Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen

Transkript

1 Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen Lillebælt University College Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2013 Sagsnummer: DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

2 Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen Lillebælt University College 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 7

4 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af nyt udbud af akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen Lillebælt University College med udbud i Odense. Undervisningen vil finde sted på Rugårdsvej 286 NV. AI indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering AIs indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om udbuddet opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Bemærk, at kriterium 2 om praktikpladser alene vedrører erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og derfor ikke indgår i rapporter om akademiuddannelser og diplomuddannelser. Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder AIs akkrediteringsvurdering af nyt udbud af akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen Lillebælt University College. Der er tale om en allerede godkendt uddannelse, jf. bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) nr. 536 af Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuddets relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., nr. 684 af Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af en ansøgning med tilhørende bilag fra Professionshøjskolen Lillebælt University College. I ansøgningen har uddannelsesinstitutionen skullet redegøre for og dokumentere, hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Jesper Gorst-Rasmussen, cand.mag. i historie og tysk. Underviser på en række merkantile og samfundsfaglige erhvervsakademiuddannelser på Mercantec i fag som administration, organisation og samfundsfag. Censor på lignende uddannelser samt censor på professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration. Desuden mangeårig ledelseserfaring som forvaltningschef og kommunaldirektør. Lone Nordskov Nielsen, cand.phil. i samfundsfag. Lektor ved VIA University College. Underviser og tilrettelægger på en række diplomuddannelser, herunder diplomuddannelsen i beskæftigelse. Tidligere underviser på akademiuddannelsen til statonom og diplomud- 5

6 dannelsen i offentlig forvaltning. Har derudover deltaget i udviklingen af studieretningen uddannelses- og erhvervsvejledning på professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Projektleder Kirstine Westh Larsen og projektmedarbejder Mia Holm Andreasen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Kirstine Westh Larsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AIs øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser og udbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning, som er tilgængelig på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af , og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt til EVA til ansøgningsfristen i juni 2013 behandles på baggrund af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af

7 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for, at det geografiske dækningsområde udgøres af Vejle, Fredericia, Middelfart, Nordfyns, Kerteminde, Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere med administrative opgaver i kommuner, region og stat, fx i tekniske forvaltninger, på lønadministrationskontorer, i økonomiafdelinger eller på jobcentre, eller til personer, der arbejder som skolesekretær. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren har foretaget en tilstrækkelig behovsanalyse, som viser, at der er behov for udbuddet. Her tillægger ekspertpanelet primært en behovsundersøgelse gennemført af Brøndum & Fliess vægt i vurderingen. I denne undersøgelse er alle 12 kommuner i dækningsområdet samt semioffentlige og statslige institutioner i dækningsområdet blevet spurgt om deres vurdering af udbuddets relevans. Ifølge undersøgelsen vurderer 79 % af de adspurgte aftagere, at en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration er relevant for deres medarbejdere. I behovsundersøgelsen vurderes det desuden ud fra aftagernes svar, at medarbejdere vil tage en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration på udbudsstedet. Derudover har ansøgeren vedlagt en undersøgelse fra Voxmeter baseret på interviews med ledere og uddannelsesansvarlige hos en række potentielle aftagere som fx større uddannelsesinstitutioner, fængselsvæsenet, jobcentre, folkeskoler og skattecentre. Ansøgeren præsenterer 7

8 i redegørelsen undersøgelsen som kvalitativ, men ekspertpanelet vurderer, at der i højere grad er tale om en kvantitativ undersøgelse gennemført ved hjælp af interviews, da de fleste svarmuligheder er lukkede. Denne undersøgelse viser, at der blandt respondenterne er en interesse for udbuddet, særligt blandt aftagere, som direkte arbejder med offentlig administration og forvaltning, og hvis medarbejdere ikke har formelle kvalifikationer på området. Ekspertpanelet bemærker dog, at det er uklart, om aftagerrespondenterne alle ligger inden for det geografiske dækningsområde, og at der i undersøgelsen tages forbehold for, at respondentgrundlaget er lille, og at procentangivelserne derfor skal tages med forbehold. Ekspertpanelet vurderer dog, at undersøgelsen fra Brøndum & Fliess og ansøgerens redegørelse i øvrigt samlet set er tilstrækkelige til at bære vurderingen af, at der er behov for udbuddet. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren har fremlagt en hensigtsmæssig plan for sikring af udbuddets relevans i fremtiden. Ekspertpanelet baserer denne vurdering på, at ansøgeren har redegjort for, at der, med en referencegruppe for udbuddet som omdrejningspunkt, vil være en løbende dialog med repræsentanter for aftagere og faglige organisationer om uddannelsens mål for læringsudbytte og aftagerfeltets udviklingsbehov. Referencegruppen for udbuddet vil blive sammentænkt med referencegruppen for diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, som ansøgeren er ved at opstarte et udbud af. Referencegruppen vil bestå af otte-ti medlemmer, som repræsenterer aftagere, faglige organisationer og forskningsområdet og på længere sigt dimittender. Ansøgeren har nævnt nogle medlemsprofiler, som dækker aftagere og interessenter, og som ekspertpanelet finder relevante. Derudover fremgår det, at referencegruppen vil få ansvar for en række aktiviteter med henblik på løbende sikring af uddannelsens relevans. Her kan eksempelvis nævnes, at der minimum en gang om året vil blive afholdt netværksarrangementer for aftagerfeltet, og at der løbende vil blive gennemført spørgeskemaundersøgelser om potentielle studerendes kompetencebehov og om aftagernes kompetencebehov. Det fremgår af redegørelsen, at referencegruppen skal mødes en-to gange om året, at udbuddets ledelse har ansvaret for, at relevante temaer drøftes, og at forslag til ændringer inddrages i det løbende arbejde med udbuddets udvikling og kvalitetssikring. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 og følgende bilag: Bilag 1 Behovsanalyse, Brøndum & Fliess, feb Bilag 2 Interview undersøgelse, Voxmeter, maj 2013 Bilag 3 Notat om Realkompetence Bilag 6 KL Fakta om det administrative personaleforbrug i kommunerne i perioden 2007 til 2011 Bilag 7 Referat fra uddannelsesudvalgsmøde for Bacheloruddannelsen i Offentlig administration Bilag 8 Høringssvar HK kommunal og HK- stat, feb uddrag fra bilag 1 Bilag 9 Samarbejdsaftale med Erhvervsakademi Lillebælt, Tietgen og UCL Bilag 10 Studieordning Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Bilag 11 Statistik fra HK Fuldtidsmedlemmer fordelt på uddannelsesniveau og sektor, 2009 Bilag 12 Udtræk fra uni-c.dk/databanken Bilag 13 Beslægtede uddannelser Bilag 14 Kvalitetsstrategi Videreuddannelse og praksisudvikling Bilag 15 Kvalitetssystem UCL 2011 Bilag 16 Tilkendegivelse referencegruppe - Uddrag fra bilag 2 i Ansøgning til diplom i offentlig forvaltning og administration - Valeurs undersøgelse 8

9 Bilag 17 Bilag 31 Bilag 32 Resultat af spørgeundersøgelse af skolesekretærenes uddannelsesbehov, efterår 2012 HK Kommunal Interessetilkendegivelse HK Stat Interessetilkendegivelse. 9

10 Kriterium 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Vurdering Ikke relevant. 10

11 Kriterium 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at udbuddets tilrettelæggelse gør, at de studerende kan realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen består af i alt seks moduler, hvoraf tre er obligatoriske, og tre er valgfrie. Ansøgeren har redegjort for, at uddannelsen vil blive udbudt som både heltidsstudie, deltidsstudie, fjernundervisning og særligt tilrettelagt studie. Ansøgeren har beskrevet, at undervisningen vil blive tilrettelagt som blended learning med en kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. Ved hjælp af en model for det, ansøgeren kalder didaktisk fleksibilitet, har ansøgeren illustreret kombinationen af de forskellige måder, undervisning, vejledning og dialog blandt studerende vil blive tilrettelagt på. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren fremlægger relevante pædagogiske overvejelser over, hvordan de forskellige undervisningsformer skal supplere hinanden. Ansøgeren har beskrevet, at uddannelsens målgruppe er medarbejdere, der har stor praksisog erhvervserfaring fra det administrative område, men som mangler opkvalificering af teoretisk viden. Derudover har en stor del af målgruppen været væk fra uddannelsessystemet gennem flere år. Ansøgeren planlægger derfor at tilbyde de studerende en særlig støtte i starten af uddannelsen i form af kurser i studieteknik og studieforberedelse. Derudover vil ansøgeren tilrettelægge undervisning og vejledning med stor vægt på erfaringsinddragelse og handlingsperspektivering. Ekspertpanelet finder, at disse refleksioner og planer i høj grad er relevante. Ansøgeren har redegjort for, at undervisningens tilrettelæggelse vil have som mål, at de studerendes faglighed og erfaringer indgår i vekselvirkning med undervisningen. Med afsæt i modellen for aktionslæring skal de studerende målrettet og struktureret arbejde med at teste og prøve teoretiske perspektiver og metoder i egen praksis, så nye erfaringer kan bringes med tilbage i undervisningen. Ansøgeren har yderligere beskrevet, at udbuddet vil benytte en bred vifte af undervisnings- og arbejdsformer. Undervisningen vil veksle mellem oplæg med dialog og diskussion, gruppearbejde og øvelser og individuelle studier til fordybelse og omsætning af viden. Ansøgeren beskriver i øvrigt, at studieaktivitetsmodellen vil blive anvendt til at tilrettelægge læreprocesserne. Det er dog ikke illustreret i ansøgningen, hvordan dette konkret skal gøres. 11

12 Ekspertpanelet vurderer samlet set, at tilrettelæggelsen af udbuddet vil være i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer ikke dette kriteriums punkt 2, da der for akademiuddannelser ikke er krav om, at de studerende skal have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2: Interview undersøgelse, Voxmeter, maj 2013 Bilag 10: Studieordning Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Bilag 18a: Svendborgmodellen (Deltidsstudie) Bilag 18b: Svendborgmodel version 2 (Heltidsstudie) Bilag 19: Aktionslæring Bilag 19a: Eksempel på aktionslæring Bilag 21a: Move program Pilot på egen læring Bilag 20: Studieaktivitetsmodellen Bilag 28: Professionshøjskolens vidensbegreb. 12

13 Kriterium 4. Videngrundlag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Samlet set finder ekspertpanelet, at ansøgerens redegørelse for udbuddets videngrundlag er noget overordnet. Men da der samtidig indgår stærke organisatoriske samarbejder og partnerskaber samt eksempler på relevante aktiviteter, vurderer ekspertpanelet, at udbuddet vil basere sig på et tilstrækkeligt videngrundlag, hvad angår både erhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering. Angående erhvervs- og professionsbaseringen har ansøgeren redegjort for, at institutionen har indgået samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt og TietgenSkolen om et styrket fælles videngrundlag, bl.a. på ledelses- og administrationsområdet. Ekspertpanelet vurderer ud fra ansøgerens beskrivelse, at der er tale om en stærk organisatorisk ramme for samarbejde om videngrundlag mellem beslægtede uddannelser. Dog fremgår det ikke mere specifikt, hvilke konkrete aktiviteter der planlægges gennemført for at højne videngrundlaget. Ansøgeren har dog redegjort for, at institutionen har indgået partnerskaber med Nordfyns, Middelfart, Odense, Svendborg, Vejle og Assens Kommuner, og at lignende samarbejder med øvrige fynske kommuner er planlagt. Det er en mindre svaghed ved ansøgningen, at der ikke er mere konkrete beskrivelser af, hvordan disse partnerskaber skal fungere som kanal for tilførsel af viden fra professionen til udbuddet. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af ansøgerens redegørelse for aftalerne, at der er tale om generelle og varierende aftaler, som ikke alle er fagligt relevante, men at nogle af de aktiviteter, der kan gennemføres i regi af aftalerne, er relevante. Det er fx fælles udviklingsprojekter inden for fagområdet samt fyraftensmøder. Der er også nævnt et enkelt konkret projekt, som ekspertpanelet i særdeleshed finder relevant, nemlig at institutionen samarbejder med Svendborg Kommune om udvikling på administrationsområdet i relation til ældre og handikappede. Dette projekt er relevant for både erhvervsog professionsbasering og udviklingsbasering. I øvrigt bemærker ekspertpanelet, at det er en mindre svaghed ved erhvervs- og professionsbaseringen, at der ikke ser ud til at være samarbejder med statslige eller semioffentlige institutioner, fx uddannelsesinstitutioner. Det vægter dog positivt i ekspertpanelets vurdering, at ansøgeren planlægger at nedsætte en referencegruppe, som også omtales under kriterium 1. Foruden sikring af udbuddets relevans vil denne referencegruppe få til opgave at sikre, at uddannelsens videngrundlag er erhvervsog professionsbaseret, og at uddannelsens faglige miljø understøttes af samarbejde og netværk samt undervisere og oplægsholdere fra aftagerfeltet. Det fremgår, at viden vil tilgå ledelsen på udbuddet, og at aftagerne vil blive inviteret til at komme med input til undervisnin- 13

14 gen i form af praksisnære udfordringer. Med hensyn til udviklingsbaseringen indgår institutionen desuden i arbejdet med professionslaboratorier, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Derudover har ansøgeren redegjort for, at udbudsstedet samarbejder med Syddansk Universitet og Roskilde Universitet inden for det socialvidenskabelige felt. Ekspertpanelet vurderer dette samarbejde positivt, da det yderligere bidrager til at skaffe udbuddet viden fra forskningen, bl.a. fordi det indebærer, at flere undervisere gennemfører et ph.d.-forløb. Dog bemærker ekspertpanelet, at samarbejdet kun omfatter det socialvidenskabelige felt og ikke forvaltningsperspektivet, som også er væsentligt for uddannelsen. Dette vurderer ekspertpanelet som en mindre svaghed. Samlet set finder ekspertpanelet dog, at videngrundlaget, herunder udviklingsbasering for udbuddet, er tilstrækkeligt for så vidt angår en akademiuddannelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 9: Bilag 19: Bilag 19a: Bilag 21a: Bilag 21b: Bilag 21c: Bilag 22: Bilag 22a: Bilag 22b: Bilag 23: Bilag 24: Bilag 25: Bilag 26: Bilag 28: Bilag 30: Samarbejdsaftale med Erhvervsakademi Lillebælt, Tietgen og UCL Aktionslæring Eksempel på aktionslæring MOVE Pilot på egen læring MOVE Nye teknologier i praksis MOVE Fysiske rammer og byggeri University College Lillebælts kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for uddannelsesfaglige medarbejdere ved Videreuddannelse og praksisudvikling Notat Strategi for Videreuddannelse og praksisudvikling Samarbejdsaftale med RUC Samarbejdsaftale med SDU Udvalgte CV er Partnerskaber Professionshøjskolens vidensbegreb Notat om professionslab. 14

15 Kriterium 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for at udbuddet skal finde sted på Ruggårdsvej I Odense NV. Ansøgeren har beskrevet, at institutionen udbyder en række beslægtede udbud på andre adresser i Odense. Ekspertpanelet vurderet særligt professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration (74 STÅ) som værende beslægtet med udbuddet, mens det i mindre grad er tilfældet med bacheloruddannelsen til socialrådgiver (486 STÅ) og den sociale diplomuddannelse (20 STÅ). Ansøgeren har redegjort for, at der til udbuddet er tilknyttet en studiekoordinator, som sammen med studierektor og områdeledelsen er ansvarlig for koordination, samarbejde og videndeling mellem underviserne fra de forskellige afdelinger og fra Erhvervsakademi Lillebælt og TietgenSkolen, som institutionen samarbejder med. Studiekoordinatoren er bl.a. ansvarlig for at afholde undervisermøder to-tre gange årligt, hvor undervisere fra Erhvervsakademiet Lillebælt og TietgenSkolen desuden deltager. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at der foreligger planer for en sådan koordinering af det faglige miljø, da underviserne kommer fra forskellige institutioner og afdelinger. Ekspertpanelet vurderer, at undervisningen vil blive gennemført af undervisere, som kan sikre et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ekspertpanelet baserer denne vurdering på, at ansøgeren har vedlagt CV er for 21 udvalgte undervisere, som alle har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Eksempelvis er underviserne uddannet cand.jur., cand.merc., cand.oecon. og cand.scient.soc. Ekspertpanelet vurderer desuden, at underviserne har den nødvendige praktiske erfaring. Fx har en underviser været ansat som forebyggelseskonsulent i HR, Løn og Personale forvaltningen i Assens Kommune med fokus på at nedbringe sygefravær, mens en anden underviser tidligere har været ansat som henholdsvis teamleder og faglig koordinator i diverse jobcentre. Samlet set vurderer ekspertpanelet, at det er sandsynliggjort, at der er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: 15

16 Bilag 9: Samarbejdsaftale med Erhvervsakademi Lillebælt, Tietgen og UCL Bilag 10: Studieordning Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Bilag 22: UCL s kompetenceudviklingsstrategi Bilag 22a: Kompetenceudviklingsstrategi for uddannelsesfaglige medarbejdere ved Videreuddannelse og praksisudvikling Bilag 22b: Notat Strategi for Videreuddannelse og praksisudvikling Bilag 25: Udvalgte CV er Bilag 27: UCL s Ledelsesgrundslag for arbejdstilrettelæggelse, april

17 Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen På baggrund af ansøgerens redegørelse vurderer ekspertpanelet, at udbuddet ikke stiller særlige krav til faciliteter eller ressourcer på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren råder over de faciliteter og ressourcer, som er nødvendige for, at de studerende kan realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøgeren har redegjort for, at der på udbudsadressen er lokaler til såvel undervisning som gruppearbejde. Ansøgeren har desuden redegjort for, at alle undervisningslokaler har smartboards og mulighed for it-opkobling. Institutionens bibliotek har en stor samling af bøger og elektronisk materiale, og der er adgang til de elektroniske ressourcer såvel fra ansøgerens adresser som ved fjernadgang. De studerende vil blive koblet på stud.ucl.dk og Fronter. Ansøgeren stiller desuden e-læringsredskaber til rådighed, fx videoudstyr og Scribo, som er et program til opgaveskrivning. Alle lokationer har adgang til Adobe Connect og Skype, hvilket giver mulighed for, at vejledning og undervisning kan foregå virtuelt. Desuden redegør ansøgeren for, at der på udbudsstedet er telepresence-rum, hvilket giver mulighed for, at undervisning, som foregår på én lokalitet, kan følges af studerende, der befinder sig på andre lokaliteter. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6 og følgende bilag: Bilag 21a: Bilag 21b: Bilag 21c: MOVE Pilot på egen læring MOVE Nye teknologier i praksis MOVE Fysiske rammer og byggeri. 17

18 Kriterium 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for, at kvalitetssikringen af udbuddet vil følge de procedurer, som er fastlagt i institutionens generelle kvalitetssikringsmodel, hvor der arbejdes med tre principper, nemlig det cykliske princip, anvendelsesprincippet og princippet om aktørbasering. Fx betyder det cykliske princip, at kvalitetsarbejdet indgår i en procesorienteret arbejdsgang, som omfatter målsætning, dokumentation, vurdering og opfølgning. Ansøgeren har desuden beskrevet, at kvalitetsarbejdet følger Efter- og videreuddannelses (EVU s) kvalitetssikringssystem, som består af en række spor, herunder uddannelse, undervisning, undervisere, faciliteter og ressourcer og kvalitetssikring. Til alle spor er der formuleret kvalitetsmål, indikatorer og krav til kvalitetsudvikling og ansvarsplacering. Ekspertpanelet har på den baggrund fundet, at det er positivt, at kvalitetssikringssystemet er nuanceret og velbeskrevet. Ekspertpanelet finder det i øvrigt positivt, at ansøgeren har redegjort for, at der vil blive iværksat en særskilt procedure for kvalitetssikring og justering af uddannelsen i indkøringsfasen. Hvad angår kvalitetssikringen af udbuddets undervisning, har ansøgeren redegjort for, at den følger EVU s kvalitetssikringssystem, som er omtalt ovenfor. Ansøgeren har i den forbindelse beskrevet, at undervisningen vil blive evalueret gennem en række forskellige aktiviteter, som fokuserer på henholdsvis optag, undervisning, profession, studievejledning, aftagerrelevans og karaktergennemsnit. Blandt andet fremgår det, at de studerende skal gennemføre en undervisningsevaluering efter hvert endt modul omhandlende bl.a. arbejdsformen, studiemiljø, læringsudbyttet samt koblingen mellem teori og praksis. Det fremgår, at resultaterne af undervisningsevalueringerne drøftet i Lederrådet for Videreuddannelse og praksisudvikling. Desuden har ansøgeren redegjort for at der foretages aftagerevalueringer, hvor aftagerfeltet bliver adspurgt om deres tilfredshed med dimittendernes kvalifikationer og kompetencer. Ansøgeren har desuden redegjort for, hvilke indikatorer de forskellige aktiviteter retter sig mod, og for, at det er områdelederen, der har ansvaret for at følge op på aktiviteterne. Desuden er der redegjort for, at underviserne og censorerne bidrager til kvalitetssikringen. På baggrund af dette vurderer ekspertpanelet, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren vil arbejde systematisk med løbende at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: 18

19 Bilag 14: Bilag 15: Bilag 15 A: Kvalitetsstrategi UCL Kvalitetsstrategi Videreuddannelse og praksisudvikling Kvalitetsstrategi Videreuddannelse og praksisudvikling. 19