Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 9. september 2015 Scandiagade 13, 2450 København SV

Transkript

1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 9. september 2015 Scandiagade 13, 2450 København SV Tilstede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen, Niels-Christian Levin Hansen, Helle Stuart, Preben Schmidt og Mogens Kirkeby. Ikke til stede: Kirsten Skovsby, Torben Kaas, Merete Ettrup og Flemming Larsen. Gæster: Kasper Nielsen fra Danske Bank var til stede under behandlingen af dagsordenens punkt 4 b, Underskrivelse af pantebrev til sikkerhed for kassekredit samt nyt lånedokument. Fra sekretariatet: Jan Ejlsted, Claus Andersen, Trine Skov, Jakob Simonsen,Torbjørn Eriksen og Anker Madsen (referent). 1. Godkendelse af dagsorden Lars Mortensen bød velkommen til bestyrelsesmødet og henledte opmærksomheden på, at bestyrelsen i henhold til forretningsordenens punkt 4 er beslutningsdygtig, når formanden samt mindst seks øvrige bestyrelsesmedlemmer er til stede. Bestyrelsen var beslutningsdygtig. Der var ingen bestyrelsesmedlemmer, der anmodede om at medtage emner/sager til behandling fra oversigten over emner i Orientering til bestyrelsen 9. september Der forelå omdelt yderligere bilag til dagsordenens punkt 3 a, Strategi for Friluftsrådet indeholdende kopi af den PowerPoint-præsentation, som blev fremlagt under punktets behandling. Dagsordenen blev godkendt, idet det blev besluttet at behandle punkt 4 b, Underskrivelse af pantebrev til sikkerhed for kassekredit samt nyt lånedokument mellem dagsordenens punkt 1 og Formalia a) Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden Ifølge Vedtægter for Friluftsrådet 6 afholder bestyrelsen "mindst seks møder om året og fastsætter selv sin forretningsorden. På bestyrelsesmødet den juni 2015 drøftede bestyrelsen et udkast til Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden. Der fremkom en række kommentarer og synspunkter. Sekretariatet havde på baggrund af de fremførte kommentarer og synspunkter udarbejdet et fornyet udkast D

2 til Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden. Udkastet havde været forelagt Formandskabet på mødet den 26. august Bestyrelsen gennemgik forretningsordenen for arbejdet i bestyrelsen. Leif Nielsen spurgte til, hvorvidt det burde fremgå af udkastets punkt 7 om Formandskabet, at der skulle foreligge et egentlig referat fra møder i Formandskabet. Hertil svarede formanden Lars Mortensen, at det ikke er hensigten at udarbejde egentlige referater fra møderne i Formandskabet, idet møderne her primært vil have karakter af forberedelse og planlægning af bestyrelsens arbejde og der kun undtagelsesvis vil være sager af beslutningskarakter. På opfordring af Helle Stuart, skete der en omformulering af udkastets punkt 4, 3. afsnit, således at der ikke nævnes specifikke erhvervsudbydere, men i stedet benyttes betegnelsen netbaserede elektroniske løsninger. Bestyrelsen besluttede, at der som et fast punkt på bestyrelsesmøderne fremover skal foreligge en oversigt over emner drøftet i Formandskabet og at bestyrelsen skal orienteres om afgørelser truffet på møder i Formandskabet. Bestyrelsen godkendte forretningsordenen for bestyrelsen per 9. september 2015 med justering af teksten i udkastets punkt 4, 3. afsnit, således at der ikke nævnes Skype, men i stedet benyttes betegnelsen netbaserede elektroniske løsninger. Forretningsordenen underskrives på mødet i bestyrelsen den 27. oktober Strategi for Friluftsrådets politiske a) Strategi for Friluftsrådet Der forelå omdelt yderligere bilag til dette dagsordenspunkt indeholdende kopi af den Power- Point-præsentation, som blev fremlagt under punktets behandling. Formanden Lars Mortensen indledte med at forklare, at Strategiudvalget havde afholdt sit første møde den 11. august På mødet blev udvalgets kommissorium drøftet og der var endvidere en drøftelse af udvalgets tilgang til arbejdet og mulighederne for at imødekomme ønsket om at gøre strategien mere operationel. Når udvalget således allerede på dette bestyrelsesmøde ønskede at melde tilbage til den samlede bestyrelse, så var det fordi udvalget ønskede at tage en tidlig pejling på, om udvalget var på rette spor. Torbjørn Eriksen redegjorde nærmere for perspektiverne for Strategiudvalgets overvejelser om en reorganisering af strategiens overordnede struktur. Udvalget finder, at strategiens mål kan grupperes med udgangspunkt i arbejdsformen. På overskriftsplan handler det om, at indsatserne falder i tre typer indsatser: 2

3 1. Politisk fortalervirksomhed (for friluftsliv/natur) 2. Konkrete indsatser med produkt/tilbud til den enkelte borger 3. Indsatser der fokuserer på at udvikle/understøtte organiseringsformer. Grupperingen er naturligvis en forsimpling af Friluftsrådets mangeartede indsatser. Ligeledes havde Strategiudvalget observeret, at de nuværende prioriterede indsatser er fordelt uens på strategiens tre strategiske fokusområder: Friluftsliv: her ligger den primære (drifts-)indsats og inkluderer indsatser af alle tre ovennævnte typer. Uddannelse og formidling: stor overvægt af konkrete projektindsatser baseret på ekstern finansiering. Landskab og natur: indeholder til dels elementer i alle tre typer, men naturindsatsen tager sit primære udgangspunkt i at sikre interesserne for friluftsliv. Bestyrelsen havde en længere drøftelse af relevans, perspektiver og udfordringer ved en strukturel ændring af strategien med fokus på de tre beskrevne værktøjer eller indsatser, der tager udgangspunkt i Friluftsrådets arbejdsform. Flere bestyrelsesmedlemmer påpegede, at Strategi for Friluftsrådets var vedtaget af generalforsamlingen, og at de var betænkelige ved allerede nu at skulle gå bort fra generalforsamlingens fastlagte strategi for Rådets virke indtil Flere bestyrelsesmedlemmer noterede sig, at det havde vist sig svært at løfte de naturmæssige dele af strategien, men bestyrelsesmedlemmerne understregede samtidig, at de ikke var interesseret i et bortfald af naturen som grundlag for friluftsliv, men måske blot, at naturelementet gled lidt i baggrunden i Rådets strategiarbejde. Bestyrelsen ønskede at holde fast i indholdet af den af generalforsamlingen vedtagne strategi, men fandt, at de fremlagte tanker fra Strategiudvalget kunne føre en mere operationel arbejdsfacon med sig og gøre det nemmere for bestyrelse og sekretariat at holde greb om Strategi for Friluftsrådet Bestyrelsen gav grønt lys for, at Strategiudvalget arbejde videre på baggrund af de fremlagte overvejelser og kommentarer og noterede sig, at en ikke uvæsentlig del af et sådan nyt greb om strategien vil blive en klar og tydelig kommunikation til både medlemsorganisationer, kredsbestyrelser og Friluftsrådets samarbejdspartnere. 4. Økonomi og regnskab a) Resultat for 1. halvår 2015 Regnskabsrapporten for 1. halvår 2015 med tilhørende kommentarer blev fremlagt, idet der blev henvist til notehenvisninger til regnskabsrapporten. Bestyrelsen noterede sig, at årets resultat vil være meget afhængig af omkostningsniveauet resten af året for særligt Blå Flag programmet og at ledelsen forventede et resultat på niveau med årets budget. Bestyrelsen tog orienteringen om resultatet for 1. halvår 2015 til efterretning. 3

4 b) Underskrivelse af pantebrev til sikkerhed for kassekredit samt nyt lånedokument Dagsordenspunktet blev behandlet mellem dagsordenens punkt 1 og 2. Kasper Nielsen fra Danske Bank var til stede under behandlingen dette dagsordenspunkt. Det blev på bestyrelsesmødet den 23. april 2015 besluttet at udvide kassekreditten fra 2,5 mio. kr. til 4,0 mio. kr. og på bestyrelsesmødet den juni 2015 blev det besluttet at etablere pant i ejendommen Scandiagade 13, 2450 København SV på 2,0 mio. kr. til sikkerhed for kassekreditten i Danske Bank mod nedsættelse af udlånsrenten I forbindelse med låneoptagelsen underskrev de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen under hensyn til gældende tegningsregler: Fuldmagt til brug for tinglysning (fast ejendom). Fuldmagt til elektronisk tinglysning. Pantsætningserklæring. De bestyrelsesmedlemmer, der ikke deltog i bestyrelsesmødet, skal efterfølgende under fremvisning af legitimation underskrive de tre dokumenter. Yderligere underskrev formand og direktør tillæg til kreditkontrakt, således at udvidelsen af kassekreditten kan effektueres. 5. Kredsarbejdet a) Kredsarbejdet m.m. Helle Stuart refererede kort fra deltagelse i flere sommermøder. Hun pegede på, at kredsbestyrelsen i Kreds Storstrøm i forbindelse med det store kommende inddæmningsarbejde som følge af Femern Bro projektet, ville kunne have gavn af at få informationer om Friluftsrådets tidligere arbejde i forbindelse med anlæg af store rekreative kystprojekter som eksempelvis Amager Strandpark. I forbindelse med sommermødet i Kreds Himmerland-Aalborg var hun blevet gjort opmærksom på, at der tilsyneladende var en stram praksis for etablering af kystnære shelter rundt langs Limfjorden. Flemming Torp påpegede, at når Regionskontaktudvalget på sit kommende møde skulle drøfte mål og formål med sommermøderne, så var det langt vigtigere at diskutere de indholdsmæssige rammer for mødernes afholdelse frem for de økonomiske retningslinjer. Selvfølgelig skal der fastsættes økonomiske rammer for møderne, men italesættelsen af det politiske indholdsmæssige i kredsenes arbejde herunder sommermøderne måtte have prioritet. Bestyrelsen drøftede, hvilke emner, der bør være på dagsordenen på årets Fællesmøde mellem kredsformænd og bestyrelsen. Bestyrelsen understregede, at der måtte være tale om en balance mellem indlæg, som har til formål at aktivere kredsbestyrelserne i deres arbejde og så en afstemning af politik med landspolitisk udspring. 4

5 Bestyrelsen bad om, at der efter drøftelserne på det kommende regionskontaktudvalgsmøde vil blive udarbejdet et notat til forelæggelse på bestyrelsesmødet den 27. oktober 2015 om mål, formål og rammer for afholdelse af sommermøder i kredsene. Bestyrelsen tog den øvrige orientering om arbejdet på kredsområdet til efterretning. 6. Konkrete sager a) Regeringsgrundlag juni 2015 Bestyrelsen drøftede kort det af sekretariatet udarbejdede notat om den nye regerings politiske udmeldinger. Notatet var udarbejdet dels på baggrund af regeringsgrundlaget, dels på baggrund af øvrige udmeldinger i dagspressen med videre. Flere bestyrelsesmedlemmer påpegede, at Friluftsrådet i sit arbejde bør fokusere på det, som Rådet positivt kan spille med på, i stedet for at fokusere på de politiske ønsker, som ikke kom med i grundlaget for regeringens arbejde. Denne positive tilgang er ikke ensbetydende med, at Friluftsrådet ikke kan tage afstand fra dele af Regeringens politiske ønsker, eksempelvis liberalisering af lovgivningen omkring fysisk planlægning herunder strandbeskyttelseslinjen. Bestyrelsen noterede sig notatets indhold. 7. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder a) Politisk Indsatsområde Færdsel på havet Bestyrelsen nedsatte den juni 2015 Politisk Indsatsområde Færdsel på havet. Indsatsområdet skal redegøre for de adgangsmæssige udfordringer på havet. Det Politiske Indsatsområde skal også forholde sig til problematikken omkring havne i et friluftslivsperspektiv. 16 medlemsorganisationer havde indstillet en repræsentant til indsatsgruppen. Af kommissorium for det Politiske Indsatsområde fremgår, at bestyrelsen kan udpege blandt de medlemsorganisationer, som viser interesse for at deltage i arbejdet i det Politiske Indsatsområde, op til otte medlemmer af Indsatsgruppen Bestyrelsen udtrykte stor glæde over, at så mange medlemsorganisationer udviste interesse for arbejde med Færdsel på havet og besluttede, at udpege følgende som medlemmer af Indsatsgruppen ud over de tre tidligere udpegede bestyrelsesmedlemmer (Leif Nielsen, Helle Stuart og Merete Ettrup): Steen Wintlev, Dansk Sejlunion. Jan Karnøe, Danmarks Sportsfiskerforbund. Lars Borch, Ungdomsringen. Finn Anker Petersen, Det Danske Spejderkorps. Rie Iversen, Havkajakroerne. 5

6 Bestyrelsen understregede, at det vil være muligt for arbejdsgruppen at konsultere personer og organisationer med særlig viden uden for gruppen. Bestyrelsen besluttede, at der fremover i forbindelse med alle indstillinger om udpegning af medlemsorganisationer eller personer skal foreligge både en personlig og organisatorisk begrundelse for indstillingen. b) Politisk indsatsområde Organisationsudvikling Der forelå et notat, der indeholdt en afrapportering af arbejdet i Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling. Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling blev nedsat på bestyrelsesmødet den juni Indsatsområdet blev nedsat med henblik på at opnå udviklingsmål i Strategi for Friluftsrådet : I 2015 har Friluftsrådet støttet medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik. Indsatsens formål har således været at hjælpe organisationerne med at tiltrække nye og fastholde eksisterende frivillige i medlemsorganisationerne, herunder associerede frivillige. Bestyrelsen tog den afsluttende rapportering fra det Politiske Indsatsområde om organisationsudvikling til efterretning. Bestyrelsen noterede sig, at udviklingsmål i Strategi for Friluftsrådet : I 2015 har Friluftsrådet støttet medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik anses for værende opfyldt, såfremt også Friluftsrådets øvrige medlemsorganisationer får indsigt i den tilegnede viden og modellen for udarbejdelse af en frivilligstrategi. Bestyrelsen ønskede på et senere møde, når resultatet af Projekt Flere Kredsrepræsentanter foreligger, at drøfte muligheden for at fastlægge en frivillighedspolitik for Friluftsrådet. 8. Eksterne udvalg og repræsentationer a) Udpegning af medlem til rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Friluftsrådet har fået en henvendelse fra Den Danske Naturfond, hvor Friluftsrådet anmodes om at indstille et medlem til et rådgivende udvalg. Det rådgivende udvalgs primære rolle vil være gennem dialog, tilkendegivelser og forslag, at rådgive fonden om væsentlige aktiviteter af betydning for opfyldelse af fondens formål. Blandt andet forventes det, at det rådgivende udvalg vil blive inddraget i drøftelserne af fondens strategi. Mogens Kirkeby pegede på, at flere medlemsorganisationer selv opnåede direkte medlemskab af Det Rådgivende Udvalg og at Friluftsrådets repræsentant derfor fik den særlige opgave at fastholde den bredde sommerhat og repræsentere de medlemsorganisationer, som ikke har mulighed for selv at tale deres sag i udvalget. Bestyrelsen beslutter, at indstille Lars Mortensen som medlem af det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond. 6

7 9. Programmer og projekter a) Programmet Blå Flag Der forelå et notat, der redegjorde for forløbet af 2015 sæsonen for Blå Flag programmet, herunder en redegørelse for den nationale kontrol, den internationale kontrol og omtalen i pressen. Notatet beskriver endvidere en række skridt, som Friluftsrådets sekretariat har taget hen imod en tilpasset drift, som opfylder de internationale forventninger til programmet: Blå Flag kriterierne til strand og havn skal konsekvensrettes, så de er i overensstemmelse med de internationale kriterier. Der skal skrives nye vejledninger til kriterierne. Ansøgningsprocessen med tilhørende skemaer med mere skal tilpasses de internationale krav. Det betyder helt konkret et større ansøgningsskema, krav om flere bilag med videre. Der skal ligeledes udarbejdes nye vejledninger til ansøgerne om dokumentationskravene. Databasen skal udbygges, således at den tilpassede ansøgningsproces så vidt muligt kan håndteres elektronisk. Ansøgningsbehandlingen i den nationale Blå Flag jury skal tilpasses. De nationale kontrollører skal efteruddannes i forhold til at gennemføre den udvidede kontrol fra I forbindelse med forberedelsen af dispensationsansøgninger vedrørende kørsel/parkering på stranden til 2015-sæsonen, blev Friluftsrådet stillet i udsigt af Blå Flag programmets internationale direktør, at der ville kunne opnås 5-årige dispensationer. Et perspektiv Friluftsrådet stillede ansøgerne i udsigt. Dette blev siden underkendt af den Internationale Blå Flag jury. Der har været afholdt et møde med den internationale Blå Flag koordination om kørselsforhold i Danmark. Resultatet af mødet blev, at Blå Flag skal dokumentere, hvordan sæsonen 2015 er gået, samt skitsere løsninger, der sikrer strandgæsternes sikkerhed. Der følges op med et møde mellem Friluftsrådets direktør og formanden for den internationale Blå Flag jury i oktober måned Målet er, at få en tilkendegivelse fra den internationale Blå Flag jury på, at den vil give Danmark dispensation i mindst tre år, således at Friluftsrådet kan finde et velfungerende koncept for eventuel zonering af biler på Blå Flag strandene. Leif Nielsen oplyste, at der kun er omkring 60 lystbådehavne tilknyttet Blå Flag Programmet af de over 200 danske havne og at det derfor vil være oplagt om Friluftsrådets sekretariat deltager i Foreningen af Lystbådehavne i Danmarks havnemesse og efterårsseminar den 25. november 2015 i Fredericia, hvor der forventes at deltage over 200 personer fordelt på havnepersonale og havnebestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen gav sekretariatet mandat til at fortsætte dialogen med Foundation for Environmental Education med henblik på at sikre dispensationsmulighed for parkering/kørsel på de berørte vestjyske strande i henhold til den danske lovgivning. Bestyrelsen ønskede at udtrykke stor ros til sekretariatet for den ekstraordinære indsats, der er ydet i forbindelse med afviklingen af en vanskelig 2015 sæson for Blå Flag Programmet 7

8 b) Programmet Grønt Flag Grøn Skole Der forelå et notat, der blandt andet redegjorde for et møde med Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed med blandt andet det formål at drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder, og dels at afklare den kontraktmæssige situation. Undervisningsindsatsen i Friluftsrådet favner i dag langt bredere end programmet Grønt Flag Grøn Skole. For at kunne indfri Friluftsrådet strategiske mål omkring uddannelse og for at være på forkant med en ændret økonomiske situation fra 2017, har de sekretariatsmedarbejdere der er tilknyttet undervisningsteamet været samlet på et udviklingsseminar den august 2015, hvor visioner og konkrete mål for Friluftsrådets undervisningsindsats nu og i fremtiden blev diskuteret. Bestyrelsen noterede sig, at Friluftsrådet har opfyldt betingelserne i samarbejdskontrakten med Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed for at få udbetalt tredje og sidste rate af driftstilskuddet per 30. april Bestyrelsen gav sekretariatet mandat til at arbejde videre med henblik på at blive præsenteret for et forslag til en plan for den fremtidige undervisningsindsats i Friluftsrådet herunder overvejelser om finansiering. Planen forelægges på bestyrelsesmødet i december c) Projekt Danmarks Friluftskommune Preben Schmidt fortalte, at der i år var modtaget ti ansøgninger til konkurrencen som Årets Friluftskommune. Juryen vurderede, at Gladsaxe, Slagelse og Aarhus kommuner havde indsendt de bedste ansøgninger. En enstemmig jury havde udpeget Gladsaxe Kommune som en suveræn vinder. Juryen var imponeret over de innovative løsninger i årets konkurrence og fandt det oplagt også i år at lade sekretariatet producere et inspirationskatalog til alle landets kommuner med baggrund i alle ti modtagne ansøgninger. Prisoverrækkelsen påtænkes at finde sted i løbet af september Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. d) Projekt Kløverstier Trine Skov redegjorde for drøftelser med projektchef Jon Gerner fra Nordea-fonden om fremtiden for Projekt Kløverstier. Projektet skal ifølge bevillingen fra fonden afsluttes 31. december Per 1. juli 2015 var der imidlertid over en mio. kr. i uforbrugte midler i projektet. Konklusionen på mødet med Nordea-fonden er, at Friluftsrådet skal ansøge om en forlængelse af projektets fase II og om en budgetændring også for fase II. Trine Skov oplyste, at der sandsynligvis vil blive tale omtale om at ansøge om en projektforlængelse af fase II på ni måneder frem til 31. oktober

9 Der er på nuværende tidspunkt indviet 43 Kløverstier. Det er sekretariatets vurdering, at der vil kunne indvies 30 Kløverstier mere, hvis projektet forlænges frem til 31. oktober Trine Skov oplyste, at der i første kvartal 2016 forventes indsendt en ansøgning til Nordeafonden om støtte til Projekt Kløverstier fase III. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 10. Udlodningsmidler til friluftsliv a) Sag nummer Naturturisme I/S På bestyrelsesmødet den 19. juni 2015 besluttede bestyrelsen, at ansøgning Naturturisme skulle genfremstilles for bestyrelsen med et udvidet beslutningsgrundlag, særligt med fokus på brugerbetalingsaspektet. Jakob Simonsen redegjorde for ansøgningen og oplyste, at administrationen for udlodningsmidler til friluftsliv havde arbejdet videre med sagen siden udsendelsen af dagsordenen og at man således nu så anderledes på sagen, end det fremgik af redegørelsen i det udsendte notat. Der var rejst tvivl om, hvorvidt en eksklusivitet til færdsel på den etablerede mountainbikesti relateret til brugerbetaling ville være i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens regler om, at cykling er tilladt i privatejede skove på veje og stier, der er egnet til cykling. Bestyrelsen havde en længere drøftelse af, hvorvidt udlodningsmidler til friluftsliv ville kunne støtte eksklusivitet til stier i private skove for særlige grupper af brugere baseret på brugerbetaling. Stillingtagen til den konkrete ansøgning fandt sted under dagsordenens punkt 10 f. b) Sag nummer Syddansk Universitet Friluftsrådets bestyrelse havde den 17. december 2007 bevilget tilskud fra udlodningsmidlerne til sag nummer Syddansk Universitet: kr. til løn til et Ph.d.-studie om barrierer og muligheder for familiefriluftsliv i Danmark. Den oprindelige frist på tre år fra bevillingstidspunktet blev udsat til december Da den endelige version af Ph.d.- afhandlingen endnu ikke var modtaget i juni 2014, blev bevillingen tilbageført. Ansøger havde nu henvendt sig, og anmodet om, at bevillingen blev gjort gældende igen med frist til 15. december 2015, under henvisning til, at der nu forelå en plan for aflevering og forsvar af afhandling inden denne dato. Jakob Simonsen forklarede, at Ph.d. studier ofte tager væsentligt længere tid at færdiggøre end de normale 3 år, der er fristen for bevillinger. Blandt andet med baggrund i den lange leveringstid er der, siden bevillingen oprindeligt blev givet, strammet betydeligt op i forhold til ansøgninger om støtte fra udlodningsmidler til friluftsliv til Ph.d.-studier. 9

10 Niels- Christian Levin Hansen fandt, at notatet og indstillingen til bestyrelsen burde have være mere udbygget og have givet et bedre grundlag for bestyrelsens beslutning. Lars Mortensen henviste til det forvaltningsgrundlag for udlodningsmidler til friluftsliv, som er under udfærdigelse. Forvaltningsgrundlaget redegør for de forvaltningsmæssige rammer samt mandater og rollefordeling i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om støtte fra udlodningsmidler til friluftsliv. Bestyrelsen besluttede, at bevillingen til sag nummer Syddansk Universitet: kr. til løn til et Ph.d.-studie om barrierer og muligheder for familiefriluftsliv i Danmark gøres gældende igen med frist for indsendelse den 15. december c) Formidlingskoordinatorer i nationalparker På bestyrelsesmødet den 19. juni 2015 nedsattes en arbejdsgruppe med opgaven at rammesætte indsatsen for formidling i nationalparkerne via tilskud til formidlingskoordinatorer. Ifølge det Kommissorium for arbejdsgruppen Formidlingskoordinatorer i nationalparker, som bestyrelsen vedtog på junimødet 2015, skulle arbejdsgruppen afrapportere på dette bestyrelsesmøde og dermed afslutte sit virke. Gruppen havde formuleret et foreløbigt oplæg til at fastsætte rammerne for indsatsen for formidling i nationalparkerne via tilskud til formidlingskoordinatorer, men ønskede at invitere de nuværende formidlingskoordinatorer samt nationalparkernes fondsbestyrelser til et høringsmøde i løbet af oktober 2015 om formidling i nationalparkerne. Herefter forventede arbejdsgruppen at færdigformulere arbejdsgruppens rapport med henblik på at forelægge den på et senere bestyrelsesmøde. Mogens Kirkeby og Niels-Christian Levin Hansen ønskede, at det tydeligt fremgik af den endelige rapport, hvad det var for en form for formidling, som disse formidlingskoordinatorer skulle levere. De pegede på vigtigheden af at fokusere på friluftsliv og vilkårene for friluftsliv i nationalparkerne. Jan Ejlsted pegede på, at der var tale om et stort beløb; op til 12 gange kr., og at det derfor var nødvendigt at være sig bevidst, hvilke principper for tilskud til og hvilke krav, der blev stillet til formidlingskoordinatorer i nationalparkerne. Flemming Torp understregede, at det var arbejdsgruppens hensigt at knytte disse formidlingskoordinatorer tættere til fondsbestyrelsernes virke og til de vedtagne nationalparkplaners aktiviteter for friluftsudøvelse. Han lagde stor vægt på, at det der fremgik af bilaget til dagsordenspunktet, blot var et foreløbig udkast til vejledende principper og at disse principper skulle præciseres yderligere, inden den endelige forelæggelse for bestyrelsen. Bestyrelsen besluttede med baggrund i arbejdsgruppens ønske om at invitere til et høringsmøde blandt de nuværende formidlingskoordinatorer samt nationalparkernes fondsbestyrelser, at arbejdsgruppen kan afvige fra det fastlagte kommissorium for gruppens arbejde og bestyrelsen afventer en fremlæggelse af den endelige afrapportering fra arbejdsgruppen på et senere bestyrelsesmøde. 10

11 d) Afsætning af beløbsramme fra udlodningsmidlerne til konkrete projekter i naturparker Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker er i fremdrift. Aktuelt er mærket fire naturparker, yderligere tre er i pilotfase. Særligt Naturpark Amager har et potentiale for (by- )friluftsliv i kraft af det store statsejede areal tæt på millionbyen København. Friluftsrådet har i regi af administrationen af Udlodningsmidler til friluftsliv deltaget i Miljøministeriets tænketank for Naturpark Amager, med deltagelse af flere fonde og de tre beliggenhedskommuner (København, Dragør, Tårnby). Et par af fondene har allerede stillet i udsigt, at etablering af faciliteter og andre konkrete projekter i regi af Naturpark Amager vil kunne støttes med tilsammen et større tocifret millionbeløb. Jakob Simonsen fremlagde et forslag om, at der udmeldtes en rammesum på 5 mio. kr. til Naturpark Amager fra udlodningsmidler til friluftsliv med henblik på at sætte en retning for de konkrete projekter i parken. Han understregede, at bevillinger inden for rammen skulle uddeles efter normal procedure og være underlagt de gældende principper for udlodningsmidler til friluftsliv. Han supplerede med et forslag om, at der samtidig udmeldtes en ramme på 10 mio. kr. til de andre naturparker og projekter i pilotfasen tilknyttet Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker. Mogens Kirkeby rejste spørgsmålet om det betimelige i at opstille en sådan bevillingsramme for Naturpark Amager, når nu flere andre fonde allerede havde tilkendegivet, at de ville stille et meget større millionbeløb til rådighed for projektet. Var det ikke mere rimeligt at bruge udlodningsmidler til friluftsliv til at være igangsættende på andre initiativer? Flemming Torp lagde stor vægt på, at en bevilling til naturparkerne ikke skulle finansiere naturvejlederansættelser i de enkelte naturparker, men have målrettet fokus på mulighederne for at udøve friluftsliv. Efter yderligere drøftelser bad bestyrelsen om på mødet den 27. oktober 2015 at få forelagt et notat, hvoraf det fremgik, hvilke kriterier og principper, der skal lægges til grund for tilskud fra udlodningsmidler til friluftsliv til konkrete projekter i naturparker tilknyttet Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker. Bestyrelsen pegede i denne forbindelse på at kriterierne og principperne bør relatere sig til prioriteringen i Strategi for Friluftsrådet Bestyrelsen besluttede at prioritere 15 mio. kr. af udlodningsmidler til friluftsliv til konkrete projekter i naturparker tilknyttet Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker, med en maksimalt beløb til en enkelt naturpark på 5 mio. kr. Rammen gøres gældende i tre år for perioden e) Strategisk kommunikation af udlodningsmidler Jakob Simonsen redegjorde for, at det på bestyrelsesmødet den 19. juni 2015 blev besluttet, at iværksætte et pilotforløb om tematisk kommunikation i kombination med Byfriluftsliv som fokusområde for udlodningsmidler til friluftsliv. Det blev samtidig besluttet, at arbejdet skulle kobles til projekt Byfriluftsliv, som er et kommende samarbejde med Nordea-fonden og Realdania, og at en mere konkret beskrivelse derfor måtte afvente, at projektsamarbejdet blev nærmere defineret. 11

12 Jakob Simonsen forklarede, at fokusområdet Byfriluftsliv, inklusive intentionen om en særligt fokuseret kommunikation om udlodningsmidler til friluftsliv til formålet, nu ser ud til at måtte udsættes til 2016, jævnfør orienteringsemne O 8 e i Orientering til bestyrelsen, 9. september Han foreslog, at der i stedet lagdes fokus på et eller flere af følgende temaer: 0-6 årige. Folkeskole. Faciliteter/stier. Samspillet mellem foreninger og lokalsamfund. Nye målgrupper i naturen. Bestyrelsen godkendte, at den strategiske kommunikation om udlodningsmidler til friluftsliv fokuseres på andre emner i stedet for som tidligere drøftet Byfriluftsliv. Bestyrelsen bad sekretariatet om på mødet den 27. oktober 2015 at fremlægge en handlingsplan med forslag om indsats og tilhørende økonomi for den strategiske kommunikation om udlodningsmidler til friluftsliv. f) Indstillinger om tilskud og afslag 65. fordeling, 5. uddeling, udlodningsmidler til friluftsliv Mogens Kirkeby erklærede sig inhabil i forhold til behandlingen af sag nummer , Rudersdal, Sikkerhed. Niels-Christian Levin Hansen erklærede sig inhabil i forhold til behandlingen af sag nummer , Danmarks Idrætsforbund, Naturformidling på vandet. Sekretariatet henledte opmærksomheden på følgende særlige sager: Side 24, sag nummer Naturturisme: Mountainbikespor. Genfremstilles efter bestyrelsesmødet 19. juni Derudover gjorde Jakob Simonsen opmærksom på, at for sager vedrørende løntilskud til naturvejlederprojekter var indstillingernes detaljeringsgrad reduceret, så de alene refererede til projekternes delmål. De mere detaljerede succeskriterier for delmålene ville fremgå af et bilag, som sendes til ansøger sammen med bevillingsbrevet. Et eksempel var vedlagt (sag nummer , Lille Vildmose). Jakob Simonsen gjorde opmærksom på, at der ved sagsbehandlingen af naturvejledertilskud i øvrigt var lagt yderligere vægt på projekternes indhold af nyskabende tiltag, jævnfør de reviderede retningslinjer, som blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 17. december Endelig gjorde Jakob Simonsen opmærksom på, at de administrativt behandlede ansøgninger vedrørende Naturens Dag fremgik af særskilt liste dateret 2. september 2015, side Oversigt over administrative bevillinger og afslag (to ansøgninger) under ordningen Flere frivillige i naturen fremgik af et andet særskilt bilag. Bestyrelsen godkendte listerne af 2. september 2015 over behandlede sager i 65. fordeling 4. uddeling, idet dog sagsnummer , Mountainbikespor i Egebjerg Bakker, Naturturisme, blev ændret til et afslag. 12

13 Bestyrelsen tog oversigt over administrative bevillinger og afslag dateret 2. september 2015 til efterretning. 11. Meddelelser a) Møde i Formandskabet Der har været afholdt møde i Formandskabet den 26. august Bestyrelsen tog med henvisning til beslutningen under dagsordenens punkt 2 orienteringen om de på formandskabsmødet behandlede emner til efterretning. b) Nyt om personale og hus Bestyrelsen tog orienteringen om personale og hus til efterretning. 12. Eventuelt Mogens Kirkeby gjorde opmærksom på, at bestyrelsen på et kommende møde kunne forvente at skulle behandle en anmodning om at ændre kommissorium for Politisk Indsatsområde Friluftsliv og Folkesundhed, idet det givne kommissorium syntes ude af trit med emnets aktuelle status i dagens Danmark. Trine Skov mindede om, at det var naturens Dag søndag den 13. september 2015 og opfordrede alle bestyrelsesmedlemmer til at deltage i et af de mange arrangementer, der finder sted i løbet af dagen. Der fremkom ikke yderligere emner under dette dagsordenspunkt. Mødet sluttede kl Referat: Anker Madsen, 15. september 2015 Referat godkendt, 28. september