TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE TORSDAG 8. MAJ 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 8.
|
|
- Rune Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE TORSDAG 8. MAJ 2014 DET TALTE ORD GÆLDER 8. maj 2014 Den internationale økonomi er i fremgang. I USA tager opsvinget til, og også i euroområdet er der opmuntrende takter med positiv vækst de seneste tre kvartaler. Der er nu også fremgang i de gældsplagede sydeuropæiske lande med undtagelse af Grækenland. Renterne er faldet i disse lande, og statsrentespændene over for Tyskland er indsnævret. Den græske stat kan igen låne på de internationale kapitalmarkeder. Det er første gang i snart fire år. I vækstøkonomierne er væksten til gengæld aftaget, og der er øget usikkerhed om en række af økonomierne, bl.a. Brasilien, Argentina og Tyrkiet, hvor der har været kapitaludstrømning og svækkelse af valutaerne. Jokeren for øjeblikket er imidlertid udviklingen i Ukraine. Hidtil har krisen ikke givet sig de store udslag på de internationale kapitalmarkeder, når bortses fra Rusland, men det kan bestemt ændre sig. Samlet set er forventningerne dog, at det globale opsving tager til i indeværende år. Den amerikanske økonomi er nu så stærk, at den amerikanske centralbank i januar kunne påbegynde den tidligere annoncerede neddrosling af sine støtteopkøb af obligationer. Fed har meddelt, at man vil reducere de månedlige opkøb efter hvert møde i den pengepolitiske komitè resten af året, givet at økonomien udvikler sig som forudset. Forventningerne i markedet er, at den pengepolitiske rente først for alvor vil begynde at stige i 2. halvår 2015, så der er udsigt til, at det lave renteniveau fortsætter en rum tid endnu. Udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked er afgørende for hvor længe. Under lavkonjunkturer er der normalt en tendens til, at arbejdsstyrken reduceres, bl.a. fordi nogle ledige opgiver at finde arbejde. Omvendt øges arbejdsstyrken i gode tider, hvor der er bedre muligheder for at få et job. I modsætning til situationen i USA er arbejdsstyrken imidlertid steget i euroområdet under den økonomiske krise, bl.a. som følge af arbejdsmarkeds- og pensionsreformer. Sådanne reformer styrker de offentlige finanser og fremmer vækstpotentialet på sigt, men i første omgang har det fået ledigheden i euroområdet til at stige mere, end faldet i beskæftigelsen ville tilsige. De første tegn på, at ledigheden er på vej ned i nogle af de værst ramte lande, som fx Spanien og Portugal, har dog vist sig. Det er positivt. Den høje arbejdsløshed i euroområdet har lagt en dæmper på lønudviklingen. Sammen med en moderat udvikling i importpriserne, herunder på energi, er det hovedårsagen til den meget lave Side 1 af 7
2 prisstigningstakt i øjeblikket. Der ser dog ud til at være en lidt højere lønstigningstakt på vej i Tyskland. Højere tyske lønstigninger kan lette tilpasningen i de gældsplagede økonomier, uden at ECB's målsætning for inflationen bringes i fare. En appreciering af euroen er med til at holde importpriserne nede. I april steg priserne kun 0,7 pct. i euroområdet. Samlet set er inflationsforventningerne dog velforankret omkring 2 pct., og ECB vurderer, at der ikke er risiko for deflation i euroområdet. *** Også herhjemme er der fremgang i den økonomiske aktivitet, selv om vækstforløbet har været noget ujævnt. De store kvartalsvise udsving i nationalregnskabstallene sammen med ofte betydelige revisioner af de først offentliggjorte tal gør tallene mindre anvendelige til at finde ud af, præcis hvor økonomien er henne rent konjunkturmæssigt. Det er dog formentlig noget, vi må leve med og passe på ikke at tolke for hårdt på væksten i et enkelt kvartal. Privatforbruget har endnu ikke løftet sig, selv om grundlaget må siges at være til stede. Den private opsparing har været høj i en årrække. Renteniveauet er fortsat historisk lavt samtidig med, at der er udsigt til stigende realløn bl.a. som følge af en lav men dog positiv prisstigningstakt. Hertil kommer positive forbrugerforventninger og stigning i husholdningernes nettoformue. På den anden side er bruttogældskvoten fortsat høj, så der kan være et ønske om yderligere konsolidering. I Nationalbankens seneste prognose skønnes, at vi vil se en pæn vækst i det private forbrug den kommende tid men det har vi på den anden siden skønnet et stykke tid, uden at det har materialiseret sig. Med til at underbygge skønnet er positive takter på det danske arbejdsmarked med faldende ledighed, og stigning i antallet af beskæftigede især i den private sektor, selv om tallene også på dette område er usikre. Ledigheden er faldet mest for ufaglærte og inden for byggeriet. Nationalbankens vurdering er, at selv ved et moderat opsving kan arbejdsmarkedet hurtigt stramme til sådan at forstå, at der opstår mangel på faglært arbejdskraft og specialister. De første tegn på mangel på ledige hænder er allerede begyndt at vise sig i nogle områder. Trods en moderat lønstigningstakt i historisk perspektiv herhjemme ser det ud til, at de senere års forbedring af den danske lønkonkurrenceevne er ved at ophøre. Den danske lønstigningstakt er nu på niveau med den udenlandske. Nationalbanken skønner i sin seneste prognose fra marts, at væksten i BNP bliver 1,4 pct. i år stigende til 1,7 pct. næste år. Det er over potentialet, så kapacitetssituationen normaliseres frem mod Skal den økonomiske vækst op på et højere niveau på en holdbar måde, kræver det, at væksten i produktiviteten øges. Det understreget behovet for, at reformsporet fastholdes politisk. Den allerede meget lempelige pengepolitik i euroområdet har i en periode givet lave renter, som har været med til at understøtte økonomien. Danmark har i kraft af en grundlæggende god økonomi med sunde balancer kunne drage nytte af det lave renteniveau. Vi er i perioder blevet opfattet som en sikker havn blandt internationale investorer. Det har i perioder styrket den danske krone over for euro. Side 2 af 7
3 Med virkning fra den 25. april 2014 satte Nationalbanken indskudsbevisrenten op med 0,15 procentpoint, og denne er dermed tilbage i positivt territorium. Udlånsrenten, diskontoen og foliorenten forblev uændrede. Renteforhøjelsen skete på baggrund af salg af valuta i markedet. I takt med de løbende indfrielser af 3-årige lån er likviditetssituationen i euroområdet blevet strammere de seneste måneder. Det har fået de korte pengemarkedsrenter i euroområdet til at stige, og fået det danske rentespænd over for euroområdet til at blive mere negativt, da de korte markedsrenter i euroområdet er højere end de danske. Det gav en svækkelse af kronen. Nationalbanken fulgte sit sædvanlige reaktionsmønster ved først at intervenere i valutamarkedet og - da udviklingen var mere vedvarende - at forhøje renten. Det er Nationalbankens sædvanlige reaktionsfunktion, som er velkendt af markedsdeltagerne. De pengepolitiske modparters foliorammer blev opjusteret i forbindelse med indførelsen af negativ rente på indskudsbeviser i juli Det skete for at mindske den belastning, som en negativ indskudsbevisrente påfører de pengepolitiske modparter. Foliorammerne normaliseres nu i forbindelse med, at indskudsbevisrenten igen bliver positiv. Formålet med foliorammesystemet er som bekendt at sikre, at der ikke opbygges store indskud på folio i Nationalbanken, som umiddelbart kan anvendes til spekulation i en svækkelse af kronen. *** Den økonomiske udvikling siden 2008 har været ujævnt fordel på tværs af Danmark. Fremgangen har i overvejende grad fundet sted i de store byer, især trukket af hovedstaden, hvor 40 pct. af værdiskabelsen i landet sker. I København og omegn er BNP nu større end før krisen, mens det endnu ikke er tilfældet på landsplan. De senere års fremgang i både aktivitet og beskæftigelse er hovedsagelig sket inden for brancher som rådgivning, forskning, it- og informationstjenester og medicinalindustri. Det er videnstunge sektorer, som fortrinsvist er beliggende i de større byer. Det er således i byerne, at sektorerne i fremgang er placeret og samtidig de erhverv, som vil få størst glæde af en konjunkturfremgang. Det er også de erhverv, der har haft den stærkeste stigning i produktiviteten. Stigende indenlandsk efterspørgsel vil på den anden side formentlig kun i mindre grad påvirke landbrug og traditionel industri, erhverv som er stærke i udkantsområderne. Den beskrevne udvikling i erhvervsstrukturen har stået på over en længere årrække, og er ikke et isoleret dansk fænomen. Målt pr. indbygger er der også store regionale forskelle. Tages der imidlertid hensyn til pendling og den ganske massive regionale omfordeling via de offentlige kasser, er de disponible indkomster og dermed forbrugsmuligheder langt mere ligeligt fordelt på tværs af regioner. I 2012 var der kun en forskel på kr. mellem den højeste, gennemsnitlige årlige disponible indkomst, der fandtes i Hovedstaden og den laveste i Region Syddanmark. Der er bred politisk opbakning til den regionale udligning, men det ændrer ikke ved, at nogle områder er mere udfordrede end andre. De regionale forskelle i aktivitet har naturlig nok givet sig udslag i beskæftigelsesudviklingen. Siden 2008 er beskæftigelsen faldet mindst i og omkring København og i Østjylland, mens Vest- og Sydsjælland, Fyn og Vestjylland har haft de største beskæftigelsestab. Beskæftigelsesfrekvensen Side 3 af 7
4 ligger højere i hovedstaden end i andre regioner. Men der er herudover betydelige forskelle internt i regionerne, hvor bykommunerne generelt klarer sig bedre end landkommunerne. Beskæftigelsen er stagneret eller gået tilbage inden for de mere traditionelle erhverv som landbrug og den del af industrien, som anvender relativt meget lavt uddannet arbejdskraft. Bag den forskelligartede udvikling i økonomisk aktivitet ligger en tilsvarende udvikling i befolkningsvæksten med stigende urbanisering. Siden 2008 har der været en betydelig tilvandring til de større byer, især af unge mennesker og folk med arbejde, mens pensionister og ledige er flyttet væk. Det er overvejende årige, der flytter til byerne, ofte for at tage en uddannelse. De bliver imidlertid i stadig højere grad boende i byerne efter endt uddannelse. Til gengæld er andelen af befolkningen over 65 lavest i hovedstaden. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning ventes dette mønster at fortsætte frem mod år Befolkningsudviklingens geografiske fordeling har sit spejlbillede på boligmarkedet. Boligpriserne i byområderne er steget realt over tid, i og med at stadig flere mennesker skal huses på et stort set givet areal. I hovedstaden er det især priserne på ejerlejligheder, som er steget. Målt i niveau er priserne i København dog ikke specielt høje, når der sammenlignes med prisniveauerne i andre Nordeuropæiske hovedsteder, men det er ikke desto mindre en udvikling, som må følges tæt. Vi skulle nødigt ud i nye bobler på boligmarkedet. I andre områder falder huspriserne og fænomenet med usælgelige huse, der står og forfalder, er velkendt. Nogle områder har desuden en klar overrepræsentation af husholdninger med en belåningsgrad over 80 pct. De potentielle tab ved misligholdelse af lån er derfor højere i disse områder. Det ser foreløbigt ikke ud til, at fremgangen i storbyerne er begyndt at sprede sig til resten af landet, sådan som vi så det under sidste højkonjunktur. Der er derfor risiko for, at der vil vedblive med at være nedskrivninger og tab i de kommende år i nogle områder som fx Vest- og Sydsjælland, der har en klar overrepræsentation af både restancer på realkreditlån og tvangsauktioner. Spørgsmålet er, i hvor høj grad den udvikling, vi ser i disse år, er strukturel eller blot konjunkturel. Vil den positive udvikling i hovedstaden og enkelte andre storbyer på et tidspunkt trække resten af landet i samme retning, eller er storbyerne i færd med at marginalisere resten af landet? Den demografiske udvikling, søgningen mod byerne, har strukturelle træk. Der er tale om en acceleration af en udvikling, som har stået på i lang tid, og som i øvrigt er global. En konjunkturfremgang vil muligvis bremse udviklingen, som vi så under den seneste højkonjunktur samt i første halvdel af 1980'erne, men næppe vende den. Forskelle i huspriser kan også på et tidspunkt blive så stor, at gevinsten ved at flytte ud bremser en underliggende søgning mod byerne, men vil formentlig kun påvirke det umiddelbare opland til byerne, dvs. i pendlerafstand. Hvor står den finansielle sektor i alt dette? Den samlede kreditgivning ligger fortsat på et højt niveau set i et længere perspektiv. Konsolidering og gældsnedbringelse i virksomheder og husholdninger indebærer, at der ikke er grund til umiddelbart at forvente en kraftig vækst i efterspørgslen efter kredit i takt med forbedring af konjunktursituationen. Der er en stor akkumuleret opsparing i husholdningerne og især virksomhederne, så behovet for at låne er umiddelbart ikke stort. Hvis et konjunkturomslag ledsages af en behersket låneefterspørgsel, må pengeinstitutter- Side 4 af 7
5 nes udlånskapacitet tilpasses niveauet for kreditefterspørgsel og ikke begynde en uholdbar kreditekspansion vi kæmper stadig med efterveerne efter den sidste. Det er vigtigt for den fremtidige finansielle stabilitet, at I ikke svækker kreditstandarderne til et for lavt niveau. Nogle lokale pengeinstitutter har klaret sig godt gennem krisen, men der er stadig mange, som har en lav egenkapitalforrentning og høje omkostninger. Lokale institutter er særligt udfordret af den underliggende strukturelle søgen mod byerne. Det svage boligmarked i områder som Vest- og Sydsjælland afspejles i en klar overrepræsentation af husholdninger med en belåningsgrad over 80 pct. og overrepræsentation af restancer på realkreditlån og tvangsauktioner. Dertil kommer negative effekter på fx det lokale handelsliv. Den vigtigste erkendelse må være, at der ikke er udsigt til, at vi er på vej tilbage til en situation, der blot tilnærmelsesvis ligner udviklingen i 00'erne, der i nogle pengeinstitutters øjne var at ligne med "de glade 20'ere". Den tid er forbi, og den skal man ikke ønske sig tilbage til. Det bliver ikke lettere at drive bank frem over. Og selv om nogle måske kunne lade sig friste af den høje vækst i byerne, er løsningen ikke forretningseventyr uden for pengeinstituttets naturlige opland. Det har vi efterhånden set for mange fejlslagne forsøg på. Hertil kommer krav til ny teknologi og konkurrence fra nye kanter. Der er ikke tvivl om, at den høje udlånsvækst i pengeinstitutsektoren forud for finanskrisen skete på bekostning af kreditkvaliteten. De senere år er pengeinstitutternes indenlandske udlån i forhold til beskæftigelsen i sektoren imidlertid fladet ud. Det afspejler et behov for yderligere kapacitetstilpasning i sektoren. Det kan enten ske ved neddrosling af aktiviteter eller ved at finde en fusionspartner med henblik på at opnå en mere rentabel forretning. *** Den væsentligste driftsomkostning ved pengeinstitutvirksomhed er løn til de ansatte. Ser man på de rå lønniveauer, har der helt tilbage til begyndelsen af 1980'erne været en tendens til, at gennemsnitslønningerne i finanssektoren har ligget over den øvrige del af økonomien. Størstedelen af merlønnen i den finansielle sektor afspejler den uddannelsesmæssige sammensætning af personalet, kompleksiteten af jobfunktioner, geografiske forhold mv. Der kan ligeledes være andre forhold, som kan betinge et relativt højt lønniveau, fx høj produktivitet eller høj indtjeningsevne fremkommet ved effektiv udnyttelse af højtuddannet specialiseret arbejdskraft. Alle disse forklaringer til trods, kommer vi ikke uden om, at lønniveauet i sektoren er højt, og at der i de kommende år kan komme et nedadgående pres på lønnen. Omvendt kan ejerstrukturen i den finansielle sektor eller mangel på stærk potentiel konkurrence fra udlandet tænkes at hæmme presset for effektiv omkostningsstyring og udligning af merlønninger over tid. Det er derfor en vigtig del af ledelsesopgaven i den finansielle sektor løbende at have fokus på at sikre sammenhæng mellem de ansattes lønniveau og deres produktivitet og værdi for virksomheden. Et vigtigt incitament til dette er, at den finansielle sektor siden 1988 har betalt en særlig lønsumsafgift. Side 5 af 7
6 *** Jeg vil nu vende mig mod situationen i landbrugserhvervet, som har stor betydning for en del mindre pengeinstitutter. Jordpriserne steg i årene op til vendingen i økonomien i 2008 mere end huspriserne. Det er i dag klart, at der var tale om en decideret "jordprisboble", hvor hektarpriserne kom fuldstændig ud af trit med, hvad jorden kunne give i afkast ved at dyrke den. En del af den store prisstigning på jord og landbrugsejendomme skyldtes udbygning af svineproduktionen, hvor der var behov for jord til gyllespredning. Siden 2010 er stigningen i svineproduktionen fladet ud. Samtidig er jordpriserne faldet betydeligt, men de ligger stadig noget over niveauet forud for finanskrisen, og de forekommer stadig høje set i forhold til afkastpotentialet, især i en situation med en normalisering af renteniveauet. Stigningerne i jordpriser og ejendomsværdier blev brugt som "sikkerhed" for låntagning i banker og realkreditinstitutter. Jeg har i min tekst sat ordet "sikkerhed" i anførselstegn, da det med faldende jordpriser i dag er tydeligt, at disse sikkerheder ikke er meget værd for de yderste lån i prioritetsrækkefølgen. Långivningen skete ofte i forventning om yderligere jordprisstigninger og var dermed i et vist omfang selv med til at drive priserne yderligere op det klassiske kendetegn på en boble, hvor forventningerne i en periode bliver selvopfyldende ind til den dag, hvor forventningerne vender, og boblen brister. Resultatet af den beskrevne udvikling er et stærkt forgældet landbrugserhverv med lav soliditet i mange ejendomme. Samtidig er lånene ofte af den mest risikable type korte variabelt forrentede lån uden afdrag. I årene op til krisen var det endvidere yndet at optage lån i schweizerfranc uden yderligere afdækning. Med indtægter i kroner og finansieringsudgifter i schweizerfranc var dette et yderligere risikomoment, som gik godt i en del år, men siden 2008 har landbruget skønsmæssigt tabt omkring 10 mia. kr. på sådanne arrangementer. Strukturtilpasningen i landbruget kører for fuld kraft, og mange har forladt erhvervet. De stigende jordpriser gjorde, at dette ofte kunne ske med en betydelig gevinst på lommen. Sælgerne var ofte ældre landmænd, der havde købt deres ejendom til en betydeligt lavere pris og dermed havde en relativt lille gæld og forholdsvis stor egenkapital. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut blev der i perioden 2003 til 2010 trukket ca. 55 mia. kr. i egenkapital ud af erhvervet på den konto. Hertil kommer, at en del af stigningen i ejendomspriserne blev brugt som sikkerhed for låntagning til køb af andre materielle og finansielle aktiver end landbrugsejendomme eller inventar og løsøre. En del af værdistigningen er populært sagt blevet "spist op" eller brugt til spekulation. Vi står samtidig fortsat over for et betydeligt behov for ejerskifte i erhvervet. Ifølge Landbrugsavisen er der syv gange så mange landmænd over 65 som under 35. Det kunne således være værd at overveje metoder til, at sælgerne af landbrug i højere grad end i dag kunne se en fordel i at lade en del af pengene blive i erhvervet og lette ejerskifter. Det kunne fx ske med anvendelse af sælgerpantebreve, hvor sælger bidrog til finansieringen og dermed mindskede behovet for lån i penge- og realkreditinstitutter. Et sådant pantebrev vil komme til at stå yderst i prioritetsrækkefølgen, så det svarer til, at sælger påtager sig en betydelig del af risikoen. Det kan måske afskrække nogen fra at bruge denne løsning. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at overveje modeller til at forbedre kapitaliseringen af landbruget. Side 6 af 7
7 Den mest udbredte ejerform er stadig selveje. Det betyder, at yngre landmænd selv skal stille med en stor mængde kapital for at kunne overtage en bedrift. I Østeuropa har danske landmænd med succes etableret sig som selskaber. Det ville være positivt, hvis nye ejerskabsformer kunne blive introduceret også herhjemme med henblik på at tiltrække nye investorer, ligesom der bør være et incitament til en vis egenkapitalfinansiering. Måske kan der findes inspiration i andre modeller, fx private equity, hvor landmanden deler såvel tab som gevinstpotentiale med eksterne investorer. I dagens model har landmanden gevinstpotentialet, mens banken har tabsrisikoen. Indtjeningsmæssigt befinder landbruget sig i disse år i en gunstigere situation end i tidligere år i kraft af et formentlig midlertidig stigende sektorbytteforhold og et historisk lavt renteniveau. Alligevel er erhvervet kun i stand til at levere en egenkapitalforrentning på i gennemsnit 2-3 pct. pr. år, hvilket ikke står i rimeligt forhold til den risiko, der løbes. Og det i en situation hvor den effektive rente efter skat på et realkreditlån er under 2 pct. Der kan næppe ventes stigende jordpriser lige med det første, snarere tværtimod, ligesom den overvejende variable forrentning udelukker kursgevinster på gælden ved en normalisering af renteniveauet. Kapitalgevinster på aktiver og passiver kan således ikke forventes at reducere den lave soliditet. Gældsproblemerne må løses via den løbende indtjening, ligesom der næppe er nogen vej uden om, at nogle af de mindst produktive og/eller mest forgældede landbrug må gå neden om og hjem, så tavlen viskes ren. Langt de fleste pengeinstitutter kan bære dette. Det sundeste er, at tabene bæres af dem, som har givet lånene. Tabene skal ikke "socialiseres". Det er ikke blot et spørgsmål om, hvem der i givet fald skulle betale, men ville også være uheldigt for den fremtidige adfærd hos såvel långivere som låntagere, også kaldet "moral hazard". Samtidig nytter det ikke noget at sidde og vente på, at konjunkturerne løser problemerne. Det sker ikke. På den anden side skal landbrugserhvervet også finansieres i fremtiden. Den væsentligste finansieringskilde frem over vil stadig være penge- og realkreditinstitutter. Det bør blot sikres, at långivningen sker ud fra sunde driftsøkonomiske principper til ejere med tilstrækkelig egenkapital. Tak for ordet. Side 7 af 7
NYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen
NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereNØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres
NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mereTALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 3. APRIL 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 3. april 2014
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 3. APRIL 2014 DET TALTE ORD GÆLDER 3. april 2014 Den internationale økonomi er i fremgang. Opsvinget tager til i USA, og i euroområdet
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER
DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereØkonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten
Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Tredje kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Har inflationen bundet? Signalerne fra amerikansk økonomi har rettet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs mereViden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015
Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mereDansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig
Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje
Læs mereMakroøkonomi: Det danske boligmarked
Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør
Læs mereMindre optimistiske forbrugere
NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010
DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene
Læs mereDansk økonomi: robust opsving
Dansk økonomi: robust opsving Opsvinget herhjemme er nu på sit sjette år, og vi ser gode muligheder for, at væksten kan fortsætte i et moderat tempo både i år og næste år. Det har indtil videre været et
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid
NØGLETAL UGE 36 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid Af: Kristian Skriver, økonom & Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge har der været meget stille med nøgletal på udviklingen
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud
2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI MED FOKUS PÅ LANDBRUGET Nationalbankdirektør Lars Rohde, Landbrug & Fødevarer Svineproduktionskongres, den 24. oktober 2018 Hovedbudskaber 1. Protektionisme: Begrænset
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...
Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering
NØGLETAL UGE 22 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi rigere på prognoser for dansk økonomi.
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereNØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving
ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede
Læs mereTALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereUSA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent
Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret
Læs mereNØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv
NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Læs mereRealkredit med i toppen af ny undersøgelse
NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau
DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,
Læs mereOptimismen i Euro-området daler
NØGLETAL UGE 13 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Optimismen i Euro-området daler Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi et nyt og bedre bud på, hvordan væksten i dansk økonomi sluttede 2018 af.
Læs mereStatus på økonomiske nøgletal april 2019
NØGLETAL APRIL 219 Status på økonomiske nøgletal april 219 Af: Kristian Skriver, økonom I løbet af de seneste måneder har historierne om udviklingen i europæisk økonomi ikke været specielt opløftende.
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereØkonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein
Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereTALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 7. DECEMBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. december 2015
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 7. DECEMBER 2015 7. december 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse overordnede budskaber: På
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned
Læs mereend på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med
Læs mereLave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet
12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt EU nedjusterer danske vækstudsigter
NØGLETAL UGE 28 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt EU nedjusterer danske vækstudsigter Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har budt på flere interessante nøgletal. Vi fik endelig
Læs mereNØGLETALSNYT Europæisk fremgang trækker dansk økonomi
NØGLETALSNYT Europæisk fremgang trækker dansk økonomi AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN I den forgangne uge har vi fået en række indikatorer for væksten og udviklingen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereUdsigt til svag fremgang i byggeriet
November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereRente- og valutamarkedet
2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Dansk økonomi er i international vækstelite
NØGLETAL UGE 40 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Dansk økonomi er i international vækstelite Af: Cheføkonom, Tore Stramer og økonom, Kristian Skriver I den forgangne uge har vi fået bekræftet, at dansk økonomi
Læs merePæn start på 2019 for vareeksporten
2018M02 2018M06 2018M08 2018M12 2019M02 NØGLETAL UGE 15 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Pæn start på 2019 for vareeksporten Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereDanske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk
NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs mereKonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark
KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mere