Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor"

Transkript

1 Rambøll Management af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007

2 af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor - Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007 I

3 Forord Følgende økonomiske vurdering og perspektivering, der omhandler Folketingets beslutningsforslag B103 vedtaget 2. juni 2006, er udarbejdet på opdrag af IT- og Telestyrelsen. Kernen i beslutningsforslaget består i, at folketinget har pålagt regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. I den forbindelse har IT- og Telestyrelsen ansvaret for, at tilvejebringe et grundlag for udmøntning af forslaget i praksis. I første omgang bliver det forventede resultat af beslutningsforslaget, at der implementeres syv sæt af åbne standarder med virkning fra den 1. januar Standarderne vil blive obligatoriske blandt offentlige myndigheder i relation til nyudvikling eller fremtidig tilretning af it-systemer. Målet med rapporten er således, at give et grundlag for at vurdere hvilke økonomiske effekter, det vil medføre. Værdien af konsekvensvurderingen bør imidlertid ikke måles på dens evne til at forudsige et eksakt økonomisk resultat. Grundet den betragtede tidsperiode for beslutningsforslaget og det forhold, at B103 vil yde påvirkning på myndigheder og andre aktørers adfærd over en årrække, vil vurderingen under alle omstændigheder være omgærdet af væsentlig usikkerhed. Det interessante er derfor i lige så høj grad, at perspektivere de kvalitative hovedeffekter, der kan forventes at være forbundet med beslutningsforslaget. I den forbindelse er forudsætningerne, der ligger til grund for vurderingen i høj grad med til at fastsætte de økonomiske vurderinger og perspektiver. Rambøll Management har anvendt de forudsætninger, der er skønnet mest realistiske. Men blandt mange forudsætninger af skønsmæssig art f.eks. vurderingen af teknologisk udvikling eller konkurrencemæssige effekter kan der argumenteres for andre forudsætninger, der kan føre til en ændret effektvurdering. En konkret stillingtagen til de anlagte forudsætninger bør derfor opfattes som en del af det, der kan kvalificere grundlaget for vurdering af B103s konsekvenser. I den sammenhæng bør det i særdeleshed fremhæves, at arbejdet i nogen grad er gennemført ud fra forudsætninger om B103s praktiske udmøntning, der endnu ikke er truffet politisk beslutning om. Det er derfor muligt, at indførelse af de åbne standarder på flere områder kommer til at afvige fra de i rapporten anvendte forudsætninger. I forbindelse med rapporten har Rambøll Management udviklet en generisk økonomisk vurderingsmetodik, som er anvendt i analysen. Som supplement til dette arbejde har Rambøll Management gennem interviews inddraget en række fagspecialister, der besidder særlig viden og erfaring med de betragtede standarder. Ansvaret for de vurderinger og perspektiver der tegnes i rapporten påhviler dog alene Rambøll Management. For én af de syv standarder DS484 som obligatorisk standard for sikkerhed i staten er der tale om en bekræftelse af tidligere truffet regeringsbeslutning fra januar Den økonomiske vurdering af denne standard er derfor allerede foretaget af IT- og Telestyrelsen og kan findes på Nærværende vurderinger omhandler derfor de resterende seks standarder. I

4 Indholdsfortegnelse 1. Executive Summary 1 2. Indledning 5 3. Metodisk tilgang Overordnede betragtninger Økonomisk metodisk tilgang Myndighedsniveau pr. standard Populationsaggregeret effektvurdering Perspektiverende niveau Metodisk gennemførelse Dataindsamling Udvælgelse af informanter Parameterfastsættelse Grundforudsætninger Deltabetragtning Følg eller forklar Nyudvikling og tilpasninger Priser Afgrænsninger og definitioner Tidshorisont Betragtede myndigheder Usikkerhed og følsomhedsvurdering Usikkerhed Adfærdspåvirkning og dynamik Følsomhedsbetragtning Dataudveksling mellem offentlige myndigheder Om den valgte dataudvekslingsstandard Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Centralt afholdte omkostninger Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Træg godkendelsesproces Videreudvikling af infrastruktur Reduktion af dobbeltindberetninger Øget modenhed Automatiserede snitflader 24

5 7.6.6 Samfundsmæssige forandringsparathed Øget konkurrence Netværkseffekt Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Generelt om ESDH-standardisering Om de valgte ESDH-standarder FESD Sager og dokumenter FESD Adressemodel FESD Udvekslingspakke FESD Skanningsmodul FESD LIS Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsning og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Modularisering Etableringsomkostninger Åben integration Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndig-heder Om de valgte dokumentstandarder OpenML ODF Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Integration med fagsystemer og ESDH Funktionalitets- og indholdstab Øget konkurrence Elektronisk ordreangivelse Om den valgte standard for eordre Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Det offentlige som driver for private virksomheder Koordineret indkøb Reduktion i antallet af støtteberettigede fakturaer 48 III

6 11. Digital signatur Om den valgte standard for digital signatur Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsning og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Fremme af it-politiske målsætninger Offentlige netsteder/hjemmesider Om de valgte standarder for offentlige netsteder HTML og HTML CSS WAI Level Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Kompetencekrav Fleksibelt leverandør- og platformskift Forbedret innovationsgrundlag Generisk visning Markedsmæssig signalgivning Øget digital anvendelse 61 Bilag A: Oversigt over første obligatoriske standarder 63 Bilag B: Videnspersoner 65 Bilag C: Generelle parametre 67 Bilag D: Beregningsparametre, OIOML 68 Bilag E: Beregningsparametre, FESD 71 Bilag F: Beregningsparametre, ODF-OpenML 74 Bilag G: Beregningsparametre, OIOUBL 78 Bilag H: Beregningsparametre, OCES 81 Bilag I: Beregningsparametre, Offentlige netsteder 84

7 1. Executive Summary Nærværende rapport indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet med implementering af folketingsbeslutning B103 om anvendelsen af åbne standarder for software i det offentlige. Den økonomiske konsekvensvurdering knytter sig til de første seks af de syv sæt af standarder, der foreslås implementeret med virkning fra den 1. januar Standarderne fremgår af nedenstående tabel 1.1 Område Sæt af standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder Sæt af standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering Sæt af standarder til udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder Sæt af standarder til elektronisk ordreafgivelse i det offentlige Sæt af standarder for digital signatur Sæt af standarder for offentlige netsteder og hjemmesider Sæt af standarder for it-sikkerhed (gældende for staten) Standard OIOML FESD ODF og OpenML OIOUBL OCES HTLM, CSS, WAI DS484 Tabel 1.1: Første sæt af obligatoriske, åbne standarder Vurderingen er gennemført med henblik på at belyse de effekter, som beslutningsforslaget forventes at få for hver af de betragtede standarder. Metodisk ved at afdække sandsynlige effekter på myndighedsniveau, der efterfølgende aggregeres til populationsniveau, dækkende de i alt 197 statslige, regionale og kommunale myndigheder. Samtidig er forslagets dynamiske effekter frem til år 2012 vurderet. Forudsætninger To hovedtyper af forudsætninger har været nødvendige for at gennemføre denne vurdering: Den første type omhandler de nøjere rammer for, hvordan beslutningsforslaget skal udmøntes i praksis. I skrivende stund er der endnu ikke truffet formel politisk aftale herom. I nogle tilfælde har det derfor været nødvendigt at opstille præmisser for hvordan den praktiske indførelse af de åbne standarder tilrettelægges, der ikke nødvendigvis vil stemme overens med det, der træffes politisk beslutning om i løbet af Den anden type af forudsætninger drejer sig om fastlæggelse af de konkrete parametre, udviklingstakter mv. der anvendes i vurderingerne. Det drejer sig f.eks. om omkostningsvurderinger, anslåede timesatser, forventet udbredelsesgrad, forventet implementeringstakt osv. Mange af disse afhænger nødvendigvis både af normative vurderinger og af uvis fremtidig udvikling. Idet der dermed kan opsættes andre for- 1

8 udsætninger, der vil påvirke resultaterne, er det Rambøll Managements anbefaling, at konklusioner draget på baggrund af de økonomiske vurderinger, foretages i sammenhæng med forudsætningerne. Følg eller Forklar I forhold til den praktiske indførelse af standarderne lægges der op til, at den enkelte myndighed kan undsige sig en overholdelse af standarderne, såfremt det bliver væsentlig fordyrende. Dette udtrykkes i den såkaldte Følg eller Forklar-model, der tilsiger, at myndigheder i så fald skal redegøre for, hvorfor de åbne standarder bliver fordyrende i et konkret it-projekt. For at opfange dette forhold, er de enkelte effekter derfor sammenholdt med vurderinger om Følg eller Forklars aktualitet i forhold til de respektive standarder. Med ovenstående omstændigheder i erindring kan de overordnede nøgletal for den økonomisk konsekvensvurdering af beslutningsforslag B103 opsummeres i tabel 1.2: Aggregeret nettoeffekt i kr. OIOML Uden følg og forklar Med følg og forklar FESD Uden følg og forklar Med følg og forklar ODF-OML Uden følg og forklar Med følg og forklar OIOUBL Uden følg og forklar Med følg og forklar OCES Uden følg og forklar Med følg og forklar Tilgængelighed Uden følg og forklar Med følg og forklar Kumuleret Efter 5 år Tabel 1.2: Hovedtal for økonomisk konsekvensvurdering Perspektivering Indførelsen af åbne standarder vil imidlertid også have væsentlige effekter, der kun vanskeligt lader sig vurdere i kvantitativ økonomisk forstand. Typisk fordi der fornødne erfaringsgrundlag ikke er til stede eller fordi et resultat vil være bestemt af 2

9 den fremtidige reaktion blandt myndigheder, leverandører mv. som beslutningsforslaget vil blive mødt med. Derfor er den økonomiske vurdering suppleret af en kvalitativ perspektivering. Perspektiveringen omhandler således væsentlige effekter, som ikke kan gøres til genstand for robuste økonomiske vurderinger, men som bør inddrages, hvis der ønskes en helhedsorienteret og kvalificeret vurdering af beslutningsforslagets samlede konsekvenser. Idet de enkelte perspektiverende effekter gennemgås mere detaljeret i forbindelse med behandlingen af de enkelte standarder, kan der med afsæt i den gennemførte konsekvensvurdering, bl.a. argumenteres for følgende: OIOML vil medføre en betydelig reduktion i antallet af dobbeltindberetninger og dermed understøtte centrale it-politiske mål for digitalisering, der bl.a. fremgår af regeringens globaliseringsstrategi. FESD kan bidrage til mere aktuelle og nuancerede nøgledata om forvaltningen, der bl.a. kan støtte policy-beslutninger. Indførelse af de parallelle dokumentstandarder ODF og OpenML må forventes, at medføre et midlertidigt teknologisk tilbageslag på området. Men det kan samtidig blive startskuddet til en gradvis styrket konkurrence indenfor et område, der i dag er tilnærmelsesvis monopolistisk. Elektronisk ordreangivelse kan på lang sigt være med til at styrke især de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. OCES er en væsentlig forudsætning for, at digital udbredelse overfor borgere og virksomheder, kan opnås med det sikkerhedsniveau, der er politisk ønske om. Indenfor offentlige netsteder vil tilgængelighedskravet understøtte en teknologisk innovation, idet informationer bedre kan stilles til rådighed via alternative kanaler, herunder mobile devices mv. Sammenfatning På baggrund af den samlede konsekvensvurdering kan det konkluderes, at de åbne standarder med FESD som undtagelsen - ikke kan indføres omkostningsneutralt på kort sigt. For flertallet af standarder vil omkostningerne dog være begrænsede. Såfremt Følg eller Forklar tages mere udbredt i anvendelse, vil billedet ændres, idet omkostningsneutraliteten kan holdes i hævd for alle standarder udover OIOML. På længere sigt, dvs. indenfor den betragtede 5-års horisont, er billedet mere blandet. Den kumulerede effekt giver fortsat anledning til ekstraomkostninger hvad angår OIOML, dokumentstandarder og tilgængelighed. Men udviklingstrenden vil være positiv og medføre absolutte gevinster ved OIOML for de enkelte år i slutningen af perioden. For øvrige standarder, mest markant OIOUBL, vil beslutningsforslaget have en positiv effekt. En entydig skelen til den økonomiske vurdering giver imidlertid ikke noget fyldestgørende billede af konsekvenserne ved beslutningsforslaget. Indførelsen af åbne standarder indeholder perspektiver, der rækker udover det økonomiske. Herunder bl.a. en understøttelse af væsentlige målsætninger af demokratisk, politisk eller konkurrencemæssig karakter. Dertil kommer forventede økonomiske gevinster, der først for alvor gør sig gældende udover den 5-års periode, der er i betragtning. Disse gevinster vil bl.a. være betinget af høj digitaliseringsgrad, realiserede netværkseffekter 3

10 og et langsigtet investeringsperspektiv, der i mange tilfælde gør sig gældende for informationsteknologi. I den forstand kan kravet om omkostningsneutralitet på kort sigt medføre en risiko for suboptimering. En udbredt og for ukritisk anvendelse af Følg eller Forklar vil i den sammenhæng have uønskede langsigtseffekter. 4

11 2. Indledning Folketinget har den 2. juni 2006 vedtaget folketingsbeslutning B103 med følgende formulering: Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen. Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder. Tabel 2.1: Ordlyden af B103 På baggrund af folketingsbeslutningen vedtog regeringen og de kommunale parter, at se nærmere på virkemidler til fremme af interoperabilitet ved anvendelsen af åbne standarder og adgang til data. Gennem udvalgsarbejde resulterede det i august 2006 i offentliggørelsen af rapporten Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder, udarbejdet af IT- og Telestyrelsen. En opfølgende rapport fra IT- og Telestyrelsen omhandler praktisk udmøntning af B103 som følge af folketingets beslutning. I den rapport omtales bl.a. behovet for udarbejdelse af en økonomisk konsekvensvurdering af B103. Nærværende rapport foretager denne økonomisk konsekvensvurdering ved at undersøge effekten af seks af de i alt syv sæt af åbne standarder, der foreslås indført fra 1. januar Den økonomiske konsekvensvurdering foretages på 1- og 5- års sigt og er opdelt i forhold til forvaltningens administrative lagdeling. Desuden inddrages konsekvenserne af Følg eller Forklar, der er den model, myndighederne kan hente inspiration fra, når konsekvenserne ved B103 skal vurderes i specifik sammenhæng. Efter de indledende afsnit, der skitserer rammer og hovedforudsætninger for konsekvensvurderingen, gennemgår rapporten successivt de valgte sæt af standarder. Gennemgangen består dels i en generel omtale og perspektivering af beslutningsforslagets følgevirkning, dels i en konkret økonomisk vurdering af hver standard på populationsniveau. 5

12 3. Metodisk tilgang 3.1 Overordnede betragtninger En vurdering af de økonomiske konsekvenser ved implementering af seks sæt af standarder for den offentlige sektor adskiller sig på væsentlige områder fra traditionel økonomisk estimering af teknologitiltag. Først og fremmest omhandler beslutningsforslaget den offentlige sektor. Modsat teknologisk implementering i en enkelt virksomhed eller myndighed, bliver forslaget dermed adfærdspåvirkende for et bredt udsnit af aktørerne i markedet, dvs. offentlige myndigheder, it-leverandører mv. Da denne adfærdspåvirkning i sig selv får betydning for de økonomiske konsekvenser samtidig med, at vurderingen bevæger sig på et aggregeret populationsniveau, skal disse forhold opfanges som en del af beregningen. Derudover vil implementeringen af de seks sæt af åbne standarder have dynamiske effekter på lang sigt, der adskiller sig fra traditionel vurdering af tilbagebetalingshorisont for it-investeringer. Dels fordi de gevinster, der kan opnås ved fælles offentlige åbne standarder, er afhængig af udbredelsesgraden blandt myndigheder. Dels fordi flere af standarderne blandt de betragtede udvikles løbende over tid. Ovenstående forhold er med til at fastlægge de afgrænsninger og forudsætninger, der lægges til grund for konsekvensvurderingen. Det skal således understreges, at der i højere grad er tale om en vurdering på samfundsniveau end om summen af successive isolerede teknologivurderinger. 3.2 Økonomisk metodisk tilgang Til vurdering af de økonomiske konsekvenser anlægges tre overordnede analytiske niveauer, der indgår i kombination: Myndighedseffekter for hver betragtet standard Populationsaggregeret effektvurdering Perspektiverende vurdering Myndighedsniveau pr. standard Effekterne ved implementering af åbne standarder på myndighedsniveau udgør basisgrundlaget for den økonomiske konsekvensvurdering. Tilgangen består i, at der for en given normaliseret myndighed identificeres: 6

13 Relevante effektkategorier, der potentielt vil gøre sig gældende som følge af beslutningsforslaget Vurdering af konsekvenser ved hver effektkategori Den konkrete fremgangsmåde er baseret på en cost-benefit vurdering, dvs. en opgørelse over mulige omkostninger og gevinster ved implementering af de obligatoriske standarder. For hver standard identificeres følgende hovedtyper af effekter: Teknologiske og it-systemmæssige Organisatoriske Markedsmæssige De opgjorde effekters gennemslag kan grundlæggende opdeles i to grupper: 1. Engangseffekter, der gør sig gældende det pågældende år, hvor en myndighed indfører en åben standard. Eksempelvis teknologiske implementeringsomkostninger. 2. Løbende effekter, der har betydning fra det pågældende år, hvor en myndighed indfører en åben standard og alle efterfølgende år. Reducerede omkostninger til sagsadministration som følge af indførelse af en standard er et eksempel på en løbende effekt. Det skal i den forbindelse fremhæves, at effekterne på myndighedsniveau generelt vil slå forskelligt igennem overfor specifikke myndigheder, afhængig af disses egenrådige valg og reaktioner som følge af beslutningen: De obligatoriske standarder indføres som omtalt på forskellige tidspunkter i forskellige myndigheder, hvad der kan have betydning for den økonomiske effekt. Tilsvarende vil myndigheder i nogle tilfælde kunne træffe valg eksempelvis mellem forskellige kontorpakker i relation til dokumentformater - der vil påvirke resultatet for den enkelte myndighed. Som følge af disse omstændigheder, skal effektvurderingen på myndighedsniveau betragtes som et katalog over det samlede antal effekter, der bringes i spil. Der er dermed tale om en metode for identifikation af effekter og et grundlag for opskalering til populationsniveau og ikke et skøn over konsekvenserne for en specifik, navngiven myndighed. Hertil vil det være nødvendigt, at gøre yderligere antagelse om den konkrete myndigheds givne situation og valg Populationsaggregeret effektvurdering Det populationsaggregerede niveau fremkommer ved opskalering idet effekter på myndighedsniveau ved hver standard opsummeres i henhold til det antal myndigheder, der indfører de åbne standarder. I forbindelse hermed korrigeres for tre overordnede forhold: For det første tages der højde for den gennemsnitlige implementeringstakt, der forventes at gøre sig gældende for hver standard. Implementeringstakten opstiller således forudsætninger om hvor mange myndigheder, der kan antages at ville indføre de respektive åbne standarder hvert år. Implementeringstakten har betydning for populationsvurderingen ved løbende effekter, der slår igennem, fra det tidspunkt hvor de åbne standarder indføres, samt alle efterfølgende år. Frekvensen har også betydning for engangseffekter, der variere over den betragtede tidsperiode, f.eks. som følge af en teknologisk udvikling. Et eksempel herpå er datastandardisering, der forventes at gennemleve en effektivisering over tid grundet øget genanvendelse. 7

14 For det andet korrigeres der for myndighedernes forskellighed gennem faktorisering. Effekterne ved de forskellige åbne standarder vil ikke være ens for alle myndigheder, idet gennemsnitligt antal ansatte, forskelligheder i myndighedsopgaver, mv. betyder, at de respektive standarder kan slå igennem med uens vægt. Skønnes det f.eks. at implementering af et givent sæt af de betragtede standarder vil slå dobbelt så kraftigt igennem i en kommune sammenlignet med en statslig myndighed, giver det anledning til faktorforholdet 2:1. Faktoriseringen skal dermed betragtes som en metode, der tilstræber at opnå en mere nuanceret vurdering, end hvis alle 197 myndigheder betragtes ens. For det tredje tages der højde for eventuelle centralt afholdte omkostninger, der er en forudsætning for, at en given standard kan indføres under de præmisser, effektvurderingen er foretaget på baggrund af. De centrale omkostninger kan opfattes som faste omkostninger, i den forstand at de ikke på virkes af den enkelte myndighed. Et eksempel herpå er omkostninger til informationsmateriale eller support, der skal understøtte det generelle arbejde med datastandardisering for alle myndigheder. Gennem afsluttende sammenlægning af effekterne ved indførelse af de respektive åbne standarder for alle betragtede myndigheder, fås et samlet populationsskøn, der udgør kernen i den økonomiske konsekvensvurdering. Modellen, den metodiske tilgang og sammenhæng mellem myndighedsniveau og populationsaggregering er illustreret i figur

15 Forudsætninger Effekter Forudsætninger for indførelse af de respektive åbne standarder Vurdering af mulige effekter ved indførelse af standard for en myndighed. Potentielle effekter på myndighedsniveau Myndighedsfaktor Korrektion for effekters betydning for forskellige myndighedstyper Implementeringstakt Korrektion for forventet implementeringstakt over betragtet periode Mulige centralt afholdte omkostninger Korrektion for eventuelle centralt afholdte faste omkostninger, der indgår som forudsætning for økonomisk konsekvensvurdering af en given standard på populationsniveau Effektvurdering på populationsniveau Figur 3.1: Model for økonomisk konsekvensvurdering Perspektiverende niveau Som følge af forholdene nævnt under afsnittet Overordnede betragtninger, jf. side 6, vil beslutningsforslaget have betydelige effekter, der trods disses åbenlyse relevans - kun vanskeligt lader sig vurdere økonomisk. Typisk fordi effekterne vil være omgærdet af så stor usikkerhed og nødvendiggøre så vidtrækkende forudsætninger, at disse vil stå mere centralt end det givne resultat. I disse situationer benyttes derfor i stedet et perspektiverende niveau, hvor karakteren og betydningen af disse effekter beskrives kvalitativ. Uagtet at disse perspektiverende effekter således ikke kan indgå direkte i den økonomiske effektvurdering, skal vigtigheden heraf understreges: B103 såvel som målet om indførelse af fælles offentlige åbne standarder, rummer en væsentlig strategisk betydning for videreudviklingen af en serviceorienteret og effektiv offentlig sektor i Danmark. Og tidsperspektivet herfor rækker langt udover den 5-årige tidshorisont, der danner en naturlig grænse for, hvor langt den økonomiske konsekvensvurdering kan gennemføres. I henhold til dette, anbefales det, at det perspektiverende niveau tildeles høj vægt, når en samlet vurdering af B103 foretages. 9

16 3.3 Metodisk gennemførelse Dataindsamling I rapportens økonomiske beregninger er der anvendt en række variable, som Rambøll Management enten har fået oplyst fra forskellige kilder, eller som der er blevet opstillet eller estimeret på baggrund af kendskab til forholdene i den offentlige sektor. Rapporten bygger på kvalitative undersøgelser og analyser foretaget i perioden fra januar 2007 til april Datagrundlaget for rapporten består således af: Kvalitative interviews til identifikation af effektkategorier indenfor hvert af de betragtede sæt af standarder. Workshop til udpegning af forudsætninger og temaer indenfor hvert sæt af standard. Kvalitative interviews blandt stat, regioner og kommunale myndigheder fordelt på hvert sæt af standarder med fokus på at belyse væsentlige omkostninger og gevinster. Detailanalyse og problemafdækning indenfor de vigtigste udvalgte områder af konsekvensvurderingen. Opfølgende kvalitative interviews med en række udvalgte aktører om de væsentligste forudsætninger samt den samlede vurdering af rapportens holdbarhed i forhold til de seks sæt af standarder Udvælgelse af informanter I forbindelse med de kvalitative interviews er der udvalgt en informant for hvert af de udvalgte sæt af åbne standarder. Indenfor stat, regioner og kommuner er der således udvalgt informanter til interviews relaterede til de udvalgte standarder. En liste over informanter fremgår af bilag B Parameterfastsættelse Opstilling af anvendte forudsætninger og parameterværdier er for hovedparten resultatet af Rambøll Managements generelle erfaring med rådgivning i den offentlige sektor, samt den proces, der er angivet i afsnit , frem for statistisk materiale. Tilgangen er bl.a. begrundet med, at der findes få statistiske kilder, der belyser de omhandlende forhold og effekter usikkerheden knyttet til de anvendte forudsætninger og parametre under alle omstændigheder vil være påvirket af forhold som myndigheders fremtidige valg og den teknologiske udvikling 10

17 4. Grundforudsætninger Den økonomiske konsekvensvurdering er baseret på en række grundforudsætninger, der gælder på tværs af de betragtede standarder 4.1 Deltabetragtning Den økonomiske vurdering beror på en deltabetragtning. Dvs. omkostninger og gevinster ved indførelse af de seks sæt af standarder sammenholdes med de omkostninger og gevinster, der kan forventes at gøre sig gældende uden beslutningsforslaget. Deltabetragtningen skal dermed forstås sådan at effekter, der ikke kan henføres til beslutningsforslaget, er udeladt af betragtning. I praksis betyder det, at den økonomiske vurdering angiver nettoomkostninger- og gevinster ved anvendelse af de åbne standarder sammenlignet med alternative standarder. Eller i nogle tilfælde de samme åbne standarder, men anvendt mere konsekvent, end hvis ikke beslutningsforslaget var gældende. 4.2 Følg eller forklar I implementeringsstrategien for B103 åbnes der mulighed for at afvige fra brug af de obligatoriske standarder. I givet fald skal der angives begrundelser for denne afgivelse i henhold til den såkaldte følg eller forklar-model 1. Blandt de forklaringstyper, der accepteres som grundlag for at afvige, er bl.a. øgede udviklingsomkostninger ved at anvendelse de fremsatte standarder. Konkret omtales denne omstændighed i rapporten om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige med følgende ordlyd: Myndigheden er i forbindelse med udbud og udviklingsprojekter undtaget fra reglerne om at anvende obligatoriske, åbne standarder, hvis myndigheden dermed tvinges til en løsning der ( ) er væsentlig fordyrende i forhold til anvendelse af andre standarder I principiel forstand kan det derfor konkluderes, at beslutningsforslaget ikke vil give anledning til fordyrende økonomiske effekter, undtagen som følge af den enkelte myndigheds frivillige valg. For at tilvejebringe en økonomisk vurdering, der så vidt mulig afspejler følg eller forklar, er hver effekt derfor vurderet i forhold til om den kan henføres til den enkelte myndighed. Såfremt dette er tilfældet, er vurderingen opdelt i forhold til, om der gøres brug af forklar eller denne regel holdes udeladt. 4.3 Nyudvikling og tilpasninger Som følge af, at B103 eksplicit sigter fremadrettet - dvs. at beslutningsforslaget kun får konsekvens for de enkelte myndigheder, når de i forvejen igangsætter implementeringsprojekt af relevans for de betragtede standarder - giver det anledning til selvstændige antagelser. En vurdering af økonomiske konsekvenser ved basis alternativet: at undlade at igangsætte en it-løsning, vil ikke være en retvisende præmis. 1 Se Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige udgivet af IT- & Telestyrelsen februar

18 Derfor er konsekvensvurderingen baseret på antagelser, der omhandler en entydig fortolkning af hvornår nyudvikling eller tilretning indtræffer som hændelse for hver standard. I nærværende vurdering af nedenstående hændelser fastlagt som den - for den enkelte myndighed - udløsende faktor for indførelse af de respektive standarder. Standard Dataudveksling mellem offentlige myndigheder Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder Elektronisk ordreafgivelse Hændelse Nyudvikling af snitflader/datastrukturer Videreudvikling af snitflader/datastrukturer Udskiftning af ESDH-system Opgradering af ESDH-system Udskiftning af kontorpakke Opgradering af kontorpakke Udskiftning af økonomisystem Opgradering af økonomisystem Digital signatur Nye loginløsninger Ny signeringsløsning Opgradering af loginløsning Opgradering af signeringsløsning Offentlige netsteder/hjemmesider Ny netsted/hjemmeside Væsentlig nyudvikling til netsted/hjemmeside Figur 4.1: Beslutningsforslagets udløsende faktorer 4.4 Priser Overalt i rapporten er den økonomiske konsekvensvurdering opgjort i faste priser. 12

19 5. Afgrænsninger og definitioner 5.1 Tidshorisont De økonomiske effekter omfatter de umiddelbare omkostninger og gevinster ved at indføre de betragtede sæt af åbne standarder. Rapporten indeholder desuden konsekvensberegninger frem til år År 2012 er sat som periodeslutning, dels på baggrund af den 5-års periode dette år danner. Dels fordi væsentlige it-politiske mål fra bl.a. regeringens Globaliseringsstrategi, forventes at være indfriet på dette tidspunkt. 5.2 Betragtede myndigheder Effektvurderingen er foretaget på baggrund af statslige, regionale og kommunale myndigheder eksklusiv fonde, selvejende institutioner mv. Undersøgelsen omfatter således netop: 94 Statslige myndigheder: 19 ministerier 9 direktorater 66 styrelser 5 Regioner, eksklusive sygehuse og institutioner 98 Kommuner, eksklusive institutioner 13

20 6. Usikkerhed og følsomhedsvurdering 6.1 Usikkerhed Den økonomiske konsekvensvurdering er baseret på to hovedtyper af forudsætninger, der hver især er betydende for rapportens vurderinger: Konkret udmøntning Forudsætninger om hvordan de åbne standarder skal indføres i praksis, dvs. rammer for hvordan den konkrete udmøntning af B103 kan gennemføres. Parameterantagelse Forudsætninger om de parametre, der ligger til grund for de gennemførte beregninger. Herunder f.eks. omkostningsestimater, ressourceanvendelse og parameterværdier. Opstilling af forudsætninger for hvordan standarderne indføres afspejler, at den itpolitiske proces, der skal tegne rammerne for den praktiske udmøntning af beslutningsforslaget, ikke er tilendebragt i skrivende stund. Det har derfor været nødvendigt, at gøre antagelser herom for at sikre en tilstrækkelig veldefineret ramme til at gennemføre en konsekvensvurdering. I sagens natur skal det derfor understreges, at de efterfølgende politiske valg for hvordan beslutningsforslaget skal gennemføres, ikke nødvendigvis vil stemme overens med konsekvensvurderingens anvendte antagelser. Samtidige betyder det, at antagelserne kan give anledning til selvstændig usikkerhed. Et eksempel på en antagelse om hvordan beslutningsforslaget udmøntes, knytter sig til dokumentformater. Konsekvensberegningen antager, at alle myndigheder håndterer to dokumentformater administrativt vha. en konvertering af de modtagne dokumenter, der ikke umiddelbart kan åbnes. I praksis er det ikke formelt besluttet, hvordan to dokumentformater skal håndteres som følge af beslutningsforslaget. Forudsætninger om beregningsgrundlag giver ligeledes anledning til betydelig usikkerhed. Således kan der i nogle tilfælde argumenteres for andre forudsætninger, end de anvendte, med den konsekvens, at resultaterne vil ændres. Bl.a. fordi flere forudsætninger omhandler parametre, som ikke kan fastlægges eksakt og som der typisk vil være forskellige faglige vurderinger af. Et eksempel på den type af forudsætning drejer sig om ekstraomkostninger til overholdelse af krav om tilgængelighed. Konsekvensvurderingen anvender en forudsætning om, at de medfører ekstraomkostning på 10 pct. af projektsummen. Undersøgelser baseret på danske indkøbere, leverandører og konsulenters skøn peger imidlertid på et spænd, der ligger på mellem 10 og 30 pct. af projektsummen. Omvendt viser konkrete cases baseret på internationale erfaringer, at meromkostningen typisk ligger på ca. 5 pct. 6.2 Adfærdspåvirkning og dynamik Den økonomiske konsekvensvurdering er samtidig foretaget på baggrund af en samlet populationsaggregering, der omfatter 197 myndigheders selvstændige adfærd og beslutninger over en 5-årig periode. Dette forhold giver i sig selv anledning til usikkerhed. Således vil beslutningsforslaget have betydning for de it-strategiske valg, der træffes i de enkelte myndigheder. Herunder f.eks. hvornår myndighederne vælger at indføre de åbne standarder, om der vil gøres brug af Følg eller Forklar etc. Frem til år 2012 vil der desuden opstå nye forhold af betydning for indførelsen af åbne stan- 14

Rambøll Management. Økonomisk konsekvensvurdering. obligatorisk dokumentformat

Rambøll Management. Økonomisk konsekvensvurdering. obligatorisk dokumentformat Rambøll Management af ODF som entydigt obligatorisk dokumentformat April 2007 af ODF som entydigt obligatorisk dokumentformat April 2007 1. ODF som entydigt dokumentformat I rapporten Anvendelse af åbne

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Generelt deler vi visionen om elektronisk handel, også til offentlige virksomheder.

Generelt deler vi visionen om elektronisk handel, også til offentlige virksomheder. Helle Schade-Sørensen IT - og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø hss@itst.dk Hellerup, den 12. september 2007 Høringssvar til Høring af Revisions- og opdateringsstrategi for OIOUBL Med økonomistyringssystemerne

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Vedlagt er rapport med kortlægningens hovedkonklusioner samt bud på tiltag til fremme af it-tilgængeligheden.

Vedlagt er rapport med kortlægningens hovedkonklusioner samt bud på tiltag til fremme af it-tilgængeligheden. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 75 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU)

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Foranalyse Projekt: PDM-kerne Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Projektdeltagere: 1. Indledning og baggrund Mogens Sandfær (MS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jørgen

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation med DataHub i elmarkedet Juni 2014 HBK/ADA Energinet.dk skal ifølge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere