Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION"

Transkript

1 Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen). Det er projektlederens (Morten Hass) ansvar at sikre, at rapporten udarbejdes. I henhold til KOMBITs projektmodel skal den udarbejdes i Analyse- og Plan-fasen for forudsætning for PID, for kravspecificering påbegyndes, og den skal løbende opdateres. Rapporten sendes til sekretariatet for Kommunernes it-arkitekturråd og offentliggøres på it-arkitekturrådets arkitektur-site.

2 Revisionshistorik Version Revisionsdato Oversigt over rettelser Rettelse udført af marts, 2015 Dokument oprettet ERHA april 2015 Dokument til PTH review MSS 0,9 17. april Indarbejdelse af PTH kommentarer mv. MSS/ERHA 1.0 (senere) Efter review i kommunerne og rådet Indholdsfortegnelse Indhold Revisionshistorik... 2 Indholdsfortegnelse... 2 Indhold... 2 Arkitekturrapport baggrund... 3 Input til arkitekturrapport... 3 Aktiviteter i arkitekturrapportering... 3 Arkitekturrapport skabelon... 3 Projektinformation... 3 Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 4 Anvendelse af forretningsservices Produktion af forretningsservices Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport... 19

3 Projektinformation Projektnavn Ledelsesansvarlig Projekttype Ydelsesrefusion Morten Hass, Ny fælleskommunal it-løsning Baggrund for projekt Baggrund Regeringen har indgået en politisk aftale med V, K og DF om en bred reform af kommunernes refusioner og medfinansiering. Reformen vil forenkle beskæftigelsesindsatsen via et større fokus på resultater. Reformen indebærer nemlig generelt, at statens procentvise refusion af forsørgelsesydelser fra 2016 kommer til at afhænge af, hvor længe borgeren har modtaget ydelserne. Reformen indebærer en lovpligtig, fælleskommunal it-løsning, Ydelsesrefusion, der samler informationer om de offentlige forsørgelsesydelser, automatisk hjemtager kommunens refusioner fra staten, og afregner kommunens medfinansiering. Itprojektet er påbegyndt i KOMBIT i forventning om, at reformen vedtages. For at løsningen kan virke, skal alle de væsentlige ydelsessystemer mv. i Danmark indberette ydelsesoplysninger med perioder mv. til Ydelsesrefusion. Arbejdet med at forberede kommuner, andre myndigheder og a-kasser på indberetningsopgaven er betydelig del af projektet. For at refusionsreformen kan føre til øget beskæftigelse, skal det være let for kommunerne at anvende oplysninger fra løsningen om borgernes refusioner i forhold til den lokale beskæftigelsesindsats. Optimalt skal oplysningerne være til rådighed i de it-løsninger, som kommunerne bruger til indsatsen. Da refusionerne på ydelsesområdet har en markant betydning for kommunernes økonomi, er det også kritisk, at kommunerne let kan få indblik i, hvorfor kommunens refusionsbeløb i en måned ser ud, som det gør. Indtil den nye fælles løsning fungerer i alle kommuner i løbet af 2018, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i samråd med KL sikre en opgørelse af kommunernes refusioner. Andet (fx arbejdsgangsanalyse) Som led i forberedelsen af projektets samlede beslutningsgrundlag (PID) er udarbejdet oversigter over henholdsvis forretningsarkitektur / forretningsservices og løsningsarkitektur / fysiske services, som skal danne baggrund for PID en. Oversigterne opdateres løbende igennem projektforløbet. Se næste side.

4 Resultat af gennemført arkitekturanalyse Behov for kommentarer før PID gøres færdig Denne arkitekturrapport illustrerer det arkitekturoverblik, som projekt Ydelsesrefusion forventer at lægge til grund for færdiggørelse af ProjektInitieringsDokument (PID) for projektet, dvs. for afslutningen af Analyse og Plan-fasen og påbegyndelse af Krav og Kontrakt-fasen. Da PID skal indeholde omfang, tid og økonomi på alle projektets aktiviteter, er det afgørende, at alle arkitekturelementer er identificeret, sådan at de kan blive estimeret som en del af PID. Det er derfor kritisk for projektet at få kommunernes og Arkitekturrådets kommentarer og forslag til arkitekturrapporten, sådan at projektets overblik over arkitekturen kan være komplet som forudsætning for PID. Jævnfør KOMBITs projektmetoder, der bygger på Prince II, bliver PID og dermed Arkitekturoverblikket opdateret projektet igennem. Beskrivelserne i Arkitekturrapporten kan derfor ikke opfattes som endelige beskrivelser af arkitekturen, men de vil blive opdateret, forventet jf. tidsplan bagerst i denne rapport. Før projektet kan gå i udbud, skal alle aftaler med omgivende it-løsninger samt infrastruktur-dele, som den nye løsning skal trække på, være på plads. Angivelserne af, at projektet påtænker af bruge fx eindkomst eller services på Serviceplatformen eller i Støttesystemerne, skal derfor opfattes som hensigter, indtil disse projekter eller myndigheder har givet endeligt forpligtende tilsagn om, at dette kan lade sig gøre iht. projektets tidsplan. Da lovforslaget omkring reformen pt ikke er vedtaget, og at den følgende bekendtgørelse om it-understøttelsen derfor ikke foreligger, kan der også herfra komme ændringer til arkitekturen. Arkitekturoverblik forretningsarkitektur og løsningsarkitektur Nedenfor vises de bærende figurer i projektets arkitektur, som er resultat af arkitekturanalysen, henholdsvis forretningsarkitektur og løsningsarkitektur. Forretningsarkitekturen beskriver opgaveløsningen på området uden hensyn til it-løsninger. Løsningsarkitekturen illustrerer derimod, hvordan opgaverne løses via it-løsninger.

5 Ovenstående viser et overblik over forretningsarkitekturen (opgaveløsningen) omkring Ydelsesrefusion. Processen starter i myndigheders opgave med at bevilge og effektuere en ydelse. Oplysninger om dette indberettes, og den foretages en fælles tværgående refusionsberegning. Beregningen fører til, at refusionsbeløb og medfinansieringsbeløb bliver overført. På grundlag af oplysninger om refusionerne skal kommunerne, jævnfør reformens politiske målsætning, vurdere indsatsen i forhold til borgerne, sidst i processen. De oplysninger, som håndteres forretningsmæssigt, er angivet som Rammearkitekutur- byggeblokke nederst på figuren, fx Person, Sag og Ydelse ifm ydelseseffektueringen og videre igennem processen. Beregningen danner nogle nye informationer i byggeblokkene Refusion og Medfinansiering. Byggeblokkene Betaling og Kontering er aktive som led i betalinger og kontering af refusioner mv. Endelig er byggeblokkene Indsats og Sag væsentlige for kommunernes opfølgning overfor borgerne på grundlag af refusionssituationen.

6 Ovenstående viser et overblik over løsningsarkitekturen for Ydelsesrefusion. På grundlag af kommuners, a-kassers og andre myndigheders udbetaling eller opkrævning/borgeres tilbagebetaling af ydelser, indberetter de oplysninger til et fælles indberetningspunkt. Der analyses på muligheden for at udvide eindkomst, så indberetninger kunne ske hertil. Fordelen ved eindkomst frem for fx Ydelsesindeks eller indberetning direkte til løsningen er, at stort set alle relevante myndigheder mv. allerede foretager en stor månedlig indberetning til eindkomst, der rummer mange af de relevante informationer. Såfremt man kunne nøjes med blot at udvide denne indberetning (og registret), ville det markant sænke risikoen og omkostningerne ved indberetning, sammenlignet med en mulighed, hvor mange myndigheder skulle til at foretage en næsten sammenfaldende indberetning til fx et Ydelsesindeks. Et andet centralt element i løsningsarkitekturen er udstilling af data om refusioner til kommunerne og kommunernes lokale it-løsninger. Dette er vigtigt for, at kommunerne kan følge op på refusionerne og korrigere beskæftigelsesindsatsen overfor borgerne. Der vil dels skulle udstilles data, services og evt beskeder, som lokale itløsninger kan tilgå, dels skal der evt etableres enkle rapporter fra selve løsningen (fx en måneds-pdf), som kan skabe overblik for alle kommuner, uanset om de har etableret lokale ledelsesværktøjer mv. Endelig forventes Ydelsesrefusion at bruge den fælleskommunale infrastruktur, fx støttesystemerne, iht rammearkitekturen. Mere herom senere i rapporten.

7 Ovenstående illustrerer omfanget af ydelser, som skal indberettes til og håndteres i beregninger i Ydelsesrefusion. Listen er ikke endeligt afklaret med lovgiver (STAR), da lovprocessen og den juridiske fortolkning fortsat pågår. Gule ydelser er dem, som løsningen skal beregne refusion eller medfinansiering for. Blå ydelser indgår kun i beregningen af, hvor længe borgeren har været på offentlige forsørgelsesydelser, sammen med de gule ydelser. For at alle myndigheder entydigt kan bestemme de ydelser, som de skal indberette til Ydelsesrefusion, bliver der behov for at etablere en fællesoffentlig Ydelsesklassifikation som en form for fællesoffentlig standard, baseret på FORM og KL-E. Klassifikationen skal ultimativt fastslå, hvilke ydelser der findes, sådan at man kan udpege de, der skal indberettes. Mere herom senere i rapporten.

8 Arkitekturprincipper Som udgangspunkt følges alle 17 Arkitektur principper, det er dog endnu ikke 100% afklaret hvorledes alle principper følges. Dette dokument opdateres løbende efterhånden som denne afklaring findes sted. Gennemgang af arkitektur principper A - Principper vedrørende it-styring og strategi: A1. Der arbejdes mod en fælles Rammearkitektur: Det forventes at eksisterende elementer fra Rammearkitekturen anvendes i så stor udstrækning som det er muligt. Her tænkes på komponenter fra Støttesystemerne som f.eks. Organisation, Klassifikation og Adgangsstyring, men også services på Serviceplatformen og SAPA forventes at spille en rolle når data fra Ydelsesrefusionsløsningen skal udstilles til brugere fra kommuner og øvrige aktører Desuden bruges allerede definerede begreber, processer osv. i Ydelsesrefusions løsningen. Her tænkes på genbrug fra f.eks. KY og KSD, hvor f.eks. ydelser er defineret. Endelig tilføjes nye begreber mht Refusion og Medfinansiering samt forventeligt en fælles offentlig Ydelsesklassifikation. A2. Undgå Leverandør lock-in : Ydelsesrefusion tænkes udbudt som andre fælleskommunale fagsystemer f.eks. KY, hvor kommunerne via KOMBIT beholder de nødvendige rettigheder til kildekode og dokumentation, så løsningen kan genudbydes til drift og videreudvikling hos anden leverandør. A3. Sikkerhed tænkes ind i løsningen: Da dette projekt skal indsamle data fra mange interessenter og data indeholder fortrolige oplysninger omkring mange borgere, er sikkerhed i projektet meget vigtigt. Her tænkes både på at der kun opsamles de nødvendige data som løsningen skal bruge, men også at de opsamlede data opbevares og udstilles så sikkert som muligt. Det forventes af Støttesystemerne, Organisation og Adgangsstyring, vil bidrage til styring af til hvem løsningens output stilles til rådighed. Det forventes at output stilles til rådighed for brugere via f.eks. SAPA, jobcenterløsninger og andre løsninger i kommunen, hvor den primære bruger- og rettighedsstyring således vil skulle foregå. Derved kan disse systemers implementering af Organisation og Adgangsstyring, med mindre modifikationer genbruges. Adgangsstyringen på Ydelsesrefusion vil derfor primært handle om at styre sådanne andre systemers adgang til løsningen. Under indhentning af Data, forventes at SKAT-eIndkomst vil bidrage med alle de oplysninger som der er behov for til løsningen. Dette betyder på sikkerhedssiden, at den aftale der indgås med SKAT for modtagelse af data (snitflade), skal indeholder de nødvendige sikkerheds beslutninger, som sikre den fornødne sikkerhed er på plads.

9 B - Principper vedrørende forretning og information: B1. Forretningsservices genbruges på tværs af IT-løsninger: De forretningsmæssige beskrivelser af fx Ydelse vil blive genbrugt på tværs af alle berørte løsninger i projektet, både Ydelsesrefusion og de indberettende løsninger. Tilsvarende vil forretningsbeskrivelserne mht. Refusion og Medfinansiering blive brugt af både Ydelsesrefusion og alle de løsninger, som skal modtage informationer om refusionerne. Dette er forudsætningen for, at alle parter ved, hvad det er for oplysninger, som bruges og kommunikeres. Som beskrevet for princip A1, vil arkitekturen for Ydelsesrefusion bygge videre på rammearkitekturens forretningsservices f.eks. omkring Ydelse, som er beskrevet i KY og KSD. B2. Opgavevaretagelsen er dokumenteret på tværs af forretningsdomæner: Ydelsesrefusions opgaven består isoleret set kun i at beregne refusion/medfinansiering mellem Kommuner og stat, af de ydelser der udbetales til borgere. Men for at kunne indfri formålet med loven flere i arbejde - er det vigtigt at forholde sig til hele forløbet, fra ydelsen bliver tildelt i det enkelte fagsystem (her tænkes f.eks. KY eller A-kasseløsning), til der følges op på borgerens beskæftigelses situation i jobcenteret, på baggrund af den opnåede refusionsprocent for borgeren. Se figuren ovenfor med projektets forretningsarkitektur. B3. Brugere inddrages aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb: Da mange aktører skal anvende output fra denne løsning, er det vigtigt tidligt i forløbet at afklare de enkelte aktørers behov. Projektet har bl.a. påbegyndt en behovsafdækning i alle kommuner, og vil yderligere trække på KLs fælleskommunale forløb med ledere på beskæftigelsesområdet. Endelig vil der i projektforløbet overfor leverandøren lagt vægt på brugervenlighed af de output, som skal være let anvendelige for kommunerne. Løsningen leverer bl.a. input til jobcenter medarbejderen, som skal sikre at borgerne komme i arbejde bl.a. på baggrund af denne løsning. Økonomimedarbejdere i kommunen kan have brug for viden omkring de bogførte refusioner. Den kommunale ledelse og politikerne har brug for viden omkring ændring i sammen sætning at refusions porteføljen for at kunne agere politisk optimalt. Desuden skal en række ikke-kommunale aktører skulle anvende output, og deres behov skal afdækkes under projektet. Hvis den omfattende opfølgning som er beskrevet her skal kunne ske effektivt, er det vigtigt at brugerne har haft medbestemmelse på udseendet af de værktøjer de skal arbejde med B4. It-løsning udfordrer eksisterende regler og arbejdsgange: Under det lovforberedende arbejde som allerede er gennemført i samarbejde med Rambøll og STAR, har KL med bidrag fra KOMBIT givet input til hvordan lovgivningen med fordel kunne udformes. Da løsningen er lovbaseret, vil den videre implementering ske indenfor rammerne af disse regler. Når lovgivningen er endeligt på plads, forventeligt i løbet af foråret, vil der i

10 arbejdet med kravspecifikationen blive lagt vægt på effektive processer, der er lette at ændre, når lovgivningen eller kommunerne får nye behov. B5. Der anvendes altid et standardiseret begrebsapparat: Begrebsapparat genbruges fra øvrige projekter på ydelses området f.eks. KY og KSD jf.ovenfor. Desuden forventes etableret en fælles offentlig Ydelsesklassifikation (se nedenfor) B6. Der er defineret entydigt ejerskab af forretningsservices (informationer, processer og regler): Der vil skulle etableres en governance struktur for ikke bare løsningen, men også for den forretningsarkitektur, der omfatter Ydelse, Refusion og Medfinansiering. Governance af forretningsarkitekturen vil omfatte alle de myndigheder mv., som indgår i processer omkring refusionsopgaven (se også nedenfor i svarskemaet) B7. Forretningshændelser meddeles omverdenen: Ydelsesrefusions løsningen modtager en gang hver måned omkring d.1 input fra eindkomst omkring månedens samlede udbetaling af ydelser, fra alle aktører i Danmark. Herefter beregnes månedens refusion og medfinansiering mellem stat og kommunerne for hver enkelt borger. Nu udstilles output fra månedens opdatering af Ydelsesrefusions løsningen, dette forventes udstillet gennem SAPA og jobcenter løsninger. Endvidere gives informationer fra Ydelsesrefusion videre til kommunerne som ledelses information og evt. input til lokale LIS løsninger og FLIS Herefter sker det ingen opdateringer i Ydelsesrefusions løsningen, før det modtages input en måned senere. Der forventes et yderst begrænset behov for beskeder i denne løsning. Emnet vil blive sat på dagsordenen under det kommende arbejde med de kommunale bruger forud for udviklingen af løsningen. Hvis brugerne oplever et begrundet behov for beskeder, vil denne del af løsningen også blive udviklet. Evt. kunne man forestille sig, at SAPA (advismodul) eller jobcenterløsninger kunne abonnere på beskeder om borgere, der fx har skiftet fra en høj til en lavere refusionsprocent. B8. Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes: Ved opgaven med en ny Ydelsesklassifikation jf. B5 og nedenfor arbejdes der ud fra KLE og FORM, som er fælles offentlige referencedata. Det forventes at ydelsesinformationer i høj grad vil blive hentet hos SKAT eindkomst register, der også kan opfattes som grunddata. Oplysninger om borgerens bopælskommuner mv. hentes fra CPR, og oplysninger om myndigheder forventes at skulle hentes fra CVR. B9. Forandringsrobust arkitektur: Det forudses at netop ydelses området vil være et område med mange ændringer også i de kommende år. Det antages at minimum følgende faktorer skal regnes for foranderlige:

11 Hvilke ydelser der er indeholdt i løsningen Om ydelsens refusion skal beregnes i løsningen, eller ydelsen blot skal bidrage til tælleren Refusions procenter/refusionstrappe evt. flere rusionstrapper f.eks. Særlig befordring Undtagelser / specialtilfælde / overgangsordninger C Principper vedrørende applikationer og teknologi: C1. Data udstilles via åbne snitflader og kan genbruges: Med baggrund i principperne A3 og B3, udstilles de nødvendige data så modtager systemer, og evt. brugere nemmere kan udføre deres opgaver, desuden forventes det at løsningen udstiller data, der kan downloades til lokale LIS systemer og/eller FLIS, fx via Serviceplatformen og evt. Beskedfordeleren. C2. Alle data er uafhængige af systemet, hvor de opbevares: Via åbne snitflader mv. skal det sikres, at data kan tilgås fra andre relevante itløsninger, således at løsningens design ikke bliver en barriere for effektiv opgaveløsning. C3. Data identificeres entydigt: En forudsætning for entydig identifikation er en afklaret fælles forretningsarkitektur, som beskrevet ovenfor og nedenfor i rapporten. Hertil kommer behovet for unik identifikation af data. I Ydelsesrefusionsløsningen vil der ske flere system omlægninger på ydelses området, ligesom der ofte ske efterreguleringer af ydelser og tilbagebetaling af ydelser. Derfor er det ekstra vigtigt at ydelsernes entydige identifikation (UUID) overføres fra kilde til Ydelsesrefusion, så det til hver tid er beregnet den rigtige refusion og medfinansiering. Yderligere analyser skal afdække hvordan dette sikres i alle situationer. C4. It-løsninger er skalerbare efter formål: It-løsningen for Ydelsesrefusion skal kunne skalere så den månedlige kørsel altid kan afvikles inden for rimelig tid, uanset om løsningen på sigt udvides med yderligere refusioner eller man øger omfanget af de ydelser, der skal beregnes på. Efter den månedlige opdatering forventes det at de fleste forespørgsler vil komme fra SAPA og jobcenterløsninger, hvor informationer fra Ydelsesrefusion forventeligt vil blive udstillet til brugerne. Tilsvarende gælder for FLIS/LIS systemer for ledelses brugere. C5. It-løsninger er robuste overfor egne og andre systemer nedbrud: Input der ikke er nået frem til Ydelsesrefusionsløsningen ved den månedlige kørsel, forventes at blive medtaget i kørslen efterfølgende måned, og vil i dette scenarie ikke påvirke systemets SLA. Derimod vil udstilling af løsningens data gennem SAPA og jobcenter løsning blive påvirket, hvis SAPA eller jobcenter systemet er nede. Tilsvarende gælder for FLIS/LIS løsninger.

12 Forretningsservices og standarder (fra rammearkitekturen) Projektet følger som ethvert projekt i KOMBIT de arkitekturmetoder, som er aftalt med KL, og som understøtter rammearkitekturen. Projektet udarbejder de klassiske produkter i forretningsarkitekturen: Procesmodel, begrebs- og informationsmodel, regelmodel samt use cases til kravspecifikationen. Alt dette udarbejdes i Qualiware, så det hænger sammen med den omgivende forretningsarkitektur i rammearkitekturen. Sag og Ydelse Forretningsprocessen omkring ydelsesrefusion starter i myndighedernes sagsprocesser på ydelsesområdet, nærmere bestemt effektuering af ydelse. Her håndterer man særligt personer, sager og ydelser. Informationerne om ydelser med reference til personer skal bruges videre af refusions- og medfinansieringsprocessen. Disse to byggeblokke anvendes derfor af ydelsesrefusion i uændret form. Sag er i KOMBIT-projektet baseret på den fælles offentlige OIO-standard. Ydelsesklassifikation I forhold til byggeblokken Ydelse har projektet behov for at etablere en fællesoffentlig standard i form af en klassifikation, der fastlægger, hvilke ydelser, der findes på de ydelsesområder, der indgår i reformen, sådan at man entydigt kan udpege de ydelsestyper, som Ydelsesrefusion har behov for informationer om. Det forventes, at klassifikationen vil basere sig på KL-E og FORM og vil kunne udstilles via den fælles klassifikationsløsning. Klassifikationen skal besluttes og vedligeholdes fælles offentligt i en kreds af myndigheder mv., som f.eks. vil kunne blive kommunerne, KL, STAR, MBLIS, ØIM, SKAT, SU-styrelsen, Udbetaling Danmark samt A-kassernes samvirke. Det skal afklares, om standarden udvikles og kan vedligeholdes finansieret via kommunernes betaling for løsningen Ydelsesrefusion. Organisation Da ydelsesrefusion håndteres fuldautomatisk, vil de væsentlige aktører omkring løsningen være systemaktører, eventuelt aktører i kommunen, som har roller med hensyn til at få indblik i resultatet af beregningerne. Organisation anvendes derfor i begrænset omgang, i forretningsmæssigt uændret form. Organisation anvendes i KOMBIT-projekter iht. OIO-standarden. Kontering og Betaling Informationerne om refusioner og medfinansiering går videre til statens udbetaling af refusioner til kommunerne, til Udbetaling Danmarks opkrævning af medfinansiering fra kommunerne, samt til statens opkrævning af medfinansiering for a-kassernes ydelser til borgerne. Her anvendes processer og informationer omkring byggeblokkene kontering og udbetaling. Disse er defineret som led i monopolbruddet i delprojektet om ØIR-snitfladen. Betaling anvendes også i processer hos de myndigheder, der tilkender ydelserne. Sag og Indsats Meningen med reformen er, at kommunerne skal reagere på refusionerne og øge indsatsen for at få flere borgere i job. Derfor indgår informationer om Refusion / Medfinansiering mv. eventuelt senere i processen i kommunernes vurdering af

13 beskæftigelsesindsats og i eventuel ny beskæftigelsesindsats. I disse processer i kommunerne anvendes byggeblokkene Sag og (Beskæftigelses)Indsats. <Hvordan anvender it-projektet rammearkitekturens forretningsservices? Hvilke?> <Er andre forretningsservices evt. relevante og hvorfor?> Forretningsservices (eget domæne) Nye byggeblokke: Refusion og Medfinansiering I selve processen hvor der beregnes refusioner og kommunale medfinansieringer, skabes en række nye informationer. Ud over de primære byggeblokke Refusion og Medfinansiering dannes borgerens Ydelsestæller (antal uger på offentlig forsørgelse) og Genoptjeningstæller (antal uger uden offentlig forsørgelse). KL har beskrevet Den Generisk Sagsproces for løsning af en kommunal opgave. Den generiske proces afsluttes med aktiviteten Effektuering af en ydelse. Det skal afklares, om Refusion / Medfinansiering udgør et yderligere trin, der bør komme efter Effektuering i KLs generiske sagsproces. <Hvilke forretningsservices findes i eget domæne> <Hvordan stilles disse til rådighed for andre?>

14 Fysiske services (fra fælles initiativer) Fællesoffentlige registre eindkomst vs Ydelsesindeks Ydelsesrefusion projektet analyserer på muligheden for at anvende SKAT eindkomst som indberetningskanal til løsningen. Det skyldes, at hovedparten af de relevante indberettere allerede indberetter til eindkomst på et relevant tidspunkt i måneden. Denne indberetning forventes eventuelt at kunne udvides med de felter, som Ydelsesrefusion har behov for. Dette vil minimere indberetternes, herunder kommunernes, omkostninger til at indberette data til Ydelsesrefusion, ligesom man i eindkomst blot skulle foretage rettelser til et eksisterende register. Såfremt indberetterne alternativt skulle indberette via Støttesystemernes Ydelsesindeks, ville samtlige indberettere skulle etablere en ny månedlig masseindberetning samtidig med indberetningen til eindkomst, og Ydelsesindekset ville skulle udbygges til at håndtere tre års historik for de relevante ydelsestyper. I dag håndterer Ydelsesindekset alene borgerens seneste udbetalte ydelser. CVR Det formodes, at CVR vil kunne være kilde til informationer om Myndighed, dvs. myndigheder, der udbetaler ydelser hhv. betaler eller modtager refusioner mv. Dette skal dog analyseres nærmere, bl.a. med hensyn til Organisationsløsningen. De Fælleskommunale Støttesystemer Klassifikation Den kommende fællesoffentlige Ydelsesklassifikation bør udstilles via den fælles klassifikationsløsning, så den kan tilgås maskinelt af systemerne. Organisation Eventuelt styres rollerne omkring adgang til at se oplysninger fra Ydelsesrefusion via den fælles organisationsløsning (med mulighed for systemindberetning fra en evt. lokalt organisationsløsning i kommunen). Det skal analyseres, om Organisation også eventuelt kan anvendes ift. information om Myndighed. Adgangsstyring De fælles adgangsstyrings-løsninger forventes anvendt til at varetage sikkerhed ved system-til-system-adgang til løsningen, og ift. kommunernes medarbejderes evt. indblik i beregningsgrundlaget mv. fra Ydelsesrefusion. Behovsafdækning pågår pt. Beskedfordeler for evt. distribution af hændelser Såfremt kommunerne har behov for at få beskeder om refusioner eller medfinansieringer ud for at aktivere processer i lokale it-løsninger (evt. SAPAs advis-modul), vil sådanne beskeder skulle udstilles via den fælles beskedfordeler. Behovsafdækning i kommunerne pågår pt. Den Fælleskommunal Serviceplatformen ØIR-service Det forventes, at ØIR-servicen kan bruges til at formidle kontering og betaling af refusioner og medfinansiering. Det skal afklares, når informationsmodellen er

15 færdig, om ØIR-servicen evt. vil skulle tilpasses. Basisdata til LIS (FLIS) Desuden kan det blive relevant at udstille basisdata fra Ydelsesrefusion på serviceplatformen i en form, så de kan anvendes til lokal ledelsesinformation samt i den fælles FLIS-løsning (samme model som er planlagt for KY og KSD). Services til forespørgsel på Ydelsesrefusion Serviceplatformen skal evt. også udstille services til Ydelsesrefusion, sådan at kommunernes lokale it-løsninger kan forespørge på refusions- og medfinansierings-situationen for en eller flere borgere. Behovsafdækning i kommunerne pågår pt. Fysiske services (fra eksterne leverandører) Fysiske services (egenudviklede) Samtlige indberettere vil skulle foretage ændringer af deres de it-løsninger, hvor de i dag bevilger og udbetaler ydelser, samt opkræver eventuelle ydelser, som skal betales tilbage. Dette kan fx omfatte ydelsessystemer (fx KY, a-dagpenge), lønsystemer (fx til seniorjob), økonomisystemer (ydelser der bliver tilbagebetalt). I forhold til snitflader til Udbetaling Danmark med hensyn til medfinansiering af pension, skal løsningslandskabet struktureres sådan, at arkitekturen understøtter en konkurrenceudsættelse af KMDs monopolløsninger på betalingsområdet, herunder bl.a. monopol-støttesystemerne KMD Udbetaling, KMF samt MAF. KOMBIT er i dialog med Udbetaling Danmark for at sikre dette. Ydelsesrefusion bør have en arkitektur, så løsningen kan blive en bredere platform for refusioner og medfinansieringer. Dette vil være nødvendigt alene af den grund, at lovgivningen ændrer sig meget, så der vil være en stor tilgang og afgang af ydelser i løsningen både i tællerne og i selve beregningerne. Ydelsesrefusion skal således kræves designet på en måde, så det er let at tilføje og fjerne ydelser, at ændre refusionsregler omkring ydelser, uanset om reglerne er fælles eller specifikke for en enkelte ydelse. Det er under afklaring mellem KL og STAR, om kommunerne kan få mulighed for at lægge refusionsberegninger ind i løsningen, som ikke lovpligtigt er omfattet af løsningen. Det er et krav, at en lovpligtig løsning har særskilt økonomi, så evt. ikkelovpligtige refusionsberegninger mv. vil skulle afregnes særskilt. KL er pt. i gang med et effektiviseringsinitiativ på hele refusionsområdet, som kunne gøre ovenstående særdeles relevant. Det analyseres pt. om ovennævnte udvidelse vil lette udfasningen af KMDmonopolløsningerne KMF og MAF, der understøtter beregning og opkrævning af den kommunale medfinansiering ift. Udbetaling Danmark ydelser også udenfor reformen.

16 Standarder Ved udbud af udvikling og drift af Ydelsesrefusionsløsningen vil der blive stillet krav om at løsningen skal følge følgende: Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Fælleskommunale digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale Rammearkitektur De fælleskommunale arkitekturprincipper OIO Sag og Dokument (mht. Forretningsservices Klassifikation, Organisation) ØIR - snitfladen mellem fagsystemer og økonomisystemer på Serviceplatformen indebærer en relevant de facto standardisering It-infrastruktur Sikkerhed Ved udbud af udvikling og drift af Ydelsesrefusionsløsningen forventes der at blive stillet krav om at løsningen skal kunne deles op i tre leverancer efterfølgende: Infrastruktur drift, Applikationsdrift og Applikationsvedligehold. Ligesom der lægges stor vægt på SLA krav, da løsningen vil være en central del for hvordan indsatsen på beskæftigelses området skal udformes. Da dette projekt skal indsamle data fra mange interessenter og data indeholder fortrolige oplysninger omkring mange borgere, er sikkerhed i projektet meget vigtigt. Her tænkes både på at der kun opsamles de nødvendige data som løsningen skal bruge, men også at de opsamlede data opbevares og udstilles så sikkert som muligt. Det forventes af Støttesystemerne, Organisation og Adgangsstyring, vil bidrage til styring af til hvem løsningens output stilles til rådighed. Det forventes at output stilles til rådighed for brugere via f.eks. SAPA, jobcenterløsninger og andre løsninger i kommunen, hvor den primære bruger- og rettighedsstyring således vil skulle foregå. Derved kan disse systemers implementering af Organisation og Adgangsstyring, med mindre modifikationer genbruges. Adgangsstyringen på Ydelsesrefusion vil derfor primært handle om at styre sådanne andre systemers adgang til løsningen. Under indhentning af Data, forventes at SKAT-eIndkomst vil bidrage med alle de oplysninger som der er behov for til løsningen. Dette betyder på sikkerhedssiden, at den aftale der indgås med SKAT for modtagelse af data (snitflade), skal indeholder de nødvendige sikkerheds beslutninger, som sikre den fornødne sikkerhed er på plads. Forretningsbegrebsmodel I henhold til KOMBITs projektmodel for de fælleskommunale projekter udarbejdes den egentlige forretningsbegrebsmodel i projektfasen Krav og Kontrakt som led i kravspecificeringen. Da Arkitekturrapporten skal afklares allerede i Analyse og Plan for at understøtte PID, kan forretningsbegrebsmodellen ikke indgå i Arkitekturrapporten. De væsentligste forretningsobjekter (centrale forretningsbegreber) er dog beskrevet under Forretningsservices ovenfor og nedenfor.

17 Anvendelse af forretningsservices Nedenstående illustrerer potentielle forretningsservices i rammearkitekturen. Oversigten er under opdatering som led i det tværgående arbejde med rammearkitekturen bl.a. er Beskedfordeler ikke en forretningsservice. Bokse markeret med orange illustrerer forretningsservices, der anvendes af projektet jf. nedenfor. Fælles forretningsservices Sag og dokument Styring og sikkerhed Sag Dokument Organisation Medarbejder Ressource Rettighed Koordinering Økonomi Referenceinformation Part Beskedfordeling Betaling Kontering Retskilde Klassifikation Arbejdsgang Autoritative grunddata Person Indkomst (Ydelse) Virksomhed (Myndighed) Ejendom Adresse Geografi For hver anvendelse af en service beskrives: Forretningsservice Sag Ydelse Kontering Betaling Virksomhed Person Klassifikation Organisation Anvendelse Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at tilkende ydelser Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at tilkende ydelser Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at kontere ydelser og refusioner og medfinansiering Anvendes i myndigheders og a-kassers processer med at udbetale ydelser og refusioner samt opkræve og betale medfinansiering Anvendes for at identificere myndighed ift. refusion / medfinansiering samt alle indberetninger hertil Anvendes i alle dele af forretningsprocessen Anvendes som grundlag for Ydelsesklassifikation af de ydelser, som indgår i beregning af refusion og medfinansiering Indgår i alle dele af forretningsprocessen. I selve refusion og medfinansiering i begrænset omfang mht. rollers adgang til information

18 Produktion af forretningsservices Beskriv hvilke forretningsservices I selv udvikler og hvordan de stilles til rådighed for andre. For hver forretningsservice angives: Beskrivelse Bemærkning Forretningsservicens navn Refusion / Medfinansiering Et samlet forretningsbegreb/objekt Kort beskrivelse af servicen Hvilke processer stilles til rådighed for andre? Beregner en myndigheds andel af betalingen for en effektueret ydelse Processerne stilles til rådighed for de myndigheder, der har behov for at få beregnet dette Løsningen er lovbaseret så processen kan alene anvendes af de der er angivet i loven Begrebsmodel Udarbejdes senere Begrebsmodel udarbejdes jf KOMBITs projektmodel i Krav og Kontrakt-fasen, der påbegyndes, når PID er besluttet i den kommunale styregruppe Hvilke standarder anvendes? Hvilke klassifikationer anvendes? Der etableres en ny standard i form af en fællesoffentlig Ydelsesklassifikation Ydesesklassifikationen relateres til KL-E, FORM samt ØIMs Kontoplan Andet?

19 Tidsplan for opdatering af arkitekturrapport 1.0 Kravspecificering 1. januar Løsningsdesign Primo Byggefase Medio Test Ultimo Udrullet i alle 98 komm. Medio 2017

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 YDELSESREFUSION Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 Opgaver på de kommunale økonomisystemer fra 2016 og 2018 Fra 2016 skal kommunernes refusioner og medfinansieringer

Læs mere

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets

Læs mere

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af

Læs mere

YDELSESREFUSION. Indledende afklaringsmøder Juni 2015

YDELSESREFUSION. Indledende afklaringsmøder Juni 2015 YDELSESREFUSION Indledende afklaringsmøder Juni 2015 Hvorfor Ydelsesrefusion? Refusionsreform Politisk aftale ml. regeringen og V K DF Samme refusionsprocent for borgeren på tværs af ydelser Afhænger af

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

Arkitekturrapport: SAPA

Arkitekturrapport: SAPA Arkitekturrapport: SAPA Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem INFORMATIONSMØDE 2.DEC Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem Dagsorden Velkommen Ved Leverandørchef Jesper Bo Seidler Intro til projekt Ejendomsskat og Ejendomsbidrag Ved Projektleder Sanne Mi Poulsen

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10.

D A G S ORDEN. Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade 10. D A G S ORDEN Dagsorden til 14. møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet afholdes 29. april 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S Lokale S-10 Der vil være morgenmad fra 09.30 og det ordinære

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL

SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8 Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL Sags- og partsoverblikket Vise adresser der har adressebeskyttelse Adressen

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Introduktion til Støttesystemet Beskedfordeler

Introduktion til Støttesystemet Beskedfordeler Introduktion til Støttesystemet 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over brugen af den fælleskommunale. Formålet er at give læseren en forståelse af, de væsentligste begreber, forudsætninger

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

SKI 02.19. Version 1.0

SKI 02.19. Version 1.0 SKI 02.19 Version 1.0 23. maj 2015 1 Indhold Indledning... 3 Snitfladernes etablering og tilgængelighed... 3 Integrations- og anvendervilkår... 3 Beskrivelse af KOMBITs snitfladeoversigt... 4 Faneblad:

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE V/ Hans Christian Jelstrup, UDK KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Udbetaling Danmarks Konkurrenceudsættelsesprogram Kommunedagene 1. - 3. juni 2015 1. juni 2015

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0

Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 27. februar 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe af kommunale it-arkitekter under Kommunernes It-Arkitekturråd. Side 1 af 28 Medlemmer af arbejdsgruppen:

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

MØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015

MØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015 MØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015 Introduktion ERP-leverandører har været med i afklarings- og specificeringsforløb siden 2013. Der vil være gentagelser og opsummeringer

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 6.1: Program for sammenhængende

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Koncernledelsen 1. Juni 2015 Partnerskaber med borgere og virksomheder for at sikre den bedste udnyttelse af teknologien Samarbejde er afgørende succes, tillid og

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. - Chefkonsulent Flemming Engstrøm

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. - Chefkonsulent Flemming Engstrøm KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET - Chefkonsulent Flemming Engstrøm Hvornår starter implementeringen i kommunen? Den er i gang! Forberedende aktiviteter på alle projekter Forberedelse af monopolbruddet

Læs mere

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen:

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen: Beskrivelse af Transitionsaftale for kommunernes kritiske it-løsninger ved salg af KMD I forbindelse med overdragelsen af aktiemajoriteten i KMD skal køberen af KMD tiltræde en aftale mellem KL og KMD

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 2.1: Data og snitflader på beskæftigelsesområdet...

Læs mere

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform REFERAT Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform Møde i den kommunale følgegruppe for den fælleskommunale Serviceplatform, 3. april 2014 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Henrik Flindt,

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen

Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen Emner Funktionalitet... 2 Advis... 5 LIS... 5 Lovgivning/Arkivering... 5 SAPA App Shop... 6 Snitflader... 6 Brugervenlighed... 9 Aktører og Roller... 9 Sikkerhed...

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Dagsorden 1. Velkomst og ramme for dialogen 2. Forretningsmæssig ramme 3. Arbejdsgange 4. Services på Serviceplatformen 5. Forretningsmæssige muligheder

Læs mere

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted Hvornår starter implementeringen i kommunen? Den er i gang! Forberedende aktiviteter på alle projekter Forberedelse

Læs mere

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10

Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10 N OTAT Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet blev afholdt d. 25. februar 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Den 25. februar 2015 Sags ID: SAG-2015-00439

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem Instruktion til udfyldelse af business case-redskab

Kommunernes Ydelsessystem Instruktion til udfyldelse af business case-redskab Kommunernes Ydelsessystem Instruktion til udfyldelse af business case-redskab April 2015 Dette notat er en opdateret version af den instruktion til udfyldelse af den lokale business case på Kommunernes

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

Følgegruppe for KDF og SP

Følgegruppe for KDF og SP REFERAT Følgegruppe for KDF og SP Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. april 2015 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Kommune Flemming Egeriis Hartwich, Sorø/Ringsted Kommune Henrik Brix,

Læs mere

REVIEW AF KRAVMATERIALE

REVIEW AF KRAVMATERIALE REVIEW AF KRAVMATERIALE Feedback til kommunerne, 10. og 11. december 2013 Kommunernes Sygedagpengesystem Indledning Ide-camps: Hvad kunne vi godt tænke os? Nov. 2012 Netværksmøde og kick-off på høring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Kolonnen indikerer, hvornår KOMBITs monopolbrudsprojekter KY, KSD, SAPA og STS forventes at kunne gå i produktion med den pågældende snitflade.

Kolonnen indikerer, hvornår KOMBITs monopolbrudsprojekter KY, KSD, SAPA og STS forventes at kunne gå i produktion med den pågældende snitflade. Læsevejledning Kolonnen Klar til produktion for monopolbrudsprojekterne Kolonnen indikerer, hvornår KOMBITs monopolbrudsprojekter KY, KSD, SAPA og STS forventes at kunne gå i produktion med den pågældende

Læs mere

Referat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd

Referat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd R e f e r a t Referat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt den 8. maj 2014, på Schæffergården, Gentofte Den 6. juni 2014 Sags ID: SAG-2013-07860 Dok.ID: 1867765 Fremmøde...

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET V/ Per Smed Aftale under økonomiaftalerne: Grunddata & forvaltningssystemer skal moderniseres og forenkles Sagsgange skal simplificeres Grunddata skal være bredt tilgængelige

Læs mere

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat DFM Workshop 05.10.09 09 IKT programmer for Facilities Management Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat Vejledning til systemkøberen Hvorfor en vejledning? Opbygning, highlights og vigtige

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5 USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering NOTAT Den 17. oktober 2014 KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering Dette bilag indeholder nærmere bemærkninger til bestemmelserne om itunderstøttelsen i de to lovudkast, som

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Bilag 3 Leverancebeskrivelse

Bilag 3 Leverancebeskrivelse Bilag 3 Leverancebeskrivelse Version 0.8 23-02-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 UNDERBILAG... 4 2.2 FARVEANVENDELSE PÅ ARKITEKTURDIAGRAMMER... 5 3 BAGGRUND FOR UDBUDDET...

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Styr på data er fundamentet for værdi

Styr på data er fundamentet for værdi APOS2 - det decentrale støttesystem i rammearkitekturen - baseret på Sag og Dokument standarderne Styr på data er fundamentet for værdi Få APOS2 som maskinrum til rammearkitekturens gevinster Få styr på

Læs mere

SPOR 2 - PROJEKTLEDERE

SPOR 2 - PROJEKTLEDERE SPOR 2 - PROJEKTLEDERE Kort om Yammer V. Mia Valentiner Opfølgning på snitflader V. Steen Pedersen Hedensted Kommune Networking walk n talk YAMMER Digital videndeling for projektledere på KY og KSD V/

Læs mere

Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur

Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur Risikoanalyse blandt interessenter vedrørende Den fælleskommunale rammearkitektur med henblik på at identificere tiltag, der kan styrke rammearkitekturen.

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jon Badstue Pedersen Kommunal funktion OS2-funktion Afdelingsleder for Digitalisering Eks-bestyrelsesmedlem Syddjurs Kommune OS2 Offentligt digitaliseringsfællesskab jbp@syddjurs.dk

Læs mere

Udbudsplan for monopolområdet

Udbudsplan for monopolområdet Udbudsplan for monopolområdet Morten Hass, KOMBIT 1 KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi skaber værdi for kommuner ved at Samle kommunal

Læs mere

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge.

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. Resumé markedsdialog (november 2013 til januar 2014). Dette notat indeholder en anonymiseret sammenfatning af de væsentligste kommentarer

Læs mere

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2 1.1 Obligatorisk digital service ets formål KL og regeringen er i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enige om en bølgeplan for at gøre det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening

Læs mere

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere