EDI i den nye Internet-verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EDI i den nye Internet-verden"

Transkript

1 EDI i den nye Internet-verden - en teoretisk analyse af tre nye EDI-teknologier Kandidatafhandling Cand.merc.dat. Søren Tjørnov og Thomas Hensing Vejleder: Professor Niels Bjørn-Andersen DØK-studiet Handelshøjskolen i København 17. maj 1999

2 Indledning 1. Indledning 2. Problemformulering 3. Teorivalg og metode Baggrund 4. Den traditionelle EDI-verden 5. Betydning af traditionel EDI i teoretisk perspektiv Tre nye EDI-teknologier 6. Web-EDI 7. Internet-EDI 8. XML/EDI Analyse og konklusion 9. Analyse af Web-, Internet- og XML/EDI 10. Konklusion Bilag Cases Teoribeskrivelser Interview Udsagn og teknologifigurer i

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING FORORD INTRODUKTION LÆSEVEJLEDNING PROBLEMFORMULERING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING OG DELPROBLEMER AFGRÆNSNINGER TEORIVALG OG METODE TEORIVALG FORSKNINGSMÆSSIG METODIK Metode Præcisering af virksomheds- og teknologianskuelsesvinkel Kilder og empiri DEN TRADITIONELLE EDI-VERDEN BAGGRUND FOR EDI S OPSTÅEN Elektronisk dataudveksling før EDI kom til EDIOLOGIEN Baggrund for EDIologien Direkte og indirekte fordele Økonomiske og strategiske fordele EDI som ledelsesbeslutning Partnerbegrebet EDI-SOFTWARE Integration med virksomhedens systemer Problemer med EDI-software INDGANGSVINKLER OG LØSNINGSTYPER Eksternt krav som indgangsvinkel (minimal-edi) Eget økonomisk rationale som indgangsvinkel (front-end-edi) Egne strategiske muligheder som indgangsvinkel (integreret EDI) Andre EDI-løsningstyper (turn-key-edi) EDI BRUGSMØNSTRE Et EDI kommunikationsscenario EDI primært til core business kommunikation Hubs og spokes Ét funktionsområde, én EDI-meddelelse Udvekslingsaftaler på godt og ondt EDI-STANDARDISERING EDI-meddelelsesstandardiseringen forløb ii

4 4.6.2 Én standard bliver til mange: EDI-subsets VAN-OPERATØREN OG DENS VAS ER Grundlæggende om VAN-operatører og deres opgaver Value-Added Services (VAS er) Prisstruktur Net-til-net-aftaler Skift af VAN-operatør BETYDNINGEN AF TRADITIONEL EDI I TEORETISK PERSPEKTIV EDI OG TRANSAKTIONSOMKOSTNINGSTEORI Elektroniske hierarkier og omkostningsreduktion EDI og de fem typer transaktionsomkostninger Specificitet og afhængighed Usikkerhed, kompleksitet, begrænset rationale og opportunisme Fordeling af fordele Udsagn 1-4 om EDI og transaktionsomkostningsteori EDI OG INNOVATIONS-DIFFUSIONSTEORI Begreber og klassificering EDI som en interaktiv innovation EDI som en procesinnovation EDI som en organisatorisk innovation Udsagn 5-8 om EDI og innovations-diffusionsteori MAGT-AFHÆNGIGHEDSTEORI OG EDI Betydningen af magt i relation til EDI Hub/spoke forhold Integrationsgrad og magt Magt efter EDI-indførslen Udsagn 9-11 om EDI og magt-afhængighedsteori WEB-EDI DE GRUNDLÆGGENDE KARAKTERISTIKA VED WEB OG EDI Karakteristika ved Web Karakteristika ved EDI Web karakteristika versus EDI karakteristika Web-EDI illustreret ved TradeLink-konceptet MULIGHEDER VED WEB-EDI Case: TradeLink til Tele Danmark Muligheder for TD ved Web-EDI-løsningen TradeLink Andre muligheder ved Web-EDI belyst med GE TradeWeb BEGRÆNSNINGER VED WEB-EDI Pseudo-interaktivitet og ikke engang minimal-edi Arbejdsbyrden flyttes til de små virksomheder Problemer med standarder for anvendelse af Web-EDI Web-EDI kan udelukke trediepartsleverandører Spokes låses og konkurrencen fordrejes iii

5 7 INTERNET-EDI NÅR INTERNET ANVENDES TIL EDI Definition af Internet-EDI Forskelle mellem VAN- og Internet-EDI De første forsøg med EDI over Internet EDIINT STANDARDEN FOR INTERNET-EDI EDIINT i praksis EDIINT-standardiseringsarbejdet, dets problemer og testfaser Sikkerhedshåndtering ved EDI over Internet Sammenfatning af EDIINT MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER VED INTERNET-EDI TRANSITION FRA VAN- TIL INTERNET-EDI VAN-til-Internet-gateways EDI-software med ekstra funktionalitet en forudsætning Erfaring, rygter og andre påvirkninger for Internet-EDI Sameksistens mellem VAN- og Internet-EDI VAN-OPERATØRERS PÅVIRKNING AF INTERNET-EDI Fra VAN-operatør til VAIS-leverandør Nye og ændrede opgaver ved udbud af VAS er/vais er VAIS er Fremtidige udviklingsmuligheder i forbindelse med Internet-EDI XML/EDI PROBLEMER OG UDFORDRINGER VED ELEKTRONISK HANDEL Problemer med eksisterende teknologier Elektronisk handel ændres Model for fire integrationsniveauer NYE INITIATIVER OG TEKNOLOGIER Videreudvikling af EDI til hybrid-edi Videreudvikling af EDI til i-edi Videreudvikling af EDI til Open-EDI (og OO-EDI) EDI OG XML Beskrivelse af XML Beskrivelse af XML/EDI Betydningen af repositories Uopfordret EDI med XML/EDI Tre integrationsniveauer for XML/EDI XML/EDI afrunding ANALYSE AF WEB-, INTERNET- OG XML/EDI ANALYSE UD FRA DE ENKELTE UDSAGN EDI og Virtuel integration (marked vs. hierarki) EDI og transaktionsomkostningsreduktion EDI og begrænset rationalitet, usikkerhed og opportunistisk adfærd iv

6 9.1.4 EDI og fordelingen af fordele EDI og kompatibilitet (netværk og meddelelser) EDI og identitet af EDI-brugere og gensidig fordelsafhængighed EDI og de fire indførselsfaser EDI og strategisk rationale og IT-modenhed EDI og krav om indførsel (hub/spoke) EDI og integration og partnerskab EDI og magtskifte efter indførsel SAMMENFATNING AF ANALYSE KONKLUSION HOVEDKONKLUSION DETAILKONKLUSION PERSPEKTIVERING Sammenligning og tidshorisont Evaluering og opfordring til videre forskning BILAG BILAG A CASE: PHARMALINK (BRANCHESPECIFIK LØSNING STYRET AF HUB) BILAG B CASE: OLAF SØRENSEN (MINDRE VIRKSOMHED TVUNGET TIL EDI AF STOR) BILAG C TRANSAKTIONSOMKOSTNINGSTEORI, KORT BESKRIVELSE BILAG D INNOVATIONS-DIFFUSIONSTEORI, KORT BESKRIVELSE BILAG E MAGT-AFHÆNGIGHEDSTEORI, KORT BESKRIVELSE BILAG F INTERVIEW OM WEB-EDI BILAG G INTERVIEW OM INTERNET-EDI BILAG H SAMLEDE UDGIFTER VED FORSKELLIGE FORMER FOR EDI BILAG I SAMMENLIGNING AF KARDINALPUNKTER FOR HYBRID-, I-, OPEN- OG XML/EDI BILAG J UDSAGN OG EDI-TEKNOLOGI-FIGURER (FOLDE-UD-BILAG) FIGUR- OG TABELOVERSIGT LITTERATURREFERENCER KRYDSREFERENCER v

7 Kapitel 1, Indledning 1 Indledning Som indledning til denne kandidatafhandling bringer dette første kapitel et forord, en introduktion og en læsevejledning. Forordet indeholder de obligatoriske taksigelser. Introduktionen sætter den overordnede scene og vores udgangspunkt for at skrive denne afhandling. Endelig giver læsevejledningen et overblik over samtlige kapitler heri og disses indhold i helt kort version. 1.1 Forord Denne kandidatafhandling, der efterfølgende blot omtales som "opgave", markerer afslutningen på Thomas Hensings og Søren Tjørnovs uddannelse som cand.merc.dat. på Handelshøjskolen i København. Opgaven er blevet til med prisværdig hjælp og sparring fra vores vejleder, professor Niels Bjørn-Andersen, og vores arbejdsplads, Dan Net A/S i Birkerød. Der skal også lyde en tak til Hans Enemark for venlig assistance i form af relevant litteratur om emnet og til Magnus Jacobsen for konstruktiv kritik af opgaven. Allermest skylder vi dog vores kærester, Gerda og Anita, en kæmpestor tak for at have støttet og stået os ud i de omkring to år, hvor vi har brugt hovedparten af vores fritid på at skrive nedenstående. Ris, ros og spørgsmål er velkomne til og 1.2 Introduktion Denne røde tråd og primære fokus i denne opgave er EDI, Electronic Data Interchange, anvendt mellem samhandlende virksomheder både i fortiden, nutiden og i fremtiden. Men først og fremmest handler opgaven om EDI i relation til Internet, og hvordan Internet i fremtiden vil påvirke EDI og dets anvendelse på en række områder. Indholdet centrerer sig kort fortalt omkring EDI, om grundlaget for at benytte EDI, om udfordringerne med at indføre EDI i en virksomhed, om den faktiske anvendelse heraf, om levering af ydelser i relation til EDI, og især om hvilke nye EDI-varianter fremtiden og Internet vil bringe, samt hvilken effekt dette vil have. Vores udgangspunkt for at skrive opgaven og vores professionelle baggrund flyder til en vis grad sammen. Udtrykt lidt sort/hvidt kan det beskrives på den måde, at Hensing tidligere primært har beskæftiget sig med implementering, anvendelse og salg af EDI-løsninger og tilhørende services, og Tjørnov overvejende har beskæftiget sig med Internet og Web-teknologier, samt netværksydelser generelt. Disse ben i begge lejre har givet os et interessant og ganske brugbart udgangspunkt for opgaven. Historisk set har de to verdener EDI og Internet ikke meget tilfælles. De løser nok nogle fælles opgaver, men på vidt forskellige måder. I begge lejre er der en række forestillinger om og fordomme i forhold til modparten. I EDI-verdenen er der en forestilling om, at Internet på en eller anden måde vil påvirke EDI, men ikke nogen klarhed over i 1

8 Kapitel 1, Indledning hvilken udstrækning, det vil ske. Internet er set fra denne synsvinkel den nye og frække verden, men regnes også for at være useriøs og usikker, især i forhold til den traditionelle EDI-transportvej, nemlig de såkaldte VANs (Value Added Networks). Internetverdenen har det med at tage afstand til EDI som værende en forældet teknologi, der vil uddø inden for en kort årrække. Den må dog samtidig erkende, at det ikke tydeligt er muligt at identificere nogle konkrete teknologier fra Internetverdenen hertil. Men allerede i dag kan iagttages interessante samhandelssystemer baseret på kombinationer af World Wide Web og EDI, og denne opgaves udgangspunkt er, at sandheden må ligge et sted imellem disse yderpunkter. Indledningsvis er vi ikke klædt på til at sige hvor og hvordan. Samtidig med at dette undersøges, er et andet af vores mål at kunne gøre op med mange fordomme om og forventninger til hvad EDI er, og hvilken rolle EDI vil have i fremtiden. Opgaven er, ud over de skitserede praktiske indgangsvinkler, også baseret på et teoretisk grundlag. Der findes en del teori, som kan relateres direkte til EDI, og det er interessant at se, hvorledes dette kan bruges til at sige noget om fremtiden, om udformningen heraf, samt om vi kan identificere nogle punkter, hvorpå teoriens mekanismer vil blive påvirket af fremtiden. Det vil for læseren ikke være nødvendigt at have nogle særlige forudsætninger for at læse opgaven, ud over en interesse for EDI og Internet. De efterfølgende kapitler er af noget forskellig karakter, idet nogle er ganske teoretiske og andre er meget praktisk anlagt. I næste afsnit vil indholdet af de enkelte kapitler nøje blive gennemgået, således at det tydeligt træder frem, hvilke kapitler der kan være interessante for den enkelte læser. 1.3 Læsevejledning I det efterfølgende beskrives indeholdet af hvert enkelt af opgavens kapitler kort. Læseren kan herudfra danne sig et overblik over opgaven og dens sammenhæng, samt vælge de kapitler ud, som vedkommende finder (mest) interessante. Kapitel 2 (Problemformulering) indledes med at beskrive problemområdet og en række forhold, sådan som vi ser og har observeret dem. Heri spiller en lang række forhold vedr. EDI og Internet den centrale rolle. På baggrund af denne problemstilling udledes en konkret problemformulering samt en række delproblemformuleringer. Til sidst foretages en afgrænsning af en række forhold, som ikke vil blive behandlet i opgaven. Kapitel 3 (Teorivalg og metode) starter med en argumenteret udvælgelse af de tre teorier, vi benytter. Indeholder også opgavens metode hvor det forklares, hvordan teorierne vil blive anvendt, og ud fra 11 udsagn om EDI vil forholde os til en lang række af de forhold og perspektiver, som senere bliver identificeret i kapitel 6-8. Kapitel 4 (Den traditionelle EDI-verden) er en beskrivelse af en række praktiske og historiske forhold i relation til EDI. Vi beskriver meget grundigt en række forhold og problemer i for- og nutiden, for derved senere at gøre det lettere at klarlægge, hvad der er 2

9 Kapitel 1, Indledning relevant, og hvad der er støj i relation til fremtidens indførsel, anvendelse og udbredelse af EDI. Vi har derved nogle konkrete forhold at sætte vores senere påstande i relation til, og senere i opgaven kan gå i den modsatte retning og påpege, at de nye muligheder vil ændre, lette eller fjerne forskellige problemer eller uheldige forhold, der eksisterer i dag. Kapitel 5 (Betydningen af traditionel EDI i teoretisk perspektiv) kombinerer teori og praksis. Denne kobling er delt i tre afsnit, som hver er koncentreret omkring de tre benyttede teorier. Teorierne refereres ikke direkte i opgaven, men i bilagene er vedlagt nogle korte referater af de relevante dele af hver teori. Efterfølgende beskrives sammenhængen mellem teori og praksis, og de teoretiske forhold bliver sat i relation til tilsvarende praktiske forhold indenfor EDI ens verden, eller rettere: EDI-verdenen bliver beskrevet ud fra et teoretisk perspektiv. Afslutningsvis opstilles, ud fra hvert afsnit og teori, 11 udsagn om EDI, der anvendes til den afsluttende analyse i kapitel 9. Kapitel 6 (Web-EDI) beskriver Web-EDI, den første ud af tre nye EDI-teknologier. Med Web-EDI kan fx en VAN-operatør opbygge et websted, som en given virksomheds samhandelspartnere kan betjene sig af, fx til indtastning af ordrer og fakturaer. På bagsiden af systemet konverteres data til EDI-meddelelser og tilsendes virksomheden på traditionel vis. Det bliver også analyseret hvilke muligheder og begrænsninger, der er ved Web-EDI, samt hvilken overordnet betydning Web-EDI har for virksomhedernes indførsel og anvendelse af EDI, og dermed generelt for EDI s udbredelse. Kapitel 7 (Internet-EDI) fokuserer på traditionel EDI over Internet, kaldet Internet-EDI. Med Internet-EDI bliver EDI transmitteret via Internet i stedet for proprietære VAN. For det første beskrives Internet-EDI rent teknisk, bl.a. mht. hvordan sikkerheden håndteres, og hvordan de mange påstande om, at Internet er for usikkert til EDI, kan imødegås. For det andet ses på, hvilke ændringer Internet-EDI vil medføre hos de eksisterende VANoperatører og deres kunder. Endelig diskuteres det hvilken betydning Internet-EDI vil have for udbredelsen af EDI, set i lyset af at alle virksomheder i princippet har let adgang Internet, og at EDI derfor ser ud til at blive nærmest gratis. Kapitel 8 (XML/EDI) starter med at beskrive og vurdere en række nye teknologier i relation til EDI. Samtidig prøver vi at se på hvad der kendetegner nutidens elektroniske handel, og hvorledes EDI og Webs kapacitet som teknologier harmonerer med fremtidens krav. Derefter den nye EDI-teknologi XML/EDI. Det kan umiddelbart se ud til, at XML/EDI kommer med løsninger på overvældende mange af de almindelige EDIindførsels- og samhandelsproblemer. Derfor følger afslutningsvist en beskrivelse af hvilken betydning XML/EDI kan få for virksomheders praktiske brug af EDI, samt hvilken rolle EDI vil få i tilknytning til denne fremtidsteknologi. Kapitel 9 (Analyse af Web-, Internet- og XML/EDI) binder opgaven sammen i en analyse. Kernen i analysen er de 11 udsagn fra kapitel 5. Hver af de tre nye teknologier gennemgås udfra udsagnene, ved at teknologierne holdes op imod de 11 udsagn (udsagn for ud- 3

10 Kapitel 1, Indledning sagn). Herved analyserer vi udsigterne for hver enkelt ny EDI-teknologi i forhold til udsagnet, og om det enkelte udsagn bliver påvirket af teknologien. Derved relaterer vi virkningen tilbage til både forhold ved den nuværende EDI-verden, samt det teoretiske grundlag i form af den praktisk/teoretiske kobling. Kapitel 10 (Konklusion) afslutter opgaven med en besvarelse af problemformuleringen i en kortere hovedkonklusion, samt besvarelse af problemformuleringens delproblemer gennem en mere detaljeret konklusion herfor. Til sidst følger en perspektivering og evaluering, samt forslag til videre forskning. Fodnoter benyttes igennem opgaven på to forskellige måder. Den ene type, som er markeret med et bogstav, står nederst på siden og bruges til definitioner og uddybende kommentarer. Den anden type er en krydsreference, som er markeret med et tal, og står i Krydsreferencer allerbagerst i opgaven. Disse refererer til tidligere afsnit i opgaven af relevans for det aktuelle afsnit. Ønskes krydsreferencerne benyttet undervejs i læsningen, kan disse foldes ud. 4

11 Kapitel 2, Problemformulering 2 Problemformulering Nedenfor beskrives først en række problemstillinger, sådan som vi som udgangspunkt ser og har observeret dem i forbindelse med denne opgave. Udfra problemstillingerne udledes en konkret problemformulering, som i en enkelt sætning beskriver kernen i hele det problemområde, vi beskæftiger os med. Herunder opstilles en række delproblemer, som støtter og detaljerer selve problemformuleringen. For yderligere at præcisere indholdet af opgaven, foretages til sidst i kapitlet en afgrænsning af forskellige forhold, som ikke vil blive inddraget og behandlet i opgaven. 2.1 Problemstilling EDI har i Danmark været i brug som et standardiseret teknologisk koncept til udveksling af struktureret information siden midten af 80 erne. Til udveksling af EDI-meddelelser mellem virksomheder er der opbygget en række private netværk, der stort set udelukkende benyttes til EDI-transport. Udbredelsen af EDI blandt danske virksomheder og væksten i antallet af udvekslede EDI-meddelelser har dog været forholdsvis moderat. I skarp kontrast hertil står et andet netværk Internet. Det har siden fremkomsten af den grafiske brugergrænseflade World Wide Web a i 1993 fået en nærmest kometagtig udbredelse. I dag er Internet udbredt til rigtig mange danske virksomheder. Umiddelbart ser det ud som om, at Internet grundlæggende stiller mange af de samme og en del helt nye faciliteter til rådighed, som de private netværk. En nærliggende idé er derfor at bruge Internet til EDI i stedet for VAN. Spørgsmålet er hvorledes og under hvilke omstændigheder dette lader sig gøre? Web og EDI Vi har flere steder observeret en holdning til, at Internets grafiske Web vil blive konkurrent til EDI-anvendelse. Mange af holdningerne omkring Web i forhold til EDI er forholdsvis sort/hvide i deres betragtninger. Nogle ser EDI som en gammel og uddøende teknologi, der vil blive afløst af Web indenfor ganske få år. Baggrunden for en sådan holdning er sandsynligvis den voldsomme og hurtige udbredelse af Internet, og at Web er en helt anderledes og frisk teknologi med en let forståelig grafisk brugergrænseflade, mens EDI virker mere støvet. Det er relativt let at opbygge et websted på Internet, mens EDI regnes for at være besværligt, omstændeligt og dyrt at implementere. Det er dog langt fra alle med en mening om EDI, der kommer med tilsvarende dommedagsagtige udtalelser. Der findes således også dem, der samtidig med at de erkender, at EDI har en række begrænsninger og problemer, påpeger, at der også er store fordele herved, og at der alene pga. den store udbredelse, stadig er masser af liv i EDI. Umiddelbart synes der ikke at være nogle overbevisende tegn på, at EDI vil blive direkte erstattet af Web inden for en overskuelig fremtid. Det ser nok snarere ud til, at de to teka Herefter udelukkende betegnet Web 5

12 Kapitel 2, Problemformulering nologier skal eksistere side om side. Mulighederne for en interessant, ny EDI-type kan netop bestå af en kombination af Web og EDI, Web-EDI. Spørgsmålet er derfor hvordan det er muligt at kombinere de to teknologier med fordel, og hvilke ulemper dette sandsynligvis samtidig vil medføre. Dette har vi observeret flere holdninger til. Dels kan man møde nogle deciderede EDI-purister som mener, at EDI og Web skal holdes hver for sig, og at EDI skal bruges rent, dvs. det ikke kan kombineres med Web, og i øvrigt også fortsat bør transmitteres via VAN og ikke Internet. I modsætning hertil står forudsigelser om, at EDI kommer til at udgøre rygraden i fremtidens elektroniske samhandelsformer, men at det vil blive kombineret med Web i situationer, hvor der er behov for præsentation af information og menneskelig interaktion. Kombinationen af Web og EDI kan således lyde som en vældigt interessant ide, og kan måske være medvirkende til at udbrede EDI. Typisk kan man i dag finde store EDIbrugende virksomheder, der har etableret EDI-kommunikation i relation til en række større samhandelspartnere. Måske foregår op til 80 % af dens samhandel på denne måde, men de resterende 20 %, med en række små og mellemstore virksomheder, foregår på traditionel vis med papirdokumenter, telefax eller telefon. De små og mellemstore virksomheder ønsker af forskellige årsager ikke at indføre EDI, og derved udebliver den fordel, som EDI skulle give. Med Web-EDI kan den store virksomhed måske pludselig nå ud til samtlige sine samhandelspartnere, og stadig nyde godt af de klassiske EDI-fordele. De Web-EDI-systemer, som hidtil er fremkommet, har primært været rettet mod større virksomheder med mange mindre samhandelspartnere. Det er et mønster, som er kendt fra den generelle EDI-udbredelse, men som desværre også er kendt for, at udbredelsen sker på bekostning af de mindre virksomheder, og at fordelingen af fordele ved EDI er skæv. Det kan give os en mistanke om, at det samme måske også gør sig gældende her. Internet og EDI Siden 1995 er der blevet arbejdet på udvikle en standard for udveksling af EDImeddelelser over Internet. Der findes dem, der argumenterer imod at bruge Internet til transport af EDI, fordi de anser Internet som værende et utilstrækkeligt medie og ikke mener, at det kan bruges til seriøs forretningskommunikation. De fokuserer på en række sikkerhedsproblemer i form af nedbrud, bortblevne forsendelser og faren for aflytning, og opfatter i det hele taget Internet som usikkert i forhold til VAN. Det kan være interessant at angribe disse påstande, se på hvad der ligger bag dem og hvorledes problemerne løses i en standard for Internet-EDI. Internet har en helt anden prisstruktur i forhold til VAN. Her betales et relativt lille abonnement, som giver adgang til en vis båndbredde, hvorefter trafikken efterfølgende er gratis. I modsætning hertil står VAN, hvor der både betales for abonnement i forhold til båndbredde, men ydermere betales en relativt høj pris for transport. Med en standard for Internet-EDI virker det umiddelbart oplagt, at EDI i fremtiden vil foregå via Internet i stedet for VAN. Spørgsmålet er nu om behovet og interessen for at anvende VAN og dis- 6

13 Kapitel 2, Problemformulering ses Value Added Services (herefter betegnet VAS) fortsat vil være der, og dermed om forretningsgrundlaget for at udbyde private proprietære netværk til EDI-kommunikation forsvinder. Der synes dog fortsat at være behov for nogle af de traditionelle VAS er, og der vil nok også blive behov for helt nye typer. En del af disse kan sandsynligvis genskabes på Internet, men der er også en del, som ikke umiddelbart vil. Det kan derfor se ud som om, at nutidens VAN-operatører alligevel har en rolle i fremtidens elektroniske handel og i relation til virksomhedernes fremtidige anvendelse af EDI. Det er dog umiddelbart uklart, hvad der egentligt er behov for, og hvilken rolle de nuværende VANoperatører kommer til at spille. At alle virksomheder har en netværksforbindelse og er tilsluttet det samme netværk, er en helt anden situation end i dag, hvor der findes flere parallelle netværk, og hvor der ikke er sikkerhed for, at alle kan kommunikere med hinanden på tværs af netværkene. En naturlig tanke i denne forbindelse er, at EDI-udbredelsen vil blive accelereret i væsentlig grad, når virksomhederne er tilsluttet et netværk i forvejen, og ikke ser dette som en barriere for at indføre og anvende EDI. Et af de områder, som Internet-EDI også kan have betydning for, er EDI over landegrænser. I dag er det besværligt at udveksle EDI over landegrænser, fordi det kræver udvekslingsaftaler mellem afsenders og modtagers VAN-operatører, der typisk kun dækker et nationalt eller regionalt område. Det er forholdsvist dyrt for en virksomhed at sende sine EDI-meddelelser udenlands, og det er langt fra altid at det er muligt at nå en given samhandelspartner i udlandet. I praksis kan disse problemer se ud til at afholde mange virksomheder fra at bruge EDI internationalt. Spørgsmålet er nu, om Internet-EDI også kan have positiv betydning for dette forhold, jf. at Internet er globalt og udbredelsen tilnærmelsesvis ligeså. Anden fremtidig teknologi og EDI Selvom der er mange interessante og væsentlige aspekter ved, at der gribes fat i EDIkommunikationsproblemet, som der gøres med Internet-EDI, så er der en del der kan tyde på, at der samtidig fokuseres på et af de måske mindre problemer i relation til EDI. Der er mange andre og sandsynligvis vægtigere problemer, som i praksis har langt større betydning for den manglende, eller i hvert fald træge, udbredelse af EDI. Ud over at selve den indledende integrationen af EDI-software med virksomheders interne systemer b kan være besværlig og dyr, så er det også svært at udvide med yderligere EDI-meddelelser og samhandelspartnere. Det kræver tekniske installationer af nye EDI-meddelelser, indgåelse af aftaler mellem virksomhederne, samt planlægning og aftestning inden ibrugtagning. Alt dette er med til at komplicere anvendelsen og udbredelsen af EDI. Et andet problem vi har observeret er, at EDI ikke er så standardiseret, som man umiddelbart kan være tilbøjelig at tro, og at inkompatibilitet mellem EDI-meddelelser i virkeligb Udtrykket "interne systemer" benyttes som fællesbetegnelse for alle former for administrative systemer og løsninger i en virksomhed, som der kan integreres eller anvendes EDI imod. 7

14 Kapitel 2, Problemformulering heden fortsat er et væsentligt problem. Selvom standardiseringen af EDI-meddelelser er nået langt, og der i dag findes standarder for langt de fleste forretningsdokumenter, så er der overalt sket nationale, regionale, branchespecifikke eller sågar virksomhedsunikke tilpasninger af hvert enkelt standardiseret EDI-meddelelse. Således kan en dansk virksomhed, fx i dagligvarebranchen, opleve ikke umiddelbart at kunne samhandle pr. EDI med en italiensk dagligvareleverandør, fordi en dansk og italiensk EDI-faktura er ganske forskellige. Det samme gør sig gældende på nationalt plan, hvor en virksomhed kan risikere ikke at kunne benytte en og samme EDI-meddelelse overfor to store danske dagligvarekæder, fordi der benyttes forskellige delmængder af standarderne. Selv om en række juridiske aspekter har udsigt til at blive løst indenfor de kommende år, således at det bliver muligt at indgå fx udvekslingsaftaler on-line, så spolerer de ovennævnte forhold i praksis muligheden for at lave hvad man kan kalde uopfordret EDI EDI uden en forudgående fase med tekniske installationer, forhandlinger om EDImeddelelsesversioner og manuelt arbejde med integration, aftaleindgåelse og aftestning heraf. Der er med nutidens EDI-teknologi, og pga. de store forskelle i EDI-meddelelser og de proprietære integrationer mellem EDI-software og virksomheders interne systemer, umiddelbart ikke udsigt til det i fremtiden bliver muligt at installere nye EDI-meddelelser dynamisk. Dette står i skærende kontrast til den udvikling, der er set med Web, hvor enhver virksomhed hurtigt kan opbygge et websted, og i princippet handle elektronisk med alle andre virksomheder i verden mere eller mindre on-the-fly. Teknologierne hertil er gradvist ved at blive mere avancerede, og med bedre og bedre integration til bagvedliggende systemer. Denne integration synes for Web-EDI-løsningers vedkommende dog kun at være mulig for den ene part i samhandelsforholdet, nemlig systemejeren, der anvender EDI-integrationen, og ikke for den part der skal betjene systemet. Samtidig synes Webteknologien kun at være egnet til overførsel af begrænsede datamængder, netop pga. den manuelle betjening. Spørgsmålet er nu hvilken rolle EDI vil have i fremtidens elektroniske handel, der sandsynligvis vil være stærk påvirket af udbredelsen af Web og nye måder at etablere samhandelsforhold på. Selv om Web og EDI kombineres i Web-EDI har vi en alvorlig mistanke om, at det ikke er nogen egentlig integration. Det er blot brug af to teknologier i relation til eller forlængelse af hinanden og ikke vejen frem på længere sigt. Alt i alt kan det virke som om, der er behov for en mere gennemarbejdet teknologi end både Internet- EDI og Web-EDI. En teknologi, hvor der nydes godt af begge teknologiers dyder, men hvor det hele går op i en højere enhed i en væsentlig mere gennemarbejdet udformning. Vi har observeret, at der er blevet gjort forskellige tiltag til at skabe mere avancerede versioner af EDI, der måske kan afhjælpe nogle af ovennævnte punkter, og måske tilføre EDI muligheden for interaktivitet og lettere integration. Den nok mest lovende fremtidige EDI-typer kaldes XML/EDI. Det kan dog umiddelbart være svært at overskue eller vægte 8

15 Kapitel 2, Problemformulering dennes betydning og konsekvens for udbredelsen og brugen af EDI, og en nærmere vurdering af problemerne og de mange muligheder heri er derfor oplagt. 2.2 Problemformulering og delproblemer De fleste af de ovenfor skitserede problemstillinger og udfordringer for EDI, særligt i relation til Internet, sammenfattes her i én problemformulering, der lyder således: Hvad er potentialet ved at anvende Internet c til EDI, og hvilken betydning kan Internet få for brug og udbredelse af EDI? Med udgangspunkt i denne problemformulering, og dermed også i den forudgående beskrivelse af de interessante problemstillinger, har vi formuleret nedenstående 7 delproblemer eller -spørgsmål, der vil være fokusområdet for denne opgave: 1. Hvilke nye EDI-typer muliggør Internet og hvordan fungerer disse? 2. Hvad vil tale for og imod, at virksomheder benytter Internet (som netværk) til EDI i stedet for VAN? 3. Hvordan kan Internet påvirke virksomheders indførsel og anvendelse af EDI? 4. Hvordan kan Internet være befordrende for den generelle udbredelse af EDI? 5. Hvordan vil Internet påvirke EDI-anvendelsen, afhængigheden og fordelsfordelingen mellem store og små virksomheder 6. I hvilken udstrækning vil Internet muliggøre, at virksomheder kan anvende EDI uden forudgående aftaler, og uden nødvendigvis at være partnere i traditionel forstand. 7. Hvordan kan Internet påvirke de problemer, der hidtil har været ved EDI? 2.3 Afgrænsninger For yderligere at præcisere opgaveområdet, anføres nedenfor de væsentligste forhold og emner, som kunne være oplagte at inddrage, men som ikke vil blive behandlet. Vi afgrænser os derfor i opgaven fra at fokusere på: Andre EDI-standarder end EDIFACT: Der findes mange former for EDI d, og der findes både gamle og nye standarder herfor. Tidligere tiders proprietære standarder, og den amerikanske standard ANSI X12, behandles ikke i denne opgave, der udelukkende koncentrerer sig om EDI i form af EDI-meddelelser e baseret på c Vi definerer Internet både som et fysisk netværk og som en række teknologier i relation hertil. d I vores definition af EDI indgår gælder den forudsætning, at indholdet i en EDI-meddelelse er hentet fra ét edb-system og skal læses igen af et andet edb-system. I specielle tilfælde, fx ved Web-EDI, kan indholdet være genereret direkte ved menneskelig handling (fx i en Web-browser). I et samhandelsforhold vil der dog altid være tale om, at den ene af parterne modtager eller afsender alle data som en EDI-meddelelse, og behandler indeholdet som sådan. e Med EDI-meddelelse menes et enkelt dokument på EDIFACT-format. Flere EDI-meddelelser kan pakkes sammen af den afsendende virksomhed; dermed er der tale om en EDI-forsendelse. 9

16 Kapitel 2, Problemformulering UN/EDIFACT-standarden. Det betyder dog ikke, at vi vil afholde os fra at se på specielle forhold ved det amerikanske EDI-marked i tilfælde, hvor den underliggende brug af en specifik EDI-protokol ikke har nogen betydning for eksemplet. Direkte (point-to-point) kommunikation: Fordi vi primært ønsker at sammenholde EDI med Internet, der er at betragte som et centralt netværk som binder virksomheder sammen, afgrænser vi os fra at behandle direkte point-to-point kommunikation mellem virksomheder. Der behandles udelukkende EDI-kommunikation i netværkssammenhæng via VAN og Internet. Business Process Re-engineering (BPR): De ofte spændende og udfordrende opgaver med reorganiseringen eller etableringen af nye processer og arbejdsgange i forbindelse med EDI-indførsel og -anvendelse behandles kun ganske overfladisk i denne opgave. Det skal i den sammenhæng påpeges, at disse opgaver i mange tilfælde er af meget afgørende betydning for EDI-anvendelsen og dennes succes. Således fravælges dette område udelukkende fordi det vil være en for stor mundfuld for denne opgave også at vurdere BPR-relaterede forhold for EDI. Generelle Web-løsninger: Opgaven begrænser sig kraftigt i behandlingen af Web og systemer til opbygning af websteder til elektronisk handel. Tilsvarende beskæftiger vi os heller ikke med nogen af de mange muligheder for on-line betaling eller generelle Web-funderede sikkerhedsaspekter. Internet Service Providers (ISP): Selvom ISP er i flere tilfælde omtales undervejs i opgaven bl.a. i forbindelse hvordan en virksomhed har brug for opkobling til Internet og i forbindelse med muligheden for at etablere de såkaldte VAN-til-Internetgateways så afgrænser vi os fra at foretage en nærmere beskrivelse og analyse af de virksomheder (ISP er), der udbyder Internetopkoblinger og tilhørende services. Certification Authorities (CA): Vi nævner CA er i forbindelse med Internet-EDI, men beskæftiger os ikke yderligere med problemer i forbindelse med deres fremkomst og tidshorisont herfor. Business-to-Consumer: Vi beskæftiger os udelukkende med elektronisk handel imellem virksomheder i denne opgave. EDI, Internet og Web vurderes og behandles kun for business-to-business markedet, og ikke for business-to-consumer markedet. Virksomheder skal i denne opgave i øvrigt forstås i bred forstand, og dækker således enhver form for organisation, instans, enhed mv. Generel informationsudveksling: Opgaven tager udgangspunkt i udveksling af handelsinformationer mellem virksomheder, og afgrænser sig således fra at beskrive og behandle andre typer interorganisationelle informationsudvekslinger. Udenlandsk EDI: Det primære udgangspunkt for opgaven er Danmark og danske virksomheders EDI-anvendelse. Undervejs vil vi dog, hvor det er interessant og rele- 10

17 Kapitel 2, Problemformulering vant, også inddrage EDI-anvendelse i andre lande (USA). Her er EDI- og Internetanvendelsen nogle år forud de danske forhold, og kan derfor sige noget om tendenserne for EDI i Danmark. Nationale og branchespecifikke EDI-initiativer: Vi tager i opgaven ikke stilling til eksempelvis en konkret EDI-handlingsplan eller vurderer specifikke EDI-brancheprojekter. Kvantitative analyser og konklusioner: Opgaven er i overvejende grad kvalitativ, og kun i ganske lille grad kvantitativ. Således vil vi altså sætte ord, ikke tal, på fremtidssituationen for og mulighederne ved de nye EDI-kommunikationsveje og -teknologier. Det nærmeste denne opgave komme på at kvantificere, bliver i form af generelle termer, som fx at der sandsynligvis er en 80/20 fordeling i en given situation. 11

18 Kapitel 3, Teorivalg og metode 3 Teorivalg og metode I dette kapitel redegøres for teorivalget i forhold til opgavens fokus, hvorefter den forskningsmæssige metodik for opgaven præsenteres ved en metodebeskrivelse, en præcisering af virksomheds- og teknologianskuelsesvinkel og en forklaring af anvendelsen af kilder og empiri. 3.1 Teorivalg EDI er et atypisk produkt, der inkluderer en lang række faktorer, som påvirker både EDIbrugere og leverandører af EDI-ydelser. Frem for at være en vare, er EDI snarere en kombinationen af et koncept og et værktøj, der kan benyttes til understøttelse af forskellige administrative processer og kommunikationsbehov internt og eksternt i virksomheder. EDI s tekniske natur, og det forhold, at det benyttes i tætte bånd i relation til samhandelspartnere, gør, at en virksomhed kan blive kraftigt påvirket af eksterne faktorer, af markedsforhold, samt den generelle udbredelse af EDI. Indførsel af EDI er således en kompleks proces både for enkelte virksomheder, samhandelspartnere og leverandører af EDIydelser. Vi ønsker at anlægge en nuanceret indgangsvinkel, der kan bruges til at belyse relationerne mellem disse interessenter. Kravet til teorierne er, at de skal kunne bruges til at sætte fokus på de væsentligste forhold, der eksisterer i en sådan EDI-verden, og dermed udgøre det nødvendige fundament for den efterfølgende analyse. Et af de største og ganske hyppigt benyttede argumenter for indførsel af EDI er, at virksomheden mindsker omfanget af manuel dataindtastning, udskrivning og i det hele taget håndtering og arkivering af papir. Derved har den udsigt til at kunne reducere administrationsomkostningerne ved sin samhandel, og opnå en reduktion af omkostninger, der typisk er opstået som følge af samhandelstransaktioner med andre virksomheder. Transaktionsomkostningsteori er derfor en velegnet teori til at belyse aspekter herved. Et eksempel på et praktisk forhold ved EDI-verdenen, der kan have betydning for transaktionsomkostninger, er den udstrækning hvormed et EDI-system er integreret med en virksomheds interne systemer. Vi kan også benytte teorien til at evaluere hvorvidt EDI i form af Web- EDI udføres på bekostning af den ene part i et samhandelsforhold, som ikke har mulighed for at integrere data i sine systemer, hvorfor transaktionsomkostningerne måske vil stige for denne part. Derudover er det interessant at medtage transaktionsomkostningsteori, fordi den generelt er god til at beskrive aspekter ved anvendelse af IT, og fordi EDI synes at være en teknologi, der kan påvirke en række af de variable, som indgår i teorien. Opgaven vil handle meget om brug og udbredelse af EDI, der set i bakspejlet ikke er blevet udbredt så meget og ikke nær så hurtigt, som mange har forudsagt og ønsket sig. Der er derfor behov for at kunne identificere nogle kardinalpunkter for udbredelse af EDIteknologi og -viden blandt både nuværende og potentielle brugere, og dertil kan innnovations-diffusionsteori hjælpe. Samtidig kan den bidrage med at give indsigt i områder som fx udvikling i antallet af EDI-brugere og forhold, der påvirker den generelle vækst i bru- 12

19 Kapitel 3, Teorivalg og metode gen af EDI. Det kan fx være hvilken betydning udbredelsen af Internet har på den generelle udbredelse af EDI, som en følge af fremkomsten af en standard for Internet-EDI eller muligheden for at kombinere traditionel EDI og Web. Der er, i relation til problemområdet, ikke behov for at diskutere magt som et socialt fænomen, men derimod den magt som virksomheders afhængighed af hinanden medfører, og som dermed kan være med til at påvirke en beslutning om at indføre EDI. Herved bliver det også bedre muligt at karakterisere indførsels- og udbredelsesprocessen. Netop fordi en typisk virksomhed benytter EDI overfor sine samhandelspartnere, er den kraftigt påvirket af eksterne faktorer, så som situationen på det marked, hvor den opererer, samhandelspartnernes antal og størrelse og hvordan EDI bliver anvendt af disse. Derfor vil magt-afhængighedsteori være relevant, og i relation til problemstillingen kan den fx være med til at belyse, hvilken betydning Web-EDI har for magtforholdet mellem to samhandelspartnere, og hvorfor dette forhold måske er anderledes ved XML/EDI. 3.2 Forskningsmæssig metodik Den forskningsmæssige metodik beskrives i det efterfølgende metodeafsnit, hvor vi overordnet redegør for teorianvendelsen og for hvordan indholdet i de enkelte kapitler bygger op til analysen i kapitel 9. Dette efterfølges af en kort præcisering af opgavens virksomheds- og teknologianskuelsesvinkel, for yderligere at tydeliggøre i hvilken kontekst vi placerer disse. Endelig gennemgås hvorledes kilder og empiri har været grundlag for opgaven og hvorledes disse anvendes undervejs Metode Det primære mål er, med hjælp fra teorierne, at få belyst, hvordan en række praktiske forhold ved den traditionelle EDI-verden bliver påvirket af en række nye EDI- og Internetteknologier. Sekundært skal det analyseres, hvorledes en række nyskabende elementer i teknologierne modsatrettet er med til at påvirke en række teoretisk funderede forhold i relation til EDI. Forventningen er ikke at kunne forkaste elementer i teorierne, men at kunne påpege nogle EDI-specifikke forhold ved teorierne, som bliver påvirket af de nye teknologier. Derfor går vi heller ikke så langt som til at forsøge at udvikle nye teorier. Både fordi teorierne er generelle og rettet mod meget andet end EDI, og fordi det at et enkelt forhold i EDIverdenen måske bliver anderledes i fremtiden ikke er et solidt grundlag at basere ny teori på. To af de tre nye teknologier, som denne opgave behandler, er ikke taget i brug, eller i det hele taget færdigudviklede. Så et forsøg på at opstille en ny teori ville ske på et for tyndt grundlag, jf. at teknologiernes effektive virkning beskrevet i denne opgave for hovedpartens vedkommende endnu kun er baseret på formodninger og viderefortolkning af andres antagelser om fremtiden. Målet er således udelukkende at evaluere teknologier og teori i forhold til praksis i den hidtidige og kommende EDI-verden. 13

20 Kapitel 3, Teorivalg og metode En svaghed ved den valgte teori er selvfølgelig, at den ikke direkte er rettet mod EDI eller baseret på forhold i EDI-verdenen. Det kan derfor være svært at relatere aspekter ved ny teknologi direkte til teorien, og det er årsagen til, at vi lægger ud med to beskrivelser af den eksisterende EDI-verden. Kapitel 4 beskriver udelukkende praktiske og tekniske forhold ved hvad der kan kaldes den traditionelle EDI-verden, mens kapitel 5 beskriver disse forhold ud fra et teoretisk perspektiv. På denne måde opnår vi at skabe en vigtig og efterfølgende anvendelig kobling mellem teori og praksis. For at have nogle konkrete målepunkter i relation til de tre nye teknologier i den efterfølgende behandling, opstilles der fra den praktisk/teoretiske kobling 11 udsagn. Disse udsagn beskriver i et par enkelte sætninger et grundlæggende forhold ved EDI, baseret på den praktisk/teoretiske kobling. Således dækker udsagnene tilsammen de relevante dele af de benyttede teorier overført til de væsentligste praktiske forhold i EDI-verdenen. Udgangspunktet for at benytte udsagnene er, så at sige, at springe ud i det med åbent sind. Vi har ikke på forhånd præference for enkelte af udsagnene. Selv om vi, som beskrevet i problemstillingen, har en række anelser om, at nogle af teknologierne kan påvirke udsagnene, bliver de analyseret med ligelig vægtning. Men fordi teknologierne er meget forskellige kan der være udsagn, som vil være mindre relevante at evaluere i relation til en aktuel teknologi, og som derfor vil blive behandlet i mindre omfang. I kapitel 6, 7 og 8 bliver tre EDI-teknologier beskrevet. Undervejs foretages der en overordnet form for evaluering, hvor der påpeges muligheder og begrænsninger ved disse. Heri refereres, som en del af beskrivelsen, tilbage til kapitel 4 om den traditionelle EDIverden og til teori/praksis-koblingen i kapitel 5. Endelig følger så den afsluttende analyse i kapitel 9. Her vurderer vi de 11 udsagn én for én, ved at holde hver af de tre teknologier op imod disse, og derved beskrive hvorledes udsagnene berøres af teknologierne, for derved at føre påvirkningerne tilbage til den teoretiske/praktisk kobling i kapitel Præcisering af virksomheds- og teknologianskuelsesvinkel For at tydeliggøre i hvilken sammenhæng og med hvilken indgangsvinkel vi i opgaven beskriver og analyserer virksomheder og teknologier, vil dette afsnit overordnet redegøre for disse for opgavens grundlæggende begreber. Virksomheden: Som udgangspunkt vil vi i opgaven have den anskuelsesvinkel, at en virksomhed er en forretningsmæssig enhed, der handler med andre virksomheder, er gensidigt afhængig af disse og derved indgår som et led i en værdikæde sammen med disse. En given virksomhed vil således oftest både have leverandører af produkter og services (fx råvarer og teleydelser) og aftagere af produkter og services (fx halvfabrikata eller transportydelser). Virksomhedens grundlæggende bidrag til værdikæden er den værdi den skaber, fx ved sin forarbejdning af et givent produkt. Det bør i den sammenhæng også vægtes hvor effektivt den som led fungerer i kædens kommunikationen og koordinering 14

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Generelt deler vi visionen om elektronisk handel, også til offentlige virksomheder.

Generelt deler vi visionen om elektronisk handel, også til offentlige virksomheder. Helle Schade-Sørensen IT - og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø hss@itst.dk Hellerup, den 12. september 2007 Høringssvar til Høring af Revisions- og opdateringsstrategi for OIOUBL Med økonomistyringssystemerne

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Uddannelsescenter Holstebro i tal 3 Uddannelsescenter Holstebros indkøbspolitik 4 Indkøbspolitikkens formål og mål 5 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Forbrugerombudsmand Henrik Øe Sendt pr. e-mail til Chefkonsulent Tina Morell Nielsen (tmn@kfst.dk) 1. april 2014 Forbrugerombudsmandens vejledning

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010 EDI Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i anden form - uden forudgående skriftlig tilladelse fra

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

RCS Autogenbrug Se vejen frem med RCS løsninger. 13-02-2014 RCS Autogenbrug - Infomøde -- RCS IT A/S 1

RCS Autogenbrug Se vejen frem med RCS løsninger. 13-02-2014 RCS Autogenbrug - Infomøde -- RCS IT A/S 1 RCS Autogenbrug Se vejen frem med RCS løsninger 13-02-2014 RCS Autogenbrug - Infomøde -- RCS IT A/S 1 RCS hvem er vi? Autogenbrugsbranchen Kundefordeling Hvorfor et nyt program? Programmodel Skalérbar

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER Brug integrationen af medlemssystemet og Sharepoint Portalen til at skabe den ultimative administration og vedligeholdelse af de faglige

Læs mere

ERPower365. Sådan vælger du en ERP-løsning. 5 gode råd. så du optimerer processen og sparer penge

ERPower365. Sådan vælger du en ERP-løsning. 5 gode råd. så du optimerer processen og sparer penge Sådan vælger du en ERP-løsning 5 gode råd så du optimerer processen og sparer penge Forord Sådan vælger du en ERP-løsning 5 gode råd, så du optimerer processen og sparer penge Dette whitepaper indeholder

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

UVNEWS. Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte. Praktiksedler digitaliseres. Kompetenceløft i Horsens-Hedensted SKAT

UVNEWS. Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte. Praktiksedler digitaliseres. Kompetenceløft i Horsens-Hedensted SKAT UVNEWS NYHEDSBREV NOVEMBER 2012 Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte Gentofte Kommune har afviklet et udbud med henblik på at anskaffe og få udviklet et produkt, der kunne understøtte

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

OUTSOURCING OG SHARED SERVICES

OUTSOURCING OG SHARED SERVICES INVITATION TIL PÅ VEJ HJEM-MØDE OUTSOURCING OG SHARED SERVICES NORRBOM VINDING INVITERER TIL PÅ VEJ HJEM- MØDE TIRSDAG DEN 10. NOVEMBER 2015 KL.16.00 18.30, HVOR VI DRØFTER EN RÆKKE AF DE TEMAER, SOM OUTSOURCING

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig. Du kan derfor

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere