MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE

Transkript

1 UDKAST TIL LOV OM MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. SAMT TILLÆG TIL UDKAST TIL LOV OM GÆLDSBREVE UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTION AF 13. JUNI 1932 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN A.S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1936

2

3 IMAJ 1935 afgav Gældsbrevskommissionen et Udkast til Lov onv Gældsbreve, i Hovedsagen stemmende med tilsvarende Udkast fra Finland, Norge og Sverige. Under Samarbejdet med disse Lande var der Tale om at inddrage ogsaa Mortifikationslovgivningen, men det viste sig, at der i de andre Lande ikke var Stemning herfor. Alligevel har Gældsbrevskommissionen i Forstaaelse med Justitsministeriet ment at burde tage Spørgsmaalet om Mortifikationslovgivningens Reform op til Overvejelse, og Kommissionen afgiver nu et Udkast til Lov om Mortifikation af Gældsbreve m. m. Arbejdet hermed førte Kommissionen til den Anskuelse, at en hensigtsmæssig Indretning af Mortifikationsinstituttet krævede visse Ændringer i Reglerne om Forældelse af Massegældsbreve og Kuponer. Og da disse Regler naturligt kan optages i en Lov om Gældsbreve, har man foreslaaet dem indføjet i Kommissionens Udkast til Lov om Gældsbreve. De herhenhørende Bestemmelser er det nye Kapitel 5 a, 51 a samt Ændringerne til 25, 3. Stk. og 52. Naar man ikke har indarbejdet de nye Bestemmelser i Udkastet med fortløbende ny Nummerering, er det sket for ikke at vanskeliggøre Læsningen af det oprindelige Udkast. I det udarbejdede Tillæg til Udkast til Lov om Gældsbreve har Kommissionen indføjet Forslag om enkelte yderligere Ændringer i Udkastet. Det skyldes en fornyet Gennemgang af Udkastet, der er foranlediget dels ved forskellige Erklæringer om det danske Udkast, dels ved den senere Behandling af det svenske Udkast i Lagrådet og Riksdagen. I Sverige er..lag om skuldebrev" udstedt den 27. Marts Under Arbejdet paa en Mortifikationslov har Kommissionen haft en værdifuld Støtte i, at Justitierådet R. Eklund, der deltog i Udarbejdelsen af den svenske Lag om dödande av förkommen handling" af 8. April 1927, har deltaget i en Række af Kommissionens Møder i Januar Foreløbige Udkast til Reglerne om Mortifikation og Forældelse har været forelagt forskellige Myndigheder og Institutioner, og man har søgt i videst muligt Omfang at tage Hensyn til de Betænkeligheder, der fra nogle Sider fremkom overfor de foreløbige Udkast. Særlig med Hensyn til Spørgsmaalet om Behandlingen af Mortifikationssager har Kommissionen haft værdifuld Bistand af Byretsdommer Victor Hansen. Kommissionen har ligesom under Udarbejdelsen af Udkastet til Lov om Gældsbreve bestaaet af Professor, Dr. jur. Henry Ussing som Formand, Nationalbankdirektør F. Schrøder og Landsdommer A. D. Bentzon med Fuldmægtig i Justitsministeriet C. C. Dybdal som Sekretær. Da Nationalbankdirektør Sehrøder i August 1936 afgik ved Døden, var Hovedlinierne i Udkastene fastlagt. Bemærkningerne til de to Udkast er udarbejdet af Sekretæren og derefter gennemgaaet af Kommissionens Medlemmer. København, i November H. Ussing. A. D. Bentzon. C. C. Dybdal.

4

5 Udkast til Lov om Mortifikation af Gældsbreve m. m. Almindelige Bestemmelser. 1. Naar et Omsætningsgældsbrev eller et andet Omsætningspapir antages at være tilintetgjort eller kommet bort. kan det ved Dom erklæres dødt og magtesløst paa Begæring af den, som antages at have mistet det og at have haft Adkomst som berettiget ifølge Dokumentet. Det samme gælder et Dokument, der hjemler en Fordring, som Skyldneren kun er pligtig at opfylde, naar Dokumentet forelægges ham. Naar et Omsætningspapir, der ikke er blevet udgivet af Udstederen, er gaaet tabt, kan det mortificeres paa hans Begæring, saafremt det antages, at det ikke er blevet gyldigt. Pengesedler kan ikke mortificeres, og Rente- og Udbyttekuponer kun i det Omfang, hvori det hjemles i For saa vidt det findes paakrævet, kan Pantebreve, Aktier og andre Andelsbeviser mortificeres, selv om de ikke falder ind under 1. Naar Pantets Ejer har retlig Interesse deri, kan et Pantebrev blive mortificeret paa hans Begæring, dersom det antages, at han har mistet Pantebrevet efter at have faaet det udleveret paa Grund af Pantefordringens Ophør, eller at Pantebrevet er gaaet tabt for Panthaveren. I sidstnævnte Tilfælde maa det ved Panthaverens Erkendelse eller ved Dom over ham være fastslaaet, at Pantefordringen er ophørt, og at Pantets Ejer havde Krav paa at faa Pantebrevet udleveret. 3. Sag til Mortifikation ifølge denne Lov anlægges ved Underretten paa det, Sted, hvor Dokumentet er udstedt, og ved Københavns Byret, dersom Udstedelsesstedet ikke kan oplyses eller Dokumentet er udstedt i Udlandet. Sagen kan kun anlægges her i Landet, naar Udstederen af Dokumentet kan sagsøges ved dansk Ret. Sag til Mortifikation af Dokumenter, der giver Pant i fast Ejendom, af Oplagsbeviser og Oplagspantebeviser (warrants) anlægges paa det Sted, hvor Ejendommen eller Oplagshuset ligger. Sag til Mortifikation af Veksler, Checks og Konnossementer anlægges paa det Sted, hvor Pengene skal betales eller Varerne afleveres. 4. Mortifikation sker efter offentlig Indkaldelse af den eller dem, som maatte have Indsigelser mod Dokumentets Mortifikation.

6 6 Begæring om at faa Indkaldelsen udstedt indgives skriftlig til Retten. Den skal ledsages af en Afskrift af Dokumentet eller i hvert Fald betegne dette saa tydeligt, at det ikke kan forveksles med andre. Derhos maa der forelægges Retten Oplysninger, som gør det antageligt, at. Betingelserne for Mortifikation er til Stede. Særlig skal det saa nøjagtig som mulig oplyses, hvornaar og hvorledes Dokumentet er gaaet tabt. 5. Retten fastsætter et Retsmøde til Behandling af Begæringen og tilsiger dertil den, der søger Mortifikation. Denne skal saavidt mulig give Underretning om Begæringen og Retsmødet til Udstederen af Dokumentet og til enhver, som antages at være berettiget eller forpligtet efter Dokumentet, derunder den, der er indtegnet som berettiget i Noteringsprotokol, Aktiebog, Tingbog eller Skibsregister. Ved Pantebreve underrettes ligeledes Pantets Ejer. Iagttagelsen af disse Regler maa godtgøres, om fornødent ved at benytte Retsplejelovens Regler om Forkyndelser. Hvis en Person i Udlandet skal underrettes, kan Retten tilstille ham Meddelelsen ved anbefalet Brev. Inden det ved Kendelse afgøres, om offentlig Indkaldelse maa udstedes, kan Retten afæske den, der soger Mortifikation, yderligere mundtlig eller skriftlig Oplysning og henstille til ham at foranledige Bevisførelse. Undlader han at efterkomme Opfordringen, eller er de af ham givne Oplysninger ufyldestgørende, kan Retten na'gte at udstede Indkaldelsen. 6. Hvis offentlig Indkaldelse tillades, udfærdiger Retten paa Grundlag af Begæringen Indkaldelse til et bestemt Retsmøde. Indkaldelsen skal oplyse, hvornaar Dokumentet angives at være gaaet tabt, i hvilken Egenskab den paagældende soger Mortifikation, og naar et Pantebrev søges mortificeret i Henhold til 2, 2. Stk. hvorledes Pantefordringen angives at være ophørt. Den skal indeholde den efter Omstændighederne fornødne og mulige Betegnelse af Dokumentet og tilkendegive, at Indsigelser mod Mortifikation maa fremsættes i det Retsmøde, hvortil der indkaldes, samt opfordre enhver, som ved, hvor Dokumentet findes, til at give Retten Oplysning herom enten i Retsmødet eller skriftlig i god Tid forinden. Den. der soger Mortifikation. maa lade Indkaldelsen bekendtgøre i Statstidende i det første Nummer i et Fjerdingaar efter Rettens Bestemmelse. Retten kan tillige foreskrive Bekendtgørelse i et eller flere stedlige Blade. Ved Pantebreve i fast Ejendom lader Retten samtidig med, at Indkaldelse til Mortifikation af Pantebrevet udfærdiges, Bemærkning herom tilfore Ejendommens Blad i Tingbogen, hvorhos Meddelelse derom optages i Tingbladet. Ved Pantebreve i registreret Skib skal den, der søger Mortifikation, foranledige, at Bemærkning om Indkaldelsen tilføres Skibsregistret. Mellem den Dag, da den foreskrevne Kundgørelse er sket, og Retsmødet skal der gaa mindst 3 Maaneder, men mindst 1 Aar ved Massegældsbreve, Kuponark samt ved Pantebreve i fast Ejendom og Aktier, der er Omsætningspapirer. Den sidstnævnte Frist kan dog afkortes af Retten, naar Mortifikation paa et Pantebrev i Henhold til 2, 2. Stk., søges af Pantets Ejer og han stiller Sikkerhed til Fordel for den Indehaver af Pantebrevet, som maatte melde sig inden et Aar efter Indkaldelsen og godtgøre sin Ret. Retten kan paalægge den, der søger Mortifikation, at give særskilt Underretning om Indkaldelsen til bestemte Personer. Ved Massegældsbreve, der amortiseres ved Udtrækning, skal han altid anmelde Indkaldelsen for Skyldneren.

7 7 Om de Rettigheder, som ifølge Lovgivningen om Veksler, Konnossementer og Oplagsbeviser allerede før Mortifikationsdommen tilkommer den, der søger Mortifikation, gælder de paagældende Loves Bestemmelser. 7. I det i Indkaldelsen bestemte Retsmøde maa den, der søger Mortifikation, godtgøre, at de i Loven foreskrevne Regler er iagttaget, og tilvejebringe Oplysning om, hvorvidt der er indtruffet Omstændigheder, som kan stille Sagen i nyt Lys, saasom at der er betalt eller krævet Rente eller Udbytte, eller at nogen anden Ret i Henhold til Dokumentet er gjort gældende overfor Udstederen eller Skyldneren. Hvis Retten ikke finder, at der er fremkommet noget, som hindrer Mortifikation, afsiger den Dom om, at Dokumentet er dødt og magtesløst. Naar Mortifikation af et Pantebrev i fast Ejendom eller registreret Skib er nægtet ved endelig Dom eller Sagen falder bort, foranlediger Retten den i Medfør af 6, 4. Stk., foretagne Notering i Tingbog eller Skibsregister udslettet. 8. Dom til Mortifikation faar først Virkning, naar Dommen er blevet endelig. Naar Landsretten giver Dom til Mortifikation til Trods for, at der var rejst Indsigelse, kan Retten paa Begæring bestemme, at Dommen først faar Virkning, naar den almindelige Frist for Anke til Højesteret er udløbet. Kun hvor en saadan Bestemmelse er truffet, kan Justitsministeren tillade Anke til Højesteret af en Dom, der har givet Mortifikation. Justitsministeren kan ikke meddele Tilladelse til, at en Dom, der giver Mortifikation, paaankes til Landsret eller Højesteret efter Udløbet af de almindelige Ankefrister. 9. Naar der er givet Dom til Mortifikation, skal den Omstændighed, at Domhaveren ikke kan forelægge Dokumentet, ikke være til Hinder for, at han gør Retten efter Dokumentet gældende. Naar Mortifikation er givet nogen som berettiget ifølge Dokumentet og den Ret, Dokumentet hjemlede, bestaar, kan han mod at betale Bekostningen af Skyldneren forlange udstedt et nyt Dokument, der svarer til det mortificerede. Tilsvarende Pligt paahviler ved Pantebreve Ejeren af Pantet og ved Aktier Aktieselskabet. Et nyt Pantebrev forsynes af Retten efter Begæring med Bemærkning om, at det giver samme Panteret som det mortificerede Pantebrev. Ved Pantebreve i fast Ejendom foranlediger Retten Bemærkning om nyt Pantebrevs Udstedelse tilført Tingbogen i Tilslutning til den i Henhold til 6, 4. Stk., skete Notering. Ved Pantebreve i Skibe kan Domhaveren forlange tilsvarende Notering i Skibsregistret. Naar Pantets Ejer opnaar Mortifikation paa et Pantebrev i Henhold til 2, 2. Stk., kan han kræve Pantebrevet aflyst eller udslettet af Skibsregistret. Særlige Regler om Massegældsbreve, Aktier og Kuponer. 10. Massegældsbreve og Aktier, der er Omsætningspapirer, kan kun mortificeres, naar Meddelelse om Indkaldelsen mindst et Aar før Sagens Optagelse til Dom har været indført i en Trækningsliste for Obligationer, som er anerkendt hertil af Handelsministeren.

8 8 Handelsministeren foreskriver efter Forhandling med Trækningslistens Udgiver en summarisk Form for Angivelsen om Indkaldelse. Naar Massegældsbreve amortiseres ved Udtrækning, skal Skyldneren efter hver Lodtrækning fremstille en Fortegnelse, der foruden de udtrukne Numre angiver Numrene paa de Gældsbreve af samme Art, for hvilke der er anmeldt Indkaldelse til Mortifikation. Fortegnelsen indsendes uden Ophold til Udgiveren af den anerkendte Trækningsliste. Den nyeste Fortegnelse skal eventuelt mod et passende Vederlag udleveres til enhver, der forlanger det. Hvis en Mortifikationsindkaldelse, der ikke er optaget i en saadan Fortegnelse, ønskes optaget i Trækningslisten, maa Foranstaltning hertil træffes af den, der søger Mortifikation. 11. Hvis det drejer sig om et Massegældsbrev, der i Udstederens Bøger er noteret paa Navn, maa Retten ikke tillade Indkaldelse til Mortifikation, medmindre Tabet af Gældsbrevet er anmeldt for Skyldneren, jfr. Lov om Gældsbreve Ved Massegældsbreve, der ikke i Udstederens Bøger er noteret paa Navn, og ved Aktier, der ikke ifølge Aktiebogen tilhører en bestemt Person, hvis Navn er paafart Aktiebrevet, kommer følgende særlige Regler til Anvendelse. a. Tilladelse til offentlig Indkaldelse maa tidligst gives 4 Aar, efter at Dokumentets Bortkomst er anmeldt for Udstederen. Hvis Betalingsdagen er kalendermæssig bestemt i selve Gældsbrevet, kan Tilladelsen dog gives, naar der er forløbet 1 Aar efter Anmeldelsen og Betalingsdagen. De nævnte Frister kan forkortes af Retten, naar det er gjort i høj Grad sandsynligt, at Dokumentet er tilintetgjort. b. Tilladelse til offentlig Indkaldelse bor som Regel kun gives, naar Andragerens Ejendomsret er bestyrket ved skriftlige Dokumenter saasom Udskrift af Aktiebog, Salgsnota fra Bank eller Veksellerer med Nummerangivelse eller Nummerfortegnelser, hvis Paalidelighed findes bestyrket ved andre Omstændigheder. Den, der søger Mortifikation, maa derhos angive, hvorledes han har faaet betalt Rente eller Udbytte sidste Gang, og hans Oplysning herom maa efterprøves, c. For Mortifikationsdommen maa det oplyses, at ingen af de Kuponer, hvis Forfaldstid ligger efter Dokumentets Forsvinden, er fremkommet til Indløsning, eller det maa godtgøres, at de fremkomne Kuponer var adskilt fra Hoveddokumentet før dets Forsvinden. I sidste Fald maa Underretning om Mortifikationssagen saavidt mulig gives den, der har faaet Kuponerne indløst. 13. Naar Mortifikation gives paa et Dokument, der var forsynet med Rente- eller Udbyttekuponer, og et til Dokumentet hørende Kuponark ligeledes antages at være gaaet tabt, kan Kuponarket som Helhed erklæres dødt og magtesløst. Retten kan dog kun bestemme dette, naar den offentlige Indkaldelse udtrykkelig har omfattet ogsaa Kuponarket. At den, der søger Mortifikation, besidder enkelte Kuponer, skal, naar de fremlægges i Retten, ikke hindre Mortifikation af Kuponarket. Naar Mortifikationen faar Retsvirkning, kan Skyldneren (Aktieselskabet) kræve saadanne Kuponer udleveret af Retten.

9 Et Kuponark, som hører til et Gældsbrev eller en Aktie, og som antages at være gaaet tabt, kan mortificeres under Iagttagelse af Reglerne i Mortifikation gives kun paa Begæring af den. der antages at have Ret til Kuponarket, og kun, naar Hoveddokumentet er i Behold eller allerede tidligere er mortificeret særskilt. Bestemmelserne i 13, 2. Stk., finder ogsaa Anvendelse her. 15. Justitsministeren lader oprette et Kartotek over de Massegældsbreve og Aktier, der er mortificeret. Den Ret, der har afsagt Mortifikationsdom, skal. naar Dommen er blevet endelig, indsende Meddelelse om Dommen til Kartoteket. I dette optages tillige de Massegældsbreve, der er forældet, medmindre de allerede efter deres eget Indhold maa antages at være forældet, f. Eks. fordi Forældelsesfristen er udløbet efter en i Dokumentet kalendermæssig bestemt Betalingsdag. Bortset fra de i 1. Stk. omhandlede Tilfælde paahviler det Udstedere af Massegældsbreve og Aktier at gøre Anmeldelse til Kartoteket, naar et af dem udstedt Dokument skal optages deri. Paa Grundlag af Kartoteket udgives en trykt Fortegnelse mindst to Gange om Aaret. Nærmere Regler om Kartotekets Indretning og Anmeldelser dertil fastsættes af Justitsministeren. Mortifikation uden Dom. 16 Naar Dokumenter, der falder ind under 1, i Henhold til Lov eller særlig Vedtagelse mortificeres uden Dom efter offentlig Indkaldelse, maa denne bekendtgøres som angivet i 6, 3. Stk., 1. Punktum. Omsætningsgældsbreve, der er udstedt efter denne Lovs Ikrafttræden, kan ikke mortificeres uden Dom, medmindre der i Dokumentet er taget Forbehold derom. Lovens Ikrafttræden m. m. 17. Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar Dersom inden Lovens Ikrafttræden offentlig Indkaldelse er udstedt eller Retten har tilladt Indkaldelse, sker Mortifikation i Overensstemmelse med de hidtil gældende. Regler. 18. Forordning af 7. Februar 1823 ophæves. 19. I Lov om Rettens Pleje, jfr. Bekendtgørelse Nr. 212 af 1. Oktober 1936, sker følgende Ændringer: 1) ophæves.

10 10 2) 476 affattes saaledes: Naar nogen vi] søge Ejendomsdom efter forudgaaende offentlig Indkaldelse, kommer Bestemmelserne i Lov om Mortifikation af Gældsbreve m. m. 3 7 og 8, 1. Stk., til Anvendelse med de Lempelser, der følger af Forholdenes Forskellighed. Angaar Sagen en fast Ejendom, anlægges den ved Underretten paa det Sted, hvor Ejendommen ligger. Ejendomsdom paa et Skib eller en Skibspart søges ved Søog Handelsretten i København. Det har sit Forblivende ved den gældende Rets Regler om Adgangen til at søge saadan Ejendomsdom saavel som om Retsvirkningerne af den. 3) 477 affattes saaledes: Om Adgang til Erhvervelse af Mortifikationsdom paa Servitutter, Brugsrettigheder og Grundbyrder har det sit Forblivende ved Reglerne i Lov Nr. G7 af 14. April 1905, dog at der i Stedet for den i bemeldte Lovs 4 omhandlede Bevilling til Erhvervelse af Mortifikationsdom uden særlig Indstævning træder en Tilladelse meddelt af vedkommende Ret ved Kendelse i et Retsmøde, hvortil den, der har begæret Mortifikation, tilsiges.

11 Tillæg til Udkast til Lov om Gældsbreve. Til 25. I 1. Stk. ændres: En Hente- eller Udbyttekupon taber sin Gyldighed, hvis den" til:,,fordringen ifølge en Hente- eller Udbyttekupon falder bort, hvis Kuponen". 3. Stk. udgaar. Til Stk. affattes saaledes: Har Fordringshaveren overdraget Gældsbrevet til flere forskellige, gaar en senere Erhverver forud, naar Skyldneren furst har faaet Underretning om Overdragelsen til ham og Erhververen var i god Tro ved Underretningen. 4. Stk., 2. Punktum, affattes saaledes: Har Fordringshaveren overdraget Fordringen til flere forskellige, gaar en senere Erhverver forud, naar han har faaet Gældsbrevet i Hænde i god Tro. Til Kapitel 4. Kapiteloverskriften affattes saaledes: Kontrabøger for modtagne Indlaan. Til 32. Ordene udstedes af Banker eller Sparekasser for Indskud," ændres til: til Bevis for Indskud udstedes af Banker, Sparekasser eller andre, hvis almindelige! Virksomhed omfatter Modtagelse af Indlaan,''. Til 40. I 1. Stk. indføjes efter betale Gældsbrevet" Ordene: eller udlevere nyt Kuponark". I 3. Stk. ændres kan Anmelderen... opfyldt." til: skal den Omstændighed, at Gældsbrevet er blevet forelagt Skyldneren, ikke udelukke dets Mortifikation, naar det har vist sig umuligt at opspore den, der meldte sig med Gældsbrevet." Efter Kapitel 5 indføjes: KAPITEL 5 a. Forældelse af Massegældsbreve og Kuponer. 42 a. Fordringen efter et Massegældsbrev forældes 10 Aar fra Forfaldsdagen, naar denne er kalendermæssig bestemt i Dokumentet eller med Hjemmel i dettes Tekst hidført ved offentlig Bekendtgørelse om Udtrækning eller om Opsigelse fra Skyldnerens Side.

12 12 10 Aar efter Udstedelsen forældes Massegældsbreve, der kan kræves betalt til enhver Tid (paa Anfordring). Andre Massegældsbreve forældes i 20 Aar fra Forfaldsdagen. Fristen kan forlænges eller forkortes ved udtrykkelig Bestemmelse i Gældsbrevet. Forældelsen afbrydes ikke ved, at Rentekuponer indløses. 42 b. Massegældsbreve, der er deponeret hos Skyldneren (indskrevet), fora'ldes ogsaa, naar der efter Deponeringen er gaact 20 Aar, uden at Renter er betalt. 42 c. Naar et Massegældsbrev med Rentekuponer ikke giver Fordringshaveren Ret til at kræve Kapitalen tilbagebetalt, forældes Fordringen bortset fra, hvad der følger af 42 b først, naar der er forlobet :i Aar efter den Rentetermin, til hvilken den sidste af de udgivne Rentekuponer er forfaldet til Indlosning, uden at der er fremsat Krav om nye Rentekuponer, og kun, hvis iler i de sidste 20 Aar ikke er fremkommet nogen Rentekupon fra dette Tidsrum til Indløsning. 42 d. Fordringen ifølge en Rente- eller Udbyttekupon, der rettidig er forevist til Betaling, jfr. 25, 1. Stk., forældes i 10 Aar fra Forevisningen. 42 e. Forældelsen afbrydes ved, at Fordringshaveren inden Fristens Udløb enten erhverver Skyldnerens Erkendelse af Gælden eller foretager retslige Skridt mod ham og uden ufornødent Ophold forfolger disse til Erhvervelse af Forlig, Dom eller anden Retsafgørelse. Har Skyldneren standset sine Betalinger, kan Forældelsen derhos afbrydes ved skriftlig Anmeldelse af Kravet. 42f. Forældelse af et Massegældsbrev medfører ikke Bortfald af Krav ifølge Rentekuponer, der er forfaldet senest den Dag, da Gældsbrevet blev forældet. 42 g. Den, der inden Udløbet af de i 42 a, b eller d nævnte Forældelsesfrister har anmeldt for Skyldneren, at hans Fordringsdokument er gaaet tabt, og som antageliggør sin Ejendomsret, kan efter Fristens Udløb kræve Fordringen betalt. Kravet forældes efter Reglerne i Lov Nr. 274 af 22. December Til Punktum affattes saaledes: Fordringen bortfalder dog i hvert Fald, naar den vilde være faldet bort efter hidtil gældende Ret. Til 50. Ordene Ved Sparekasse- og Bankbøger" ændres til: Ved Kontrabøger".

13 13 Efter 51 indføjes: 51 a. I de første 3 Aar efter Lovens Ikrafttræden skal Forældelse i Henhold til Kapitel 5 a ikke kunne indtræde, medmindre Fordringen ogsaa vilde være forældet efter ældre Rets Regler. Til 52. Efter,. 3" indføjes:,,lov Nr. 18 af 28. Januar 1871". Efter 59 indføjes: 60. I Lov om Tilsyn med Pensionskasser af 11. Maj 1935 erstattes 14, 2. Stk., 2. Punktum, med følgende Bestemmelser: Ved Værdipapirer, der kan være Genstand for Notering, skal Paategningen noteres. Ihændehavergældsbreve, der ikke kan noteres paa Navn. og andre Værdipapirer, der stedse skal lyde paa Ihændehaveren, paategnes ikke, men indskrives eller gives i Forvaring i Nationalbanken eller andet godkendt Forvaringssted, og det udstedte Indskrivnings- eller Forvaringsbevis forsynes med den foreskrevne Paategning. Naar Indskrivning iøvrigt sker, er Paategning paa de indskrevne Dokumenter unødvendig, for saa vidt Indsknvmngsbeviset paategnes. Forsikrmgsraadet paaser, at disse Regler iagttages, og underskriver selv fornævnte Paategninger, hvorved de paagældendc Værdipapirer anses som givet i Haandpant til Sikkerhed for Krav paa Pension eller Udtrædelsesgodtgørclse.

14 14 Bemærkninger til Udkast til Lov om Mortifikation af Gældsbreve m. m. Indledning. Mortifikation af Gældsbreve og andre Dokumenter har til Formaal at raade Bod paa de Ulemper, der kan opstaa ved, at Dokumentet kommer bort. Mortifikation har været kendt her i Landet meget længe. Forordning af 7. Februar 1823 indeholder Bestemmelser om Adgang til -.- efter en i Henhold til kgl. Bevilling udstedt offentlig Indkaldelse at faa bortkomne Gældsbreve mortificeret ved Dom. Reglerne om Fremgangsmaaden ved Mortifikationen er ændret ved Retsplejelovens Kapitel 44. hvorefter offentlig Indkaldelse udstedes ifølge Retskendelse. Men iøvrigt staar Forordningen stadig ved Magt, jfr. Retsplejelovens 475, der udtaler, at det har sit Forblivende ved den gældende Rets Regler om, hvem der kan søge Mortifikation, og hvilke Dokumenter der kan mortificeres, saavel som angaaende Retsvirkningerne af Mortifikation. Ifølge en ældre Bevillings- og Retspraksis kunde ikke blot, Gældsbreve, men i vidt Omfang ogsaa andre Dokumenter mortificeres ved Dom; denne Retstilstand er opretholdt ved den nævnte Bestemmelse i Retsplejelovens 475. For visse Dokumenter er Adgangen til at faa Mortifikationsdom fastslaaet i de særlige Love om de paagældende Papirer. Dette gælder saaledes om Veksler (Veksellovens 73), Checks (Checklovens 56), Konnossementer (Solovens 167) og visse Oplags- og Garantibeviser (Lov af 23. Februar og Lov Nr. 34 af 30. Marts , jfr. ogsaa 40 i det i 1930 afgivne Udkast td Lov om Oplagshuse med Ret til at udstede Oplagsbeviser). Adskillige Dokumenter kan ifølge særlig Lovhjemmel mortificeres uden Dom, saaledes at det er tilstrækkeligt, at ingen melder sig efter en af Dokumentets Udsteder foranstaltet offentlig Indkaldelse. Til disse Dokumenter hører Statsobligationer, der er noteret paa Navn, (Lov af 22. November og Lov af 17. Marts ), Sparekassebøger (Sparekasselovens 18), Bankbøger (Banklovens 17) og Livsforsikringspolicer (Lov Nr. 299 af 26. November og 51.) Mortifikation uden Dom antages derhos at kunne ske, naar der foreligger særlig Vedtagelse herom, jfr. herved Aktieselskabslovens 27. Ved Omsætningspapirer kan en saadan Vedtagelse dog ikke gøres gældende overfor den, der i god Tro har faaet Dokumentet overdraget, medmindre Vedtagelsen fremgaar af Dokumentet. Det foreliggende Udkast indeholder Regler om Mortifikation af Gældsbreve og andre Dokumenter ved Dom samt om Bekendtgørelsesmaaden ved Mortifikation uden Dom. Bestemmelserne om Mortifikation ved Dom træder i Stedet for Bestemmelserne herom i Forordning af 7. Februar 1823 og Retsplejelovens Kapitel 44 og omfatter saavel de materielle Regler om Betingelserne for at faa Mortifikation og om dennes Retsvirkninger som de processuelle Regler om Fremgangsmaaden. Reglerne bor efter Kommissionens Mening findes i samme Lov. Dette synes ikke blot det mest praktiske, men de materielle og processuelle Regler hænger paa dette Omraade saa nøje sammen, at det næppe lader sig gøre at adskille dem paa tilfredsstillende Maade. Det maa formentlig derhos foretrækkes at optage de samlede Regler i en særlig Lov om Mortifikation fremfor at lade dem indgaa i Retsplejelovens Kapitel 44, hvor de materielle Regler ikke synes at have deres naturlige Plads. De foreslaaede Regler stemmer i vidt Omfang med nugældende Ret. men Udkastet indeholder foruden mange mindre betydende Ændringer i den nuværende Ordning ogsaa nye Regler af Vigtighed, saavel af materiel

15 som af processuel Art. Det foreslaas saaledes, at de i Forordning af 7. Februar omhandlede Ihændehaverpapirer ikke længere skal undtages fra Mortifikation. men at alle Omsætningspapirer (negotiable Dokumenter) skal kunne mortificeres ( 1, jfr ). Endvidere foreslaas nvo Hegler om Mortifikation af Kuponer ( 13 14) og om Bekendtgorelse af Indkaldelse til Mortifikation ( 6. jfr. 10). Ved Udarbejdelsen af Udkastet har man i nogen Grad benyttet den svenske Mortifikationslov af 8. April 1927 (jfr. Love af 15. Juni 1934 og 27. Marts 1936) som Forbillede, men Udkastet afviger dog paa adskillige Punkter fra denne. Udkastets 1 9 indeholder de almindelige Regler om Mortifikation ved Dom. Hoved betingelserne herfor fremgaar af 1 2, den nærmerefremgangsmaade angives i 3 8. og de vigtigste Virkninger af Mortifikationsdommen fastslaas i 9. Særlige Regler om Massegældsbreve og Aktier foreslaas i og om Kuponer i indeholder Forslag om Oprettelse af et Kartotek over mortificerede Massegældsbreve og Aktier, og 16 omhandler Mortifikation uden Dom giver Regler om Lovens Ikrafttræden og om Ophævelse og Ændring af andre Love. Almindelige Bestemmelser. 15 Til 1. Som Dokumenter, der kan være Genstand for Mortifikation, nævnes først og fremmest Omsætningsgældsbreve (jfr. Udkast til Lov om Gældsbreve 11) og andre Omsætningspapirer. hvilket Udtryk her navnlig omfatter Aktier. Mortifikation er særlig paakrævet ved Omsætningspapirer. idet den, der mister et saadant Papir, ellers vilde være meget vanskelig stillet. Skyldneren ifølge et Omsætningsgældsbrev er saaledes kun forpligtet til at betale Gælden mod Udlevering af Gældsbrevet, jfr. Udkast til Lov om Gældsbreve 21. Efter nugældende Ret er der ikke Adgang til Mortifikation af alle Omsætningspapirer. Forordning af 7. Februar udelukker en meget vigtig Gruppe Papirer fra Mortifikation, nemlig alle,,kongelige eller af offentlige Instituter udstødte Obligationer og Penge-Effecter, som, enten ifolge disse Papirers oprindelige Indhold, eller efter foregaaet Transport, ere i de Bøger, som hos vedkommende offentlige Authoriteter holdes over saadanne Effecter. noterede som lydende paa Ihændehaveren." En endnu videregaaende Undtagelse findes i den svenske Mortifikationslovs 1, hvorefter,,obligationer" ikke kan mortifieeres. Ifølge den norske Mortifikationslov af 6. Marts 1869 er Mortifikation af Ihændehaverpapirer vel ikke udelukket, men det kræves sandsynliggjort, at Dokumentet er tilintetgjort, jfr. Lovens 5. Den finske Lov af 14. August 1901 opstiller derimod ikke dette Krav, for at Ihændehaverpapirer kan mortifieeres, og det samme gælder for tysk og schweizisk Rets Vedkommende. Efter Kommissionens Mening bor hverken den nævnte Bestemmelse i Forordningen af 1823 opretholdes eller nogen anden Undtagelse gøres med Hensyn til Ihændehaverpapirer. Adgang til Mortifikation er mindst lige saa nødvendig for denne meget omfattende Gruppe Dokumenter som for andre Papirer, og Mortifikationsinstituttet vil først virkelig kunne opfylde sit Formaal, naar ogsaa alle Ihændehaverpapirer kan mortifieeres. At der er Trang til en saadan Udvidelse, har Kommissionen da ogsaa faaet bekræftet fra sagkyndig Side. Som Grund til at udelukke eller indskrænke Adgangen til Mortifikation af Ihændehaverpapirer anføres Hensynet til Omsætningen af disse, idet man befrygter, at Publikum navnlig i Udlandet vil nære Ængstelse, for at købe Papirer, der kan mortifieeres. De Betænkeligheder, der kunde være i saa Henseende, kan imidlertid efter Kommissionens Mening fjernes ved, at man for at tillade Mortifikation af Ihændehaverpapirer stiller saa store Krav, at Muligheden for uberettiget Opnaaelse af Mortifikation der jo ellers vil være størst ved Ihændehaverpapirer, fordi Trediemand særlig let kan

16 16 erhverve Ret over disse praktisk talt udelukkes. De i 1 foreslaaede Bestemmelser om, hvilke Dokumenter der kan mortificere», hjemler derfor ingen Undtagelse med Hensyn til Ihændehaverpapirer. Til Gengæld har man dels taget særligt Hensyn hertil ved Udarbejdelsen saavel af de almindelige Regler som af de specielle Bestemmelser om visse Papirer i 10, dels i 12 opstillet en Række rørlige Betingelser for Mortifikation af de vigtigste Ihændehaverpapirer. Foruden Omsætningspapirer kan efter gældende Ret mange andre Papirer mortificeres. Det antages saaledes, at ethvert Skylddokument, for hvilket der er Trang hertil, kan være Genstand for Mortifikation, selv om det ikke er omsætteligt. At de saakaldte Indløsningspapirer", for hvis Vedkommende Adgangen til Mortifikation er omtrent lige saa nødvendig som ved Omsætningspapirer, kan mortificeres. er fastslaaet i Paragraffens 1ste Stykke, 2. Punktum. Om andre Dokumenter se 2, 1ste Stykke. At Pengesedler ikke kan mortificeres, er udtrykkelig nævnt i Paragraffens 3. Stykke. For saa vidt der maatte blive udstedt Papirer, som i høj Grad ligner egentlige Pengesedler, forudsættes Bestemmelsen anvendt analogt paa saadanne Papirer. Den forste Forudsætning for Mortifikation af et Dokument er, at det er gaaet tabt. Noget strengt Bevis herfor kan naturligvis ikke kræves; det vilde kun meget sjældent kunne præsteres. Det skal derfor som nu være tilstrækkeligt, at Dokumentet,,antages at være tilintetgjort eller kommet bort", jfr. den svenske Lovs 6. Det er kun en forenklet Henvisning til denne Hovedbetingelse, naar Udkastet i det følgende bruger Udtryk som, at Dokumentet er,, gaaet tabt", eller at Mortifikanten har mistet" det. Det er dernæst en Betingelse for Mortifikationen, at Sagsøgeren maa antages i at staa i et vist Forhold til Dokumentet. Retsplejelovens 475 lader det have sit Forblivende ved ældre Rets Regler om, hvem der kan søge Mortifikation. Nogen udtrykkelig Lovbestemmelse herom findes ikke. Mortifikation kan formentlig kun søges af den, der maa antages efter Dokumentet at være Fordringshaver (eller iøvrigt berettiget) eller Skyldner (eller Udsteder af Dokumentet eller Ejer af Pantet). Udover denne Ramme er der formentlig ikke Grund til at tillade Mortifikation Derimod kan man vistnok uden Skade indsnævre Adgangen til Mortifikation noget, navnlig hvor Mortifikation søges af en Person i hans Egenskab af Skyldner (Udsteder, Ejer af Pantet), jfr. nærmere 1, 2det Stykke, og 2, 2det Stykke. Ved Omsætningspapirer og Indløsningspapirer bør Adgangen til Mortifikation staa den berettigede aaben i videste Omfang. Hermed stemmer 1, 1ste Stykke, der kun kræver, at Sagsøgeren antageliggør, at det er ham, der har mistet Dokumentet, og som har haft Adkomst som berettiget ifølge dette. Hvis et Omsætningspapir, der er underskrevet af Udstederen, men endnu ikke udgivet, er frakommet ham uden hans Vilje f. Eks. stjaalet fra ham --er han udsat for, at Dokumentet overdrages til en Person, der er i god Tro og derfor vil kunne gøre Dokumentet gældende overfor Udstederen, uden at denne kan gøre Indsigelse herimod, jfr. Udkast til Lov om Gældsbreve 15. I saadanne Tilfælde hjemler 1, 2det Stykke, Udstederen Adgang til at faa Dokumentet mortifieeret, dog kun saafremt han antageliggør, at det ikke allerede er blevet gyldigt. En Mortifikationsdom erklærer nu saa godt som altid Dokumentet dødt og magtesløst", jfr. Forordningen af Disse Udtryk bor formentlig bibeholdes og er derfor anvendt i Paragraffens 1ste Stykke, jfr. ogsaa 7. Til 2. Bestemmelsen i 1ste Stykke aabner Mulighed for Mortifikation af Pantebreve i fast Ejendom, Løsøre eller Skib Aktier og andre Andelsbeviser, selv om de ikke er

17 Omsætningspapirer (eller Indløsningspapirer), jfr. herved Udkast til Lov om Gældsbreve, hvorefter Pantebreve i fast Ejendom eller registreret Skib ( 11 Nr. 3) og Aktier ( 58) skal være omsættelige, medmindre der er taget særligt Forbehold i Dokumentet. Det er vel mindre risikabelt at tillade Mortifikation af ikke-omsættelige Dokumenter end af Omsætningspapirer, men det er formentlig uheldigt at aabne Adgang til Mortifikation i Tilfælde, hvor det ikke er virkelig paakrævet, men hvor andre Udveje, f. Eks. Erhvervelse af Ejendomsdom ligger nærmere. I saadanne Tilfælde er der ingen rimelig Grund til at benytte Mortifikationsinstituttet. Da det kan være tvivlsomt, i hvilket Omfang Mortifikation af de omhandlede Dokumenter overhovedet er nødvendig, foreslaas det derfor, at Mortifikation for deres Vedkommende kun skal kunne gives,,,for saa vidt det findes paakrævet". Det er naturligvis ogsaa for den her omhandlede Mortifikation en Betingelse, at Dokumentet antages at være tilintetgjort eller kommet bort, jfr. 1, lste Stykke, 1ste Punktum, der i det hele finder tilsvarende Anvendelse. Paragraffens 2det Stykke omhandler det praktisk vigtigste Tilfælde af Mortifikation efter Skyldnerens Begæring. Ifølge Tinglysningslovens 11, 2det Stykke, jfr. 43, 4de Stykke, kræves til et Pantebrevs Udslettelse af Tingbogen enten Fremlæggelse af selve Dokumentet i kvitteret Stand eller Bevis for, at Panteretten er ophørt ifølge Retsbeslutning, jfr. ogsaa Tinglysningsanordningens 10. En tilsvarende Regel gælder efter Skibsregistreringslovens 56, jfr. Bekendtgørelse Nr. 103 af 4. Maj 1927, for Pantebreve i Skib. Hvis Pantebrevet er gaaet tabt, kan det derfor, naar Panteretten er ophørt, være nødvendigt for Ejeren af Pantet at faa Pantebrevet mortificeret. Det foreslaas her, at Ejeren skal kunne forlange Mortifikation, saavel naar han selv har mistet Pantebrevet efter at have faaet det udleveret, som naar det allerede er gaaet tabt for Panthaveren. Mortifikationen 17 kan kun kræves, for saa vidt Pantets Ejer har en retlig Interesse deri. hvorved bemærkes, at de ovennævnte Bestemmelser om Aflysning af Pantebreve mulig ikke kan antages at omfatte ikke-omsættelige Pantebreve. Med Hensyn til Pantebreve i fast Ejendom bemærkes, at Reglen i Tinglysningslovens 20, 2det Stykke, bliver bestaaende ved Siden af den foreslaaede Bestemmelse. Til 3. De her foreslaaede Værnetingsregler svarer til Bestemmelserne i Retsplejelovens 468. Men foruden at give Regler om, ved hvilken Ret Mortifikationssagen skal anlægges, har man fundet det hensigtsmæssigt at afgøre Spørgsmaalet om. hvornaar Sag overhovedet kan anlægges her i Landet. Til den almindelige Værnetingsregel i 1ste Stykke om, at Mortifikation for saa vidt angaar alle andre Dokumenter end de i 2det Stykke nævnte skal soges ved Underretten paa Udstedelsesstedet, eventuelt ved Københavns Byret, har man saaledes tilføjet den Bestemmelse, at Sagen kun kan anlægges her i Landet, naar Udstederen kan sagsøges her, jfr. herved Retsplejelovens Kapitel 22. En saadan Begrænsning af Adgangen til at opnaa Mortifikation her i Landet er formentlig nødvendig og rimelig. Det kan saaledes ikke være tilstrækkeligt, at Dokumentet er udstedt her, idet det f. Eks. maa være udelukket her at faa mortificeret et Dokument, der er udstedt af en Udlænding under et kort Ophold her i Landet, og som ikke skulde indfries her. For saa vidt angaar Dokumenter, der giver Pant i fast Ejendom, Oplagsbeviser og Oplagspantebeviser, Veksler, Checks og Konnossementer er Spørgsmaalet om, hvorvidt Sag kan anlægges her i Landet, afgjort ved de særlige Værnetingsregler, der i Paragraffens 2det Stykke er foreslaaet for disse Papirer. Det kommer altsaa alene an paa, om Ejendommen eller Oplagshuset, Betalings- eller Afleveringsstedet ligger her i Landet. Bestemmelserne om de særlige Værneting er overensstemmende med Rets-

18 plejelovens 468, bortset fra, at man i Udkastet har indføjet den Bestemmelse om Værneting for Mortifikation af Veksler og Checks, der nu findes i Veksellovens 73 og Checklovens 56. Dersom en fast Ejendom ligger i flere Retskredse, maa Værnetingsspørgsmaalet afgøres i Overensstemmelse med Retsplejelovens 240, 3die Stykke. I de heromhandlede Tilfælde kan Sag kun anlægges paa de i 2det Stykke angivne Steder. Det er forudsat, at Sagen ligesom efter 1ste Stykke anlægges ved Underret, i København ved Byretten. 18 Til 4 5. Disse Paragraffer giver Regler om, hvilke Krav Sagsøgeren maa opfylde for at opnaa Rettens Kendelse om, at offentlig Indkaldelse til Mortifikation maa udstedes. De svarer til Retsplejelovens , men indeholder dog foruden mindre Ændringer, der navnlig tilsigter at gøre Lovteksten klarere nogle supplerende Bestemmelser til yderligere Vejledning for Domstolene. I 4, 2det Stykke, har man saaledes i Overensstemmelse med den svenske Lov givet udtrykkelig Anvisning paa det sikreste Middel til at fastslaa, hvilket Dokument det drejer sig om, nemlig at fremlægge en Afskrift af det. Endvidere kræves det oplyst, hvornaar Dokumentet er gaaet tabt, hvilket ogsaa skal anføres i Indkaldelsen, jfr. Udkastets 6. Ligeledes efter svensk Forbillede paalægges det ved den nye Bestemmelse i 5, 1ste Stykke, Sagsøgeren at give Underretning om, at han søger Mortifikation, til dem, der paa Forhaand maa antages snarest at kunne give Oplysninger af Interesse, nemlig Udstederen af Dokumentet og de øvrige i Bestemmelsen nævnte Personer. Meddelelsen skal først gives, efter at det første Retsmøde i Sagen er fastsat, idet den skal indeholde Oplysning herom. Man gaar ud fra, at en saadan Underretning i Almindelighed vil være tilstrækkelig til at bevirke, at eventuelle Oplysninger meddeles Retten. Man har ikke gjort Reglerne om Stævnevarsel anvendelige paa Underretningen. Men Retten maa kunne nægte at tillade Mortifikationsindkaldelse, hvis Underretningen ikke er sket med et efter dens Skøn tilstrækkeligt Varsel. I 5, 2det Stykke der i øvrigt er overensstemmende med Retsplejelovens 471, 2det og 3die Punktum har man fundet det rigtigst at indføje en udtrykkelig Bestemmelse om, at Retten kan henstille til Sagsøgeren at foranledige Bevisførelse. Til 6. Denne Paragraf indeholder almindelige Regler for alle de af Udkastet omfattede Papirer om Indkaldelsen og dens Bekendtgørelse. For visse Papirer stilles yderligere Krav i 10, jfr. Bemærkningerne til denne Bestemmelse. Det er af største Vigtighed for hele Mortifikationsinstituttet, at Indkaldelsen er saa effektiv som muligt, og dette gælder ikke mindst, naar man som foreslaaet i 1 udvider Adgangen til Mortifikation til at omfatte ogsaa de nu undtagne Papirer. For at opnaa dette Formaal har man i vidt Omfang ændret og suppleret de Bestemmelser, der nu findes i Retsplejelovens 472. Hvad angaar selve Indkaldelsen kræves det i 6, 2det Stykke, 1ste Punktum, at den skal indeholde forskellige yderligere Oplysninger, som kan have Interesse for dem, Indkaldelsen tager Sigte paa. Og det er ikke blot dem, der maatte have Indsigelser mod Mortifikationen, men ifølge 2det Stykke, 2det Punktum, skal Indkaldelsen tillige opfordre enhver, som ved, hvor Dokumentet findes, til at give Retten Oplysning herom, jfr. herved den svenske Lovs 6. Af langt større Betydning for Indkaldelsens Virkning er imidlertid Reglerne om dens Bekendtgørelse og om den Frist, som derefter skal gaa, inden Mortifikation kan ske. Efter Retsplejelovens 472 skal Indkaldelsen indrykkes i Statstidende 2 Gange (tidligere 3 Gange, jfr. Lov Nr. 209 af 23. Juli ). Bekendtgørelsen sker i tilfældige Numre af Statstidende, saa

19 at den, der vil sikre sig imod Mortifikation af Dokumenter, han har Interesse i, maa efterse Statstidende hver Dag. Det foreslaas nu vel i 6, 3die Stykke, at bibeholde Bekendtgørelse i Statstidende, men kun dennes første Nummer i hvert Kvartal skal indeholde Bekendtgørelser om Mortifikation, og Retten skal bestemme, i hvilket af disse Numre Bekendtgørelse skal ske i det enkelte Tilfælde. Ved saaledes at samle alle Mortifikationsbekendtgørelser i faa bestemte Numre af Statstidende vil man i høj Grad lette Eftersynet af denne og derved formindske Muligheden for, at Indkaldelsen bliver overset. Endvidere opnaas herved den Fordel, at man kan nøjes med at bekendtgøre Indkaldelsen een Gang. I visse Tilfælde kan en Bekendtgørelse i lokale Blade imidlertid være hensigtsmæssig, og det foreslaas derfor, at Retten skal kunne træffe Bestemmelse herom. Tilsvarende Regler findes i den svenske Lov. For saa vidt angaar Pantebreve i fast Ejendom, bør Oplysning om Indkaldelsen tillige findes paa de Steder, hvor der i øvrigt gives Oplysning om Ejendommens Forhold, nemlig i Tingbogen og Tingbladet. Tinglysning og Mortifikation foregaar jo her ved samme Ret, og det synes mest praktisk at lade Retten selv foretage det fornødne, saaledes at Bemærkning om Indkaldelsen paa tilsvarende Maade som de i Tinglysningslovens 13 omhandlede Meddelelser tilføres Tingbogen direkte, uden Indførelse i Dagbogen og uden Tinglysningsafgift. En hermed stemmende Regel er foreslaaet i Paragraffens 4de Stykke. Dette indeholder tillige en tilsvarende Bestemmelse om Pantebreve i registreret Skib. Den, der søger Mortifikation, maa dog her selv sørge for, at Notering i Skibsregistret finder Sted. Den svenske Lovs 10 indeholder en lignende Regel. Om Udslettelse af Noteringen findes en Bestemmelse i 7, 3die Stykke, og om Notering angaaende Udstedelse af nyt Pantebrev i 9, 2det Stykke. 19 Ifølge Retsplejelovens 472 sker Indkaldelsen til en af Retten nærmere bestemt Retsdag, som ikke maa falde tidligere end 12 Uger og ikke senere end 1 Aar efter Indkaldelsens anden Indrykkelse i Statstidende. Efter den svenske Lov skal der i alle Tilfælde gaa mindst 1 og højest 2 Aar mellem Bekendtgørelsen og Retsmødet. De i 6, 5te Stykke, foreslaaede Regler fastsætter ingen Maksimumsfrist, idet Domstolene formentlig bor være frit stillet i saa Henseende. En længere Frist end 2 Aar vil der dog næppe være Brug for i ret mange Tilfælde, jfr. herved ogsaa Bestemmelsen i 12 a. Som almindelig Minimumsfrist har man bibeholdt 12 Ugers Fristen, dog ændret til 3 Maaneder, der er lettere at regne med. For vigtigere Papirer og navnlig for saadanne, som kan være Genstand for international Omsætning, bør Fristen dog altid være længere, og den foreslaas derfor fastsat til mindst 1 Aar for Massegældsbreve, Kuponark, Pantebreve i fast Ejendom og omsættelige Aktier. Den, der søger Mortifikation paa et Pantebrev i sin Ejendom, jfr. 2, 2det Stykke, kan imidlertid hvis han f. Eks. af Hensyn til Obligationskurserne ønsker en Prioritering gennemført til bestemt Tid have særlig Interesse i at opnaa en hurtigere Mortifikation selv mod Sikkerhedsstillelse. I saadanne Tilfælde, skal 1 Aars Fristen derfor kunne afkortes af Retten mod, at Sagsøgeren stiller Sikkerhed til Fordel for den Indehaver af Pantebrevet, som maatte melde sig inden 1 Aar og godtgøre sin Ret. De fastsatte Frister regnes fra,,den Dag, da den foreskrevne Kundgørelse er sket'', d. v. s. den Dag, da alle de Bestemmelser i Paragraffens 3die og 4de Stykke, som finder Anvendelse i det paagældende Tilfælde, er iagttaget. Ifølge Paragraffens 6te Stykke skal Retten kunne paalægge Sagsøgeren at give bestemte Personer særskilt Underretning om Indkaldelsen. Det er her overladt til Retten at bestemme, paa hvilken Maade og med hvilket Varsel Underretningen skal gives. Ved Massegældsbreve, der amortiseres ved Udtrækning, bør Underretning

20 om Indkaldelsen altid gives Skyldneren. Dette er nødvendigt af Hensyn til Bestemmelsen i 10, 3die Stykke. 7de Stykke er enslydende med Retsplejelovens 475, 2det Stykke. Man har ikke ment at burde opstille almindelige Regler som findes i forskellige andre Lande om særlige Retsvirkningers Indtræden allerede inden Mortifikationsdominen. Til 7. De her foreslaaede Regler om Sagens Behandling i det i Indkaldelsen fastsatte afsluttende Retsmode svarer til Retsplejelovens 473. Man har dog med den svenske Lovs 8 som Forbillede sogt at give en nærmere Vejledning om, hvilke Krav der paa dette Stadium maa stilles, for at Mortifikationsdom kan afsiges. I 1ste Stykke fastslaas det udtrykkelig, at Sagsøgeren maa godtgøre, at Lovens Regler d. v. s. Bestemmelserne om den Fremgangsmaade, der skal følges efter Indkaldelsens Udfærdigelse er iagttaget. Han maa saaledes navnlig fremlægge Dokumentation for Indkaldelsens Bekendtgørelse. Endvidere maa han oplyse, om der efter Indkaldelsens Udfærdigelse er indtruffet nye Omstændigheder i Sagen, i hvilken Henseende nogle Eksempler nævnes. Naar Reglerne i 1ste Stykke er iagttaget, maa det ved Rettens Afgørelse af, om Mortifikationsdom herefter kan gives, komme an paa, om de i 1 og 2 foreskrevne Betingelser for Mortifikation stadig maa anses opfyldt. Det bestemmes derfor i 2det Stykke, at Retten skal afsige Mortifikationsdom, medmindre den finder, at der er fremkommet noget, som hindrer Mortifikation". Afgørelsen af, om dette er Tilfældet, er overladt til Rettens Skøn. Det vil i Almindelighed dreje sig om Betingelserne angaaende Dokumentets Bortkomst, og hvem der kan begære Mortifikation. At selve Dokumentet opfylder Betingelserne for at kunne mortificeres, vil derimod i Reglen være endelig fastslaaet ved Kendelsen om Udstedelse af Indkaldelse. Men der kan dog ogsaa 20 være fremkommet nye Oplysninger om Dokumentets Indhold, og disse maa da tages i Betragtning ved Afgørelsen. Ifølge 6, 4de Stykke, skal der om Indkaldelse til Mortifikation af Pantebreve i fast Ejendom eller registreret Skib ske Notering i Tingbogen eller Skibsregistret. Da denne Notering ikke bør blive staaende, hvis Sagen ikke gennemføres til Mortifikation, paalægges det i nærværende Paragrafs 3die Stykke Retten i saa Fald at sørge for Udslettelse. Saafremt Mortifikation derimod opnaas, bliver Noteringen ikke slettet, men der vil saa, naar nyt Pantebrev udstedes og forelægges Retten, ifølge 9, 2det Stykke, ske Notering om det nve Dokument. Til 8. Denne Paragraf, der træder i Stedet for Retsplejelovens 474, indeholder helt nye Regler om Anke af Domme, der giver Mortifikation. - - Appel af andre Afgørelser, f. Eks. Domme, der nægter Mortifikation, er nu undergivet de almindelige Regler i Retsplejeloven: dette foreslaas ikke ændret. Hvis en Person med Urette opnaar Mortifikation paa et Dokument, berøver selve Dommen ikke den virkelig berettigede nogen Ret, jfr. Udkastets 9 og Bemærkningerne hertil. Men hans Ret kan gaa tabt. hvis Mortifikanten paa Grundlag af Dommen f. Eks. opnaar Betaling i Henhold til Dokumentet eller faar dette udslettet af Tingbogen. At modvirke en saadan Følge af en paaankelig Mortifikationsdom er Hovedformaalet med de her foreslaaede Regler. For det første har man nu opgivet den i Retsplejelovens 474 fastsatte i øvrigt noget uklare Begrænsning af den almindelige Adgang til Anke. Ogsaa den, der ikke har fremsat sin Indsigelse for Underretten, kan herefter anke og derved faa Indsigelsen taget under Paakendelse. Og dernæst har man foreslaaet Bestemmelser, som udelukker, at der kan foretages præjudicerende Skridt paa Grundlag af en Mortifikationsdom, der senere ændres ved Anke bortset fra Anke i Henhold til

21 Højesterets Tilladelse efter Retsplejelovens 423. Ifølge 1ste Stykke faar Dommen først Virkning, naar den er blevet endelig. Denne Bestemmelse alene er imidlertid ikke tilstrækkelig. Man har tillige i 3die Stykke ophævet Justitsministerens Adgang til at tillade Anke indtil et Aar efter Dommens Afsigelse, jfr. Retsplejelovens 397 og 436. idet det vilde være ganske uhensigtsmæssigt først at give Dommen Virkning efter saa lang Tids Forløb som et Aar. Endvidere indeholder Paragraffens 2det Stykke nogle særlige Regler om Anke til Højesteret som 3die Instans ifølge Justitsministerens Tilladelse, jfr. Retsplejelovens 435. Medens man paa den ene Side ikke har ment helt at burde udelukke Muligheden for Mortifikationsdommes Prøvelse for Højesteret, finder man paa den anden Side, at der maa foreligge ganske særlige Grunde, for at en saadan Anke skal kunne tillades. I de formentlig meget faa Tilfælde, hvor der kan være Tale herom, bør Landsretsdommen af den ovennævnte Grund ikke have Virkning ved Udløbet af den almindelige Fuldbyrdelsesfrist. Af Hensyn til disse faa Tilfælde vilde det imidlertid være urimeligt at bestemme, at alle Landsretsdomme, der giver Mortifikation, først skulde have Virkning fra det Tidspunkt, da Anke ifølge 3die Stykke, der ogsaa gælder her er udelukket, d. v. s. naar den almindelige Frist for Anke til Højesteret er udløbet. Det foreslaas derfor, at dette kun skal gælde, hvor Landsretten paa Begæring træffer Bestemmelse herom, samt - som en Konsekvens af denne Regel at der kun i saa Fald kan meddeles Anketilladelse. Adgangen til Anke indskrænkes endvidere ved, at den nævnte Bestemmelse af Landsretten kun skal kunne træffes, hvor Mortifikationsdommen er givet til Trods for, at der var rejst Indsigelse. Hvis f. Eks. en Underretsdom, der nægter Mortifikation, paaankes af Sagsøgeren med det Resultat, at Mortinkationsdom afsiges af Landsretten, kan den, der har Indsigelser mod Mortifikationen, 21 som han ikke tidligere har fremsat, ikke faa Tilladelse til Anke til Højesteret for at gøre Indsigelserne gældende. Bestemmelserne om. hvornaar Mortifikationsdommen faar,,virkning", omfatter ikke blot de i 9 anførte Retsvirkninger af selve Mortifikationen. men angaar Dommen i dens Helhed, altsaa f. Eks. ogsaa en eventuel Bestemmelse om Sagsomkostninger. Til 9. I Retsplejelovens 475 er det bestemt, at det har sit Forblivende ved den gældende Rets Regler om Mortifikations Retsvirkninger. Disse er ikke nærmere fastslaaet i nogen Lovbestemmelse. Det antages, at Mortifikationen medfører Ophor af de særlige Retsvirkninger, der knytter sig til Papiret, men ikke ændrer selve Retsforholdet. Den, der opnaar Mortifikation som Fordringshaver, antages at faa Legitimation som saadan, og ved Mortifikation som Skyldner etc. formodes Mortifikanten at være frigjort. De i 9 foreslaaede Bestemmelser der i alt væsentligt er overensstemmende med den svenske Lovs 9 tilsigter ikke at ændre de Regler, der antages at gælde nu, men kun at fastslaa de praktisk vigtigste Virkninger af Mortifikation. I 1ste Stykke fastslaas den almindelige Hovedregel om Virkningen af en Fordringshavers Mortifikation. I 2det Stykke hjemles der den, der har faaet Mortifikation som Fordringshaver, Ret til af Skyldneren (Ejeren af Pantet, Aktieselskabet) at faa udstedt et nyt Dokument svarende til det mortificerede. Herfor vil der navnlig være Brug, hvor der er lang Tid til et Skylddokuments Forfaldstid, samt ved Aktier. Bestemmelsen kan derimod ikke medføre nogen Pligt for Skyldneren til at udstede nyt Dokument, hvis der f. Eks. foreligger Fordringshavermora. Da det ikke med Rimelighed kan forlanges af Skyldneren, at han skal afholde eventuelle Udgifter ved Dokumentets Udfærdigelse, f. Eks. til Sagførerbistand, Maskinskrivning o. 1., er hans Pligt gjort be-