Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske. Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR

Transkript

1 Projektbeskrivelse Socialsygeplejerske Nina Brünés Sygeplejerske Projekt UDENFOR København, april

2 Formål Formålet med dette projekt er at forebygge de konflikter, der ofte opstår i mødet mellem patienter med stofmisbrug og sundhedspersonale. Konflikter der forhindrer personalet i at yde optimal pleje og behandling og forhindrer stofmisbrugeren i at modtage denne pleje og behandling. Projektet tager udgangspunkt i de begrænsninger, som henholdsvis denne type patienter og sundhedspersonale skaber for sig selv og hinanden. Baggrund Ideen til projektet udspringer af de konkrete erfaringer som Sygepleje på Hjul har høstet i årene , hvor en gammel sengeambulance bemandet med 2 gadesygeplejersker opsøgte hjemløse, stofmisbrugere, alkoholikere, prostituerede, posefolk og andre udsatte i deres eget miljø. Projektet tilbød konkret sygepleje på gaden såvel som følgeskab til videre behandling i relevant regi. I de år Sygepleje på Hjul kørte rundt i gaderne i København erfarede vi blandt andet, at stofmisbrugernes sundhedstilstand var markant ringere end den øvrige befolknings. Vi erfarede, at stofmisbrugere sjældent opsøgte læge eller skadestue, fordi de ikke magtede det og fordi de ikke følte sig velkomne. Dette er senere bekræftet af Sundhedsprojektet, Københavns kommune. 1 Den ene målgruppe: Stofmisbrugere Stofmisbrugere indlægges stort set altid akut, meget sjældent er det en planlagt indlæggelse. Dette betyder, at de ikke har penge på lommen ej heller tandbørste i tasken. Cigaretterne bliver hurtigt røget (ofte på stuen) og så bliver der bommet hos medpatienten. Netværket er yderst sparsomt, hvilket betyder, at besøg er en sjældenhed. Derfor får de ikke hjælp til de fornødenheder, som alle trænger til og har brug for, når de er indlagte. Omsorgen fra pårørende er en mangelvare, som søges lindret hos et ofte travlt personale. Langt de fleste stofmisbrugere i København får lægeordineret metadon, dog supplerer mange metadonen med rusmidler som heroin, kokain, Ketogan, hash, benzodiazepiner og alkohol. Gerne ofte og i en blandet cocktail. Men stofferne kræver penge og dem skaffer stofmisbrugerne blandt andet ved at tigge, sælge HUS FORBI, sælge stoffer, sælge den ordinerede medicin, ved anden småkriminalitet eller prostitution. Alt dette har de naturligvis ikke mulighed for, mens de er 1 Evalueringsrapport for Sundhedsprojektet, kontaktstedet Mændenes Hjem og kontaktstedet Forchhammersvej. FAF februar

3 indlagte. Og de har heller ikke samme adgang til stofferne. Dette forårsager abstinenser. Det forårsager frustrationer og aggressioner. Det forårsager mange af de konflikter og uhåndterbare situationer, der opstår mellem sundhedspersonalet og den indlagte stofmisbruger. Mange af de stofmisbrugere, der lever på gaden eller i nær tilknytning til gaden, lever generelt ikke op til normerne for god opførsel. De har i deres opvækst ikke lært, hvordan man gør. De kender ikke de formelle og uformelle spilleregler, der eksisterer. Deres livshistorie taler sit eget tydelige sprog. De er mærket på krop og sjæl. De har ikke kunnet udvikle sig til normalt fungerende samfundsborgere. Deres hverdag er præget af ensomhed, angst, sorg, marginalisering, abstinenser, økonomiske problemer blandt meget andet. Den anden målgruppe: Sundhedspersonale Det er alment kendt, at vi i dag har et sundhedsvæsen og et sundhedspersonale, der hele tiden må løbe stærkere i forsøget på at leve op til de krav, der stilles om endnu højere grad af effektivitet, målrettethed, resultater og ressourcebesparelser. Sundhedspersonalet er ofte spændt for i sådan grad, at forudsætningen for et optimalt behandlingsforløb, i takt med denne udvikling, kræver større samarbejde, motivation, ansvarsfuldhed, selvstændighed og vilje fra patientens side end nogensinde tidligere. At skulle pleje og behandle en stofmisbruger kan derfor udløse store frustrationer og en magtesløshed idet, der i kølvandet på patientens primære lidelse, det vil sige årsagen til indlæggelsen, ofte udfolder sig en vifte af mangeartede problemstillinger, der både kan være vanskelige at håndtere og være særdeles tidskrævende. Sygepleje på Hjuls erfaringer I Sygepleje på Hjul erfarede vi, at i de tilfælde, hvor vi fulgte en stofmisbruger under indlæggelsesforløbet, opstod der et frugtbart samarbejde og en faglig sparring omkring mange konfliktpotentielle situationer, til gavn for både personalet og stofmisbrugeren. Ved at gå ind og yde konkret og praktisk omsorg for patienten, kunne vi sammen reducere arbejdsbyrden hos et travlt personale. At købe en pakke cigaretter, at bringe en avis, at bistå med at stille tvivlsspørgsmål til personalet, kan virke som banale tiltag, men kan udgøre hele forskellen for en patient, som ikke får andet besøg og ikke har penge på lommen som ikke har et netværk. Vi bistod blandt andet fagligt i det dilemma, som det er for mange, når en stofmisbruger skal sufficient smertedækkes. Dilemmaet, som sundhedspersonalet ofte oplevede at være i, var 3

4 karakteriseret ved på den ene side et ansvar og ønske om at smertelindre og på den anden side en bekymring for og uvilje mod at være den, der bistod og fastholdt patienten i et misbrug. Ved stuegang kunne vi lette kommunikationen mellem læge/sygeplejerske og patient ved at fungere som tolke. Ved udskrivelse var vi behjælpelige med at anvise stofmisbrugeren til relevante tilbud fra det mangfoldige hjælpesystem, som der eksisterer på hjemløse - og misbrugsområdet, men som ikke rigtig har gjort sig kendte på hospitalerne. Således var vi med til at forebygge, at patienten ikke blot blev udskrevet med en pose piller i hånden og en recept i lommen, men også med til at sikre den nødvendige opfølgning, pleje og behandling. Mad, varmt tøj, tag over hovedet, en seng at sove og et professionelt netværk er ikke en selvfølgelighed for stofmisbrugeren, men kan være en forudsætning for at kunne blive rask. I dette projekt vil der blandt andet trækkes på de nævnte erfaringer og metoder, der er udviklet i Sygepleje på Hjuls projektperiode. Metode - personale Når en patient ved indlæggelsessamtalen oplyser, at han har et stofmisbrug, er det sygeplejerskens opgave at informere om nævnte projekt og tilbyde patienten at indgå i dette. Sammen med det mundtlige tilbud og information udleveres skriftlig patientinformation. Hvis patienten siger ja til at indgå i projektet, tages der kontakt til socialsygeplejersken. Socialsygeplejersken vil komme på besøg i afdelingerne M4 og MMO, når der er en stofmisbruger indlagt og/eller efter behov. Hun vil primært være til rådighed i dagtimerne, men på opfordring også kunne være til stede i aftenvagter og weekender. Hun vil tilbyde telefonisk rådgivning i situationer, hvor det ikke er muligt fysisk at indfinde sig i afdelingen. Socialsygeplejersken vil deltage i diskussioner med sundhedspersonale vedrørende patienten og bistå i de udfordringer, der ligger i plejen af patienten. Hun kan være til stede ved stuegang. Socialsygeplejersken deltager ikke i den somatiske pleje af patienten. Socialsygeplejersken vil i det daglige arbejde og i den daglige kontakt med personalet formidle faglig viden og erfaring. Hun vil fungere som sparringspartner og bistå i 4

5 brobygning til eksterne og interne samarbejdspartnere (eksempelvis socialrådgiverne på hospitalet). Der udarbejdes en mappe, hvor eksterne tilbud til stofmisbrugere og samarbejdspartnere findes. En sådan mappe skal forefindes på hver afdeling. Der vil blive afholdt temadage (nærmere tematime ) på de enkelte afdelinger efter behov/vurdering/ønske, hvor særlige temaer tages op og diskuteres. (I det omfang der overhovedet er muligt at sætte tid af til sådanne arrangementer i en travl hverdag). Der vil blive afholdt statusmøder med de kliniske sygeplejespecialister, Anne-Marie Elholm (M4), Sara Pedersen (MMO) og afdelingslæge Thue Ørsnes. Denne arbejdsgruppe vil diskutere det daglige arbejde og give tilbagemeldinger på, hvordan projektet forløber og om der skal foretages justeringer. Der nedsættes en styregruppe bestående af afd. spl. Rosa Hansen, ledende oversygeplejerske Kim Bo Christensen, faglig konsulent i Projekt Udenfor Preben Brandt, sekretariatschef i Projekt Udenfor Ninna Hoegh og socialsygeplejerske Nina Brünés. Styregruppen har til formål at vejlede og sparre i forhold til projektets udvikling og fremtid, samt sikring af faglig relevans for de involverede afdelinger. Det er målet, at sundhedspersonalet skal have den oplevelse, at socialsygeplejersken er et værdifuldt tilbud til afdelingen; at hun har umiddelbar nytteværdi. Hun bibringer interessant viden, er en daglig aflastning og hjælper med at afslutte patientforløbet på en så tilfredsstillende måde som muligt. Metode - stofmisbrugere Når den enkelte stofmisbruger har taget imod tilbuddet om at deltage i projektet, vil socialsygeplejersken tage kontakt, hvor der igen orienteres om ideen med projektet og hvad socialsygeplejersken kan tilbyde. Ved accept udfyldes en samtykkeerklæring, som gør det muligt at tage kontakt til eksterne samarbejdspartnere med henblik på eksempelvis at arrangere en tilfredsstillende opfølgning efter udskrivelse. 5

6 Socialsygeplejersken vil yde omsorg til den indlagte. Hun vil bistå i kommunikationen med personalet. Hun vil afhjælpe stress- og angstprovokerende situationer, forebygge konflikter og klæde på til at formulere ønsker og behov på andre præmisser og måder end vanligt. Socialsygeplejersken vil hjælpe med fornødenheder i rimeligt omfang. Såsom cigaretter, en avis, en cola eller finde hjælp til, at hunden bliver passet Hun vil bistå i skadesreducerende information, såsom fixeteknik, smitterisici, forebyggende sundhedsinformation og stoflære. Grundlæggende skal patienten have en oplevelse af, at socialsygeplejersken er en omsorgsudøver. Hun er der for at hjælpe, for at lette kommunikationen og forsøge at påvirke, at patienten ikke udskrives eller lader sig udskrive før tid. Mål Overordnet har socialsygeplejersken fokus på den indlagte patient med et stofmisbrug såvel som på sundhedspersonalet og samarbejdet mellem disse to parter. Formålet med projektet er at forbygge de konflikter og den tvivl, der kan opstå. Målet er at bibringe sundhedspersonalet øget faglig viden om målgruppen, således at de bliver bedre i stand til at udføre en adækvat pleje og behandling. At stofmisbrugeren får en forståelse for og ser fordele og værdi ved at være imødekommende i forhold til afdelingens/systemets spilleregler. At han får et realistisk billede af, hvad der er muligt, så hans forventninger ikke overstiger de faktiske muligheder. Men også at give ham mulighed for at få indflydelse på egen indlæggelse, så han får optimeret sin sundhedstilstand. Projektet stiler mod, at sundhedspersonalets frustrationer og magtesløshed afløses af en følelse af succes og kvalitet i kontakten med stofmisbrugeren. Socialsygeplejersken skal fungere som sparringspartner, bindeled, brobygger en subkulturel mediator. Målet er, at den viden og erfaring der skabes i afdelingerne, bliver en del af den daglige pleje og behandling efter projektets afslutning. Formalia Projektet udgår fra projekt UDENFOR 2 og gennemføres af sygeplejerske Nina Brünés, der har flere års erfaring som gadesygeplejerske i henholdsvis Københavns kommune og Sygepleje på Hjul. 2 projekt UDENFOR er en selvejende, nonprofit organisation, der udfører social- og sundhedsbaseret gadeplansarbejde til marginaliserede grupper. ( 6

7 Ud over det praktiske arbejde, vil socialsygeplejersken dokumentere og indsamle data ved hjælp af blandt andet fokusgruppeinterview, registreringsskema, journalføring på særskilt ark i afdelingens sygeplejejournal og ved feltobservationer. Materialet vil ved projektets afslutning blive anonymiseret og efterfølgende blive vurderet og analyseret med henblik på publikation. Socialsygeplejerskens løn og andre udgifter afholdes af Projekt Udenfor, hvor sygeplejersken er ansat. Projektet forventes at strække sig over en periode på 2 år, i årene 2006 og