En endovaskulær. behandling af. abdominale. aortaaneurismer. Patientinformation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En endovaskulær. behandling af. abdominale. aortaaneurismer. Patientinformation"

Transkript

1 En endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer Patientinformation A A A E N D O P R O S T H E S I S

2

3 Indholdsfortegnelse Side Indledning 1 Hvad er et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? 3 Hvad er nogle af symptomerne på et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? 5 Hvad er årsagerne til et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? 7 Hvordan behandles et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? 8 Hvilke behandlingsmuligheder er der, når behandling bliver nødvendig? 9 Hvad er en GORE EXCLUDER AAA endoprotese? 11 Hvad er GORE EXCLUDER AAA endoproteseproceduren? 15 Hvilke opfølgningsevalueringer vil jeg få tilbudt? 17 Hvornår bør jeg kontakte lægen? 19 Medicinsk ordliste 21 Hvor kan jeg få yderligere oplysninger? 25 Spørgsmål til lægen 27

4 Denne pjece er udarbejdet af Gore & Associates som et tilbud til dig om yderligere information om risikofaktorer og almindelige symptomer, samt om en alternativ, mindre indgribende metode til behandling af et abdominalt aortaaneurisme (AAA). Vi håber, at denne information vil være nyttig for dig og din familie. 1

5 Hvert år er der ca nye tilfælde af abdominale aortaaneurismer. 1 Et abdominalt aortaaneurisme (også kaldet AAA) er en pulserende udfyldning i aorta (hovedpulsåren), der kan briste med livstruende resultater. Hvis du selv, eller en person, du holder af, har sygdommen, søger du muligvis information om, hvordan den kan behandles. Denne piece beskriver abdominale aortaaneurismer og en forholdsvis ny måde at behandle dem på. En ny behandlingsmulighed er endovaskulær behandling ved hjælp af en endovaskulær graft. Som en hjælp til dig har vi inkluderet en Medicinsk ordliste på side 21 og plads i denne piece på side 27 til at notere eventuelle spørgsmål til din læge. Du kan finde ord, der er skrevet med fed skrift i teksten, i den medicinske ordliste. Denne piece har kun til hensigt at oplyse og vejlede og er ikke beregnet til at stille diagnose over en medicinsk tilstand. Som det er tilfældet ved enhver operation eller medicinsk indgreb er den bedste ressource for information og rådgivning din egen læge. 1 Brewster DC. Presidential address: What would you do if it were your father? Reflections on endovascular abdominal aortic aneurism repair. Journal of Vascular Surgery 2001; 33(6):

6 Hvad er et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? Et abdominalt aortaaneurisme er en hævelse eller pulserende udfyldning af den abdominale aorta. Aorta er hovedpulsåren, der fører iltmættet blod fra hjertet til alle dele af kroppen. I maven forgrenes (tvedeles) aorta til iliaca-arterierne, der fører blod til benene (se Figur 1). Et aneurisme er en pulserende udfyldning af aorta, som er opstået fordi arterien er svækket og derfor ikke kan modstå presset fra blodstrømmen (se Figur 2). Selvom et aneurisme kan opstå i enhver arterie i kroppen, forekommer det hyppigst i den abdominale aorta og i iliaca-arterierne. Diameteren på aorta er normalt mellem 2 2,5 cm, men et aneurisme kan få den til at vokse til flere gange dens sædvanlige størrelse. Hvis denne tilstand ikke behandles, kan det medføre en ruptur (bristning) af aorta. Risikoen for ruptur stiger med aneurismets størrelse og højt blodtryk. Bristede aneurismer er ofte dødelige og er en førende dødsårsag i USA. 3

7 Figur 1 Aorta er hovedpulsåren, der fører iltmættet blod fra hjertet. Det er den største arterie i kroppen, og den går fra brystkassen til maven, hvor den forgrenes til iliacaarterierne. Abdominalt aortaaneurisme Hjerte Nyre Abdominale aorta Højre arteria iliaca communis Højre femurarterie Venstre arteria iliaca communis Venstre femurarterie Figur 2 Et aneurisme er en pulserende udfylding af den abdominale aorta. De svækkede dele af aortavæggen kan med tiden ikke tiden ikke modstå presset fra blodstrømmen. 4

8 Hvad er nogle af symptomerne på et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? Mange patienter har ingen symptomer på et AAA. Derfor er det meget vigtigt at tale med din læge om din risiko for at have eller få AAA. Når symptomerne opstår, er det ofte i form af smerter. Disse kan forekomme i mave, ryg eller brystkasse. Nogle patienter beskriver smerterne som alt fra milde smerter til kraftige smerter eller ømhed i den miderste eller øverste del af maven eller i lænden. Andre patienter kan mærke aneurismet som en pulserende eller dunkende masse i deres mave. Mange patienter har muligvis ingen af disse symptomer, men de har alligevel et AAA. Din læge opdager muligvis et AAA i løbet af en rutinemæssig fysisk undersøgelse. Lægen kan eventuelt mærke en udfyldning eller en pulsering (dunken) i din mave. Aneurismer findes hyppigst ved en medicinsk undersøgelse, f.eks. en CT-scanning (også kaldet computer-tomografi eller CAT-scanning) eller ultralyd. 5

9 Abdominale aorta Højre nyre Venstre nyre Højre arteria iliaca communis Din læge vil muligvis også anbefale et angiogram (se Figur 3) eller yderligere undersøgelser, f.eks. en MR-scanning (magnetisk resonans billedoptagelse) eller IVUS ( intravaskulær ultralyd) for at afgøre aneurismets og de omgivende arteriers nøjagtige position, størrelse og form. Abdominalt aortaaneurisme Figur 3 Venstre arteria iliaca communis Et angiogram af et abdominalt aortaaneurisme. 6

10 Hvad er årsagerne til et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? Efterhånden som aorta svækkes pga. karsygdom, skade (traume) eller en genetisk (arvelig) defekt i vævet i arterievæggen, kan det forårsage et abdominalt aortaaneurisme. Vedvarende blodtryk mod dette svækkede område kan resultere i udfyldning (forstørrelse og fortynding) af aortaarterien. Risikofaktorer for udvikling af et aneurisme inkluderer arvelighed (familiehistorie), rygning, hjertesygdom, højt blodtryk og dårlig kost. De fleste læger vil anbefale enkle forebyggende foranstaltninger, som f.eks. at holde dit blodtryk under kontrol, rygeophør og reduktion af kolesterol i din kost. Disse livsstilsændringer kan også hjælpe med at forebygge yderligere problemer i fremtiden. Din læge vil muligvis anbefale regelmæssig screening, hvis du har risiko for at få et aneurisme. Denne foretages sædvanligvis med en enkel fysisk undersøgelse og eventuelt en CTeller ultralydsscanning. Din læge vil muligvis også ordinere medicin til at sænke dit blodtryk. 7

11 Hvordan behandles et abdominalt aortaaneurisme (AAA)? Størrelsen og placeringen af det abdominale aortaaneurisme og dit almene helbred vil være afgørende for, hvordan dit aneurisme skal behandles. Når aneurismet er lille, vil din læge muligvis kun tilråde regelmæssige undersøgelser for at holde øje med aneurismet. Et større eller hastigt voksende (udvidende) aneurisme udgør imidlertid en større risiko for at briste (ruptur) og kan derfor kræve behandling. Der findes to proceduremæssige muligheder, hvis din læge mener, at behandling er nødvendig. Disse procedurer er hhv. åben operation eller endovaskulær operation. 8

12 Hvilke behandlingsmuligheder er der, når behandling bliver nødvendig? Åben Operation Åben operation har været det traditionelle valg til behandling af abdominale aortaaneurismer. Ved denne type operativt indgreb laver lægen en incision (et snit) i patientens mave eller side og reparerer aorta ved at erstatte den syge del (aneurismet) med en syntetisk graft (et rør), der sys på plads med sutur. Denne procedure kræver, at blodstrømmen standses gennem aorta, mens graften indsættes. Åben operation foretages sædvanligvis i fuld bedøvelse og indgrebet varer ca. 2-4 timer. Patienter bliver sædvanligvis på intensivafdelingen natten over og derefter 5-7 dage på hospitalet. Hospitalsindlæggelsen og restitutionstiden kan tage ca. 3 måneder, alt afhængig af, hvor hurtigt din krop heles. Selvom åben operation er et gennemprøvet medicinsk indgreb, tåler alle patienter ikke denne større operation. Spørg din læge om risiciene i forbindelse med et åbent indgreb i forhold til din almene helbredstilstand. 9

13 Endovaskulær Behandling Endovaskulær behandling er en forholdsvis ny procedure til behandling af abdominale aortaaneurismer. Operationen er mindre indgribende end en åben operation, og den omfatter udelukkelse (aflukning) af aneurismet ved at indsætte en endovaskulær graft inden i den syge aorta, hvorved der oprettes en ny bane for blodstrømmen. Den endovaskulære graft (GORE EXCLUDER AAA endoprotese) forbliver permanent inde i aorta ved hjælp af metaltænder, eller ankre, såvel som en stram tilpasning (radial kraft) mod aortas væg. Endovaskulær operation kan foretages under fuld, regional eller lokal bedøvelse, mens patienten er ved bevidsthed (vågen), men sederet, og operationen varer sædvanligvis 1-3 timer. Patienter kan være indlagt blot et par dage og kan normalt genoptage sædvanlige aktiviteter i løbet af 6 uger efter proceduren. Denne procedure kræver dog rutinemæssige opfølgningsbesøg hos lægen. Der foretages test for at vurdere proceduren og følge behandlingens succes. Der findes yderligere information herom i afsnittet om opfølgning på side 17. Ikke alle patienter er egnede til endovaskulær operation. Tal derfor med din læge, om du er egnet til denne operation. Gå til hjemmesiderne på side 25, hvis du vil vide mere om abdominale aortaaneurismer og behandlingsformer, eller hvis du ønsker yderligere information om GORE EXCLUDER AAA endoprotesen. 10

14 Hvad er en GORE EXCLUDER AAA endoprotese? GORE EXCLUDER AAA endoprotesen er et implantat, der indsættes med et forsyningskateter. Den endovaskulære protese er beregnet til at udelukke (aflukke) aneurismet ved at placere den endovaskulære graft inden i den syge aorta for at oprette en ny bane for blodstrømmen. GORE EXCLUDER AAA endoprotesen er en anordning, der tillader endovaskulær reparation af et abdominalt aortaaneurisme (AAA). Den endovaskulære graft er en tvedelt protese i 2 stykker, der flugter med aorta og dækker området fra under de renale (nyre) arterier og ind i begge iliaca-arterier. Den er fremstillet af eptfe (udvidet polytetrafluorethylen) med en ydre metalstøttestruktur, der kaldes en stent. GORE EXCLUDER AAA endoprotesen fremføres til abdominale aorta i to dele: hoveddelen (truncus) og det kontralaterale ben. Hoveddelen benævnes sådan pga. dens store diameter ved den øverste del, og den placeres lige under nyrearterierne. Den omfatter også et ben, der går ind i iliaca-arterien. Den anden del kaldes den kontralaterale benkomponent, fordi den placeres i den anden iliaca-arterie, så der dannes en komplet endovaskulær graft. Disse 2 dele danner tilsammen en tvedelt endovaskulær graft (se Figur 4, 5 og 6). 11

15 Hoveddel (truncus) Ankre (metaltænder) Figur 4 GORE EXCLUDER AAA endoprotese Består af to komponenter: Hoveddel (truncus) Overlapningsområde mellem hoveddelen og den kontralaterale benkomponent Kontralateralt ben eptfe (hvide dele) Ydre metalstøttestruktur (stent) Kontralateral benkomponent Figur 5 Kontralateral benkomponent i den udvidede størrelse. Til højre ses den kontralaterale benkomponent på et forsyningskateter. Hoveddel (truncus) i den udvidede størrelse. Til venstre ses hoveddelen på et forsyningskateter. 12

16 Venstre nyrearterie Abdominale aorta Venstre nyre Ledetråd Ankre (metaltænder) Hoveddelen af GORE EXCLUDER AAA endoprotese Eksisterende aneurisme, vist når det bliver udelukket (aflukket) Venstre arteria iliaca Højre nyre Højre arteria iliaca Kontralateral benkomponent af GORE EXCLUDER AAA endoprotese på et forsyningskateter Figur 6 Illustration af en indsættelse af en GORE EXCLUDER AAA endoprotese, hvilket tillader endovaskulær reparation af et abdominalt aortaaneurisme. Hoveddelen er blevet ført frem og sat ind, og den kontralaterale benkomponent bliver ført frem fra venstre arterie på et forsyningskateter. 13

17 Hvad er en GORE EXCLUDER AAA endoprotese? Hver komponent af den endovaskulære graft, hoveddelen (truncus) og det kontralaterale ben er presset sammen ind i enden af et langt, tyndt, rørlignende forsyningskateter og føres separat ind i blodstrømmen. Dette gøres ved at foretage to små incisioner, eller punkturer, i begge femurarterier i lysken (se Figur 7). Forsyningskateteret med hoveddelen (truncus) føres f.eks. gennem højre femurarterie, mens forsyningskateteret med det kontralaterale ben føres gennem venstre femurarterie (se Figur 7). Figur 7 Indføringssteder for forsyningskatetre til placering af en GORE EXCLUDER AAA endoprotese. Diagnostiske målinger (CT, angiografi og IVUS) af aorta inden proceduren giver lægen mulighed for at visualisere aneurismet og arterierne for at vælge en endovaskulær graft i den korrekte størrelse, der passer til din anatomi. Højre femurarterie Abdominalt aortaaneurisme Små incisioner til forsyningskatetre Venstre femurarterie 14

18 Hvad er GORE EXCLUDER AAA endoproteseproceduren? GORE EXCLUDER AAA endoproteseproceduren består af implantationen af GORE EXCLUDER AAA endoprotesen for at udelukke et abdominalt aortaaneurisme (AAA). Den endovaskulære graft implanteres under gennemlysning (røntgenbilleder i realtid), som kan ses på en skærm i disse enkle trin: 1. Et forsyningskateter føres ind i femurarterien og styres forsigtigt op i benarterien til det sted, hvor det abdominale aortaaneurisme befinder sig. 2. Når den endovaskulære graft sidder korrekt i aorta, frigives den (anlægges) fra forsyningskatetret. 3. Anordningen udvider sig i aorta til diameteren for aorta og iliaca-arterierne. Placeringen af den endovaskulære graft er beregnet til at udelukke (aflukke) aneurismet og genoprette arterievæggen. 4. Forsyningskatetret trækkes ud af kroppen. Højre nyrearterie Højre arteria iliaca communis Abdominale aorta Venstre nyrearterie Eksisterende aneurisme Venstre arteria iliaca communis Figur 8a FØr operationen 15

19 Disse trin er de samme for både hoveddelen (truncus) og den kontralaterale bendel. Ved procedurens afslutning vil lægen bekræfte anordningens position og udelukkelse af blodstrømning til aneurismet vha. et røntgen-angiografi (se Figur 8a og 8b). Lægen vil dernæst være i stand til at afgøre, om aneurismet er blevet udelukket med succes, inden incisionen lukkes i hvert ben med et par sting. Ingen blodstrømning til aneurismet alt blod strømmer gennem GORE EXCLUDER AAA endoprotesen Figur 8b Efter operationen 16

20 Hvilke opfølgningsevalueringer vil jeg få tilbudt? På nuværende tidspunkt tilrådes det, at opfølgning omfatter konsultationer efter 1 måned, 6 måneder og derefter en gang om året. Det er meget vigtigt, at du kommer til alle de opfølgningsbesøg, som din læge har anbefalet. Opfølgningsundersøgelserne vil bestå af rutinemæssig røntgen, CT-scanninger (Figur 9 og 10) og en fysisk undersøgelse. Undersøgelserne kan også inkludere blodprøver og ultralyds- eller MR-scanninger, hvis andre billedoptagelsesmetoder er nødvendige. Figur 9 En CT-scanning af et abdominalt aortaaneurisme med en GORE EXCLUDER AAA endoprotese. Blod (hvidt) strømmer gennem endoprotesen Tværsnit af endoprotesens ben, der udelukker (aflukker) blodstrømmen til det skrumpende aneurisme Disse opfølgningsundersøgelser indebærer en minimal risiko. Fordelene ved disse undersøgelser opvejer dog klart eventuelle mulige risici. Der er en sjælden risiko for allergiske reaktioner i forbindelse med kontrastfarvestoffet, der bruges ved disse CT-scanninger. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål til disse test og undersøgelser. Højre nyre Rygrad Venstre nyre 17

21 Disse test og undersøgelser foretages, fordi de er nødvendige for at kunne evaluere resultatet af din behandling og eventuelle ændringer med tiden. Din læge kan også anmode om yderligere evalueringer på grundlag af fund ved et opfølgningsbesøg. Det kan f.eks. være, at lægen finder, at blodstrømmen er vendt tilbage i aneurismet (Figur 10), og/eller at aneurismet er vokset. Figur 10 Opfølgningsangiogram, der viser en endolækage. Tværsnit af hoveddelen (truncus) med blodstrømning Endolækage Denne type og hyppighed af opfølgningsbesøg er normalt ikke nødvendig efter åben operation. Højre nyre Rygrad Venstre nyre 18

22 Hvornår bør jeg kontakte lægen? Sikkerheden og effektiviteten af endovaskulær operation på langt sigt er ikke fastlagt. Nogle patienter kan have brug for yderligere behandling af tilstande som f.eks.: Endolækage En endolækage sker, når blod fra aorta fortsætter med at sive ind i det abdominale aneurisme. Selvom de fleste endolækager ikke udgør noget helbredsmæssigt problem, kan et lille antal kræve yderligere behandling. Aneurismevækst eller ruptur Symptomer på aneurismevækst er ikke altid til stede, men når de findes, er det mest almindelige symptom smerter og også følelsesløshed, svaghed i benene, ryggen, brystkassen eller maven. Symptomer på aneurismeruptur inkluderer svimmelhed, besvimelse, hurtig hjertebanken eller pludselig følelse af svaghed. Okklusion af benet Symptomer inkluderer smerter i hoften eller benet/ benene under gang eller misfarvning eller afkøling af benet. Rådgivningsinformation til patienten Du bør gennemgå risici og fordele i samråd med lægen, når I overvejer denne endovaskulære graft og procedure, herunder: Risici og forskelle mellem endovaskulær operation og åben operation Mulige fordele ved traditionel åben operation Mulige fordele ved endovaskulær operation Muligheden for, at yderligere endovaskulær behandling eller operation kan være nødvendig efter den indledende endovaskulære operation. Ud over risiciene og fordelene ved en endovaskulær operation bør din læge tage hensyn til dit engagement i og overholdelse af opfølgningen efter operationen for at sikre fortsatte sikre og effektive resultater. 19

23 I sådanne tilfælde vil din læge muligvis tilråde ambulante procedurer og/eller operation. Som det er tilfældet med enhver operation eller indgreb er der mulige komplikationer ved behandlingen af et abdominalt aortaaneurisme (AAA). Tal med din læge om risiciene og fordelene og find grundlæggende information i denne piece. Kontakt øjeblikkeligt lægen, hvis du får et symptom, der kan være tilknyttet dit abdominale aortaaneurisme. Husk på, at symptomer ikke altid er til stede, men når de er, er det mest almindelige symptom smerter i maven, ryggen eller brystkassen, eller ømhed i miderste eller øverste del af maven, lænden eller siden. 20

24 21 Medicinsk ordliste

25 Aorta Hovedpulsåren, der fører blod væk fra hjertet til resten af kroppen. Abdominalt aortaaneurisme (AAA) En pulserende udfyldning (forstørrelse og fortynding) af aorta pga. en svækkelse af arterievæggen, der forekommer i maveområdet. Denne betegnelse forkortes ofte til AAA. Aneurisme En pulserende udfyldning (forstørrelse og fortynding) af et svækket område i et blodkar. Angiografi/Angiogram En metode, hvor farvestof indsprøjtes i blodstrømmen for at se blodstrømningen gennem blodkarrene under røntgen. Metoden anvender kontraststof (farve) og en smule bestråling. Det resulterende billede er et angiogram. Kontraststof (farve) Et lægemiddel, der indsprøjtes i karsystemet for at vise blodstrømningen gennem blodkarrene på røntgenbilledet. CT-scanning (Computer tomografi-scanning) En billeddiagnostik, der giver meget præcise, tynde tværsnit af maven og aorta. Denne teknik anvender ofte kontraststof (farve) og en smule bestråling. Også kendt som en CAT-scanning. Forsyningskateter Et langt, tyndt rørformet instrument, der assisterer med placeringen og indsætning af en endovaskulær graft gennem karsystemet. Endolækage Blodstrømning ind i det abdominale aortaaneurisme efter placering af en endovaskulær graft. 22

26 Endovaskulær graft En syntetisk graft, der implanteres i et sygt kar med det formål at lindre de svækkede karvægge uden brug af åbne operationsteknikker. Endovaskulære grafts føres frem til den syge aorta i en lille størrelse og anlægges dernæst eller udvides til størrelsen af de kar, hvori de placeres. Endovaskulær operation Denne operation anses for at være mindre invasiv end åben operation, og den involverer brugen af en endovaskulær graft til at udelukke (aflukke) et aneurisme i en syg aorta, hvorved der dannes en ny bane for blodstrømmen. Endovaskulær behandling Brug af røntgenbilleder i realtid og ledetråde til at behandle syge arterier med små indsnit i femurarterierne. Femurarterier To arterier, et i hvert ben, som fører blod til femur eller lårregionen i hvert ben. Læger får adgang til iliaca-arterierne og aorta gennem femurarterierne (se Figur 1). Gennemlysning Et røntgenbillede i realtid, der ses på en computerskærm, og som bruges med en C-arm under endovaskulær operation. Ledetråd En lang, fleksibel tråd, der placeres i en arterie, for at spore et forsyningskateter og andet endovaskulært tilbehør med henblik på implantation af en endovaskulær graft. Iliaca-arterier To arterier, der fører blod til benene og forbinder aorta med femurarterierne i hvert ben. Iliaca-arterierne begynder fra bifurkaturen (forgreningen) af aorta, hvilket sker i maven. 23

27 IVUS (Intravaskulær ultralyd) En ultralydssonde på et forsyningskateter anlagt i arterierne for at se karvæggene og måle diametre og længder på arterierne. MR-scanning (Magnetisk resonans billeddiagnostik) En procedure, der bruger magnetiske felter og radiobølger til at danne et billede af strukturer i kroppen. Okklusion Blokering af en arterie, der medfører ophør af normal blodstrømning. Bestråling En form for energi, der giver lægen mulighed for at se blodkarstrukturer og anden anatomi i kroppen. Nyrearterier To arterier, der er forbundet med aorta og som fører blod fra aorta til venstre og højre nyre. Ruptur En bristning i karvæggen nær eller ved stedet for udfyldningen (forstørrelse og fortynding) af det svækkede område i blodkarret, hvilket tillader, at blodet løber ind i peritoneum (blødning). Syntetisk graft Et fremstillet materiale i rørform beregnet til at erstatte syge kar hos mennesker. Ultralyd Et billede, der dannes ved hjælp af højfrekvente lydbølger. 24

28 Hvor kan jeg få yderligere oplysninger? Aneurismer Baggrundsinformation om abdominale aortaaneurismer American Heart Association American Heart Association blev stiftet i USA i 1924 og er i dag den største frivillige sundhedsorganisation, der bekæmper hjertekarsygdomme og slagtilfælde. Mayo Clinic MayoClinic.com er det seneste kapitel i Mayo Clinics lange og succesrige forbrugersundhedshistorie. Tilstedeværelsen på internettet er en naturlig udvidelse af Mayos langvarige engagement i at oplyse patienter og den generelle offentlighed om sundhed. Interventionel behandling Society of Interventional Radiology Society of Interventional Radiology (SIR) er en professionel forening for læger, der specialiserer sig i interventionelle eller minimalt invasive procedurer. SIR er en almennyttig, national videnskabelig organisation med et dybt engagement i at forbedre sundhed og livskvalitet gennem brug af kardiovaskulær og interventionel radiologi. US National Library of Medicine National Library of Medicine (NLM) på universitetsområdet af National Institutes of Health i Bethesda, Maryland, USA er verdens største lægevidenskabelige bibliotek. Biblioteket indsamler materiale i alle områder af biomedicin og sundhedssektoren og arbejder også på biomedicinske aspekter af teknologi, humaniora og fysik, biologi og samfundsvidenskab. Produktinformation W.L. Gore & Associates, Inc. Gore Medical Products Division tilbyder kreative helbredsløsninger på komplekse helbredsproblemer og tilbyder produkter som f.eks. syntetiske vaskulære grafts, interventionelle teknologier, kirugiske net (såkaldte mesh ) til brokoperation, samt suturer til brug i vaskulære, kardielle, almenkirurgiske og ortopædiske procedurer. Med over 13 millioner implantater har disse produkter reddet liv og forbedret livskvaliteten verden over i de sidste 30 år. US Department of Health and Human Services Food and Drug Administration Levnedsmiddelstyrelsen i USA. Dens formål er at fremme og beskytte offentlig sundhed ved at lette betimelig markedsføring af sikre og effektive produkter og at overvåge produkternes fortsatte sikkerhed, efter de er taget i brug. 25

29 26

30 27 Spørgsmål til lægen

31 Spørgsmål til lægen 28

32 W. L. Gore & Associates, Inc. Medical Products Division Flagstaff, AZ (EU) goremedical.com GORE, EXCLUDER and designs are trademarks of W. L. Gore & Associates W. L. Gore & Associates GmbH AE0715-DK1 SEPTEMBER 2007

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende Vi har nyrekræft En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende FORORD DaRenCa Der diagnosticeres mellem 600 og 700 nye tilfælde af nyrekræft om året i Danmark. Der er sket markante fremskridt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Til dig der skal have en ny lever

Til dig der skal have en ny lever Til dig der skal have en ny lever Information til leversyge patienter og deres pårørende Medicinsk Klinik A og Kirurgisk Klinik CTX Rigshospitalet Tekst: Cand.comm. Kristine Lundby Layout: Cand.polyt.

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård.

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Hørehandicap Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Høreproblemer Øret er et meget fintfølende og kompliceret organ - et komplekst system, hvor

Læs mere

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser?

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Kåre Jansbøl Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? kan hentes fra

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning

Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

HVIS DU OVERVEJER. Abort

HVIS DU OVERVEJER. Abort HVIS DU OVERVEJER Abort Indhold Årsager til at du overvejer abort 3 Dine rettigheder 6 Lægen vil vejlede dig 10 Medicinsk abort 14 Kirurgisk abort 17 Abort efter 12 uger 21 Prævention efter abort 23 Støtte

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

EFTfree Manualen En omfattende guide i at anvende EFT (Emotional Freedom Techniques) Version 2.1

EFTfree Manualen En omfattende guide i at anvende EFT (Emotional Freedom Techniques) Version 2.1 EFTfree Manualen En omfattende guide i at anvende EFT (Emotional Freedom Techniques) Version 2.1 Betty Moore-Hafter Jade Barbee Carna Zacharias-Miller Lynne Shaner 2010 www.eftfree.net Photo: SilverEnergie

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Compliance & Concordance

Compliance & Concordance Compliance & Concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2 Compliance og concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2

Læs mere

Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU)

Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) Komplet træningsmanual Revideret: oktober 2010 Dette er en træningsmanual for læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der ønsker at bruge

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Iltbehandling i dagligdagen

Iltbehandling i dagligdagen Iltbehandling i dagligdagen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold Indledning... 3 Kroppen har brug for ilt... 4 Iltbehandling...

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor - En informationsmappe for lektiehjælpere ved Dansk Flygtningehjælp Lektiehjælpen er etableret i samarbejde med Brug for alle unge - en kampagne ved Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere