Velkommen til konference om samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler

Transkript

1 Velkommen til konference om samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler

2 Thomas Bach Moderator

3 Dagens program 10.00: Program for dagen og morgensang 10.10: Velkomst v/ direktør Sine Sunesen 10.30: Folkeskole- musikskole. Samarbejde hvordan? 11.30: Trial and error pointer fra et samarbejdslaboratorium 12.10: Frokost 13.00: Samarbejdet på lederniveau 13.40: Kompetenceudvikling 14.20: Kaffepause 14.30: Paneldebat 15.20: Lidt inspiration at gå hjem på 15.30: Tak for i dag

4 Hilsen til forårssolen Der er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Slut med fordums fede ødselhed. Vi begynder at træne til skeletter. Jeg blir 5 år ældre ved hvert indgreb i min pung, men når forårssolen skinner, blir jeg ung! Lad kun falde, hvad der knap kan stå. Men i så fald sku jeg altid komme kryb nde hver gang skatten gi r sig til at flå mine sidste mønter fra mig hver den tyv nde Jeg blir tom i hjernen træt og tung i sjæl og krop men når forårssolen skinner, står jeg op! Og jeg fægter med min sparekniv Men den skraber bare hult i sparegrisen Der er ikke meget tegn på liv. Selv i vinter var der dog en ko på isen Jeg har længe næret en istap ved min barm, men når forårssolen skinner, blir jeg varm! Solen skinner på fallittens rand. Derfor denne dyrekøbte randbemærkning: Der er caries i tidens tand. Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning. Snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad, men når forårssolen skinner, blir jeg glad! Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del af livet, for som solfanger er jeg nu begyndt at forstå, at Alt og Intet er os givet. Og en gang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg

5 Sine Sunesen Direktør i KL

6 Else Marie Okkels lektor på UC Syddanmark, Udvikling og Forskning, med speciale i brobygning mellem den kunstneriske og den pædagogiske verden

7 Trial and error pointer fra et samarbejdslaboratorium Kuno Kjærbye og Camilla Kirchhoff, Hvidovre Musikskole og Jeanne Simon, Solveig Hansen, Avedøre Skole

8 Musikken i sproget Et samarbejdsprojekt mellem Hvidovre Musikskole og Avedøre Skole

9 Det startede med et spørgsmål: Kan man ved at afbilde talesprog musikalsk (og på musikinstrumenter) beskrive og og bevidstgøre sprogets melodi(er)/prosodi på en måde som kan gøre det lettere for udlændinge at udtale dansk?

10 Pointer Kreativitet og leg Læring på flere planer Musikalsk stilladsering Koncert: selvtillid og motivation

11 Velkommen

12 Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolen Et par praktiske eksempler

13 TO LÆRERE FORTÆLLER OM TO FORSKELLIGE FORLØB MED SAMME UDGANGSPUNKT Introduktion til forløbet med Hvidovre musikskole og specialafdelingen på Avedøre Skole ved Jeanne Simon Introduktion til forløbet med Hvidovre Musikskole og to 2. klasser på Avedøre Skole ved Solveig Hansen Sammenkædning af disse forløb hvad gik godt og hvorfor

14 Sammenkædning af de to forløb. Hvad kan vi lære af det? Fælles planlægning/ overvejelser En fast tovholder og omlægning af skema Tid og sted Relation både i forhold til børn, lærere/pædagoger samt musikerne Rummelighed i forhold til balancen mellem kunst og struktur. At turde tage chancer. Løbende evaluering.

15 Video Videoer fra dagens oplæg findes på: ter/materiale-fra-afholdte-arrangementer/

16 Spørgsmål?

17 Frokost Vi ses igen kl

18 Samarbejdet på lederniveau Musikskoleleder Carsten Østerskov, Fredensborg Kommune og leder af Nivå Skole Syd, Lars Rasmussen

19 Samarbejde på lederniveau Musikskoleleder Carsten Østerskov Daglig leder Nivå Skole Lars Rasmussen

20 Fredensborg Kommune

21 Fredensborg Kommune

22 Folkeskolereformen

23 Folkeskolereformen Musikskolen 3.6. Folkeskolen og Musikskolen skal indgå i et forpligtende gensidigt samarbejde. Det er op til ledelsen på den enkelte skole af afgøre, hvordan samarbejdet konkret skal foregå.

24 Folkeskolereformen Folkeskolereformen og musikskolens muligheder og u- muligheder. Som udgangspunkt skal vi se skolereformen som en kæmpe mulighed for at øge fokus og dermed et kæmpe løft af den musiske verden. Som udgangspunkt skal vi erkende: At Folkeskolelærerne har nogle kompetencer musikskolelærerne ikke har At Musikskolelærerne har nogle kompetencer folkeskolelærerne ikke har Men sammen kan de to grupper give den samlede musikundervisning et løft.

25 Folkeskolereformen Muligheder Indskoling Kor og orkestre Instrumental- og vokalundervisning Umuligheder Ulemper Barrierer Deltagerbetaling i skoletiden

26 Skolereformen Referater Referater Referater Referater

27 Skolereformen Arbejdet med den nye Skoledage

28 Projekt uge 15.

29 Nivå Skole uge 15 Renæssance musik Stomp Klasseorkester Musik gennem tiderne Kor Eventyr for 0. klasserne Musik og Kunst Folkemusik og dans

30 Udvidet udgave Remseforløb Musikalsk værksted Morgensang/Eftermiddagssan g Orkester Musical Engelsk

31 Samarbejde mellem musik-skolen og skolerne Gældende lovmæssige forhold Kommunen forpligtes til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale kultur- og musikliv. Skolerne skal indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde. En elev kan opfylde sin undervisningspligt. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper. Skolerne understøtter lovgivning om at særligt talentfulde. Der kan laves aftaler mellem den enkelte skole og musikskolen om brug af musiklokalerne.

32 Samarbejdsaftale mellem musikskolen og skolerne Model for samarbejde tilrettelæggelse af musikundervisning Følgende principper er aftalt som rammer for samarbejdet i Fredensborg Kommune: Det er af Byrådet besluttet, at 10% af den understøttende undervisning kan varetages af for eksempel Musikskolen. Lærere fra musikskolen med de nødvendige kompetencer købes ind i skolen til at undervise hele klasser eller hold. Lærere fra musikskolen købes til i skolens tid at indgå i temaforløb i samarbejde med lærerteams om f.eks. en årgang. Målet med samarbejdsmodellen er udover indfrielsen af målsætningerne i skolereformen at Fredensborg Kommune gennem aftalen øger andelen af elever, som beskæftiger sig med musik. Skolerne skal i samarbejde med Musikskolen arbejde for at understøtte denne målsætning. Musikskoler og skoler arbejder sammen om projekter events/forestillinger. Musikskolen finder i samarbejde med den enkelte skole tidspunkter for afholdelse af musikskolens undervisning om eftermiddagene. Dette gælder i første omgang særligt rytmikundervisningen for 0. klasser med start kl

33 Samarbejdsaftale mellem musikskolen og skolerne Organisering af samarbejdet Samarbejdet etableres og styres i Fredensborg Kommune af et netværk mellem skoler og musikskolen. Netværket mødes jævnligt og afsøger muligheder for samarbejdet. Netværket har ansvaret for at følge op på målene i samarbejdsmodellen. Netværket videndeler på tværs og formidler resultater af samarbejdet udadtil. Ved udgangen af skoleåret 2014/15 evalueres samarbejdet. Hver skole deltager med en repræsentant. Musikskolen deltager med ledelsen og en-to musikskolelærere.

34 Speeddating for alle

35 Konkrete eksempler på samarbejdet

36 Fremadrettet, FFM

37

38 Statens Kunstfonds Projekt- støtteudvalg har barslet med seks anbefalinger for Musik- og Kulturskoleområdet: 1. Musikskolen og Folkeskolen 2. Musikskolen og omverdenen 3. Musikskolens læringsmiljøer 4. Musikskolen og tilgængelighed 5. Musikskoleloven og ressourcer 6. Musik og teknologi

39 Kommende overenskomst Ny arbejdstidsaftale?

40 Kompetenceudvikling Janne Holt, uddannelseskonsulent, act2learn Pædagogik, UCN og Malene Wennerlin, konst. leder af Vesthimmerland Kulturskole

41 Kompetenceudvikling Oplæg ved KL-konference om samarbejdet mellem musik- og kulturskoler og folkeskoler den 3. marts 2015 V. Malene Wennerlin, konstitueret leder af Vesthimmerland Kulturskole og Janne Holt, uddannelseskonsulent, UCN act2learn PÆDAGOGIK

42 Disposition Hvorfor efteruddannelse af kulturskolelærere? Kin regionalt samarbejde imellem Kulturskoler i Nordjylland Klasseledelseskursus To diplommoduler Lederperspektiv Lærerperspektiv For alle eller? 42

43 Hvorfor efteruddannelse af kulturskolelærere? 12 lærere fra den Nordjyske region Kompetenceudvikling 6 fra Vesthimmerlands Kulturskole Oplæg ved KL-konference om samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler den 3. marts 2015 Større hold Nye udfordringer Kulturmøde imellem to forskellige praksisformer

44 Kin regionalt samarbejde imellem Kulturskoler i Nordjylland - Stærkt netværk - Inspiration fra UCL på DMKL s konference og GF i Kontakt til UCN, februar Første kurser i klasserumsledelse, august 2014

45 Klasseledelseskursus - med kultur i 47 deltagere fra 8 nordjyske kulturskoler 9.00 JRB Mandag Tirsdag Onsdag Indledning, generelle overvejelser over klasseledelse, Tænkemåder i pædagogisk arbejde 9.00 JRB Lærerens arbejde med at skabe et håndtérbart rum for eleverne, Regler og konsekvenser Magt og autoritet 9.00 JRB Undervisningsledelse, didaktik indledende overvejelser Kulturskolerne som en del af skolens opgave - dannelse - kvalifikation i konkurrencestaten? JRB KMI To hold: I: God procesledelse konflikthåndtering (jrb) II: Hvad gør du med din krop og din stemme? (kmi) 9.45 Nærmere præcisering af indhold og struktur kommer mandag morgen Motivation Frokost Frokost Frokost At arbejde med relationer og anerkendelse Fortsat de to hold Holdene bytter: I: Hvad gør du med din krop og din stemme? (kmi) II: God procesledelse konflikthåndtering (jrb) Afslutning Afslutning Afslutning og evaluering 45

46 Forventningsafstemning Som kommende kursist på 3 dages kurset om klasserumsledelse i august, har du bedt om nogle oplysninger mht hvilke opgaver jeg står overfor som musiklærer og hvilke forventninger jeg har til kurset. - Ang. det første er min situation sådan at jeg i det næste skoleår kan se frem til 1) Som noget nyt; varetagelse af musikundervisning (to lektioner ugentligt i skoletiden) i en 2.kl sammen med en kollega. Dvs at vi er to lærere på en klasse, idet planen er at vi til tider vil dele klassen og andre gange lave undervisning hvor klassen er samlet. 2) hold (op til 12 børn på hvert hold) med sang, spil og bevægelse (SSB), hvor eleverne er fra hhv 0.kl, 1.kl og 2.kl, og hvor jeg alene står for undervisningen. 3) ca. 30 klaverelever (dels hold á 2 3 elever og dels soloelever) - Ang. mine forventninger til kurset, håber jeg på at jeg på kurset kan lære noget nyt, og få nogle nye perspektiver på dette at undervise større grupper. Bl.a. i forh. til hvordan man takler umotiverede/negative elever. Jeg går ud fra at der er en større risiko for at møde sådanne elever i en alm. skoleklasse, hvor eleverne jo ikke selv har valgt at de skal have musik, end på de hold jeg er vandt til at undervise. 46

47 To diplommoduler og et intromøde 10 ECTS-point = 280 arbejdstimer 36 lektioner og 3 vejledningstimer pr. studerende Undervisning fredage fra siders obligatorisk litteratur og 400 sider selvvalgt Inklusiv litteratur og forplejning 47

48 Innovation og didaktik Udvalgte læringsmål: kan nyskabe og kvalitetsudvikle didaktikken gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang i et fagligt og tværfagligt samarbejde, der inddrager relevante samarbejdspartnere og brugere kan tilrettelægge, skabe og evaluere undervisning og læringsmiljøer, som udvikler elevernes innovative kompetencer. kan mestre forskellige fremgangsmåder, metoder og teknologier, der fremmer udvikling af innovative kompetencer hos børn og unge u0g 48

49 Fagdidaktik og klasseledelse Udvalgte læringsmål Har kendskab til forskellige principper for klasseledelse og erfaringer med deres implementering Kan etablere og begrunde anvendelse af kommunikationsformer i klasserummet, som understøtter opstillede undervisningsmål Kan indgå i samarbejde og sparring med kolleger om fagdidaktik og klasseledelse 49

50 Lederperspektiv Hvad får man igen som arbejdsgiver ved at efteruddanne sine lærere? Fællesskabsfølelse der er noget vi er sammen om Refleksion over egen praksis Tillid til egne evner Vidensdeling Lærere der flytter sig 50

51 Citat fra en leder: Som leder kan jeg se et kæmpe potentiale i at få spredt denne nysgerrighed efter at få sprogliggjort og reflekteret over egen praksis ud til kollegerne. Jeg tænker, at udfordringen bliver, også at få hjulpet dem i gang, der ikke har mod på at starte en egentlig diplom uddannelse, og at få integreret et sprog om vores pædagogik i den daglige praksis 51

52 Lærerperspektiv Hvad siger lærerne der har været afsted? Krævende at skulle på skolebænken igen Svært at finde tid til det hele Fedt med ny vinkler brugbart i undervisningen 52

53 Citat fra en underviser: Det første modul i innovation og didaktik synes jeg slet ikke jeg kunne bruge i forhold til min undervisning og de problemstillinger jeg står i. Det andet herimod i klasserumsledelse, DET er fedt!!! Det er lige ned i min hat! når man som klaverlærer sidder og overvejer hvad man skal sige til en elev efter at de har spillet, så er der nu tusind muligheder at vælge imellem, hvor man måske før gik resultatorienteret i gang med instruktion med det samme, man reflekterer i langt højere grad over egen praksis, og man har værktøjerne til at reflektere med + at det er spændende og udfordrende, at skulle skrive og formulere hvad man gør og hvorfor 53

54 For alle eller? Skal alle undervisere på kursus, eller er det bedst, hvis det kun er dem, der har lyst? Hele folkeskoleteamet er afsted i Vesthimmerland Fordele og ulemper Det gode eksempel for resten af lærergruppen Balance imellem kurser og kompetenceudvikling Uddannelse og praksis hånd i hånd Ved man på forhånd hvilke kompetencer der er brug for? 54

55 Pause til

56 Panel Jørgen Mandrup Nielsen, næstformand i Skolelederforeningen Gertrud Garcia Arozarena, formand for Musiklærerforeningen Lena Schnack Mertz, formand for Danske Musik- og KulturskoleLedere Egil Bjørnsen, lektor på Telemark University College, Bø i Telemark, Norge Kim Christoffersen Dawartz, chef for kultur og borgerservice i Næstved Kommune og medlem af Børne- og Kulturchefforeningens Kultur- og fritidsnetværk

57 Lidt inspiration at gå hjem på Videoer fra dagens oplæg findes på:

58 Lidt inspiration at gå hjem på Videoer fra dagens oplæg findes på:

59 Husk: Camps om åben skole Kom og få konkret inspiration til de næste skridt i jeres arbejde med den åbne skole. Vi gør status og får ny viden - og på campens workshops drøftes potentialer og konkrete udfordringer med inspirerende oplægsholdere og kollegaer fra andre kommuner. DGI-byen i København d. 9. april Trinity i Fredericia d. 14. april Læs mere på

60 Tak for i dag