Analyse af IFRS for SME s anvendelighed for danske selskaber i softwareudviklingsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af IFRS for SME s anvendelighed for danske selskaber i softwareudviklingsbranchen"

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Analyse af IFRS for SME s anvendelighed for danske selskaber i softwareudviklingsbranchen UDARBEJDET AF: Christopher Ulrich Pedersen Rasmus Emil Dehn Larsen VEJLEDER: Thomas Kaas Selsø Afleveret den 11/ Antal anslag, inkl. figurer: normalsider

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 SUMMARY INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING MÅLGRUPPE METODEVALG BRANCHEUDVÆLGELSE INDSAMLING AF DATA Ventureselskaber Pengeinstitutter OPGAVESTRUKTUR BRANCHEBESKRIVELSE SOFTWAREBRANCHEN GENERELT OG FORRETNINGSMODEL UDVALGTE SELSKABER UDVALGTE REGNSKABSPOSTER BRANCHENS INTERESSENTER REGNSKABSMÆSSIGE BEGREBSRAMMER GENERELT OM BEGREBSRAMMERNE BAGGRUND FOR STANDARDEN IFRS FOR SME STANDARDENS IMPLEMENTERING MÅLGRUPPEN FOR STANDARDEN OVERORDNET INDHOLD AF STANDARDEN BEHANDLING AF REGNSKABSPOSTER EFTER IFRS FOR SME IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Definition Indregning Måling Efterfølgende måling Impairment/nedskrivning Forsknings- og udviklingsomkostninger Præsentation OMSÆTNING Generelt om omsætningstransaktioner Levering af tjenesteydelser Entreprisekontrakter Opgørelse af færdiggørelsesgrad Servicehonorar indeholdt i produktets pris Licensindtægter Præsentation

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 9.3 ÆNDRINGER FRA EXPOSURE DRAFT TIL ENDELIG STANDARD BEHANDLING AF REGNSKABSPOSTER EFTER FULD IFRS IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Definition Indregning Måling af erhvervede immaterielle anlægsaktiver Måling af internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver Forsknings- og udviklingsomkostninger Efterfølgende måling Impairment/nedskrivning Præsentation OMSÆTNING Definition Præsentation Ny standard for indtægtsindregning BEHANDLING AF REGNSKABSPOSTER EFTER ÅRL IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Definition Indregning Måling Efterfølgende måling Impairment/nedskrivning Præsentation OMSÆTNING Definition Præsentation SAMMENHOLDELSE AF BEGREBSRAMMERNE GENERELLE KRAV TIL ÅRSREGNSKABET IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER OMSÆTNING DELKONKLUSION OVERGANG TIL IFRS FOR SME VURDERING AF NUVÆRENDE AFLÆGGELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN YDERLIGERE KRAV VED AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB EFTER IFRS FOR SME Årsregnskabets bestanddele Oplysninger BESTEMMELSER FOR OVERGANG TIL IFRS FOR SME KONSEKVENSER AF OVERGANG TIL IFRS FOR SME OPSUMMERING PÅ OVERGANG TIL IFRS FOR SME INDREGNING AF OMSÆTNING

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 15.1 PRÆSENTATION AF CASEVIRKSOMHED SCENARIE I Beskrivelse af problemstilling Behandling af kontrakten med Træ og Byg A/S SCENARIE II Beskrivelse af problemstilling Behandling af kontrakten med Großer Baum AG SCENARIE III Beskrivelse af problemstilling Behandling af kontrakten med Big Byggemarked A/S OPSUMMERING PÅ INDREGNING AF OMSÆTNING NY STANDARD FOR INDREGNING AF OMSÆTNING DELKONKLUSION INTERESSENTERNES VURDERINGER OMHANDLEDE INTERESSENTER Definition af venturekapital samt markedet herfor UNDERSØGELSENS FORMÅL OG UDFORMNING UNDERSØGELSENS RESULTATER Interessenternes anvendelse af årsregnskabet Interessenternes vurdering af egenkapitalen Interessenternes vurdering af immaterielle anlægsaktiver Internationale perspektiver i SME standarden Afrunding på undersøgelsen COST/BENEFIT ANALYSE Organisation Systemmæssige overvejelser Kontrakter indgået på baggrund af årsregnskab Orientering til långiver, samarbejdspartnere og kunder Økonomiske konsekvenser Afledte konsekvenser af ændring af begrebsramme DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

5 SUMMARY 1.0 SUMMARY The objective of this thesis is to assess whether the IFRS for SMEs is applicable to enterprises in the software development business. The IFRS for SMEs is a new international accounting standard designed for use by small and medium-sized enterprises. The target group of the standard is all unlisted enterprises, and therefore many Danish software development enterprises are in the target group of the standard. This thesis addresses the treatment of the enterprises main accounting items under the IFRS for SMEs and subsequently compares the treatment with that of the Danish Financial Statements Act and IFRS. Moreover, the thesis addresses the consequences for selected enterprises of a transition, if any, to preparing financial statements under this standard and the main stakeholders assessment of the standard. The main accounting items of software development enterprises include intangible assets and revenue, and these are basically treated similarly under the three sets of rules. The main difference of the three sets of rules is that under the IFRS for SMEs it is not allowed to capitalise development projects. In addition to this, the disclosure requirements of course differ materially as the individual standards apply to different target groups. As software development enterprises main fixed asset constitutes development costs, a transition to the IFRS for SMEs is of material importance in this respect as these must be written down upon transition to this standard. For many enterprises in this line of business the result will be negative equity. In the thesis it has, however, been examined how the main stakeholders of the business relate to these development projects and the perspectives seen by these in the new standard. The main stakeholders of the enterprises in the business are investors and banks. These provide the enterprises with capital, and in connection with our analysis it has been examined whether these attach importance to the financial statements when deciding on investments and loans, respectively. For both parties the financial statements constitute a main part of their basis of decision. Both state, however, that they do not attach importance to the capitalised development costs when deciding on investments and loans. This is an interesting aspect as, if this is not the case, a transition to the SME standard does not materially change the basis of the stakeholders assessments. If they have already set off the enterprises equity when making their assessments, writedown of the capitalised development projects, as required by the SME standard, does not change the basis of the stakeholders assessments. Moreover, the investors have stated that they assess that their exit possibilities and price fixing in this connection will be positively affected if the financial statements are prepared under the IFRS for SMEs. Moreover, they are of the opinion that it will be easier for the 4

6 SUMMARY software development enterprises to attract foreign capital if the financial statements are prepared under the SME standard. In connection with a transition, if any, Management also needs to consider costs and benefits in this respect. In addition to the issues mentioned above in respect of attracting capital and exits and any negative equity upon transition, Management must also consider that other competencies of the staff in the accounts department are required. Moreover, the transition will be subject to expenses for advisers. The considerations concerning transition for the enterprises must be made as an overall assessment of all issues involved, and it is not possible to give an unambiguous answer as to whether the SME standard is suited for use by the enterprises in the software development business. The applicability of the standard depends to a great extent on the enterprises perspectives and business plans as the financial statements prepared under the SME standard will be of an international character and it will consequently be easier to exit the investment made and attract foreign capital. On the other hand, the enterprises in the business must be prepared for a transition being of significant importance to the size of equity and the possibility of obtaining bank financing as a result of this. The standard is therefore applicable to enterprises in the software development business and may in some instances place the enterprises in a more favourable position; however, it will always depend on an actual assessment of the enterprises circumstances. 5

7 INDLEDNING 2.0 INDLEDNING Siden EU s vedtagelse om anvendelsen af IASB s (International Accounting Standards Board) begrebsramme IFRS for alle børsnoterede koncernselskaber i EU i , er den danske regnskabsregulering løbende blevet udviklet i et hidtil ukendt omfang. Den stigende globalisering har ændret kravene til udarbejdelsen af årsregnskabet efter årsregnskabsloven, som danske selskaber som udgangspunkt er underlagt, og medført at reglerne løbende harmoniseres. I Danmark har der i de seneste år således været eksempler på ændringer af årsregnskabsloven. Årsagen til de mange ændringer og reguleringer er især Danmarks medlemskab af EU, samt det forhold at danske virksomheder i stigende grad blandt andet søger afsætnings-, indkøbs- og investormuligheder uden for Danmarks grænser. Dette har medført en nødvendighed af, at årsregnskabsloven løbende tilpasses de internationale forhold, således at danske selskaber får identiske muligheder for regnskabsudarbejdelser som deres udenlandske konkurrenter og samarbejdspartnere. Dette kan eksempelvis ses på den nuværende årsregnskabslov, som løbende er blevet tilnærmet de internationale standarder. Der er eksempelvis direkte i lovkommentarerne for behandlingen immaterielle anlægsaktiver henvist til de internationale standarder som fortolkningsbidrag 2. At landene imellem ligeledes er interesserede i en international udvikling, kan ses gennem det arbejde, der siden 2003 er foregået i IASB 3, hvor projektet om en international standard for små og mellemstore virksomheder for første gang blev drøftet mellem medlemslandene. Arbejdet med standarden er blevet afsluttet af IASB, som efter syv års behandling i juli 2009 udsendte standarden IFRS for Small and Medium-sized Entities (IFRS for SME). Standarden er endnu ikke implementeret i Danmark, da den først skal godkendes i EU, men forventes vedtaget, hvis den opnår EU godkendelse, hvilket kan blive et skillepunkt i dansk regnskabsregulering. Standarden indeholder en separat begrebsramme, som kan anvendes uafhængigt af fuld IFRS, som muliggør at danske selskaber ved anvendelsen af denne standard på sigt formentligt kan vælge mellem to begrebsrammer ved aflæggelsen af årsregnskabet. Herved får selskaberne mulighed for at aflægge et regnskab, som ikke blot henvender sig til nationale interessenter, men derimod til en international brugerflade. Standarden vil således kunne medføre, at danske selskabers regnskaber løftes op i et internationalt perspektiv, som kan tolkes uafhængigt af de lokale love og dermed være med til at øge udenlandske interessenters interesse for danske selskaber. At øge de udenlandske interessenters interesse kan have en særlig interesse for de danske selskaber i softwareudviklingsbranchen. Som følge af den økonomiske recession, verden 1 IFRS bekendtgørelsen (14. marts 2005), Erhvervs- og selskabsstyrelsen 2 Steffensen, Henrik m.fl. (2007), Årsrapporten kommentarer til åreregnskabsloven, 5. udgave, Thomson 3 IFRS for SME Fact Sheet (juli 2009), IASB 6

8 INDLEDNING har oplevet gennem de seneste år, er muligheden for forretningsudvikling blevet hæmmet af de manglende finansieringsmuligheder, hvorfor en international standard henvendt til små og mellemstore selskaber kan være medvirkende til, at selskaberne kan henvende sig til en bredere og mere international interessentskare. Netop udenlandske interessenter har haft en særlig interesse for selskaberne i den danske softwareudviklingsbranche. Der er i øjeblikket flere udenlandske investorer i selskaberne i softwareudviklingsbranchen 4, ligesom der gennem den seneste tid er set flere store transaktioner, hvor udenlandske interessenter har erhvervet aktierne i danske softwareudviklingsselskaber 5. En ny international regnskabsstandard kan således særligt have disse selskabers interesse, hvorfor det på baggrund heraf er interessant at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger denne standard kan give for selskaber i softwareudviklingsbranchen. 4 Bl.a. via venturekapitalselskaber 5 Alene i 2010 er set: Logimatic Holding A/S s salg til Aveva (UK) for 100 mio. kr., Maconomy A/S s salg til Deltek (US) for 430 mio. kr., Sirius IT A/S salg til Visma (Norge) for 470 mio. kr. og Dtecnet Software ApS salg til Mark Monitor (US) for >100 mio. kr. 7

9 PROBLEMFORMULERING 3.0 PROBLEMFORMULERING Som anført i indledningen har IASB udsendt standarden IFRS for SME, som er en særskilt begrebsramme for udarbejdelsen af årsregnskaber for små og mellemstore virksomheder. Standarden er endnu ikke implementeret i Danmark, hvorfor vi i denne opgave vil undersøge, hvorvidt standarden er anvendelig for danske selskaber i softwareudviklingsbranchen. Hovedproblemstillingen i nærværende afhandling er således: Egner SME standarden sig som begrebsramme for udvalgte danske selskaber i softwareudviklingsbranchen under iagttagelse af selskabernes primære interessenter? Problemstillingen vil blive belyst ved hjælp af følgende underspørgsmål: Hvilke begrebsrammer kan softwareudviklingsselskaber vælge at anvende ved regnskabsaflæggelsen, og hvordan behandles de væsentligste regnskabsposter, immaterielle anlægsaktiver og omsætning, efter de forskellige begrebsrammer? Hvordan vil årsregnskabets væsentligste regnskabsposter blive behandlet, hvis årsregnskabet aflægges efter IFRS for SME, og giver standarden en tilstrækkelig vejledning for selskaberne? Har en overgang til IFRS for SME som begrebsramme indflydelse på interessenternes ageren i forhold til kapitaltiltrækning, samt i forhold til den cost/benefit betragtning der bør iagttages ved valg af begrebsramme? Med udgangspunkt i tilblivelsen af standarden IFRS for SME og indhold heri, vil bestemmelserne for de relevante regnskabsposter i forhold til softwareudviklingsselskaber blive belyst. Herefter følger en gennemgang af de nugældende regler inden for begrebsrammerne IFRS og årsregnskabsloven, hvori forskellene herfra til IFRS for SME vil blive analyseret. Dernæst vil vi med udgangspunkt i den seneste aflagte årsrapport for fire udvalgte selskaber i softwareudviklingsbranchen analysere, hvordan årsrapporterne er aflagt efter årsregnskabslovens begrebsramme, for derigennem at belyse om selskaberne opfylder de nuværende krav og behandle hvilke forskelle, det vil medføre, såfremt IFRS for SME havde været anvendt. Slutteligt vil softwareudviklingsselskabernes interessenters vurderinger blive belyst, herunder investorerne og långiverne for at undersøge om valget af begrebsramme er afgørende for mulighederne for blandt andet tiltrækning af kapital. Gennem denne analyse vil vi belyse, hvorvidt de fordele og ulemper standarden indeholder, står mål med de økonomiske udgifter, der er forbundet med aflæggelsen efter IFRS for SME. 8

10 AFGRÆNSNING 4.0 AFGRÆNSNING I forbindelse med behandlingen i nærværende afhandling er der flere områder som kunne være relevante at belyse, men som vi, i relation til det område vi belyser, har valgt at afgrænse os fra at behandle. Vi har i afhandlingen ikke beskæftiget os med de grundlæggende principper omkring begrebsrammerne og deres formål samt det generelle indhold i. De generelle definitioner af aktiver og passiver er ikke udtømmende behandlet i afhandlingen, idet det ikke er vores vurdering, at det vil bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Vi har kun foretaget sammenligning fra IFRS for SME til fuld IFRS samt årsregnskabsloven, idet disse to begrebsrammer er de eneste, som danske selskaber kan vælge at aflægge årsregnskab efter. Derfor er udenlandske begrebsrammer ikke omfattet af afhandlingen, da målgruppen ikke har mulighed for at anvende disse. Vi har i afhandlingen kun fokuseret på selskaber med branchekoden softwareudviklingsselskaber 6. Dette er gjort for at konkretisere afhandlingens indhold til målgruppen og gøre vurderingen af IFRS for SME s anvendelighed så operationel som muligt. Ligeledes har vi kun haft fokus på selskaber i afhandlingen, da den nye standard ikke vurderes som et brugbart alternativ for virksomheder drevet i personligt regi. Vi har valgt at rette fokus mod væsentlige regnskabsposter i de årsregnskaber, som indgår i populationen, som vi beskæftiger os med. Der er derfor områder i standarden IFRS for SME, som ikke er behandlet i denne afhandling, idet dette ikke er vurderet relevant for målgruppen, da disse poster ikke udgør en væsentlig del af selskabernes balance og resultatopgørelse. I afhandlingen har vi fokuseret på selskaber, der på nuværende tidspunkt aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven. Vi har således valgt ikke at behandle selskaber, der aflægger årsregnskab efter fuld IFRS, idet disse som oftest er børsnoterede selskaber i regnskabsklasse D, og således ikke har mulighed for at anvende IFRS for SME. I afhandlingen har vi ikke beskæftiget os med en eventuel implementering af standarden i Danmark. Dette er valgt, da vi med afhandlingen ønsker at belyse, hvorvidt standarden vil være brugbar for softwareudviklingsbranchen, såfremt den vedtages. Det er ikke afhandlingens sigte at vurdere, hvorvidt standarden implementeres i Danmark, men under iagttagelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens og FSR s 7 høringssvar til denne mener vi, at der er sandsynlighed herfor. I forhold til årsregnskabets interessenter har vi kun inddraget investorer og pengeinstitutter, idet disse tegner sig for langt den væsentligste del af selskabernes passiver, og derfor 6 Karakteristika for de selskaber som fokus er rettet mod, er udtømmende behandlet i kapitel Comment letter 127 og 116 9

11 AFGRÆNSNING betragtes som de væsentligste at tage hensyn til ved overvejelsen om at anvende den nye standard. Herudover er det som hovedregel disse interessenter som tilfører selskaberne i branchen kapital, hvilket er et essentielt forhold i branchen. 10

12 MÅLGRUPPE 5.0 MÅLGRUPPE Den primære målgruppe for afhandlingen er ledelsen i selskaber i softwareudviklingsbranchen, som ønsker skitseret konsekvenserne ved at anvende IFRS for SME eller blot ønsker kendskab til behandlingen af væsentlige regnskabsposter herefter. Ligeledes belyser afhandlingen interessenternes synspunkter, og kan således anvendes som beslutningsgrundlag for, hvorvidt IFRS for SME skal anvendes som begrebsramme, hvis anvendelse heraf tillades i Danmark. Sekundært henvender denne afhandling sig til lignende selskaber samt interessenter til selskaber i softwareudviklingsbranchen, ligesom brancheorganisationer kan drage nytte heraf. Ydermere vil selskaber, som kan identificere sig med softwareudviklingsbranchen ligeledes drage nytte af afhandlingen. Afhandlingen er udarbejdet med fokus på den primære målgruppe, og der vil derfor opstå forudsætninger om kendskab, som den sekundære målgruppe ikke forventes at have. Vi vil ikke nærmere belyse eller beskrive disse forhold under hensyntagen til, at afhandlingen er skrevet til den primære målgruppe. 11

13 METODEVALG 6.0 METODEVALG Opgavebesvarelsen er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. I den udstrækning vi ikke har haft adgang til data til analyseformål, har vi indhentet data fra relevante kilder ved hjælp af interviews og spørgeskemaundersøgelser. Dataindsamlingen er afsluttet den 1. december 2010, hvorfor artikler med videre publiceret efter denne dato som udgangspunkt ikke er behandlet i afhandlingen. Henvisninger til love, regnskabsstandarder, fortolkningsbidrag og lignende er til de gældende pr. 1. december Litteraturhenvisninger i fodnoter med videre er udarbejdet efter Harvard-metoden, ligesom litteraturlisten ligeledes er udarbejdet efter denne metode. Vi har i opgavebesvarelsen lagt vægt på en pædagogisk fremstilling af denne, hvorfor vi har underbygget fremstillingen med figurer, tabeller og skemaer, hvor dette øger forståelsen. 6.1 Brancheudvælgelse For at konkretisere indholdet i nærværende afhandling har vi valgt at tage udgangspunkt i en række selskabers seneste aflagte årsregnskaber. Selskaberne er fundet via erhvervssøgemaskinen hvor vi har afgrænset søgningen til at omfatte branchebetegnelsen anden udgivelse af software. Der findes 292 selskaber inden for branchen 8, hvorfor dette har været vores udgangspunkt for den samlede totalpopulation. Vi har herefter foretaget en stratificeret stikprøveudvælgelse 9 ved at sortere på selskaber med anlægsaktiver over TDKK og mere end 20 ansatte. Årsagen er, at vi ønsker at beskæftige os med selskaber med en hvis volumen, hvorfor selskaber, som ikke opfylder disse søgekriterier, er fravalgt. Dette er valgt for at undgå at medtage de helt små selskaber, da det er vores opfattelse, at disse kan have andre problemstillinger end de selskaber, som vi beskæftiger os med. Ud over at have opsat ovenstående søgekriterier har vi ligeledes fravalgt at medtage selskaber, som aflægger deres årsrapport efter fuld IFRS. Dette skyldes, at de selskaber som aflægger efter fuld IFRS, og som er angivet under denne branchebetegnelse, er selskaber, hvis aktier er optaget til handel på fondsbørsen, hvorfor de er underlagt et ufravigeligt krav om at aflægge årsregnskab efter fuld IFRS. Da de således ikke har mulighed for at aflægge 8 Bilag 1, antal selskaber indenfor branchebetegnelsen anden udgivelse af software 9 Andersen, Ib (2008), Den skinbarlige virkelighed, side , 4. udgave, Forlaget Samfundslitteratur 12

14 METODEVALG årsregnskab efter en anden begrebsramme, har vi fundet det relevant at fravælge disse, da afhandlingens fokusområde er anvendelsen af IFRS for SME. Herudover har vi fravalgt selskaber med udenlandske moderselskaber, idet forretningsmodellen kan afvige væsentligt fra den forretningsmodel, vi behandler. Dette kan være et udtryk for at en del af aktiviteterne foregår i udlandet, hvorfor sammenligning ikke synes relevant. Efter denne selektering udgør populationen 13 selskaber. Vi har herefter undersøgt forretningsgrundlaget for selskaberne og sammenholdt dem med den forretningsbeskrivelse, som senere er belyst i afhandlingen. Ved denne udvælgelse har vi særligt lagt vægt på at selskaber, som ikke har aktiveret udviklingsomkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i den forretningsmodel, som vi har skitseret. Efter denne sammenholdelse udgør vores population fire sammenlignelige selskaber. Som nævnt tidligere har vi taget udgangspunkt i det seneste aflagte årsregnskab for selskaberne. Regnskabsmaterialet vil derfor dels blive anvendt i relevante talopstillinger, samt for at eksemplificere forhold som vi ønsker at gøre målgruppen opmærksom på. Vi har i den indledende udvælgelsesfase overvejet hvorvidt, det kunne være hensigtsmæssigt at inddrage selskaberne for at høre deres holdning til de resultater, som vi er kommet frem til, hvilket vi dog ikke har valgt at gøre. Årsagen til, at vi ikke har inddraget selskaberne, er, at en inddragelse kunne ændre objektiviteten af afhandlingen, hvilket vi ikke finder hensigtsmæssigt i relation til afhandlingens målgruppe. De udvalgte selskaber præsenteres senere i afhandlingen. 6.2 Indsamling af data Som led i vores analyse har vi indhentet empiriske data fra de interessenter, som vi har fundet relevante i forhold til den analyse, som følger senere i afhandlingen. De omfattede interessenter er ventureselskaber og pengeinstitutter. Informationerne er indhentet via spørgeskemaer for ventureselskabernes vedkommende og via standardiserede telefoninterviews for pengeinstitutternes vedkommende. Vi har nedenfor redegjort for den teori, vi har benyttet i udvælgelsesfasen Ventureselskaber Der findes 31 ventureselskaber i Danmark 10, og det reelle antal der investerer i IT relaterede selskaber udgør 20, hvorfor disse udgør vores totalpopulation. Vi har senere i afhandlingen beskrevet sammensætning af ventureselskaber, hvorfor der henvises til afsnit for en fyldestgørende behandling. 10 Det danske marked for venturekapital - Markedsanalyse 2010, (28. september 2010), Vækstfonden 13

15 METODEVALG Respondenterne er udvalgt ud fra inferens metoden, hvilket vil sige at en lille population anvendes til at udtale sig om totalpopulationen. Vi har foretaget en systematisk udvælgelse ved at udsende 4 spørgeskemaer, svarende til 20 % af totalpopulationen 11. Distributionen af spørgeskemaerne er sket via mail gennem en kontaktperson 12 med kendskab til ventureselskaberne som medlem af DVCA 13, for at sikre at respondenterne har et indgående kendskab til softwareudviklingsbranchen. Baseret på tidligere erfaringer med udsendelse af spørgeskemaer har vi konstateret, at denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig for at optimere besvarelsesprocenten Pengeinstitutter I Danmark er der 148 pengeinstitutter 14, som er gruppeinddelt i fire kategorier fordelt på størrelsen af arbejdskapital 15. Da pengeinstitutternes størrelse og porteføljesammensætning er meget forskellig institutterne imellem, har vi valgt at tage udgangspunkt i en stratificeret disproportional udvælgelse i forbindelse med valg af respondenter. Vi har dog været nødsaget til at foretage en væsentlig modificering af teorien for at sikre, at de udvalgte respondenter har engagementer med selskaber i softwareudviklingsbranchen, hvilket har resulteret ud i en selektiv udvælgelse af de tre største pengeinstitutter i Danmark. Vi har herefter udvalgt tre interviewpersoner fra de forskellige pengeinstitutter ud fra stillingsbetegnelse kreditansvarlig/kreditchef, da vi ønskede pengeinstitutternes overordnede holdning til en række spørgsmål. Spørgsmålene er senere behandlet, hvorfor der henvises hertil for en uddybning af indholdet. Interviewet er foretaget som et standardiseret personligt interview, hvor vi telefonisk har præsenteret spørgsmålene i det forinden udarbejdede spørgeskema for de udvalgte respondenter i samme rækkefølge og med samme svarmuligheder. Ved at anvende lukkede spørgsmål har vi opnået en standardiseret besvarelse, hvilket gør svarene sammenlignelige og anvendelige i relation til den analyse interviewene indgår i. Spørgeskemaerne til både ventureselskaberne og pengeinstitutterne fremgår af afhandlings bilag. 6.3 Opgavestruktur For at give læseren et overblik over afhandlingens indhold har vi udarbejdet modellen nedenfor, som angiver afhandlingens struktur: 11 Andersen, IB (2008), Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Forlaget Samfundslitteratur 12 Formand for DVCA s analyseudvalg og statsautoriseret revisor Niels Henrik B. Mikkelsen 13 DVCA er foreningen for danske ventureselskaber og kapitalfinde 14 Pengeinstitutter, filialer og ansatte i tal (17. august 2010), Finansrådet 15 De største pengeinstitutter (12. oktober 2010), Finansrådet 14

16 METODEVALG Figur 1, kilde: Egen tilvirkning Indledning og problemformulering: Afsnittet indeholder indledning og problemformulering til afhandlingen. Heraf fremgår problemafgrænsningen for opgavebesvarelsen samt en række oplysninger om, hvordan afhandlingen er struktureret og udarbejdet. Generelt om softwarebranchen, omhandlede selskaber og typiske træk for disse Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af den del af softwarebranchen, som afhandlingen beskæftiger sig med. Herudover indeholder afsnittet en beskrivelse af hvilke selskaber, der indgår i undersøgelsen samt en generel sammenligning af typiske træk for selskaber i branchen. 15

17 METODEVALG IFRS for SME Afsnittet indeholder en gennemgang af tilblivelsen af standarden IFRS for SME, herunder en beskrivelse af målgruppen. Herudover indeholder afsnittet en beskrivelse af ændringer fra udkastet til den endelige standard, samt bevæggrundene for ændringerne. Behandling af relevante regnskabsposter efter IFRS for SME, fuld IFRS og årsregnskabsloven Afsnittet indeholder en beskrivelse af behandlingen af regnskabsposterne immaterielle anlægsaktiver og omsætning, efter de tre begrebsrammer. Afsnittet er opbygget således, at behandlingen tager afsæt i målgruppens kendskab til begrebsrammerne. Således er begrebsrammen IFRS for SME behandlet på en mere dybdegående vis, da denne standard er ny, og det ikke forventes at målgruppen har kendskab hertil. Begrebsrammen fuld IFRS er behandlet med henvisning til IFRS for SME, såfremt reglerne er identiske. Såfremt fuld IFRS giver mulighed for alternative behandlinger, er disse medtaget. Endeligt er begrebsrammen årsregnskabsloven behandlet med henvisning til de to foregående beskrivelser, såfremt årsregnskabsloven måtte henvise hertil. Da målgruppen allerede aflægger årsregnskaber efter denne begrebsramme, forudsættes et vist kendskab hertil, hvorfor den teoretiske behandling er tilpasset dette kendskab. IFRS for SME kontra øvrige begrebsrammer Afsnittet indeholder en sammenholdelse af behandlingen efter IFRS for SME med behandlingen efter fuld IFRS og årsregnskabsloven. Afsnittet er opbygget i skemaform således, at dette giver et overordnet overblik over begrebsrammernes behandling af relevante poster. Aflæggelse af årsregnskaber i softwareudviklingsbranchen i praksis Afsnittet indeholder en analyse af årsregnskaber aflagt af selskaber i softwareudviklingsbranchen i Danmark. I afsnittet er det vurderet, hvorvidt selskaberne overholder reglerne efter årsregnskabsloven, med henblik på at vurdere hvorvidt branchen er gearet til en overgang til IFRS for SME. Herudover indeholder afsnittet en konsekvensanalyse af, såfremt årsregnskabets væsentligste poster indregnedes og måltes efter standarden IFRS for SME, herunder effekten på primobalancen ved første regnskabsaflæggelse. Endvidere indeholder afsnittet en eksemplificering i form af scenarier for omsætningsindregning med henblik på vurderingen af, om, standarden indeholder tilstrækkelig vejledning for behandlingen af omsætningsindregning. 16

18 METODEVALG Interessenternes informationsbehov Afsnittet indeholder en analyse og vurdering af interessenternes informationsbehov fra årsregnskabet. Der er i afsnittet fokuseret på investors vurdering af årsregnskabet, i forhold til den anvendte begrebsramme, ligesom det er undersøgt, om årsregnskabet er væsentligt for denne. Herudover er pengeinstitutternes informationsbehov vurderet i forhold til anvendt begrebsramme og deraf afledte konsekvenser. Afsnittet indeholder en komparativ analyse mellem overgangen til IFRS for SME og de forhold, som interessenterne lægger vægt på. Cost/benefit ved udarbejdelse af årsregnskab efter IFRS for SME Afsnittet indeholder en vurdering af fordele og ulemper for selskaber i den danske softwareudviklingsbranche i forhold til valg af regnskabsmæssig begrebsramme. I afsnittet fokuseres både på fordele og ulemper i forhold til selskabets interessenter, overvejelser ledelsen bør gøre sig ved valg af begrebsramme samt den økonomiske betydning for selskabet. Konklusion og perspektivering Hvert hovedområde er afsluttet af en delkonklusion, hvori afsnittets væsentligste elementer er fremhævet. Hovedkonklusionen er således en overordnet besvarelse af problemformuleringen. Perspektiveringen indeholder vores vurdering af, hvorvidt IFRS for SME er anvendelig for softwareudviklingsselskaberne, og indeholder i øvrigt en subjektiv vurdering af begrebsrammen. 17

19 BRANCHEBESKRIVELSE 7.0 BRANCHEBESKRIVELSE 7.1 Softwarebranchen generelt og forretningsmodel Softwarebranchen er en relativt ny branche i Danmark, som startede i 1970 erne, hvor Regnecentralen var den eneste egentlige softwareudvikler. Gennem 1980 erne tog branchen for alvor form, i og med flere iværksættere begyndte at udvikle mere generel software til virksomheder, og det var således starten på softwarebranchen, som vi kender den i dag. Softwarebranchen i Danmark består af ca. 830 selskaber og beskæftiger ca ansatte 16 fordelt på 13 forskellige branchekoder. Branchen spænder således fra udviklere til forhandlere, hvorfor forretningsområdet inden for branchen er meget forskelligt. I nærværende afhandling har vi valgt at fokusere på branchebetegnelsen anden udgivelse af software, som omfatter softwareudviklere, det vil sige selskaber hvis formål er at udvikle og implementere software. Antallet af aktører i branchen anden udgivelse af software har siden 2000 været stigende, og antallet af selskaber er i perioden steget til ca. det dobbelte 17. Inden for denne branchebetegnelse er der registreret 292 selskaber 18, som består af få store udbydere, herunder Microsoft Danmark A/S og Maconomy A/S. De øvrige selskaber er fortrinsvis små og mellemstore selskaber, som aflægger deres årsregnskab efter årsregnskabsloven. Selskabernes tilblivelse er naturligvis meget forskellig, men oftest starter selskaberne, med at en eller flere iværksættere forsøger et bestemt forretningsgrundlag på baggrund af en idé. Inden for udviklingsbranchen er iværksætterne ofte udviklere, som gennem deres arbejde har opdaget potentialet inden for en bestemt idé. I og med iværksætterne ofte selv er udviklere eller på anden måde har et indgående kendskab til programmering, gør dette at produktudviklingsfasen ofte er en kortere periode end for eksempel biotekselskaber, som oftest først lancerer produkter efter en årlig udviklingsperiode 19. For softwareselskaberne kan forretningsmodellen tage sig ud på flere forskellige måder, alt efter hvordan forretningsstrukturen er sammensat. Nogle selskaber satser på at udvikle et program, som kan afsættes direkte til kunderne uden at dette medfører yderligere tilpasning. Disse selskaber vil ofte være spiludviklere og operativudviklere som eksempelvis Microsoft. 16 Mikkelsen, Niels Henrik B. m.fl.(18. december 2009), Analyse af økonomisk situation for softwarebranchen, PwC 17 Bilag 2, regnskabsstatistik for branchekode Bilag 1, antal selskaber inden for anden udgivelse af software 19 Spork, Ulrik (2008), Venturakapital i Danmark hvor går jeg hen?, Vækstfonden 18

20 BRANCHEBESKRIVELSE Andre selskaber har valgt en anden model, som primært består af at udvikle en grundplatform, som så derefter skræddersys til kundernes individuelle behov. Vurderet ud fra en række udviklingsselskabers forretningsbeskrivelse er det vores opfattelse, at størsteparten af de danske udviklingsselskaber arbejder ud fra denne model, hvorfor vi nedenfor har illustreret introduktionscyklussen for et typisk softwareselskab. Figur 2, kilde: Egen tilvirkning Selve udviklingen af platformen kan være en længerevarende proces afhængigt af, hvor omfattende platformen er. Nogle programmer kræver en stor platform for at kunne fungere sammen med øvrige programmer og hardware, mens andre kræver en forholdsvis lille platform for at kunne fungere. Udviklingsfasen og ikke mindst udviklingsomkostningerne varierer således væsentligt fra selskab til selskab. Når platformen er færdigudviklet og gennemtestet, er næste skridt ofte at kontrollere, om platformen nu lever op til kundernes efterspørgsel og behov. Dette vil som oftest ske i samarbejde med en testvirksomhed eller ud fra en konkret kundeforespørgsel. Herefter testes platformen og tilpasses, således at softwaren fungerer efter hensigten. Herefter er selskabet klar til at opstarte selve markedsførings- og salgsfasen af produktet. Selve salget vil ofte udgøre en samlet kontrakt, hvor en kunde køber det færdige program for en bestemt pris. Salgstransaktionen kan dog internt for softwareselskaberne bestå af tre dele, såfremt ovenstående forretningsmodel er anvendt, hvilket er illustreret nedenfor: Figur 3, kilde: Egen tilvirkning Da selskaberne som udgangspunkt har en fungerende platform, køber kunderne en rettighed til denne, i form af en licens eller brugsret. Herefter implementeres og tilpasses systemet således, at det opfylder de aftalte krav. Endelig vil der efter endt implementering ofte ske vedligeholdelse af systemet i takt med, at kunderne bliver fortrolige med programmerne og ønsker programmerne udvidede til at dække flere behov, ligesom softwareselskaberne ofte viderebygger programmerne således, at de ikke bliver teknologisk forældede. Konkret kan en virksomhed eksempelvis have et ønske om et nyt økonomisystem. En løsning på et sådan program kunne eksempelvis være Microsoft Navision C5, som er et meget anvendt økonomisystem til små og mellemstore virksomheder. 19

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden

Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Cand. Merc. Aud Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Indregning af omsætning under Årsregnskabsloven efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om anvendelse af produktionsmetoden Rikke

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision IASB/FASBs konvergensprojekt vedrørende omsætning - En konsekvensanalyse af Exposure Draft 2011- Revenue from Contracts with Customers i forhold til den nuværende praksis for indregning og måling af omsætning

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper Valdemar Nygaard Love, bekendtgørelser, standards og vejledninger m.v.,

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer)

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer) Revisoreksamen 2010 Opgave 1. dag Mandag den 16. august 2010 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02.

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02. Deloitte. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Blue Equity Management AIS CVR-nr.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014

Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 ¾ ó»ª ±² Stevns Fiskeri LAG c/o Ninna Nielsen Skansevej 16 4673 Rødvig CVR-nr.: 33 29 19 06 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 Þ»² л¼»»²ô»¹»»»ª ± ÚÜÎ Î ³±»ª» ïï ßô ìêéî Õ ²¹» Ì ºò ëê ëé çë ìé

Læs mere

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod Den 23. april 2010 blev der i sag nr. 56/2008-S Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Jens Lars Riise og statsautoriseret revisor Peter Wilhelm Øckenholt Larsen afsagt sålydende K

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures

Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures Handelshøjskolen - Aarhus Universitet Afhandling - HD Regnskab og Økonomistyring Efterår 2013 Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures Regnskabsmæssige konsekvenser

Læs mere

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Version 1.0 23. august 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Regelgrundlag... 5

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2015

FAIF nyhedsservice. Maj 2015 FAIF nyhedsservice Maj 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de forskelligartede tiltag og udviklinger i praksis m.v., der har fundet sted i starten af 2015. Dette omfatter bl.a. følgende:

Læs mere

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Modificerede revisionspåtegninger Tendenser i regulering og praksis Studerende: Line Kirstine Hansen København den 1. november

Læs mere

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc Ringsted Forsyning A/S Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012 pwc Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Bestyrelsens underskrifter i Vurderingsberetning afgivet

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud

Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud 14. september 2010 Michael N.C. Nielsen AUDIT Udgangspunkt Som en del af vurdering af økonomisk og finansiel kapacitet udbedes ofte regnskaber for tilbudsgiverne

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504 Dansk Revision Århus registreret revisionsaktieselskab Tomsagervej 2 DK-8230 Åbyhøj aarhus@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 36 12 12 Telefax: +45 89 36 12 00 CVR: DK 26 71 76 71 Bank:

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2014

FAIF nyhedsservice. Maj 2014 FAIF nyhedsservice Maj 2014 Fokus på markedsføring, den seneste udvikling og udarbejdelse af FAIF-ansøgning I dette nyhedsbrev sætter vi i lyset af de seneste lovændringer fokus på reglerne om markedsføring

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

ABF Fremtiden 3. serie

ABF Fremtiden 3. serie Lundbyesgade 3-5, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

LAG Ikast-Brande. Årsrapport

LAG Ikast-Brande. Årsrapport LAG Ikast-Brande CVR-nr. 30 78 85 24 Årsrapport 2013 7. regnskabsår INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning og -påtegning 2 Den uafhængige revisors erklæring 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Undervisningsnotat til emne 5:

Undervisningsnotat til emne 5: HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnotat til emne 5: Årsregnskabets struktur Emnet vil blive gennemgået med udgangspunkt i den nye årsregnskabslovs skemakrav med henvisninger til lærebogens

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Halvårsrapporten for Danske Spil koncernen for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 (urevideret)

Halvårsrapporten for Danske Spil koncernen for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 (urevideret) 27.08.14 aen/rano Erhvervsstyrelsen Langelinie Alle 17 2100 København Ø Halvårsrapport pr. 30. juni 2014 Halvårsrapporten for Danske Spil koncernen for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 (urevideret)

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele

Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter Årsregnskabsloven Gruppe 6 Lise H. Madsen Anslag: 95.972 Vejleder Palle H. Nierhoff Titelblad Projekttitel:

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB 1. januar 2010-31. december 2010 (1. regnskabsår) Godkendt på den ordinære generalforsamling

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

ABF Bülowsgade 66. Bülowsgade 66, 2. sal, 8000 Århus C. Årsrapport for 2009. (24. regnskabsår)

ABF Bülowsgade 66. Bülowsgade 66, 2. sal, 8000 Århus C. Årsrapport for 2009. (24. regnskabsår) Bülowsgade 66, 2. sal, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (24. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Brørup Revisionskontor

Brørup Revisionskontor Brørup Revisionskontor Registreret revisionsanpartsselskab BRYGGERSTRÆDE 20 6650 BRØRUP TLF. 75 38 16 77 FAX 75 38 38 40 revision@br-rev.dk CVR 13 26 09 82 BEPLANTNINGSSELSKABET STAUSHEDE AKTIESELSKAB

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Regnskabsmæssige konsekvenser ved en virksomhedssammenslutning

Regnskabsmæssige konsekvenser ved en virksomhedssammenslutning - Herunder det informationsgivende koncernregnskab Uddannelsessted: ASB, Aarhus Universitet Afhandling HD-R november 2012 Studerende: (Eksamensnr. 285421, studienr. RJ83036) Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLDFORTEGNELSE Selskabsoplysninger 3 Påtegning Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæring 5-6 Årsregnskab 1/1 2014

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere