Der vil værene trafikbelastning på den østlige del af Ravnsbjergvej (byzone) på ca køretøjer/døgn. Det ralativt høje antal køretøjer skyldes, at Ravnsbjerg stadig kan benyttes af gennemkørende trafik. Trafikbelastningen på strækningen Nykøbing-Slagelsevej, hvor omfartsvejen tilsluttes, formodes derimod at være anderledes end i linjeføringsforslag A: Som i 0-alternativet er trafikbelastningen for den sydlige del af Nykøbing- Slagelsevej midt fundet ud fra den antagelse, at trafikken fra Ravnsbjergvej fordeler sig med 10 % i retning mod nord (mod Hønsinge) og 90 % i retning mod syd (mod Høve). De 10 % antages at relatere sig til dels sommerhusområdet, dels genbrugsstationen, og fremgår derfor ikke på den nordlige del af Nykøbing- Slagelsevej midt. Her antages trafikbelastningen at være den samme som i 0- alternativet. 53

54 Trafikbelastningerne for linjeføringsforslag B er således lig linjeføringsforslag A for langt de fleste strækninger i influensvejnettet. På de to strækninger, Ravnsbjergvej, landzone samt Nykøbing-Slagelsevej midt, ændres trafikbelastningen, som angivet i Tabel 6. Tabel 6 Forventede trafikbelastninger på influensvejnettet i linjeføringsforslag B i 2016 (afrundet) ÅDT Linjeføringsforslag B 2016 Motortrafikvej Holbækvej nord for Vig Parkvej Holbækvej syd for Vig Parkvej Vig Parkvej Vig Hovedgade Ravnsbjergvej, byzone Ravnsbjergvej, landzone Nørremarksvej 200 Nyk.-Slagelsevej nord Nyk.-Slagelsevej midt, nordligt snit Nyk.-Slagelsevej midt, sydligt snit Hønsinge omfartsvej Samlet vurdering I Tabel 7 er den forventede årsdøgntrafik angivet for de tre situationer; 0- alternativ, linjeføringsforslag A samt linjeføringsforslag B. 54

55 Tabel 7 Forventet årsdøgntrafik på influensvejnettet i de tre projektsituationer, fremskrevet til 2016 (afrundet) Linjeføringsforslag A 0-alternativ ÅDT Linjeføringsforslag A 2016 ÅDT Linjeføringsforslag B 2016 ÅDT Motortrafikvej Holbækvej nord for Vig Parkvej Holbækvej syd for Vig Parkvej Vig Parkvej Vig Hovedgade Ravnsbjergvej, byzone Ravnsbjergvej, landzone Nørremarksvej Nyk.-Slagelsevej nord Nyk.-Slagelsevej midt, nordligt snit Nyk.-Slagelsevej midt, sydligt snit Hønsinge omfartsvej Figur 11 viser en skitse angiver den geografiske fordeling af trafikbelastningerne for hhv. 0-alternativ, linjeføringsforslag A og linjeføringsforslag B. 55

56 Figur 11 Influensvejnet med trafikbelastninger (ÅDT) for de enkelte strækninger For hhv. 0-alternativ, linjeføringsforslag A og linjeføringsforslag B. 90% 0 alternativ (2016) Forslag A (2016) Forslag B (2016) Holbækvej Nørremarksvej Nyk. Slagelsesvej Vig Parkvej Forslag A Forslag B % Vig Hovedgade Møllevej Ravnsbjergvej Beregningerne viser, at trafikbelastningen i Vig by og den østlige del af Ravnsbjergvej falder ved etablering af en omfartsvej uanset om det drejer sig om linjeføringsforslag A eller B. Trafikken på Holbækvej nord for Vig Parkvej, og Nørremarksvej forventes uændret, mens der vil ske en stigning på Vig Parkvej. I linjeføringsforslag A vil trafikbelastningen på Nykøbing-Slagelsevej midt, dvs. syd for den nye omfartsvej stige fra til køretøjer i ÅDT. Stigningen vurderes dog ikke at medføre kapacitetsproblemer eller problemer medfremkommeligheden på Nykøbing-Slagelsevej, der er anlagt som en højklassevej. I linjeføringsforslag A ses samtidig et fald i trafikbelastningen på den vestlige del af Ravnsbjergvej. På den østlige del af Ravnsbjergvej vil der også ske et fald i trafikbelastningen fra til køretøjer i ÅDT. Grunden til at der stadig vil være en del køretøjer på den østlige af Ravnsbjergvej, skyldes at Ravnsbjergvej ikke lukkes for gennemkørende trafik. I linjeføringsforslag B vil trafikbelastningen på Nykøbing-Slagelsevej midt være uændret i forhold til 0-alternativet, dvs. lavere end forslag A, mens der vil ske en mindre stigning trafikbelastningen på den vestlige del af Ravnsbjergvej, da trafikken til/fra omfartsvejen ledes denne vej. På den østlige del af Ravnsbjergvej vil der også ske et fald i trafikbelastningen fra til køretøjer i ÅDT. Grunden til at der stadig vil være en del køretøjer på den østlige af af Ravnsbjergvej, skyldes at Ravnsbjergvej ikke lukkes for gennemkørende trafik. 56

57 8.6 Trafiksikkerhed Linjeføringsforslag A I forslag A føres trafikken fra en rundkørsel ved Vig Parkvej via den nye omfartsvej til en rundkørsel ved Nykøbing-Slagelsevej. Den skiltede hastighed på den nye omfartsvej er 60 km/t. Det er på den baggrund vurderingen der ikke vil opstå trafiksikkerhedsmæssige problemer i linjeføringsforslag A. Linjeføringsforslag B I forslag B føres trafikken fra en rundkørsel ved Vig Parkvej via den vestlige del af Ravnsbjergvej til en rundkørsel ved Nykøbing-Slagelsevej. Den skiltede hastighed på den nye omfartsvej samt Ravnsbjergvej er 60 km/t. Det er på den baggrund vurderingen der ikke vil opstå trafiksikkerhedsmæssige problemer i linjeføringsforslag A I forslag B nedsættes den skiltede hastighed til 40 km/t på strækningen mellem der, hvor forslag B grener af mod nord til Vig by. Det vurderes på den baggrund, at trafiksikkerheden på den nye omfartsvej ikke bliver forringet i forhold til 0- alternativet. Odsherred Kommune er myndighed for veje og trafiksikkerhed og har dermed mulighed for i dag på det eksisterende vejnet og efter evt. etablering af linjeførings A eller B, at etablere foranstaltninger for at forbedre trafiksikkerheden. Netop ifbm. ønsket om at holde Ravnsbjergvej åben, undersøger Odsherred Kommune muligheden for at etablere en 2 minus 1 vej, nedsættelse af kørehastigheden til 40 km/t eller lign tiltag for at øge trafiksikkerheden omkring institutionerne på Ravnsbjergvej. 57

58 8.6.1 Uheldsvurdering/trafikuheld Fra Grontmij/Carl Bro s miljørapport fra 2010 er der opgjort uheld over en 5 årig periode fra fordelt på vejstrækning og vejkryds. Af de dengang 41 registrerede uheld, fordeler flertallet sig omkring Holbækvej, Vig Hovedgade/Møllevej og Holbækvej/Ravnbjergvej/Vig Hovedgade krydset. Daværende konklusion var, at ved etablering af den nye omfartsvej/åbning af rute 21 vil uheldsrisikoen reduceres. Odsherred Kommune har oplyst, at der på hele Ravnsbjergvej i 2014 indtil videre har været 1 uheld uden personskade, i 2013 var der 1 uheld uden personskade og 1 uheld med personskade, og i 2012 var der ikke nogen uheld. 58

59 9 STØJ OG VIBRATIONER 9.1 Metode Afsnittet beskriver de støjmæssige konsekvenser som følge af anlæg af en omfartsvej mellem rute 21 og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej syd for Hønsinge. Først beskrives de eksisterende støjforhold i området, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen beskrives og vurderes. Støj opdeles i henholdsvis støj fra anlægsarbejder og støj fra vejtrafik. Støjberegningerne er udført efter Nord2000-metoden for vejstøj, samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 / 2007 Støj fra veje. Til selve beregningerne er benyttet Soundplan, version 7.1 (update ). Støj fra anlægsarbejder er vurderet kvalitativt, mens der er fortaget beregninger af vejtrafikstøjen for 0-alternativ og hhv. linjeføringsforslag A og B. Der er udført beregninger af antallet af støjbelastede helårsboliger og sommerhuse i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der er supplerende beregnet støjkonturplot i 1,5 m over terræn. Ved udarbejdelsen er der indlagt et 25 m x 25 m net af beregningspositioner ved vejene i området. Støjkonturkortet viser støjens fordeling i området i forskellige farver afhængig af støjbelastningens størrelse. Støjkonturkortet viser ikke de præcise værdier, og resultaterne er derfor orienterende. Beregningsområdet for støjkortlægningen fremgår af Figur Der er regnet med trafikmængder (ÅDT) iht. notat Hønsinge omfartsvej - Trafikbelastninger, Tabel 4 (NIRAS, 2014). Hastigheden for både forslag A og B er forudsat til 60 km/t dog undtaget Ravnsbjergvej, hvor der er forudsat en hastighed på 40 km/. Der er regnet med 9 vejrklasser, i modsætning til de 4 vejrklasser benyttet i tidligere beregninger, da 9 vejrklasser mere præcist tilsvarer det danske vejr. Støj fra vejtrafik vurderes jf. Vejledning om støj fra veje fra Miljøstyrelsen (Miljøministeriet, 2007). De vejledende grænseværdier er angivet i Tabel 8. Grænseværdierne er i første række til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men lægges også til grund når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. De vejledende grænseværdier anvendes også ved nye vejanlæg, og Miljøstyrelsen anbefaler, at der ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger tages hensyn til støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige støjniveau i eksisterende støjfølsomme områder. De vejledende grænseværdier er grundlaget for myndighedernes vurdering af støj og det er i ovenstående vejledning, at sommerhusområder betragtes som mere støjfølsom end helårsbeboelse. 59

60 Tabel 8 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj (Miljøministeriet, 2007). Arealanvendelse Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser) Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler) Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.) Trafikstøj 53 db 58 db 58 db 58 db 63 db Vejdirektoratet tilstræber at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi som de fremgår af Tabel 8, når der anlægges nye veje, og når eksisterende veje udbygges. Støjforholdene tages også i betragtning ved rekreative arealer som sommerhus- og kolonihaveområder. Argumentet herfor er, at mennesker i disse områder har længerevarende ophold og kan overnatte. Som en tommelfingerregel vil ændringer i støjniveauer opleves på følgende måde: 1 db er den mindste ændring et menneske er i stand til at opfatte 3 db opleves som en mindre, men mærkbar ændring 6 db opleves som en væsentlig ændring 6-10 db opleves som en stor ændring og lyder som en fordobling eller halvering af støjen Ved samlede boligområder kan støjen søges minimeret ved hjælp af støjafskærmninger eller ved anvendelse af støjreducerende asfalt. Helårsboliger der efter anlæg af en ny vej eller udbygning af en eksisterende, er belastet med mere end 63 db, vil normalt blive tilbudt tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets støjisoleringsordning. 9.2 Eksisterende forhold Der er foretaget beregninger af trafikstøjen på influensvejnettet for 0- alternativet, dvs. i den situation hvor der ikke etableres en omfartsvej, men trafikken fremskrives til Ved beregningerne anvendes årsdøgntrafikken (ÅDT). Ferietrafikken indgår i ÅDT, da disse afspejler et gennemsnit for alle årets dage. Beregningerne er gennemføret på baggrund af trafikberegningerne, der er angivet i Tabel 7 i kapitel 8. 60

61 Tabel 9 Antallet af støjbelastede boliger fordelt på hhv. helårsboliger og sommerhuse. * Antallet af helårsboliger i støjintervallet db er anført, men det skal bemærkes at grænseværdien for disse er 58 db, hvorfor disse boliger ikke kategoriseres som værende støjbelastede, og derfor er udeladt af de opsummerede antal. 0-alternativ db db Støjinterval db db > 73 db Total Helårsboliger 39* Sommerhuse I alt Af Tabel 9 fremgår det at der i 0-alternativet vil være i alt 124 helårsboliger og 21 sommerhuse, der er støjbelastet mere end de vejledende grænseværdier. Af støjkonturkortet i Figur 12 (se også bilag 2) kan det ses at de største støjbelastninger forekommer langs den nye rute 21, der ikke er omfattet af nærværende VVM, samt langs Holbækvej og Ravnsbjergvej. Hovedparten af de støjbelastede helårsboliger er beliggende langs med Holbækvej og Ravnsbjergvej. Sommerhusene er alle beliggende vest for Nykøbing-Slagelsevej, og det fremgår af støjkonturkortet, at de sommerhuse, der er støjbelastet mere end grænseværdien på 53 db alle ligger helt ud til vejen. Figur 12 Støjkonturer for en situation uden omfartsvej beregnet 1,5 m over terræn (0-alternativ). Største støjbelastninger over Lden 58 db ses langs ny motortrafikvej øst for Vig, langs Holbækvej (eksisterende rute 21) gennem Vig og langs Ravnsbjergvej mellem Vig og sommerhusområdet langs Nykøbing- Slagelsevej (NIRAS, 2013b). 61

62 9.3 Påvirkninger i anlægsfasen Der kan i anlægsfasen opstå støj i forbindelse med anlægsarbejder. Støjen kan hidrøre fra selve arbejderne med anlæg af omfartsvejen, herunder især jordarbejder samt støj fra øget trafik i forbindelse med transport af materialer til anlægsarbejderne. Da hovedparten af anlægsarbejderne forventes at foregå i dagtimerne på hverdage, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode og da der vil være tale om relativt få transporter pr. dag vurderes påvirkningen at være mindre betydende. Samtidig vil hovedparten af anlægsarbejderne foregå i områder med få boliger, hvorfor der ikke vil være væsentlige støjgener for beboere. Der vurderes ikke at forekomme vibrationsgener i forbindelse med anlægsarbejderne på det eksisterende vejnet. 9.4 Påvirkninger i driftsfasen Linjeføringsforslag A Der er foretaget beregninger af trafikstøjen på influensvejnettet efter anlæg af linjeføringsforslag A for en omfartsvej mellem Holbækvej og rute 225 Nykøbing- Slagelsevej. Beregningerne er gennemføret på baggrund af trafikberegningerne, der er angivet i Tabel 7 i kapitel 8 om trafik. Tabel 10 Antallet af støjbelastede boliger for linjeføringsforslag A fordelt på hhv. helårsboliger og sommerhuse. * Antallet af helårsboliger i støjintervallet db er anført, men det skal bemærkes at grænseværdien for disse er 58 db, hvorfor disse boliger ikke kategoriseres som værende støjbelastede, og derfor er udeladt af de opsummerede antal. Støjinterval Linjeføringsforslag A > 73 db db db db db Total Helårsboliger 53* Sommerhuse I alt Af Tabel 10 fremgår antallet af støjbelastede boliger (helårsboliger og sommerhuse) for linjeføringsforslag A. Sammenlignes antallet af støjbelastede boliger i linjeføringsforslag A (Tabel 10) med 0-alternativet (Tabel 9) fremgår det, at der sker en mindre stigning i det samlede antal af støjbelastede boliger ved anlæg af linjeføringsforslag A. Den samlede stigning fra 145 til 150 boliger svarer til en stigning på ca. 4 %. 62

63 Tabel 11 Antallet af boliger der i dag i dag er over de vejledende støjgrænser og som får en stigning. Helårsboliger over 58 db og sommerhuse over 53 db. Linjeføringsforslag A. Helårsboliger 27 Sommerhuse 39 Det fremgår yderligere, at det samlede antal støjbelastede helårsboliger falder fra 124 til 118. Af de 118 helårsboliger, der støjbelastes ved anlæg af linjeføringsforslag A, er de 100 allerede i dag støjbelastede over Miljøstyrelsens grænseværdier Det betyder omvendt, at 18 helårsboliger, de før lå under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db, vil blive støjbelastet over grænseværdien ved anlæg af forslag A. Af de boliger der allerede i dag er støjbelastede over Miljøstyrelsens grænseværdi vil 27 helårsboliger og 39 sommerhuse få en stigning. Se Tabel 11. Antallet af støjbelastede sommerhuse stiger fra 21 til 32, svarende til en stigning på ca. 34 %, hvilket tilskrives den øgede trafikbelastning på Nykøbing-Slagelsevej midt (se Tabel 7). Langt hovedparten af stigningen sker inden for støjintervallet db. Stigningen skyldes at trafikbelastningen på Nykøbing-Slagelsevej på strækningen mellem omfartsvejen og Ravnsbjergvej stiger fra en ÅDT på 1.300/1.900 til 3.400/ 3.800som følge af den nye omfartsvej (se Figur 11 i kapitel 8). Af støjkonturkortet i Figur 13 (se også bilag 2) kan det ses at de største støjbelastninger forekommer langs den nye rute 21, Vig Parkvej, nordlig del af Holbækvej, omfartsvejen og Nykøbing-Slagelsevej. Samtidig fremgår det, at støjbelastningen falder langs Ravnsbjergvej, hvilket tilskrives at en stor del af trafikken ledes af den nye omfartsvej. Støjbelastningen langs den sydlige del af Holbækvej og langs Møllevej og Vig Hovedgade falder i mindre grad, da en større andel af trafikken ledes af Vig Parkvej. 63

64 Figur 13 Støjkonturer for ny omfartsvej (linjeføringsforslag A) nord om Vig beregnet 1,5 m over terræn. Største støjbelastninger over Lden 58 db ses langs ny motortrafikvej øst for Vig, langs Holbækvej (eksisterende rute 21) på strækningen nord for Vig og langs den nye omfartsvej og rute 225 Nykøbing- Slagelsevej (NIRAS, 2013b). Ændringerne i støjbelastningen fra trafikken som følge af etablering af linjeføringsforslag B fremgår af differenskortet i Figur 14 (se også bilag 2). Som det fremgår heraf, vil den største stigning i støjbelastningen ske langs den nye omfartsvej og Nykøbing-Slagelsevej, hvor der også sker den største trafikstigning. Yderligere ses en øget støjbelastning langs Vig Parkvej om end i mindre grad end på de to andre veje. Langs den nye omfartsvej findes ikke mange boliger, da vejen primært er beliggende på landbrugsarealer, og der er således ikke mange boliger beliggende tæt på den nye vej. Som følge af, at trafikbelastningen falder på vejnettet i Vig by, herunder Holbækvej syd for Vig Parkvej og Vig Hovedgade samt på Ravnsbjergvej, falder også støjbelastningen langs disse veje. 64

65 Figur 14 Differenskort for ændring af støj (db) for linjeføringsforslag A i forhold til 0- alternativet. Blå farver viser hvor støjen stiger og grønne, hvor den falder Linjeføringsforslag B Der er foretaget beregninger af trafikstøjen på influensvejnettet efter anlæg af linjeføringsforslag B for en omfartsvej mellem Holbækvej og rute 225 Nykøbing- Slagelsevej. Beregningerne er gennemføret på baggrund af trafikberegningerne, der er angivet i Tabel 7 i kapitel 8 om trafik. Tabel 12 Antallet af støjbelastede boliger for linjeføringsforslag B fordelt på hhv. helårsboliger og sommerhuse. * Antallet af helårsboliger i støjintervallet db er anført, men det skal bemærkes at grænseværdien for disse er 58 db, hvorfor disse boliger ikke kategoriseres som værende støjbelastede, og derfor er udeladt af de opsummerede antal. Støjinterval Linjeføringsforslag B > 73 db db db db db Total Helårsboliger 50* Sommerhuse I alt

66 Af Tabel 12 fremgår antallet af støjbelastede boliger (helårsboliger og sommerhuse) for linjeføringsforslag B. Sammenholdes Tabel 12 med 0-alternativet i Tabel 9 fremgår det, at det samlede antal af støjbelastede boliger forbliver på145. Af de 145 helårsboliger, der støjbelastes ved anlæg af linjeføringsforslag B, er de 127 allerede i dag støjbelastede over Miljøstyrelsens grænseværdier. Det betyder omvendt, at 18 helårsboliger, de før lå under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db, vil blive støjbelastet over grænseværdien ved anlæg af forslag B. Af de boliger der allerede i dag er støjbelastede over Miljøstyrelsens grænseværdi vil 16 helårsboliger og 4 sommerhuse få en stigning.se Tabel 13. Tabel 13 Antallet af boliger der i dag i dag er over de vejledende støjgrænser og som får en stigning. Helårsboliger over 58 db og sommerhuse over 53 db. linjeføringsforslag B. Helårsboliger 16 Sommerhuse 4 Af støjkonturkortet i Figur 15 (se også bilag 2) kan det ses at de største støjbelastninger forekommer langs den nye rute 21, Vig Parkvej, nordlig del af Holbækvej, omfartsvejen og Nykøbing-Slagelsevej. Samtidig fremgår det, at støjbelastningen falder langs Ravnsbjergvej, hvilket tilskrives at en stor del af trafikken ledes af den nye omfartsvej. Støjbelastningen langs den sydlige del af Holbækvej og langs Møllevej og Vig Hovedgade falder i mindre grad, da en større andel af trafikken ledes af Vig Parkvej. 66

67 Figur 15 Støjkonturer for ny omfartsvej (linjeføringsforslag B) nord om Vig beregnet 1,5 m over terræn. Største støjbelastninger over Lden 58 db ses langs ny motortrafikvej øst for Vig, langs Holbækvej (eksisterende rute 21) på strækningen nord for Vig og langs den nye omfartsvej og den vestlige del af Ravnsbjergvej (NIRAS, 2013b). Ændringerne i støjbelastningen fra trafikken som følge af etablering af linjeføringsforslag fremgår yderligere af differenskortet i Figur 16 (se også bilag 2). Det ses heraf, vil den største stigning i støjbelastningen ske langs den nye omfartsvej, hvor der også sker den største trafikstigning. Yderligere ses en øget støjbelastning langs Vig Parkvej og Ravnsbjergvej om end i mindre grad end på selve omfartsvejen. Langs den nye omfartsvej findes ikke mange boliger, da vejen primært er beliggende på landbrugsarealer, og der er således ikke mange boliger beliggende tæt på den nye vej. Som følge af, at trafikbelastningen falder på vejnettet i Vig by, herunder Holbækvej syd for Vig Parkvej og Vig Hovedgade samt på Ravnsbjergvejs østlige del falder også støjbelastningen langs disse veje. 67

68 Figur 16 Differenskort for ændring af støj (db) for linjeføringsforslag B i forhold til 0- alternativet. Blå farver viser hvor støjen stiger og grønne, hvor den falder Samlet vurdering Der vil med en ny omfartsvej ske en omfordeling af graden af støjbelastning. Generelt vil begge forslag til omfartsveje medføre at Vig by, herunder Holbækvej syd for Vig Parkvej i høj grad aflastes for trafik, hvilket igen betyder, at den trafikafledte støj vil falde markant i byen. Trafikken vil ledes fra ny rute 21 via Vig Parkvej og ad den nye omfartsvej til rute 225, der ligeledes i begge tilfælde vil stige i forhold til 0-alternativet. For begge løsningsforslag findes ikke nogen sammenhængende eksisterende boligområder af helårsboliger, der vil blive belastet med mere end L den 58 db. Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at opsætte støjafskærmning. For linjeføringsforslag A vil støjbelastningen langs den mere befærdede Ravnsbjergvej falde, da en del af trafikken fremover vil benytte omfartsvejen (se differenskortet i Figur 14 og bilag 2). Til gengæld ses en stigning i trafikken og dermed også i trafikstøjen langs Nykøbing-Slagelsevej, hvilket vil medføre en stigning i antallet af støjbelastede sommerhuse i forhold til 0-alternativet. For linjeføringsforslag B vil støjbelastningen langs Ravnsbjergvej øst ligesom for linjeføringsforslag A falde, da trafikken fremover ledes af omfartsvejen.. Da omfartsvejens vestligste del (landzone) forløber i den eksisterende Ravnsbjergvej, og da trafikken forventes at bliver marginalt forøget vil der også ske en mindre stigning i støjbelastningen her (se differenskortet i Figur 16). Støjbelastningen langs Nykøbing-Slagelsevej forbliver uændret i forhold til 0-alternativet, da trafikbelastningen ikke forventes at stige. 68

69 Samlet set vil begge linjeføringsforslag medføre en mindre reduktion i antallet af støjbelastede helårsboliger. For sommerhusboliger beliggende på vestsiden af Nykøbing-Slagelsevej vil der ske en stigning i støjbelastningen ved anlæg af linjeføringsforslag A, mens antallet af støjbelastede sommerhuse ved anlæg af linjeføringsforslag B vil være uændret i forhold til 0-alternativet. Såfremt linjeføringsforslag A vælges vil der kunne indgå overvejelser i forhold til etablering af afhjælpende foranstaltninger for sommerhusområdet langs den eksisterende kommunevej Nykøbing-Slagelsevej, fx i form af hastighedsnedsættelse (tilladt hastighed er i dag 80 km/t) eller støjsvag asfalt. Helårsboliger der er beliggende langs omfartsvejen, og som efterfølgende er belastet over 63 db, vil få tilbudt tilskud til støjisolering i henhold til Vejdirektoratets støjisoleringsordning. Der er ingen helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag A og 2 helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag B. Den endelige udpegning af hvilke boliger der vil blive tilbudt tilskud til støjisolering vil blive fastlagt i forbindelse detailprojekteringen af omfartsvejen. Det vurderes samlet, at linjeføringsforslag A vil medfører et højre antal boliger, der oplever en forøget støjpåvirkning over de vejledende støjgrænser end linjeføringsforslag B. 69

70 10 LANDSKAB OG GEOLOGI 10.1 Metode De landskabelige og geologiske interesser og værdier er beskrevet for undersøgelsesområdet omkring Vig, herunder områder der er udpeget som landskabelige og geologiske interesseområder. Der er ikke udpeget større uforstyrrede landskaber i nærheden. Yderligere er der foretaget en generel beskrivelse af landskabet og dets tilblivelse, herunder en beskrivelse af landskabets karakterer og typer. Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, suppleret med besigtigelse af området. De tilgængelige kilder stammer fra: Topografiske kort Geomorfologiske kort Jordartskort Odsherred Kommuneplan 2009 Diverse publikationer om glacialmorfologi, istider i Danmark mv. Herudover er der udarbejdet visualiseringer af vejanlægget for både linjeføringsforslag A og B. De valgte fotostandpunkter ligger i forskellige retninger og afstand, med henblik på at illustrerer hvorledes omfartsvejen vil opleves fra omgivelserne. Visualiseringerne er udarbejdet med udgangspunkt i en fotooptagelse, hvor der for hvert standpunkt er målt position med GPS, og alle fotos er taget med en brændvidde der modsvarer det menneskelige øje. 3D arbejdet er blevet udført i 3ds max, hvor GPS koordinaterne, et kortudsnit af området (der inkluderer bygninger, veje, tekniske anlæg og koter) og en 3D bymodel er blevet importeret. For hver af de fem billeder er der blevet placeret et kamera i 3ds max, der har x,y koordinaterne fra GPS opmålingen, z koordinaterne fra øjenhøjde + den aktuelle kote og brændviddeindstillingerne fra det aktuelle foto. 3D kameraet er herefter roteret, så de synlige anvendelige 3D bygninger matcher de tilsvarende bygningerne på fotografierne. Herefter er vejanlægget blevet renderet og fladerne farvelagt og færdigbearbejdet i Photoshop Eksisterende forhold Værdifulde landskaber Landskabet i Odsherred er dannet under og efter den seneste istid Weichel og var den del af Sjælland, der først blev isfri efter at have været dækket af den ungbaltiske is under det såkaldte Bælthavs-fremstød for ca år siden. Efter afsmeltningen af det skandinaviske isskjold for alvor tog til steg havspejlet mere end landhævningen og stenalderhavet (Litorinahavet) oversvømmede de laveste dele af landskabet, hvor der aflejredes marine aflejringer. Senere blev den relati- 70

71 ve landhævning igen større og siden istiden har landskabet i Nordvestsjælland hævet sig i alt 3,5 m. I Odsherred findes mange markante landskabsformer fra denne tid. Langs isranden af den fremdadrykkende gletcher dannedes randmoræner bestående af voldformede bakker, de såkaldte Odsherredbuer. Bag Odsherredbuerne findes flere inderlavninger, som er opstået ved erosion og oppresning af materiale, hvor gletchertunger har ligget. Eksempler er Lammefjorden og Sidinge Fjord. I området ses desuden dødislandskab og issøbakker (kamebakker). Foran gletcheren aflejredes smeltevandssedimenter bestående af sorteret sand og grus. Efter istiden er der aflejret postglaciale sedimenter, typisk i form af gytje- og tørveaflejringer, marint forland og strandvoldssystemer. Landskabet i Odsherred er generelt et varieret og spændende istidslandskab, der indeholder terrænelementer med stor landskabelig og naturhistorisk værdi. Hele området, hvor den foreslåede omfartsvej er beliggende er således beliggende i et større sammenhængende område, der i Odsherred Kommuneplan er udpeget som landskabsområde. Landskabsområderne indeholder udover bevaringsværdige landskaber også værdifulde naturområder og kulturhistoriske værdier. De udpegede landskabsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet og sikringen af beskyttelsesinteresserne forudsætter derfor også fortsat landbrugsdrift Geologiske interesseområder Hele den foreslåede omfartsvej er beliggende i et større sammenhængende område, der i Odsherred Kommuneplan er udpeget som geologisk interesseområde. Området er tillige nationalt geologisk interesseområde på grund af det enestående istidslandskab med de tre markante bakkedrag - Odsherredbuerne bestående af Vejrhøjbuen, Vigbuen og Højbybuen og de tilhørende inderlavninger Lammefjord, Sidinge Fjord og Nykøbing Bugt, der fremstår særdeles tydeligt i Odsherreds landskab, mens smeltevandssletten vest for buerne for størstedelen er overskyllet af Sejerøbugt eller dækket af yngre aflejringer. I henhold til kommunens retningslinjer må de geologiske interesseområder ikke sløres eller ødelægges ved gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovplantning eller kystsikring. Odsherredbuerne blev dannet som randmoræne i slutningen af sidste istid i forbindelse med det såkaldte Bælthavsfremstød, hvor gletcherisen bevægede sig frem fra sydøst, brød det foranliggende landskab op i flager og skubbede dem sammen langs isranden til det storstilede randmorænelandskab. Der er tale om et unikt istidslandskab med den måske mest markante og tydeligste aftegning af randmorænebakker i Danmark. Især den sydligste af buerne Vejrhøjbuen fremstår særlig markant med højder på over 100 m over det omgivende terræn. Den midterste af buerne Vigbuen har et 71

72 buet forløb vest for Vig (se Figur 17). Højden af Vigbuen falder markant mod nord og har på strækningen mellem Jyderup Skov og Hønsinge en højde på m over havet. I området umiddelbart syd for Hønsinge er randmorænebakken stort set i niveau med det omgivende terræn (kote ) og skiller sig dermed ikke væsentligt ud i omgivelserne. Buerne bliver igen mere synlige længere mod nord. Figur 17 Hele den vestlige del af Odsherred er udpeget som geologisk interesseområde i Kommuneplan Området er samtidig udpeget som nationalt geologisk interesseområde bl.a. på baggrund af de tre randmoræner kaldet Odsherredbuerne. Placering af Hønsinge Omfartsvej er vist med pink signatur (Odsherred Kommune, 2009) Beskrivelse af landskabet Karaktergivende strukturer Landskabet omkring den planlagte omfartsvej er karakteriseret af et kuperet terræn med opdyrkede marker og spredt beplantning. Enkelte bakkeformationer fremstår særlig tydeligt i landskabet. De udgør en del af bakkeformationen Vigbuen (se desuden afsnit Geologiske interesseområder). Nord for Vig hæver en stor bakke sig ca. 10 m over det omgivende terræn (ca.40 m over havet) og er især tydelig set fra nord. Bakken er opdyrket og uden beplantning hvorfor terrænformen fremstår særlig markant. 72

73 Figur 18 Den store bakke nord for Vig fremstår markant i landskabet. Holbækvej skærer gennem bakken inden den fortsætter gennem byen. Fotoet er taget på Holbækvej mod syd umiddelbart nord for tilslutningen af Vig Parkvej. Figur 19 Ravnsbjerg udgør den sydlige afslutning af et nord-sydgående bakkestrøg og er markant set fra øst. Bakken til venstre udgør et affaldsdeponi, der er opfyldt efter tidligere råstofindvinding. Foto er taget fra Ravnsbjergvej med sydsydvest. Et nordsyd-gående strøg af bakker mellem Hønsinge og Jyderup Skov ses især fra vest og øst, med højdepunkter mellem 30 og 40 m over havet. Bakkestrøget udgør den mellemste af Odsherredbuerne, som er nærmere beskrevet i afsnit om geologiske interesseområder. Den højeste bakkeformation, den genskabte Ravnsbjerg (tidligere grusgrav) i den sydlige ende af bakkestrøget, fremstår særlig markant fra øst, hvor den hæver sig ca. 20 m over det omgivende terræn. Den nordlige del sløres delvist af beplantning og er næsten i niveau med det omgivende terræn. Beplantningen i landskabet omkring de to linjeføringsforslag karakteriseres af spredt bevoksning langs markskel, bevoksning i våde lavninger og omkring bebyggelser. Mellem Hønsinge og Jyderup Skov findes mindre skovparceller. Nord for Ll. Egebjerg løber et tæt levende hegn på østsiden af Ll. Egebjergvej. 73

74 Bebyggelserne i består af landsbyerne Ll. Egebjerg og Hønsinge og mindre huse langs vejene samt enkeltvise gårde og huse spredt i landskabet. Landsbyerne er små og præget af gårde. Ll. Egebjerg er omgivet af opdyrkede marker, der stråler ud fra landbyen i midten, også kaldet en stjerneudskiftning. Hønsinge ligger tæt på sommerhusområdet, Hønsinge Lyng, der fremstår som en skovkant set fra landskabet. I Hønsinge ligger en velholdt, gammel vindmølle. En højspændingsledning krydser området fra NØ til SV og slår et knæk umiddelbart vest for Ll. Egebjerg. Yderligere tekniske anlæg i området er en mindre vindmølle Nordvest for Ll. Egebjerg og en radiomast syd for Ravnsbjergvej ved Campingpladsen Rumlige-visuelle forhold Det bakkede terræn, beplantning og bebyggelse i undersøgelsesområdet danner tilsammen et lille til middel kuperet landskab. Landskabet har middelskala øst for Ll. Egebjerg/nord for Vig med store markfelter. Mod vest er skalaen lille, med flere små skovparceller, bevoksninger i lavninger og omkring bebyggelser samt mindre markfelter der afveksler med afgræssede arealer. Den gamle vindmølle i Hønsinge mod nord er synlig fra landskabets højdepunkter i både S, SØ og Ø. Der er ligeledes udsigt til Vejrhøjbuens højere terræn mod syd. Som nabo til dette storskala landskabselement, virker områdets bakkede landskab mindre markant Påvirkninger i anlægsfasen Linjeføringsforslag A Linjeføringsforslaget er på hele strækningen beliggende indenfor et større område, som er udpeget som værdifuldt landskab og geologisk interesseområde. Anlægsarbejderne er begrænset til den umiddelbare nærhed af omfartsvejens tracé, dvs. at påvirkningen er begrænset til et mindre geografisk område langs vejen. Dette sammenholdt med en begrænset anlægsperiode betyder, at påvirkningen af de landskabelige værdier og geologiske interesser samt landskabet som helhed i anlægsfasen vurderes at være mindre betydende. For at mindske påvirkningen af landskabet skal det sikres, at kun den beplantning, der er absolut nødvendig for at give plads til anlægsprojektet, fjernes ved udbygningen af vejen Linjeføringsforslag B Linjeføringsforslag B er ligesom linjeføringsforslag A beliggende i hele sin længde inden for et område, som er udpeget som værdifuldt landskab og geologisk interesseområde. Påvirkningerne af det værdifulde landskab vurderes dermed at være tilsvarende til dem, som er beskrevet for linjeføringsforslag A, mens det geologiske interesseområde ikke påvirkes. 74

75 10.4 Påvirkninger i driftsfasen Linjeføringsforslag A Værdifulde landskaber I henhold til kommuneplanens retningslinjer skal nye tekniske anlæg indenfor landskabsområderne, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv undgås. Nødvendige anlæg skal i den udstrækning, det er muligt indpasses under hensyn til landskabelige forhold, således at der opnås en god helhedsvirkning. Der skal samtidig lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og landbrugsmæssige værdier respekteres. Anlæg af en ny omfartsvej indenfor et udpegede landskabsområde, der består af et kuperet terræn med dyrkede marker, adskilt af markskel og mindre beplantninger, vurderes at kunne påvirke de landskabelige værdier. Da omfartsvejen ikke berører hverken dødislandskab eller issøbakker, og krydser forbi Odsherredbuen netop hvor denne har sin nordlige afgrænsning, og dermed ikke er særlig markant, vurderes påvirkningen af de landskabelige værdier at være mindre betydende. Dog vil omfartsvejen af hensyn til de landskabelige værdier i videst muligt omfang blive placeret i terræn med henblik på størst mulig indpasning i landskabet og således, at vejanlægget ikke vil tegne sig væsentligt i omgivelserne. Det vil således kun være en meget koncentreret korridor omkring omfartsvejen, der påvirkes af forandringerne og at disse kun opfattes, når man er forholdsvis tæt på vejen. Det vurderes på denne baggrund at vejanlægget ikke vil påvirke de landskabelige værdier væsentligt (se også afsnit Geologiske interesseområder). Anlæg af omfartsvejen vurderes at have meget stor samfundsmæssig interesse, og den vil være af stor værdi for lokalbefolkningen samt for sommerhusejere og gæster. Odsherred Kommune, der varetager kommuneplanlægningen og arealadministrationen i det åbne land, har derfor også et stort ønske om at realisere omfartsvejen. Kommunen vægter en arealanvendelse til vejformål meget højt og er indstillet på at give de fornødne tilladelser til anlægsarbejdet Geologiske interesseområder Etablering af en ny omfartsvej nord om Vig vil krydse den midterste af de tre Odsherred buer Vigbuen (se Figur 17). Som beskrevet ovenfor ligger Vigbuen i området umiddelbart syd for Hønsinge, hvor omfartsvejen forløber, stort set i niveau med det omgivende terræn og er dermed mindre fremtrædende i omgivelserne. Det vurderes, at placeringen af omfartsvejen umiddelbart syd for Hønsinge, hvor randmorænen ikke tegner sig væsentligt i landskabet medfører mindst mulig påvirkning af Odsherredbuerne. På indersiden af Odsherredbuerne findes flere steder dødislandskab og issøbakker, der med de afløbsløse lavninger og små markante bakker er med til at gøre istidslandskabet klart og tydeligt. I området mellem Vigbuen og Vig ses flere mindre afgrænsede bakker som fx Egebjerg, Bollebjerg og Barmbakke, samt en 75

76 lang række lavninger i form af småsøer og mosehuller. Omfartsvejen har et forløb nord om Ll. Egebjerg, hvor et mere almindeligt morænelandskab dominerer, og vejen dermed ikke berører hverken dødislandskab eller issøbakker. På trods af krydsningen af Vigbuen sker på et sted hvor denne er mindst mulig fremtrædende, vil anlæg af linjeføringsforslag A gennemskære Odsherredbuen i form af et teknisk anlæg med afgravninger på op til 4 meter, hvilket vil medføre en påvirkning af de geologiske og landskabelige værdier. Påvirkningen vil være mest markant i tæt afstand til vejanlægget, mens det på afstand vil fortabe sig i horisonten med en mindre betydende påvirkning til følge. Anlæg af omfartsvejen vurderes ikke at påvirke Odsherredbuernes samlede fremtræden i landskabet og deres naturhistoriske og landskabelige værdi vurderes at være intakt, da randmorænebakkerne fortsat udgør en geologisk og landskabelig helhed. Vejen vurderes heller ikke at være til hinder for etablering af en geopark i Odsherred, herunder placering af et geocenter på en af de foreslåede lokaliteter. For at reducere påvirkningen af de geologiske værdier er omfartsvejen i videst muligt omfang placeret i terræn med henblik på størst mulig indpasning i landskabet og således, at vejanlægget ikke vil tegne sig væsentligt i omgivelserne. Det vil således kun være en meget koncentreret korridor omkring omfartsvejen, der påvirkes af forandringerne, og disse vil kun opfattes, når man er forholdsvis tæt på vejen Indvirkning på landskabet Omfartsvejens påvirkning af landskabet er beskrevet gennem visualiseringer af vejens forløb indtegnet på fotos taget fra de eksisterende veje i området. 76

77 Figur 20 Visualiseringspunkter for linjeføringsforslag A. Skraveringen viser det areal indenfor undersøgelsesområdet, hvor Vigbuen synligt hæver sig over det omgivende landskab med koter over

78 Figur 21 Nykøbing-Slagelsevej syd for Hønsinge set mod nordøst. Øverste foto viser eksisterende forhold med den nordlige afslutning af Vigbuen mellem Hønsinge og Jyderup Skov. Nederste fotovisualisering viser vejens tilslutning til Nykøbing- Slagelsevej med en rundkørsel syd for Hønsinge. Omfartsvejen passerer den del af Vigbuen der er i niveau med det omgivende terræn. Vejens tilslutning i vest til Nykøbing-Slagelsevej sker i en rundkørsel på marken syd for Hønsinge, hvor det nord-sydgående bakkestrøg rammer niveauet i det omgivende terræn. Rundkørsel og vejen vil optage en stor del af marken syd for Hønsinge, hvorved ankomstforholdene til landsbyen vil virke mindre landlig og relativ stor i forhold til den lille landsby. Rundkørslen vil være markant i det lille landskabsrum mellem skovkanten mod sommerhusområdet og de nord-sydgående bakkestrøg. Vejen vurderes ikke at påvirke de større sammenhængende terrænforhold. 78

79 Der skal tages hensyn til et fortsat indblik til den gamle vindmølle i Hønsinge, hvorfor det anbefales at undlade høj beplantning omkring rundkørslen. Figur 22 Øverste foto viser eksisterende forhold fra Hønsingevej mellem Ll. Egebjerg og Hønsinge set mod vest (fotostandpunkt 2). Nederste fotovisualisering viser hvor omfartsvejen vil krydse Hønsingevej og fortsætte gennem en mindre skovparcel. Påvirkningen af landskabet vil især ske hvor vejen forløber over mindre lavninger med påfyldninger og bredere vejeskråningerne til følge. Landskabet omkring Hønsingevej har en lille skala. Markerne på begge sider af vejen bølger og har mange små bevoksede lavninger. En lille skov med lysninger ligger på vestsiden af Hønsingevej og omkranser en gård. Omfartsvejen krydser Hønsingevej lige inden den lille skov og fortsætter gennem skoven og gennem den største af lysningerne, hvorved de intime skovrum åbnes. Omfartsvejens påvirkning vil være særlig stor for den gård der i dag ligger gemt ved skovens store lysning. 79

80 Da vejen så vidt muligt følger det eksisterende terræn vurderes påvirkningen set fra landskabet at være begrænset. Vejens skråninger over mindre lavninger, hvor der er behov for påfyldning, vil være synlige. Figur 23 Øverste foto viser de eksisterende forhold set fra Ll. Egebjergvej nord for Ll. Egebjerg fra fotostandpunkt 3. Nederste fotovisualisering viser omfartsvejens forløb på tværs af markskellene der stråler ud fra Ll. Egebjerg. Man står med ryggen til det tætte levende hegn langs Ll. Egebjergvej. Ved Ll. Egebjergvej er landskabet middelskala med færre bevoksede lavninger i markerne og større markfelter. Omfartsvejen krydser Ll. Egebjergvej og fortsætter på tværs af markskellene, der stråler ud fra Ll. Egebjerg landsby. Det tætte levende hegn langs Ll. Egebjergvej gennemskæres. 80

81 Omfartsvejen vil bryde strukturen af stjerneudskiftning omkring Ll. Egebjerg, idet den krydser landskabet på tværs af markellene. Påvirkningen vurderes at være mindre betydende, da stjerneudskiftningsmønsteret ikke er særlig markant i området. Figur 24 Øverste foto viser de eksisterende forhold set fra Holbækvej mod Ll. Egebjerg fra fotostandpunkt 4. Nederste fotovisualisering viser hvor omfartsvejen krydser marken på nordsiden af den store bakke, og har et forløb nord om Ll. Egebjerg. Omfartsvejen tilsluttes Holbækvej fra vest i en rundkørsel og krydser marken neden for den store bakkeformation nord for Vig. Tilslutningen sker ved afgravning i en mindre bakke og vil dermed være skjult set fra Holbækvej. Omfartsvejen er placerest neden for den store bakke og vurderes ikke at påvirke de større terrænmæssige sammenhænge i området. 81

82 Omfartsvejen vil være synlig, hvor den krydser en lavning midt på marken vest for Holbækvej med en forholdsvil stor påfyldning/vejskråning til følge. Samlet vurdering Omfartsvejens forløb i linjeføringsforslag A vurderes at påvirke landskabet lokalt ved tilslutningen til Nykøbing-Slagelsevej, hvor rundkørslen vil være markant i det lille landskabsrum mellem sommerhusområdet og bakkestrøget syd for Hønsinge. Vejen vurderes ikke at påvirke den større sammenhængende terrænform i Vigbuen, da den krydser buen, hvor den er i niveau med det omgivende terræn. Lysningen i den lille skov vest for Hønsingevej påvirkes markant. Omfartsvejen vil bryde strukturen af stjerneudskiftning omkring Ll. Egebjerg idet den krydser landskabet på tværs af markskel og veje. Påvirkningen vurderes at være mindre betydende, da stjerneudskiftningsmønsteret ikke er særlig markant i området. Det anbefales at undlade en sammenhængende beplantning langs vejen, således at den nye vej ikke vil dominere i landskabet i forhold til de gamle strukturer. Da vejen så vidt muligt følger det eksisterende terræn vurderes påvirkningen set fra landskabet at være begrænset. Vejens skråninger over mindre lavninger, hvor der er behov for påfyldning, vil være synlige Linjeføringsforslag B Værdifulde landskaber Linjeføringsforslaget er ligesom linjeføringsforslag A beliggende inden for et område, der er udpeget som værdifuldt landskab, og påvirkningen at det værdifulde landskab vurderes at være i samme størrelsesorden som påvirkningerne ved linjeføringsforslag A Geologiske interesseområder Linjeføringsforslaget er ligesom linjeføringsforslag A beliggende inden for et område, der er udpeget som geologisk interesseområde, men den mellemste af Odsherredbuerne (se Figur 25), og vil derfor ikke medføre nogen påvirkning af dette særlige landskabselement Indvirkning på landskabet Linjeføringsforslag B s påvirkning af landskabet er beskrevet gennem visualiseringer af vejens forløb indtegnet på fotos taget fra de eksisterende veje i området. 82

83 Figur 25 Visualiseringspunkter for linjeføringsforslag B. Skraveringen viser den mellemste af Odsherredbuerne Vigbuen, der udgør de mest markante bakker i undersøgelsesområdet. 83

84 Figur 26 Øverste foto viser de eksisterende forhold set fra Ravnsbjergvej mod Vigbuen fra fotostandpunkt 1. Nederste fotovisualisering viser linjeføringsforslag B s vejforløb nedenfor Vigbuen tæt på tilslutningen til Ravnsbjergvej. Landskabet omkring linjeføringsforslag B s vejforløb er i lille skala øst for Ravnsbjerg med et bølget terræn bevoksede lavninger og beplantning omkring husene langs Ravnsbjergvej. Et hus og en gård er trukket tilbage fra vejen, og det linjeføringsforslag B s vejforløb går forholdsvis tæt på de to huse. Linjeføringsforslag B berører ikke den del af Vigbuen, der omfatter Ravnsbjerg og det nord-sydgående bakkestrøg. Det slutter på Ravnsbjergvej neden for Ravnbjerg og vurderes ikke at påvirke terrænformationerne. 84

85 Figur 27 Øverste foto viser de eksisterende forhold set fra Hønsingevej vest for Ll. Egebjerg set mod sydvest fra fotostandpunkt 2. Nederste fotovisualisering viser linjeføringsforslag B s forløb gennem et uforstyrret småskala landskab. Ravnsbjerg stikker op uden beplantning og i horisonten til højre for Ravnsbjerg ses en del af Vejrhøjbuen. Vejen krydser gennem et uforstyrret lille skala landskab mellem Hønsingevej og Ravnsbjergvej. Da vejen så vidt muligt følger det eksisterende terræn vurderes påvirkningen set fra landskabet at være begrænset. Vejens skråninger over mindre lavninger, hvor der er behov for påfyldning, vil være synlige. 85

86 Figur 28 Øverste foto viser de eksisterende forhold set fra Ll. Egebjergvej nord for Ll. Egebjerg mod sydvest fra fotostandpunkt 3. Nederste fotovisualisering viser linjeføringsforslag B s forløb over marken i et bueslag rundt om Ll. Egebjerg. Vejen krydser på tværs af markskellene der stråler ud fra Ll. Egebjerg. Man står med ryggen til det tætte levende hegn langs Ll. Egebjergvej. Ved Ll. Egebjergvej er landskabet middelskala med færre bevoksede lavninger i markerne og større markfelter. Omfartsvejen krydser Ll. Egebjergvej og fortsætter på tværs af markskellene der stråler ud fra Ll. Egebjerg landsby. Det tætte levende hegn langs Ll. Egebjergvej gennemskæres. Omfartsvejen vil bryde strukturen af stjerneudskiftning omkring Ll. Egebjerg, idet den krydser landskabet på tværs af markskellene. Påvirkningen vurderes dog at være mindre betydende, da stjerneudskiftningsmønsteret ikke er særlig markant i området. 86

87 Figur 29 Øverste foto viser de eksisterende forhold set fra Holbækvej mod Ll. Egebjerg fra fotostandpunkt 4. Nederste foto viser hvor omfartsvejen krydser marken på nordsiden af den store bakke. Linjeføringsforslag B sluttes til Holbækvej på samme sted som linjeføringsforslag A med en rundkørsel. Tilslutningen sker ved afgravning i en mindre bakke og vil dermed være skjult set fra Holbækvej. Omfartsvejen er placerest neden for den store bakke og vurderes ikke at påvirke de større terrænmæssige sammenhænge i området. Omfartsvejen vil være synlig hvor den krydser en lavning midt på marken vest for Holbækvej med en forholdsvil stor påfyldning/vejskråning til følge. 87

88 Samlet vurdering Linjeføringsforslag B fører sydøst om det nord-sydgående bakkestrøg og Ravnsbjerg og vurderes ikke at påvirke den større sammenhængende terrænform i Vigbuen. Omfartsvejen vil bryde strukturen af stjerneudskiftning omkring Ll. Egebjerg idet den krydser landskabet på tværs af markskel og veje. Påvirkningen vurderes dog at være mindre betydende, da stjerneudskiftningsmønsteret ikke er særlig markant i området. Det anbefales at undlade en sammenhængende beplantning langs vejen, således at den nye vej ikke vil dominere i landskabet i forhold til de gamle strukturer. Da vejen så vidt muligt følger det eksisterende terræn vurderes påvirkningen set fra landskabet at være begrænset. Vejens skråninger over mindre lavninger, hvor der er behov for påfyldning, vil være synlige. Den samlede vurdering er, at begge vejløsninger ikke har store landskabelige påvirkninger, men da løsning B ikke gennemskærer Odsherred buerne og ikke skaber en strukturmæssig barriere af samme omfang som løsning A, er landskabspåvirkninger trods alt mindre for vejløsning B. Ligeledes vil rundkørslen til rute 225 ved tilslutning til vejløsning A være tydelig i det lille landskabsrum mellem sommerhusområdet og bakkestrøget syd for Hønsinge. 88

89 11 KULTURARV 11.1 Metode De kulturhistoriske interesser og værdier i undersøgelsesområdet er gennemgået og beskrevet. Det drejer sig om kulturspor fra forskellige historiske perioder fra oldtiden og op til nyere tid. Sporene omfatter bl.a. fredede fortidsminder, arkæologiske fund og kulturarvsarealer, kirker, fredninger, beskyttede diger, kulturmiljøer samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende data, herunder: Odsherred Kommuneplan Danmarks Miljøportal Fund og fortidsminder, Kulturstyrelsen Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kulturstyrelsen Besigtigelse af diger 11.2 Eksisterende forhold Fredede fortidsminder Fortidsminder forekommer både synligt og usynligt i det danske landskab. Mange fortidsminder er væsentlige landskabselementer, som er med til at give landskabet karakter. De fredede fortidsminder omfatter bl.a. gravhøje, stendysser, jættestuer, voldsteder, ruiner og sten med helleristninger. Fortidsminderne udgør spor af Danmarks historie og kan være med til at fortælle om vore forfædres liv. Ofte er der i lokalområdet knyttet sagn og fortællinger til dem. For at bevare denne del af den danske kulturarv for vore efterkommere, er fortidsminderne ofte fredet i medfør af Museumslovens 29e. Fredningen betyder, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand. Det vil sige, at alle aktiviteter, der påvirker fortidsmindernes indhold og overflade, ikke er tilladt. Der må heller ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på fortidsminderne eller i en afstand på 2 m fra dem, ligesom der ikke må anvendes metaldetektor. Et flertal af de fredede fortidsminder har ifølge Naturbeskyttelseslovens 18 en 100 m beskyttelseszone, beregnet fra fredningsgrænsen. Inden for denne zone må tilstanden ikke ændres. Det vil sige, at der ikke må opsættes hegn, bortset fra almindeligt landbrugshegn, og der må ikke plantes eller opstilles bygninger, campingvogne eller lignende. Inden for undersøgelsesområdet findes tre fredede fortidsminder, som alle er beliggende i den nordlige del af Jyderup skov (Fund og Fortidsminder). De fredede fortidsminder er listet i Tabel 14 og fremgår desuden af Figur

90 Projektet vurderes ikke at påvirke fredede fortidsminder eller berørerr arealer inde for Naturbeskyttelseslovenss 18. Tabel 14 Fredningsnr. Lokalitet Type Bemærkninger Fredede fortidsminder (Fund og Fortidsmin- der) Ravnsbjerg skov, ca. 80 m nord for Ravns- bjergvej Langhøj, Oldtid 3 m høj, 40 x 65 m bred, ved fod mod sydvest 8 store sten som ligger forstrækning s på delt over en ca. 30 m. På toppen t en lille høj, 0,6 x 10 m med svagt ind sænket top Ravnsbjerg skov, ca. 40 m syd for Ravns- bjergvej Ravnsbjerg skov, ca. 40 m syd for Ravns- bjergvej Gravrøse, Oldtid Gravrøse, Oldtid KUAS, lokaliteten mangler data. KUAS, lokaliteten mangler data. Figur 30 Fredede fortidsminder med fortidsmindebe- skyttelseszone Arkæologiske fundd og kulturarvsarealerr En stor del af kulturarven ligger skjult under jordoverfladen. Det kan være spor af huse, gravpladser,, handelspladser, hellige offermoser, danefæ mv. Disse ar- fund, der er gjort gennem tiderne overalt i Danmark. Registret indeholder kæologiske fund udgør en væsentlig del af den danske kulturhistorie. Kulturstyrelsen registrerer i databasen Fundd og fortidsminder arkæologiske både 90

91 enkeltfund, der er sket ved tilfældighed, og fund gjort i forbindelse med arkæologiske undersøgelser og udgravninger. Herudover foretager Kulturstyrelsen en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte Kulturarvsarealer. Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men der bør tages hensyn til dem, da de har national betydning. Indenfor kulturarvsarealerne er der gjort værdifulde fund, og det er sandsynligt, at der gemmer sig flere. Der findes ingen udpegede kulturarvsarealer i undersøgelsesområdet. Der er inden for undersøgelsesområdet registreret en række arkæologiske fund, der langt overvejende stammer fra stenalder, bronzealder og oldtid. Lokaliteterne er stedfæstede, men ikke fredede Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Omkring næsten alle kirker er der jf. 19 i Naturbeskyttelsesloven fastlagt en kirkebyggelinje på 300 m. Inden for denne linje må der ikke opføres bebyggelse med en højde på mere end 8,5, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. I kommuneplanen for Odsherred Kommune er der udpeget kirkeomgivelser omkring kirker i det åbne. Undersøgelsesområdet omfatter kirkeomgivelserne omkring Vig Kirke. Hverken forslag A eller forslag B påvirker kirkebyggelinjen. Figur 31 Kirkeomgivelser omkring Vig Kirke og udpegede kulturmiljøer i Ll. Egebjerg og Vig Stationsby. 91

92 Fredninger Fredning er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. Tidligere var fredning af et område den vigtigste - og næsten den eneste måde - hvorved man kunne bevare natur- og landskabsværdierne for eftertiden. I dag varetages denne beskyttelse i høj grad af forskellige lovgivninger. Fredningernes formål kan være at beskyttelse af landskab, dyr og planter og deres levesteder, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen eller regulere adgang til at færdes i naturen. Fredningens formål og bestemmelser angiver begrænsningerne i tiltag og aktiviteter, som kan gennemføres inden for fredningen. Der er ingen fredninger inden for undersøgelsesområdet Beskyttede diger Sten- og jorddiger er værdifulde landskabselementer, fordi de fortæller historier gennem århundreder om bl.a. Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, om beskatnings- og ejerforhold. Samtidig er de vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet. Digerne har en generel beskyttelse i medfør af Museumsloven, hvor bestemmelsen i 29a betyder, at digernes tilstand ikke må ændres. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. De sten- og jorddiger, der er omfattet af beskyttelsen i Museumsloven, er menneskeskabte volde opført af sten, jord, tørv, tang eller lignende materialer. De markerer eller har markeret skel og fungerer eller har fungeret som hegning i landskabet (Kulturministeriet, 2006). Diger, som ligger inden for eller afgrænser områder, der er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, samt diger der er indtegnet på KMS s 4 cm-kort (1:25:000) fra før 1992 er omfattet. Museumsloven gælder ikke for diger, der er beliggende i byzone eller sommerhusområder, diger omkring kirkegårde, havediger og kystbeskyttelsesdiger (Kulturministeriet, 2006). Der findes en række beskyttede diger inden for undersøgelsesområdet. Digernes placering fremgår af Figur

93 Figur 32 Krydsning af beskyttede diger Både linjeføringsforslag A og B krydser et dige nord for Lille Egebjerg (nr. 1). Linjeføringsforslag A krydser yderligere et dige ved skovområdet syd for Hønsingevej (nr. 2) samt to diger i det åbne land vest for Ærtemosevej (nr. 3 og 4). Linjeføringsforslag B krydser dige (nr. 1) nord for Ll. Egebjerg stort set samme sted som linjeføringsforslag A samt yderligere et dige (nr. 5) i det åbne land mellem Hønsingevej og Ravnsbjergvej. Digerne nr. 1, 3 og 4 er markante stendiger ca. 1 1,5 m høje med enkelte solitære høje træer. Dige nr. 5 er et sten- og jorddige med store træer og buske. Dige nr. 2 er et lavt og stedvis mindre tydeligt skovdige med spredte store sten. Alle diger er opført omkring år 1800 i tilknytning til den store landboreform med udskiftningen af landsbyjorden, og repræsenterer således markskel, som indgår i et netværk af markante stendiger i området. Diget langs nordsiden af Jyderup Skov er ½-1 m højt. Digerne er beskyttet af Museumslovens 29a, stk. 1, hvilket betyder, at der skal søges dispensation til ændringer i digernes tilstand jf. lovens 29j hos Odsherred Kommune. 93

94 Figur 33 Dige nr. 1 beliggende nord for Lille Egebjerg. Figur 34 Dige nr. 5 beliggende i det åbne land mellem Hønsingevej og Ravnsbjergvej. 94

95 Kulturmiljøer Både byerne og det åbne land rummer kulturhistoriske spor, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne gennem tiderne. Disse spor er vigtige elementer i vores fælles historie. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på den kulturhistoriske fortælleværdi for at kunne beskytte og sikre denne historiske arv. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af bevaringsværdierne, samt udpege beliggenheden af særlig værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, jf. Planlovens 11a, pkt. 14. Odsherred kommune har i Kommuneplan fastlagt retningslinjer for bevaring af de kulturhistoriske værdier. Inden for udpegede kulturarvsarealer må der i henhold til kommuneplanen ikke gennemføres byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg o.l., samt skovrejsning, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen af området og muligheden for fortsatte undersøgelser af de arkæologiske interesser, eller medmindre nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer. Der er udpeget værdifulde kulturmiljøer omkring Vig Stationsby og Lille Egebjerg Landsby (Figur 31). I Vig Stationsby er dele af den tidligere landsby stadig bevaret, fx ligger kirken, kroen og præstegården med stor gammel have tæt samlet. Byen har dog et stærkt præg af stationsby med tidligt specialiseret detailhandel og mange servicefunktioner. I hovedgaden er der mange gode eksempler på karakteristiske stationsbyhuse, flere i to etager, et af dem en købmandsgård, som blev et vigtigt træk i stationsbyernes første år. Mod syd langs den gamle landevej er der mange gode eksempler på villabebyggelse, især fra perioden ca Der er også flere funktionsbygninger fra andelstiden, fx et stort forsamlingshus (opført 1881, udvidet 1907) og et stort andelsmejeri fra 1920 erne. Landsbyen Ll. Egebjerg er en lille landsby med 5-6 gårde tilbage. Der var 8 gårde i Flere af gårdene er gode eksempler på grundmurede gårde fra tiden ca Her er også en del stationsbyagtige småhuse fra ca samt en større tømmerhandel Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger af kulturarven i anlægsfasen vil primært være knyttet til den mekaniske bearbejdning af terrænet, hvor både synlige og skjulte kulturspor kan blive påvirket. Arkæologiske fund Der er langs linjeføringsforslaget gjort en række fund, der tyder på at lignende fund kan påtræffes i forbindelse med anlægsarbejderne. 95

96 I forbindelse med debatfasen har det arkæologisk ansvarlige museum Museum Odsherred vurderet, at det ud fra tidligere registrerede fund må forventes, at der findes flere skjulte fortidsminder. Museum Odsherred anbefaler på baggrund heraf, at der gennemføres arkæologiske forundersøgelser før anlægsarbejderne påbegyndes. Bygherren skal i henhold til Museumsloven (Museumsloven, 2006) afholde udgifterne til eventuelle arkæologiske forundersøgelser og arkæologiske udgravninger i anlægsområdet. Findes der under anlægsarbejderne grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre fortidsminder eller fund, vil arbejdet straks standses i henhold til Museumslovens 29. Fundet skal straks anmeldes til Museum Odsherred Linjeføringsforslag A For så vidt angår fredede fortidsminder, arkæologiske fund, kirke, kirkebeskyttelseslinjer, kirkeomgivelser, kulturmiljøer samt fredede og bevaringsværdige bygninger påvirkes ikke af projektet. Beskyttede diger Linjeføringsforslaget krydser et dige nord for Lille Egebjerg (nr. 1), et dige ved skovområdet syd for Hønsingevej (nr. 2) samt to diger i det åbne land vest for Ærtemosevej (nr. 3 og 4). I anlægsfasen vil digerne blive påvirket, hvor vejanlægget skal passere. Arbejdsarealer, kørselsveje og lignende arealer til brug under anlægsarbejderne vil blive placeret således at indgrebet i de beskyttede diger begrænses mest muligt. Såfremt der nedlægges større dele af digerne i anlægsfasen end der reelt er behov for at give plads til vejanlægget, vil de blive reetableret efter endt anlægsarbejde. Der er således tale om en kortvarig midlertidig påvirkning, som vurderes at være mindre betydende. Kulturmiljøer Kulturmiljøet omkring Lille Egebjerg Landsby og Vig Stationsby påvirkes ikke af anlægsarbejderne, da linjeføringsforslaget ligger i nogen afstand til de udpegede områder Linjeføringsforslag B For så vidt angår fredede fortidsminder, arkæologiske fund, kirke, kirkebeskyttelseslinjer, kirkeomgivelser, kulturmiljøer samt fredede og bevaringsværdige bygninger påvirkes ikke af projektet. Ved opgradering af Ravnsbjergvej vest ligger vejen allerede inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, men projektet medfører ikke påvirkninger der er større end den påvirkning der er i dag. Beskyttede diger Linjeføringen krydser et dige nord for Lille Egebjerg (nr. 1) samt et dige (nr. 5) i det åbne land mellem Hønsingevej og Ravnsbjergvej, jf. fig

97 I anlægsfasen vil digerne blive påvirket, hvor vejanlægget skal passerer. Arbejdsarealer, kørselsveje og lignende arealer til brug under anlægsarbejderne vil blive placeret således at indgrebet i de beskyttede diger begrænses mest muligt. Såfremt der nedlægges større dele af digerne i anlægsfasen end der reelt er behov for at give plads til vejanlægget, vil de blive reetableret efter endt anlægsarbejde. Der er således tale om en kortvarig midlertidig påvirkning, som vurderes at være mindre betydende. Herudover kan diget, der afgrænser Jyderup Skov mod nord, eventuelt blive berørt såfremt der etableres en rundkørsel i T-krydset Ravnsbjergvej/Nykøbing- Slagelsevej, imens resten af diget/skovgærdet langs med Jyderup skov ikke berøres, da vejen ikke udvides (se også afsnit 4.1 og 4.5). Der tages i den videre detailprojekteringsfase endelig stilling til anlæg af en eventuel rundkørsel, men det vurderes at påvirkningen på dette dige er lille og vil ikke have en samlet større betydning for oplevelsen af det Påvirkninger i driftsfasen Påvirkninger af kulturarven i driftsfasen vil primært være knyttet til permanent nedlæggelse af kulturelementer i landskabet Linjeføringsforslag A Fredede fortidsminder Fredede fortidsminder påvirkes ikke af vejanlægget. Linjeføringen krydser ikke fredede fortidsminder eller fortidsmindebeskyttelseslinjer. Kirker, kirkebeskyttelseslinjer og kirkeomgivelser Hverken Vig Kirke eller kirkebyggelinjen omkring kirken påvirkes af omfartsvejen. Linjeføringsforslaget tangerer den nordlige afgrænsning af kirkeomgivelserne, der grænser op til den eksisterende Vig Parkvej. Da omfartsvejen anlægges i terræn vurderes den ikke at forringe den visuelle oplevelse af kirken eller sløre indsigten eller udsynet til/fra kirken. Beskyttede diger Linjeføringsforslaget vil berøre fire diger direkte (se Figur 32). Bredden af vejanlægget forventes at være i størrelsesordenen m, hvilket betyder, at der vil blive fjernet en tilsvarende længde af digerne. De resterende dele af digerne vil blive bevaret. Påvirkningen af digerne vurderes at være mindre betydende, da kun den del af digerne der er nødvendig for etablering af omfartsvejen fjernes, og det resterende dige fortsat vil være intakt, herunder deres forløb og fortælleværdi i landskabet. Anlæg af omfartsvejen vurderes at have meget stor samfundsmæssig interesse og vil være af stor værdi for lokalbefolkningen samt for sommerhusejere og gæster. Odsherred Kommune, der er dispensationsmyndighed i forhold til ændringer i tilstanden af beskyttede diger, har i forbindelse med VVM-screeningen oplyst, at vejprojektet vægtes højt, og at de anser indgrebet i digerne som et særligt tilfæl- 97

98 de, og er derfor indstillet på at give de fornødne dispensationer til anlægsarbejdet. Der skal dog i forbindelse med anlægsarbejderne ske en konkret ansøgning om gennembrud af de respektive diger. I forbindelse med debatfasen har Museum Odsherred oplyst, at gennembrud af digerne med en bredde på op til ca. 20 m ved anlæg af en omfartsvej, ikke vurderes at være af et så stort omfang, at det vil udgøre en umistelig del af kulturarven. Kulturmiljøer Forslag A forløber nordligt omkring Ll. Egebjerg. Påvirkningen af kulturmiljøet i Ll. Egebjerg vurderes at være ubetydelig, da vejanlægget ikke berører det udpegede kulturmiljø direkte og da vejen anlægges i terræn og ikke vil være særlig fremtrædende eller synlig i omgivelserne Linjeføringsforslag B For så vidt angår fredede fortidsminder, arkæologiske fund, kirke, kirkebeskyttelseslinjer, kirkeomgivelser, kulturmiljøer samt fredede og bevaringsværdige bygninger vil påvirkningerne ikke være anderledes end som beskrevet for linjeføringsforslag A. Linjeføringsforslaget vil berøre to diger direkte (se Figur 32). Bredden af vejanlægget forventes at være i størrelsesordenen m, hvilket betyder, at der vil blive fjernet en tilsvarende længde af digerne. De resterende dele af digerne vil blive bevaret. Påvirkningen af digerne vurderes at være mindre betydende, da kun den del af digerne der er nødvendig for etablering af omfartsvejen fjernes, og det resterende dige fortsat vil være intakt, herunder deres forløb og fortælleværdi i landskabet. Samlet vurdering Påvirkninger af kulturarven i anlægsfasen vil primært være knyttet til den mekaniske bearbejdning af terrænet, hvor både synlige og skjulte kulturspor kan blive påvirket. Eventuelle arkæologisk fund vil straks blive anmeldt til Odsherred Museum. Linjeføringsforslag A berører 4 diger mens linjeføringsforslag B kun berører to til måske 3 diger. Digegennembruddene betyder at der fjernes m af længden af digerne. Påvirkningen kræver dispensation. iht. Museumsloven, som meddeles af Odsherred Kommune. Begge linjeføringsforslag bryder markskelsmønster efter stjerneudskiftningen omkring Ll. Egebjerg. Påvirkningen vurderes dog at være mindre betydende, da stjerneudskiftningen ikke er speciel markant i området. Den samlede påvirkning på kulturmiljøet vurderes generelt at være relativ lille, når samtidig betydningen for områdets bedre trafikale afvikling tages i betragtning ved etablering af enten Linjeføringsforslag A eller B. 98

99 12 FRILUFTSLIV 12.1 Metode Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende rekreative interesser og værdier i undersøgelsesområdet. Kortlægningen omfatter udpegede friluftsområder og andre rekreative områder, cykelruter og stier samt idræts- og sportsanlæg. Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende data, herunder: Odsherred Kommuneplan Danmarks Miljøportal 12.2 Eksisterende forhold Friluftsområder og andre rekreative områder Det åbne land med grønne områder og skove samt grønne områder og idrætsanlæg i byerne har stor rekreativ værdi for befolkningen på grund af deres naturindhold og mulighed for friluftsoplevelser og sport. I Odsherred Kommuneplan er udpeget friluftsområder (besøgsområder) i tilknytning til større byer og i de mest attraktive rekreative områder. Besøgsområderne er egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. I besøgsområderne skal landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse uden at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Odsherred Kommune ønsker på sigt at detailplanlægge besøgsområderne ved at udarbejde en ny rekreativ hovedstruktur i samarbejde med nabokommunerne. De fremtidige udpegninger vil blandt andet tage udgangspunkt i en helhedsplan for det åbne land, som vil blive udarbejdet på baggrund af landskabskaraktermetoden. En del af undersøgelsesområdet, mellem Nykøbing-Slagelsevej og Ærtemosevej, udgør det nordligste del af et besøgsområde, som strækker sig ned til Enghave Skov tæt på kommunegrænsen (Figur 35). Besøgsområdet ligger i direkte forlængelse af sommerhusområderne langs kysten. Linjeføringsforslag A krydser besøgsområdet syd for Hønsinge. Linjeføringsforslag B krydser ikke besøgsområdet. 99

100 Figur 35 Rekreative interesser med sommerhusområde, besøgsområde, Cykelrute nr. 7 og Vig Camping. Et af de væsentlige rekreative tiltag i Odsherred Kommune er arbejdet for at etablere Danmarks første GeoPark med udgangspunkt og kerneområde i det geologiske interesseområde omkring Odsherred-buerne. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 10 Landskab og geologi. Der findes ingen større turistanlæg og kolonihaver i undersøgelsesområdet. Syd for Ravnsbjergvej ligger Vig camping med 6 hytter og 125 pladser (Vig Camping). Umiddelbart vest for undersøgelsesområdet ligger et stort sommerhusområde (Hønsinge Lyng mv.) Cykelruter og stier I Odsherred Kommuneplan er der udpeget rekreative stier af regional og national betydning. Ravnsbjergvej (fra Holbækvej i øst til Østre Skovvej i vest) indgår i den regionale cykelrute 7 (Sjællands Odde Rødby) (se Figur 35). Herudover er der en lokal cykelrute langs Hønsingevej. Omfartsvejen anlægges uden cykelfaciliteter langs vejen. Cyklister skal benytte det øvrige vejnet og eksisterende cykelstier. Begge linjeføringsforslag krydser Hønsingevej og Ll. Egebjergvej. Linjeføringsforslag A krydser tillige Ærtemosevej. De tre veje vil i varierende omfang blive lukket for gennemkørende biltrafik (se afsnit 4.1 Projektudformning), men vil alle være passabel for cyklister Idræts- og sportsanlæg Idræts- og sportsanlæg udgør typisk samlingspunkter for en række forskellige fritidsaktiviteter af sportslig karakter. 100

101 Odsherred Kommuneplan fastlægger rammerne for placering af større idræts- og sportsanlæg, som normalt placeres i eller ved de større bycentre. Der er ikke udpeget anlægsområder for friluftsanlæg i undersøgelsesområdet. Nærmeste placering er anlægsområde for hotel/feriecenter/feriehusbebyggelse ved Høve Strand ca. 1,5 km sydvest for undersøgelsesområdet. Vig skole og Odsherredhallerne ligger umiddelbart syd for undersøgelsesområdet i udkanten af Vig. Foruden Odsherred hallerne inkl. svømmehal findes udendørs sportsarealer Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger af de rekreative interesser i anlægsfasen vil primært være knyttet til reduceret adgang/fremkommelighed samt støj og støv fra anlægsarbejderne. Omfang og betydning af disse gener afhænger i væsentlig grad af afstanden fra vejanlægget til de rekreative områder og interesser Linjeføringsforslag A Friluftsområder og andre rekreative områder Adgangen til og brugen af friluftsområdet (besøgsområdet) opretholdes i anlægsfasen. Besøgsområdet omfatter (inden for undersøgelsesområdet) primært privatejede dyrkede landbrugsarealer, hvor der ikke er offentlig adgang. Linjeføringsforslag A krydser besøgsområdet, hvilket ikke vurderes at forringe adgangen til området, som i forvejen ikke er offentligt tilgængeligt på den berørte strækning. Anlægsarbejdet kan give anledning til støv- og støjgener, som kan påvirke de rekreative områder. Omfanget af forringelse af den rekreative værdi afhænger af, om man opholder sig i umiddelbar nærhed og hvilken rekreativ aktivitet man udøver. Den største gene vil sandsynligvis opleves ved støjsvage aktiviteter som gåture eller lignende. Påvirkningerne vurderes generelt at være mindre betydende, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativt begrænset periode og som hovedregel i dagtimerne på hverdage. Eventuelle støvgener far anlægsarbejderne vil blive afhjulpet ved afværgeforanstaltninger som fx sprinkling. Adgangen og brugen af sommerhusområdet vest for Nykøbing-Slagelsevej og Vig Camping vil være uændret i forhold til i dag. Påvirkningerne vurderes samlet at være ubetydelige. Cykelruter og stier Ingen cykelruter og stier påvirkes af anlægsarbejdet, da der ikke sker lukninger eller ændringer af eksisterende forløb i anlægsfasen. Påvirkningerne vurderes dermed at være ubetydelige. Idræts- og sportsanlæg 101

102 Idræts- og sportsanlæg i Vig påvirkes ikke af anlægsarbejdet, da de idrætsmæssige aktiviteter vurderes at kunne fortsætte uændret. Påvirkningerne vurderes dermed at være ubetydelige Linjeføringsforslag B Påvirkningerne af rekreative forhold vurderes ikke at være anderledes end vurderet for linjeføringsforslag A Påvirkninger i driftsfasen Påvirkninger af de rekreative interesser i driftsfasen vil primært være knyttet til reduceret adgang/fremkommelighed i det åbne land Linjeføringsforslag A Friluftsområder og andre rekreative områder Besøgsområdet omfatter (inden for undersøgelsesområdet) primært privatejede dyrkede landbrugsarealer, hvor der ikke er offentlig adgang. Linjeføringsforslag A krydser besøgsområdet, hvilket ikke vurderes at forringe adgangen til området, som i forvejen ikke er offentligt tilgængeligt på den berørte strækning. Cykelruter og stier Som beskrevet i afsnit 4.1 om projektets udformning vil der ikke ske nogen ændringer i eksisterende cykelruter og -stier, og der vil således ikke ske nogen påvirkninger. Forholdene for cyklisterne på en række af de eksisterende veje forbedres ved at en ny omfartsvej betyder færre biler på de eksisterende veje, herunder vejnettet i Vig By og langs Ravnsbjergvej. Samtidig opretholdes passage for cyklister på hhv. Ll. Egebjergvej, Hønsingevej og Ærtemosevej, der elles i forskelligt omfang lukkes for biltrafik. Påvirkningen vurderes samlet at være svagt positiv. Odsherred Kommune har med ønsket om at bevare Ravnsbjergvej åben for bilister, tiltænkt tiltag som kan fredeliggøre og reducere trafikken og farten af biltrafik og dermed tilgodese cyklister og gående. Dette omfatter overvejelser om etablering af 2 minus 1 vej, hastighedsnedsættelse o. lign, men er ikke en del af dette projekt. I linjeføringsforslag A sker der et fald i antallet af biler på Ravnsbjergvej. På Nykøbing-Slagelsevej stiger trafikken på den mellemste og sydlige del i linjeføringsforslag A. Det vurderes på den baggrund, at trafiksikkerheden for cyklister på Ravnsbjergvej ikke vil falde i forhold til 0-alternativet men, at trafiksikkerheden for cyklister bliver forringet på den mellemste og sydlige del af Nykøbing- Slagelsevej. For det øvrige vejnet vurderes det at trafiksikkerheden ikke vil blive væsentligt forringet. 102

103 Idræts- og sportsanlæg Idræts- og sportsanlæg i Vig påvirkes ikke af vejanlægget, da de idrætsmæssige aktiviteter vurderes at kunne fortsætte uændret. Påvirkningerne vurderes dermed at være ubetydelige Linjeføringsforslag B Påvirkningerne af rekreative forhold vurderes ikke at være anderledes end vurderet for linjeføringsforslag A. Cykelruter og stier Odsherred Kommune har med ønsket om at bevare Ravnsbjergvej åben for bilister, tiltænkt tiltag som kan fredeliggøre og reducere trafikken og farten af biltrafik og dermed tilgodese cyklister og gående. Dette omfatter overvejelser om etablering af 2 minus 1 vej, hastighedsnedsættelse o. lign, men er ikke en del af dette projekt. I linjeføringsforslag B sker der en mindre i antallet af biler i forhold til 0- alternativet på den vestlige del af Revnsbjergvej mens antallet af biler falder på Ravnsbjergvejs østlige del. Der er en eksisterende cykelsti på den østligste del af Ravnsbjergvej. Det vurderes på den baggrund, at trafiksikkerheden for cyklister på Ravnsbjergvej vil falde på den mellemste del af Ravnsbjergvej v il falde i forhold til 0-alternativet. Trafiksikkerheden for cykellister på den øvrige del af vejen vurderes at forblive uændret. 103

104 13 PLANTE- OG DYRELIV 13.1 Metode Beskrivelsen af plante- og dyreliv omkring en mulig omfartsvej er baseret på tilgængelige skriftlige kilder og kort, som omfatter: 4-cm kort og ortofoto Danmarks Arealinformation (arealinfo.dk) Danmarks Naturdata (naturdata.dk) Danmarks Artsportal (fugleognatur.dk) Odsherred Kommuneplan Der er desuden gennemført feltundersøgelser af vandhuller og padder i 2010 (Odsherred Kommune, 2010) og supplerende feltundersøgelser af padder, markfirben og flagermus i 2012 (Amphi Consult, 2012). Se bilag 4. Derudover er der gennemført feltundersøgelser i 2007 i forbindelse med udbygningen af hovedvej 21 mellem Tuse og Vig (Amphi Consult, 2007). Resultatet af disse undersøgelser er afrapporteret i særskilte rapporter. Metode og resultater for de enkelte undersøgelser er kortfattet beskrevet under de enkelte afsnit. Feltundersøgelserne blev gennemført inden for de lokaliteter i undersøgelsesområdet, der blev vurderet som egnede levesteder for de arter, der blev undersøgt eller potentielle opholdseller fourageringsområder. Undersøgelserne tager udgangspunkt i forekomster og levesteder omkring eller nær begge linjeføringsforslag Eksisterende forhold Dette afsnit omfatter en gennemgang af de eksisterende forhold i undersøgelsesområdet. Først beskrives forhold, som er omfattet af international lovgivning, og derefter beskrives forhold omfattet af national lovgivning. Desuden gennemgås de eksisterende spredningsforhold for dyr Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som omfatter habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter i henhold til habitatdirektivet (Habitatdirektivet, 1992) og fuglebeskyttelsesdirektivet (Fuglebeskyttelsesdirektivet, 1979). Beskyttelsen af Natura 2000-områderne fremgår af habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007). I henhold til bekendtgørelsen skal det sikres, at der ikke sker væsentlige direkte eller indirekte påvirkninger, som kan skade Natura områderne. Myndighederne må i deres administration ikke gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Nærmeste Natura 2000-område er nr. N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke, der ligger ca. 1,5 km vest for undersøgelsesområdet (Figur 36). Mellem undersøgelsesområdet og Natura 2000-området ligger 104

105 der et relativt stort sommerhusområde. Linjeføringsforslag A krydserr et lille del- i Fuglebæk Å, der igen udmunder i Natura 2000-område vis rørlagt vandløb syd for landsbyen Hønsinge. Vandløbet udmunderr et. Figur 36 Natura 2000-område Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bak- ke ligger ca. 1,5 km vest for undersøgelsesområ- det Bilag IV-arter Plante- og dyrearter,, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, er omfattet af en streng beskyttelse, som er et generelt forbud mod forsætligt at bilag IV- at arter- arterne forstyrres f med skadelig virkning for arten a eller bestanden, samt nes yngle- eller rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges (jf. habitatdi- rektivetss artikel 12). Beskyttelsen af bilagg IV-arterne fremgår af habitatbekendtgørelsen. Vejledningen n til bekendtgørelsen angiver, at der kan anlægges en bred,, økologisk betragtning af yngle-til projekter, som forringer områdets økologiske funktionalitet for de omfattedee arter. og rasteområder. Det betyder, at myndighederne ikke kan give tilladelse I forbindelse med dette projekt er der udført besigtigelserr i området for f at under- er søge forekomsten af en række bilag IV-arter. Resultatet af undersøgelserne beskrevet i nedenstående afsnit om pattedyr,, padder og krybdyr. Pattedyr Der forekommer følgende pattedyrsarter i undersøgelsesområdet: Pindsvin, alm. spidsmus, muldvarp, hare, egern, ræv, vaskebjørn, brud,, ilder, mink,, husmår, grævlingg og rådyr. Desuden er en række arterr af flagermus og smågnavere almindelige i området (Baagøe & Secher Jensen, 2007; Søgaard & Asferg, 2007). Alle 105

106 danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Ingen af de øvrige pattedyrsarter, som forekommer i området, er optaget på bilag IV. Flagermus Der forekommer følgende arter af flagermus i undersøgelsesområdet (Baagøe & Secher Jensen, 2007; Søgaard & Asferg, 2007; Amphi Consult, 2012): Vandflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Langøret flagermus Frynseflagermus Med undtagelse af skimmel- og sydflagermus bruger alle disse arter i større eller mindre grad træer som opholdssteder sommer og/eller vinter (Baagøe & Møller, 2011) (se Tabel 15). Forekomsten af flagermus blev undersøgt i to nætter i juli 2012 under optimale vejrforhold med svag vind og høj temperatur (Figur 37). Natur- og skovområdet med vandhullet sydøst for Hønsinge blev undersøgt intensivt, da det blev vurderet, at den største effekt af vejanlægget ville forekomme der. Der blev lavet en feltgennemgang med håndholdt detektor og desuden opsat stationære autobokse. Figur 37 Registrering af flagermus i undersøgelsesområdet. 106

107 Undersøgelsen blev gennemført i den for flagermusbestandene afgørende periode, hvor hunner og små unger er afhængige af raststeder tæt på gode jagtområder. På grund af det begrænsede tidsrum til undersøgelsen afspejler den ikke flagermusenes skiftende brug af landskabet gennem året. I undersøgelsen blev der registreret dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus samt en enkelt ikke nærmere bestemte arter i Myotis-slægten. Sidstnævnte er mest sandsynligt vandflagermus. Tabel 15 Arter af flagermus i undersøgelsesområdet. Art Rastested Forekomst Vandflagermus Sommerkvarter: Hule træer og en gang imellem under broer. Vinterkvarter: Kældre, kalkgruber, bunkers mv. og i hule træer. Forekommer i området ifølge Dansk Pattedyratlas. Blev ikke registreret i undersøgelsen. Vurderes ikke at forekomme i større Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Langøret flagermus Frynseflagermus Sommerkvarter: Hule træer og bygninger. Vinterkvarter: Bygninger og hule træer. I undersøgelsesområdet raster arten formentligt primært i bygninger på gårde eller i byerne. Sommerkvarter: Hule træer. Vinterkvarter: Hule træer. Linjeføringerne berører ikke tæer og trægrupper, der er egnet som rastested. Sommerkvarter: Bygninger. Vinterkvarter: Bygninger. Sommerkvarter: Bygninger. Vinterkvarter: Bygninger. Sommerkvarter: Hule træer og bygninger. Vinterkvarter: Bygninger, hule træer, kældre, kalkgruber mv. Sommerkvarter: Hule træer og bygninger. Vinterkvarter: Kældre, kalkgruber mv., hule træer og bygninger. antal nær linjeføringerne. Set flere steder Set flere steder. Hyppigt forekommende. Forekommer i området ifølge Dansk Pattedyratlas. Undersøgelsesområdet er i udkanten af artens udbredelsesområde. Blev ikke registreret i undersøgelsen. Forekommer i området ifølge Dansk Pattedyratlas. Blev ikke registreret i undersøgelsen. Forekommer i området ifølge Dansk Pattedyratlas (et enkelt fund i Odsherred og få spredte fund på Sjælland). Blev ikke registreret i undersøgelsen. Svær at registrere med detektor. Undersøgelsesområdet rummer en del påviste og potentielle jagtområder og ledelinjer i form af skovkanter, udyrkede arealer, hegn, markskel og bebyggede områder (Figur 38). Desuden er der registreret et rastested for brunflagermus i Jyderup Skov. Ifølge lodsejeren er der et rastested på en gård øst for Hønsinge (sandsynligvis dværgflagermus). 107

108 Figur 38 Rastesteder, jagtområder og ledelinjer for flagermus i undersøgelsesområdet. Padder Der forekommer følgende arter af padder i undersøgelsesområdet (Amphi Consult, 2012): Spidssnudet frø Stor vandsalamander Lille vandsalamander Butsnudet frø Skrubtudse Spidssnudet frø og stor vandsalamander er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Forekomsten af padder blev undersøgt i 26 vandhuller i juli 2012 (Figur 39). Derudover er der inddraget resultater fra tidligere undersøgelser i 2010 (Odsherred Kommune, 2010) og fra forundersøgelser til udbygningen af hovedvej 21 mellem Tuse og Vig i 2007 (Amphi Consult, 2007). Der er registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander i 13 ud af 26 vandhuller (Figur 39). Dertil kommer to vandhuller, hvor der er registreret brune frøer (enten spidssnudet frø eller butsnudet frø, sidstnævnte er ikke en bilag IVart). De undersøgte vandhuller er nærmere beskrevet i Tabel

109 Figur 39 Registrering af bilag IVpadder i undersøgelsesområdet i 2012 samt ved tidligere undersøgelser (2007 og 2010). Vandhullerne 77 og 78 ligger udenfor undersøgelsesområde. Tabel 16 Registrering af bilag IVpadder i vandhuller. Årstal angiver at arten tidligere er registreret (2007/ 2010) men ikke genfundet i Brune frøer er enten spidssnudet frø eller butsnudet frø. Sidstnævnte er ikke en bilag IV-art. Nr Bilag IV-padder Vandhulsbeskrivelse 1 - Stort vandhul med gedder og andre fisk. Padder kan næppe yngle i selve vandhullet, men måske med lidt held inde i den tilgrænsende rørskov. 2 Spidssnudet frø (2010) Vanskeligt tilgængeligt vandhul ude midt i et stykke rørskov. Formentlig fisk. Undersøgelse ikke mulig i Meget belastet, formentlig af tilstrømmende markdrænvand. Der fodres ænder. Undersøgelse ikke mulig i Stor vandsalamander Temmelig eutrofieret. Stor vandsalamander fandtes i ret ringe antal. Brune frøer kunne ikke registreres på dette tidspunkt. Det er sandsynligt, at spidssnudet frø yngler. 5 Spidssnudet frø Eutrofieret af markdrænvand. Selve vandhullet var stort set utilgængeligt, pga. tagrør på blød bund omkring vandhullet. Forekomst af paddeyngel kunne ikke undersøges. I græsbevoksningen umiddelbart syd for mosen hoppede en del brune frøer. En af disse blev artsbestemt til spidssnudet frø. Mulig ynglelokalitet. 6 - Den fri vandflade er omgivet af udbredt rørskov. Den fri vandflade er meget præget af ænder. Hvis der yngler padder, må de yngle i rørskoven. Det kunne ikke undersøges nærmere på denne årstid. 7 Spidssnudet frø (2007) 8 Spidssnudet frø (2007) Ved besøget var der lav vandstand. Potentielt egnet ynglested for spidssnudet frø, i hvert fald i våde år. Undersøgelse ikke mulig i Ved undersøgelsen i 2007 fandtes mange ægklumper af spidssnudet frø. Ved undersøgelsen i 2007 var dette vandhul næsten nygravet, og spidssnudet frø var allerede indvandret. De nuværende beboere ved vandhullet flyttede ind i 2010 og har siden holdt ænder og gæs i vandhullet. Ikke mulig ynglelokalitet nu. 9 Spidssnudet frø Ved besøget kun lidt vand. Partier med solåben sumpbe- 109

110 (2010) voksning (iris) og partier overskygget af pilekrat var helt tørre. Der er en udløber af vandhullet i skellet mod nord, og her stod der stadig lidt vand. Der blev fundet yngel af brune frøer, som ikke kunne artsbestemmes. I 2010 er der fundet spidssnudet frø på lokaliteten. 9A (brune frøer) Ca. 40 m øst for vandhul 9 ligger et vandhul på ca. 600 m². Vandet er rent, fuldt solbeskinnet, og der er ideelle muligheder for yngel af spidssnudet frø og stor vandsalamander. Sandsynlig ynglelokalitet for spidssnudet frø i Vandhullet må trods mangelen på fund regnes for et af egnens mest velegnede vandhuller for padder. 10 (brune frøer) Lavvandet vandsamling, som på besøgstidspunktet for længst var udtørret. Der blev set en brun frø sp. i græsset, men den kunne ikke fanges og artsbestemmes. Usikkert om lokalitet er omfattet af Mørkt vandhul meget præget af bladnedfald. Ingen paddeyngel kunne findes Dette synes at være en del af et kommunalt kloaksystem; det tjener måske som en slags overløbsbassin indskudt i ledningssystemet. Ingen fund af padder. 13 Spidssnudet frø Fint, gravet, lavvandet vandhul i en græsningsfold, dog noget eutrofieret. Af stor værdi for padder (yngel af butsnudet frø, spidssnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander). Formentlig produceres her store mængder frøyngel, som spreder sig ud i omegnen. Der forekommer en lille smule af den halvsjældne plante spinkel vandaks, hvorfor naturværdien vurderes i top Dybtliggende, totalt overskygget vandhul. På besøgstidspunktet var store antal af butsnudet frø ved at metamorfosere og forlade vandhullet Oprindeligt en tørvegrav, siden fyldt næsten helt op med jord. Der står ikke permanent vand. På besøgstidspunktet kun et par m² vand i en grøft i midten. Der færdes frøer af ukendt art omkring stedet. Det vides ikke om de kan yngle her. Vandhullet er næppe omfattet af Stor vandsalamander, Spidssnudet frø Svært tilgængeligt vandhul midt i en større rørskov. Vandkvalitet nogenlunde, men ikke ideel for stor vandsalamander. Ved tidligere undersøgelse er konstateret spidssnudet frø og stor vandsalamander. Yngel af begge disse arter blev også fundet i Lokaliteten har formentlig egnens største bestand af stor vandsalamander. Ejer ser mange frøer og salamandre ved sin bolig Ret stort, for det meste lavvandet vandhul. Mærkeligt grumset vand. Fremtræder umiddelbart egnet for padder, men ingen padder overhovedet er fundet. 18 Stor vandsalamander (2010) 19 Stor vandsalamander 20 Stor vandsalamander I dette vandhul er vandfladen totalt dækket af krebseklo. Det gør det umuligt at foretage en effektiv eftersøgning af stor vandsalamander. Den er dog fundet ved en tidligere undersøgelse. Vandhul i haveanlæg. Oprenset for ca. 20 år siden, og derefter et renvandet vandhul med rigt dyreliv. Nu meget belastet af bladnedfald. Der er dog stadig lidt yngel af stor vandsalamander. Eventuel yngel af brune frøer kunne ikke konstateres på dette tidspunkt. Dybt vandhul omgivet af høje træer. På grund af mangel på lys ingen sumpvegetation. Ude midt i vandhullet er der lidt mere lys, og her findes bevoksninger af kruset vandaks og butbladet vandaks. Sidstnævnte anses for en rentvandsart. Der er et andehus og ænder. De fjerner en del af vandplanterne, og gør det svært for salamanderyngel at overleve. Der blev dog fundet enkelte larver af stor vandsalamander i en bevoksning af butbladet vandaks. 110

111 21 - Vandhul med blankt vandspejl og stejle bredder, omgivet af en del trævækst. Ingen padder blev fundet her i 2007, og heller ingen i Spidssnudet frø Vandhullet er solbeskinnet, men temmelig eutrofieret, med meget blød slamholdig bund. Måske er det for eutrofieret til at stor vandsalamander kan yngle. Der blev ikke fundet nogen yngel af den eller af brune frøer, men der blev set ubestemte brune frøer på land. Oplysninger fra ejeren tyder på at der yngler en stor bestand af spidssnudet frø. 22A (brune frøer) Stort lavvandet område umiddelbart syd for vandhul 22. Det opstod for ca. 5 år siden, da drænene i området blev lagt om, og har nu så meget sumpvegetation, at det vurderes at være omfattet af 3. Brune frøer blev set i græsset, men kunne ikke fanges og artsbestemmes. Sandsynligt ynglested for spidssnudet frø. 23 Spidssnudet frø Lokaliteten består af to dele. Nordligst ligger et gravet vandhul med en ø. Det har blød slamholdig bund, og et tykt lag andemad. På trods af disse forhold var der en del nyforvandlede brune frøer, som hoppede rundt oven på andemaden. Der var både but- og spidssnudet frø. Fra vandhullet går en p.t. tør rende mod syd, hvor der er endnu en lille vandsamling, som er næsten helt overskygget, dog med lidt sol i den ene ende. Her fandtes talrig yngel af brune frøer, som var nær ved at metamorfosere. Der var helt eller delvis tale om spidssnudet frø Større solåbent vandhul omgivet af rørskov, og i midten med et stort frit vandspejl, til dels bevokset med svømmende vandaks. Ved besigtigelsen foregik gravearbejde lige syd for vandhullet og der var pumpet meget vand ud af vandhullet. Der kunne ikke findes nogen paddeyngel i vandet. Sandsynligt ynglested for stor vandsalamander og spidssnudet frø. En ubestemt frø blev set ved vandhullet. 75 Stor vandsalamander, Spidssnudet frø (2010) Oversvømmet lavning i tidligere fold. Ingen græsning i mange år og tilgroning med stor nælde, dueurt mm. Lavningen udtørrer i normale år for tidligt til at padder kan yngle, men området som helhed er vigtigt rasteområde og biologisk spredningsvej. Undersøgt i Krybdyr Markfirben er det eneste krybdyr i undersøgelsesområderne, som er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse. Forekomsten af markfirben blev eftersøgt ved tre besøg af hver tre timers varighed i august og september 2012 på syv udvalgte lokaliteter i den vestlige del af undersøgelsesområdet, der blev vurderet som egnede levesteder for markfirben (Figur 40). Besøgene blev så vidt muligt lagt på dage med solskin. Som supplement til de direkte observationer af arten blev der eftersøgt ynglehuller i sydvendte skråninger. Det blev udelukkende registreret om markfirben var til stede eller ej. Bestandsstørrelse eller ynglesucces blev ikke vurderet. Markfirben blev fundet på 6 lokaliteter og vurderet sandsynligt forekommende på yderligere en lokalitet (Figur 40). Lokaliteterne er nærmere beskrevet i Tabel 17. Markfirben vurderes at have en udbredt forekomst i denne del af undersøgelsesområdet. Det vurderes, at der er én ret talstærk bestand på lokalitet 2 og derudover et antal mindre bestande. Der er sandsynligvis en vis kontakt mellem bestandene, da de mere eller mindre er forbundet af terræn som giver levemulig- 111

112 hed for markfirben. Markfirben er tidligere fundet langs linjeføringen for motortrafikvejen, lige nord for undersøgelsesområdets nordøstlige hjørne (Amphi Consult, 2007). Figur 40 Undersøgelse og registrering af markfirben i undersøgelsesområdet samt mulige levesteder. Tabel 17 Lokaliteter med registrering af markfirben i undersøgelsesområdet. Placering fremgår af Figur 40 Nr. Lokalitetsbeskrivelse Vurdering af bestandenes situation 1 Gammelt grusgravsområde, der er efterbehandlet. Markfirben er observeret lidt øst for den forladte bygning, dels på en gruppe sten, dels på en nærliggende sydvendt grusskrænt. Det er sandsynligt, at der færdes markfirben i hele det efterbehandlede skræntområde. 2 Randzone med fyrretræsbevoksning mod vest og tætklippet græs mod øst. Imellem bevoksninger er der en bred randzone med diverse græsser, brombær mm. Forekomst af blåmunke indikerer overdrevsvegetation. Dette er områdets bedste lokalitet for markfirben; det skønnes at bestanden er ret stor. Det bedste område er syd for indkørselsvejen til genbrugsstationen, men et enkelt individ er også observeret i nord for indkørselsvejen, hvilket antyder at der forekommer spredning mod nord. 3 Markvej/hjulspor med tør, halvhøj, solbeskinnet vegetation. På det angivne sted er et markfirben set løbe på tværs af vejen. Det skønnes at hele den markerede strækning af markvejen er velegnet til markfirben. Ret nyt, åbent område, opstået efter retablering af tidligere grusgravsaktivitet. Der er anlagt en ny stor vold med en lang og høj sydvendt skrænt. Det skulle være muligt fremover at pleje vegetation her på en sådan måde, at markfirben kan trives. I tilknytning hertil kan anbefales en tilsvarende pleje af voldanlæg omkring genbrugspladsen. Ingen trussel fra tilgroning, da området plejes med plæneklipning, og der ikke er meget opvækst af fyrretræer i randzonen. Gradvis tilgroning kan blive et problem. Der er dog også gode muligheder for ved passende slåning af vegetationen at skabe eller genskabe fin overdrevsvegetation. 112

113 4 Forladt grusgravsområde. Markfirben-huller i sydvendte bare skrænter. Et enkelt individ er set efter kort tids observation. 5 I dette område er der hestefolde, hvor vegetationen visse steder er græsset hårdt og er ganske lav, vekslende med partier med noget højere og tættere vegetation. Dette er ikke optimalt for markfirben, men de vil dog kunne leve her. I det nordøstlige hjørne af området er der anlagt en ridebane, som er gravet ind i skrænten. Derved er opstået en sydvendt grus-skrænt. Her ses et antal markfirben-huller. Efter flere besøg lykkedes det omsider at se et markfirben. Bestanden er formentlig lille. 6 Gammel vindmølle syd for Hønsinge. Ved et kortvarigt besøg lykkedes det straks at se et markfirben i en sydvendt stensætning i kanten af haven om møllen. 7 Sydvendt vejskråning, som er fint soleksponeret og sine steder har velegnet, kort vegetation. Der ses et antal huller, som kan være markfirben-huller. I det østvendte skel et bredt krat af græsser og brombær, hvor der ligger mange store sten. Beboerne i huset ser af og til firben; de ved ikke hvilken art. De har en kat, som er en effektiv jæger, og som givetvis holder bestanden af firben nede på et lavt niveau. Sandsynlig, men ikke sikker, forekomst af markfirben. Gradvis tilgroning kan blive et problem. Der er dog også gode muligheder for ved passende slåning af vegetationen at skabe eller genskabe fin overdrevsvegetation. Katte er et problem; de kan i værste fald udrydde markfirbenet lokalt. Markfirben antages at have en spredt forekomst ind igennem hestefoldene, så en total udryddelse af arten her er måske mindre sandsynlig. Problemet er ikke tilgroning, men snarere for hård græsning, så der bliver for få skjulesteder. Der er syd- og østvendte skrænter omkring møllen. Den sydvendte skrænt plejes for hårdt (tætklippet græs), mens den østvendte skrænt tværtimod gror vildt og er for tilgroet. Her kunne en ændret pleje give markfirbenet bedre vilkår. Fremtidige forhold for afhænger især af, hvordan beboerne vælger at passe deres haver. Katte er måske et problem; de kan i værste fald udrydde markfirbenet lokalt. Insekter Insektundersøgelser udføres kun på direkte berørte lokaliteter, der vurderes at kunne være ynglesteder for bilag IV-insekterne stor kærguldsmed, grøn mosaikguldsmed, lys skivevandkalv og bred vandkalv. Inden for undersøgelsesområdet er der ingen egnede lokaliteter for bilag IV-insekter, der potentielt bliver direkte berørt af vejprojektet. Der er ikke indsamlet feltoplysninger om insekter i området. Fugle Fuglebeskyttelsesdirektivet (Fuglebeskyttelsesdirektivet, 1979) er sammen med habitatdirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder). Der skal udpeges og sikres levesteder for en række arter, som er truede, følsomme overfor ændringer af levesteder, sjældne, særligt opmærksomhedskrævende på anden måde. Disse arter er opført på direktivets Bilag l. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. F49 Sejerø Bugt og Nekselsø, som er en del af Natura 2000-område nr. N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjer- 113

114 gene, Diesebjerg og Bollinge Bakke beliggende ca. 1,5 km vest for undersøgelsesområdet. Dansk Ornitologisk Forenings database - DOF basen (dofbasen.dk) indeholder to lokaliteter nær undersøgelsesområdet: Jyderup Skov (sydvest for området) og Vig (sydøst for området). På disse lokaliteter er der registreret seks arter fra fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I (Tabel 18). Registreringerne omfatter ikke ynglefund. Observationerne, der ligger til grund for data fra DOF basen, er i høj grad gjort af privatpersoner, og data er således ikke standardiserede, men ligger tilfældigt spredt over både tid og sted. Der er således ikke tale om systematiske registreringer, men observationerne kan anvendes til at belyse hvilke fugle, der forekommer i området. Tabel 18 Forekomst af fugle fra Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I nær undersøgelsesområdet jf. DOF basen. Lokalitet Fugleart Oplysninger Rødliste status Jyderup Skov Natravn 1 rastende, maj Jyderup Skov Rød Glente 1 fouragerende dec rastende marts 2009 Jyderup Skov Rødrygget Tornskade 1 ynglende par, Jyderup Skov Sortspætte 5 overnattende, februar Sjælden (R) Vig Trane 5 trækkende mod nord, juli 2007 Sjælden (R) Vig Rørhøg 1 rastende, juli Beskyttede naturområder En række naturområder er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 (Naturbeskyttelsesloven). Disse er: søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2, moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst m², "mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst m², visse udpegede vandløb og alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Disse naturområder er beskyttet mod ændringer i tilstanden, hvilket fx omfatter forbud mod, at der bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal, som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver omfattet af beskyttelsen. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. 114

115 De vejledende registrerede beskyttede naturområder i undersøgelsesområdet fremgår af Figur 41. Derudover forekommer enkelte vandhuller (lokalitet nr. 8, 9A, 10, 11, 17 og 24), som også vurderes at være omfattet t af beskyttelsen. Place- ringen af disse kan ses på Figur 39. I 2011 til 2013 har Naturstyrelsen foretaget et serviceeftersyn af naturbeskyttel- er blevet seslovens 3, som for Odsherredd Kommune har betydet at flere arealer omfattett af beskyttelsen. Inden for projektområdet omfatter det konkret 1 sø og en mose indenfor det viste kortudsnit, men de d berøres ikke af projektet. Figur 41 Beskyttet natur og fred- skov i undersøgelsesom- rådet ved linjeføringerne jf. Danmarks Miljøportal (arealinfo.dk) Fredskov og skovbyggelinje Fredskovspligtige arealer er omfattet af Skovloven (Skovloven) og reserverede til skovdrift. Inddragelse af arealer med fredskovspligt kræver dispensation fra Na- af turstyrelsen. Ved ophævelse af fredskovspligten vurdererr styrelsen omfanget evt. etablering af erstatningsskov. Fredskovspligtige arealer i undersøgelsesom- Skov rådet fremgår af Figur 41. Der er to fredskovsområder i undersøgelsesområdet. Det t ene er Jyderup som er en statsskov på ca. 200 hektar, hvoraff hovedparten er beliggende syd for undersøgelsesområdet. Jyderup Skov består overvejende e af nåletræer, da jord- syd bunden er sandet. Det andet område er ca. 4 hektar privat skov beliggende for Ravnsbjergvej mellem Jyderup Skov og Vig. V Beplantningen er anlagt indenfor de seneste 5-10 år. Der er skovbyggelinje i henhold til Naturbeskyttelseslovens 17 på 300 m for alle offentlige og private skove med et sammenhængende areal på mindstt 20 ha 115

116 (Naturbeskyttelsesloven). Inden for skovbyggelinjen må der ikke opføres byggeri. Formålet med skovbyggelinjer er bl.a. at sikre skovenes værdi som landskabselement og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante og dyreliv. I undersøgelsesområdet er der kun skovbyggelinje omkring Jyderup Skov Eksisterende spredningsforhold for dyr I Odsherred Kommuneplan er der ikke udpeget økologiske forbindelser inden for undersøgelsesområdet. Inden for undersøgelsesområdet er der ikke eksisterende faunapassager. Der findes ikke detaljeret kendskab til de store pattedyrs vandreruter, og om de krydser potentielle linjeføringer bestemte steder. Dyrene vil oftest vandre mellem områder med skov eller anden natur. Inden for undersøgelsesområdet vurderes det derfor, at særligt området i og omkring Jyderup skov samt skov- og naturområdet sydvest for Hønsinge vil være indenfor de større pattedyrs vandreruter. Antallet af trafikdrab i et område kan indikere, om veje krydser særlige vigtige vandringsruter. Ifølge DMU s rapport vedr. Trafikdræbte større dyr i Danmark (Andersen & Madsen, 2007) var der i størrelsesordenen større trafikdræbte dyr (dvs. råvildt, kronvildt, dåvildt, sikavildt, grævling, ræv og andet ) indenfor undersøgelsesområdet i perioden Området ligger ikke indenfor et af de 20 kvadrater (5x5 km 2 ) med flest registrerede trafikdræbte større dyr indsamlet i perioden Beskyttelsesområder i kommuneplanen I Odsherred Kommuneplan er der udpeget naturbeskyttelsesområder. Her kan der kun opføres ny bebyggelse, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at tilsidesætte dem. Naturbeskyttelsesområderne defineres som kerneområder for Odsherreds natur, og er centrale for oplevelsen af kommunens større sammenhængende naturområder. I den sydligste del af undersøgelsesområdet er et der udpeget et beskyttelsesområde omkring Jyderup skov (Figur 42). Der er ikke udpeget økologiske forbindelser eller lavbundsarealer indenfor undersøgelsesområdet. 116

117 Figur 42 Beskyttelsesområder og skovrejsningsområder i undersøgelsesområdet jf. Odsherred Kommuneplan (Odsherred Kommune netkort) Skovrejsning I Odsherred Kommuneplan er der udpeget skovrejsningsområder, hvor det er muligt at rejse offentlig skov. Skovrejsning skal fremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og miljøbeskyttelse. Skovrejsning er uønsket i områder, hvor det er uforeneligt med andre planlægningsmæssige hensyn som fx landskab- og naturbeskyttelse. Størstedelen af undersøgelsesområdet er udpeget som muligt skovrejsningsområde (neutralområde) (Figur 42). Det betyder, at skovrejsning hverken er ønsket eller uønsket. Mindre delområder hhv. i den vestlige del og syd for Lille Egebjerg er udpeget som områder med uønsket skovrejsning. Den nordlige linjeføring krydser udpegningen til uønsket skovrejsning på en ca. 400 m lang strækning omkring Ærtemosevej (Odsherred Kommune, 2009) Påvirkninger i anlægsfasen Der inddrages areal midlertidigt til fx køreveje og arbejdsområder i anlægsfasen. De midlertidige arealer skal så vidt muligt lægges uden for beskyttede arealer. Linjeføringsforslag A ligger nord for et vandhul (vandhul nr. 13), som er ynglested for spidssnudet frø. Eventuelle påvirkninger af vandhullet i anlægsperioden modvirkes ved etablering af afskærmning, som beskytter vandhullet mod erosion af brinker og spild af materialer. Der vil ikke blive udledt vejvand til vandhullet hverken i anlægs- eller driftsfasen. 117

118 Anlæggelse af en rundkørsel på Ravnbjergvej/rute 225 i forslag B kan medfører inddragelse af et mindre stykke fredsskov, jf. afsnit 4.5. Nærmeste fredskovsareal er beliggende syd og nord for Ravnsbjergvej Påvirkninger i driftsfasen Natura 2000-områder og beskyttede arter Nærmeste Natura 2000-område er nr. N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (se Figur 36). Der er foretaget en foreløbig konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1, der belyser om projektet vedr. anlæg af Hønsinge Omfartsvej i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura område nr. 154 væsentligt. Denne vurdering kaldes en foreløbig konsekvensvurdering (se nærmere beskrivelse i afsnit 13 om plante- og dyreliv). Den foreløbige konsekvensvurdering viser, at projektet vurderes ikke at påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Linjeføringsforslag A ligger ca. 1,7 km fra nærmeste Natura 2000-område, mens linjeføringsforslag B ligger ca. 2,3 km fra nærmeste Natura 2000-område. Mellem linjeføringsforslagene og Natura 2000-området ligger der et relativt stort sommerhusområde. Linjeføringsforslag A krydser et lille delvis rørlagt vandløb syd for Hønsinge. Vandløbet udmunder i Fuglebæk Å, der igen udmunder i Natura 2000-området. I Linjeføringsforslag A vil der blive udledt vejvand fra de midterste m af vejen til vandløbet. På denne strækning opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet ledes til et regnvandsbassin, beliggende i vejens dybdepunkt. Herfra afledes vandet til et unavngivent vandløb, der har afløb til Fuglebæks Å, som udleder til slutrecipienten Sejerø Bugt. Udledt vandmængde er beregnet til ca m 3 på år. Både grøfte/trugsystem og regnvandsbassin vil fungere som sedimentationsbassiner, der vil tilbageholde sediment, tungmetaller og lign. Regnvandsbassinet udføres med dykket udløb der bevirker, at bassinet tillige har funktion som en olieudskiller. Overfladevandet der afledes fra regnvandsbassinet vurderes således at være relativt rent. Det vurderes på baggrund heraf, at den videre afledning af overfladevandet ikke vil påvirke recipienten væsentligt. Der vurderes således heller ikke at ske en væsentlig påvirkning af det udpegede Natura 2000-område i Sejerø Bugt. Da projektet for begge linjeføringsforslag vurderes ikke at påvirke Natura området væsentligt, er der ikke behov for at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2. Projektet kan påvirke levesteder for flagermus, spidssnudet frø og markfirben som beskrevet herunder. Projektet med de angivne afværgeforanstaltninger vurderes ikke at forringe områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arter eller forringe levesteder for fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. 118

119 Ud over de ovenfor nævnte arter, vil projektet ikke påvirke levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV eller fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I Barrierevirkning Påvirkningerne fra begge linjeføringsforslag vil være inddragelse af naturareal samt barrierevirkning for spredning af dyr. Der inddrages naturareal permanent til vejanlægget. Reduktion af naturarealer kan medføre et tab af biologisk variation og sammenhæng. Når arealet mindskes vil risikoen for genetisk isolation og randpåvirkning blive større, hvilket kan mindske naturkvaliteten. Effekten kan modvirkes ved at etablere erstatningsbiotoper. En ny vej udgør en barriere for spredning af dyr i området. Barriereeffekten består i at dyrene kan afholde sig fra at krydse vejen eller blive trafikdræbt, når de forsøger. Det kan betyde, at bestande isoleres og den genetiske variation reduceres, hvilket mindsker bestandenes mulighed for at overleve. Barriereeffekten afhænger også af trafikmængden på vejen. Særligt på de steder, hvor vejen krydser spredningskorridorer og andre naturområder uden faunapassage vil der være en barriereeffekt. Effekten kan modvirkes ved at etablere faunapassager Linjeføringsforslag A Flagermus Linjeføringen går gennem et mindre privat skovområde sydøst for Hønsinge (st , jf. bilag 1). Skoven og det tilstødende vandhul (st. 0.60) fungerer som jagtområde for flagermus og skovkanterne er potentielle ledelinjer. Der vurderes ikke at være yngle- eller rastesteder for flagermus i området. Vejanlægget vil skabe et brud på ledelinjer for flagermus. Aller arter af flagermus følger i større eller mindre grad ledelinjer i landskabet i form af lineære elementer som fx levende hegn, skovveje, skovkanter, diger og grøfter. Strukturerne hjælper flagermusene med at orientere sig under transport. Når der opstår et brud på en ledelinje kan det afholde flagermus fra at benytte den. Linjeføringsforslag A vil skabe et brud i størrelsesordenen m og vejen vil være hævet ca. 3-4 m over terræn på strækningen gennem skovområdet, hvilket vil udgøre en barriere for flagermus langs de eksisterede ledelinjer. Lyspåvirkningen fra biler vil være begrænset, da trafikken vil være spredt. Påvirkningen af barriereeffekten fra vejanlægget vurderes at være væsentlig, da der er tale om bilag IV arter, og det vil derfor nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger, se afsnit Barriereeffekten modvirkes ved at etablere en ca. 4 m bred faunapassage over vandløbet i skovområdets vestlige udkant umiddelbart nord for vandhullet (st. 0.06) (Figur 43). Passagen placeres på et sted, hvor der er ledelinje i form af skovkanten og grøften, og hvor dyrene kan passere i niveau med terrænet, eftersom vejen er hævet på en dæmning. Adskillige under- 119

120 søgelser har vist at flagermus gerne benytter underføringer. Mange undersøgelser tyder desuden på at vandflagermus helst bruger underføringer, hvor der løber et vandløb igennem. Det er vigtigt at beplantningen omkring passagen tilpasses, således at flagermusene ledes under vejen frem for over. Derfor skal bør den nærmeste bevoksning være i niveau med eller lavere end dæmningen (Baagøe & Møller, 2011). Tabel 19 Flyvemåde og strukturtilknytning hos arter af flagermus, som forekommer i undersøgelsesområdet (Baagøe & Møller, 2011). Flagermusart Vandflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Flyvemåde og strukturtilknytning Moderat langsom og manøvredygtig flugt frit eller nær (men ikke inde i) vegetation. Tilbringer omkring 95 % af sin jagttid helt lavt over vandoverfladen på søer og vandløb, hvor den gafler insekter i eller lige over vandfladen. Over land flyver den overvejende langs lineære landskabselementer (helst i forbindelse med vand) i lav højde (ca. 1-5m). Over åbne arealer flyver arten jordnært. Meget hurtig og manøvredygtig. Flyver gerne tæt på vegetation (men sjældent inde i vegetationen) og langs lineære landskabselementer. Her flyves der i alle højder fra lavt til trækronehøjde. Flyver også i det frie luftrum, hvor den typisk flyver i lav til mellemhøjde. Meget hurtig. Flyver oftest højt, men af og til også i mellemhøjde (5-20 m). Flyver normalt ikke langs strukturer, men kan muligvis orientere sig efter dem når de flyver i det frie rum. Flugt og jagt mest i det fri eller nær vegetationen (sjældent helt tæt på den eller inde i den), oftest i middelhøjde. Følger gerne lineære strukturer, men er ikke stærkt afhængig af dem. Flugt og jagt mest i det fri rum langt fra vegetationen, højt eller mellemhøjt (oftest over 20 m). Flyver normalt ikke langs strukturer, men kan orientere sig efter dem når de flyver i det frie rum. Utroligt manøvredygtig, kan stå stille i luften på kolibrimanér (svirreflugt), jager som regel helt tæt ved buske og træer og ofte helt inde i vegetationen eller tæt langs mure og tagflader. Tager flyvende insekter, men er også specialist i at tage insekter der sidder på blade, grene, stammer og mure ( gleaning ). Flyver helst tæt langs lineære landskabselementer i lav til mellem højde (ca m), sjældent over større, åbne områder og da helt lavt. Langsom og manøvredygtig flugt oftest i lav højde, sjældent højere end 5m fra jorden. Byttet fanges dels i luften, ofte tæt på vegetationen, men arten tager også insekter der sider på grene, blade, stammer mv. ( gleaning ). Flyver helst lavt i transportflugt langs lineære landskabsstrukturer; over åbne arealer flyver arten jordnært. Skimmelflagermus Langøret flagermus Frynseflagermus Linjeføringen A vurderes derfor ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus. Padder Linjeføringen går gennem et beskyttet 3 engområde (st , jf. bilag 1), hvor der ligger en lavning (ca. 150 m syd for linjeføringen), som i normale år udtørrer for tidligt til at padder kan yngle. Engen vurderes dog alligevel at have stor betydning som rastested og spredningskorridor for spidssnudet frø og stor vandsalamander (Odsherred Kommune, Grontmij Carl Bro, 2010). Vejanlægget vil udgøre en barriere for spredning af padder gennem engområdet. Påvirkningen vurderes at være omfattende, da der er tale om bilag IV arter, og det er derfor nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger, se afsnit Barriereeffekten modvirkes ved etablering af en underføring for padder (Figur 43) og 2 vandhuller. 120

121 Krybdyr Linjeføringen går gennem et område med hestefolde sydvest for Hønsinge (st , jf. bilag 1). Området er muligt levested for markfirben, om end forholdene ikke er optimale. Der er registreringer af markfirben 150 m hhv. sydvest og nordøst for linjeføringen (lokalitet nr. 5 og 6). Arten formodes at sprede sig i området på tværs af linjeføringen. Der er desuden registreret markfirben på en isoleret lokalitet nord for linjeføringen og nord for Hønsingevej (lokalitet nr. 7). Vejanlæggets barriereeffekt vurderes at være mindre, eftersom leveforholdene i området nord for linjeføringsforslag A ikke er optimale for markfirben. Den primære udbredelse af områdets bestande vurderes at være syd for linjeføringen, hvor der er gode levesteder og en relativt stor bestand. Beskyttede naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Linjeføringen går gennem et beskyttet engområde beliggende syd for Hønsingevej (st , jf. bilag 1). Engen afgræsses ikke og er under tilgroning med høje urter, primært stor nælde. Engen vurderes at have stor betydning som rastested og spredningskorridor for spidssnudet frø og stor vandsalamander, og der etableres en faunapassage, som tidligere beskrevet i afsnit om beskyttede arter. Vejanlægget vil inddrage ca m 2 beskyttet eng. Dette kompenseres ved etablering af erstatningsnatur i overensstemmelse med kommunens krav formentligt det dobbelte areal. Forslag til placering af erstatningsnatur er nærmere beskrevet i afsnit om afværgeforanstaltninger og fremgår af Figur 43. Linjeføringen ligger desuden umiddelbart nord for et andet beskyttet engområde st. 0.60). Det vurderes at vejanlægget ikke vil inddrage areal fra dette område. Etablering af Hønsinge omfartsvej vurderes ikke i sig selv at øge trafikmængden og dermed mængden af atmosfærisk kvælstofdeposition. Trafikken vil dog blive fordelt anderledes i området. Der er ingen næringsfattige, og dermed næringsfølsomme, naturtyper nær linjeføringen. Projektet med de angivne afværgeforanstaltninger vurderes ikke at påvirke beskyttede naturområder væsentligt. Fredskov og skovbyggelinje Selve vejprojektet vurderes ikke at påvirke fredskovsarealer. Nærmeste fredskovsareal er beliggende ca. 700 m fra linjeføringen syd for Ravnsbjergvej Linjeføringsforslag B Flagermus Den nye linjeføring berører ikke jagtområder og rastesteder for flagermus. Linjeføringen fortsætter i Ravnsbjergvej langs kanten af Jyderup Skov. Etablering af vejen som i linjeføringsforslag B vil ikke ændre væsentligt på trafikmængden i 121

122 den vestlige del af Ravnsbjergvej. Vejanlægget vurderes derfor ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus. Padder Linjeføringen krydser den sydligste udkant af et beskyttet engområde beliggende syd for Hønsingevej, hvor der ligger en lavning (vandhul nr. 75), som i normale år udtørrer for tidligt til at padder kan yngle. Engen vurderes dog at have stor betydning som rastested og spredningskorridor for spidssnudet frø og stor vandsalamander (Odsherred Kommune, Grontmij Carl Bro, 2010). Vejanlægget vil udgøre en barriere for spredning af padder gennem engområdet. Påvirkningen vurderes at være væsentlig, da der er tale om en bilag IV art, og det er derfor nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger, se afsnit Barriereeffekten modvirkes ved etablering af en underføring for padder (Figur 43) og 2 vandhuller. Placering af erstatningsvandhuller fastlægges først i den videre detailprojekteringsfase. Fugle Fuglearterne rød glente, natravn og sortspætte forekommer i Jyderup Skov ved linjeføringen. Ingen af arterne er registreret som ynglende. Der er registreret et ynglende par af rødrygget tornskade i Der vil ikke blive inddraget skovareal og trafikmængden vil ikke blive ændret væsentligt. Vejanlægget vurderes derfor ikke at påvirke de nævnte fuglearter væsentligt. Beskyttede naturområder Linjeføringen krydser den sydligste udkant af et beskyttet engområde beliggende syd for Hønsingevej (st. 1.25). Engen afgræsses ikke og er under tilgroning med høje urter, primært stor nælde. Vejanlægget vil inddrage ca. 600 m 2 beskyttet eng. Dette kompenseres ved etablering af erstatningsnatur i overensstemmelse med kommunens krav formentligt det dobbelte areal. Forslag til område til erstatningsnatur er nærmere beskrevet i afsnit om afværgeforanstaltninger og fremgår af Figur 43. Etablering af Hønsinge omfartsvej vurderes ikke i sig selv at øge trafikmængden og dermed mængden af atmosfærisk kvælstofdeposition. Trafikken vil dog blive fordelt anderledes i området. Der er ingen næringsfattige, og dermed næringsfølsomme, naturtyper nær linjeføringen. Fredskov Selve anlæggelsen af linjeføringsforslag B vurderes ikke at påvirke fredskovsarealer, ud over anlæggelse af rundkørslen på Ravnbjergvej/rute 225 kan medføre inddragelse af et mindre stykke fredsskov, jf. afsnit Nærmeste fredskovsareal er beliggende syd og nord for Ravnsbjergvej. Fredskovspligtige arealer er omfattet af Skovloven og reserveret til skovdrift. Inddragelse af arealer med fredskovspligt kræver dispensation fra Naturstyrel- 122

123 sen. Ved ophævelse af fredskovspligten vurderer styrelsen omfanget af etablering af erstatningsskov. Erstatningsskoven skal som udgangspunkt være mindst 110 % og højst 200 % af det areal, den skal erstatte. Etableres den nævnte rundkørsel vil den desuden ligge inden for skovbyggelinjen for Jyderup Skov. Der skal i givet fald søges dispensation hos Odsherred Kommune Afværgeforanstaltninger Generelt anlægges køreveje, arbejdsarealer, oplagspladser mv. så vidt muligt uden for beskyttede naturområder Linjeføringsforslag A Vejanlæggets barriereeffekt for flagermus og padder afværges ved at etablere to faunapassager. Ved vurdering af faunapassagernes størrelse og udformning tages der udgangspunkt i Vejdirektoratets Vejledning om fauna- og menneskepassager (Vejdirektoratet, 2011). Placeringen af faunapassagerne fremgår af Figur 43. Den vestlige faunapassage (st. 0.60) er en underføring af vandløbet sydøst for Hønsinge, som kan anvendes af flagermus. Passagen bliver ca. 4 m bred med 1,5 m banketter på hver side af vandløbet. Den østlige faunapassage (st. 1.00) er en paddetunnel i det beskyttede engområde sydvest for Hønsinge. Paddepassagen anlægges i niveau med det omgivende terræn og således, at der ikke står vand i det. Da længden af røret ligger i intervallet m er mindstekravene til rørets diameter 1,2 m, eller firkantet rør minimum 0,6 m høj og 1 m bred i henhold til Vejdirektoratets Vejledning om fauna- og menneskepassager (Vejdirektoratet, 2011). Paddepassagen suppleres med paddehegn 50 m på hver siden af passagen på hver side af vejen. For at øge passagens funktion etableres 2 vandhuller i nærheden af passagen. Vejanlæggets inddragelse af beskyttet natur kompenseres ved at etablere erstatningsnatur. Erstatningsnatur etableres på et areal, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og hvor de naturgivne forhold er egnede, dvs. et lavbundsareal eller tidl. lavbundsareal til udvikling af fersk eng. Området bør være beliggende i sammenhæng med andre naturområder for at fungere som spredningskorridor for padder. Forslag til område til erstatningsnatur fremgår af Figur 43. Arealet der foreslås udlagt til erstatningsnatur opfylder disse krav, da det både er tidligere eng og lavbundsareal. Eventuelle påvirkninger af vandhullet (vandhul nr. 13) syd for linjeføringen i anlægsperioden modvirkes ved etablering af afskærmning, som beskytter vandhullet mod erosion af brinker og spild af materialer. I Tabel 20 opsummeres afværgeforanstaltninger for linjeføringsforslag A. 123

124 Figur 43 Placering af faunapassager og anbefalede områder til erstatningsbiotoper for 3-beskyttet natur. Tabel 20 Forslag til afværgeforanstaltninger for påvirkningen af plante- og dyreliv fra linjeføringsforslag A (se Figur 43 fra vest mod øst). Afværgeforanstaltning Erstatningseng på ca. 2 x m 2 Faunapassage. Underføring af vandløb. Passagen ca. 4 m bred med 1,5 m banketter på hver side af vandløbet. Evt. afskærmning af vandhul nr. 13 mod erosion og spild i anlægsfasen Paddepassage. Rør med minimum diameter 1,2 m samt 200 m paddehegn og 2 vandhuller Funktion Kompensation for inddragelse af beskyttet eng Spredningskorridor for flagermus og padder Beskyttelse af ynglested for spidssnudet frø Spredningskorridor for padder Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes den økologisk funktionalitet opretholdt for bilag IV-arterne Linjeføringsforslag B Vejanlæggets barriereeffekt for padder afværges ved etablering af en paddepassage st. 1,25 svarende til linjeføringsforslag A med paddehegn og 2 vandhuller. Vejanlæggets inddragelse af beskyttet natur kompenseres ved at etablere erstatningsnatur. Erstatningsnatur etableres på et areal, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og hvor de naturgivne forhold er egnede til udvikling af fersk eng, dvs. et lavbundsareal eller tidl. lavbundsareal. Området bør være beliggende i sammenhæng med andre naturområder for at fungere som spredningskorridor for padder. Forslag til område til erstatningsnatur fremgår af Figur 124

125 43. Arealet der foreslås udlagt til erstatningsnatur opfylde disse krav, da det både er tidligere eng og lavbundsareal. I Tabel 21 opsummeres afværgeforanstaltninger for linjeføringsforslag B. Tabel 21 Forslag til afværgeforanstaltninger for påvirkning af natur fra linjeføringsforslag B (se Figur 43). Afværgeforanstaltning Paddepassage. Rør med minimum diameter 1,2 m samt 200 m paddehegn og 2 vandhuller Erstatningseng for ca. 600 m 2 Funktion Spredningskorridor for padder Kompensation for inddragelse af beskyttet eng Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes den økologisk funktionalitet opretholdt for bilag IV-arterne Sammenfatning af A og B Det vurderes overordnet, at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af plante- og dyreliv ved etablering af vejanlæg i hverken linjeføringsforslag A eller B ligesom det vurderes at den økologiske funktionalitet kan blive opretholdt, hvis de foreslåede afværgeforanstaltninger gennemføres. Linjeføringsforslag B påvirker plante- og dyreliv mindre end linjeføringsforslag A og derfor er der færre afværgeforanstaltninger. 125

126 14 OVERFLADEVAND 14.1 Metode Vandløb og overfladevand i undersøgelsesområdet er beskrevet på grundlag af offentligt tilgængelige data fra: - Odsherred Kommuneplan Danmarks Arealinformation - Regionplan Vestsjællands Amt - Vandplan Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 I Regionplan for Vestsjællands Amt er der retningslinjer for vandløb, søer, kystvande, grundvand og vandindvinding. Regionplanernes målsætning gælder indtil vandplanerne er vedtaget og bortfalder når de statslige vandplaner træder i kraft. Statens Vandplaner er i offentlig høring frem til 23. december Når Vandplanerne ikke er endeligt vedtaget betyder det at målene for vandforekomster i de tidligere regionplaner, som bliver afløst af miljømålene i vandplanerne, er gældende. Det betyder at faktiske oplysninger i vandplanerne kan anvendes men målsætningerne kan kun anvendes som retlig reference eller vurderingsgrundlag i en VVM-vurdering (Naturstyrelsen 2012). Når de statslige vandplaner er endeligt vedtaget, er det kommunernes ansvar at sikre at målsætningerne for vandløbene opfyldes i medfør af vandhandleplanerne. Da vedtagelse af kommuneplantillæg for dette projekt med tilhørende VVMredegørelse kan blive sammenfaldende med den endelige vedtagelse af Statens vandplaner, er der også redegjort for projektet ift. Vandplan , Kalundborg, Hovedvandopland Eksisterende forhold Vandløb Der er kun en enkelt strækning med åbent vandløb i undersøgelsesområdet (Figur 44). Det drejer sig om et tilløb til Fuglebæks Å, som er rørlagt ca m opstrøms Fuglebæks Å og åbent ca m m opstrøms Fuglebæks Å. Derud over er der kendskab til mindre rørlagte strækninger ved Ærtemosevej, Bolbjergvej og vest for Vig. Alle vandløb i undersøgelsesområdet er private vandløb, mens Fuglebæks Å er et offentligt vandløb. 126

127 Figur 44 Åbne og rørlagte vandløb i undersøgelsesområdet. Linjeføringsforslag A krydser tilløbet til Fuglebæks Å på det sted, hvor vandløbet overgår fra rørlagt til åbent. Linjeføringsforslag B berører ikke vandløbet. Ingen øvrige kendte rørlagte eller åbne vandløbsstrækninger berøres. Fuglebæks Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på hele strækningen fra Nørre Asmindrup til Sejerøbugten. Sejerøbugten er slutrecipient og udpeget som Natura 2000-område. Det betyder, at vandløbets tilstand ikke må ændres. Stort set hele undersøgelsesområdet ligger inden for hovedvandopland 2.1, Kalundborg. Kun en lille del, umiddelbart vest for Vig By, ligger inden for hovedvandopland 2.2, Isefjord og Roskilde Fjord. Der er tidligere fremsat en vandplan for hovedvandopland 2.1 (Miljøministeriet 2011), hvor den økologiske tilstand og målsætning for Fuglebæks Å er beskrevet. Den økologiske tilstand fastsættes på baggrund af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), som er en metode til kvalitetsbestemmelse af vandløbene ud fra forekomsten af smådyr. Vandløbet tildeles en faunaklasse på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er den dårligste. Fuglebæks Å har god økologisk tilstand (DVFI faunaklasse 4) på den strækning, hvor tilløbet udmunder i Fuglebæks Å. Længere opstrøms er den økologiske tilstand moderat (DVFI faunaklasse 3). Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand, hvilket svarer til en DVFI faunaklasse 4, for vandløb, der, som Fuglebæks Å, har blødbundsforhold. Indtil en ny vandplan er godkendt, kan målsætningen fra vandplanen dog ikke anvendes som vurderingsgrundlag. I stedet gælder målsætningen fra Regionplan for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt 2005). I Regionplanen 127

128 tildeles vandløbene enten en skærpet målsætning (A), basismålsætning (B) eller en lempet målsætning (C). Fuglebæks Å er målsat som B3 Karpefiskevand, hvilket betyder at vandløbet skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk. Målsætning for DVFI er faunaklasse 4. Vejvandet vil blive afledt til eksisterende regnvandssystem i Vig og herfra videre Sidinge Fjords Nordkanal, som udleder til slutrecipienten Isefjord (Trundholm Kommune 2004). I Regionplan er Sidinge Fjords Nordkanal målsat til kategori C, vandløb, der alene skal tjene til afledning af vand, og som derfor kræver en effektiv vedligeholdelse. Vandløbet er desuden recipient for udledning fra Vig Renseanlæg. Målsætning for DVFI er faunaklasse 4. I Vandplan er kun de nedstrøms 3 km af Sidinge Fjords Nordkanal målsat til godt økologisk potentiale og faunaklasse 4, mens den opstrøms del ved Vig (ca. 3 km) ikke er målsat Forureningsstoffer i vejvand Vejvand indeholder en række forurenende stoffer, der kan påvirke tilstanden i vandløb og søer. Sammensætning og indhold af forureningsstoffer er meget variabelt. De væsentligste komponenter i vejvand er: - Suspenderet stof - Næringsstofferne kvælstof og fosfor - Organisk stof - Tungmetaller - PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer - Evt. pesticider - Vejsalt Indholdet af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i afstrømningsvand fra vejoverflader varierer meget, både mellem forskellige lokaliteter, men også mellem forskellige regn hændelser på samme lokalitet. Suspenderet stof er vejvandets partikelindhold inklusiv alle de stoffer, der er bundet til partiklerne. Det er primært mineralske og organiske jordpartikler, men også andre partikler som fx metal eller partikler fra dæk. Særligt i anlægsfasen kan der være risiko for erodering af blottede jordflader og tilførsel af organisk stof til vandløbene, som kan forringe iltforholdene eller de fysiske forhold. Næringsstoffer stammer fra udstødningsgasser og kan forringe naturtilstanden. Næringsstofferne har generelt mindre betydning i vandløbene, men kan forårsage algevækst i de søer og kystvande, som vandløbene udleder til. Set i forhold til næringsstofbelastningen fra landbrugsarealer er vejvandets bidrag dog generelt begrænset. Tungmetaller er primært cadmium, chrom, kobber, nikkel, zink og bly, som indgår i bl.a. bremsebelægninger og asfaltbelægning. I høje koncentrationer kan 128

129 tungmetaller være akut giftige for de fleste vandlevende organismer. Desuden er de generelt bundet til mindre partikler, som aflejres og akkumuleres på steder med ringe vandstrøm og kan være til skade for bundlevende organismer. PAH stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer og bindes især til organiske partikler, som er letopløselige i vand. Derfor er de især bundet i sedimenter, hvor de nedbrydes langsomt og er giftige for vandlevende organismer. MTBE stammer fra benzin og er mistænkt for at være kræftfremkaldende, hvilket kan indikere økotoksiske effekter. Stoffet er vandopløseligt og langsomt nedbrydeligt. Pesticider kan tilføres vejvandet ved sprøjtning af nærliggende arealer. Vejdirektoratet anvender ikke pesticider. Vejsalt stammer fra glatførebekæmpelse af vejene. Koncentrationen af salt forventes at være under 2 promille og i vinterhalvåret, hvor afstrømningen er stor, vil fortyndingen ved udledning til vandløb være endnu større. Der transporteres kemikalier, oliestoffer og andre forurenende stoffer på vejene og spild eller uheld kan således give anledning til afledning af store mængder forurenende stoffer med vejvandet. I henhold til 27 i Miljøbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at tilføre vandløb og søer stoffer, der kan forurene vandet Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger af overfladevand i anlægsfasen vil primært være knyttet til den fysiske påvirkning af tilløbet til Fuglebæks Å, samt risikoen for tilførsel af suspenderet stof og forurenende stoffer fra anlægsarbejdet Linjeføringsforslag A I anlægsfasen kan der være behov for midlertidig rørlægning af den åbne strækning af tilløbet til Fuglebæks Å. Eventuel midlertidige rørlægninger og opførelse af nye bygværker/passager vil blive etableret i henhold til tilladelse fra kommunen. Rørlægning sker desuden i forlængelse af eksisterende rørlægning, således at muligheden for passage i vandløbet ikke forringes væsentligt. Det er vigtigt at undgå, at der skylles sand/jord ud i vandløbet i forbindelse med anlægsarbejderne. Hvis der skylles sand eller jord ud i vandløbet, vil det aflejres nedstrøms på steder med lav vandhastighed, hvilket kan ødelægge dyre- og planteliv. Udledning af jord til vandløb kan også tilføre næringsstoffer til vandet, som kan påvirke nedstrøms lokaliteter. Dette undgås ved udlægning af geotekstil på ubevoksede skråninger og/eller ved etablering af midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid til at sand/jord kan bundfælde Linjeføringsforslag B Ingen vandløb berøres af anlægsarbejdet. 129

130 14.4 Påvirkninger i driftsfasen Linjeføringsforslag A Påvirkninger af overfladevand i driftsfasen omfatter primært afledning af vejvand. Den nedbør, der falder på vejen, opsamles langs hele omfartsvejen, men på grund af de lokale jordbundsforhold sker afledning af vejvand fra den nye omfartsvej på flere forskellige måder. På de første ca. 300 m fra Vig Parkvej af omfartsvejen opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet afledes til det etablerede regnvandssystem i Vig og herfra via sandfang og olieudskiller videre til Sidinge Fjordkanal, som udleder til slutrecipienten Isefjord. Idet vandet afledes via det eksisterende regnvandssystem, sker der ingen påvirkning af recipienter og grundvand i undersøgelsesområdet. Afledningen til recipienten Sidinge Fjordkanal vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger, da overfladevandet passeres igennem sandfang og olieudskiller, hvor miljøfremmede stoffer inkl. olie vil blive tilbageholdt, inden udløb til fjorden. På de sidste ca. 300 m af vejen frem mod Nykøbing-Slagelsevej opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvor vandet nedsiver (de eksisterende jordbundsundersøgelser viser, at jordbunden overvejende består af smeltevandsgrus). Nedsivningen berører ingen recipienter og eventuelt indhold af miljøfremmede stoffer, som beskrevet ovenfor, vurderes at blive tilbageholdt i de øverste jordlag, således at der ikke vil ske en påvirkning af grundvandet. På den mellemliggende strækning (ca m) opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet ledes til et regnvandsbassin, beliggende i vejens dybdepunkt. Herfra afledes vandet til et unavngivent vandløb, der har afløb til Fuglebæks Å, som udleder til slutrecipienten Sejerø Bugt. Både grøfte/trugsystem og regnvandsbassin vil fungere som sedimentationsbassiner, der vil tilbageholde sediment, tungmetaller og lign. Regnvandsbassinet udføres med dykket udløb der bevirker, at bassinet tillige har funktion som en olieudskiller. Overfladevandet der afledes fra regnvandsbassinet vurderes således at være relativt rent. Det vurderes på baggrund heraf, at den videre afledning af overfladevandet ikke vil påvirke recipienten, herunder det unavngivne vandløb, Fuglebæks Å og Sejerø Bugt væsentligt. Der vurderes således heller ikke at ske en påvirkning af det udpegede Natura 2000-område i Sejerø Bugt. Afledning af vejvand vil ske i henhold til en udledningstilladelse fra Odsherred Kommune jf. 28 i Miljøbeskyttelsesloven. Der falder i området ca. 600 mm nedbør om året. Bredden af omfartsvejen er 7 m (det befæstede areal). Hertil kommer den nedbør, der falder på ubefæstede rabatter og skråninger. Grøfte- og skråningsbredden er i gennemsnit ca. 5 m i hver side. Kun ca. 25 % af den nedbør, der falder her, strømmer erfaringsmæssigt 130

131 til regnvandsbassinerne. Det skyldes, at en stor del fordamper, og en del nedsiver. Det betyder, at pr. år vil ca m 3 vand nedsive i grøfterne, ca m 3 vand vil opsamles i et regnvandsbassin og ca m 3 vand vil ledes til det etablerede regnvandssystem i Vig Linjeføringsforslag B På grund af de lokale jordbundsforhold sker afledning af vejvand fra den nye omfartsvej på flere forskellige måder Den nedbør, der falder på vejen, opsamles langs hele omfartsvejen. På de første ca. 300 m fra Vig Parkvej af omfartsvejen opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet afledes til det etablerede regnvandssystem i Vig og herfra via sandfang og olieudskiller videre til Sidinge Fjordkanal, som udleder til slutrecipienten Isefjord. Idet vandet afledes via det eksisterende regnvandssystem, sker der ingen påvirkning af recipienter og grundvand i undersøgelsesområdet. Afledningen til recipienten Sidinge Fjordkanal vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger, da overfladevandet passeres igennem sandfang og olieudskiller, hvor miljøfremmede stoffer inkl. olie vil blive tilbageholdt, inden udløb til fjorden På de sidste ca m opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvor vandet nedsiver (de eksisterende jordbundsundersøgelser viser, at jordbunden består af smeltevandsgrus i vejens dybdepunkt). Nedsivningen berører ingen recipienter og eventuelt indhold af miljøfremmede stoffer, som beskrevet ovenfor, vurderes at blive tilbageholdt i de øverste jordlag, således at der ikke vil ske en påvirkning af grundvandet. På den mellemliggende strækning (ca m) opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet ledes til et regnvandsbassin, beliggende i vejens dybdepunkt. Herfra afledes vandet til et nedsivningsbassin. Afhængig af jordbundsforholdene i vejens dybdepunkt kan nedsivningsbassinet etableres med en bund af stenmateriale i et par meters tykkelse. Både grøfte/trugsystem og regnvandsbassin vil fungere som sedimentationsbassiner, der vil tilbageholde sediment, tungmetaller og lign. Regnvandsbassinet udføres med dykket udløb der bevirker, at bassinet tillige har funktion som en olieudskiller. Overfladevandet der afledes fra regnvandsbassinet vurderes således at være relativt rent. Det vurderes på baggrund heraf, at den videre afledning af overfladevandet til nedsivning fra et nyetableret nedsivningsbassin ikke vil påvirke grundvandet. Afledning af vejvand vil ske i henhold til en udledningstilladelse fra Odsherred Kommune jf. 28 i Miljøbeskyttelsesloven. 131

132 Der falder i området ca. 600 mm nedbør om året. Bredden af omfartsvejen er 7 m (det befæstede areal). Hertil kommer den nedbør, der falder på ubefæstede rabatter og skråninger. Grøfte- og skråningsbredden er i gennemsnit ca. 5 m i hver side. Kun ca. 25 % af den nedbør, der falder her, strømmer erfaringsmæssigt til regnvandsbassinerne. Det skyldes, at en stor del fordamper, og en del nedsiver. Det betyder, at pr. år vil ca m 3 vand nedsive i grøfterne, ca m 3 vand vil opsamles i et regnvandsbassin og ca m 3 vand vil ledes til det etablerede regnvandssystem i Vig Afværgeforanstaltninger for begge forslag Afledning af vejvand fra den nye omfartsvej sker på grund af de lokale jordbundsforhold ved hhv. nedsivning, afledning via eksisterende regnvandssystem i Vig med videre udledning til Sidinge Fjordkanal samt ved afledning til vandløb og videre til Sejerø Bugt. I projektet er der indarbejdet en række afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der ikke sker en påvirkning af recipienter og grundvand. Disse omfatter: I projektet indarbejdes anlæg af et grøfte-/trugsystem langs begge linjeføringsforslag til opsamling af vejvand. Der etableres et regnvandsbassin ca. midtvejs på begge linjeføringsforslag i vejens dybdepunkt, der tilbageholder sediment, tungmetaller og olie. I forbindelse med anlægsarbejderne skal eventuelle midlertidige rørlægninger af det lille unavngivne vandløb ske i forlængelse af eksisterende rørlægning, således at muligheden for passage i vandløbet ikke forringes væsentligt. Det er vigtigt at undgå, at der skylles sand/jord ud i vandløbet i forbindelse med anlægsarbejderne. Dette undgås ved udlægning af geotekstil på ubevoksede skråninger og/eller ved etablering af midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid til at sand/jord kan bundfælde. 132

133 15 GRUNDVAND 15.1 Metode Der er indsamlet informationer fra Arealinfo, GEUS Jupiterdatabase 15.2 Eksisterende forhold Hovedparten af linjeføringerne er beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). Kun den østligste del af linjeføringerne mellem Vig Parkvej go Lille Egebjerg (ca. 500 m) er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det primære grundvand findes i stor dybde og er velbeskyttet af tykke forekomster af moræneler. Da vejanlægget forventes anlagt i terræn vurderes der ikke at være behov for midlertidige grundvandssænkninger i eventuelle terrænnære sekundære grundvandsforekomster. Figur 45 Boringer i området. Ca. placering af linjeføringsforslag A og B er vist med hhv. fed rød og stiplet rød signatur (GEUS).. Der ligger indvindingsboringer til almene vandværker henholdsvis ca. 200 m nord og ca. 200 m syd for linjeføringsforslag A ca. midt på vejstrækningen, se Figur 45. De sydlige boringer ligger ca. 100 m fra linjeføringsforslag B. Nord for linjeføringsforslag A ligger boring med DGU nr tilhørende Kongepartens Vandværk, der har yderligere 2 boringer længere mod nord. Vandindvindingen foregår i sand/grus og danienkalk mellem 49 og 73 m under terræn overlej- 133

134 ret af ca. 30 m moræneler. De sydlige boringer tilhører Vig Lyng Vandværk og har DGU nr , og Vandindvindingen foregår her i smeltevandssand m under terræn overlejret af ca. 30 m moræneler Påvirkninger i anlægsfasen Ved anlægsprojekter af veje er der risiko for uheld med spild af olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslager eller ved tankning fra entreprenørtanke. Under anlægsarbejdet etableres midlertidige arbejdspladser og oplag. Arbejdspladser vil blive placeret i det åbne land uden for naturbeskyttede områder og områder med sårbare grundvandsressourcer. Ved oplag af brændstof og andre kemikalier er det vigtigt at oplaget er sikret mod spildhændelser, og at der udvises omhu ved tankning fra entreprenørtanke Påvirkninger i driftsfasen De nærmeste boringer ligger i niveau med eller lige under koten for den planlagte vej og afledningen af vejvand er tilstrækkelig til at der ikke sker oversvømmelser af boringerne og dermed risiko for indtrængning af eventuelle miljøfremmede stoffer. På grund af de lokale jordbundsforhold sker afledning af vejvand fra den nye omfartsvej på flere forskellige måder. Afledning af vejvand fra den nye omfartsvej vil ske med opsamling af vejvand i grøfter og trug, der etableres langs vejen. Mod vest opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvor vandet nedsiver (de eksisterende jordbundsundersøgelser viser, at jordbunden overvejende består af smeltevandsgrus), mens vejvandet mod øst, hvor jorden overvejende består af moræneler afledes til det eksisterende regnvandssystem i Vig og herfra via sandfang og olieudskiller videre til Sidinge Fjordkanal, som udleder til slutrecipienten Isefjord. På den mellemliggende strækning (hhv. ca m for linjeføringsforslag A og m for linjeføringsforslag B) opsamles regnvandet i grøfter og trug, hvorfra vandet ledes til et regnvandsbassin, beliggende i vejens dybdepunkt. Både grøfte/trugsystem og regnvandsbassin vil fungere som sedimentationsbassiner, der vil tilbageholde sediment, tungmetaller og lign. Dette sammenholdt med forekomsten af de underliggende tykke morænelerslag, der yder en god beskyttelse af de primære magasiner bevirker, at nedsivning af overfladevand fra den nye omfartsvej ikke vurderes at påvirke grundvandet i området. Det vil være hensigtsmæssigt at lade nedsivningen foregå via grøfter med en bund af organisk materiale, Derved vil der ske en adsorption og nedbrydning af eventuelle miljøfremmede stoffer fra vejvandet. Endvidere vil de tykke moræne- 134

135 lerslag yde en god beskyttelse af de primære magasiner, der udnyttes til vandindvinding. Samlet set vurderes etablering af vej og eventuel nedsivning af vejvand ikke at udgøre en risiko overfor grundvandsressourcen og drikkevandsinteresserne i nærområdet. Nærmeste boring til et af vejforslagene ligger 100 m fra vejløsning B. Det er samlet vurderet, at etablering af vejforslagene og evt. nedsivning af vejvand ikke vil udgøre en risiko for grundvandsressourcen og drikkevandsinteresserne. Kildepladserne berøres ikke Afværgeforanstaltninger Arbejdspladser placeres uden for naturbeskyttede områder og områder med sårbare grundvandsressourcer. Spildsikring af oplag af brændstof og andre kemikalier Udvise omhu ved tankning fra entreprenørtanke. 135

136 16 FORURENEDE GRUNDE 16.1 Metode Jordforurening er kortlægges efter reglerne for i Jordforureningslovens kapitel 2. Arealer kortlagt på vidensniveau 1 (V1) omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på vidensniveau 2 (V2) omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelsen af forureningsundersøgelser. Undersøgelsesområdet er gennemgået med henblik på at få et overblik over V1 og V2 kortlagte ejendomme. Oplysningerne er indhentet fra Region Sjællands netkort (Region Sjælland) og Danmarks Miljøportal (arealinfo) Eksisterende forhold Forureningskortlagte arealer I det følgende gennemgås den foreliggende viden om forureninger eller mulige forureninger i undersøgelsesområdet. Placeringen af de V1 og V2 kortlagte arealer i undersøgelsesområdet fremgår af Figur 46. Der er tre V1 kortlagte og et V2 kortlagt areal i undersøgelsesområdet. Ingen af linjeføringerne krydser de forureningskortlagte arealer. Figur 46 Jordforurening. V1-(blå områder) og V2- kortlagte arealer (røde områder) i undersøgelsesområdet. I Tabel 22 er de V1 og V2 kortlagte arealers adresse, matrikelnummer, kortlægningsstatus samt afstand til linjeføringerne angivet. I de tilfælde, hvor det kun er delarealer af ejendomme, der er forureningskortlagt, er det angivet i tabellen. I 136

137 det omfang arealerne er beliggende i et indsatsområde for grundvandsbeskyttelse, et indvindingsområde eller område med drikkevandsinteresser, er det angivet i tabellen. Se i øvrigt afsnit om grundvand. Tabel 22 Status for forureningskortlagte ejendomme. Lokalitet Afstande Beskrivelse (V2) Nykøbing-Slagelsevej 10A og Ravnsbjergvej 40, 4560 Vig Linjeføringsforslag A: 700 m Matr.nr. 13i og 13ac og del af 13b, Hønsinge By, Vig, (V1) Ravnsbjergvej 14, 4560 Vig Matr.nr. del af 37b, Vig By, Vig (V1) Ravnsbjergvej 8, 4560 Vig Matr.nr. del af 7ca, Vig By, Vig (V1) Nykøbing-Slagelsevej 44, 4560 Vig Matr.nr. del af 11o, Hønsinge By, Vig Linjeføringsforslag B: 200 m Linjeføringsforslag A: 800 m Linjeføringsforslag B: 800 m Linjeføringsforslag A: 750 m Linjeføringsforslag B: 350 m Linjeføringsforslag A: 300 m Linjeføringsforslag B: 700 m Vig Losseplads i perioden Der er fundet lossepladsperkolat og lossepladsgas. Arealet ligger i indvindingsopland til offentlig vandforsyning men ikke i område med drikkevandsinteresser. Der er registreret et uheld uden branchetilknytning. Arealet ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). Vognmandsvirksomhed med erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie ( ). Metalvirksomhed til fremstilling af metalkonstruktioner (skæring, fræsning, svejsning og lodning) i perioden Siden 1992 har der været vognmandsvirksomhed og oplag af brændstof. Arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men er ikke omfattet af offentlig indsats. Servicestation med salg af benzin og olie ( ). Fra 1985 er der registreret en villaolietank. Arealet ligger i indvindingsopland til offentlig vandforsyning og i område med drikkevandsinteresser (OD). Det V2-kortlagte areal nord for Ravnsbjerg skov (Nykøbing-Slagelsevej 10A og Ravnsbjergvej 40) er en del af Ravnsbjerg Bakker, som kan ses på historiske kort fra (høje målebordsblade) og (lave målebordsblade). Ravnsbjerg bakker var stejle og markante bakker, som hævede sig mere end 20 m over det omgivende landskab. Bakkerne indeholdt store mængder værdifuldt grus og allerede i slutningen af 1800-tallet påbegyndte man indvinding og bortgravning. Området udviklede sig til en grusgrav, som fra 1970 erne og frem til 1990 blev brugt som losseplads for Trundholm Kommune (Vig losseplads). I 80 erne og 90 erne blev der etableret et jordrensningsanlæg, hvor den forurenede jord blev lagt i miler og beluftet, så mikroorganismer kunne nedbryde forureningen. Rensningen var ikke så fuldstændig, at jorden kunne genanvendes og der blev desuden anvendt lettere forurenet jord som en del af slutafdækningen. I 1996 fik Soilrem i Kalundborg miljøgodkendelse til opfyldning af Vig grusgrav 137

138 med lettere forurenet jord. I 2002 blev godkendelsen udvidet til en opfyldning til lige over Ravnsbjergs oprindelige højde, tæt på det oprindelige terræn for bakkerne. Reetableringsplanen angiver, at området skulle være færdigretableret i 2010, afdækket med en halv meter ren jord, tilplantet med egnstypiske buske og træer og tilsås med græs. Dermed kan bakken fungere som et rekreativt element og udsigtspunkt (Odsherred kommunes hjemmeside, Region Sjælland). Udover de kortlagte forureninger kan der være opfyldte tørvegrave og vandhuller mv. i området. På gamle kort kan ses flere vandhuller og tøvegrave i området end i dag, men i hvor stort omfang de er opfyldt med jord eller affald er uvist Områdeklassificerede arealer Vejen planlægges anlagt i landzone, og der er ingen områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet Påvirkninger i anlægsfasen Linjeføringsforslag A Anlægsarbejderne til vejen vil ikke berøre forureningskortlagte arealer. Nærmeste forureningskortlagte areal ligger ca. 200 m fra linjeføringen. Det er det V2- kortlagte areal i Hønsinge, som ligger under eksisterende bebyggelse. Det forventes derfor, at der ikke skal håndteres forurenet jord ved gravearbejderne Linjeføringsforslag B Anlægsarbejderne til vejen vil ikke berøre forureningskortlagte arealer. Nærmeste forureningskortlagte areal ligger ca. 200 m fra linjeføringen. Det er det V1- kortlagte areal Ravnsbjerg Bakker, som er en tidligere losseplads, der er reetableret til rekreativt område. Det forventes derfor, at der ikke skal håndteres forurenet jord ved gravearbejderne Påvirkninger i driftsfasen Der forventes ingen påvirkninger i driftsfasen. Eventuelle jordforureninger som følge af uheld vil blive håndteret i henhold til Jordforureningsloven Afværgeforanstaltninger Såfremt der påtræffes forurenet jord i fx opfyldte vandhuller skal det anmeldes til kommunen og håndteres efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. 138

139 17 LUFT OG KLIMA 17.1 Metode Luftforurening kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel natur som for menneskers sundhed samt globale konsekvenser i for af klimapåvirkninger. Emissioner fra vejtrafik er afhængig af trafikmængde, hastighed og sammensætning af køretøjer på de enkelte vejstrækninger. Den lokale konsekvens af emissionerne (koncentrationen af skadelige stoffer tæt på vejen) er desuden afhængig af meteorologiske og topografiske forhold, vegetation og bygninger, der eventuelt forhindrer spredning og fortynding af luftforureningsstofferne. Anlæg af en omfartsvej syd om Hønsinge medfører overordnet set kun mindre ændringer i den samlede trafikbelastning, hvorfor de afledte konsekvenser i forhold til luft og klima er tilsvarende begrænsede. Vurderingen af påvirkningerne af luft og klima er foretaget på baggrund af oplysninger om anlægsaktiviteter samt ændringerne i trafikbelastningen. Påvirkninger i forhold til luft og klima vurderes at være identiske for hhv. linjeføringsforslag A og B hvorfor påvirkningerne er beskrevet sammen Eksisterende forhold Emissioner som følge af energiforbrug kan relateres til en lang række parametre, hvor af de væsentligste i forhold til nærværende vejprojekt vurderes at være: Kuldioxid (CO 2 ) Kvælstofoxider NO X (NO 2 og NO) Kulbrinter Partikler Udledningen af CO 2 har primært betydning i det globale perspektiv. CO 2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. De øvrige stoffer har forskellige miljø- og sundhedsmæssige effekter, der kan bidrage til luftforurening. Kulbrinter, herunder benzen, kulmonooxid (CO) og partikler kan i større koncentrationer føre til sundhedsskader, mens NO x og SO 2 har regionale effekter i form af skader på skove og forsuring af søer. Der findes ikke luftkvalitetsmålestationer i projektområdet. Luftkvalitetsmålinger fra DMU s landlige målestation ved Lille Valby øst for Risø i Nordsjælland anses for at være repræsentativ for måling af luftkvalitet uden for byområder. Målingerne her viser, at gennemsnitskoncentrationer af NO 2 og partikler ligger væsentligt lavere en EU-grænseværdierne. CO og benzen måles ikke ved Lille Valby pga. den forventede meget lave koncentration uden for byområder (DCE, 2013). 139

140 17.3 Konsekvenser i anlægsfasen Anlægsarbejder og transport af jord og byggematerialer vil give udledning af støv, partikler fra udstødning, NO X og andre forurenende stoffer fra køretøjer og entreprenørmaskiner, der lokalt omkring anlægsarbejderne kan påvirke luftkvaliteten. Desuden kan der i forbindelse med asfaltering forekomme emissioner af miljøfremmede stoffer. Også udvinding af råstoffer som sten, grus og olie og forarbejdning af råstoffer til materialer som stål, beton og asfalt giver såvel direkte som ved forbrug af energi udledning af partikler, NO x, SO 2 mv., der kan påvirke luftkvaliteten såvel omkring hhv. udvindingsområdet og fabrikken som nationalt. Da anlægsarbejderne vil foregå i det åbne land med spredt bebyggelse, og hvor der derfor kan ske spredning og fri fortynding af støv, partikler og andre forurenende stoffer, vurderes omgivelserne ikke at blive påvirket væsentligt af emissioner fra anlægsarbejderne. Dette sammenholdt med en relativ kort anlægsperioden på ca. 1 år betyder, at de samlede påvirkninger i forhold til luft og klima vurderes at være mindre betydende. Såfremt anlægsarbejderne giver anledning til støvgener, fx i tørre perioder vil disse blive imødegået ved renholdelse og sprinkling Konsekvenser i driftsfasen Det samlede trafikarbejde vurderes ikke at stige som følge af anlæg af en omfartsvej mellem eksisterende rute 21 Holbækvej og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej udover den generelle trafikvækst. Omfartsvejen vil dog medføre en omfordeling af trafikken på influensvejnettet, som betyder at de trafikafledte emissioner ligeledes vil omfordeles. Trafikbelastningen i Vig by falder markant (Figur 11 i kapitel 8), hvilket betyder at emissionerne fra trafikken ligeledes vil falde i byen. Da de absolutte trafiktal dog er forholdsvis små, vurderes den positive effekt at være mindre betydende. Hvor trafikken stiger som følge af anlæg af omfartsvejen, vil der ske en stigning i de trafikafledte emissioner. Da de absolutte trafiktal er relativt begrænsede, og da de pågældende vejstrækninger er beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse, og hvor der kan ske spredning og fri fortynding af de emitterede stoffer, vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Samlet set vurderes påvirkningerne i forhold til luft og klima at være uændrede efter anlæg af omfartsvejen, da trafikbelastningen som helhed ikke øges. 140

141 18 LYS 18.1 Metode Betydningen af kunstige lyskilder på og omkring vejen samt lys fra trafikken er vurderet ud fra den eksisterende projektbeskrivelse af vejanlægget. Desuden er lys fra trafikken vurderet. Ved anlæg af Hønsinge Omfartsvej planlægges der ikke etablering af belysning på selve vejanlægget. Dog forventes der etableret belysning i rundkørslerne af sikkerhedsmæssige årsager. Påvirkninger af lysforhold vurderes at være stort set identiske for de to linjeføringsforslag, hvorfor påvirkningerne er beskrevet sammen Eksisterende forhold Undersøgelsesområdet udgøres alt overvejende af åbnet land med spredt bebyggelse, og der er således kun begrænset eksisterende lyspåvirkning. I Vig by er der etableret vejbelysning, men vejnettet i det åbne land er anlagt uden vejbelysning. Overordnet vurderes området kun at være påvirket af kunstigt lys i begrænset omfang Påvirkninger i anlægsfasen I forbindelse med anlægsarbejderne vil der efter behov blive opsat midlertidige lysmaster/projektører. Disse kan rettes eller afskærmes så de ikke er til væsentlig gene for omgivelserne. Ved eventuelt natarbejde i flagermusenes aktive periode fra marts til november anvendes lamper med gul stråling i området omkring 580 nm, da disse stort set ikke har lokkevirkning på insekter og dermed ikke på flagermus. Vejanlægget er beliggende i det åbne land med meget spredt bebyggelse og lysgenerne vurderes at være meget begrænsede Påvirkninger i driftsfasen Linjeføringsforslag A Der etableres ikke kunstig belysning langs den nye omfartsvej. Dog etableres der belysning i de to rundkørsler ved hhv. Holbækvej og Nykøbing-Slagelsesvej. Belysningen i rundkørslerne tilpasses således at der ikke opstår unødig lysgener hos de nærmeste naboer. Herudover opstår der ikke nye kunstige lysområder. Lys fra trafikken kan føles generende, hvis der optræder fejende lyskegler i landskabet. Lyspåvirkningen vil være i kørebanens retning og eftersom vejbanen har et forholdsvis retlinjet forløb vil påvirkningen ud over vejbanen være begrænset. Vejanlægget er beliggende i det åbne land med meget spredt bebyggelse og lysgenerne vurderes at være begrænsede. 141

142 Linjeføringsforslag B Der etableres ikke kunstig belysning langs den nye omfartsvej. Dog etableres der belysning i de to rundkørsler ved hhv. Holbækvej og Nykøbing-Slagelsesvej. Belysningen i rundkørslerne tilpasses således at der ikke opstår unødig lysgener hos de nærmeste naboer. Herudover opstår der ikke nye kunstige lysområder. Trafikken på den nye omfartsvej vil medføre lyspåvirkning fra køretøjer. Lyspåvirkningen vil være i kørebanens retning og på hovedparten af strækningen, hvor vejbanen har et forholdsvis retlinjet forløb, vil påvirkningen ud over vejbanen være begrænset. Vejen har en krumning nordvest for Lille Egebjerg, hvor lyskegler fra køretøjer vil påvirke områderne omkring vejen. Vejanlægget er beliggende i det åbne land med meget spredt bebyggelse og lysgenerne vurderes at være meget begrænsede. 142

143 19 RÅSTOFFER OG AFFALD 19.1 Metode Vejprojektet medfører behov for forbrug af råstoffer og materialer, primært i anlægsfasen, og giver i mindre grad anledning til affaldsproduktion. Da projektet ikke er detailprojekteret og der endnu ikke er opgjort mængder af råstofforbrug og affald, er vurderingen af påvirkningerne foretaget på baggrund af oplysninger om anlægsaktiviteter og generel viden og erfaring fra lignende projekter Konsekvenser i anlægsfasen Anlæg af en omfartsvej vil medføre forbrug af en række råstoffer samt bygge- og anlægsmaterialer, hvoraf de væsentligste omfatter stabilgrus, bundsikringsmaterialer i form af sand og grus samt asfalt, beton og stål. Da projekter på nuværende tidspunkt ikke er detailprojekter foreligger der endnu ingen opgørelser over mængder af råstoffer og materialer, men generelt vurderes de at svare til lignende anlægsprojekter. Dvs. at forbruget af grusmaterialer og asfalt forventes at være ca m 3 ved forslag A og ca m 3 ved forslag B. Størrelsen af projekter gør, at forbruget af de nødvendige råstoffer og materialer ikke er problematiske hverken ud fra et nationalt eller regionalt synspunkt. Linjeføringsforslag A har et forløb der berører et udpeget råstofinteresseområde i den vestligste del af området. Såfremt linjeføringsforslag A vælges, vil der i forbindelse med anlægsarbejderne blive foretaget en undersøgelse af om der reelt er en råstofforekomst på den aktuelle lokalitet, og i givet fald er bygherre indstillet på at udnytte denne i forbindelse med vejprojektet i det omfang dette er muligt. Der tilstræbes jordbalance med hensyn til råjordsarbejdet. I forbindelse med forslag A forventes der imidlertid et jordunderskud. Dette underskud kan dækkes med overskudsjord fra anlægsarbejderne for ny Rute 21, som er deponeret ved Kollekolle Tværvej. I forslag B vil et eventuelt overskud kunne udsættes i nær tilknytning til omfartsvejen, eller anvendes til andre bygge- eller anlægsformål i nærområdet. Hvis det i forbindelse med jordarbejderne viser sig, at den opgravede jord er forurenet, vil den blive bortskaffet i overensstemmelse med gældende regler. Anlægsprojekter vurderes herudover ikke at generere affald i betydelige mængder, da der ikke sker nedrivninger af bygninger og bygværker. Eventuelt affald fra projektet vil blive kildesorteret, håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med gældende lovgivning og Odsherred Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 143

144 19.3 Konsekvenser i driftsfasen I forbindelse med almindelig drift og vedligehold af vejanlægget og dets tekniske installationer vil der løbende være et materialeforbrug i forbindelse med udskiftning af dele til anlægget såsom asfalt, autoværn, skilte og lignende. Der vil blive produceret affald, når dele af vejanlægget skal udskiftes i forbindelse med det almindelige vedligehold eller ved beskadigelser. Det forudsættes at alt affald håndteres og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning og Odsherred Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 144

145 20 SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER De afledte socioøkonomiske konsekvenser af miljøpåvirkningerne ved anlæg af en omfartsvej mellem eksisterende rute 21 Holbækvej og rute 225 Nykøbing- Slagelsevej er beskrevet og vurderet ud fra konsekvensvurderinger af planforhold, befolkning, friluftsliv, luft og klima samt støj. Anlæg af Hønsinge Omfartsvej vil have betydning for mennesker, der bor eller driver erhverv i området omkring Hønsinge og Vig. Nærheden til omfartsvejen er derfor en væsentlig parameter for vurderingen af påvirkningerne. Udgangspunktet for etablering af Hønsinge omfartsvej er at skabe en forbedret vejforbindelse mellem rute 225 Nykøbing-Slagelsevej og rute 21 samt at aflaste vejnettet gennem Vig by. De miljøafledte socioøkonomiske effekter vurderes at være identiske for de to linjeføringsforslag, hvorfor påvirkningerne er beskrevet sammen. Se også afsnit Konsekvenser i anlægsfasen Anlægsarbejderne vil medføre meget begrænsede gener i forhold fremkommelighed da trafikken på alle veje opretholdes. Påvirkningerne vurderes at være ubetydende og vurderes ikke at få en afsmittende effekt på de socioøkonomiske forhold. Udbygning af omfartsvejen vil skabe en del direkte beskæftigelse for de firmaer, der skal udføre anlægsarbejdet. Desuden vil der være en indirekte effekt i forbindelse med leveringen af varer og tjenesteydelser fra leverandører. Hvis anlægsarbejdet tildeles danske entreprenører, må udbygning af motorvejen anses som værende meget positiv for beskæftigelsen, men arbejdsopgaven kan også gå til udenlandske entreprenører, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke kan vurderes, hvorvidt anlægsarbejdet vil gavne beskæftigelsen lokalt. Der vil ske midlertidig arealinddragelse langs omfartsvejen til brug for arbejdsveje og arbejdspladser for oplag af materiel mv. Arealinddragelsen vil ske ved inddragelse af areal i landbrugsområder ved midlertidig ekspropriation. Da de midlertidigt eksproprierede arealer leveres tilbage til lodsejeren efter anlægsarbejderne, og da de vil blive økonomisk kompenseret for ekspropriationen, vurderes påvirkningen at være begrænset Konsekvenser i driftsfasen Miljøkonsekvenserne ved anlæg af Hønsinge Omfartsvej er generelt små, hvilket betyder, at de miljøafledte effekter er tilsvarende begrænsede. De miljøpåvirkninger, der kan få afledte socioøkonomiske konsekvenser omfatter primært: Barriereeffekt 145

146 Støjpåvirkning Visuel påvirkning Arealinddragelse For trafikken til Vig by vil det være muligt at benytte enten den nye omfartsvej eller Ravnsbjergvej. Det er på den baggrund vurderingen, at der ikke vil ske store ændringer for handelslivet i Vig by uanset hvilken løsning man vælger. Det er en del af Odsherred Kommunes ønske, at aflaste Vig By med gennemgående trafik og dermed mindske støjgener og højne trafiksikkerheden. Odsherred Kommune planlægger fremadrettet for at integrere den ny omfartsvej med by- og trafikplanlægningen for Vig by også i relation til at gøre til- og frakørsel lettere. Barriereeffekten ved lukning af en række mindre veje for gennemkørende trafik, vurderes ikke at medføre væsentlige socioøkonomiske effekter, da der vil være mulighed for omkørsel inden for relativ kort afstand. Der vil med en ny omfartsvej ske en omfordeling af graden af støjbelastning. Generelt vil begge forslag til omfartsveje medføre at Vig by, herunder Holbækvej syd for Vig Parkvej i høj grad aflastes for trafik, hvilket igen betyder at den trafikafledte støj vil falde markant i byen, hvilket vil have en positiv socioøkonomisk effekt for både borgere og handelslivet i Vig. Samlet set vil begge linjeføringsforslag medføre en reduktion i antallet af støjbelastede helårsboliger med omkring 15 % i forhold til 0-alternativet. For sommerhusboliger beliggende på vestsiden af Nykøbing-Slagelsevej vil der ske en væsentlig stigning i støjbelastningen ved anlæg af linjeføringsforslag A, mens antallet af støjbelastede sommerhuse ved anlæg af linjeføringsforslag B vil være uændret i forhold til 0-alternativet. Vejdirektoratet tilsigter, under hensyntagen til teknik og miljø, at minimere støjen ved samlede områder for helårsboliger og sommerhuse, der belastes med mere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj, når der anlægges nye veje eller når eksisterende veje udbygges. Såfremt linjeføringsforslag A skulle realiseres ville der i givet fald indgå overvejelser i forhold til etablering af afhjælpende foranstaltninger for sommerhusområdet langs Nykøbing-Slagelsevej, fx i form af hastighedsnedsættelse (tilladt hastighed er i dag 80 km/t), støjsvag asfalt eller lignende. Helårsboliger der er beliggende langs omfartsvejen, og som efterfølgende er belastet over 63 db, vil få tilbudt tilskud til støjisolering i henhold til Vejdirektoratets støjisoleringsordning. Der er ingen helårsboliger ved valg af ved valg af linjeføringsforslag A og 2 helårsboliger ved valg af linjeføringsforslag B. Den endelige udpegning af hvilke boliger der vil blive tilbudt tilskud til støjisolering vil blive fastlagt i forbindelse detailprojekteringen af omfartsvejen. 146

147 Støjpåvirkningerne vurderes ikke at kunne medføre væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi. Der vil ske permanent arealinddragelse af landbrugsarealer til vejanlægget. Arealinddragelsen, der vil ske ved ekspropriation, vil påvirke den enkelte lodsejer mere eller mindre. De berørte lodsejere vil blive økonomisk kompenseret i forbindelse med ekspropriationerne. De trafikale konsekvenser af begge linjeføringsforslag er, at man stadig kan køre fra sommerhusområderne til Vig by. I begge linjeføringsforslag kan det ske via den nye omfartsvej, der ender i Vig Parkvej umiddelbart nord for Vig by eller via Ravnsbjergvej, hvor der påtænkes etableret en 2 minus 1 vej. Konsekvensen af begge linjeføringsforslag er at, man skal køre en lidt længere strækning fra sommerhusområderne til Vig by, hvis man benytte den nye omfartsvej. 147

148 21 KUMULATIVE EFFEKTER Kumulative effekter er de forstærkede miljøpåvirkninger, der forårsages af at flere anlæg etableres inden for et område om effektmæssigt berøres af de pågældende anlæg. Der er ikke kendskab til planer om andre væsentlige projekter i området, som ville kunne medføre kumulative virkninger for områdets miljøforhold ud over det sammenhæng som VVM-redegørelsen har redegjort for og dette projekts formål at skabe sammenhæng til Rute 21 og Vig omfartsvej 148

149 22 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Ved vurdering af virkninger på miljøet ved anlæg af en omfartsvej mellem rute 21 Holbækvej og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej syd om Hønsinge er der foreslået indarbejdelse af en række afværgeforanstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere eventuelle skadelige virkninger på miljøet. I forbindelse med den videre detailprojektering af vejprojektet vil der blive udarbejdet en miljøledelsesplan med det formål at sikre at de foreslåede afværgeforanstaltninger gennemføres. Yderligere vil miljøledelsesplanen også omfatte en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler mod uheld og ulykker i anlægs- og driftsfasen, herunder fx sikring mod spild af forurenende stoffer. Afværgeforanstaltningerne, herunder årsag og argumentation for deres nødvendighed i nærværende vejprojekt er nærmere beskrevet under de respektive kapitler i VVM-redegørelsen. Nedenfor er vist en oversigt over de foreslåede afværgeforanstaltninger for hhv. anlægsfasen og driftsfasen. Linjeføringsforslag A Linjeføringsforslag B Befolkning Anlæg Gennemføre information til naboer og andre berørte om aktiviteternes formål, karakter og omfanget af de forventede gener. Støj Drift Såfremt linjeføringsforslag A vælges vil der indgå overvejelser i forhold til etablering af afhjælpende foranstaltninger for sommerhusområdet langs Nykøbing-Slagelsevej, fx i form af hastighedsnedsættelse (der er i dag skiltet med 80 km/t), støjsvag asfalt eller lignende. Støjsvag asfalt giver en reduktion af støjen op til 2 db og hastighedsnedsættelse giver en reduktion på ca. 1 db på 10 km/t. Ved valg af linjeføringsforslag B vil enkelte helårsboliger få en markant øget støjbelastning. Disse boliger vil modtage tilbud om tilskud til facadeisolering i forbindelse med eventuelt anlæg af omfartsvejen. Landskab og geologi Drift Sammenhængende beplantning langs vejen undlades for ikke at sløre strukturen af stjerneudskiftning omkring Ll. Egebjerg. Sammenhængende beplantning langs vejen undlades for ikke at sløre strukturen af stjerneudskiftning omkring Ll. Egebjerg. Kulturarv Anlæg Gennemføre arkæologiske forundersøgelser før anlægsarbejderne påbegyndes Arbejdsarealer kørselsveje mv. til brug under anlægsarbejderne skal placeres så indgreb i beskyttede diger begrænses mest muligt. Såfremt der nedlægges større dele af digerne i anlægsfasen end der reelt er behov for at give plads til vejanlægget, skal de reetableres efter endt anlægsarbejde. Plante- og dyreliv Anlæg Generelt anlægges køreveje, arbejdsarealer, oplagspladser mv. så vidt muligt uden for beskyttede naturområder Evt. afskærmning af vandhul nr. 13 mod erosion og spild i anlægsfasen (ynglende spidssnudet frø) - 149

150 Drift Linjeføringsforslag A Faunapassage for flagermus og små dyr* (st. 0,60). Underføring af vandløb. Passagen ca. 4 m bred med 1,5 m banketter på hver side af vandløbet Paddepassage* (st. 1,00). Rør med minimum diameter 1,2 m samt 200 m paddehegn og 2 vandhuller. Erstatningseng for ca. 2 x m 2 eng (st. 0,95-1,0) Linjeføringsforslag B - Paddepassage* (st. 1,25). Rør med minimum diameter 1,2 m samt 200 m paddehegn og 2 vandhuller Erstatningseng for ca. 600 m 2 eng (st. 1,25) Overfladevand Anlæg Det er vigtigt at undgå, at der skylles sand/jord ud i vandløbet i forbindelse med anlægsarbejderne. Dette undgås ved udlægning af geotekstil på ubevoksede skråninger og/eller ved etablering af midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid til at sand/jord kan bundfælde Eventuelle midlertidige rørlægninger skal ske i forlængelse af eksisterende rørlægning, således at muligheden for passage i vandløbet (st. 0,60) ikke forringes væsentligt - Drift Afledning af vejvand sker til Sidinge Fjords Nordkanal eller ved nedsivning Grundvand Anlæg Arbejdspladser placeres uden for naturbeskyttede områder og områder med sårbare grundvandsressourcer Forurenede grunde Spildsikring af oplag af brændstof og andre kemikalier Udvise omhu ved tankning fra entreprenørtanke Anlæg Såfremt der påtræffes forurenet jord i fx opfyldte vandhuller skal det anmeldes til kommunen og håndteres efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen Luft og klima Anlæg Såfremt anlægsarbejderne giver anledning til støvgener, fx i tørre perioder vil disse blive imødegået ved renholdelse og sprinkling Lys Anlæg Afskærmning af belysning så det ikke er til væsentlig gene for omgivelserne Eventuelt belysning ved natarbejde i flagermusenes aktive periode fra april til oktober anvendes lamper med gul stråling i området omkring 580 nm. * Ved vurdering af faunapassagernes størrelse og udformning tages der udgangspunkt i Vejdirektoratets Vejledning om fauna- og menneskepassager (Vejdirektoratet, 2011). Placeringen af faunapassager, forslag til erstatningseng og vandhul 13 fremgår af Figur 43. Effekten af støjsvag asfalt eller hastighedsnedsættelse vil begge udgøre ca. 2 db. For flagermus vil hastighedsnedsættelse have den virkning at færre trafikdrag ind til de har tilpasset sig de nye ledelinjer, som de nye veje og biotoper vil medfører. Når ovennævnte afværgeforanstaltninger er realiseret vurderes miljøpåvirkningen at være mindsket væsentlig og samlet vurderes den økologiske funktionalitet for Linjeføringerne ikke at have en væsentlig påvirkning på flagermus eller andre bilag IV arter. 150

151 Afledning af vejvand til Sidinge Fjords Nordkanal eller ved nedsivning vil betyde, at vejvand ikke løber til dræn eller på anden måde vil påvirke Natura2000 området. 151

152 23 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM Samtidig med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for anlæg af Hønsinge Omfartsvej udarbejder Naturstyrelsen et kommuneplantillæg, der fastlægger rammerne for arealanvendelsen. Kommuneplantillægget er omfattet af reglerne om miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da kravene til indholdet i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen stort set er identiske, er VVM-redegørelsen udarbejdet så den opfylder begge regelsæt. Et særligt krav, der er indeholdt i miljøvurderingsloven, omfatter bl.a. foranstaltninger vedrørende overvågning. I dette afsnit opstilles således et forslag til overvågningsprogram, der beskriver hvorledes myndigheden påtænker at overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Det er generelt en forudsætning, at gældende lovgivning følges i forbindelse med anlæg af omfartsvejen, ligesom der i myndighedernes administration af lovgivningen inden for bygge- og anlægsområdet ligger en række tilsynsbeføjelser. Der findes således allerede en række forhold, der løbende overvåges, som følge af tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og løbende overvågning af miljøtilstanden. Der vurderes ikke at være risiko for væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med anlægsarbejderne, hvorfor er det vurderet at der ikke er brug for en systematisk overvågning af miljøforholdene i forbindelse med anlægsarbejderne Trafik Trafikken på influensvejnettets område vil løbende blive fulgt af Odsherred Kommune. Ligeledes gælder for evt. behov for tiltag, der imødekommer gående og cyklister på eksisterende vejnet eller den nye omfartsvej. Som vejmyndighed vil kommunen i den løbende overvågning også inddrage en vurdering af behov for foranstaltninger ift. trafiksikkerhed/forebyggelse af ulykker. Dette omfatter også forebyggelse af ulykker ved dyrepåkørsler som fx rådyr Støj Da støjgrænserne for vejtrafikstøj flere steder ligger tæt på støjgrænserne og overskrides ved enkelte beboelser foreslås det, at Odsherred Kommune løbende foretager en vurdering af udviklingen i trafikken og støjpåvirkningen. Odsherred Kommune er støj- og vejmyndighed Plante- og dyreliv Det foreslås at driften og udviklingen af naturtilstanden på erstatningsareal for eng overvåges botanisk for at kunne følge områdets udvikling hen imod naturtypen eng og for om nødvendigt at justere driften af området i samarbejde med lodsejeren. Formålet med overvågningen er at fremme områdets udvikling til værdifuld natur hurtigst muligt. Endvidere bør tilstand og funktion af nye vandhuller overvåges for at sikre at de er egnede for spidssnudet frø og stor vandsalamander. 152

153 Arealerne bør, af Odsherred Kommune, besigtiges efter 2 år og 5 år efter anlægsarbejdet er afsluttet. Ved samme besigtigelser vil fauna- og paddepassager blive overvåget om de fungerer efter hensigten. 153

154 24 EVENTUELLE MANGLER VVM-redegørelsen skal ifølge VVM-bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Mangler i det nuværende vidensgrundlag skyldes primært, at der fremadrettet vil ske justeringer i projekteringen af anlægget inden for de fastlagte rammer, samt at diverse tekniske undersøgelser først gennemføres i en senere fase. Det understreges dog, at disse mangler ikke vurderes at kunne medføre ændringer i VVMredegørelsens konklusioner Plante- og dyreliv På grund af det begrænsede tidsrum til undersøgelsen af flagermus, afspejler den ikke flagermusenes skiftende brug af landskabet gennem året herunder rastesteder, som kun anvendes i parringsperioderne. Desuden var der enkelte registreringer af flagermus, som ikke kunne artsbestemmes. Paddeundersøgelsen i 2012 blev foretaget sent på sommeren, hvor nogle arter var forvandlet og havde forladt vandhullerne. På det tidspunkt kan man som hovedregel ikke forvente at finde yngel af springpadder (skrubtudse, spidssnudet frø og butsnudet frø), men kun af halepadder (lille og stor vandsalamander). Der var dog fortsat yngel af spidssnudet frø og butsnudet frø i en del af vandhullerne. Dels fordi en del af vandhullerne havde lav vandtemperatur på grund af fx skygge, så udviklingen af haletudserne gik relativt langsomt. Dels fordi forsommeren i 2012 var usædvanligt kølig, og paddernes yngel derfor nogle steder var blevet forsinket i deres udvikling. Næsten alle observerede haletudser af spidssnudet frø og butsnudet frø var dog så langt fremme i deres udvikling, at de ikke kunne artsbestemmes. På grund af det sene registreringstidspunkt tages forbehold for resultaterne. Såfremt der er registreret bilag IV-padder ved tidligere undersøgelser, som er foretaget på et mere optimalt tidspunkt, lægges vægt på disse. Undersøgelser fra 2010 blev foretaget primo april og i juni Luft og klima Der er ikke foretaget emissionsberegninger i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen og miljørapport, hvorfor vurderingen af indvirkninger på luft og klima er foretaget på et kvalitativt niveau. 154

155 24.3 Råstoffer og affald Der forligger på nuværende tidspunkt ingen præcise opgørelser over mængder af råstoffer og materialer til anlæg og drift af omfartsvejen. Det samme er tilfældet i forhold til affaldsproduktionen. Vurderingen af virkninger på miljøet er derfor foretaget på baggrund af estimerede mængder Socioøkonomi Da de miljøafledte socioøkonomiske effekter er baseret på vurderingens miljøeffekter ved anlæg af omfartsvejen, er vurderingen sket på et kvalitativt niveau Trafiksikkerhed Odsherred Kommune har tilkendegivet at de ønsker at etablere en 2 minus 1 vej på den vestlige del af Ravnsbjergvej. Imidlertid er der ikke gennemført evalueringer af denne vejtype så det er vanskeligt at vurdere effekten. 155

156 25 REFERENCER Amphi Consult. (2007). Kortlægning af padder og guldsmede. Kortlægning af flagermus. Kortlægning af krybdyr. Vurdering af behov for afværgeforanstaltninger. Tuse N - Herrestrup (1120) Herrestrup - Vig N (1130). Notat til Vejdirektoratet. Amphi Consult. (2012). Kortlægning af beskyttede dyrearter langs linjeføringen for Hønsinge Omfartsvej. Andersen, P., & Madsen, A. (2007). Trafikdræbte større dyr i Danmark - kortlægning og analyse af påkørselsforhold. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr arealinfo.dk. (u.d.). Hentet fra Danmarks Arealinfo. Artsfredningsbekendtgørelsen. (2007). Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. BEK nr 901 af 11/07/2007. Byggefredningsloven. LBK nr. 685 af 09/06/2011. DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi. dofbasen.dk. (u.d.). Hentet fra DOFbasen. Fuglebeskyttelsesdirektivet. (1979). Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer. fugleognatur.dk. (u.d.). Hentet fra Danmarks Artsportal. Fund og fortidsminder. Geopark Odsherred. GEUS - Jupiter Databasen Habitatbekendtgørelsen (2007). Bekendtgørelse nr. 408 af 01/ Habitatdirektivet. (1992). Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Jordforureningsloven. Lov om jordforurening. LBK nr af 04/12/2009 Kulturministeriet (2006), Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. BEK 1511 af 14/12/2006 Miljøministeriet (2011), Naturstyrelsen. Vandplan Kalundborg. Hovedvandopland 2.1. Vanddistrikt Sjælland Miljøministeriet (2007), Miljøstyrelsen. Støj fra veje. Vejledning fra miljøstyrelsen nr Miljøministeriet (2009). By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om VVM i Planloven Miljøministeriet (2013), LBK nr. 939 af 03/07/2013 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljømålsloven. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. LBK nr. 932 af 24/09/2009. Museumsloven. LBK nr. 358 af. 08/04/2014 Naturbeskyttelsesloven. (2013). Lov om naturbeskyttelse, LBK nr 951 af 03/07/2013. naturdata.dk. (u.d.). Hentet fra Danmarks Naturdata. Naturstyrelsen (2012). Nyhed gesigen.htm NIRAS (2013a).Notat om trafikbelastninger af Hønsinge omfartsvej af 10. april 2013 til Vejdirektoratet. NIRAS (2013b).Forudsætningsnotat Trafikstøj. Hønsinge omfartsvej, af 15. april 2013 til Vejdirektoratet. Odsherred Kommunes hjemmeside Odsherred Kommune. (2014). Kommuneplan Odsherred Kommune, Grontmij Carl Bro. (2010). Hønsinge omfartsvej. Overordnet vurdering af alternativer til linjeføring. Miljømæssige, trafikmæssige og øvrige vurderingsparametre. 156

157 Odsherred Kommune. Lokalplan nr for Verners Bakke i Vig. Januar 2008 Planloven. Lov om planlægning. LBK nr. 587 af 27/05/2013. Region Sjælland webkort. Secher Jensen, T., & Baagøe, H. (2007). Dansk Pattedyratlas. København: Nordisk Forlag A/S. Skovloven. (2009). Lov om skove. LBK nr 945 af 24/09/2009. Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr Trundholm Kommune (2004) spildevandsplan Trundholm kommune (2006). Lokalplan nr. 4L4 1 for landsbyen Hønsinge. Vejdirektoratet. (2011). Vejregel. Fauna- og menneskepassager. Vejdirektoratet. Vejdirektoratet. (2012). Grundlag for VVM-screening af Hønsinge omfartsvej mellem nuværende rute 21 og rute 225. Vestsjællands Amt (2005). Regionplan December Vig Camping, 157

158 158

159 Naturstyrelsen Haraldsgade København 159