Referat af møde i VUC Aarhus bestyrelse tirsdag den 27. september 2016 kl

Transkript

1 Referat af møde i VUC Aarhus bestyrelse tirsdag den 27. september 2016 kl Deltagelse: Til stede: Hans Halvorsen (formand), Jan Ankerstjerne, Peter Moesgaard, Søren Gubi Axelsen og Karin Nørholm. Fra ledelsen: Erik Ernø-Kjølhede, Poul Lautrup og Per Lund. Afbud: Berit Eika (næstformand), Bente Steffensen, Mogens Birkebæk, Sanne Bjørn, Malou Marie Stadager Lassen, Martin Christensen og Michael Bentzen Sandberg. Referent: Peter Cederstrøm Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat af møde 31/ , inkl. underskrift 3. Velkommen til nyt bestyrelsesmedlem Peter Moesgaard, direktør for Jordbrugets Uddannelsescenter, udpeget af erhvervsskolerne i Aarhus 4. Valg af ny næstformand efter Claus Christensen. Formanden indstiller Berit Eika som er villig til at modtage valg 5. Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 (bilag 1 og 2) 6. Sommeroptag og aktivitet på AVU og det gymnasiale område 7. Orientering om forlig med byggeselskabet Mogens de Linde (bilag 3) 8. Foreløbige tanker om budget 2017 i lyset af besparelserne (bilag 4) 9. Orientering om donation fra Ny Carlsbergfondet 10. Rektors resultatkontrakt om udmøntning (bilag 5) 11. Godkendelse af rektors resultatkontrakt (bilag 6) 12. Reformen af det toårige hf. Aktuel orientering og statusdrøftelse (bilag 7) 13. Informationsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mshp. opfølgning i forhold til skolens brug af Statens Kontoplan (bilag 8 og 9) 14. Eventuelt

2 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt Punkt 2. Referat af møde 31/ , inkl. Underskrift Referat af møde afholdt den 31. maj 2016 blev underskrevet. Punkt 3. Velkommen til nyt bestyrelsesmedlem Peter Moesgaard, direktør for Jordbrugets Uddannelsescenter, udpeget af erhvervsskolerne i Aarhus Hans Halvorsen og bestyrelsen bød Peter Moesgaard velkommen. Bestyrelsen præsenterede sig. Punkt 4. Valg af ny næstformand efter Claus Christensen. Formanden indstiller Berit Eika som er villig til at modtage valg Der blev ikke stillet forslag om andre kandidater, og bestyrelsen valgte med efterfølgende akklamation Berit Eika som næstformand. Punkt 5. Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 (d.o. bilag 1 og 2) Sagsfremstilling fra bilag I budgettet for 1. halvår 2016 forventedes, jfr. kvartalsrapport for 2. kvartal (bilag 2), et samlet resultat på kr Det endelige samlede resultat blev på kr , dvs. en forbedring på kr Driftsresultatet for perioden var budgetteret til kr og blev på kr , svarende til en forbedring på kr Indtægter Antallet af årskursister i første halvår er 2 mere end budgetteret. Dette dækker over en mindre aktivitet i den gymnasiale afdeling på 2 årskursister og en større aktivitet i AVU-afdelingen på 4 årskursister. Samlet er undervisningsindtægterne steget med ca. kr. 0,8 mio. Serviceafdelingen har haft en mindre stigning i indtægterne, primært grundet en større omsætning i kantinen.

3 Udgifter De samlede lønudgifter og udgifter til undervisningens gennemførsel er ca. kr. 1,6 mio. mindre end budgetteret. Samlet set har det gymnasiale område haft en forbedring i resultatet på ca. kr. 1,0 mio. og AVU- afdelingen en forbedring på ca. kr. 1,3 mio. Serviceafdelingens lønbudget er på budgetteret niveau, men med forskydninger mellem enhederne. Serviceafdelingen har haft et merforbrug til øvrige udgifter på ca. kr. 1,5 mio. der primært skyldes periodeforskydninger samt IT-omkostninger og vikarforbrug. En del af disse ekstraomkostninger vil modsvares af et mindre forbrug på løn i efteråret Renteniveauet har været lavere end budgetteret og har betydet en besparelse i forhold til det budgetterede. Denne udvikling fortsætter i efteråret Det samlede resultat for 1. halvår 2016 ligger over det forventede niveau med ca. kr. 2,0 mio. Ledelsen har gennemgået forventningerne til efterårets resultat, med de usikkerheder om antal årskursister og løn der er på nuværende tidspunkt. Forventningerne er på den baggrund, at det Gymnasiale område og Serviceområdet vil få et årsresultat der ligger på det budgetterede niveau. For AVU området forventes det ligeledes, at efterårets resultat vil ligge på budgetniveauet. På den baggrund forventes et overskud for 2016 på ca. kr. 1.3 mio på de budgetterede poster. Der vil i efteråret imidlertid også være følgende ikke-budgetterede udgiftsposter: Ministeriet for Børn og Undervisning har udmeldt en dispositionsbegrænsning på ca. kr (uvarslet besparelse med tilbagevirkende kraft). VUC skolerne har i fællesskab indkøbt en Web-shop til håndtering af digitale tilmeldinger og digitale betalinger, med omkostning for VUC Aarhus på ca. kr ,- Der skal afregnes et beløb for et mellemværende mellem det administrative fællesskab for Ludus (skolens administrative IT system) og leverandøren CSC på ca. kr ,-. Derfor forventer ledelsen at årets samlede resultat vil være på det budgetterede niveau: ca. kr. 0. Forlig med Byggefirmaet Mogens de Linde Som det fremgår af dagsordenens punkt 7. er der indgået forlig mellem VUC Aarhus og Byggeselskabet Mogens de Linde. Forliget giver et merprovenu for 2016 på kr. 1,5 mio. ud over det beløb på kr. 1,0 mio., der allerede er indregnet i årsregnskabet for Forslag til anvendelse af merprovenuet VUC Aarhus har næsten ingen udearealer og derfor er der et særdeles stærkt pres på de få udearealer der er. På grund af de få udearealer lægger skolen især i pauserne også et vist pres på nærmiljøet uden om skolen, da mange kursister ønsker at kunne komme udenfor i pauserne og ikke kan fysisk rummes på skolens egne arealer. Ledelsen foreslår derfor, at anvende merprovenuet på 1,5 mio. til en langsigtet og blivende forbedring af skolens arbejdsmiljø for såvel ansatte som kursister. Dette skal ske ved at investere i at bygge en ca. 120 m2 stor ikke-ryger tagterrasse i området over for den nuværende rygeterrasse på niveau 4. En sådan tagterrasse vil kunne være til daglig gavn og glæde for kursister og medarbejdere i mange år frem. Tagterrassen var på ønskelisten i forbindelse med ombygningerne af Dalgas Avenue 2 men måtte grundet de store nedskæringer i bevillingerne til VUC-sektoren

4 fjernes fra planerne. Baseret på tidligere indhentede overslagspriser vurderes det, at tagterrassen kan realiseres inden for rammen af merprovenuet på kr. 1,5 mio. I en økonomisk presset tid med nedskæringer og varsling af opsigelser er det vigtigt at en sådan langsigtet investering i arbejds- og studiemiljøet møder generel opbakning hos medarbejderne. Derfor vil ledelsen drøfte dette forslag til anvendelse af merprovenuet med medarbejderrepræsentanterne i skolens SU på førstkommende SU-møde den 29. september. Ledelsen indstiller At bestyrelsen godkender kvartalsrapporten og drøfter forslaget om at anvende merprovenuet fra forliget med byggeselskabet Mogens de Linde til en tagterrasse Per Lund gennemgik sagsfremstillingen. Søren Gubi Axelsen bemærkede, at de ekstra midler der er anvendt, svarer nogenlunde til mindreforbruget på lærerløn, og spurgte om ekstraomkostningen er taget fra lærerløn og tilføjede i den forbindelse, at mindreforbruget på lærerløn burde føres tilbage til det gymnasiale område. Per Lund svarede, at mindreforbruget følger af det konkrete kursistantal og tilrettelæggelsen. Det er forhold der ikke kendes på tidspunktet for udarbejdelsen af budget. Endvidere oplyste Per Lund, at der ikke er gennemført besparelser på lærerløn for at investere i fx IT, samt at der i selve budgetteringen ikke kan rammes mere nøjagtigt i forhold til forbruget. Erik Ernø-Kjølhede supplerede med at dette aktualiserer overvejelserne i forhold til, om der overhovedet skal være afdelings-/områdeopdelte budgetter og delregnskaber, da vi er én skole, som i praksis deler indtægter og udgifter. Søren Gubi Axelsen sagde, at det set fra hans side er fint med opdeling da det giver retning i budget og regnskab. Bestyrelsen drøftede forslaget om at anvende merprovenuet fra forliget med byggeselskabet Mogens de Linde til at opføre en tagterrasse mhp. at udvide skolens udeareal. Karin Nørholm bemærkede, at hendes prioritering nok ville være, at merprovenuet ikke skal anvendes til en tagterrasse i en tid med personalereduktioner som følge af besparelserne, og at der tillige er behov for investeringer i IT. Søren Gubi Axelsen sagde, at der er et behov for flere udearealer til skolens kursister og medarbejdere, men at det er en svær balance at vælge en investering med det formål i en tid med besparelser. Både Peter Moesgaard og Jan Ankerstjerne udtrykte, at merprovenuet er midler som er der her og nu og i øvrigt er midler på et niveau der nok ikke kommer igen, hvorfor det er nu investeringen kan gøres. Begge fandt at investering i de fysiske rammer og i skolens omgivelser tillige er vigtigt i det lange perspektiv, hvorfor de anbefalede at anvende merprovenuet til tagterrassen. De udtrykte samtidig forståelse for, at det kan være vanskeligt med en sådan investering i besparelsestider og understregede, at det er afgørende med en god proces på skolen forud for, at der træffes en endelig beslutning. Erik Ernø-Kjølhede bemærkede, at skolen ikke skal bygge tagterrassen for enhver pris og at det er vigtigt at beslutningen om evt. at bygge tagterrassen for midlerne fra forliget nyder bred opbakning blandt medarbejderne, hvorfor emnet skal drøftes grundigt i Samarbejdsudvalget. Hans Halvorsen afsluttede drøftelsen og sagde, at det set fra formandens side er vigtigt, at investere i tagterrassen af hensyn til skolens fremtid således at merprovenuet anvendes til langsigtet glæde for medarbejdere og kursister.

5 Bestyrelsen godkendte kvartalsrapporten og drøftede forslaget om at anvende merprovenuet fra forliget med byggeselskabet Mogens de Linde til en tagterrasse. Jf. ledelsens indstilling traf bestyrelsen ikke en beslutning om en indstilling, men lader bestyrelsens drøftelse indgå som en del af grundlaget for den videre drøftelse af samme emne i skolens Samarbejdsudvalg. Punkt 6. Sommeroptag og aktivitet på AVU og det gymnasiale område Erik Ernø-Kjølhede orienterede om optaget og aktiviteten på AVU. AVU er på tre år vokset fra at udgøre ca. 20% af den samlede aktivitet på skolen til at udgøre ca. 25% af skolens samlede aktivitet. Væksten er baggrunden for, at der ikke har været behov for at gennemføre personalereduktioner i AVU-afdelingen på trods af besparelserne. Det er særligt på basisniveauerne (der er for de fagligt svageste kursister), at der er en øget aktivitet. Poul Lautrup orienterede om optaget og aktiviteten på det gymnasiale område. Der er en mindre, men desværre stabil tilbagegang, og det gælder fx GS sommerkurser. Tilbagegangen er både på antal tilmeldte og antal der gennemfører med eksamen. Skolen har på årets sommerkurser oplevet en stor stigning i antallet af såkaldte SU-ryttere. Det er kursister der tilmelder sig uden at møde op og samtidig modtager de SU. Ministeriet er blevet kontaktet med henblik på at indgå i en løsning, for at få det stoppet, men ministeriet ønsker ikke at hjælpe, da det vil kræve ændringer i SU-loven. Antallet af SU ryttere på dette års sommerkurser var 100 ud af 700 tilmeldte. Det er dyrt i forhold til, at der er disponeret underviserressourcer og i øvrigt anvendt ressourcer på at dimensionere til modtagelse af 700 kursister. Der er igangsat overvejelser i forhold til hvordan det kan tilrettelægges anderledes næste år således, at der anvendes færrest mulige ressourcer på kursister der ikke deltager. På HF-enkeltfag er søgning og aktivitet på niveau med det budgetterede, men der er strammet på studieaktivitetsreglerne. Den lidt strammere linje kan medføre et let forøget frafald blandt de kursister der ikke deltager tilstrækkeligt. HF er lykkedes godt med en ny klassetilrettelæggelse, HF kunst og design. På Fjern (tidligere Flex) har strategien været at løfte lidt flere kursister over på fremmødebaseret HF-enkeltfag, men Fjern er faktisk vokset selvom det ikke var meningen. Konkluderende, så er det gymnasiale område udfordret af tegn på stagnation på alle tilrettelæggelser. Orienteringen gav ikke anledning til yderligere drøftelse. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

6 Punkt 7. Orientering om forlig med byggeselskabet Mogens de Linde (d.o. bilag 3) Erik Ernø-Kjølhede orienterede om forliget og sammenhængen mellem de 1,5 millioner kroner i merprovenu og det samlede forlig på 2,9 millioner kroner. Der indgår rigtig mange forskellige poster og delforlig i det samlede forlig, herunder poster til bygningsforbedringer som allerede er disponeret og afholdt. De 1,5 millioner kroner er dermed det merprovenu fra forliget der er fri til anvendelse. Det har været et langt og kompliceret forhandlingsforløb, men ledelsen og formanden er tilfredse med resultatet og tilfredse med, at parterne kunne enes om et forlig i stedet for at der skulle træffeds en afgørelse i en retssag. Orienteringen gav ikke anledning til yderligere drøftelse. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 8. Foreløbige tanker om budget 2017 i lyset af besparelserne (d.o. bilag 4) Sagsfremstilling fra bilag Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling offentliggjorde den 30. august konsekvenserne af Forslag til Finanslov for Ledelsen har i den forbindelse gennemgået finanslovsforslaget, samt vurderet øvrige forhold, der enten forværrer eller forbedrer skolens økonomi i 2017 og fremadrettet. De væsentligste punkter er følgende: Tælledagen på AVU ændres fra at ligge 20 pct. inde i forløbet til at ligge 40 pct. inde i forløbet. Som kompensation for halvdelen af den forudsatte nedgang i tilskud som følge af omlægningen opjusteres taksterne til AVU med i alt 2,3 pct. i 2017 Tælledagen på 1. semester for det 2 årige HF ændres fra 20. dag til 60. dag Når tælledagene falder senere, vil det påvirke timingen i udbetaling af fællesomkostningsog bygningstaxameter og betyde at indtægter svarende til ca. kr. 1,5 mio. teknisk skydes fra regnskabsåret 2018 til regnskabsåret 2019 (samlet set neutralt over de to år) Omprioriteringsbidrag (grønthøsterbesparelse) på 2% også i 2020 Øvrige forhold Det forventes, at renteudgifterne stiger langsommere end tidligere antaget Fjernkursister får reduceret taxameteret mindre end tidligere ventet, da mellem 10 og 20% af fjernundervisningen er fremmødebaseret undervisning og derfor udløser fuldt taxameter Der har i 2016 ikke været så stor en forskydning fra fjern til fremmødebaseret undervisning som forudsat i budget 2016 De overenskomstmæssige lønstigninger i 2017 er på 2,5% med en forventet reguleringsprocent på yderligere 0,7%. FFL regulerer imidlertid kun taxametersatserne med en P/L procent på 1,1%

7 Tabel 1. Beregnede økonomiske konsekvenser af FFL17 med mere (positive tal påvirker økonomien negativt negative tal påvirker økonomien positivt) Konsekvenser af FFL17 m.m AVU ændret tælledag årigt HF ændret tælledag Udskudt taxameter som følge heraf Omprioriteringsbidrag forlænget til Renteudgifter Forbedring i Fjerntaxameter Manglende overgang til fremmødebaseret undervisning Manglende kompensation for lønstigninger Øgede afskrivninger I alt yderligere besparelser Med forslaget til Finanslov 2017 rammes VUC erne altså af yderligere besparelser oveni de voldsomme besparelser, der allerede blev vedtaget og udmeldt i forbindelse med Finanslov Beregningerne i tabel 1 og 2 er udarbejdet med den viden, der er til rådighed på nuværende tidspunkt og ud fra en alt-andet-lige betragtning. Men der er naturligvis handlemuligheder for skolen, som f.eks. at optage med større holdkvotienter på såvel AVU som på det 2 årige HF og dermed minimere betydningen af tabet af årskursister på tælledagen. Tabel 2 viser en opdateret fremskrivning af VUC Aarhus strategibudget for , baseret på materiale tidligere præsenteret for bestyrelsen ifm. udarbejdelsen af budget Tabellen er nu opdateret med 2020 og de beregnede alt-andet-lige konsekvenser af Finanslovsforslaget for Som det ses, er der tale om betydelige, yderligere besparelser i forhold til de besparelser der blev meldt ud i forbindelse med Finansloven for 2016, som fremgår af tabel 3.

8 Tabel 2. Konsekvenser af FL2016 og FFL2017 m.m Årselever Finanslov x -2% (på tilskud) -3,8-7,4-10,9-14,5-14,5 EUD reformens finansiering Ændringer i taxameter til fjernundervisning (efter regulering af flextilbud) -6,6-6,2-5,6-5,6-5,6 Diverse øvrige besparelser - netto -1,9-3,0-3,0-3,0-3,0 I alt EUD reformen -8,5-9,2-8,6-8,6-8,6 Samlet besparelse FL2016 m.m. -12,3-16,6-19,5-23,1-23,1 Besparelser FFL2017 m.m. (*) -2,4-5,5-2,5-7,5 Samlet besparelse FL2016 og FFL ,0-25,0-25,6-30,6 Samlet besparelse FL2016 og FFL2017 i % -9,5-12,5-12,8-15,3 (*) Inkl.videreførelse af omprioriteringsbidrag for 2017 Tabel 3. Besparelserne frem mod 2019 beregnet efter Finanslov 2016 (som præsenteret på bestyrelsesmødet 15/ ) Prognosticerede besparelser Millioner kroner 12,3 16,6 19,5 23,1 I procent i forhold til ,2 8,3 9,8 12,6 Ledelsen indstiller At bestyrelsen tager redegørelsen til efterretning og drøfter konsekvenserne af forslaget fra regeringen om at gennemføre yderligere besparelser på VUC erne. Per Lund gennemgik sagsfremstillingen. Erik Ernø-Kjølhede supplerede sagsfremstillingen med bemærkninger om, at VUC sektoren allerede har sparet meget og at det er skævt, at sektoren nu skal bløde yderligere sammenlignet med andre skoleformer. I 2016 blev der budgetteret ud fra et princip om en lille bitte smule luft i budgetterne frem til 2019, men med de forventede yderligere besparelser kan skolen ende med at skulle budgettere endnu tættere på et nul. Særligt 2018 hvor der sker en omlægning af

9 udbetalingen af taxameter grundet ændring i tælledagene, ser voldsomt ud. Det kan derfor blive nødvendigt at acceptere et underskud i overgangsåret 2018 grundet denne tekniske omlægning. Ledelsen forventer, at forslaget til finanslov afspejler den finanslov der vedtages. Hvis 2020 ender som det ser ud nu, bliver det meget voldsomt for skolens økonomi og dermed for kvaliteten af skolens undervisning og skolens studie- og arbejdsmiljø. Gennem VUC ernes forening og på anden måde forsøges italesat, at de nye besparelser i forslaget til finanslov 2017 er rigtige penge og ikke blot tekniske omlægninger og at besparelserne dermed rammer kursister og medarbejdere hårdt. Det strategibudget der blev vedtaget af bestyrelsen december 2015 ændres ikke som hovedprincip, men det må forventes at der med FFL 2017 skal bruges endnu længere tid på at få balance i driften. Skolen kan således være nødsaget til at justere i princippet om budgetter med meget små overskud og i stedet budgettere endnu tættere til et nul. Søren Gubi Axelsen sagde, at et kontrolleret underskud også er en måde at sende et signal til politikerne. Per Lund bemærkede, at der er stor risiko forbundet med at budgettere med et underskud, og skolen vil kunne blive ramt ekstra hårdt ved uforudsete omkostninger. På baggrund af spørgsmål fra Jan Ankerstjerne oplyste ledelsen, at skolen ikke har mulighed for selv at fastsætte timetal for undervisningen, da timetal fremgår af bekendtgørelserne. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning og drøftede konsekvenserne af forslaget fra regeringen om at gennemføre yderligere besparelser på VUC erne. Punkt 9. Orientering om donation fra Ny Carlsbergfondet Erik Ernø-Kjølhede orienterede bestyrelsen om, at skolen efter ansøgning har fået doneret et kunstværk i verdensklasse. Værket skabes af kunstneren Erik A. Frandsen. Der er tale om 3 glasmosaikker som indfældes i væggene i foyeren samt en mosaik der indfældes i gulvet. Endvidere indgår en lysskulptur (lampe) til at binde foyerrummet sammen med. Mosaikkerne til væggene er på ca. 25 m2 hver. Der anvendes i alt små stykker glas som sættes sammen til mosaikkerne. Bestyrelsen fik vist animerede computerbilleder af kunstværket. Billederne kan efter anmodning fra kunstneren ikke offentliggøres, da der fortsat kan forekomme mindre justeringer i kunstværket. Skolen glæder sig meget til at modtage det nye kunstværk, der bliver installeret i sommerferien Bestyrelsen tog med glæde orienteringen til efterretning.

10 Punkt 10. Rektors resultatkontrakt om udmøntning (d.o. bilag 5) Sagsfremstilling fra bilag Afrapportering af rektors resultatkontrakt Rektors resultatkontrakt består af en basisramme og en ekstraramme med hver tre indsatsområder; i alt 6 indsatsområder med en række målepunkter tilknyttet. Der er udarbejdet et notat, som uddyber målopfyldelsen under de 6 indsatsområder og indstiller en udbetalingsprocent til bestyrelsens beslutning. Denne side giver et samlet overblik over områderne og indstillingen af målopfyldelsesgraden på området. Indsatsområde og vurderet målopfyldelsesgrad Indsatsområde 1: De mest motiverende læringsmiljøer. Vægt 20% Udbetalingsprocent i forhold til kontrakten 19,00 Samlet, vurderet målopfyldelsesgrad for indsatsområde 1: 95% Indsatsområde 2: Udvikling af fagprofiler og tilrettelæggelser. Vægt 16,25% 14,08 Samlet, vurderet målopfyldelsesgrad for indsatsområde 2: 86,67% Indsatsområde 3: Kvalitet og effektivitet i rammerne for skolens daglige virke. Vægt 20 % 17,00 Samlet, vurderet målopfyldelsesgrad for indsatsområde 3: 85% Indsatsområde 4: Planlægning af lærernes arbejdstid så der anvendes mere arbejdstid sammen med kursisterne (obligatorisk indsatsområde). Vægt 15% 15,00 Samlet, vurderet målopfyldelsesgrad for indsatsområde 4: 100% Indsatsområde 5: Mindske frafaldet fra uddannelserne (obligatorisk indsatsområde). Vægt 15 % Samlet, vurderet målopfyldningsgrad for indsatsområde 5: 93,75%. Indsatsområde 6: Den gode og udviklende arbejdsplads. Vægt 13,75% 14,06 9,45 Samlet, vurderet målopfyldningsgrad for indsatsområde 6: 68,75% Forslag til samlet udbetalingsprocent 88,59 Udbetalingsprocent for basisrammen (indsatsområde 1,2 og 3): 88,89 Udbetalingsprocent for ekstrarammen (indsatsområde 4, 5 og 6): 87,50 Note: Tilhørende notat til udmåling fremgår af bilag til dagsorden. Erik Ernø-Kjølhede deltog ikke i behandlingen af punktet og var under bestyrelsens drøftelse og beslutning uden for lokalet.

11 Hans Halvorsen indledte med at bemærke, at der er udført et flot stykke arbejde inden for kontraktens rammer, hvorfor der fint kunne foreslås en højere udmøntningsprocent end den som rektor selv har foreslået. Bestyrelsen drøftede de enkelte indsatsområder i kontrakten samt udmålingen af målopfyldelsen. Kort drøftelse af selve instrumentet, herunder om der vil være mulighed for en mindre detaljeringsgrad samt om det vil være muligt at konvertere en del af kontraktsummen til fast løn. Per Lund og Poul Lautrup svarede, at kontrakten følger de udmeldte rammer, herunder krav til detaljeringsgrad. Hele eller dele af kontraktsummen kan ikke konverteres til fast løn. Per Lund og Poul Lautrup fandt tillige, at det arbejde der lægges i arbejde med resultatkontrakter på skolen er godt investeret og hænger fint sammen med skolens strategi Bestyrelsen godkendte efter drøftelse indstillingen om udmåling og dermed tillige udbetaling til rektor. Punkt 11. Godkendelse af rektors resultatkontrakt (d.o. bilag 6) Erik Ernø-Kjølhede orienterede om resultatkontrakten for skoleåret 2016/2017 og gennemgik indsatsområderne, herunder også de obligatoriske områder. Særligt kontraktens punkt 3 har en tydelig anden vinkel end i de foregående kontrakter, hvor der nu er meget stort fokus på økonomistyringen. Dette er en naturlig følge af de voldsomme besparelser skolen imødeser de næste år. Bestyrelsen drøftede kontrakten og noterede, at detaljeringsgraden fra seneste kontrakt opretholdes samt at der tillige er en progression i målene. Bestyrelsen godkendte rektors resultatkontrakt for skoleåret 2016/2017. Punkt 12. Reformen af det toårige hf. Aktuel orientering og statusdrøftelse (d.o. bilag 7) Poul Lautrup orienterede om reformen. Den bygger på HF2 som en ungdomsuddannelse og overført til voksne er dette uhensigtsmæsigt, da de voksne ikke i samme grad har behov for et basisår. Selvom reformen retter sig mod 2-årigt HF, så er der også en afsmitning til HF-enkeltfag. Samlet set blev reformen ikke så slem som frygtet, men der er bestemt ting vi gerne ville have lavet om. Tværfagligheden står for skud, ligesom HF synes fagligt devalueret fordi HF politisk italesættes som primært rettet mod korte og mellemlange videregående uddannelser og ikke de lange. På VUC Aarhus vil vi betone, at HF fortsat er adgangsgivende til de lange videregående uddannelser, som 40% af vores HF-kursister vælger. Der kan i kølvandet på reformen vise sig nye

12 forretningsmuligheder og dem vil vi have fokus på. Så selvom vi pt. er lidt i modstrøm, arbejdes der på at få skabt de bedst mulige vilkår for HF. Erik Ernø-Kjølhede supplerede med, at skolen har fokus på, at HF er adgangsgivende til alle uddannelser og at der arbejdes med at lave en tilrettelæggelse der hedder HF-Uni for at understrege at HF stadig giver adgang til universitetsuddannelserne. Der afholdes snarligt et møde med Ungdommens uddannelsesvejledning, hvor skolens forskellige HF-retninger drøftes. Søren Gubi Axelsen spurgte, om det vil være muligt at lave en 2-årig klassetilrettelæggelse som er adgangsgivende til universitetsuddannelser inden for de to år samt om det er overvejet helt at droppe det 2-årige HF. Poul Lautrup oplyste, at det er vigtigt at alle tilrettelæggelser er på paletten indtil videre. Fordelen ved det 2-årige HF er, at vi kan optage direkte fra 10. klasse (og principielt 9. efter reformen). Der kan laves en adgangsgivende 2 årig tilrettelæggelse, men da de nødvendige ekstra timer der skal sikre adgang til universitetsuddannelser skal ligge i det andet år, vil det reelt være urealistisk at presse så mange timer ind, hvorfor det supplerende universitetsforløb forventes placeret efter de to år. Alle HF-undervisere bliver indkaldt til et informations- og drøftelsesmøde om reformen. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 13. Informationsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mshp. opfølgning i forhold til skolens brug af Statens Kontoplan (d.o. bilag 8 og 9) Sagsfremstilling fra bilag I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af voksenuddannelsescentrenes administrations- og lønudgifter udsendte STUK brev af 25. august, hvori styrelsen skriver følgende: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Styrelsen er enig i Rigsrevisionens konklusioner og beder derfor bestyrelserne på VUC erne undersøge, om VUC erne har etableret skriftlige procedurer, som sikrer, at indtægter og omkostninger generelt konteres i overensstemmelse med statens kontoplan og ministeriets Retningslinjer for korrekt anvendelse af formålskontoplanen. Skolens økonomienhed har i forbindelse med den løbende økonomistyring altid haft en skriftlig konteringsvejledning, som et underbilag til økonomiinstruksen. En kopi medbringes på mødet og kan altid rekvireres i økonomienheden. Ledelsen indstiller At bestyrelsen tager notatet til efterretning

13 Per Lund orienterede om informationsbrevet og henviste til drøftelsen på bestyrelsens møde i foråret. Der er ikke kommet yderligere forhold til. Bestyrelsen tog notatet til efterretning. Punkt 14. Eventuelt Per Lund orienterede om, at revisionsprotokollatet skal underskrives igen som følge af indgåelse af en ny kontrakt med skolens revisor. Bestyrelsen underskrev protokollatet.

14 I bestyrelsen: Hans Halvorsen Berit Eika Mogens Birkebæk Formand Næstformand Erhverv Aarhus Aarhus Kommune - B&U Aarhus Universitet Sanne Bjørn Peter Moesgaard Bente Steffensen Aarhus Byråd Erhvervsskolerne/ Personligt udpeget Uddannelsessamarbejdet Selvsupplering Jan Ankerstjerne Søren Gubi Axelsen Karin Nørholm Personligt udpeget Medarbejderrepræsentant Medarbejderrepræsentant Selvsupplering med stemmeret uden stemmeret Martin Christensen Kursistrepræsentant uden stemmeret Malou Marie Stadager Lassen Kursistrepræsentant med stemmeret Erik Ernø-Kjølhede Rektor