Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION"

Transkript

1 Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen). Det er projektlederens (Morten Hass) ansvar at sikre, at rapporten udarbejdes. I henhold til KOMBITs projektmodel skal den udarbejdes i Analyse- og Plan-fasen for forudsætning for PID, for kravspecificering påbegyndes, og den skal løbende opdateres. Rapporten sendes til sekretariatet for Kommunernes it-arkitekturråd og offentliggøres på it-arkitekturrådets arkitektur-site.

2 Revisionshistorik Version Revisionsdato Oversigt over rettelser Rettelse udført af marts, 2015 Dokument oprettet ERHA april 2015 Dokument til PTH review MSS 0,9 17. april Indarbejdelse af PTH kommentarer mv. MSS/ERHA 1.0 (senere) Efter review i kommunerne og rådet Indholdsfortegnelse Indhold Revisionshistorik... 2 Indholdsfortegnelse... 2 Indhold... 2 Arkitekturrapport baggrund... 3 Input til arkitekturrapport... 3 Aktiviteter i arkitekturrapportering... 3 Arkitekturrapport skabelon... 3 Projektinformation... 3 Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 4 Anvendelse af forretningsservices Produktion af forretningsservices Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport... 19

3 Projektinformation Projektnavn Ledelsesansvarlig Projekttype Ydelsesrefusion Morten Hass, Ny fælleskommunal it-løsning Baggrund for projekt Baggrund Regeringen har indgået en politisk aftale med V, K og DF om en bred reform af kommunernes refusioner og medfinansiering. Reformen vil forenkle beskæftigelsesindsatsen via et større fokus på resultater. Reformen indebærer nemlig generelt, at statens procentvise refusion af forsørgelsesydelser fra 2016 kommer til at afhænge af, hvor længe borgeren har modtaget ydelserne. Reformen indebærer en lovpligtig, fælleskommunal it-løsning, Ydelsesrefusion, der samler informationer om de offentlige forsørgelsesydelser, automatisk hjemtager kommunens refusioner fra staten, og afregner kommunens medfinansiering. Itprojektet er påbegyndt i KOMBIT i forventning om, at reformen vedtages. For at løsningen kan virke, skal alle de væsentlige ydelsessystemer mv. i Danmark indberette ydelsesoplysninger med perioder mv. til Ydelsesrefusion. Arbejdet med at forberede kommuner, andre myndigheder og a-kasser på indberetningsopgaven er betydelig del af projektet. For at refusionsreformen kan føre til øget beskæftigelse, skal det være let for kommunerne at anvende oplysninger fra løsningen om borgernes refusioner i forhold til den lokale beskæftigelsesindsats. Optimalt skal oplysningerne være til rådighed i de it-løsninger, som kommunerne bruger til indsatsen. Da refusionerne på ydelsesområdet har en markant betydning for kommunernes økonomi, er det også kritisk, at kommunerne let kan få indblik i, hvorfor kommunens refusionsbeløb i en måned ser ud, som det gør. Indtil den nye fælles løsning fungerer i alle kommuner i løbet af 2018, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i samråd med KL sikre en opgørelse af kommunernes refusioner. Andet (fx arbejdsgangsanalyse) Som led i forberedelsen af projektets samlede beslutningsgrundlag (PID) er udarbejdet oversigter over henholdsvis forretningsarkitektur / forretningsservices og løsningsarkitektur / fysiske services, som skal danne baggrund for PID en. Oversigterne opdateres løbende igennem projektforløbet. Se næste side.

4 Resultat af gennemført arkitekturanalyse Behov for kommentarer før PID gøres færdig Denne arkitekturrapport illustrerer det arkitekturoverblik, som projekt Ydelsesrefusion forventer at lægge til grund for færdiggørelse af ProjektInitieringsDokument (PID) for projektet, dvs. for afslutningen af Analyse og Plan-fasen og påbegyndelse af Krav og Kontrakt-fasen. Da PID skal indeholde omfang, tid og økonomi på alle projektets aktiviteter, er det afgørende, at alle arkitekturelementer er identificeret, sådan at de kan blive estimeret som en del af PID. Det er derfor kritisk for projektet at få kommunernes og Arkitekturrådets kommentarer og forslag til arkitekturrapporten, sådan at projektets overblik over arkitekturen kan være komplet som forudsætning for PID. Jævnfør KOMBITs projektmetoder, der bygger på Prince II, bliver PID og dermed Arkitekturoverblikket opdateret projektet igennem. Beskrivelserne i Arkitekturrapporten kan derfor ikke opfattes som endelige beskrivelser af arkitekturen, men de vil blive opdateret, forventet jf. tidsplan bagerst i denne rapport. Før projektet kan gå i udbud, skal alle aftaler med omgivende it-løsninger samt infrastruktur-dele, som den nye løsning skal trække på, være på plads. Angivelserne af, at projektet påtænker af bruge fx eindkomst eller services på Serviceplatformen eller i Støttesystemerne, skal derfor opfattes som hensigter, indtil disse projekter eller myndigheder har givet endeligt forpligtende tilsagn om, at dette kan lade sig gøre iht. projektets tidsplan. Da lovforslaget omkring reformen pt ikke er vedtaget, og at den følgende bekendtgørelse om it-understøttelsen derfor ikke foreligger, kan der også herfra komme ændringer til arkitekturen. Arkitekturoverblik forretningsarkitektur og løsningsarkitektur Nedenfor vises de bærende figurer i projektets arkitektur, som er resultat af arkitekturanalysen, henholdsvis forretningsarkitektur og løsningsarkitektur. Forretningsarkitekturen beskriver opgaveløsningen på området uden hensyn til it-løsninger. Løsningsarkitekturen illustrerer derimod, hvordan opgaverne løses via it-løsninger.

5 Ovenstående viser et overblik over forretningsarkitekturen (opgaveløsningen) omkring Ydelsesrefusion. Processen starter i myndigheders opgave med at bevilge og effektuere en ydelse. Oplysninger om dette indberettes, og den foretages en fælles tværgående refusionsberegning. Beregningen fører til, at refusionsbeløb og medfinansieringsbeløb bliver overført. På grundlag af oplysninger om refusionerne skal kommunerne, jævnfør reformens politiske målsætning, vurdere indsatsen i forhold til borgerne, sidst i processen. De oplysninger, som håndteres forretningsmæssigt, er angivet som Rammearkitekutur- byggeblokke nederst på figuren, fx Person, Sag og Ydelse ifm ydelseseffektueringen og videre igennem processen. Beregningen danner nogle nye informationer i byggeblokkene Refusion og Medfinansiering. Byggeblokkene Betaling og Kontering er aktive som led i betalinger og kontering af refusioner mv. Endelig er byggeblokkene Indsats og Sag væsentlige for kommunernes opfølgning overfor borgerne på grundlag af refusionssituationen.

6 Ovenstående viser et overblik over løsningsarkitekturen for Ydelsesrefusion. På grundlag af kommuners, a-kassers og andre myndigheders udbetaling eller opkrævning/borgeres tilbagebetaling af ydelser, indberetter de oplysninger til et fælles indberetningspunkt. Der analyses på muligheden for at udvide eindkomst, så indberetninger kunne ske hertil. Fordelen ved eindkomst frem for fx Ydelsesindeks eller indberetning direkte til løsningen er, at stort set alle relevante myndigheder mv. allerede foretager en stor månedlig indberetning til eindkomst, der rummer mange af de relevante informationer. Såfremt man kunne nøjes med blot at udvide denne indberetning (og registret), ville det markant sænke risikoen og omkostningerne ved indberetning, sammenlignet med en mulighed, hvor mange myndigheder skulle til at foretage en næsten sammenfaldende indberetning til fx et Ydelsesindeks. Et andet centralt element i løsningsarkitekturen er udstilling af data om refusioner til kommunerne og kommunernes lokale it-løsninger. Dette er vigtigt for, at kommunerne kan følge op på refusionerne og korrigere beskæftigelsesindsatsen overfor borgerne. Der vil dels skulle udstilles data, services og evt beskeder, som lokale itløsninger kan tilgå, dels skal der evt etableres enkle rapporter fra selve løsningen (fx en måneds-pdf), som kan skabe overblik for alle kommuner, uanset om de har etableret lokale ledelsesværktøjer mv. Endelig forventes Ydelsesrefusion at bruge den fælleskommunale infrastruktur, fx støttesystemerne, iht rammearkitekturen. Mere herom senere i rapporten.

7 Ovenstående illustrerer omfanget af ydelser, som skal indberettes til og håndteres i beregninger i Ydelsesrefusion. Listen er ikke endeligt afklaret med lovgiver (STAR), da lovprocessen og den juridiske fortolkning fortsat pågår. Gule ydelser er dem, som løsningen skal beregne refusion eller medfinansiering for. Blå ydelser indgår kun i beregningen af, hvor længe borgeren har været på offentlige forsørgelsesydelser, sammen med de gule ydelser. For at alle myndigheder entydigt kan bestemme de ydelser, som de skal indberette til Ydelsesrefusion, bliver der behov for at etablere en fællesoffentlig Ydelsesklassifikation som en form for fællesoffentlig standard, baseret på FORM og KL-E. Klassifikationen skal ultimativt fastslå, hvilke ydelser der findes, sådan at man kan udpege de, der skal indberettes. Mere herom senere i rapporten.

8 Arkitekturprincipper Som udgangspunkt følges alle 17 Arkitektur principper, det er dog endnu ikke 100% afklaret hvorledes alle principper følges. Dette dokument opdateres løbende efterhånden som denne afklaring findes sted. Gennemgang af arkitektur principper A - Principper vedrørende it-styring og strategi: A1. Der arbejdes mod en fælles Rammearkitektur: Det forventes at eksisterende elementer fra Rammearkitekturen anvendes i så stor udstrækning som det er muligt. Her tænkes på komponenter fra Støttesystemerne som f.eks. Organisation, Klassifikation og Adgangsstyring, men også services på Serviceplatformen og SAPA forventes at spille en rolle når data fra Ydelsesrefusionsløsningen skal udstilles til brugere fra kommuner og øvrige aktører Desuden bruges allerede definerede begreber, processer osv. i Ydelsesrefusions løsningen. Her tænkes på genbrug fra f.eks. KY og KSD, hvor f.eks. ydelser er defineret. Endelig tilføjes nye begreber mht Refusion og Medfinansiering samt forventeligt en fælles offentlig Ydelsesklassifikation. A2. Undgå Leverandør lock-in : Ydelsesrefusion tænkes udbudt som andre fælleskommunale fagsystemer f.eks. KY, hvor kommunerne via KOMBIT beholder de nødvendige rettigheder til kildekode og dokumentation, så løsningen kan genudbydes til drift og videreudvikling hos anden leverandør. A3. Sikkerhed tænkes ind i løsningen: Da dette projekt skal indsamle data fra mange interessenter og data indeholder fortrolige oplysninger omkring mange borgere, er sikkerhed i projektet meget vigtigt. Her tænkes både på at der kun opsamles de nødvendige data som løsningen skal bruge, men også at de opsamlede data opbevares og udstilles så sikkert som muligt. Det forventes af Støttesystemerne, Organisation og Adgangsstyring, vil bidrage til styring af til hvem løsningens output stilles til rådighed. Det forventes at output stilles til rådighed for brugere via f.eks. SAPA, jobcenterløsninger og andre løsninger i kommunen, hvor den primære bruger- og rettighedsstyring således vil skulle foregå. Derved kan disse systemers implementering af Organisation og Adgangsstyring, med mindre modifikationer genbruges. Adgangsstyringen på Ydelsesrefusion vil derfor primært handle om at styre sådanne andre systemers adgang til løsningen. Under indhentning af Data, forventes at SKAT-eIndkomst vil bidrage med alle de oplysninger som der er behov for til løsningen. Dette betyder på sikkerhedssiden, at den aftale der indgås med SKAT for modtagelse af data (snitflade), skal indeholder de nødvendige sikkerheds beslutninger, som sikre den fornødne sikkerhed er på plads.

9 B - Principper vedrørende forretning og information: B1. Forretningsservices genbruges på tværs af IT-løsninger: De forretningsmæssige beskrivelser af fx Ydelse vil blive genbrugt på tværs af alle berørte løsninger i projektet, både Ydelsesrefusion og de indberettende løsninger. Tilsvarende vil forretningsbeskrivelserne mht. Refusion og Medfinansiering blive brugt af både Ydelsesrefusion og alle de løsninger, som skal modtage informationer om refusionerne. Dette er forudsætningen for, at alle parter ved, hvad det er for oplysninger, som bruges og kommunikeres. Som beskrevet for princip A1, vil arkitekturen for Ydelsesrefusion bygge videre på rammearkitekturens forretningsservices f.eks. omkring Ydelse, som er beskrevet i KY og KSD. B2. Opgavevaretagelsen er dokumenteret på tværs af forretningsdomæner: Ydelsesrefusions opgaven består isoleret set kun i at beregne refusion/medfinansiering mellem Kommuner og stat, af de ydelser der udbetales til borgere. Men for at kunne indfri formålet med loven flere i arbejde - er det vigtigt at forholde sig til hele forløbet, fra ydelsen bliver tildelt i det enkelte fagsystem (her tænkes f.eks. KY eller A-kasseløsning), til der følges op på borgerens beskæftigelses situation i jobcenteret, på baggrund af den opnåede refusionsprocent for borgeren. Se figuren ovenfor med projektets forretningsarkitektur. B3. Brugere inddrages aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb: Da mange aktører skal anvende output fra denne løsning, er det vigtigt tidligt i forløbet at afklare de enkelte aktørers behov. Projektet har bl.a. påbegyndt en behovsafdækning i alle kommuner, og vil yderligere trække på KLs fælleskommunale forløb med ledere på beskæftigelsesområdet. Endelig vil der i projektforløbet overfor leverandøren lagt vægt på brugervenlighed af de output, som skal være let anvendelige for kommunerne. Løsningen leverer bl.a. input til jobcenter medarbejderen, som skal sikre at borgerne komme i arbejde bl.a. på baggrund af denne løsning. Økonomimedarbejdere i kommunen kan have brug for viden omkring de bogførte refusioner. Den kommunale ledelse og politikerne har brug for viden omkring ændring i sammen sætning at refusions porteføljen for at kunne agere politisk optimalt. Desuden skal en række ikke-kommunale aktører skulle anvende output, og deres behov skal afdækkes under projektet. Hvis den omfattende opfølgning som er beskrevet her skal kunne ske effektivt, er det vigtigt at brugerne har haft medbestemmelse på udseendet af de værktøjer de skal arbejde med B4. It-løsning udfordrer eksisterende regler og arbejdsgange: Under det lovforberedende arbejde som allerede er gennemført i samarbejde med Rambøll og STAR, har KL med bidrag fra KOMBIT givet input til hvordan lovgivningen med fordel kunne udformes. Da løsningen er lovbaseret, vil den videre implementering ske indenfor rammerne af disse regler. Når lovgivningen er endeligt på plads, forventeligt i løbet af foråret, vil der i

10 arbejdet med kravspecifikationen blive lagt vægt på effektive processer, der er lette at ændre, når lovgivningen eller kommunerne får nye behov. B5. Der anvendes altid et standardiseret begrebsapparat: Begrebsapparat genbruges fra øvrige projekter på ydelses området f.eks. KY og KSD jf.ovenfor. Desuden forventes etableret en fælles offentlig Ydelsesklassifikation (se nedenfor) B6. Der er defineret entydigt ejerskab af forretningsservices (informationer, processer og regler): Der vil skulle etableres en governance struktur for ikke bare løsningen, men også for den forretningsarkitektur, der omfatter Ydelse, Refusion og Medfinansiering. Governance af forretningsarkitekturen vil omfatte alle de myndigheder mv., som indgår i processer omkring refusionsopgaven (se også nedenfor i svarskemaet) B7. Forretningshændelser meddeles omverdenen: Ydelsesrefusions løsningen modtager en gang hver måned omkring d.1 input fra eindkomst omkring månedens samlede udbetaling af ydelser, fra alle aktører i Danmark. Herefter beregnes månedens refusion og medfinansiering mellem stat og kommunerne for hver enkelt borger. Nu udstilles output fra månedens opdatering af Ydelsesrefusions løsningen, dette forventes udstillet gennem SAPA og jobcenter løsninger. Endvidere gives informationer fra Ydelsesrefusion videre til kommunerne som ledelses information og evt. input til lokale LIS løsninger og FLIS Herefter sker det ingen opdateringer i Ydelsesrefusions løsningen, før det modtages input en måned senere. Der forventes et yderst begrænset behov for beskeder i denne løsning. Emnet vil blive sat på dagsordenen under det kommende arbejde med de kommunale bruger forud for udviklingen af løsningen. Hvis brugerne oplever et begrundet behov for beskeder, vil denne del af løsningen også blive udviklet. Evt. kunne man forestille sig, at SAPA (advismodul) eller jobcenterløsninger kunne abonnere på beskeder om borgere, der fx har skiftet fra en høj til en lavere refusionsprocent. B8. Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes: Ved opgaven med en ny Ydelsesklassifikation jf. B5 og nedenfor arbejdes der ud fra KLE og FORM, som er fælles offentlige referencedata. Det forventes at ydelsesinformationer i høj grad vil blive hentet hos SKAT eindkomst register, der også kan opfattes som grunddata. Oplysninger om borgerens bopælskommuner mv. hentes fra CPR, og oplysninger om myndigheder forventes at skulle hentes fra CVR. B9. Forandringsrobust arkitektur: Det forudses at netop ydelses området vil være et område med mange ændringer også i de kommende år. Det antages at minimum følgende faktorer skal regnes for foranderlige:

11 Hvilke ydelser der er indeholdt i løsningen Om ydelsens refusion skal beregnes i løsningen, eller ydelsen blot skal bidrage til tælleren Refusions procenter/refusionstrappe evt. flere rusionstrapper f.eks. Særlig befordring Undtagelser / specialtilfælde / overgangsordninger C Principper vedrørende applikationer og teknologi: C1. Data udstilles via åbne snitflader og kan genbruges: Med baggrund i principperne A3 og B3, udstilles de nødvendige data så modtager systemer, og evt. brugere nemmere kan udføre deres opgaver, desuden forventes det at løsningen udstiller data, der kan downloades til lokale LIS systemer og/eller FLIS, fx via Serviceplatformen og evt. Beskedfordeleren. C2. Alle data er uafhængige af systemet, hvor de opbevares: Via åbne snitflader mv. skal det sikres, at data kan tilgås fra andre relevante itløsninger, således at løsningens design ikke bliver en barriere for effektiv opgaveløsning. C3. Data identificeres entydigt: En forudsætning for entydig identifikation er en afklaret fælles forretningsarkitektur, som beskrevet ovenfor og nedenfor i rapporten. Hertil kommer behovet for unik identifikation af data. I Ydelsesrefusionsløsningen vil der ske flere system omlægninger på ydelses området, ligesom der ofte ske efterreguleringer af ydelser og tilbagebetaling af ydelser. Derfor er det ekstra vigtigt at ydelsernes entydige identifikation (UUID) overføres fra kilde til Ydelsesrefusion, så det til hver tid er beregnet den rigtige refusion og medfinansiering. Yderligere analyser skal afdække hvordan dette sikres i alle situationer. C4. It-løsninger er skalerbare efter formål: It-løsningen for Ydelsesrefusion skal kunne skalere så den månedlige kørsel altid kan afvikles inden for rimelig tid, uanset om løsningen på sigt udvides med yderligere refusioner eller man øger omfanget af de ydelser, der skal beregnes på. Efter den månedlige opdatering forventes det at de fleste forespørgsler vil komme fra SAPA og jobcenterløsninger, hvor informationer fra Ydelsesrefusion forventeligt vil blive udstillet til brugerne. Tilsvarende gælder for FLIS/LIS systemer for ledelses brugere. C5. It-løsninger er robuste overfor egne og andre systemer nedbrud: Input der ikke er nået frem til Ydelsesrefusionsløsningen ved den månedlige kørsel, forventes at blive medtaget i kørslen efterfølgende måned, og vil i dette scenarie ikke påvirke systemets SLA. Derimod vil udstilling af løsningens data gennem SAPA og jobcenter løsning blive påvirket, hvis SAPA eller jobcenter systemet er nede. Tilsvarende gælder for FLIS/LIS løsninger.

12 Forretningsservices og standarder (fra rammearkitekturen) Projektet følger som ethvert projekt i KOMBIT de arkitekturmetoder, som er aftalt med KL, og som understøtter rammearkitekturen. Projektet udarbejder de klassiske produkter i forretningsarkitekturen: Procesmodel, begrebs- og informationsmodel, regelmodel samt use cases til kravspecifikationen. Alt dette udarbejdes i Qualiware, så det hænger sammen med den omgivende forretningsarkitektur i rammearkitekturen. Sag og Ydelse Forretningsprocessen omkring ydelsesrefusion starter i myndighedernes sagsprocesser på ydelsesområdet, nærmere bestemt effektuering af ydelse. Her håndterer man særligt personer, sager og ydelser. Informationerne om ydelser med reference til personer skal bruges videre af refusions- og medfinansieringsprocessen. Disse to byggeblokke anvendes derfor af ydelsesrefusion i uændret form. Sag er i KOMBIT-projektet baseret på den fælles offentlige OIO-standard. Ydelsesklassifikation I forhold til byggeblokken Ydelse har projektet behov for at etablere en fællesoffentlig standard i form af en klassifikation, der fastlægger, hvilke ydelser, der findes på de ydelsesområder, der indgår i reformen, sådan at man entydigt kan udpege de ydelsestyper, som Ydelsesrefusion har behov for informationer om. Det forventes, at klassifikationen vil basere sig på KL-E og FORM og vil kunne udstilles via den fælles klassifikationsløsning. Klassifikationen skal besluttes og vedligeholdes fælles offentligt i en kreds af myndigheder mv., som f.eks. vil kunne blive kommunerne, KL, STAR, MBLIS, ØIM, SKAT, SU-styrelsen, Udbetaling Danmark samt A-kassernes samvirke. Det skal afklares, om standarden udvikles og kan vedligeholdes finansieret via kommunernes betaling for løsningen Ydelsesrefusion. Organisation Da ydelsesrefusion håndteres fuldautomatisk, vil de væsentlige aktører omkring løsningen være systemaktører, eventuelt aktører i kommunen, som har roller med hensyn til at få indblik i resultatet af beregningerne. Organisation anvendes derfor i begrænset omgang, i forretningsmæssigt uændret form. Organisation anvendes i KOMBIT-projekter iht. OIO-standarden. Kontering og Betaling Informationerne om refusioner og medfinansiering går videre til statens udbetaling af refusioner til kommunerne, til Udbetaling Danmarks opkrævning af medfinansiering fra kommunerne, samt til statens opkrævning af medfinansiering for a-kassernes ydelser til borgerne. Her anvendes processer og informationer omkring byggeblokkene kontering og udbetaling. Disse er defineret som led i monopolbruddet i delprojektet om ØIR-snitfladen. Betaling anvendes også i processer hos de myndigheder, der tilkender ydelserne. Sag og Indsats Meningen med reformen er, at kommunerne skal reagere på refusionerne og øge indsatsen for at få flere borgere i job. Derfor indgår informationer om Refusion / Medfinansiering mv. eventuelt senere i processen i kommunernes vurdering af

13 beskæftigelsesindsats og i eventuel ny beskæftigelsesindsats. I disse processer i kommunerne anvendes byggeblokkene Sag og (Beskæftigelses)Indsats. <Hvordan anvender it-projektet rammearkitekturens forretningsservices? Hvilke?> <Er andre forretningsservices evt. relevante og hvorfor?> Forretningsservices (eget domæne) Nye byggeblokke: Refusion og Medfinansiering I selve processen hvor der beregnes refusioner og kommunale medfinansieringer, skabes en række nye informationer. Ud over de primære byggeblokke Refusion og Medfinansiering dannes borgerens Ydelsestæller (antal uger på offentlig forsørgelse) og Genoptjeningstæller (antal uger uden offentlig forsørgelse). KL har beskrevet Den Generisk Sagsproces for løsning af en kommunal opgave. Den generiske proces afsluttes med aktiviteten Effektuering af en ydelse. Det skal afklares, om Refusion / Medfinansiering udgør et yderligere trin, der bør komme efter Effektuering i KLs generiske sagsproces. <Hvilke forretningsservices findes i eget domæne> <Hvordan stilles disse til rådighed for andre?>

14 Fysiske services (fra fælles initiativer) Fællesoffentlige registre eindkomst vs Ydelsesindeks Ydelsesrefusion projektet analyserer på muligheden for at anvende SKAT eindkomst som indberetningskanal til løsningen. Det skyldes, at hovedparten af de relevante indberettere allerede indberetter til eindkomst på et relevant tidspunkt i måneden. Denne indberetning forventes eventuelt at kunne udvides med de felter, som Ydelsesrefusion har behov for. Dette vil minimere indberetternes, herunder kommunernes, omkostninger til at indberette data til Ydelsesrefusion, ligesom man i eindkomst blot skulle foretage rettelser til et eksisterende register. Såfremt indberetterne alternativt skulle indberette via Støttesystemernes Ydelsesindeks, ville samtlige indberettere skulle etablere en ny månedlig masseindberetning samtidig med indberetningen til eindkomst, og Ydelsesindekset ville skulle udbygges til at håndtere tre års historik for de relevante ydelsestyper. I dag håndterer Ydelsesindekset alene borgerens seneste udbetalte ydelser. CVR Det formodes, at CVR vil kunne være kilde til informationer om Myndighed, dvs. myndigheder, der udbetaler ydelser hhv. betaler eller modtager refusioner mv. Dette skal dog analyseres nærmere, bl.a. med hensyn til Organisationsløsningen. De Fælleskommunale Støttesystemer Klassifikation Den kommende fællesoffentlige Ydelsesklassifikation bør udstilles via den fælles klassifikationsløsning, så den kan tilgås maskinelt af systemerne. Organisation Eventuelt styres rollerne omkring adgang til at se oplysninger fra Ydelsesrefusion via den fælles organisationsløsning (med mulighed for systemindberetning fra en evt. lokalt organisationsløsning i kommunen). Det skal analyseres, om Organisation også eventuelt kan anvendes ift. information om Myndighed. Adgangsstyring De fælles adgangsstyrings-løsninger forventes anvendt til at varetage sikkerhed ved system-til-system-adgang til løsningen, og ift. kommunernes medarbejderes evt. indblik i beregningsgrundlaget mv. fra Ydelsesrefusion. Behovsafdækning pågår pt. Beskedfordeler for evt. distribution af hændelser Såfremt kommunerne har behov for at få beskeder om refusioner eller medfinansieringer ud for at aktivere processer i lokale it-løsninger (evt. SAPAs advis-modul), vil sådanne beskeder skulle udstilles via den fælles beskedfordeler. Behovsafdækning i kommunerne pågår pt. Den Fælleskommunal Serviceplatformen ØIR-service Det forventes, at ØIR-servicen kan bruges til at formidle kontering og betaling af refusioner og medfinansiering. Det skal afklares, når informationsmodellen er

15 færdig, om ØIR-servicen evt. vil skulle tilpasses. Basisdata til LIS (FLIS) Desuden kan det blive relevant at udstille basisdata fra Ydelsesrefusion på serviceplatformen i en form, så de kan anvendes til lokal ledelsesinformation samt i den fælles FLIS-løsning (samme model som er planlagt for KY og KSD). Services til forespørgsel på Ydelsesrefusion Serviceplatformen skal evt. også udstille services til Ydelsesrefusion, sådan at kommunernes lokale it-løsninger kan forespørge på refusions- og medfinansierings-situationen for en eller flere borgere. Behovsafdækning i kommunerne pågår pt. Fysiske services (fra eksterne leverandører) Fysiske services (egenudviklede) Samtlige indberettere vil skulle foretage ændringer af deres de it-løsninger, hvor de i dag bevilger og udbetaler ydelser, samt opkræver eventuelle ydelser, som skal betales tilbage. Dette kan fx omfatte ydelsessystemer (fx KY, a-dagpenge), lønsystemer (fx til seniorjob), økonomisystemer (ydelser der bliver tilbagebetalt). I forhold til snitflader til Udbetaling Danmark med hensyn til medfinansiering af pension, skal løsningslandskabet struktureres sådan, at arkitekturen understøtter en konkurrenceudsættelse af KMDs monopolløsninger på betalingsområdet, herunder bl.a. monopol-støttesystemerne KMD Udbetaling, KMF samt MAF. KOMBIT er i dialog med Udbetaling Danmark for at sikre dette. Ydelsesrefusion bør have en arkitektur, så løsningen kan blive en bredere platform for refusioner og medfinansieringer. Dette vil være nødvendigt alene af den grund, at lovgivningen ændrer sig meget, så der vil være en stor tilgang og afgang af ydelser i løsningen både i tællerne og i selve beregningerne. Ydelsesrefusion skal således kræves designet på en måde, så det er let at tilføje og fjerne ydelser, at ændre refusionsregler omkring ydelser, uanset om reglerne er fælles eller specifikke for en enkelte ydelse. Det er under afklaring mellem KL og STAR, om kommunerne kan få mulighed for at lægge refusionsberegninger ind i løsningen, som ikke lovpligtigt er omfattet af løsningen. Det er et krav, at en lovpligtig løsning har særskilt økonomi, så evt. ikkelovpligtige refusionsberegninger mv. vil skulle afregnes særskilt. KL er pt. i gang med et effektiviseringsinitiativ på hele refusionsområdet, som kunne gøre ovenstående særdeles relevant. Det analyseres pt. om ovennævnte udvidelse vil lette udfasningen af KMDmonopolløsningerne KMF og MAF, der understøtter beregning og opkrævning af den kommunale medfinansiering ift. Udbetaling Danmark ydelser også udenfor reformen.

16 Standarder Ved udbud af udvikling og drift af Ydelsesrefusionsløsningen vil der blive stillet krav om at løsningen skal følge følgende: Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Fælleskommunale digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale Rammearkitektur De fælleskommunale arkitekturprincipper OIO Sag og Dokument (mht. Forretningsservices Klassifikation, Organisation) ØIR - snitfladen mellem fagsystemer og økonomisystemer på Serviceplatformen indebærer en relevant de facto standardisering It-infrastruktur Sikkerhed Ved udbud af udvikling og drift af Ydelsesrefusionsløsningen forventes der at blive stillet krav om at løsningen skal kunne deles op i tre leverancer efterfølgende: Infrastruktur drift, Applikationsdrift og Applikationsvedligehold. Ligesom der lægges stor vægt på SLA krav, da løsningen vil være en central del for hvordan indsatsen på beskæftigelses området skal udformes. Da dette projekt skal indsamle data fra mange interessenter og data indeholder fortrolige oplysninger omkring mange borgere, er sikkerhed i projektet meget vigtigt. Her tænkes både på at der kun opsamles de nødvendige data som løsningen skal bruge, men også at de opsamlede data opbevares og udstilles så sikkert som muligt. Det forventes af Støttesystemerne, Organisation og Adgangsstyring, vil bidrage til styring af til hvem løsningens output stilles til rådighed. Det forventes at output stilles til rådighed for brugere via f.eks. SAPA, jobcenterløsninger og andre løsninger i kommunen, hvor den primære bruger- og rettighedsstyring således vil skulle foregå. Derved kan disse systemers implementering af Organisation og Adgangsstyring, med mindre modifikationer genbruges. Adgangsstyringen på Ydelsesrefusion vil derfor primært handle om at styre sådanne andre systemers adgang til løsningen. Under indhentning af Data, forventes at SKAT-eIndkomst vil bidrage med alle de oplysninger som der er behov for til løsningen. Dette betyder på sikkerhedssiden, at den aftale der indgås med SKAT for modtagelse af data (snitflade), skal indeholder de nødvendige sikkerheds beslutninger, som sikre den fornødne sikkerhed er på plads. Forretningsbegrebsmodel I henhold til KOMBITs projektmodel for de fælleskommunale projekter udarbejdes den egentlige forretningsbegrebsmodel i projektfasen Krav og Kontrakt som led i kravspecificeringen. Da Arkitekturrapporten skal afklares allerede i Analyse og Plan for at understøtte PID, kan forretningsbegrebsmodellen ikke indgå i Arkitekturrapporten. De væsentligste forretningsobjekter (centrale forretningsbegreber) er dog beskrevet under Forretningsservices ovenfor og nedenfor.

17 Anvendelse af forretningsservices Nedenstående illustrerer potentielle forretningsservices i rammearkitekturen. Oversigten er under opdatering som led i det tværgående arbejde med rammearkitekturen bl.a. er Beskedfordeler ikke en forretningsservice. Bokse markeret med orange illustrerer forretningsservices, der anvendes af projektet jf. nedenfor. Fælles forretningsservices Sag og dokument Styring og sikkerhed Sag Dokument Organisation Medarbejder Ressource Rettighed Koordinering Økonomi Referenceinformation Part Beskedfordeling Betaling Kontering Retskilde Klassifikation Arbejdsgang Autoritative grunddata Person Indkomst (Ydelse) Virksomhed (Myndighed) Ejendom Adresse Geografi For hver anvendelse af en service beskrives: Forretningsservice Sag Ydelse Kontering Betaling Virksomhed Person Klassifikation Organisation Anvendelse Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at tilkende ydelser Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at tilkende ydelser Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at kontere ydelser og refusioner og medfinansiering Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at udbetale ydelser og refusioner samt opkræve og betale medfinansiering Anvendes for at identificere myndighed ift. refusion / medfinansiering samt alle indberetninger hertil Anvendes i alle dele af forretningsprocessen Anvendes som grundlag for Ydelsesklassifikation af de ydelser, som indgår i beregning af refusion og medfinansiering Indgår i alle dele af forretningsprocessen. I selve refusion og medfinansiering i begrænset omfang mht. rollers adgang til information

18 Produktion af forretningsservices Beskriv hvilke forretningsservices I selv udvikler og hvordan de stilles til rådighed for andre. For hver forretningsservice angives: Beskrivelse Bemærkning Forretningsservicens navn Refusion / Medfinansiering Et samlet forretningsbegreb/objekt Kort beskrivelse af servicen Hvilke processer stilles til rådighed for andre? Beregner en myndigheds andel af betalingen for en effektueret ydelse Processerne stilles til rådighed for de myndigheder, der har behov for at få beregnet dette Løsningen er lovbaseret så processen kan alene anvendes af de der er angivet i loven Begrebsmodel Udarbejdes senere Begrebsmodel udarbejdes jf KOMBITs projektmodel i Krav og Kontrakt-fasen, der påbegyndes, når PID er besluttet i den kommunale styregruppe Hvilke standarder anvendes? Hvilke klassifikationer anvendes? Der etableres en ny standard i form af en fællesoffentlig Ydelsesklassifikation Ydesesklassifikationen relateres til KL-E, FORM samt ØIMs Kontoplan Andet?

19 Tidsplan for opdatering af arkitekturrapport 1.0 Kravspecificering 1. januar Løsningsdesign Primo Byggefase Medio Test Ultimo Udrullet i alle 98 komm. Medio 2017

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 YDELSESREFUSION Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 Opgaver på de kommunale økonomisystemer fra 2016 og 2018 Fra 2016 skal kommunernes refusioner og medfinansieringer

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Bilag 3: Arkitekturraport KSD. (Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturrapport for Kommunernes Syge-Dagpenge system (KSD)). Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Denne orienteringsrapport udarbejdes

Læs mere

YDELSESREFUSION. Indledende afklaringsmøder Juni 2015

YDELSESREFUSION. Indledende afklaringsmøder Juni 2015 YDELSESREFUSION Indledende afklaringsmøder Juni 2015 Hvorfor Ydelsesrefusion? Refusionsreform Politisk aftale ml. regeringen og V K DF Samme refusionsprocent for borgeren på tværs af ydelser Afhænger af

Læs mere

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets

Læs mere

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af

Læs mere

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

YDELSESREFUSION NY LØSNING TIL KOMMUNERNE

YDELSESREFUSION NY LØSNING TIL KOMMUNERNE YDELSESREFUSION NY LØSNING TIL KOMMUNERNE V/ Projektleder Tom Bøgesund, KOMBIT It-konsulent Abdi Haibeh, KOMBIT Specialkonsulent Morten H. Olsen, Ringsted Kommune 1. HVAD ER YDELSESREFUSION? 2. BEREGNING

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

KOMBITs arbejde med it-arkitektur

KOMBITs arbejde med it-arkitektur KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering

Læs mere

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer 1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som

Læs mere

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Læs mere

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

YDELSESREFUSION. Kommunemøder Oktober 2015

YDELSESREFUSION. Kommunemøder Oktober 2015 YDELSESREFUSION Kommunemøder Oktober 2015 Dagsorden YR leverandørmøde 6/10 Velkomst v/ projektleder Tom Bøgeskov, KOMBIT 10.10-10.30 Status på Ydelsesrefusion, herunder udbud v/ projektleder Tom Bøgeskov,

Læs mere

Generelt om støttesystemerne

Generelt om støttesystemerne Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

MONOPOLBRUDDET OPDATERING AF BUSINESS CASEN

MONOPOLBRUDDET OPDATERING AF BUSINESS CASEN MONOPOLBRUDDET OPDATERING AF BUSINESS CASEN V/Poul Ditlev Christiansen KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Dagsorden Udgangspunktet ift. tilslutningen til monopolbruddet Økonomien efter udbuddene og de

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Forslag til Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

Læs mere

Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013

Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Kommunerne ønsker en fælleskommunal rammearkitektur, der kan understøtte digitaliseringen og åbne for konkurrence på det kommunale it-marked. Rammearkitekturen

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Arkitekturrapport: SAPA

Arkitekturrapport: SAPA Arkitekturrapport: SAPA Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem INFORMATIONSMØDE 2.DEC Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem Dagsorden Velkommen Ved Leverandørchef Jesper Bo Seidler Intro til projekt Ejendomsskat og Ejendomsbidrag Ved Projektleder Sanne Mi Poulsen

Læs mere

ØKONOMIEN I MONOPOLBRUDDET

ØKONOMIEN I MONOPOLBRUDDET ØKONOMIEN I MONOPOLBRUDDET Vicedirektør marked, Poul Ditlev Christiansen Kommunedagene januar 2016 Dagsorden 1. Status på de 25 % omkostningsreduktion 2. Hvad er med i de 78 kr? 3. Snitflader - KOMBITs

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

MONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR

MONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR MONOPOLBRUD OG IT-INFRASTRUKTUR - HVEM GØR HVAD? Projektleder Kenneth Møller Johansen Kommunedage januar 2016 Første halvdel Hvad er Rammearkitektur? Hvad indkøber KOMBIT? Hvad er LoRa (Lokal Rammearkitektur)?

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL

SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8 Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL Sags- og partsoverblikket Vise adresser der har adressebeskyttelse Adressen

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads

Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere

Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere 1 Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere Tre af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring

Læs mere

MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER

MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER 20. og 21. maj 2014 Dagsorden 1. Præsentation af deltagerne Jesper Bo Seidler 2. Formaliteter omkring indgåelse af aftaler Iver Winther 3. Præsentation af Jobcenter

Læs mere

STS NETVÆRKSDAGE. Spor 3: Beskedfordeler. 11. og 12. marts 2015. Christian Callsen

STS NETVÆRKSDAGE. Spor 3: Beskedfordeler. 11. og 12. marts 2015. Christian Callsen STS NETVÆRKSDAGE Spor 3: Beskedfordeler 11. og 12. marts 2015 Christian Callsen SPOR: BESKEDFORDELER PRÆSENTERES AF: Christian Callsen, KOMBIT (ekstern) BAGGRUND: It-arkitekt, bl.a. speciale i hændelsesorientering

Læs mere

Baggrund og løsningsbeskrivelse

Baggrund og løsningsbeskrivelse Udfasning af ESR og nyt Ejendomsskat- og Ejendomsbidragssystem 04. juni 2015 BILAG 1 Baggrund og løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for projektet... 2 2. Udfasningen af Ejendomsstamregistret

Læs mere

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi DECEMBER 2016 Vejledning til kommunens snitfladestrategi Dette notat introducerer arbejdet med kommunens snitfladestrategi. Snitfladestrategien beskriver kommunens strategiske beslutninger vedr. snitflader

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation

Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,

Læs mere

D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10.

D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10. D A G S ORDEN Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S Lokale S-10 Der vil være morgenmad fra 09.30 og det ordinære

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Introduktion til Støttesystemet Beskedfordeler

Introduktion til Støttesystemet Beskedfordeler Introduktion til Støttesystemet 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over brugen af den fælleskommunale. Formålet er at give læseren en forståelse af, de væsentligste begreber, forudsætninger

Læs mere

SAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen

SAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen SAPA S BETYDNING FOR ESDH IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen I dag 1. Kort om KOMBIT 2. KMD Sag: Monopolbrud hvordan? 3. Samspil med ESDH-systemer 4. Hvad gør kommunerne nu? 5. Etablering

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag

Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag 30. april 2014 KMJ NOTAT Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag 1. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som orientering til kommunerne og distribueres til alle kommuners lokalt udpegede kontaktperson

Læs mere

YDELSESREFUSION. Leverandørmøde Oktober 2015

YDELSESREFUSION. Leverandørmøde Oktober 2015 YDELSESREFUSION Leverandørmøde Oktober 2015 Dagsorden YR leverandørmøde 6/10 Velkomst v/ leverandørchef Jesper Bo Seidler Status på Ydelsesrefusion inkl. scope, tidsplan og KSF er v/ projektleder Tom Bøgeskov

Læs mere

SOCIAL PENSION. Udfasning og etablering af ny løsning. v/martin Palm Krener, projektleder

SOCIAL PENSION. Udfasning og etablering af ny løsning. v/martin Palm Krener, projektleder SOCIAL PENSION Udfasning og etablering af ny løsning v/martin Palm Krener, projektleder HVAD ER KMD SOCIAL PENSION? Hvad er KMD Social Pension? KMD Social Pension er et system til håndtering af ydelser

Læs mere

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration

Læs mere

Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur

Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Version 1.3 1. Introduktion Den fælleskommunale Rammearkitektur er et løbende udviklingsarbejde, hvor

Læs mere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere Erstatter vi ikke bare et monopol med et andet? Nej. Vi vil kombinere en række forskellige nye og eksisterende it-løsninger, som hver især kræver flere forskellige

Læs mere

SAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013

SAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013 SAPA Kommunenetværk KMJ, d. 24. november 2013 P R O J E K T S T A T U S 1. Integrationer til sagsbærende it-systemer 2. Kravspecifikation for SAPA 3. Interessenterne 4. Tidsplan 2 1. Se data fra sagssystemer

Læs mere

SAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen

SAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør

Læs mere

Overblik over roller og kompetencer i forhold til Støttesystemerne

Overblik over roller og kompetencer i forhold til Støttesystemerne Overblik over roller og kompetencer i forhold til ne En vejledning til kommunernes og ATP s opgaver Version 1.0.1 maj 2015 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk

Læs mere

Kommunale cases: Frederiksberg & VeRA. Marius Hartmann It og forretningsarkitekt Frederiksberg kommune

Kommunale cases: Frederiksberg & VeRA. Marius Hartmann It og forretningsarkitekt Frederiksberg kommune Kommunale cases: Frederiksberg & VeRA Marius Hartmann It og forretningsarkitekt Frederiksberg kommune Frederiksberg Det eksisterende systemlandskab af ikkerammearkitektur kompatible systemer vil være et

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Snitfladeoversigt KMD aktiv - Systemafhængigheder Sorø - AS-IS

Snitfladeoversigt KMD aktiv - Systemafhængigheder Sorø - AS-IS Snitfladeoversigt aktiv - afhængigheder Sorø - AS-IS Doc2archive Svag afhængighed: Ingen indvirkning på s drift af andre systemer samt den fortsatte integration til 3.partssystemer. Snitfladen opsiges

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

SKI 02.19. Version 1.0

SKI 02.19. Version 1.0 SKI 02.19 Version 1.0 23. maj 2015 1 Indhold Indledning... 3 Snitfladernes etablering og tilgængelighed... 3 Integrations- og anvendervilkår... 3 Beskrivelse af KOMBITs snitfladeoversigt... 4 Faneblad:

Læs mere

Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering

Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering En vejledning til kommunernes og ATP s opgaver Version 1.0 februar 2015 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk

Læs mere

KOMMUNERNES SYGEDAGPENGESYSTEM

KOMMUNERNES SYGEDAGPENGESYSTEM KOMMUNERNES SYGEDAGPENGESYSTEM Funktionaliteten i hovedtræk Netværksmøder 5. og 6. november 2013 IKKE KUN IT OG MONOPOLBRUD OGSÅ KOMMUNAL FORANDRING! GLEM HVORDAN DU GØR DET I DAG KSD i kontekst Print

Læs mere

TILSLUTNINGSVILKÅR. V/ Forretningsudviklingschef Poul Ditlev Christiansen. Kommunedage, november 2014

TILSLUTNINGSVILKÅR. V/ Forretningsudviklingschef Poul Ditlev Christiansen. Kommunedage, november 2014 TILSLUTNINGSVILKÅR V/ Forretningsudviklingschef Poul Ditlev Christiansen Kommunedage, november 2014 - MONOPOLBRUDDETS TILSLUTNINGSVILKÅR - HVAD ER MED OG IKKE MED I DE 25 % BESPARELSE? - AFREGNINGSMODELLER

Læs mere

Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne

Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne Til: SAPA kontaktperson / Monopolbrudsansvarlig og KOMBIT kontaktperson i kommunen Instruktion til brug af SAPA Budgetstøtte redskabet

Læs mere

KMD Sag II udfasningsassistance. Bilag G: Grænsefladedokumentation til KMD Sag. Dokumentet er udarbejdet af KMD. Version 2.1.

KMD Sag II udfasningsassistance. Bilag G: Grænsefladedokumentation til KMD Sag. Dokumentet er udarbejdet af KMD. Version 2.1. KMD Sag II udfasningsassistance Bilag G: Grænsefladedokumentation til KMD Sag Dokumentet er udarbejdet af KMD Version 2.1 Side 1 af 14 Indhold KMD Sag II udfasningsassistance... 1 Bilag G: Grænsefladedokumentation

Læs mere

SAPAs kravspecifikation Læsevejledning. KMJ, 19. marts 2013

SAPAs kravspecifikation Læsevejledning. KMJ, 19. marts 2013 SAPAs kravspecifikation Læsevejledning KMJ, 19. marts 2013 Udbudsmaterialets kontrakter og bilag Øvrige bilag A.Ordliste B.Begrebs- og Informationsmodel C.Snitflader (STS og SP) D.Udrulningsbistand E.Overgangsløninger

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund Kommunedage januar 2016 Kommunernes Ydelsessystem E&E Byg og Miljø Lidt om vores rejse Udbudsplan for

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Bilag A - Milepælsplan for GD1

Bilag A - Milepælsplan for GD1 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Bilag A - Milepælsplan for GD1 Dette bilag indeholder

Læs mere

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA Jonas Gundersen Lundberg, Bornholm Regionskommune Mette Kurland, projektleder, KOMBIT Kommunedage januar 2016 CPR/CVR-projektet

Læs mere

Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0

Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 27. februar 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe af kommunale it-arkitekter under Kommunernes It-Arkitekturråd. Side 1 af 28 Medlemmer af arbejdsgruppen:

Læs mere

STATUS PÅ KIGO. Netværksmøde maj 2015 KY og KSD v. Sidsel Skovborg

STATUS PÅ KIGO. Netværksmøde maj 2015 KY og KSD v. Sidsel Skovborg STATUS PÅ KIGO Netværksmøde maj 2015 KY og KSD v. Sidsel Skovborg Agenda 1. Kort om KIGO 2. Hvordan ser KIGO ud 3. Opgaverne i KIGO nu 4. Vejledning og support til KIGO 5. Videreudvikling af KIGO 6. Kort

Læs mere

ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur

ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur Tema Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Formål...3 Muligheder for at udstille data...3 SAPA og den

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser København, den 4. april 2014 Til kommunens ydelses-/borgerservicechef (eller tilsvarende) Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser Dette notat giver kommunens ydelses-/borgerservicechef

Læs mere

LoRA lokal rammearkitektur. Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta

LoRA lokal rammearkitektur. Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta LoRA lokal rammearkitektur Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta Hvad er lokal rammearkitektur Frederiksberg Kommune, KL og Magenta om udvikling af en referenceimplementering af rammearkitekturen.

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN

Læs mere

Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1

Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1 Integration Integrationsbeskrivelse - version 0.1 rnes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 201n-nn-nn xxx 0.1 Første version Referencer Ref Titel Kommentarer

Læs mere

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE V/ Hans Christian Jelstrup, UDK KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Udbetaling Danmarks Konkurrenceudsættelsesprogram Kommunedagene 1. - 3. juni 2015 1. juni 2015

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur

Den fælleskommunale Rammearkitektur Høringsversion, Publiceret 4. november 2013 Bilag 2: Introduktion til den fælleskommunale rammearkitektur. Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturfaglig introduktion til rammearkitekturen. Introduktion

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere