Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Trykt 90: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés). Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement de la population.). Kriminel Retspleie 90 og 90. (Statistique de la justice criminelle: Procédure). Folketælling December 900. Hovedoversigt. (Recensement. Aperçu général) : Skolevæsenets tilstand 90. (Instruction publique). Fagskolestatistik (Écoles professionnelles) 7. Fængselsstyrelsens Aarbog (Annuaire de l'administration generate des prisons) 8. Socialstatistik. IV. Arbeids- og Lonningsforhold for Syersker i Kristiania tilligemed Oplysninger angaaende Lønninger i andre kvindelige Erhverv i Norge. (Statistique sociale el du travail. IV. Situation économique et sociale des couturières ei Kristiania, et salaires d'autres ouvrières en Norvège) - 9. Norges Handel 90. (Commerce) - 0. Rekrutering 90. (Recrutement.) -. Den almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (L'institulion generate des assurances des bâtiments contre l'incendie) -. Norges kommunale Finanser 90. (Finances des communes.) -. Norges Skibsfart 90. (Navigation) -. Private Aktiebanker 90. (Banques privées par actions) --. Veterinærvæsenet og kjødkontrollen 90. (Service vétérinaire.et l'inspection de la viande.). Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidenti du travail) 7. Norges postvæsen 90. (Statistique postale) 8. Norges Sparebanker 90. (Caisses d'épargne) 9. Norges Fiskerier 90. (Grandes pêches maritimes) - '0. Fattigvæsenet 90 og 90. (Assistance publique). Norges Telegrafvæsen 90/0. (Télégraphes et téléphones de l'état). De offentlige Jernbaner 90/0. (Chemins de fer publics.). Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 90. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Civil Retspleie 90 og 90. (Justice civie) -. Folkemængdens Bevægelse 88-,900. Hovedoversigt. (Mouvement de la population. - Aperçu général.), -. Forsømte born (Traitement des enfants moralement tabandonnés.) Trykt 907: Nr. 7. Skolevæsenets tilstand 90. (Instruction publique) - 8. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés) - 9. Fængselsstyrelsens Aarbog (Annuaire de l'administration générale des prisons.) - 0. Skiftevæsenet samt Overformynderierne 90 og 90. (Successions, faillites et biens pupillaires.) -. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et élève du bétail) -. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvège.) -. Norges Bergværksdrift 90 og 90. (Mines et usines) -. Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement de la population) -. Norges Handel 90. (Commerce)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 80. FIENGSBUSTYREMNS AiBOK (Annuaire de l'administration générale des prisons ) Utgit av EXPEDITIONSCHEFEN FOR FIENGSELSV/ESENET. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 909.

4 Johannes Bjornstads boktrykkeri,

5 Indhold. Side. Fængselsvæsenet i almindelighet. Landsfængslerne Fængslerne og deres distrikter s.. Funktionærerne s.. Fangetallet m.. Fangernes behandling og forhold i almindelighet s. 7. Arbeidsvirksomheten s. 9. Sjælepleien og undervisningen s. 0. Kosten s.. Sundhetstilstanden s.. Bygningerne s.. Indtægter og utgifter s.. Oplysninger om indkomne og løslatte fanger s. 7. Kredsfængslerne og de storre hjælpefængsler Fængslerne i almindelighet s. 9. Funktionærerne s. 9. Fangetallet ro. v. F.. Fangernes behandling og forhold i almindelighet s.. Arbeidsvirksomheten s.. Sjaelepleien og undervisningen s.,8. Kosten s. 9. Sundhetstilstanden s. 9. Bygningerne s. 0. Indtægter og utgifter s. 0. Smaafængslerne Tvangsarbeidshusene 90. Kriminalasylet Fangetransport Omsorgen for leslatte fanger Tabeller vedkommende landsfængslerne. Tabel. Landsfængslerne,.... Fangetallet Fangernes,fordeling i klasser mars Disciplinære forseelser og refseiser......,.... Arbeidsvirksomheten. Undervisningen.. 7. Brevveksling og besøk - 8. Kosten Sykestatistik 7-0. Indtægter og utgifter 7.._. De indkomne fangers forbrydelser _ straffetid.. 9. _,..._... alder 9.._ ægteskabelige stilling 0..._. _o_..._ tidligere livsstilling ,_ fødeland._ 7. _,..._hjemsted 8. Indk. fanger, tidl. ustraffede eller tidl. straffede. a) Antal og tidl. straffe 9....,...,._... b) Alder og forbr _,......;... c) Straffetiden. _

6 Side. Tabel. Indk. Fanger, tidl. straffede. Tiden :mellem den sidste løsladelse fra landsfængsel og den nye forbrydelses forøvelse... Deres nye og tidligere forbrydelse. Antal tidligere straffe og længden av tidligere ophold i strafanstalt for fanger i de forskjellige aldersgrupper 7 -. Indkomne fanger som har været løslatt paa prove 8 -. Antallet av de i aaret april 89 til mars 89 løslatte fanger som indkom efter ny dorn inden april 90 9 Tabeller vedkommende kredsfængslerne og de storre hjælpefængsler. Tabel. Fortegnelse over kredsfængslerne og de større hjælpefængsler 7. Fangetallet De forskjellige slags straffanger Fangedage og middeltal av fanger Tiden hvori de i driftsaaret utgaaede straffanger har sittet i straf Fangernes alder Indtægter og utgifter. 89 Tabeller vedkommende smaafængslerne. Tabel. Fortegnelse over de april 90 bestaaende smaafængsler. 9. Antallet av fanger og fangedage. 9. Indtægter og utgifter.. 9 Tabeller vedkommende tvangsarbeidshusene. Tabel. Antal tvangsarbeidere Tvangsarbeidstiderne i tilfælder hvor indsættelse i 90 har fundet sted for betleri eller for ørkesløshet eller drukkenskap Steder fra hvilke tvangsarbeidere er indkommet i 90 i tilfælder hvor indsættelse bar fundet sted for betleri eller for ørkesløshet eller drukkenskap Opgave over de for betleri eller for ørkesloshet eller drukkenskap i 90 indkomne tvangsarbeideres alder 9-0. Opgave over de for betleri eller for ørkesløshet eller drukkenskap i 90 indkomne personers tidligere livsstilling Opgave over de for betleri eller for ørkesløshet eller drukkenskap i 90 i Kristiania tvangsarbeidsanstalt indsatte personers fødested Fmngselsselskaperne

7 Fængselsvæsenet i almindelighet. Som i forrige aarbok nævnt blev der i 90 av hensyn til den nye straffelov istandbragt en revidert utgave av fængselsloven (lov dec. 90). Det var egentlig meningen at denne lovs bestemmelser om fængslerne skulde træde i kraft samtidig med den nye straffelov. Men dette matte forandres. Ved lov av 8 november 90 blev det nemlig bestemt at straffeloven først skulde sættes i virksomhet fra I januar 90. Visse dele av fængselsloven maatte imidlertid sættes i kraft allerede fra april 90, da budgettet var bevilget under den forutsoetning at staten fra den tid skulde overta den hele forvaltning av de lokale fængsler. Paa den anden side kunde loven ikke fuldt ut sættes i kraft fra nævnte dato. Forskjellige av dens bestemmelser kunde nemlig ikke gjøres gjældende under den gamle straffelov. Som stillingen var, fandt departementet det greiest at la loven av 900 bli i virksomhet ut 90 for landsfængslerne og fuldbyrdelsen av strafarbejde, men at sætte den nye lov med visse undtagelser i kraft fra april 90, forsaavidt den angaar fuldbyrdelsen av fængselsstraf og andre fængsler end landsfængslerne. Bestemmelse herom blev avgit ved Kronprinsregentens resolution av 9 mars 90. Samtidig blev det overdraget til Justisdepartementet eller efter dets bestemmelse til Fængselsstyrelsen at gi de i lovens,,, og omhandlede bestemmelser og de i 0 omhandlede regler om fængslerne og fangebehandlingen. I henhold hertil overtok staten fra april 90 den hele forvaltning av de da bestaaende straf- og varetægtsfængsler med tilhørende retslokaler, vaktmesterboliger og øvrige tilliggender samt inventar. Distriktsfængslerne, hjælpefængslerne og tinglagsarresterne gik over til at bli kr e d s- ell er hj ælp e fængsle r. Kredsfængsler blev følgende distriktsfængsler : Kristiania, Skedsmo, Hamar, Eker (Haugsund), Drammen, Skien, Kristiansand, Stavanger (amtsfængslet), Bergen, Molde, Trondhjem (amtsfængslet), BodO, Tromsø og Vadsø. De øvrige distriktsfængsler blev

8 Fængselsvæsenet i almindelighet 90-90: større hjælpefængsler", de gamle hjælpefrangsler og tinglagsarrester blev sniaafængsler". Fængslerne beholdt som kreds- og hjælpefængsler sine gamle navn med undtagelse av Ilaugsunds og Smedvikens distriktsfængsler, som blev kaldt henholdsvis Eker kredsfængsel og Kabelvaag hjælpefængsel. I paavente av den nye straffelovs ikrafttræden blev der ved cirkulære av mars 90 git forskjellige midlertidige reglementsbestemmelser vedkommende de lokale fængsler. Disse bestemmelser blev senere avløst av regl e. ment for kredsfængslerne og de større hjælpefængsler av december 90 og av reglement for smaafængslerne av mars 90. Ved skrivelse til riksadvokaten av 8 mars 90 blev foreløbig fastsat nye indsættelsesregler for de lokale fængslers vedkommende. Efter disse regler skulde saavel kredsfængslerne som hjælpefængslerne opta varetægtsfanger. Med hensyn til fuldbyrdelse av fængselsstraf skulde fangerne fordeles mellem fængslerne efter følgende regler : I kredsfængslerne skulde indsættes fanger uanset straffetidens længde. I de hjælpefængsler som tidligere var distriktsfængsler, kunde indsættes fanger med en straffetid av indtil 0 dage. Med hensyn til de øvrige hjælpefængsler skulde forholdes efter de av amtmændene ifølge lov av oktober 87 givne bestemmelser, forsaavidt det ikke gjaldt straf av mere end 0 dages varighet. Mellem de enkelte fængsler skulde fangerne varetægtsfanger som straffanger -- under iagttagelse a; foranstaaende regler fordeles saalecles at de blev indsat i det fængsel, hvor det i det givne tilfælde var hensigtsmæssig at anbringe dem, uten hensyn til grænserne for de gamle fængselsdistrikter. Disse regler blev for kreds- og hjælpefængslernes vedkommende avløst av følgende bestemmelser i reglementet av december 90 I kredsfængslerne indsættes : a. Personer som er idømt fængselsstraf i kortere tid end maaneder. b. Personer som skal utstaa straf av hefte. C. Personer som skal utstaa militær arrest i borgerlig fængsel. d Personer soin paagripes eller fængsles i henhold til den borgerlige straffeproceslovs kap. 9 eller den militære straffeproceslovs kap. 8. e. Andre personer som skal holdes fængslet, dog ikke personer som alene paa grund av beruset tilstand tages i fængslig forvaring. Efter Fængselsstyrelsens bestemmelse kan ogsaa personer som er idømt fængselsstraf i maaneder eller derover, utstaa straf i kredsfængsel. I de store hjælpefængsler kan indsættes a. Personer som skal utstaa fængselsstraf i indtil 0 dage b. Personer som skal utstaa straf av hefte i indtil 0 dage. C. Personer som skal utstaa militær arrest i borgerlig fængsel. d. Personer som paagripes eller fængsles i henhold til den borgerlige straffeproceslovs kap. 9 eller den militære straffeproceslovs kap. 8.

9 Fængselsvæsenet i almindelighet e. Andre personer som skal holdes fængslet, personer som paa grund av beruset tilstand skal tages i fængslig forvaring dog kun, forsaavidt Justisdepartementet har tillatt fængslet benyttet ogsaa til optagelse av saadanne. I Stavanger hjælpefængsel indsættes ikke kvindefanger. Mellem de enkelte fængsler blir fangerne under iagttagelse av forannævnte regler at fordele saaledes at de indsættes i det fængsel, hvor det i det givne tilfælde er hensigtsmæssigst at anbringe dem. Naar det paa grund av fangetallets størrelse er nødvendig, kan fanger med tilbakeværende straffetid av over 0 dage overføres til det kredsfængsel, andre fanger til det kreds- eller hjælpefængsel, hvor de efter forholdene særlig ogsaa under hensyn til omkostningerne hensigtsmæssigst kan indsættes. Bestemmelse herom fattes av bestyreren, efterat denne har forsikret sig om at fangerne kan mottages i vedkommende andet fængsel, Om overforelsen har bestyreren at gjøre indberetning til Fængselsstyrelsen. Almindelige regler for straffangers indsættelse i d e for skj e lig e fmn gsler blev utfærdiget 0 december 90. For landsfængslernes vedkommende henvises herom til tabel. For kredsfænglernes og de større hjælpefængslers vedkommende stemte reglerne med de foran gjengivne reglementsbestemmelser. Om smaafaangslerne blev det bestemt at de, naar det efter fængslets indretning og forholdene forøvrig findes hensigtsmæssig, av amtmanden kan tillates brukt ogsaa til avsoning av straf. I saa fald kan i saadant fængsel indsættes mænd og kvinder som i en tid av indtil 0 dage heri ikke medregnet dage som muligens fragaar i straffen paa grund av utholdt varetægtsfængsel skal avsone straf av fængsel eller hefte, samt mænd som skal avsone militær arrest. Efter fængselsloven av december 90 skal staten utrede alle ut gift er som fængslerne fremtidig medfører, mot et nærmere bestemt bidrag av fængselsdistrikterne Den del av utgifterne som tidligere var utbetalt av delinkventfondet, blev fra april 90 ikke længer utredet av dette, men sammen med de øvrige fængselsutgifter av de særlige til kredsfængslerne eller hjælpefængslerne bevilgede midler. Som folge herav maa regnskapsbetjentene istedetfor at gjøre rede for fængselsutgifterne under delinkventregnskap.,t og i tilfælde fiengselsdi-triktets regnskap fremtidig avlægge særlig regnskap. Midlertidige bestemmelser herom blev git ved skrivelse av mars 90, med tillægsbestemmelser av ' juli s. a. og 8 februar 90. Disse bestemmelser gjaldt til driftsaarets slutning, da de blev avløst av bestemmelserne om kasse- og regnskapsvwsen i reglementet for kredsfængslerne og de større hjaelpefængler av december 90, kap. 0 og i reglementet for smaafængslerne av mars 90, avsnit IX De tidligere fængs eis distrikters bidrag til utgifterne ved fængselsvæsenet skal efter fængselslovens betales staten hvert aar inden juli og utgjøre gjennemsnittet av de utgifter som distriktet i de to sidste

10 Fængselsvæsenet i almindelighet kalenderaar før overtagelsen har hat at utrede til driften av sine fængsler med tilliggender eller en gang for ilk det -dobbelte av nævnte belop. Beregningen av disse bidrag krævet meget vidtløftige undersøkelser og forhandlinger og blev derfor ikke avsluttet inden driftsaarets slutning. I fengselslovens var det bestemt at forsaavidt noget distriktsfængsel med tilliggender og inventar ved statens overtagelse av fængslets bele forvaltning ikke var ordentlig vedlikeholdt eller forøvrig opfyldte de fordringer som det efter den ældre fængselslov av oktober 87 og de i henhold til samme avgivne bestemmelser skulde tilfredsstille, hadde fængselsdistriktet paa forlangende inden en av Kongen fastsat frist at avhjælpe de foreliggende mangler, alt paa saadan maate som av Kongen blev bestemt. For at bringe paa det rene hvorledes disse forhold var, blev det av Justisdepartementet besluttet at der skulde foretages en nøiagtig og i enkeltheterne gaaende besigtigelse av samtlige tidligere distriktsfængsler. Disse besigtigelser blev i løpet av vaaren og sommeren 90 paa det offentliges vegne foretat av direktøren for Kristiania kredsfængsel for de søndenfjeldske fængslers vedkommende og av direktøren for Trondhjems landsfængsel for de nordenfjeldske fængsler. Ved kgl. res. av december 90 blev stadfæstet en i det nye reglement indtat bestemmelse om at fange som skal utholde fængsel paa van d og brød i længere tid end 0 dage, efter den 0de dag skal utstaa en dags almindelig fængsel, og hvis han skal utholde fængsel paa vand og brød i mere end dage, efter den de dag to dages almindelig fængsel. Justisdepartementet blev samtidig bemyndiget til at gjøre undtagelser herfra, likesom til i sin almindelighet at bestemme at mellemdage skal falde bort, hvis dette efter vundet erfaring findes ubetænkelig. Den samme resolution gav Justisdepartementet bemyndigelse til for tilfælder, hvor det findes særlig ønskelig, at bestemme at en fange kan løslades en kort tid for straffetidens utlop. I landsfængslerne, for hvilke fængselsloven i den form hvori den var utfærdiget i 900 allerede i flere nar hadde været gjeeldende, forblev de ældre reglementer fremdeles i kraft med enkelte tilføjelser. Sommeren 90 blev gjort et forsøk med at anvende straffanger til utearbekle. Fra Trondhjems landsfængsel sendtes 8 fanger til Værdalen, hvor de i tiden fra 8 mai til september beskjæftigedes med skogplantning. Fangerne bodde i en for anledningen opført barakke. Til deres bevogtning var medsendt av fængslets betjenter. Plantningsarbeidet lededes av en av skogforvaltningen antat assistent. Fangerne blev delt i partier, hvorav paa liver 8 fanger med betjent som vogter rykket ut i marken til arbeide, mens det dje parti paa fanger og betjent forblev ved barakken for at sørge for renhold, matlavning og andre husarbeider. Direktøren for Trondhjems landsfængsel uttaler i sin indberetning at der arbeidedes med liv og lyst den

11 Fængselsvæsenet i almindelighet hele sommer saavel av fanger som av betjenter, idet disse sidste opmuntret en kappelyst mellem begge arbeidspartier som vedlikeholdt sig til det sidste. Der blev plantet 000 granplanter og 000 furuplanter samt tat op plantehuller for det følgende nar. Desuten blev fort op 8 00 meter staaltraadgjærde, bygget 080 meter veier, anlagt flere komposter og utført forskjellige andre for plantningen nødvendige arbeider. Ekspeditionschefen inspicerte i august maned 90 fængslerne og kriminalasylet i Trondhjem, fængslerne i Levanger og Stenkjær samt fangearbeidet i Værdalen. I 90 utkom Fængselsstyrelsens aarbok for Antallet av journalnummere i styrelsen i 90 var og av utgaaede skrivelser 07 mot henholdsvis 878 og 8 i 90.

12 Landsfængslerne Herom henvises til tabel I. Fængslerne og deres distrikter. Funktionærerne. Bodsfængslets inspektion blev ophævet fra april 90. Efter den Dye fængselslovs 8 skal der være tilsynsraad ved landsfængslerne. I henhold til kgl. res. av 9 mars 90 blev denne bestemmelse sat i kraft fra januar 90. Instruks for tilsynsraadene blev utfærdiget december 90. Tilsynsraadet bestaar av en dommer, et medlem av paatalemyndigheten og to andre mænd eller ved kvindefængslet to kvinder. Ved Bodsfængslet og Akershus lf. indtraadte ingen forandring i personalet. Trondhjems If. Underinspektør Larsen blev sykmeldt 8 juni 90 og var fremdeles syk ved driftsaarets slutning. Opsynsbetjent Paul Martin Olsen Bye, som under Larsens sygdom gjorde tjeneste for ham, blev fra januar 90 av Justisdepartementet konstituert som underinspektør. Lf. for kvinder. Organistposten og natvækterposter blev i aaret ledige uten paany at bli fast besat. Av funktionærer med fri læge har ved Bodsfængslet været syke i dage, ved Akershus If. i 77 dage, ved Trondhjems lf. i 0 dage og ved Lf. for kvinder 0 i 70 dage. Disciplieærstraffe for tjenesteforsømmelse har ved Bodsfængslet været anvendt ganger og ved Akershus lf. ganger. Forseelsen har for det meste bestaat i for sent fremmøte. Straffen har været mulkt eller berøvelse av halv fridag. Ved Akershus lf. gjorde leiebetjenter sig skyldig i at smugle forskjellige matvarer, tobak o.. ind i fængslet til fanger. Da forholdet opdagedes, blev begge betjenter øieblikkelig afskediget. Efter direktørernes uttalelser har funktionærernes forhold i tjenesten forøvrig i det hele tat været godt. Fangetallet in. v. Tallene i t a b el vedkommende tilgang og avgang knytter sig til an t all e t a v tilfæld e r, hvori fanger har sittet i fængsel i aarets lop.

13 Landsfængslerne Fangetallet m. v. 7 Av de efter dom indsatte fanger var mænd og kvinder tidligere i driftsaaret loslatt av landsfængslerne. Altsaa kom 78 forskjellige mænd og forskjellige kvinder ind efter dom. Lægges hertil antallet av fanger ved driftsaarets begyndelse ( mend og kvinder), antallet av fanger som uten ny dom gjenindsattes til avsoning av reststraf efter at være løslatt paa prove i et tidligere driftsaar ( mænd og ' kvinder) samt mænd soin kom tilbake fra sykehus, og mand og kvinde som kom ind igjen til avsoning av straf avbrutt i et tidligere driftsaar, blir antallet av f o r s kj ellige p er s o ner som i har sittet i landsfængslerne,, nemlig 0 mænd og '0 kvinder. Ved driftsaarets utgang sat der av mend 8 mindre og av kvinder 7 niere end ved driftsaarets begyndelse. Det daglige middeltal av fanger i landsfængslerne i utgjorde. Lægges hertil det daglige middeltal av straffanger som hensat i kredsog hjælpefængslerne i samme tidsrum,, og i smaafængslerne,, fremkommer et middeltal pr. dag av 88 fanger som i har utholdt frihetsstraf. Dette tal utgjør, pr indbyggere av folkemængden over aar december 900. Fangernes behandling og forhold i almindelighet. Bestemmelserne om enru m sfæ ngs el blev i Bodsfængslet fraveget for syke fangers vedkommende. I Akershus og Trondhjerns lf. blev enrumsfængsel anvendt i henholdsvis 7 og 9 dage, i Lf. for kvinder i '9 dage. Ingen fange hadde sittet i enrum mere end aar. Fangernes forhold i fxngslet har efter samtlige direktørers uttalelser i det hele tat været godt. Av direktøren for Akershus lf.s beretning hitseettes følgende,de gjældende reglementer for fangebehandlingen har vist sig hensigtsmæssige, og der har inden rammen av dem været fuld anledning til at ta hensyn til de forskjellige fangers karakter og tidligere livsforhold. Vanskelig, for ikke at si umulig vil det dog være at indrette fangebehandlingen efter større fordringer, saaleenge der ikke haves natceller til samtlige fanger. Jeg tiltræder i saa mante hvad der ved flere tidligere leiligheter er uttalt av fængslets forrige direktør. En glæde har det været at se hvorledes flere ældre fanger, som under tidligere hensitten her har opført sig særlig slet, efterhaanden er blit lette at behandle og i det hele har vist et godt ydre forhold. Dette er et stort fremskridt bande for dem og fængslet, og man har vel heri lov til at se lidt frugt av fængslets bedringsarbeid.e. Med fangesamtaler er fortsat som i tidligere nar, dog med en liten forandring. Fra flere aar tilbake har der været en fast ukedag, da fangerne

14 8 Landsfængslerne Fangernes behandling og forhold i alm. ved at henvende sig til verkstedbetjenten og be sig notert i samtaleboken" har kunnet faa tale med direktøren. Denne ordning har været praktisk i og for sig og desuten letvint for direktøren, men neppe ubetinget heldig for fængslet. Det viste sig at de samme fanger idelig kom igjen, og naar de ikke hadde noget andet at be om, saa vilde de bare spørre om der var kommet brev." Det var heller ikke tvilsomt at denne samtaledag likesom blev en børsdag, da fanger fra de forskjelligste verksteder og lokaler sikkert kunde træffes og ha det hyggelig sammen, mens de ventet paa samtale. Efter samraad mellem funktionærerne har man søkt at gjøre det paa en litt anden maate. Samtaleboken sendes fremdeles en gang om uken rundt i fængslet, men fangerne opkaldes ikke mere i én flok. Direktøren kalder op nogen ad gangen, eller han taler med dem rundt om i fængslet, delvis i underinspektørens nærvær. Fanger som har noget særlig paa hjertet, faar selvfølgelig anledning til at komme frem dermed. Denne ordning er som nævnt et forsøk. Den har hittil vist sig god, idet fangernes trang til ørkesløse samtaler er gaat betydelig ned." Der indtraf i driftsaaret intet saadant brudd paa disciplinen at det hadde strafferetslig tilt ale tilfølge. I Akershus lf. blev en fange under klammeri med en medfange av denne tildelt flere knivstik i halsen, saaat han maatte indlægges paa Rikshospitalet. Retslig undersøkelse blev begjært og forhør optat, men paatalemyndigheten fandt ikke at burde fremme saken videre, da den fornærmede fange hadde frafaldt tiltale, og da det ikke kunde antages at fornærmeren hadde villet tilføie sin medfange betydelig skade eller volde hans død. Nogen rømning fandt ikke sted. I Bodsfængslet blev der dog gjort et forsøk herpaa. En fange som beskjæftigedes med snekkerarbeide, hadde tat ned av de Inter som i snekkercellerne er fæstet mellem cellens langvægger opunder taket, og skruet to av dem sammen efter længden. Straks før han skulde gaa ned til luftning, kastet han saa de sammenskrudde lægter tillikemed den dje lægte ut gjennem cellevinduet og ned i gaarden. Under sine klær hadde han gjemt hammer, knipetang, rasp, skrujern, spiker og skruer. Da han var kommet ned i luftegaarden, sprang han straks over dennes gitter og løp hen til det sted hvor de utkastede lægter laa, skrudde der den dje lægte til de øvrige, bar den saaledes sammenskrudde lange stang hen til ringmuren foran østre fløis luftestraaler, i hvilke der da ingen fanger var, stillede stangen op mot muren og klatrede op ad den. Han naadde saavidt murkanten med hænderne, men uten at faa fast tak, saa han maatte ned igjen. Nu kom betjenten, som imidlertid hadde været optat med skiftning av de luftende fanger, tilstede paa altanen over luftestraalen. Han blev straks opmerksom paa rømningsforsøket og fik det forhindret. Fangen refsedes med nedsættelse fra den til Iste klasse og hensættelse i lys strafcelle i dage.

15 Landsfængslerne Fangernes behandling og forhold i alm. 9 fanger i Akershus lf. har i driftsaaret vær et belagt med j ern paa grund av voldsom og truende optræden. Direktøren uttaler at anvendelse av lænker i enkelte passende tilfælder fremdeles har vist sig at ha særdeles god virkning, og at fangerne nødig utsætter sig derfor. Om de forseelser hvori fangerne har gjort sig skyldig, og om de anvendte refselser henvises til tab el. Av det samlede antal disciplinært straffede fanger blev i Bodsfængslet fange refset 7 ganger, fanger ganger, fange ganger, fanger ganger, fanger ganger, fanger ganger og 8 fanger gang ; i Akershus lf. fange ganger, fange ganger, fanger ganger, fanger ganger og fanger gang ; i Trondhjems lf. fange ganger, fanger ganger og fanger gang ; i Lf. for kvinder blev fanger refset hver gang. Fangernes fordeling i klasser sees av tabel. Av fanger som i driftsaaret hadde avsonet / av den idømte straffetid, dog mindst maaneder, blev følgende antal besluttet ikke løslatt paa prove: i Bodsfængslet og i Akershus lf. som Ønsket at bli i fængslet til endt straffetid ; i Trondhjems lf. og i Lf. for kvinder paa grund av den korte gjenstaaende straffetid ; 7 i Bodsfængslet paa grund av vanskelighet ved at skaffe dem arbeide ; 7 i Akershus og i Trondhjems lf. fordi de tidligere hadde været løslatt paa prove uten at bestaa proven ; i Bodsfængslet, i Akershus lf., i Trondhjems lf. og i Lf. for kvinder paa grund av overveiende sandsynlighet for at de paa fri fot ikke vilde kunne ernære sig paa redelig vis ; i Bodsfængslet paa grund av drikfældighet ; i Akershus lf. paa grund av daarlig forhold i fængslet. I alt blir dette i Bodsfængslet, 99 i Akershus lf., 9 i Trondhjems If. og i Lf. for kvinder. Av de paa prove løslatte fanger blev i Trondhjems lf. og i Lf. for kvinder fritat for politiopsigt. Arbeidsvirksomheten. Herom henvises til tabel. I Akershus lf. har det efter uttalelse fra direktøren faldt vanskelig at skaffe fangerne lønsomt og let avsættelig arbeide. Det er stadig forsøkt at faa kunder blandt offentlige og kommunale indretninger, men konkurransen er ogsaa her meget stor, og direktøren mener at det let kan vække uvilje om fængslet presser for sterkt paa. Anbud blev flere tilfælder indgit. Tegninger og modeller av gjenstande som kan haabes at ville faa avscetning, er søkt anskaffet, likesom der er lagt vegt paa at faa arbeidet saa velgjort som mulig. Dette sidste er vanskeligere end man skulde tro, siger direktøren, da saa mange fanger ikke alene mangler særlig kyndighet i det

16 0Landsfængslerne Arbeidsvirksomheten. ene eller det andet, men saa at si er uten enhver fingerfærdighet. At der paa den maate spildes adskillig av materialier er uundgaaelig. Under bestræbelsen for at skaffe fangerne passende sysselsættelse har der været tat hensyn til baade hvad de før indkomsten har av feerdighet og hvad de med tanke paa fremtiden ønsker at lære. Man kunde ønske at ha nogen maal jord like ved fængslet. Derved vilde man lettest kunne skaffe arbeide til sykelige fanger, som lægen anbefaler til arbeide i fri luft. Om arbeidspengene uttaler direktøren at de har hat en god indflydelse paa fangernes arbeidslyst og arbeidsydelse. I Lf. for kvinder er der fortsat med vask for private og som regel bar der været nok at gjøre for de fanger som er fundet skikket til dette arbeide. Antallet av vaskedage utgjorde mot 00 i foregaaende aar. Disciplinære vanskeligheter har ikke været forbundet med vaskearbeidet. Værdien av fabrikatbeholdningerne mars 90 sammenlignet med de tilsvarende værdier aaret forut viser ved Bodsfængslet og Trondhjems lf. en forøkelse av henholdsvis kr , og kr. 8,88, ved Akershus lf. og Lf. for kvinder en formindskelse av henholdsvis kr. 889,0 og kr ,7. For alle fængsler tilsammen er der altsaa en forøkelse av kr.,7. Av de i driftsaaret utgaaede fanger tilkom arbeidspenger : ved Bodsfængslet 8, Akershus lf. 0, Trondhjems lf. 0, mandsfængslerne tilsammen 98 (79 Vo), Lf. for kvinder (8 V0). Herav hadde i Bodsfængslet 9, i Akershus lf., i Trondhjems lf. 0, i mandsfænglerne tilsammen 7 ( %), i Lf. for kvinder (8 Vo) et beløp av under 0 kroner i behold ved utgangen. fange i Akershus og i Trondhjems f. hadde ved utgangen et beløp av over 00 kroner. Sjeelepleien og undervisningen. Av presternes indberetninger meddeles følgende utdrag: Bodsfængsle t. Gudstjeneste har været holdt hver On- og helligdag. En kort stund i den mørkeste vintertid var skiftevis kun det halve fangebelæg tilstede ved gudstjenesten, for at fangerne kunde faa bevægelse i fri luft ved dagslys. ste juledag og nytaarsdagen deltok dog det hele belæg i gudstjenesten. Kommunion bar været holdt ganger for fanger, hvorav 8 deltok mere end gang. fange er blit konfirmert i fængslet. Av fremmede religionsbekjendelser har der hensittet baptist, romersk katolik, adventist, metodister og tilhørende den lutherske frimenighet. fange (tidligere mormon) tilhørte intet kirkesamfund. Alle disse deltok gjerne i gudstjenesten og kirkeskolen.

17 Landsfængslerne Sjælepleien og undervisningen. Ingen fange var negtet adgang til eller efter eget ønske fritat for at delta i gudstjenesten. Efter prestens uttalelse er fangerne nemlig glad i baade søndagsgudstjeneste og den ukentlige kirkeskole. Deres opmerksomhet er vedblivende utpræget intens, deres opførsel i det hele god og deres sang hjertelig. Nytaarsdag foredrog sangerinden fru Cally Monrad velvillig salmer for fangerne. Virkningen derav var i hoi grad velgjørende, hvad breve fra løslatte fanger har vidnet om. Fangernes moral i selve fængslet er efter prestens uttalelse i sin almindelighet god. Nogen, f. eks. de som er dømt for legemsfornærmelse under en mere eller mindre tilfældig rus, kan være rene perler. Andre er desværre vistnok ret grundfæstet i lasten. Dog er kun faa av Bodsfængslets fanger egentlig i bunden fordærvet. De er mere letsindige og vil hovedsagelig i sin fri fremtid moralsk bestemmes av de omgivelser hvori de kommer til at færdes. Straffens virkning er velgjørende, især har den længere straf i cellefængslet under human behandling en merkelig evne til at aapne de aandelige øine og paavirke det unge sind. De korte straffe derimot er i sine virkninger enten tvilsomme eller endog skadelige. Kun faa negter at erkjende straffens retmaessighet. Næsten alle Wier sig for den og bøies av den, men efter korte straffe blir ofte denne bøielses utholdenhet ute i livets hvirvel kortvarig. Presten har i aarets løp utført 07 cellebesøk. Kirkeskolen har været avholdt paa samme maate som i forrige aar. Akershus I f. Gudstjeneste eller bibellæsning har været holdt paa alle søn- og helligdage. Ingen fange har uttalt ønske om at bli fritat for kirkegang. Fangernes forhold under gudstjenesten har gjennemgaaende været meget godt. Presten uttaler, at naar man ser hen til hvad slags elementer fangemenigheten i Akershus bestaar ay, har det været glædelig at lægge merke til den sømmelighet som de allerfleste fanger har iagttat under sit ophold i kirken. For mange fangers vedkommende er det disciplinen som har virket hertil, men presten tør dog forutscette at adskillige har hat respekt for gudstjenesten, og hos et mindretal har der ogsaa været andægtig opmerksomhet at spore. Kirkesangen har været kraftig og virket opbyggelig ; endog fanger som maa antages at være likegyldige for salmernes indhold, er ved tonernes magt draget ind i salmesangen. Det vandt stor anklang blandt fangerne at et mandskor fra Kristiania indre mission en søndag foredrog nogen sangnummere. En jordfæstelse fandt sted. Kommunion har været avholdt ganger for i alt 0 fanger. Naar antallet av nadverdgjester har været saa ringe, er hovedaarsaken hertil efter prestens mening ganske vist den at faa fanger har trang til at nyde sakramentets goder, men ved siden herav maa ogsaa merkes at der var endel fanger som av frygt for spot fra medfangers side avholdt sig fra at gaa Walters.

18 Landsfængslerne Sjælepleien og undervisningen. Antallet av prestens samtaler med fangerne i aarets løp har været ea. 00. De er foregaat dels efter uttalt ønske fra fangerne selv, dels, og det hyppigst, ved at presten har kaldt dem til sig. Om fangernes moralske og religiose tilstand uttaler presten bl. a. følgende : Da de allerfleste indkomne fanger har gjort sig skyldig i tyveri, er det gjerne beruselse de beraaber sig paa som undskyldning for sin forbrydelse ; enkelte har ogsaa sagt at de aldrig kommer ut av forbryderveien, Wend de ophører med at nyte sterke drikke. Nogen fanger har været tilknappet ved det første møte. Dette har gjerne været tilfældet med saadanne som er forbrydere av livsretning. De vil fortsætte og agter ikke at kjæmpe mot fristelsen. De ønsker derfor heller ikke nogen paamindelse om hvorledes de kan bli løst fra sit forbryderske levesæt. Yderst sjelden er der av nogen indkommen fange uttalt beklagelse over synden i den forbryderske handling som er blit begaat. Hos de professionelle forbrydere var der faa tilknytningspunkter at finde for ordet om synd og naacle. Det erkjendes vistnok at livsretningen er feilagtig, men tænkesættet er i det hele sløvt, likesom deres liv er henlevet i en sløv eftergivenhet for lysternes dragelse. Hos enkelte synes der at være indtraatt fuldstændig apati. De gaar sin undergang imøte uten at late en finger for at avveerge den. Nogen har sagt at de er forhærdet, at ingenting gjør indtryk paa dem o. s. v., men det har forekommet mig at der er dem som lægger an paa at tegne sig saa sorte som mulig for at avbryte ethvert forsøk paa at lede dem til bedre tanker. Mange fanger, navnlig de ældre, syntes at være aapenhjertede og uforbeholdne under samtalen om deres ulykkelige fortid. Flere har med graat talt om hvorledes de ved forholdenes magt blev draget ned i elendigheten. I barndommen og ungdommen var det slet selskap som virket forførende, og siden var ofte ulykkelige familieforhold en aarsak til drik og utsveevelser. De fleste er kommet saa langt at de ligger fuldstændig under for sine lidenskaper. De kan ha de bedste forsætter om at ophøre med lasten, og enkelte tar baade himlen og jorden til vidne paa sin oprigtighet, men der er grund til at tro at dette i de fleste tilfælder ingen betydning faar for deres fremtid. For dein som unddrar sig kristelig paavirkning og ikke for samvittighetens skyld blir avholdende, synes emigration at være den eneste utvei til at komme bort fra det tidligere forbryderske levesæt." I de sidste maaneder av driftssaaret er der merket en religiøs vækkelse inden fangemenigheten. Den har ikke hat noget større omfang, men søkningen til de frivillige opbyggelsesmøter om torsdagsaftenerne har været stor, og vækkelsen synes at ha lagt en alvorligere stemning over fangebelægget. Om fangemenighetens moralske og religiose tilstand finder dog presten at maatte uttale at den bortset fra enkelte lyspunkter fremviser et mørkt billede, om end med mange avskygninger fra ungdommelig letsindighet til utpræget forbrydersk ondskap.

19 Landsfængslerne Sjælepleien og undervisningen. Trondhj ems I f. Høimessegudstjeneste har været holdt hver sønog helligdag til sedvanlig tid. I fastetiden holdt presten fasteprækener hver onsdag aften. Under prestens sygdom i 90 forrettede andre prester i hans sted. I Værdalen avlagde presten besøk i sommerens løp for at tilse de fanger som var sendt paa utearbeide. Gudstjenesten i landsfængslet erstattedes under hans fravær med andagt av klokkeren. Kommunion har været holdt ganger for fanger, hvorav fanger deltok alle ganger, fange ganger og 7 fanger gang. fange er blit konfirmert i fængslet. Forøvrig har ingen ministeriel handling fundet sted. Fangernes religiose og moralske forhold har i det hele tat artet sig som i de tidligere aar. Deres forhold under gudstjenesten blev mere og mere uandægtig og undertiden forstyrrende. Presten maatte derfor henstille at det blev strengt forbudt fangerne at samtale i kirken før gudstjenestens begyndelse, og at det udtrykkelig blev git dem disciplinært paabud om at indta en passende stilling under gudstjenesten. Dette bar virket udmerket, saa fangernes forhold senere har været aldeles upaaklagelig. Forøvrig har en stor del, ja den største del af fangerne paahørt Guds ord med andagt og synlig interesse. A arsakerne til forbrydelser og disses gjentagelse bar i sin helhet været de samme som før, nemlig drik og lediggang. Presten er mer og mer kommet til den overbevisning at det vilde were rigtigere om samfundet la an paa at ramme aarsaken til forbrydelsen, end at la det gaa, indtil forbrydelsen er utøvet. Der er ingen tvil om at en strengere behandling av drik og lediggang vilde bidra til at formindske forbrydelsernes antal. For flere fanger har løsladelse paa prove en meget stor betydning; men dette gjcelder saa godt som ikke habituelle drikkere og lediggjængere. De kan være noksaa flittige og ordentlige i fængslet, men uskikket som de er til at staa paa egne ben falder de straks tilbake under paavirkning av berusende drikke. L f. for kvinde r. Gudstjeneste har været holdt hver søn- og helligdag med undtagelse av langfredag, den paasked.ag og den juledag, da lærerinden læste en præken for fangerne. Under prestens permission i begyndelsen av driftsaaret fra april til mai forrettedes gudstjenesten av andre prester. Som sedvanlig har fangernes forhold under gudstjenesten været meget godt. Det har hændt at en enkelt enrumsfange før gudstjenestens begyndelse kan ha forsøkt at komme i rapport med sin nærmeste medfange, men ellers har ikke nogen forstyrrelse fundet sted. Kommunion har været holdt ganger for ialt 9 fanger. Nogen anden ministeriel handling er ikke blit utført. Om fangernes religiose og moralske forhold uttaler presten at det nærmest har været bedre end før. Fangernes opførsel har været god. Raaskap og uforskammethet liar ikke været at spore, og indbyrdes rivninger har heller

20 Landsfængslerne 90I-90. Sjralepleien og undervisningen. ikke ytret sig i nogen videre utstrækning. Mange kvindefangers værste moralske brøst i friheten bar været usedelighet, og hvor forskjellig end livsretningen har været forøvrig, gjælder dette baade tyvsforbryderne og endel av dem som er dømt for barnemord, idet begge forbrydelser staar i forbindelse med det løsagtige liv. Det blir paa det sedelige omraade at en moralsk gjenreisning først og fremst maa ske. Fra sine besøk i ind- og utgangscellerne meddeler presten bl. a. følgende : Flere av de indkomne fanger har til en tid været i trykket stemfling. Tyvsforbryderne har i regelen respekt for enrumsfaangslet cg frygter for at skulle avsone sin straf der ; de er sterkt anlagt for selskabelighet. Sin brøde har mange tat let, og de har regnet det hele som et uheld. Barnemorderskerne har særlig været tynget av den skam som de har paadraget sig og sine ved sit forhold; navnlig har tanken paa forældrene voldt dem sorg. Antallet av prestens daglige samtaler med fangerne har været 00, hvorav de fleste i enrumsfeengslet. Av de erfaringer presten har gjort under denne del av sin virksomhet, nævner han bl. a. at der i det hele ikke er den syndserkjendelse tilstede blandt fangerne som man skulde vente. Baade under samtalerne og i fangernes breve savner man saa ofte uttryk for følelse av synd. Der springes let over det onde, og man kommer snart til ordet om at der vel er tilgivelse". Presten har tænkt sig at fangerne kanske kunde ta anledping av rettergangen til at la bevidstheten om synden i forbrydelsen svækkes. Naar en forsvarer taler deres sak for retten, vil dette for mange betyde at han forsvarer deres ugjerning i det hele, De undskyldende momenter soin fremholdes til fordel for dem i bedømmelsen av deres brudd med den borgerlige lov, vil av fangerne let bli overført paa det moralske omraade. Om undervisningen skal man i tilknytning til tab el meddele følgende: Bodsfængsle t. De i skolen underviste fanger har som tidligere været delt i partier. Nogen fællesundervisning har ikke fundet sted. Fangebibliotekets bøker utgjorde ifølge en i slutningen av mars og begyndelsen av april 90 foretat fuldstændig optælling følgende antal bind: Religiose tidsskrifter og bøker 8, belærende skrifter, lærebøker 77, tidsskrifter, fortællinger, bøker paa fremmede sprog, cellebøker 0 og bøker i kirken, tilsammen bind. Aker shus f. Undervisningen har i driftsaaret foregaat paa uforandret maate. Biblioteket omfattet ved driftsaarets utgang 78 bind. Det har været til god nytte for boksamlingen at et par av fangerne har været kyndige i bokbinderi. Trondhjems f. Angaaende undervisningen i fællesanstalterne fremholder direktøren som sin mening at denne kun bør være tvungen for særlig vankundige fanger og forøvrig frivillig søndagsskoleundervisning.

21 Landsfængslerne Sjælepleien og undervisningen. Undervisning paa lappisk har i driftsaaret været meddelt fanger. Biblioteket har som sedvanlig været meget flittig benyttet. L f. for kvinde r. Skolen har ogsaa i dette driftsaar været holdt særskilt for fellesavdelingens og enrumsavdelingens fanger, og for hver avdeling har den været delt i partier. Hvert parti i fællesavdelingen har hat fire og hvert parti i enrumsavdelingen fem / timers undervisning ukentlig. Religionsundervisningen som i aarets to første maaneder blev meddelt av lærerinden til samtlige fanger, blev senere for foellesavdelingens fanger overtat av presten. Begge partier i enrumsavdelingen blev samtidig undervist i religion av lærerinden i hele driftsaaret. Fængslets boksamling er i aarets lop forøket med 8 bind og utgjorde ved aarets slutning bind. Herom henvises til t ab el 8. Kosten. Sundhetstilstan den. I tab el 9 er alene medtat sygdomstilfælder som har foranlediget vedkommende fanges hele eller delvise fritagelse for arbeide. Antallet av fanger forpleiet i sykeavdeling har i Bodsfængslet været og i Trondhjems If.. I Akershus lf. og Lf. for kvinder er alle syke henlagt i sykeavdelingen. I aarets lop dole ' fanger, i Bodsfængslet (selvmord ved hængning) og i Akershus lf. av syfilis. Av de sindssyke fanger overførtes fra Akershus lf. til Kriminalasylet, til Kristiania sindssykeasyl og til Gaustad asyl. Fra Trondhjems lf. indlagdes fange til observation i Rotvold sindssykeasyl. Rikshospitalet indlagdes ialt fanger, nemlig fra Bodsfængslet, 8 fra Akershus lf. og fra Lf. for kvinder. Foruten disse blev ogsaa fange fra Bodsfængslet, for hvem straffen var blit avbrutt, efter strafavbrydelsen indlagt i sykehus, hvor han døde. fanger blev av helbredshensyn overført fra Bodsfængslet til Akershus lf. Lægen ved Bodsfængslet uttaler at sundhetstilstanden maa karakteriseres som meget god. I Akershus lf. har sundhetstilstanden efter lægens beretning været mindre tilfredsstillende. Antallet av syke har været større end i de nærmest foregaaende nar. Særlig var der mange syke i høstmaanederne. Av hensyn hertil og fornemmelig paa grund av de mange tilfælder av lungetæring som i de sidste aar hadde optraadt i fængslet, besluttet lægen sig til med bistand av Bodsfængslets læge at foreta en undersøkelse av samtlige fanger. Som resultat

22 Landsfcengslerne Sundhetstilstanden. av undersøkelsen fremgik at helbreden var mere eller mindre skrøpelig hos fanger, hvorav fandtes at lide av brystsyke i forskjellige stadier. En del av de daarligste blev indlagt paa sykehus, og det fandtes desuten nødvendig at oprette en egen sykeavdeling inden fængslet. I slutningen av mars 90 blev fængslet inspicert av Kristiania sundhetskommission som gav et og andet vink om mulige forandringer, men i det hele tat ikke fandt noget væsentlig at utsætte. I Trondhjems lf. har sundhetstilstanden efter de mottagne beretninger været meget god. For at sikre sig mot den i Trondhjem og omegn herskende tyfusepidemi fortsatte man at gi fangerne melken i kogt tilstand. I Landsfængslet for kvinder har sundhetstilstanden i det hele været meget god. Sykeutgifterne bar i driftsaaret utgjort ved Bodsfængslet kr. 08,9, derav til medicin kr. 79,8, til sykehusforpleining kr. 0, og til forbindingssaker m. v. kr. 77,8. I Akershus lf. har de samlede sykeutgifter utgjort kr. 0,7, derav til medicin kr. 790,, til fangers forpleining i sindssykeasyl kr. 8,8 og til 9 fangers forpleining i sykehus kr. 07,80. Ved Trondhjems lf. har utgifterne været kr.,7, derav til medicin kr.,, til fangers forpleining i sindssykeasyl kr.,70, og til fangers forpleining i sykehus kr. 8,8. Ved lf. for kvinder har sykeutgifterne utgjort kr. 0,, derav til medicin kr.,8 og til fangers forpleining i Rikshospitalet kr. 9,0. Bygningerne. Bo dsf æ ngsle t. celle i søndre fløis ste etage indrededes til toiletrum og priveter. I nordre forgaards uthusbygning indrededes et baderum med en utgift av ca. kr. 0,00, A k er shus f. Da fængslets badeindretning i enhver henseende var uhensigtsmæssig, blev den helt ombygget. Ved reparationen erholdtes et fuldt tidsmæssig bad med 7 store sprutbad og karbad, saa et fangebelæg paa 00 mand kan bade paa à timer. I opsynsbetjentboligen blev der til reparationsarbeider anvendt ialt kr.,0. I Tr o ndhj e in s f. og L f. fo r k vi n de r blev i driftsaaret kun utført almindelige vedlikeholdsarbeider. Herom henvises til tabel 0. Indtægter og utgifter.

23 Landsfængslerne Oplysninger om indkomne og løslatte fanger. 7 Oplysninger om indkomne og løslatte fanger. Tabellerne - indeholder forskjellige oplysninger av kriminalstatistisk interesse. Tabellerne - gjælder kun de efter dom indkomne fanger. tabel &icier de indkomne fanger som har været løslatt pa a prove, og tabel viser tidligere loslatte fangers tilbakefald. I tabel, fangernes f or br y delser, er hver fange kun opført under en enkelt gruppe forbrydelser. Naar en fange samtidig har mottat dorn for to eller flere forbrydelser som tilhører forskjellige av de opstilte grupper, er han i tabellen opført med den forbrydelse som in abstracto kan medføre den største straf, eller hvor forholdet i saa henseende er like, den som fremstiller sig som hovedforbrydelsen eller som bedst karakteriserer fangen. I tabel er str affetiden avkortet med tilstaat fradrag for varetægtsfængsel før og efter dommen samt transport. Tabel viser de indkomne fangers alder. Av hvert av rikets indbyggere i de forskjellige aldersklasser indsattes i 90-0 følgende antal i landsfaangsel efter dom --7 aar :,0 mænd, kvinder : 9, 0, - - :,, -9 :,,0 0-9 : 8,0, :, 0, ,0 0, 0-9 :, 0, over 70-0, - Tabel viser fangernes egteskabelige Tabel viser fangernes tidligere livsstilling. Tabel indeholder opgaver over fangernes f ø delan d. Tabel l7 gir oplysning om fangernes hjemste d. Byer hvorfra ingen fange i aarets løp er indkommet i landsfængsel, er ikke medtat i tabellen. Av fangerne falder paa : Kristiania.,,', mænd,,8 kvinder, Bergen..,8 -,9 - de øvrige byer,9 -,0 - landdistrikterne 7,8 - (,), - - Paa personer over den kriminelle lavalder, aar, - henholdsvis mænd, kvinder og av begge kjøn underet - falder følgende antal indsættelser efter dom : Fra hele riket.., mænd, 0,7 kvinder,, tils. landdistrikterne, - 0, - 0,9 samtlige byer 7,9 -,7 8,8 Kristiania. 8,7 -,,

24 8 Landsfængslerne Oplysninger om indkomne og løslatte fanger. I tabellerne 8-0 meddeles forskjellige oplysninger særskilt for de tidligere ustraffede og de tidligere straffede av de efter dom indkomne fanger. Tabellerne - indeholder forskjellige opgaver vedkommende de indkomne, tidligere straffede fangers tilbakefald m. v. Tab el indeholder oplysninger om de i 90-0 indkomne fanger som har været løslatt paa prove. I tab el som omhandler de løslatte fra terminen april 89 til mars 89, er kun medtat fangernes første tilbakefald i de forløpne 0 aar. Av de løslatte 9 mænd faldt eller,8 0/0 tilbake inden tiaarets slutning. Av de løslatte kvinder faldt eller 9,7 /, tilbake. Av løslatte mænd fra Kristiania, fra Bergen, fra andre byer underet og fra landdistrikterne faldt henholdsvis,,,0,,8 og,0 /, tilbake. I de forskjellige aldersgrupper av mandsfanger var tilbakefaldsprocenterne følgende : -7 nar:,7 O/0, 8-0 :, - : 8, -9 :,7 0-9 : 7, 0-9 :, 0-9 :,9 0-9 :, over Av gifte mandsfanger faldt 0, /, tilbake, av ugifte, Va. Av mænd som var løslatt efter straf for tyveri og røveri, faldt,0 o tilbake, nemlig 0, /0 til samme forbrydelse og,8,/ 0 til anden forbrydelse. Av mænd som var løslatt efter straf for anden forbrydelse end tyveri og røveri, faldt ialt,, tilbake, nemlig, O/ 0 til samme forbrydelse og, 0/0 til anden forbrydelse. Av de tilbakefaldne mandsfanger faldt,8 /0 tilbake inden maaneder efter løsladelsen,, (70 inden en tid av over maaneder til nar, 7, 0 o aar- aar, 0, / 0 aar nar,,8 O/0 aar nar,. o nar nar og,0 0 0 nar-0 aar. Av de faldt saaledes 7,0 /0 tilbake inden nar.

25 Kredsfængslerne og de storre hjælpefængsler Fængslerne i almindelighet. Herom henvises til side. Antallet av fangerum m. v. i hvert av kredsfængslerne og de større hjælpefængsler sees av tab el. fængsler blev i aarets løp nedlagt indtil videre, nemlig Ek er kredsfængsel fra diiftsaarets begyndelse, Sande hjælpefængsel fra juli og Ske dsmo kredsfængsel fra august 90. Ved de to sidstnævnte fængsler blev dog retslokalerne fremdeles benyttet. I enkelte fængsler har fangerummene heller ikke i 90-0 været tilstrækkelige for behovet, nemlig Dr am m ens kredsfængsel samt Fr e drik - sta d og Tr on dh j ems hjælpefængsler. Funktionærerne. Fra januar 90 traadte i kraft bestemmelserne i fængselslovens 8 om tilsy n sr a a d ved kredsfængslerne Medlemmer av disse blev av Justisdepartementet opnævnt ved skrivelse av december 90. Raadet bestaar av amtmanden og en dommer eller et medlem av paatalemyndigheten samt en mand og en kvinde. Ved Kronprinsregentens resolution av mars 90 blev der antat bestyrere av kredsfængslerne og de større hjælpefængsler fra april s. a. De tidligere bestyrere av distriktsfængslerne blev som regel staaende. Nogen løn blev ikke bevilget undtagen ved Kristiania kredsfængsel, hvor der som for blev ansat særlig bestyrer. Denne fik ved statens overtagelse av forvaltningen titel av direktør. En fortegnelse over de ved driftsaarets begyndelse fungerende bestyrere og over regnskapsforerne er indtat i tab el. Da fængslernes vaktmestre og andre underordnede funktionærer under den nye ordning ikke længer skulde være fængselsdistrikternes, men statens tjenestemænd, blev i henhold til Justisdepartementets cirkulære av januar 90 samtlige funktionærer opsagt. Der blev dog git de funktionærer som Ønsket at vedbli i sin stilling, anledning til fortrinsvis ansættelse av staten, naar ved-