Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor"

Transkript

1 Rambøll Management af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007

2 af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor - Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007 I

3 Forord Følgende økonomiske vurdering og perspektivering, der omhandler Folketingets beslutningsforslag B103 vedtaget 2. juni 2006, er udarbejdet på opdrag af IT- og Telestyrelsen. Kernen i beslutningsforslaget består i, at folketinget har pålagt regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. I den forbindelse har IT- og Telestyrelsen ansvaret for, at tilvejebringe et grundlag for udmøntning af forslaget i praksis. I første omgang bliver det forventede resultat af beslutningsforslaget, at der implementeres syv sæt af åbne standarder med virkning fra den 1. januar Standarderne vil blive obligatoriske blandt offentlige myndigheder i relation til nyudvikling eller fremtidig tilretning af it-systemer. Målet med rapporten er således, at give et grundlag for at vurdere hvilke økonomiske effekter, det vil medføre. Værdien af konsekvensvurderingen bør imidlertid ikke måles på dens evne til at forudsige et eksakt økonomisk resultat. Grundet den betragtede tidsperiode for beslutningsforslaget og det forhold, at B103 vil yde påvirkning på myndigheder og andre aktørers adfærd over en årrække, vil vurderingen under alle omstændigheder være omgærdet af væsentlig usikkerhed. Det interessante er derfor i lige så høj grad, at perspektivere de kvalitative hovedeffekter, der kan forventes at være forbundet med beslutningsforslaget. I den forbindelse er forudsætningerne, der ligger til grund for vurderingen i høj grad med til at fastsætte de økonomiske vurderinger og perspektiver. Rambøll Management har anvendt de forudsætninger, der er skønnet mest realistiske. Men blandt mange forudsætninger af skønsmæssig art f.eks. vurderingen af teknologisk udvikling eller konkurrencemæssige effekter kan der argumenteres for andre forudsætninger, der kan føre til en ændret effektvurdering. En konkret stillingtagen til de anlagte forudsætninger bør derfor opfattes som en del af det, der kan kvalificere grundlaget for vurdering af B103s konsekvenser. I den sammenhæng bør det i særdeleshed fremhæves, at arbejdet i nogen grad er gennemført ud fra forudsætninger om B103s praktiske udmøntning, der endnu ikke er truffet politisk beslutning om. Det er derfor muligt, at indførelse af de åbne standarder på flere områder kommer til at afvige fra de i rapporten anvendte forudsætninger. I forbindelse med rapporten har Rambøll Management udviklet en generisk økonomisk vurderingsmetodik, som er anvendt i analysen. Som supplement til dette arbejde har Rambøll Management gennem interviews inddraget en række fagspecialister, der besidder særlig viden og erfaring med de betragtede standarder. Ansvaret for de vurderinger og perspektiver der tegnes i rapporten påhviler dog alene Rambøll Management. For én af de syv standarder DS484 som obligatorisk standard for sikkerhed i staten er der tale om en bekræftelse af tidligere truffet regeringsbeslutning fra januar Den økonomiske vurdering af denne standard er derfor allerede foretaget af IT- og Telestyrelsen og kan findes på Nærværende vurderinger omhandler derfor de resterende seks standarder. I

4 Indholdsfortegnelse 1. Executive Summary 1 2. Indledning 5 3. Metodisk tilgang Overordnede betragtninger Økonomisk metodisk tilgang Myndighedsniveau pr. standard Populationsaggregeret effektvurdering Perspektiverende niveau Metodisk gennemførelse Dataindsamling Udvælgelse af informanter Parameterfastsættelse Grundforudsætninger Deltabetragtning Følg eller forklar Nyudvikling og tilpasninger Priser Afgrænsninger og definitioner Tidshorisont Betragtede myndigheder Usikkerhed og følsomhedsvurdering Usikkerhed Adfærdspåvirkning og dynamik Følsomhedsbetragtning Dataudveksling mellem offentlige myndigheder Om den valgte dataudvekslingsstandard Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Centralt afholdte omkostninger Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Træg godkendelsesproces Videreudvikling af infrastruktur Reduktion af dobbeltindberetninger Øget modenhed Automatiserede snitflader 24

5 7.6.6 Samfundsmæssige forandringsparathed Øget konkurrence Netværkseffekt Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Generelt om ESDH-standardisering Om de valgte ESDH-standarder FESD Sager og dokumenter FESD Adressemodel FESD Udvekslingspakke FESD Skanningsmodul FESD LIS Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsning og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Modularisering Etableringsomkostninger Åben integration Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndig-heder Om de valgte dokumentstandarder OpenML ODF Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Integration med fagsystemer og ESDH Funktionalitets- og indholdstab Øget konkurrence Elektronisk ordreangivelse Om den valgte standard for eordre Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Det offentlige som driver for private virksomheder Koordineret indkøb Reduktion i antallet af støtteberettigede fakturaer 48 III

6 11. Digital signatur Om den valgte standard for digital signatur Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsning og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Fremme af it-politiske målsætninger Offentlige netsteder/hjemmesider Om de valgte standarder for offentlige netsteder HTML og HTML CSS WAI Level Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Kompetencekrav Fleksibelt leverandør- og platformskift Forbedret innovationsgrundlag Generisk visning Markedsmæssig signalgivning Øget digital anvendelse 61 Bilag A: Oversigt over første obligatoriske standarder 63 Bilag B: Videnspersoner 65 Bilag C: Generelle parametre 67 Bilag D: Beregningsparametre, OIOML 68 Bilag E: Beregningsparametre, FESD 71 Bilag F: Beregningsparametre, ODF-OpenML 74 Bilag G: Beregningsparametre, OIOUBL 78 Bilag H: Beregningsparametre, OCES 81 Bilag I: Beregningsparametre, Offentlige netsteder 84

7 1. Executive Summary Nærværende rapport indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet med implementering af folketingsbeslutning B103 om anvendelsen af åbne standarder for software i det offentlige. Den økonomiske konsekvensvurdering knytter sig til de første seks af de syv sæt af standarder, der foreslås implementeret med virkning fra den 1. januar Standarderne fremgår af nedenstående tabel 1.1 Område Sæt af standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder Sæt af standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering Sæt af standarder til udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder Sæt af standarder til elektronisk ordreafgivelse i det offentlige Sæt af standarder for digital signatur Sæt af standarder for offentlige netsteder og hjemmesider Sæt af standarder for it-sikkerhed (gældende for staten) Standard OIOML FESD ODF og OpenML OIOUBL OCES HTLM, CSS, WAI DS484 Tabel 1.1: Første sæt af obligatoriske, åbne standarder Vurderingen er gennemført med henblik på at belyse de effekter, som beslutningsforslaget forventes at få for hver af de betragtede standarder. Metodisk ved at afdække sandsynlige effekter på myndighedsniveau, der efterfølgende aggregeres til populationsniveau, dækkende de i alt 197 statslige, regionale og kommunale myndigheder. Samtidig er forslagets dynamiske effekter frem til år 2012 vurderet. Forudsætninger To hovedtyper af forudsætninger har været nødvendige for at gennemføre denne vurdering: Den første type omhandler de nøjere rammer for, hvordan beslutningsforslaget skal udmøntes i praksis. I skrivende stund er der endnu ikke truffet formel politisk aftale herom. I nogle tilfælde har det derfor været nødvendigt at opstille præmisser for hvordan den praktiske indførelse af de åbne standarder tilrettelægges, der ikke nødvendigvis vil stemme overens med det, der træffes politisk beslutning om i løbet af Den anden type af forudsætninger drejer sig om fastlæggelse af de konkrete parametre, udviklingstakter mv. der anvendes i vurderingerne. Det drejer sig f.eks. om omkostningsvurderinger, anslåede timesatser, forventet udbredelsesgrad, forventet implementeringstakt osv. Mange af disse afhænger nødvendigvis både af normative vurderinger og af uvis fremtidig udvikling. Idet der dermed kan opsættes andre for- 1

8 udsætninger, der vil påvirke resultaterne, er det Rambøll Managements anbefaling, at konklusioner draget på baggrund af de økonomiske vurderinger, foretages i sammenhæng med forudsætningerne. Følg eller Forklar I forhold til den praktiske indførelse af standarderne lægges der op til, at den enkelte myndighed kan undsige sig en overholdelse af standarderne, såfremt det bliver væsentlig fordyrende. Dette udtrykkes i den såkaldte Følg eller Forklar-model, der tilsiger, at myndigheder i så fald skal redegøre for, hvorfor de åbne standarder bliver fordyrende i et konkret it-projekt. For at opfange dette forhold, er de enkelte effekter derfor sammenholdt med vurderinger om Følg eller Forklars aktualitet i forhold til de respektive standarder. Med ovenstående omstændigheder i erindring kan de overordnede nøgletal for den økonomisk konsekvensvurdering af beslutningsforslag B103 opsummeres i tabel 1.2: Aggregeret nettoeffekt i kr. OIOML Uden følg og forklar Med følg og forklar FESD Uden følg og forklar Med følg og forklar ODF-OML Uden følg og forklar Med følg og forklar OIOUBL Uden følg og forklar Med følg og forklar OCES Uden følg og forklar Med følg og forklar Tilgængelighed Uden følg og forklar Med følg og forklar Kumuleret Efter 5 år Tabel 1.2: Hovedtal for økonomisk konsekvensvurdering Perspektivering Indførelsen af åbne standarder vil imidlertid også have væsentlige effekter, der kun vanskeligt lader sig vurdere i kvantitativ økonomisk forstand. Typisk fordi der fornødne erfaringsgrundlag ikke er til stede eller fordi et resultat vil være bestemt af 2

9 den fremtidige reaktion blandt myndigheder, leverandører mv. som beslutningsforslaget vil blive mødt med. Derfor er den økonomiske vurdering suppleret af en kvalitativ perspektivering. Perspektiveringen omhandler således væsentlige effekter, som ikke kan gøres til genstand for robuste økonomiske vurderinger, men som bør inddrages, hvis der ønskes en helhedsorienteret og kvalificeret vurdering af beslutningsforslagets samlede konsekvenser. Idet de enkelte perspektiverende effekter gennemgås mere detaljeret i forbindelse med behandlingen af de enkelte standarder, kan der med afsæt i den gennemførte konsekvensvurdering, bl.a. argumenteres for følgende: OIOML vil medføre en betydelig reduktion i antallet af dobbeltindberetninger og dermed understøtte centrale it-politiske mål for digitalisering, der bl.a. fremgår af regeringens globaliseringsstrategi. FESD kan bidrage til mere aktuelle og nuancerede nøgledata om forvaltningen, der bl.a. kan støtte policy-beslutninger. Indførelse af de parallelle dokumentstandarder ODF og OpenML må forventes, at medføre et midlertidigt teknologisk tilbageslag på området. Men det kan samtidig blive startskuddet til en gradvis styrket konkurrence indenfor et område, der i dag er tilnærmelsesvis monopolistisk. Elektronisk ordreangivelse kan på lang sigt være med til at styrke især de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. OCES er en væsentlig forudsætning for, at digital udbredelse overfor borgere og virksomheder, kan opnås med det sikkerhedsniveau, der er politisk ønske om. Indenfor offentlige netsteder vil tilgængelighedskravet understøtte en teknologisk innovation, idet informationer bedre kan stilles til rådighed via alternative kanaler, herunder mobile devices mv. Sammenfatning På baggrund af den samlede konsekvensvurdering kan det konkluderes, at de åbne standarder med FESD som undtagelsen - ikke kan indføres omkostningsneutralt på kort sigt. For flertallet af standarder vil omkostningerne dog være begrænsede. Såfremt Følg eller Forklar tages mere udbredt i anvendelse, vil billedet ændres, idet omkostningsneutraliteten kan holdes i hævd for alle standarder udover OIOML. På længere sigt, dvs. indenfor den betragtede 5-års horisont, er billedet mere blandet. Den kumulerede effekt giver fortsat anledning til ekstraomkostninger hvad angår OIOML, dokumentstandarder og tilgængelighed. Men udviklingstrenden vil være positiv og medføre absolutte gevinster ved OIOML for de enkelte år i slutningen af perioden. For øvrige standarder, mest markant OIOUBL, vil beslutningsforslaget have en positiv effekt. En entydig skelen til den økonomiske vurdering giver imidlertid ikke noget fyldestgørende billede af konsekvenserne ved beslutningsforslaget. Indførelsen af åbne standarder indeholder perspektiver, der rækker udover det økonomiske. Herunder bl.a. en understøttelse af væsentlige målsætninger af demokratisk, politisk eller konkurrencemæssig karakter. Dertil kommer forventede økonomiske gevinster, der først for alvor gør sig gældende udover den 5-års periode, der er i betragtning. Disse gevinster vil bl.a. være betinget af høj digitaliseringsgrad, realiserede netværkseffekter 3

10 og et langsigtet investeringsperspektiv, der i mange tilfælde gør sig gældende for informationsteknologi. I den forstand kan kravet om omkostningsneutralitet på kort sigt medføre en risiko for suboptimering. En udbredt og for ukritisk anvendelse af Følg eller Forklar vil i den sammenhæng have uønskede langsigtseffekter. 4

11 2. Indledning Folketinget har den 2. juni 2006 vedtaget folketingsbeslutning B103 med følgende formulering: Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen. Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder. Tabel 2.1: Ordlyden af B103 På baggrund af folketingsbeslutningen vedtog regeringen og de kommunale parter, at se nærmere på virkemidler til fremme af interoperabilitet ved anvendelsen af åbne standarder og adgang til data. Gennem udvalgsarbejde resulterede det i august 2006 i offentliggørelsen af rapporten Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder, udarbejdet af IT- og Telestyrelsen. En opfølgende rapport fra IT- og Telestyrelsen omhandler praktisk udmøntning af B103 som følge af folketingets beslutning. I den rapport omtales bl.a. behovet for udarbejdelse af en økonomisk konsekvensvurdering af B103. Nærværende rapport foretager denne økonomisk konsekvensvurdering ved at undersøge effekten af seks af de i alt syv sæt af åbne standarder, der foreslås indført fra 1. januar Den økonomiske konsekvensvurdering foretages på 1- og 5- års sigt og er opdelt i forhold til forvaltningens administrative lagdeling. Desuden inddrages konsekvenserne af Følg eller Forklar, der er den model, myndighederne kan hente inspiration fra, når konsekvenserne ved B103 skal vurderes i specifik sammenhæng. Efter de indledende afsnit, der skitserer rammer og hovedforudsætninger for konsekvensvurderingen, gennemgår rapporten successivt de valgte sæt af standarder. Gennemgangen består dels i en generel omtale og perspektivering af beslutningsforslagets følgevirkning, dels i en konkret økonomisk vurdering af hver standard på populationsniveau. 5

12 3. Metodisk tilgang 3.1 Overordnede betragtninger En vurdering af de økonomiske konsekvenser ved implementering af seks sæt af standarder for den offentlige sektor adskiller sig på væsentlige områder fra traditionel økonomisk estimering af teknologitiltag. Først og fremmest omhandler beslutningsforslaget den offentlige sektor. Modsat teknologisk implementering i en enkelt virksomhed eller myndighed, bliver forslaget dermed adfærdspåvirkende for et bredt udsnit af aktørerne i markedet, dvs. offentlige myndigheder, it-leverandører mv. Da denne adfærdspåvirkning i sig selv får betydning for de økonomiske konsekvenser samtidig med, at vurderingen bevæger sig på et aggregeret populationsniveau, skal disse forhold opfanges som en del af beregningen. Derudover vil implementeringen af de seks sæt af åbne standarder have dynamiske effekter på lang sigt, der adskiller sig fra traditionel vurdering af tilbagebetalingshorisont for it-investeringer. Dels fordi de gevinster, der kan opnås ved fælles offentlige åbne standarder, er afhængig af udbredelsesgraden blandt myndigheder. Dels fordi flere af standarderne blandt de betragtede udvikles løbende over tid. Ovenstående forhold er med til at fastlægge de afgrænsninger og forudsætninger, der lægges til grund for konsekvensvurderingen. Det skal således understreges, at der i højere grad er tale om en vurdering på samfundsniveau end om summen af successive isolerede teknologivurderinger. 3.2 Økonomisk metodisk tilgang Til vurdering af de økonomiske konsekvenser anlægges tre overordnede analytiske niveauer, der indgår i kombination: Myndighedseffekter for hver betragtet standard Populationsaggregeret effektvurdering Perspektiverende vurdering Myndighedsniveau pr. standard Effekterne ved implementering af åbne standarder på myndighedsniveau udgør basisgrundlaget for den økonomiske konsekvensvurdering. Tilgangen består i, at der for en given normaliseret myndighed identificeres: 6

13 Relevante effektkategorier, der potentielt vil gøre sig gældende som følge af beslutningsforslaget Vurdering af konsekvenser ved hver effektkategori Den konkrete fremgangsmåde er baseret på en cost-benefit vurdering, dvs. en opgørelse over mulige omkostninger og gevinster ved implementering af de obligatoriske standarder. For hver standard identificeres følgende hovedtyper af effekter: Teknologiske og it-systemmæssige Organisatoriske Markedsmæssige De opgjorde effekters gennemslag kan grundlæggende opdeles i to grupper: 1. Engangseffekter, der gør sig gældende det pågældende år, hvor en myndighed indfører en åben standard. Eksempelvis teknologiske implementeringsomkostninger. 2. Løbende effekter, der har betydning fra det pågældende år, hvor en myndighed indfører en åben standard og alle efterfølgende år. Reducerede omkostninger til sagsadministration som følge af indførelse af en standard er et eksempel på en løbende effekt. Det skal i den forbindelse fremhæves, at effekterne på myndighedsniveau generelt vil slå forskelligt igennem overfor specifikke myndigheder, afhængig af disses egenrådige valg og reaktioner som følge af beslutningen: De obligatoriske standarder indføres som omtalt på forskellige tidspunkter i forskellige myndigheder, hvad der kan have betydning for den økonomiske effekt. Tilsvarende vil myndigheder i nogle tilfælde kunne træffe valg eksempelvis mellem forskellige kontorpakker i relation til dokumentformater - der vil påvirke resultatet for den enkelte myndighed. Som følge af disse omstændigheder, skal effektvurderingen på myndighedsniveau betragtes som et katalog over det samlede antal effekter, der bringes i spil. Der er dermed tale om en metode for identifikation af effekter og et grundlag for opskalering til populationsniveau og ikke et skøn over konsekvenserne for en specifik, navngiven myndighed. Hertil vil det være nødvendigt, at gøre yderligere antagelse om den konkrete myndigheds givne situation og valg Populationsaggregeret effektvurdering Det populationsaggregerede niveau fremkommer ved opskalering idet effekter på myndighedsniveau ved hver standard opsummeres i henhold til det antal myndigheder, der indfører de åbne standarder. I forbindelse hermed korrigeres for tre overordnede forhold: For det første tages der højde for den gennemsnitlige implementeringstakt, der forventes at gøre sig gældende for hver standard. Implementeringstakten opstiller således forudsætninger om hvor mange myndigheder, der kan antages at ville indføre de respektive åbne standarder hvert år. Implementeringstakten har betydning for populationsvurderingen ved løbende effekter, der slår igennem, fra det tidspunkt hvor de åbne standarder indføres, samt alle efterfølgende år. Frekvensen har også betydning for engangseffekter, der variere over den betragtede tidsperiode, f.eks. som følge af en teknologisk udvikling. Et eksempel herpå er datastandardisering, der forventes at gennemleve en effektivisering over tid grundet øget genanvendelse. 7

14 For det andet korrigeres der for myndighedernes forskellighed gennem faktorisering. Effekterne ved de forskellige åbne standarder vil ikke være ens for alle myndigheder, idet gennemsnitligt antal ansatte, forskelligheder i myndighedsopgaver, mv. betyder, at de respektive standarder kan slå igennem med uens vægt. Skønnes det f.eks. at implementering af et givent sæt af de betragtede standarder vil slå dobbelt så kraftigt igennem i en kommune sammenlignet med en statslig myndighed, giver det anledning til faktorforholdet 2:1. Faktoriseringen skal dermed betragtes som en metode, der tilstræber at opnå en mere nuanceret vurdering, end hvis alle 197 myndigheder betragtes ens. For det tredje tages der højde for eventuelle centralt afholdte omkostninger, der er en forudsætning for, at en given standard kan indføres under de præmisser, effektvurderingen er foretaget på baggrund af. De centrale omkostninger kan opfattes som faste omkostninger, i den forstand at de ikke på virkes af den enkelte myndighed. Et eksempel herpå er omkostninger til informationsmateriale eller support, der skal understøtte det generelle arbejde med datastandardisering for alle myndigheder. Gennem afsluttende sammenlægning af effekterne ved indførelse af de respektive åbne standarder for alle betragtede myndigheder, fås et samlet populationsskøn, der udgør kernen i den økonomiske konsekvensvurdering. Modellen, den metodiske tilgang og sammenhæng mellem myndighedsniveau og populationsaggregering er illustreret i figur

15 Forudsætninger Effekter Forudsætninger for indførelse af de respektive åbne standarder Vurdering af mulige effekter ved indførelse af standard for en myndighed. Potentielle effekter på myndighedsniveau Myndighedsfaktor Korrektion for effekters betydning for forskellige myndighedstyper Implementeringstakt Korrektion for forventet implementeringstakt over betragtet periode Mulige centralt afholdte omkostninger Korrektion for eventuelle centralt afholdte faste omkostninger, der indgår som forudsætning for økonomisk konsekvensvurdering af en given standard på populationsniveau Effektvurdering på populationsniveau Figur 3.1: Model for økonomisk konsekvensvurdering Perspektiverende niveau Som følge af forholdene nævnt under afsnittet Overordnede betragtninger, jf. side 6, vil beslutningsforslaget have betydelige effekter, der trods disses åbenlyse relevans - kun vanskeligt lader sig vurdere økonomisk. Typisk fordi effekterne vil være omgærdet af så stor usikkerhed og nødvendiggøre så vidtrækkende forudsætninger, at disse vil stå mere centralt end det givne resultat. I disse situationer benyttes derfor i stedet et perspektiverende niveau, hvor karakteren og betydningen af disse effekter beskrives kvalitativ. Uagtet at disse perspektiverende effekter således ikke kan indgå direkte i den økonomiske effektvurdering, skal vigtigheden heraf understreges: B103 såvel som målet om indførelse af fælles offentlige åbne standarder, rummer en væsentlig strategisk betydning for videreudviklingen af en serviceorienteret og effektiv offentlig sektor i Danmark. Og tidsperspektivet herfor rækker langt udover den 5-årige tidshorisont, der danner en naturlig grænse for, hvor langt den økonomiske konsekvensvurdering kan gennemføres. I henhold til dette, anbefales det, at det perspektiverende niveau tildeles høj vægt, når en samlet vurdering af B103 foretages. 9

16 3.3 Metodisk gennemførelse Dataindsamling I rapportens økonomiske beregninger er der anvendt en række variable, som Rambøll Management enten har fået oplyst fra forskellige kilder, eller som der er blevet opstillet eller estimeret på baggrund af kendskab til forholdene i den offentlige sektor. Rapporten bygger på kvalitative undersøgelser og analyser foretaget i perioden fra januar 2007 til april Datagrundlaget for rapporten består således af: Kvalitative interviews til identifikation af effektkategorier indenfor hvert af de betragtede sæt af standarder. Workshop til udpegning af forudsætninger og temaer indenfor hvert sæt af standard. Kvalitative interviews blandt stat, regioner og kommunale myndigheder fordelt på hvert sæt af standarder med fokus på at belyse væsentlige omkostninger og gevinster. Detailanalyse og problemafdækning indenfor de vigtigste udvalgte områder af konsekvensvurderingen. Opfølgende kvalitative interviews med en række udvalgte aktører om de væsentligste forudsætninger samt den samlede vurdering af rapportens holdbarhed i forhold til de seks sæt af standarder Udvælgelse af informanter I forbindelse med de kvalitative interviews er der udvalgt en informant for hvert af de udvalgte sæt af åbne standarder. Indenfor stat, regioner og kommuner er der således udvalgt informanter til interviews relaterede til de udvalgte standarder. En liste over informanter fremgår af bilag B Parameterfastsættelse Opstilling af anvendte forudsætninger og parameterværdier er for hovedparten resultatet af Rambøll Managements generelle erfaring med rådgivning i den offentlige sektor, samt den proces, der er angivet i afsnit , frem for statistisk materiale. Tilgangen er bl.a. begrundet med, at der findes få statistiske kilder, der belyser de omhandlende forhold og effekter usikkerheden knyttet til de anvendte forudsætninger og parametre under alle omstændigheder vil være påvirket af forhold som myndigheders fremtidige valg og den teknologiske udvikling 10

17 4. Grundforudsætninger Den økonomiske konsekvensvurdering er baseret på en række grundforudsætninger, der gælder på tværs af de betragtede standarder 4.1 Deltabetragtning Den økonomiske vurdering beror på en deltabetragtning. Dvs. omkostninger og gevinster ved indførelse af de seks sæt af standarder sammenholdes med de omkostninger og gevinster, der kan forventes at gøre sig gældende uden beslutningsforslaget. Deltabetragtningen skal dermed forstås sådan at effekter, der ikke kan henføres til beslutningsforslaget, er udeladt af betragtning. I praksis betyder det, at den økonomiske vurdering angiver nettoomkostninger- og gevinster ved anvendelse af de åbne standarder sammenlignet med alternative standarder. Eller i nogle tilfælde de samme åbne standarder, men anvendt mere konsekvent, end hvis ikke beslutningsforslaget var gældende. 4.2 Følg eller forklar I implementeringsstrategien for B103 åbnes der mulighed for at afvige fra brug af de obligatoriske standarder. I givet fald skal der angives begrundelser for denne afgivelse i henhold til den såkaldte følg eller forklar-model 1. Blandt de forklaringstyper, der accepteres som grundlag for at afvige, er bl.a. øgede udviklingsomkostninger ved at anvendelse de fremsatte standarder. Konkret omtales denne omstændighed i rapporten om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige med følgende ordlyd: Myndigheden er i forbindelse med udbud og udviklingsprojekter undtaget fra reglerne om at anvende obligatoriske, åbne standarder, hvis myndigheden dermed tvinges til en løsning der ( ) er væsentlig fordyrende i forhold til anvendelse af andre standarder I principiel forstand kan det derfor konkluderes, at beslutningsforslaget ikke vil give anledning til fordyrende økonomiske effekter, undtagen som følge af den enkelte myndigheds frivillige valg. For at tilvejebringe en økonomisk vurdering, der så vidt mulig afspejler følg eller forklar, er hver effekt derfor vurderet i forhold til om den kan henføres til den enkelte myndighed. Såfremt dette er tilfældet, er vurderingen opdelt i forhold til, om der gøres brug af forklar eller denne regel holdes udeladt. 4.3 Nyudvikling og tilpasninger Som følge af, at B103 eksplicit sigter fremadrettet - dvs. at beslutningsforslaget kun får konsekvens for de enkelte myndigheder, når de i forvejen igangsætter implementeringsprojekt af relevans for de betragtede standarder - giver det anledning til selvstændige antagelser. En vurdering af økonomiske konsekvenser ved basis alternativet: at undlade at igangsætte en it-løsning, vil ikke være en retvisende præmis. 1 Se Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige udgivet af IT- & Telestyrelsen februar

18 Derfor er konsekvensvurderingen baseret på antagelser, der omhandler en entydig fortolkning af hvornår nyudvikling eller tilretning indtræffer som hændelse for hver standard. I nærværende vurdering af nedenstående hændelser fastlagt som den - for den enkelte myndighed - udløsende faktor for indførelse af de respektive standarder. Standard Dataudveksling mellem offentlige myndigheder Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder Elektronisk ordreafgivelse Hændelse Nyudvikling af snitflader/datastrukturer Videreudvikling af snitflader/datastrukturer Udskiftning af ESDH-system Opgradering af ESDH-system Udskiftning af kontorpakke Opgradering af kontorpakke Udskiftning af økonomisystem Opgradering af økonomisystem Digital signatur Nye loginløsninger Ny signeringsløsning Opgradering af loginløsning Opgradering af signeringsløsning Offentlige netsteder/hjemmesider Ny netsted/hjemmeside Væsentlig nyudvikling til netsted/hjemmeside Figur 4.1: Beslutningsforslagets udløsende faktorer 4.4 Priser Overalt i rapporten er den økonomiske konsekvensvurdering opgjort i faste priser. 12

19 5. Afgrænsninger og definitioner 5.1 Tidshorisont De økonomiske effekter omfatter de umiddelbare omkostninger og gevinster ved at indføre de betragtede sæt af åbne standarder. Rapporten indeholder desuden konsekvensberegninger frem til år År 2012 er sat som periodeslutning, dels på baggrund af den 5-års periode dette år danner. Dels fordi væsentlige it-politiske mål fra bl.a. regeringens Globaliseringsstrategi, forventes at være indfriet på dette tidspunkt. 5.2 Betragtede myndigheder Effektvurderingen er foretaget på baggrund af statslige, regionale og kommunale myndigheder eksklusiv fonde, selvejende institutioner mv. Undersøgelsen omfatter således netop: 94 Statslige myndigheder: 19 ministerier 9 direktorater 66 styrelser 5 Regioner, eksklusive sygehuse og institutioner 98 Kommuner, eksklusive institutioner 13

20 6. Usikkerhed og følsomhedsvurdering 6.1 Usikkerhed Den økonomiske konsekvensvurdering er baseret på to hovedtyper af forudsætninger, der hver især er betydende for rapportens vurderinger: Konkret udmøntning Forudsætninger om hvordan de åbne standarder skal indføres i praksis, dvs. rammer for hvordan den konkrete udmøntning af B103 kan gennemføres. Parameterantagelse Forudsætninger om de parametre, der ligger til grund for de gennemførte beregninger. Herunder f.eks. omkostningsestimater, ressourceanvendelse og parameterværdier. Opstilling af forudsætninger for hvordan standarderne indføres afspejler, at den itpolitiske proces, der skal tegne rammerne for den praktiske udmøntning af beslutningsforslaget, ikke er tilendebragt i skrivende stund. Det har derfor været nødvendigt, at gøre antagelser herom for at sikre en tilstrækkelig veldefineret ramme til at gennemføre en konsekvensvurdering. I sagens natur skal det derfor understreges, at de efterfølgende politiske valg for hvordan beslutningsforslaget skal gennemføres, ikke nødvendigvis vil stemme overens med konsekvensvurderingens anvendte antagelser. Samtidige betyder det, at antagelserne kan give anledning til selvstændig usikkerhed. Et eksempel på en antagelse om hvordan beslutningsforslaget udmøntes, knytter sig til dokumentformater. Konsekvensberegningen antager, at alle myndigheder håndterer to dokumentformater administrativt vha. en konvertering af de modtagne dokumenter, der ikke umiddelbart kan åbnes. I praksis er det ikke formelt besluttet, hvordan to dokumentformater skal håndteres som følge af beslutningsforslaget. Forudsætninger om beregningsgrundlag giver ligeledes anledning til betydelig usikkerhed. Således kan der i nogle tilfælde argumenteres for andre forudsætninger, end de anvendte, med den konsekvens, at resultaterne vil ændres. Bl.a. fordi flere forudsætninger omhandler parametre, som ikke kan fastlægges eksakt og som der typisk vil være forskellige faglige vurderinger af. Et eksempel på den type af forudsætning drejer sig om ekstraomkostninger til overholdelse af krav om tilgængelighed. Konsekvensvurderingen anvender en forudsætning om, at de medfører ekstraomkostning på 10 pct. af projektsummen. Undersøgelser baseret på danske indkøbere, leverandører og konsulenters skøn peger imidlertid på et spænd, der ligger på mellem 10 og 30 pct. af projektsummen. Omvendt viser konkrete cases baseret på internationale erfaringer, at meromkostningen typisk ligger på ca. 5 pct. 6.2 Adfærdspåvirkning og dynamik Den økonomiske konsekvensvurdering er samtidig foretaget på baggrund af en samlet populationsaggregering, der omfatter 197 myndigheders selvstændige adfærd og beslutninger over en 5-årig periode. Dette forhold giver i sig selv anledning til usikkerhed. Således vil beslutningsforslaget have betydning for de it-strategiske valg, der træffes i de enkelte myndigheder. Herunder f.eks. hvornår myndighederne vælger at indføre de åbne standarder, om der vil gøres brug af Følg eller Forklar etc. Frem til år 2012 vil der desuden opstå nye forhold af betydning for indførelsen af åbne stan- 14

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Rambøll Management. Økonomisk konsekvensvurdering. obligatorisk dokumentformat

Rambøll Management. Økonomisk konsekvensvurdering. obligatorisk dokumentformat Rambøll Management af ODF som entydigt obligatorisk dokumentformat April 2007 af ODF som entydigt obligatorisk dokumentformat April 2007 1. ODF som entydigt dokumentformat I rapporten Anvendelse af åbne

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Genbrug af offentlig information i Danmark

Genbrug af offentlig information i Danmark Genbrug af offentlig information i Danmark epsiplus - Danmark 27. november 2008 Specialkonsulent Frederik Siegumfeldt It-strategisk kontor IT- og Telestyrelsen Videnskabsministeriet Public Sector Information

Læs mere

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER

IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER Til IT- og Telestyrelsen Dokumenttype Rapport Dato November 2010 IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware 25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Referat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008. Til stede: Dagsorden

Referat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008. Til stede: Dagsorden Referat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008 Mødet afholdtes d. 21. februar - 2008 fra kl. 9:30 12:00 i Direktionens mødelokale, 4 sal,,. Til stede: Mette Jørgensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Executive Summary Kun til intern brug Fælles Servicecenter T: 20 55 32 78 EAN 5798002756487 M: kontakt@faellesservicecenter.dk www.faellesservicecenter.dk

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML

IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML Oktober 2011 IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML 1. Indledning I folketingssamling 2005/06 besluttede Folketinget, at regeringen med henblik på at fremme konkurrencen, skal sikre, at det offentliges

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. juni 2015 Europa-Kommissionens forslag af 11. juni 2015 om gennemførelsesretsakt vedrørende

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Professionalisering af indkøbsprocessen i Københavns Kommune

Professionalisering af indkøbsprocessen i Københavns Kommune Københavns Kommune Professionalisering af indkøbsprocessen i Københavns Kommune centralisering af kompetencer og etablering af kravbank Anna Schou Johansen // Centerchef, Koncernservice Side 2 Indhold

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Att: Mads Ellehammer:

Att: Mads Ellehammer: KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

IT- og Arkitekturkonferencen 2009 DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Ganske kort om CEDI Følger den offentlige digitalisering m.h.p. at rådgive myndigheder

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere