Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Transkript

1 Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 28 DECEMBER 2002

2 106 Indhold - Konfirmandbillede Sagn om Tønder og Rørkær Brodersens gård i Terp Vestermark Udvandrere fra Bedsted sogn Varsel om hus og jernbane i Klovtoft Deltagere i Verdenskrigen Christian Jensen i Asminderød Rim om kyndelmisse fra Klovtoft Pasbjergs ansøgning om præstekaldet i Bedsted Lysepinde i brug i Klovtoft Underskriftsindsamling for lærer Jes Povelsen Alexander Petersens triste skæbne i Bedsted Fire brødre Petersen, der udvandrede fra Terp Wilhelm Peter Hansen, urmager i Amerika Mindeord over Søren Andresen, Øster Terp (af Kristine Hansen) Om en folketælling i Terp i tysk tid 1184 Forsidebilledet viser et luftfoto af Brodersens gård på Terp Vestermark. Billedet er taget fra sydøst omkring 1955 af Sylvest Jensens og lånt af Hans Brodersen, Løgumkloster. Meddelelser Atter en hefte, nr. 28, er udkommet. Der er især to gennemgående temaer denne gang. Det ene omhandler de personer, der især i 1800-tallet forlod landsdelen for at udvandre til Amerika, mens det andet tema omhandler alle de mange unge mænd fra sognet, der måtte med i Første Verdenskrig. Langt over 100 unge mænd måtte i krig, hvoraf cirka en fjerdedel faldt på de europæiske slagmarker. Det næste hefte udkommer i efteråret 2003 og vil bl.a. indeholde artikler om kroen i Terp samt Skous gård i Terp. Desuden en artikel om Lundbyes sidste 12 dage som soldat, inden han ved et vådeskud dræbtes ved Bedsted i Med venlig hilsen Henning Haugaard Brændkjærgade Kolding tlf.: haugaardkolding@mail.tele.dk Oplag: 225 Pris: 50,- ISSN

3 107 Konfirmandbillede 1948 Konfirmandholdet årgang Konfirmationen fandt sted søndag den 14. marts 1948: Personerne i bagerst række er fra venstre: Jørgen Schmidt Møller, Valdemar Lausten Nielsen, Paul Valdemar Wind og Andreas Holm Friis. Midterst række: Metha Bothilde Brodersen, Henning Thorndahl, Andreas Hattesen Busch, Peter Nicolaj Rossen Haugaard, Hans Bødewadt Møller, Werner Holm, Johan Andreas Chr. Schrøder, Helga Christine Brodersen og sognepræsten Harald Lindberg Andersen. Forrest række: Hanna Helene Dyhrberg, Inger Andersen, Hansine Kjestine Jepsen, Marie Margrethe Nielsen, Ellen Jensen, Gerda Holm, Nicoline Cathrine Andersen og Christel Petersen. Fem konfirmander er ikke med på billedet: Disse er: Mette Aabling Sørensen, Clara Hansine Petersen, Werner Bøjsen, Bonnich Egon Petersen samt Jes Lorenzen Møller. Billedet er taget af fotograf P. Clausen, Aabenraa og lånt 1995 af Edith Wind, Rødekro, der har billedet fra Valdemar Wind. Navnene til personerne på billedet skyldes Peter Haugaard, Bedsted. Sagn om Tønder og Rørkær Tønder skal forgå ved ebbe og flod, Rørkjær skal blive en købstad så god. Kilde: Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, 1219 København K. Heri fra 3214 Bjolderup sogn: Et gammelt sæj (folkeetymologi), om hvordan det en gang i fremtiden vil gå Tønder og Rørkær. Tønder er nemlig meget lavtliggende, mens Rørkær i nærheden ligger meget højt. Verslinierne er optegnet i 1920 af Søren Sørensen, Egtved efter en mundtlig meddelelse fra Bøj Lindrum, født i Bolderslev og bosat i Egtved.

4 108 Brodersens gård på Terp Vestermark I 1641 var herredsfogedgården i Terp med sine 5 ottinger den største i landsbyen. Den næststørste gård var på 4 ottinger og havde 3 ejere, eller gårdbrødre, som de blev kaldt. Disse var Oue Hansen, Claus Michelsen og Hans Nissen. Man kan dog også følge den 4 otting store selvejergård længere tilbage i tiden, til år 1609, hvor de 3 ejere da hedder Anders og Nis Teusen, der nok har været brødre, samt Oue Hansen, der må have været en ung mand, siden han endnu i 1641 står som medejer. Om deres gård nævnes det i jordebogen for 1609 følgende: Skyld i rede penge: 1 daler 23 skilling og 6 d., ottingspenge 5 daler, 3 svin eller 3 daler, foderpenge 12 skilling, lyngpenge eller landgilde 4 skilling, 7 skæpper havre, 1 gås, 3 høns, 20 æg, 1 trave rug, 2 læs hø fra mosen, 1 mark hør, 18 læs hør. Og af såsæd: 6 ørter rug, 4 ørter byg, 2 skæpper boghvede. Den årlige høhøst på gården er 80 læs hø. Hvor vi skal finde den oprindelige gård i Øster Terp vides ikke, men et gæt er, at den kan have ligget i toften overfor Bent Iversens gård eller i nærheden af det sted hvor Skous gård ligger i dag. En af gårdens første kendte ejere er Oue Hansen (c1580-), der som før nævnt havde to medejere. Hans søn Peder Ouesen (1625-) overtog gården efter faderen omkring midten af 1600-tallet, men på et eller andet tidspunkt blev gården delt i to halvdele. Den ene halvdel blev til den gård i Terp, der langt senere fik navnet Søndergård, mens den anden halvdel blev til Brodersens gård. Hvornår denne gårddeling fandt sted vides ikke, men det kan være sket i årtierne omkring 1700, da næste generation kom til, da vi ved, at Peder Ouesen havde sønnerne Iver og Peder. Iver Pedersen ses netop at være en af de første ejere på Søndergård, mens Peder Ouesen overtog forældrenes gård. Christine og Hans Brodersens gård på Terp Vestermark. Bagerst i billedet ses den oprindelige 4-længede gård, der blev udflyttet til stedet en gang slutningen af 1700-tallet. Stuehuset blev nyopført i Kostalden blev moderniseret i 1974 og svinestalden blev i 1965 ombygget til kalvestald. Billedet er taget i sommeren 1980 af Kastrup Luftfoto og lånt af Christine og Hans Brodersen, Terp Vestermark.

5 109 Gårdmand i Terp Vestermark fra , Peter Petersen og hustruen Johanne Catharina Jespersen. Peter Petersen blev født i Terp 1. juli 1820, søn af gårdmand Peter Andreas Petersen ( ) og Anna Dorothea Bentzen ( ). Den 14. maj 1846 blev han gift med Johanne Catharina Jespersen, født i Mårbæk 5. okt. 1819, datter af gårdmand i Mårbæk Peter Jespersen ( ) og Mette Botilla Nicolaisen ( ). I ægteskabet fødtes 7 børn, hvoraf 4 sønner udvandrede til Californien. To døtre døde ugift, mens den tredje datter, Anne Cathrine (1863-) overtog gården og giftede sig med Andreas M. Brodersen. Om de børn der udvandrede til Californien kan der læses mere side Peter Petersen døde 14. juni Han blev knap 74 år. Hustruen Johanne døde 26. juli Hun blev knap 50 år. Billederne, der er farvelagte er lånt 1993 af Christine og Hans Brodersen, Terp Vestermark. På et eller andet tidspunkt blev Brodersens gård udflyttet til Terp Vestermark. Det vides ikke helt præcist hvornår det skete, men ved hjælp af forskellige kortudgaver kan det indsnævres til årene Et gæt er derfor, at den er blevet udflyttet omkring , idet Peder Rasmussen Ouesen indebrændte 1758 på nabogården. Hvorfor han indebrændte på nabogården vides heller ikke. Muligvis har han her boet på aftægt. Hans søn, Rasmus Pedersen Ouesen, der i 1758 nu er 30 år gammel, kan muligvis i forbindelse med branden eller kort tid efter 1758 have flyttet gården ud på Vestermark. Hvis dette er rigtigt er der her tale om den første gårdudflytning i Terp i forbindelse med den forestående udskiftning, der foregik i Terp i årene De næste ejere af gården inden udflytningen var alle sønner, der efterfulgte forældrene. Den første var Peder Ouesen (1625-). Hvem han var gift med vides ikke, men fra hans ægteskab kendes bl.a. sønnen Rasmus (c1655-), der blev gift med Maren Rasmusdatter (c ) fra Bov. Næste generation var Rasmus Pedersen Ouesen (c1655-). Han blev gift med Maren Rasmusdatter (c ) og betalte i 1694 i alt 22 rigsdaler i skatter og afgifter. Parret fik 3 børn: Peder, Christen og Cathrine. Peder (1679-) overtog gården efter forældrene; Christen (c1685-) blev småmand i Bedsted og gift med Anna Jesdatter; og Cathrine (c1699-) blev gift med småmand i Terp Hans Hansen (c1696-).

6 110

7 111 Ovennævnte Peder Rasmussen Ouesen, født i september 1679, blev den næste ejer på gården. Han overtog den ifølge kontrakt af 15. aug I 1705 betalte han i alt 23 rigsdaler i skatter og afgifter. I jordebogen 1709 kaldes han Peter Asmussen, og om hans gård står der følgende at læse: Gården er en 15/16 plov selvejergård, bestående af 22 fag beboelse, lo og stald, der er bygget for flere år siden. Noget heraf er i god stand og noget er i dårlig stand. Dertil 25 fag stald, dels i rimelig stand og dels i dårlig stand. Udsæden er på 6,5 tønder rug, 3,6 tdr. byg og 0,5 tdr. boghvede. Af dyr er der på gården 4 gamle heste, 3 unge heste samt 1 føl, 8 køer samt 1 (takseret) kirkeko, 4 stk. ungkvæg, 6 kalve, 6 stude, 8 får og 2 svin. I 1730 nævnes at gården var på 1 2/3 otting, der skulle udrede 25 rigsdaler 41 mark og 3 2/5 skilling i skatter og afgifter. Peder Rasmussen Ouesen var gift to gange. Første gang 1708 med Anne Jesdatter (c ) af Terp. Anden gang 1726 med Anne Marie Pedersdatter, der var en datter af gårdmand i Bredevad, Peder Jacobsen og Ester Hansdatter af Vollerup. Børn fra 1. ægteskab: Rasmus (1710-); Jes (1712-) døde ugift 30 år gammel og blev begravet 3. advents 1741; Maren (1714-) blev gift med småmand i Bedsted Jens Andersen Hyrup (1720-); Anne (1715-) blev gift med kådner i Bedsted Anders Hansen Lydiksen (1714-). Børn af 2. ægteskab: Først fødtes tvillingerne Rasmus og Peder i 1727, der begge døde samme år. Året efter fødtes endnu et sæt tvillingedrenge med de samme navne: Rasmus (1728-) overtog gården efter forældrene, mens Peder (1728 -) blev kådner i Gravlund og gift med Maren Nisdatter (c1720-); Anne Christine (1730-) døde ugift 8. juni 1767 i en alder af 37 år; Ester (1734-) blev gift med Nis Nissen (c1730-) i Agerskov. Den 23. juni 1758 omkom Peder Rasmussen Ouesen ved en ildebrand i Terp. Ved hans begravelse skrev præsten i kirkebogen: Han var en gammel og gudfrygtig mand. Hustruen Anne Marie døde 68 år gammel 22. aug Rasmus Pedersen Ouesen blev født Han nævnes i 1753 som gårdmand på sin fars sted, men har sandsynligvis, som før nævnt, kort tid efter overtagelsen flyttet gården ud. I forbindelse med udskiftningen i Terp nævnes det udtrykkeligt at Rasmus Pedersen Ouesen fik sine nye agre eller marker samlet i Terper Midtvang og Æ Væelvang. Den 23. juni 1763 blev Rasmus gift med Catharina Jesdatter (1743-), en datter af gårdmand og smed i Terp, Jes Pedersen ( ) og Maren Brodersdatter ( ). I deres ægteskab fødtes 4 børn: Anna Marie (1764-) døde godt 2 måneder gammel; Anna Marie (1765-) døde 7 mdr. gammel; Jes (1767-) blev inderste i Bedsted og var her gift med Anna Pedersdatter (1767-); Marie Kirstine (1769-) blev gift med smed i Bedsted Hans Urbansen (1756-). Rasmus Pedersen Ouesen døde 16. apr i en alder af 55 år. Hans hustru Catharina blev 69 år, idet hun døde 12. marts I 1795 kom en ny slægt ind på gården og efterkommere af den sidder endnu den dag i dag på gården. Helt sikkert er det også, at gården nu ligger ude på Terp Vestermark. Den nye ejer hed Peter Petersen, født 14. juni 1762 og søn af gårdmand i Højst, Peter Petersen og Anna Marie Pedersdatter (c ). Sidstnævnte var igen en datter af gårdmand i Højst, Peder Christensen og Ellen Hansdatter. Peter Petersen har dog muligvis først været bosat i Øster Højst, men efter to ægteskaber, hvor begge hans hustruer var døde i ung alder, flyttede Peter Petersen nu til Øster Terp. De to første

8 112 hustruer var Marie Kirstine Callesen af Højst og Stine Jonasdatter (1762-). Sidstnævnte døde 33 år gammel i 1795 og var datter af gårdmand i Højst, Jonas Pedersen og Sille Brodersdatter. Gårdmand på Vestermark i Terp fra , Andreas Mathiesen Brodersen og hustruen Anne Cathrine Petersen. Andreas M. Brodersen blev født i Terp 21. okt. 1859, søn af gårdmand i Terp, Mathias Chr. Brodersen ( ) og Johanne Frederikke Paulsen ( ). Den 19. feb blev han gift med Anne Cathrine Petersen, født 25. maj 1863, datter af gårdens tidligere ejere, Peter Petersen ( ) og Johanne Catharina Jespersen ( ). I ægteskabet fødtes 8 børn: Peter (1889-); Mathias (1891-); Johannes (1892-); Johanne (1895-); Carl (1897-); Mathie (1899-); Anne (1901-); Anne Cathrine (1903-). Anne Cathrine Petersen døde 4. marts 1904 i en alder af 40 år. Andreas M. Brodersen døde 10. jan Han blev 72 år gammel. Billedet er lånt 1993 af Christine og Hans Brodersen, Terp Vestermark. Tredje gang blev Peter Petersen gift 10. okt med Mette Catharina Andreasdatter, født 19. juni 1758 og datter af gårdmand i Terp, Andreas Jessen ( ) og Kirsten Pedersdatter ( ). I 1810 nævnes gården at være en 15/32 plov ejendom, der i skatter og andre afgifter skulle betale 23 rigsdaler. Fra Peter Petersens første ægteskab kendes ingen børn, og fra 2. ægteskab var der datteren Sille Kirstine (8. maj ), der senere blev gift med en Jensen i Drengsted. I 3. ægteskab fødtes 3 børn: Peter Andreas (1796-), Kirstine Marie (1798-) og Ewald (1800-). Peter Andreas overtog gården efter forældrene. Ewald bosatte sig i Nr. Løgum, hvor han var gift med Mette Kirstine Framstedt. Peter Petersen døde 2. juni Han blev 88 år, mens hustruen Mette Catharina døde året forinden 26. marts Hun blev 81 år. Peter Andreas Petersen blev født 28. dec Han nævnes i 1823 først at være lejeinderste i Terp, men i 1838 var han gårdmand i Terp. Andetsteds nævnes han dog allerede i 1826 at have overtaget faderens gård. Han blev gift 9. apr med Anna Dorothea Bentzen, født i aug. 1797, datter af lejeinderste i Tuesbøl i Brørup sogn, Bent Lauridsen eller Sørensen og Anna Kirstine Jensen. I deres ægteskab fødtes 8 børn: Peter (1820-) blev gårdmand i Terp efter forældrene; Kirstine Marie (22. juli 1823-)

9 113 blev gift med Niels Hansen Winther (c1816-) i Lund; Anna Kirstine (19. apr ) blev gift med kådner i Korup, Jes Lorenzen Møller (1821-); Mette Cathrine (16. nov ) blev gift med Jes Petersen (c1822-) i Løgumgårde/Stenderup; Cecilie Marie (1831-) døde knap 11 år gammel 21. okt. 1842; Anna Marie (29. juni 1834-) blev gift med smed i Bedsted, Johannes Løbner (1825-); Doris Benedicte (14. maj 1838-) blev gift med Peter Andersen Wintherfeldt (c1835-); Lovise Christine (21. aug ) blev jordemoder i Bedsted og senere gift med Simon Elias Hansen (c1840-). - Peter Andreas Petersen døde 6. juni Han blev 77 år. Hustruen Anna Dorothea Bentzen døde senere samme år den 13. dec i en alder af 77 år. Gårdmand på Vestermark i Terp fra , Johannes Brodersen og hustru Johanne Marie Gertsen: Johannes Frederik Brodersen blev født i Terp 17. dec. 1892, søn af gårdmand i Terp, Andreas Mathiesen Brodersen ( ) og Anne Cathrine Petersen ( ). Den 3. sept blev Johannes Brodersen gift i Bedsted kirke med Johanne Marie Gertsen, født 15. juli 1906, datter af gårdmand i Hønkys, Asmus Gertsen (-) og NN (-). Johannes Brodersen døde 26. dec Hans hustru Johanne Marie døde 20. okt I ægteskabet fødtes 5 børn: Anne Cathrine (1930-); Hans (1931-); Metha Bothilde (1934-); Aksel Frederik (1937-) og Gerda (1945-). Billedet er lånt 2001 af Linda Brodersen, Nørregade 14 i Oksbøl. Peter Petersen overtog som før nævnt gården efter forældrene og havde den fra 1857 til Han blev født 1. juli I jordprotokollen siges det, at gården var en 15/32 plov fæstegård, der i skatter og afgifter skulle udrede 23 rigsdaler. Dertil var der også 5/144 plov ejendomsjord, hvoraf han skulle betale 1 rigsdaler 41 mark og 3 skilling. - I 1876 nævnes det, at hans gård havde et jordtilliggende på 57,5 hektar. Peter Petersen blev gift 14. maj 1846 med Johanne Catharina Jespersen, født 5. okt og datter af gårdmand i Mårbæk, Peter Jespersen ( ) og Mette Botilla Nicolajsen ( ). I deres ægteskab fødtes 7 børn: Andreas Ewald (21. feb ) udvandrede til Californien og var gift med Marie Cecilie Eskildsen; Mette Botille (24. dec ) blev husbestyrerinde i Terp; Peter (10. juni 1855-) udvandrede til Californien og blev gift med Eline Cathrine Jacobsen; Lorentz Peter (30. jan ) rejste ligeledes til Californien og blev gift med Anna Botille Nissen; Theodor (4. maj 1860-) tog også til Californien og blev gift med Marie Jacobsen (1863-); Anne Cathrine (1863 -) drog med sine brødre til Amerika og blev her gift 1. gang med Jacob Rasmussen. Han døde imidlertid kort tid efter brylluppet, hvorefter Anne Cathrine rejste tilbage til Danmark. Hun overtog senere gården efter forældrene sammen med sin 2. mand Andreas Mathiesen Brodersen (1859-).

10 114 Den yngste af børnene var Caroline Cecilie (9. dec ). Hun døde knap 11 år gammel den 18. nov Peter Petersen døde 14. juni Hustruen Johanne Catharina Jespersen døde 26. juli Andreas Mathiesen Brodersen blev den næste mand på slægtsgården i Terp. Han blev født 21. okt. 1859, søn af gårdmand i Terp, Mathias Chr. Brodersen ( ) og Johanne Frederikke Paulsen ( ). Den 19. feb blev han gift med Anne Cathrine Petersen født 25. maj Samtidig overtog de hendes forældres gård i Terp Vestermark. I deres ægteskab fødtes 8 børn: Peter (5. sept ) blev gårdmand i Mårbæk og gift med Kirsten Brodersen; Mathias Christian (15. jan ) blev gårdmand i Terp og gift med Anna Jepsen; Johannes Frederik (17. dec ) overtog gården efter forældrene; Johanne Cathrine (12. apr ) blev gift med gårdmand i Terp, Mathias Chr. Brodersen (1887-); Carl Brodersen (13. maj 1897-) blev gårdmand på Elmegård i Korup, og var her gift med Eline Jacobsen (1898-); Mathie Sophie (24. juni 1899-) blev gift med gårdmand i Mårbæk, Christian Andersen (1892-); Anne Cathrine (29. okt ) døde knap 1 år gammel 16. okt. 1902; Den yngste var Anne Cathrine (13. nov ). Hun blev senere gift med gårdmand i Korup Johannes Jessen. Andreas Mathiesen Brodersen døde 10. jan i en alder af 72 år. Hustruen Anne Cathrine døde allerede 4. marts Hun blev kun knap 41 år gammel. Johannes Frederik Brodersen blev gårdmand efter forældrene og havde den fra 1925 til Han fødtes 17. dec som søn af de forrige ejere. Den 3. sept blev han gift i Bedsted med Johanne Marie Gertsen, født 15. juli 1906 og datter af gårdmand i Hønkys, Asmus Gertsen, der igen var søn af parcellist Asmus Gertsen og Mette Marie Claudine Casse i Hønkys. I ægteskabet fødtes 5 børn: Anne Cathrine (31. juli 1930-) blev gift 2. g. med Jørgen Petersen; Hans (1931-) blev gårdmand efter forældrene; Metha Bothilde (9. jan ) blev gift med Carsten Christiansen; Aksel Frederik (10. maj 1937-) bosatte sig i Rødekro; mens den yngste, Gerda Marie (6. jan ) blev gift med Asmus Petersen. Ved overtagelsen i 1925 var der opdyrket 40 tønder land mod 66 tdr. land i Johannes Brodersen var i de første år kun forpagter på gården og i 1929 købte han gården til en pris af kr. Ejendomsskyld var sat til kr. og af besætning var der i 1925 følgende dyr på gården: 3 heste, 12 køer, 18 ungkvæg og 20 svin. I 1932 var tallene øget til 7 heste, 15 køer, 30 ungkvæg, 40 svin og 2 får. Johannes Brodersen var uddannet ved landbruget, men havde en tid været elev på Vedsted Efterskole. Han døde 26. dec i en alder af 80 år. Hustruen blev 81 år gammel, idet hun døde 20. okt Hans Mathiesen Brodersen blev født 24. okt Han overtog gården efter forældrene i Gården, der ligger på adressen Vestermarksvej 2, havde i 1990 et jordtilliggende på 30 hektar og en ejendomsskyld på kr. Desuden havde han 23 hektar forpagtet. Stuehuset blev nyopført i Af øvrige bygningsdele er kostalden fra 1974; en svinestald fra Svinestalden er i dag ombygget til kalvestald. Desuden er der en lade, der blev opført i 1990 samt et maskinhus fra Den 28. maj 1955 blev Hans Brodersen gift i Hellevad med Christine Theodora Bruhn, født 5. juli 1929 og datter af landmand i Hellevad, Anders Bruhn ( ) og Anne Bothilde ( ).

11 115 Christine og Hans Brodersen fik 4 børn: Linda (31. dec ). Hun er gift med Henrik Sørensen og bosat i Oksbøl; Gitte (15. apr ) er bosat i Tinglev og er her gift med Gert Jessen (1959-); Frede og Pia er tvillinger. De blev født 17. sept I 1995 solgte Christine og Hans Brodersen gården til slægtningen Mathias Brodersen fra Terp, hvorefter de selv flyttede til Løgumkloster. Her døde Christine Brodersen 30. aug i en alder af 66 år. Gårdmand på Terp Vestermark fra , Hans Brodersen og hustruen Christine med deres barnebarn Malene. Hans Mathiesen Brodersen blev født i Terp 24. okt. 1931, søn af gårdmand i Terp, Johannes Brodersen ( ) og Johanne Gertsen (1906-). Den 28. maj 1955 blev han gift i Hellevad kirke med Christine Theodora Bruhn, født 5. juli 1929, død i Løgumkloster 30. aug. 1995, en datter af landmand i Hellevad, Anders Bruhn ( ) og Anne Bothilde Hansen ( ). I ægteskabet fødtes 4 børn: Linda (1957-); Gitte (1964-); Frede (1969-) og Pia (1969-). Billedet er taget i forbindelsen med en barnedåb i 1989 og lånt 2001 af Gitte Brodersen, Tinglev. Gården blev som før nævnt overtaget i 1995 af slægtningen Mathias Brodersen. Han er født 2. sept og søn af gårdmand i Terp, Andreas Brodersen (1924-) og Hanne Helene Dyhrberg ( ). Mathias Brodersen blev gift i Daler 1. juni 1985 med Elke Johnsen (14. aug ), datter af Karen Marie og Hans Erik Johnsen i Højer. De har i deres ægteskab 3 børn: Diana (1985-), Christoffer (1989-) samt NN (-). Kilde- og litteraturhenvisninger: Peter Kr. Iversen: Tre Gottorpske jordebøger , skrift nr. 75, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 1-2. Aabenraa Ang. Aabenraa Amts Jordebog 1609 side 152. Se også Bedsted sogns historie side 833. Aabenraa amtstuearkiv C II 3. Generalia: Inventarium for Aabenraa amt 1709, nr Landsarkivet i Aabenraa Aabenraa amtstuearkiv C II 3. Skatte- og jordbog for Aabenraa amt 1705, nr Landsarkivet i Aabenraa. Skyld- og panteprotokol: I fol 310, derefter I fol 420, blad 14. Danske Landmænd og deres indsats. Sønderborg og Aabenraa amter Ang. Johannes F. Brodersen side Danske Gårde Ang. Christine og Hans Brodersens gård i Terp Vestermark side 178.

12 116 Udvandrere fra Bedsted sogn I alt udvandrede omkring danskere i løbet af 1800-tallet og indtil Første Verdenskrig. Udvandringen gik især til Nordamerika. Alene fra Nordslesvig udvandrede i den tyske tid fra omkring personer, hvilket var en kraftig åreladning for landsdelen, fordi det især var de unge i den arbejdsdygtige alder, der forlod deres hjemegn. Mange sønderjyder udvandrede til Amerika især for at undgå tysk militærtjeneste, men også en håbløs udsigt til at Nordslesvig nogensinde igen skulle blive dansk, fik mange til at emigrere. Emigranterne tog især til staten Californien, hvor de oprettede byen Solvang. Også til staterne Nebraska, Iowa, Minnesota og Wisconsin kom der mange danske emigranter. De etablerede også her flere danske kolonier, der den dag i dag bærer danskklingende navne. Også efter 1920 udvandrede flere unge personer fra Bedsted sogn, men nu var endemålet især staten Alberta i Canada. Nedenfor har jeg med fed skrift forsøgt at nævne alle de personer fra Bedsted sogn, hvorom man med bestemthed ved, at de udvandrede til Nordamerika. Også af sognets kirkebøger fremgår det flere gange i forbindelse med dødsfald, at sognepræsten nævner, at vedkommende efterlod sig børn i Amerika. Desuden må mange andre sikkert også være udvandrede, dog uden at være blevet registreret nogen steder. Der skal dog gøres opmærksom på at listen på ingen måde er fuldstændig: Johan Chr. Wilhelm Würfel, født i Neubrandt 30. apr. 1839, søn af Nicolaj Chr. Würfel og Anne Cathrine Jepsen. Han var lejehusmand i Gravlund i 1870-erne og blev gift 25. maj 1872 med Dorothea Cathrine Madsen, født 15. sept. 1840, datter af Søren Madsen og Maren Gregersen i Ellum. Johan Chr. Würfel udvandrede for nogle år siden (1885) til Amerika med sin hustru og deres 3 børn : Anne Marie Würfel (1874-), Marie Christine Würfel (1877-) og Nicolaj Christian Würfel (1879-). (Bedsted kirkebog) Hans Christian Sørensen, født i Terp 6. marts 1842, søn af lærer i Terp, Søren Sørensen ( ) og Johanne Kirstine Møller ( ). Han var lærer på Rømø, men rejste i 1893 til Amerika. Else Marie Lorenzen, født 26. okt. 1843, datter af lejeinderste i Terp, Andreas Lorenzen ( ) og Marie Kirstine Outzen (c ). Else Marie Lorenzen rejste omkring 1870 til Amerika og har ikke siden (1883) ladet høre fra sig. (Bedsted kirkebog) Hans Peter Hansen, Jacob Hansen og Caroline Hansen, tre søskende født i 1840-erne, børn af Hans Hansen (c ) og Anna Dorthea Holm ( ). De udvandrede til Amerika. Det vides, at Caroline Hansen blev gift med en mand ved navn Andersen. Anne Cathrine Dall, født i Rovbjerg 11. okt. 1844, datter af lærer og degn i Bedsted, Lorenz Dall ( ) og Kjesten Iversen ( ). Hun blev gift i Bedsted 23. maj 1878 med snedker i Bedsted sogn, Rasmus Hansen, født 16. maj Søn af Jørgen Hansen og Maren Sørensen. De udvandrede til Amerika før år 1900.

13 117 Kort over Nordamerika med en inddeling i stater. Derudover er der indtegnet en lang række dansk klingende stednavne. Antallet af disse er naturligvis mange gange større end det, der fremgår af kortet. I Nebraska ses fx to danske stednavne: Dannevirke og Dannebrog. I Minnesota ses stednavnene Askov og West Denmark. I Wisconsin ligger New Denmark. I South Dakota ligger Viborg. I Kansas og Michigan ses begge steder stednavnet: Denmark. I Texas Dannevang og i Californien Solvang. De to mest kendte eksempler på danske kolonier er Solvang i Californien og Elk Horn i Iowa. I begge tilfælde opretholdes det danske bypræg først og fremmest som et forsøg på at værne om en egenart, ikke mindst af turistmæssige grunde. Byerne forsøger at lokke turister til med det danske image. Fx kan man her købe wienerbrød, frikadeller og smørebrød, ligesom også Dannebrog vajer side om side med det amerikanske flag. Elk Horn har i dag ca. 800 indbyggere og blev etableret af indvandrere, der bekendte sig til Indre Missions kirkeretning (The Holy Danes). - Få kilometer fra Elk Horn ligger den mindre by Kimballton, der også er bygget af danske indvandrere, men fra den grundtvigianske kirkeretning (The Happy Danes). I 1994 blev The Danish Immigrant Museum etableret i Elk Horn. Museet forsøger at værne om minderne fra den store danske indvandring, der fandt sted for godt 100 år siden. Solvang ligger i Santa Ynez Dalen og kaldes også for Little Denmark. Byen blev grundlagt i 1911 af danske præster. Siden er Solvang mere og mere blevet en turistattraktion med stråtækte huse i bindingsværk og brosten i gaderne. For en dansk turist er byen en oplevelse, fordi den trods alt er et forsøg på at lave en dansk by i USA. Resultatet er dog kunstigt. Byen virker ikke overbevisende for en dansker, der kender den ægte vare. Kortet er udarbejdet af J. Chr. Bay og er hentet fra Kristian Hvidts bog: Danske veje vestpå side 18. Christian Hansen Møller, født i Terp 20. sept og Frantz Albrecht Møller, født i Terp 22. juni To brødre og sønner af kådner i Terp, Hans Johansen Møller ( ) og Anna Margrethe Hinrichsen ( ). De udvandrede til USA før Marie Cecilie Eskildsen, født i Terp 20. okt og Hanne Christine Eskildsen, født 10. okt To søstre og døtre af gårdmand i Terp, Hans Eskildsen ( ) og Hanne Kierstine Hansen ( ). Marie Cecilie Eskildsen blev gift i Bedsted 29. marts 1873 med Andreas Ewald Petersen, født i Terp 21. feb (Mere om ham side 1173). Ægteparret drev først en gård i Mellerup ved Kliplev. Den afhændede de i 1894, hvorefter de udvandrede til Californien. (Der findes et billede af dem ved deres gård i Mellerup fra Andreas Ewald Petersen døde 25. jan Hans hustru Marie Cecilie døde i Ferndale 9. apr (Oplysning fra Ivo Jessen, Ravsted). Også to andre søskende udvandrede til Amerika omkring 1890: Anne Margrethe Eskildsen ( ) og Hans Hansen Eskildsen ( ). Sidstnævnte rejste efter først at have solgt Overballevej 7 til sin søster Marie og hendes mand Andreas E. Petersen. Hans H. Eskildsen drev et landbrug i Californien og var i Danmark fra 1912 til dec I 1920 vendte han for altid tilbage til Danmark og bosatte sig i Bolderslev, hvor han købte sig et hus: Lillebo. Ifølge hans

14 118 testamente fra 1942 var det meningen at Bedsted kirke skulle arve 2000 kr. og Bjolderup kirke 3000 kr., da det var her han blev begravet. Men af en eller anden grund fik Bedsted kirke aldrig de 2000 kr. Anne Margrethe Eskildsen flyttede ind hos sin bror Hans H. Eskildsen i Bolderslev. (Oplysninger i brev af 30. juni 1999 fra Karen M. Andersen, Allerød) Andreas Ewald Petersen, født 21. feb. 1847; Peter Jespersen Petersen, født 10. juni 1855; Lorenz Peter Petersen, født 30. jan og Theodor Petersen, født 4. maj Fire søskende og børn af gårdmand i Terp Peter Petersen ( ) og Johanne Catharina Jespersen ( ). De udvandrede alle til Amerika omkring 1878 eller senere. (Hortwick side 631). Om de fire brødre kan der læses en speciel artikel på siderne Billeder af to af fire brødre Petersen. Til venstre ses Peter Jespersen Petersen med hustruen, Eline Cathrine Jacobsen. Billedet er taget hos fotograf J.A. Bødewadt, Østergade 40 i Tønder. Billedet til højre viser Lorenz Petersen. Det er taget af fotograf Strong, Vance Block, Eureka i Californien. Begge billeder er lånt 2002 af Ivo Jessen, Ravsted. Hans Peter Madsen, født 7. sept. 1847; Jens Peter Madsen, født 19. nov. 1851; Jacob Peter Madsen, født 2. dec. 1853; Marie Helene Madsen, født 22. feb. 1858, og Hans Christian Madsen, født 20. feb Fem søskende og børn af kådner i Bedsted, Kynde Madsen ( ). De udvandrede til Amerika og efterlod sig en del familie i Bedsted. Christina Sophie Hansen, født 6. sept og Marie Elisa Hansen, født 8. sept To søstre og døtre af snedker og kådner i Terp, Thomas Chr. Hansen ( ) og Marie Kirstine Paulsen ( ). De angives at være udvandrede til Amerika i Christina Sophie blev her gift med en mand ved navn Jørgensen og Marie Elise blev gift med en mand ved navn Lund. Nis Jepsen Toft, født i Arndrup Mølle 24. apr. 1850, søn af møller i Arndrup, Jep Toft ( ) og Cathrine Helene Beck ( ). Han udvandrede til Missouri i USA, hvor han blev gift med Anna Lavis. Med hende fik han sønnen Oma Toft (1890-), der blev en kendt racekører i USA, men blev dræbt i 1914 under et bilvæddeløb. Andreas Ludvig Jensen, født 9. jan. 1852; Nicolaj Christian Jensen, født ca og Kjestine Marie Jensen, født ca Tre søskende og muligvis flere fulgte senere efter, børn af parcellist i Arndrup, Jens Thomas Jensen ( ) og Anne Marie Neve ( ). De udvandrede til Amerika i Andreas Ludvig Jensen var brevbærer i Arndrup. Han var gift 2 gange. Anden gang 26. juni 1885 med Caroline Hansen, født 5. nov. 1860, datter af Hans Olsen og Christine Jonsdatter i Sverige. Omkring 1887 udvandrede de til Amerika med deres 3? børn: Andreas Thomas Jensen, født 9. apr. 1880; Jens Hansen

15 119 Jensen, født 27. maj 1886 og Christine Jensen, født 23. sept Jacob Thomsen Jacobsen, født 30. aug. 1853, søn af gårdmand i Bedsted, Martin Peter Jacobsen ( ) og Johanne Kirstine Petersen ( ). Han blev gift i Bedsted 23. apr med Marie Elise Cathrine Outzen, født 13. aug. 1857, datter af gårdmand i Terp, Calle Peter Outzen ( ) og Elise Cathrine Jespersen ( ). De udvandrede til Amerika, men vendte senere tilbage og blev gårdfolk i Bovlund. Andreas Christensen Langelund, født 6. apr. 1853, søn af lejeinderste i Terp, Peter Christensen Langelund ( ) og Kjesten Caroline Eskildsen ( ). Han blev gift 29. aug med Christine Nydahl, født i Kravlund 13. juli 1852, datter af Martin Peter Nydahl og Anna Marie Ankersen ved Tinglev. Han udvandrede til Amerika efter 1876 med sin hustru og deres datter, Caroline Christine Langelund, født 21. aug Johannes Jessen, født 1853; Hans Christian Jessen, født 1856 og Botilla Marie Jessen, født Tre søskende og børn af Jacob Jessen ( ) og Cathrine Marie Christensen i Bedsted. De udvandrede til Amerika, hvor det vides, at søsteren Botilla Marie blev gift. Andreas Nielsen Schau, født 7. jan. 1854, søn af inderste i Bedsted, Christian Frederik Schau ( ) og Anne Botilla Andersen ( ). Han nævnes p.t. (1892) at bo i Chicago. (Bedsted kirkebog) Carl Andreas Steinvig, født 29. juli 1855; Søren Jensen Steinvig, født 23. maj 1861; Martin Steinvig, født 28. maj 1864 og Lauritz Hinrichsen Steinvig, født 17. apr Fire søskende og børn af lejeinderste i Bedsted, Lorenz Heinrich Steinvig ( ) og Anne Cathrine Andersen ( ). De 4 søskende udvandrede sammen til San Francisco i Amerika. Søren Jensen Steinvig udvandrede til San Francisco i Californien i maj måned Her blev han gift 20. dec med Helene Petersen fra Ravsted, født 24. aug Få år senere døde Søren Steinvig i San Francisco 11. okt Hans hustru døde i De fik en søn 1. nov. 1894, der døde kort efter 1. jan Hans Peter Petersen, Anna Petersen og Laura Petersen, født i årene omkring Tre søskende og børn af parcellist i Bedsted, Martin Peter Petersen ( ) og Elise Petersen. De udvandrede til Amerika. Johan Nielsen Schmidt og Peter Nielsen Schmidt. To brødre og sønner af Niels Jørgen Schmidt (c ) og Cathrine Marie Kühn ( ). De udvandrede til Amerika og efterlod sig noget familie i Bedsted. (Bedsted kirkebog) Christian Christensen, født 1. juni 1861, søn af parcellist i Gravlund, Christen Christensen ( ) og Christine Marie Abrahamsen (1830-). Chr. Christensen kom i 1888 til San Francisco og videre derfra til Hayward, hvor han fik beskæftigelse i en tømmerhandel. Senere blev han gartner ved en højskole i Hayward. Gift med Minnie Rasmussen, født i Årestrup på Fyn, men hun døde 13 måneder efter brylluppet. Deres datter, Minnie Christensen holdt i mange år hus for sin far. (Hortwick side 577) Frederik Brodersen, født i Terp 22. maj 1863 og Julius Brodersen, født 6. juli To brødre, sønner af gårdmand i Terp, Mathias Chr. Brodersen ( ) og Johanne Paulsen. De udvandrede i årene omkring 1895 til Californien. Det vides at Julius Brodersen blev gift med Karen Elisabeth Petersen fra Vejrup og at de forinden i nogle år først drev en gård i Bedsted. Marie Jacobsen, født i Terp 22. sept og Jens Nielsen Jacobsen, født 14. apr To søskende og børn af gårdmand i Terp, Thomas Jacobsen ( ) og Maren Sørup ( ). Marie Jacobsen blev gift med Theodor Petersen, født (Se ovenfor). Marie døde i Solvang 30. juli Jens Nielsen Jacobsen startede sammen med sin bror, Christian Sophus Jacobsen at drive Runde Mølle i Løjt. Senere købte Jens N. Jacobsen Hotel Danmark i Aabenraa. Her gik han fallit, hvorefter han og

16 120 hustruen Marie Hansen udvandrede til San Francisco. Hans Hansen Schmidt, født 30. okt og Andreas Hansen Schmidt, født 8. okt To brødre, sønner af arbejdsmand på Bedsted Mark, Knud Hansen Schmidt ( ) og Mette Marie Lorenzen ( ). De udvandrede til Amerika. Wilhelm Peter Hansen, født 18. juni 1865, søn af bagermester i Uge, Simon Elias Hansen (c ) og jordemor i Bedsted, Louise Christine Petersen ( ). Wilhelm P. Hansen blev urmager i Amerika, gift med Marie og fik med hende 3 børn, Louis: Stella og Walther. (Oplysninger fra 1991 af Frederik Hansen, Bedsted). Om Wilhelm Peter Hansen kan der læses en speciel artikel senere i heftet side NN Buchholz, født omkring 1880, datter af daglejer i Terp, Wilhelm Buchholz og Henriette Lörk ( ). Hun udvandrede som ung til Canada (Oplysning i Jydske Tidende 1. juli 1935). Thomas Jacobsen, født i Terp 22. jan. 1894, Alfred Jacobsen, født 9. feb og Martin Jacobsen, født 10. maj Tre brødre, sønner af gårdmand i Terp, Jacob Th. Jacobsen ( ) og Gunder Mari Andersen ( ). Thomas Jacobsen rejste som ganske ung til USA, men døde af den spanske syge i Alfred Jacobsen udvandrede i 1927 til USA, hvor han blev mælkefarmer i Solvang i Californien. Han var her gift med Gudrun Christensen. Martin Jacobsen emigrerede sammen med broderen Alfred i 1927 og blev mælkefarmer i Santa Ynes ved Solvang, hvor han blev gift med Ivo Nedergaard, der var af dansk afstamning fra Vejle-egnen. Johannes Tjellesen Rossen, i Amerika kaldet John T. Rossen, født 29. apr. 1876, søn af snedker og kådner i Bedsted, Johannes Rossen ( ) og hans 2. hustru, Mette Marie Jensen ( ). Johannes T. Rossen udvandrede til Ferndale i 1905, og blev her gift med Anna M. Christiansen ( ). Han døde i En dattersøn af Johannes Rossen, Harold R. Wilson, Worthington i staten Ohio og professor i insektbekæmpelse. Harold Wilson besøgte Bedsted i april måned Johannes Tjellesen Rossen. Billedet er lånt 1991 af Harold Wilson, USA. Nis Christian Eskildsen, født i Terp 26. dec. 1886, søn af gårdmand i Terp, Eskild Jessen Eskildsen ( ) og Anna Cathrine Madsen ( ). Nis Chr. Eskildsen blev i 1913 gift med sin kusine, Hanne Kjestine Petersen. Hun blev i 1910 sendt hjem til Danmark for at komme på husholdningsskole. Hun besøgte her jævnligt sin familie i Terp. Herved blev hun og Nis kærester. Et års tid efter, at Hanne var rejst hjem, udvandrede Nis til Ferndale i Californien, hvor han i Centerville overtog sin farbror, Hans Hansen Eskildsens forpagtning. Hanne og Nis blev gift i Hanne Kjestine Petersen, født 29. marts 1883, datter af farmer i USA, Andreas Ewald Petersen ( ) (Se ham ovenfor) og Marie Cecilie Eskildsen ( ). De fik i 1914 datteren, Agnete Eskildsen, der

17 121 senere blev gift med en Hansen. Nis Chr. Eskildsen døde 1942, mens hans hustru døde i (Se også billedet af Eskildsen slægten side 966). Christian Carl Eskildsen ( ) og hans bror udvandrede ligeledes til Amerika, men vendte i 1920 tilbage til Danmark, hvor han i 1922 blev gift med Monica Tønning ( ). De nedsatte sig derefter som gårdmand i Gamst ved Vejen. (Oplysning 1999 fra Karen Andersen, Allerød). Det var ikke alle, der klarede sig lige godt efter udvandringen til Amerika. Mange måtte ligesom i deres tidligere hjemland arbejde hårdt for føden, fx. med at bearbejde nyt land osv. Mange troede, inden de tog af sted, at de helt bestemt ville finde lykken i det fremmede. Mange blev derfor skuffede. En af dem, der klarede sig rigtig godt var John T. Rossen ( ) at dømme efter det hus han købte sig i Hans arvinger og efterkommere ejede huset indtil Huset blev opført i 1901 af en anden dansk emigrant, Frands W. Andreasen. I 1988 solgtes huset med mange af de originale møbler fra 1901, og huset er i dag rammen om et museum for tidstypiske møbler. Museet hedder: Linden Hall. Oplysninger fra Harold Wilson, Worthington, Ohio i brev af 18. juni Peter Godsk Hansen, født omkring 1886, søn af Marie Hansen i Bedsted. Han udvandrede til Amerika omkring (Se mere om familien side 693). Julie Frank, født 14. juli 1893 og/eller Frieda Frank, født 17. apr. 1896, døtre af lærer i Terp, Peter Heinrich Frank ( ) og Christine Margrethe Brodersen. Den ene eller måske begge døtre skal være udvandret til Amerika. Sønnik Peter Holm, født 1. okt. 1895, søn af parcellist i Arndrup, Sønnik Holm ( ) og Anne Christine Thomsen Skov ( ). Han udvandrede til Amerika. Johannes Rossen Sølbeck, født 19. aug og Karen Marie Sølbeck, født 21. feb To søskende, børn af skomager i Bedsted, Thomas Lauritsen Sølbeck ( ) og hans 1. hustru, Anne Marie Rossen ( ). De udvandrede til Amerika. Thomas Hansen, født i Mårbæk 4. marts 1897, søn af gårdmand i Mårbæk, Peter Hansen ( ) og hans 1. hustru, Marie Margrethe Gram ( ). Han udvandrede til Amerika. Hans Peter Ladegaard Andersen, født i Grejs ved Vejle ca. 1900, søn af gårdmand i Grejs Østermark, Anders Ladegaard Andersen og Maren Nielsen. Han var tjenestekarl i Bedsted og udvandrede til Amerika i Han efterlod sig en bror i Bedsted.

18 122 Andreas Hansen, født i Harris ved Bredebro ca Han var tjenestekarl på Tannenhof, og udvandrede i 1926 til Amerika (Oplysning fra Frederik Hansen i Mårbæk). Hans Peter Hansen, født 22. marts 1903; Semine Elise Hansen, født 6. dec. 1906, død 8. juli 1982; Eduard Hansen, født 5. feb. 1920; Arnold Theodor Hansen, født 11. feb. 1921; Georg Hansen, født 12. juni 1927 og Anna Lise Hansen, født 8. juni Seks søskende, børn af gårdmand i Mårbæk, Andreas Nissen Hansen ( ). Disse seks søskende udvandrede alle til Canada. Hans Peter Hansen blev farmer i Calgary i staten Alberta i Canada. Han var ugift. Semine Elise Hansen udvandrede til Calgary i Her blev hun gift 22. marts 1929 med Kristian Wetendorf Jensen, født i Havdrup sogn på Sjælland 30. okt. 1902, død 31. dec Han var før han udvandrede i 1926 tjenestekarl hos gårdmand Albert Friis i Mårbæk. Ægteparret fik i Canada 6 børn: Anna, født i Cochrane 14. maj 1930 og gift med Otto Christensen; Andreas Jensen, født 25. aug og gift med Florence Goodyear. Andreas Jensen besøgte Danmark for første gang i juni 1999; Jens Jensen, født 26. aug og gift med Mavis Vikse; Kenneth Jensen, født 20. okt og gift med Carla Christine Jensen; Georg Jensen, født 12. maj 1937 og gift med Elisabeth Penner og Elisbeth, født 12. maj 1937 og gift med Douglas Parkkari. De to yngste søskende var tvillinger. Eduard Hansen udvandrede til Calgary i Canada, hvor han blev maler. Han blev gift med Anne og fik med hende 4 børn. Kristian Wetendorf Jensen og hustru, Semine Elise Hansen. De udvandrede til Calgary i staten Alberta i Canada. Parret fik 6 børn: Anna, Andreas, Jens, Kenneth, Georg og Elisabeth. Den næstældste af børnene, Andreas Jensen besøgte i 1999 Sønderjylland og sine forældres hjemstavn og familie i Bedsted. Billederne er lånt af Andreas Jensen, Canada. Arnold Theodor Hansen udvandrede til Camrouse i staten Alberta i Canada. Han blev her maskinbygger. Georg Hansen udvandrede ligeledes til Calgary, hvor han blev fabrikant. Anna Lise Hansen udvandrede til staten Britisk Colombia i Canada. Hun blev gift med en mand ved navn Hans. Valdemar Lausten Nielsen, født 15. juni 1934, søn af husmand i Terp, Nis Lausten Nielsen ( ) og Marianne Jacobine Hoff ( ). Valdemar L. Nielsen udvandrede i 1957 til Canada. Han blev gift med en dame fra Bornholm, og det vides at de fik en datter. Henry Jensen Hansen, født 4. maj 1954, søn af landmand i Mårbæk, Frederik Hansen ( ) og Kjestine Jørgine Jensen ( ).

19 123 Han udvandrede i 1970-erne til staten Alberta i Canada. Han er beskæftiget som altmuligmand i Calgary. Kilde: Sophus Hortwick: Danske i Californien I og II Beretninger om danskernes liv og virke fra de tidligste pionerdage. Om bl.a. udvandrere fra Bedsted sogn, Bd. II, side History of Humboldt County Angående oplysninger om slægten Petersen. Oplysninger fra Ivo Jessen, født Brodersen, Ravsted. Kristian Hvidt: Danske veje vestpå - om udvandringen til Amerika. Politikens Forlag. København Maren Christensen: Erindringer om Maren Jacobsen, født Sørup fra Øster Terp. Løgumkloster Avis for 22. juni 1977: Angående oplysninger om udvandrere i Amerika. Anne Kjestine Hansen, født Hansen i Mårbæk, Øster Åbølling ved Roager, syd for Ribe: Oplysninger om familien i Canada. Andreas Jensen, 586B St. Charles, Victoria BC V8S 3R7, Canada: Meddelelser om familien i Canada i brev og mails fra Varsel om hus og jernbane i Klovtoft Den synske Kaspersen (kaldt Æ Kasper), der fra ca boede i Klovtoft, kørte engang hjem med et læs korn fra marken og så sagde han pludselig. Hvad er det for en gård, der ligger der? Der lå ingen og ingen kunne se den. - Nogle år senere brændte en gård i Klovtoft. Den blev delt, og der blev opført to nye gårde. Udflyttergården kom netop til at ligge lige der, hvor Kaspersen havde set den. En anden gang fortalte han, at han havde set en bygning ligge, som om den lå og dækkede for gårdejer Erik Povlsens have, men han kunne ikke rigtig forklare, hvordan sammenhængen var. Omkring 1901 byggede tyskerne den lille Kleinbahn fra Aabenraa over Hovslund til Kloster (Løgumkloster), og stationsbygningen i Klovtoft kom lige til at ligge der, hvor han havde forudset den. Da var han for længst død, og der er ikke tvivl om, at han har haft evner til at se sådan noget. Kilde: Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, 1219 København K. Heri sag fra Hellevad sogn: 1906/23: Synsk ser forvarsel. Indsendt af universitetslektor Henning Henningsen 3. nov efter mundtlig meddelelse fra sin far, farver Jens Henningsen i Nyborg, født 1881 i Klovtoft i Hellevad sogn. Deltagere i Verdenskrigen Første Verdenskrig startede med Tysklands krigserklæring til Rusland den 1. august Få dage senere var det tyske rige også i krig med Frankrig og England. Med krigserklæringen spærredes forbindelserne mod Danmark, da de tyske myndigheder ventede en masseflugt. Den udeblev og de værnepligtige sønderjyder fulgte indkaldelsesordren. Krigen kom pludselig, men alle

20 124 regnede med at den ville blive kortvarig. Den kom dog til at vare i godt 4 år og ophørte den 11. november Straks ved krigens udbrud modtog i alt 45 unge mænd i Bedsted sogn en indkaldelsesordre. De fordelte sig med 3 fra Arndrup, 16 fra Terp, 10 fra Mårbæk/Gravlund og 16 fra Bedsted og sognepræsten Nic. C. Nielsen tog personligt rundt for at tage afsked med hver enkelt af dem. Senere hen blev endnu flere unge mænd indkaldt, især yngre årgange, men også ældre årgange måtte med i krigen, efterhånden som mange soldater faldt på slagmarkerne. Nogle blev taget til fange og endte i engelsk, fransk eller russisk fangelejr. De kom dog alle hjem igen efter krigens ophør, mens andre havde benyttet sig af lejligheden til at flygte over grænsen til Danmark i forbindelse med en orlov. I alt, mener man, at hen ved sønderjyder deltog i Verdenskrigen, hvoraf der faldt omkring Fra Bedsted sogn deltog langt over 100 unge mænd. - Nedenstående liste, 113 personer i alt, er et forsøg på at nævne alle dem, der var med i krigen, hvad enten de så var født i sognet eller de senere flyttede hertil. Krigsdeltagerne er nævnt efter alder, således at de ældste er nævnt først; de yngste til sidst. Af krigsdeltagerne døde 32, svarende til 28 %. De, der døde er mærket med et (+) foran navnet. Det officielle tabstal for sognet var ellers 22, som det fremgår af mindestenen over faldne på Bedsted kirkegård. Det drejede sig om de unge mænd, der på daværende tidspunkt, da de døde, havde deres private bopæl i Bedsted sogn. Der tages dog forbehold for listens fuldstændighed, da muligvis flere personer kan være blevet glemt: Franz Conrad Hinrichsen, født 12. apr. 1857, søn af gårdmand i Terp, Daniel Hinrichsen og Christine Hedvig Groth. Franz Hinrichsen blev straks sendt af sted, skønt han da var 57 år. Virkede som befalingsmand. Var gårdmand på Tannenhof i Terp. Han døde i Løgumkloster 21. juni Peter Christian Høeck, født 5. juni 1867, søn af gårdmand i Mårbæk, Peter Chr. Høeck (1831-) og Cecilie Toft. Peter Høeck var med i Verdenskrigen. Var både før og efter krigen gårdmand, først i Mårbæk, senere i Bedsted. Han døde 30. sept Kasernen i Wünsdorf ved Berlin. Billedet er taget på dagen for afrejsen af de militære køretøjer, sandsynligvis ved krigens start i 1914, da tidspunktet ikke er nærmere præciseret. Postkortet er afsendt af Andreas Haugaard til forældrene i Bedsted.

21 125 Martin Nicolaj Madsen, født 2. feb. 1870, søn af Kynde Madsen (1820-) og Anne Marie Bøjsen. Martin Madsen aftjente først sin værnepligt ved livgarden i Berlin, men da krigen brød ud blev han genindkaldt og lå da bl.a. i Karpaterne. Han blev gårdmand i Bedsted og døde 20. feb Nicolaj Christian Callesen, født 12. juni 1873, søn af Nicolaj Callesen (1828-) og Marie Hansen. Nicolaj Callesen blev straks indkaldt ved Verdenskrigens start. Var både før og efter krigen gårdmand i Bedsted. Senere flyttede familien fra Bedsted. Hans Johannsen, født i Boversted 12. apr. 1872, søn af gårdmand i Boversted ved Læk, Johann Peter Johannsen (1823-). Blev udtaget til livgarden i Berlin. Senere måtte han med i krigen på Østfronten. Familien søgte senere at få ham hjem, hvilket også lykkedes. Han var gårdmand i Gravlund fra Derefter flyttede familien til Tyskland. Her døde han 15. jan (Se mere om ham side 426) Arthur Eskild Abrahamsen, født i Mårbæk 30. sept. 1874, søn af parcellist, snedker og stationsbestyrer i Mårbæk, Anthoni Abrahamsen (1842-) og Elise Tordsen. Arthur Abrahamsen blev straks indkaldt i krigen til Rendsborg. Både før og efter krigen var han landmand i Mårbæk. Han døde i Flensborg 13. marts Jens Nielsen Heiberg Michelsen, født i Løgumkloster 4. jan. 1875, søn af Nicoline Michaelsen, Løgumkloster. Jens Michelsen var med i Verdenskrigen. Var både før og efter krigen gårdmand i Arndrup. Han døde 28. nov Jens Lauritsen Møller, født i Korup 8. juni 1875, søn af Chresten Petersen Møller (1843-) og Cathrine Jensen. Jens Møller var først indkaldt til almindelig militærtjeneste. Senere da Verdenskrigen brød ud måtte han af sted igen. Han blev ved krigens start genindkaldt til Rendsborg. Han var både før og efter krigen gårdmand i Mårbæk. Jens Møller døde 6. sept (Se mere om ham side ). Jens Møller som soldat omkring Billedet er lånt af Jenny Brodersen, Døstrup. Andreas Nissen Hansen, født i Terp 29. marts 1876, søn af parcellist i Terp, Hans Peter Hansen (1826-) og Bodel Langkjær. Andreas Hansen var med i Verdenskrigen. Både før og efter krigen var han landmand, først i Terp, senere i Mårbæk. Han døde 24. jan Hans Tilgaard Lorentzen, født i Gravlund 9. apr. 1876, søn af gårdmand i Gravlund, Hans Nissen Lorentzen (1834-) og Kirstine Tilgaard. Hans Lorentzen blev straks indkaldt til krigstjeneste. Kom straks til Frankrig. Var gårdmand i Gravlund. Han døde 24. nov

22 126 Daniel Hinrichsen, født i Terp 8. jan. 1877, søn af gårdmand i Terp, Jep Hinrichsen (1845-) og Christine Toft. Daniel Hinrichsen blev straks fra krigens start indkaldt. Amtsforstanderen skulle også af sted, skriver Nic. C. Nielsen i sin dagbog. Daniel Hinrichsen kom først til Belgien. Han var både før og efter krigen gårdmand i Terp. I 1923 flyttede han med sin familie sydpå. Han døde i Aabenraa i Hans Nissen Hansen, født i Alslev 26. juli 1877, søn af kådner i Alslev, Nis Hansen (1841-) og Caroline Christine Petersen. Hans Hansen var maler i Vesterende i Ballum og blev gift med Maren Thomsen. De havde 4 børn. Han blev indkaldt 12. juli 1915 og blev sendt til fronten i Frankrig 16. feb Her faldt han 21. juli Han blev knap 40 år. (Oplysninger fra mindeblade for faldne) Hans Peter Nielsen, født i Ravsted 24. aug. 1878, søn af maler i Ravsted, Jens H. Nielsen (1852-) og Anna Raben. Hans Peter Nielsen blev straks ved krigens start indkaldt til at give møde i Metz i Frankrig. Han var maler i Bedsted både før og efter krigen. Han døde 27. juli Havde en bror med i krigen: Carsten. Peter Outzen Hybschmann, født i Bedsted 23. jan. 1878, søn af kromand i Bedsted, Mikkel Hybschmann (1849-) og Maren Outzen. Peter Hybschmann var med i hele krigen. Efter hjemsendelsen blev han gårdmand i Visbjerg. Han døde i Bedsted 9. maj Havde 3 brødre med i krigen: Hans, Ernst og Lorenz. Anton Christian Nydal, født ca Han blev gift i 1903 med Karen Christine Popp og var parcellist på Terp Nørremark. Han var med i Verdenskrigen. I 1935 flyttede ægteparret til Løgumgårde. Han døde i Postkort med soldater på kasernen i Wünsdorf. Kortet er afsendt af Andreas Haugaard fra Päetz 30. dec til forældrene i Bedsted. Billedet er taget endnu mens Andreas Haugaard lå i Wünsdorf. Fire af soldaterne, mærket med et kryds, er alle fra Slesvig. Soldaten yderst til højre i bagerst række er Andreas Haugaard. (NB: Anthoni Lund har også ligget i Wünsdorf). Hans Peter Thode Hybschmann, født i Bedsted 4. juli 1880, søn af kromand i Bedsted, Mikkel Hybschmann (1849-) og Maren Outzen. Hans Peter Hybschmann blev indkaldt i 1912 og var derefter lige fra starten med i alle 4 krigsår. Han blev indkaldt til at møde i Metz. Var både før og efter krigen landmand og købmand i Bedsted. Han døde 2. jan Havde tre brødre med i krigen: Ernst, Lorenz og Peter. Mads Peter Madsen, født Var med i Verdenskrigen. Blev efter hjemsendelsen landmand i Korup. Han døde 24. marts 1960.

23 127 Herman Asmus Callesen, født i Starup sogn 28. aug Herman Callesen måtte straks fra begyndelsen med i krigen. Blev efter hjemsendelsen landmand i Øster Terp. Gift 22. sept med Anna W. Gutsche. Hans videre skæbne kendes ikke. Hans Eskildsen, født i Terp 16. sept. 1881, søn af gårdmand i Terp, Eskild Eskildsen (1844-) og Anne Cathrine Madsen. Hans Eskildsen blev indkaldt i 1912 og var med i krigen i samtlige 4 år. Han blev efter hjemsendelsen gårdmand i Øster Terp. Han døde 31. maj Soldaterbillede. En flok soldater med geværer og pikkelhuer. Personen yderst til venstre er Peter Hybschmann fra Øster Terp. Nummer tre fra højre med fuldskæg i den midterste række angives at være Mads Madsen fra Korup. Billedet er lånt af Jørgen Bendorff, Tønder. Niels Mathiesen Franzen Højrup, født i Bedsted 20. dec. 1881, søn af gårdmand på Bedsted Bjerg, Niels Nissen Højrup (1848-) og Sophie Franzen. Niels Højrup blev straks sendt af sted ved krigens start. Blev efter hjemsendelsen gårdmand på Bedsted Bjerg. Han døde 19. okt Havde en bror med i krigen: Hans. Peter Christian Jensen, født i Arndrup 2. okt. 1882, søn af træskomager i Arndrup, Andreas Jensen (1856-) og Anne Christine Fredensborg. Peter Jensen blev straks ved krigens start indkaldt. Efter krigen bosatte han sig i Løgumkloster, hvor han døde 20. maj Havde fem brødre med i krigen: Bernhard, Marius, Hans, Otto og Carl. Martin Martensen, født i Fogderup 26. okt Martin Martensen blev i krigen taget til fange og sendt til Feltham fangelejren i England, hvorfra han i foråret 1919 igen kom hjem. Var gårdmand i Tohede i Nr. Løgum sogn. Senere flyttede han og hustruen til Bedsted, hvor de levede som pensionister. Han døde 23. sept Johan Christian Mayhoff Enemark, født i Roost 9. maj 1883, søn af Peter Enemark og Kirsten Jørgensen. Johan Enemark blev såret flere gange i løbet af krigen. Efter krigen blev han postbud i Bedsted. Han døde i Bedsted 8. okt Lorenz Outzen Hybschmann, født i Bedsted 15. juli 1883, søn af kromand i Bedsted, Mikkel Hybschmann (1849-) og Maren Outzen. Lorenz Hybschmann var med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen blev han gårdmand i Mårbæk, senere i Korup. Havde 3 brødre med i krigen: Peter, Hans og Ernst.

24 128 Carsten Petersen Nielsen, født 15. aug. 1883, søn af maler i Ravsted, Jens Nielsen (1852-) og Anna Raben. Carsten Nielsen var med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen blev han maler og fra 1931 vejmand i Bedsted. (Se billede af ham side 793). Han døde i Aabenraa 24. marts Havde en bror med i krigen: Hans Peter. Marius Jensen, født i Arndrup 23. sept. 1883, søn af træskomand i Arndrup, Andreas Jensen (1856-) og Anne Christine Fredensborg. Marius Jensen var med fra krigens start. Efter krigen blev han smed i Arndrup. Han døde 19. maj Havde fem brødre med i krigen: Peter, Bernhard, Hans, Otto og Carl. Hans Franzen Højrup, født 6. marts 1883, søn af gårdmand på Bedsted Bjerg, Niels Højrup (1848-) og Sofie Franzen. Hans Højrup blev straks ved krigens start indkaldt. Hans videre skæbne er ukendt. Havde en bror med i krigen: Niels. Asmus Petersen Jessen, født i Terp 12. nov. 1884, søn af smed i Terp, Jes Jessen (1858-) og Anne Helene Møller. Asmus Jessen kom straks fra starten med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen blev han landmand på Terp Nørremark. Han døde 11. feb Havde en bror med i krigen: Peter. Alfred Magne Petersen, født i Kringlum i Ballum sogn 6. apr. 1884, søn af Andreas Jensen Petersen og Dorthea Jørgensen. Alfred Petersen blev indkaldt straks fra starten af krigen. Han skulle møde op i Hamborg. Efter hjemsendelsen blev han gårdmand i Øster Terp, senere arbejdsmand i Bedsted. Han døde 18. dec Søren Andresen, født i Sønder Sejerslev 1. dec. 1884, søn af gårdmand i Sdr. Sejerslev, Andreas S. Andresen og Metha Hansen. Søren Andresen var gårdmand i Øster Terp og gift med Christine Sørensen. Han blev indkaldt 4. aug Den 20. aug. blev han sendt til fronten i Frankrig, hvor han blev ramt af en granat i Luneville i Frankrig 5. sept Han var den første fra Bedsted sogn, der faldt. Han blev knap 30 år. (Oplysninger fra mindeblade for faldne). Se mere om ham side 608 og side Peter Nissen, født 6. jan. 1885, søn af landmand Ingvert H. Nissen og Anna Marie Schmidt. Peter Nissen blev i krigen indkaldt til Falkenhausen straks fra begyndelsen. Blev efter hjemsendelsen landmand i Gravlund. Han døde 23. sept Anthoni Petersen Lund, født i Alslevkro 30. marts 1885, søn af kromand og stationsbestyrer i Alslevkro, Laurids Nielsen Lund og Sinnet Marie Petersen. Anthoni Lund var med i Verdenskrigen og blev indkaldt til Wünsdorf. Både før og efter krigen var han landmand i Bedsted. Han døde i Bedsted 28. juli Hans Christian Paulsen, født i Øster Terp 3. aug. 1885, søn af forpagter i Terp, senere i Løgumkloster, Milert Andresen Paulsen og Hansine Bossen. Hans Chr. Paulsen var landmand i Borrig, var gift med Anna Christine Christensen og fik med hende 2 børn. Han blev indkaldt 6. aug og blev dødelig såret i Belgien 1. nov. 1914, hvorefter han døde på et lazaret i Fauvand 8 dage efter. Han blev begravet ved indgangen til byens kirke. (Oplysninger fra mindeblade for faldne). Laurids Magnus Prinds, født i Søndernæs i Brøns sogn 8. sept. 1885, søn af Andreas Petersen Prinds og Lovise Møller. Laurids Prinds var med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen bosatte han sig i Øster Terp, hvor han var arbejdsmand. Han døde 25. marts Jacob Andresen Popp, født i Løgumkloster 19. apr. 1886, søn af parcellist i Arrild, og fra 1914 i Grismose ved Løgumkloster, Christian Outzen Popp. Jacob Popp blev indkaldt 7. aug og sendt til fronten 26. sept. Blev her taget til fange af franskmændene og døde på et lazaret 23. marts Han blev knap 33 år og var far til Christian Popp i Bedsted. (Oplysning fra mindeblade for faldne).

25 129 Hans Peter Marquard Marquardsen, født 30. juli 1886, søn af Marcus Marquardsen og Helene Bartelsen. Hans Marquardsen var med i Verdenskrigen. Blev efter hjemsendelsen landmand i Kvindlund. Han døde 21. juni Fedder Jepsen, født i Løgumkloster 23. sept. 1886, søn af gårdmand i Gravlund, Peter W. Jepsen (1865-) og Hansine Hansen. Fedder Jepsen kom med i kampene i Frankrig, og blev her livsfarlig såret. Han døde senere på et lazaret 8. dec Han blev knap 31 år. Hans far hentede liget hjem og den 15. feb blev Fedder Jepsen begravet på Bedsted kirkegård. På gravstenen står der: "Du elsket var og savnet er, og nu i fred du hviler her". Rudolf Adolf Friedrich Schuldt, født Var fra omkring 1910 domæneforpagter på gården Søndergård i Øster Terp. Gift med Marie Henriette Schönfeldt. Rudolf Schuldt måtte ved krigens udbrud straks af sted og skulle ved indkaldelsen give møde i Ratzeburg. Hans videre skæbne kendes ikke. + Jep Lorenzen Knudsen, født i Alslev 3. feb. 1887, søn af arbejdsmand på Bedsted Mark, Kristian Knudsen og Cathrine Luise Jepsen. Jep Knudsen blev gift 2. maj 1914 med Johanne Christine Kiesby, der 15. juli 1915 fødte datteren Kæthe. Han faldt i Verdenskrigen 2. maj Han blev 29 år. Mathias Christian Brodersen, født i Terp 11. aug. 1887, søn af gårdmand i Terp, Peter Chr. Brodersen (1856-) og Marie Kjestine Jacobsen. Mathias Brodersen straks ved krigens begyndelse indkaldt til krigstjeneste. Han kom først hjem fra krigen i Blev efter hjemsendelsen gårdmand i Øster Terp samt fra 1920 sognefoged i Bedsted sogn. Han døde 8. apr Ernst Hybschmann, født 18. jan. 1888, søn af kromand i Bedsted Mikkel Hybschmann (1849-) og Maren Mathie Outzen. Ernst Hybschmann blev indkaldt til krigstjeneste i Flensborg. Kom herfra til Lybæk og senere til Rusland. Han deltog i samtlige 4 år i kampene i bl.a. Nordfrankrig, hvor han til sidst blev taget til fange af englænderne og interneret i Feldhamlejren i England. Herfra kom han hjem i Efter hjemsendelsen blev han postekspeditør i Bedsted. Han døde 26. okt Havde 3 brødre med i krigen: Hans, Lorenz og Peter. + Johan Rose, født i Friedrichsfeld 27. jan. 1888, søn af lærer i Øster Terp, Johan Rose og Maria Jensen. Johan Rose blev i 1908 uddannet som lærer fra Haderslev Seminarium og fik herefter ansættelse i Roager. Han deltog i Verdenskrigen og faldt ved Plancourt i Frankrig 23. apr Han blev 29 år. + Peter Jessen, født i Terp 30. okt. 1888, søn af smed i Øster Terp, Jes Jessen (1858-) og Anne Helene Møller. Peter Jessen blev 11. apr gift med Anne Marie Tarbensen. Straks ved krigens start blev han indkaldt til at give møde i Flensborg. Senere blev han sendt til østfronten, hvor han faldt 27. aug i Stochod i Rusland. Han blev 27 år gammel. Havde en bror ved navn Asmus med i krigen. Jens Knudsen, født 22. dec. 1888, søn af postbud og kirketjener i Bedsted, Martin J. Knudsen (1859-) og Dorothea Knudsen. Jens Knudsen blev straks fra krigens start indkaldt. Hans videre skæbne er ukendt. Havde en bror med i krigen: Martin. Lorenz Nissen Jepsen, født ca Han måtte ved krigens udbrud straks af sted. Han var både før og efter Verdenskrigen arbejdsmand i Terp. Han var gift med Christine Marie Nissen. Hans videre skæbne kendes ikke. + Hans Hansen, født i Sønderballe 10. jan. 1889, søn af Christian Hansen, Gravlund Mark. Hans Hansen kom med i krigen lige fra starten og faldt i Rusland 5. aug Han blev 26 år. Havde en bror med i krigen: Heinrich.

26 130 Peter Petersen Brodersen, født 5. sept. 1889, søn af gårdmand i Terp, Andreas Brodersen (1859-) og Anne Cathrine Petersen. Peter Brodersen blev i 1913 gårdmand i Mårbæk og blev i juni 1914 far til en søn. Kort tid efter måtte han med i Verdenskrigen på Vestfronten. Var i en periode kasserer i DSK Han døde 3. feb (Se mere om ham side 748). Havde 3 brødre med i krigen: Mathias, Johannes og Carl. + Andreas Gram, født i Mjolden 17. feb. 1889, søn af gårdmand i Mjolden, Niels Thyssen Gram og Bolette Marie Petersen. Han blev gift i Bedsted 11. okt med Alvine Caroline Faudel. Straks ved krigens start blev han indkaldt til livgarden i Berlin, og mødte i Spandau 3. aug Herfra blev han senere sendt til Vestfronten, hvor han blev såret af en granat i et slag ved Clery i Frankrig. Dagen efter den 1. sept døde han i på et feltlazaret. Han blev begravet på kirkegården i Moislains. Han blev 27 år. Han var fra 1913 gårdmand i Mårbæk. (Se mere om ham side ) Andreas Gram som soldat i garderuniform. Billedet er taget af fotograf Heinrich Ratkowsky i Berlin og lånt 1996 af Andreas Gram, junior, bosat i Haderslev. + Peter Bundtzen, født 26. sept Han var ved indkaldelsen bosat i Bedsted. Han faldt i krigen 3. sept Han blev 25 år. + Andreas Hansen, født i Gallehus 13. juli 1890, søn af parcellist i Arndrup, Christian Hansen (1862-) og Marie Cathrine Sørensen. Andreas Hansen gjorde hele krigen med, men på vej hjem fra krigen blev han dræbt ved en togulykke i Berlin den 10. nov Ved ulykken fik han begge ben skåret af. Liget kom hjem i en zinkkiste, der blev nedsat i en trækiste, og således blev han begravet på Bedsted kirkegård. Han blev 28 år. Han var som soldat forlovet med Jette Marie Sørensen fra Gallehus og skulle have overtaget sine forældres gård i Arndrup. Andreas Peter Knudsen, født i Mårbæk 5. sept. 1889, søn af parcellist i Mårbæk, senere kirketjener i Bedsted, Lorenz Peter Knudsen (1858-) og Peterline Nielsen. Andreas Knudsen blev indkaldt til at give møde i Flensborg straks ved krigens start. Han blev efter hjemsendelsen træskomand i Bedsted. Han døde 13. jan Havde en bror med i krigen: Niels Christian. Bernhard Johansen Jensen, født i Arndrup 2. jan. 1890, søn af Andreas Jensen (1856-) og Anne Christine Fredensborg. Bernhard Jensen tjente i Alslev og blev 27. juni 1914 gift med Ellen Kristine Aagaard fra Alslev. Blev straks ved krigens start indkaldt. Hans videre skæbne kendes ikke. Havde fem brødre med i krigen: Peter, Marius, Hans, Otto og Carl.

27 131 Jørgen Hansen Nielsen, født i Arnum 3. feb Jørgen Nielsen var med i Verdenskrigen og blev senere husmand i Øster Terp. Ved oprettelsen af lokalforeningen DSK, Danske Sønderjyske Krigsdeltagere i Bedsted sogn i februar 1939 blev Jørgen Nielsen dens første formand. Omkring 1960 flyttede han med sin hustru til Agerskov, hvor han døde i Peter Nissen Johannsen, født i Nr. Hostrup 27. juli 1890, søn af Anne og Christian Johannsen i Nr. Hostrup. Peter Johannsen var med i alle 4 krigsår. Var først med på Østfronten, men blev senere overført til Vestfronten, hvor de en gang blev udsat for et angreb, hvor der kun var to overlevende. Peter Johannsen blev såret af en granatsplint i det ene lår. Efter hjemsendelsen blev han i 1920 gårdmand i Arndrup. Han døde 11. aug (Oplysning fra Thomas Johannsen, Løgumkloster, nov. 2002) Andreas Hansen som soldat, sammen med sin forlovede Jette Sørensen fra Gallehus. Billedet er lånt af Jørgen Bendorff, Tønder. + Marius Nissen Jørgensen, født i Bedsted 13. okt. 1890, søn af arbejder i Bedsted, Christian N. Jørgensen (c1848-) og Elise Marie Nissen. Marius Jørgensen var med i krigen og faldt i Polen 19. aug Han blev 24 år. (Oplysning fra Mindeparken ved Marselisborg) Lorenz Steinvig som soldat. Billedet er taget af Oskar Goetze, Weissgelberstrasse 22A i Königsberg og lånt af Martin Gubi, Kolding 1996.

28 132 Mathias Chr. Brodersen, født i Terp 15. jan. 1891, søn af gårdmand i Terp, Andreas M. Brodersen (1859-) og Anne Cathrine Petersen. Mathias Brodersen måtte straks af sted ved krigens udbrud. Den 28. aug blev han taget til fange af russerne og sendt til Vladivostok. Han flygtede herfra gennem Sibirien til den finske grænse, hvor han blev opdaget og sendt tilbage til Vladivostok. Eftersom hans pas og papirer var blevet stjålet kunne han ikke bevise at han var sønderjyde, og kunne derfor ikke komme i Røde Kors fangelejren. Kom i stedet til en strengere fangelejr. Han flygtede igen og nåede hjem i november 1919 efter at have været syg af både tyfus og skørbug. Efter krigen blev han gårdmand på Terp Vestermark. Han døde 25. juni Havde tre brødre med i krigen: Johannes, Peter og Carl. (Oplysninger fra Ivo Jessen, Ravsted) Lorenz Heinrich Steinvig, født 24. juni 1891, søn af bødker i Bedsted, Anton Steinvig (1858-) og Cathrine Lauritsen. Lorenz Steinvig blev straks indkaldt ved krigens start. Efter krigen blev han bødker i Bedsted. Han døde 4. marts Marius Frederik Iver Jørgensen, født i Mårbæk 23. jan. 1891, søn af gårdmand i Mårbæk, Jørgen M. Jørgensen (1853-) og Cornelia Petersen. Marius Jørgensen var med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen blev han gårdmand i Mårbæk. Han døde 26. aug Thomas Friedrichsen, født i Bedsted 12. feb. 1891, søn af høker i Bedsted, Johannes Friedrichsen (1864-) og Rosalie Friederikke Steddin. Thomas Friedrichsen blev straks ved krigens start indkaldt til at give møde i Bremen, og faldt samme år 2. dec Han blev 23 år. Havde en bror med i krigen: August. Niels Christian Knudsen, født i Mårbæk 23. aug. 1891, søn af parcellist i Mårbæk og senere kirketjener i Bedsted, Lorenz Knudsen (1860-) og Peterline Nielsen. Niels Knudsen blev straks ved krigens udbrud indkaldt til Düsseldorf. Han bosatte sig efter hjemsendelsen i Bedsted. Her døde han 7. marts Havde en bror med i krigen: Andreas Peter. + Peter Nielsen Løbner, født i Bedsted 1. okt. 1891, søn af smed i Bedsted, Eduard P. Løbner (1866-) og Caroline Jensine Brinck. Peter Løbner blev uddannet som smed og blev straks ved krigens udbrud indkaldt. Ligesom han stod til at skulle hjem på orlov, blev han 1. sept ramt af en geværkugle og dræbt i Bertincourt, da han var på vej for at hente post. Han blev 25 år. Havde 4 brødre med i krigen: Johannes, Anton, Martin og Christian. Ole Wollesen Damm, født i Bedsted 20. nov. 1891, søn af parcellist i Bedsted, Christian Damm (1858-) og Margrethe Hostrup. Ole Damm blev straks fra starten af krigen indkaldt til at give møde i Rendsborg. Kom herfra til Ungarn. Senere blev han overflyttet til krigsskuepladsen i Verdun. Han blev her såret i det ene ben, hvorefter han blev hjemsendt. Efter hjemsendelsen overtog han i 1920 forældrenes gård i Bedsted. Han døde 10. feb (Se billedet af ham i uniform side 782) Jes Peter Busch, født i Oksbøl på Als 24. dec. 1891, søn af Johann Chr. Busch og Anna Wrang. Jes Peter Busch var med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen blev han hjuler i Bedsted. Senere flyttede han og familien til Rødekro. Han døde 17. apr Havde en bror med i krigen: Frederik. (Oplysning fra Jørgen Bendorff, Tønder) Wilhelm Frank, født i Vester Terp før 1892, søn af lærer i Øster Terp, Peter Heinrich Frank (1859-) og Christine Brodersen. Wilhelm Frank var i 1914 blevet lærer i Diernæs, og måtte ved krigens udbrud straks af sted. Han skulle give møde i Düsseldorf. Hans videre skæbne kendes ikke. + Heinrich Hansen, født i Sønderballe 3. marts 1892, søn af Christian Hansen, Gravlund Mark. Heinrich Hansen kom med i krigen lige fra starten og faldt i Leer 9. juli Han blev 23 år. Havde en bror med i krigen: Hans.

29 133 Johan Peter Jepsen, født i Arndrup 19. maj 1892, søn af gårdmand i Arndrup, Christian P. Jepsen (1862-) og Christine Møller. Johan Jepsen var med i Verdenskrigen som feldwebel. Der fortælles, at han en gang kørte gennem granatild frem til fronten med gullasch kanonen. Han var udstationeret så forskellige steder som i Belgien, Frankrig og ved Sortehavet. Efter krigen blev han gårdmand i Arndrup. Han døde 31. okt (Se billede af ham som soldat side 781. Havde en bror med i krigen: Christian. + August Friedrichsen, født 21. juli 1892, søn af høker i Bedsted, Johannes Friedrichsen (1864-) og Rosalie Steddin. August Friedrichsen blev straks ved krigens udbrud indkaldt til krigstjeneste. Han faldt hen imod slutningen af krigen 3. juni Han blev 25 år. Havde en bror med i krigen: Thomas. + Willy F. Reiner, født 10. aug Han var ved krigens udbrud bosat i Øster Terp og blev straks indkaldt til krigstjeneste, men faldt kort tid efter 7. okt Han blev 22 år. Christian Andreas Andersen, født i Rurup 28. sept. 1892, søn af gårdmand i Rurup, Peter Chr. Andersen (1849-) og Nicoline Petersen. Christian Andersen blev indkaldt i 1912 og fik, ligesom han skulle til at hjemsendes, endnu 4 år med i Verdenskrigen. Han var feldwebel og med i kampene på Vestfronten ved Freiburg. I krigen blev han en gang såret i den ene skulder. Efter helbredelsen var han resten af krigen ansat på en skriverstue. Efter hjemsendelsen blev han gårdmand i Mårbæk. Han døde 12. juli (Oplysninger fra Line Pedersen, Løgumkloster) + Wilhelm Lausten, født i Abild 22. okt. 1892, søn af landmand i Abild, senere Bedsted, Andreas Lausten (1865-) og Karen Kjestine Wilhelmine Enemark. Wilhelm Lausten kom med i krigen og faldt i Rusland 19. aug Han blev 22 år. Fire soldater med efternavnet Brodersen. De 3 stående soldater er brødrene: Carl (1897-), Johannes (1892-) og Peter Brodersen (1889-). Deres fjerde bror, Mathias (1891-) var da i russisk fangenskab. Den siddende soldat er fætteren af samme navn, Mathias Brodersen (1887-). Billedet er lånt 2002 af Ivo Jessen, Ravsted. Johannes Frederik Brodersen, født i Terp 17. dec. 1892, søn af gårdmand i Terp, Andreas Brodersen (1859-) og Anne Cathrine Petersen. Johannes Brodersen deltog i Verdenskrigen, hvor han på slagmarken på Østfronten den 28. aug blev såret ved et skud gennem den ene lunge. En kammerat forbandt ham, hvorved denne blev skudt. Kosakkerne var kendt for at frarøve værdigenstande fra de faldne, hvilket også

30 134 skete nu. Johannes, der var meget såret, trak sin døde kammerat henover sig. Senere kravlede han hen til et hus. Her blev han samlet op og kom på lazaret. Skudsåret var han plaget af resten af livet. Blev efter krigen gårdmand i Terp Vestermark. Han døde 26. dec Havde 3 brødre med i krigen: Peter, Mathias og Carl. + Ludvig Hansen, født i Mårbæk 17. dec. 1892, søn af gårdmand i Abild, senere inderste i Mårbæk, Peter Ludvig Hansen (c1867-) og Inge Eline Jensen. Ludvig Hansen var landmand i Abild da han blev indkaldt til krigstjeneste. Han faldt i Verdun samme dag som broderen Thomas, den 16. okt Han blev knap 24 år. (Oplysninger fra mindeblade for faldne) Peter Gram Hansen, født i Mårbæk 11. marts 1893, søn af parcellist i Mårbæk, Peter Hansen (1861-) og Marie Margrethe Gram. Peter Hansen blev straks fra krigens start indkaldt til krigstjeneste. Hans videre skæbne er ukendt. + Johannes Jessen Løbner, født i Bedsted 15. apr. 1893, søn af smed i Bedsted, Eduard P. Løbner (1866-) og Caroline Jensine Brinck. Johannes Løbner var uddannet som murer da han blev indkaldt. Han skrev flittigt hjem til familien (korrespondancen er bevaret). Det sidste brev fra forældrene kom retur med påtegnelsen "vermist". Han faldt i Moulin i Frankrig 6. juni Han blev 22 år. Hans mor håbede lige indtil sin død, at han nok skulle komme hjem igen, måske fra fangenskab. (Oplysning fra Annelene Løbner, Aabenraa). Havde fire brødre med i krigen: Peter, Anton, Martin og Christian. + Hans Bonnick Petersen, født i Bedsted 16. maj 1893, søn af bagermester i Bedsted, Peter Chr. Petersen (1863-) og Metta Johanne Theodora Hansen. Hans Bonnick Petersen var med i Verdenskrigen og faldt 3. nov i Peronne ved floden Somme i Nordfrankrig. Han blev 23 år. Hans Jørgen Tryk, født i Friskjær i Branderup sogn 13. juli 1893, søn af Hans Chr. Tryk og Hansine Cathrine Kjergaard. Hans J. Tryk kom med i krigen lige fra starten og deltog i alle fire krigsår ved Vestfronten. Han blev under et angreb såret i venstre arm. Var også med i det meget blodige slag ved Verdun Som vagtpost blev han en gang om natten angrebet af de frygtede kolonialtropper fra Senegal. Disse kom snigende og bevæbnet med knive, men på mirakuløs vis slap han væk og i sikkerhed. Hans Jørgen Tryk var også med på tilbagetoget fra Frankrig efter våbenstilstanden 11. nov. 1918, hvor de blev beskudt af civilister. Ankommet til Hamborg tog han uden tilladelse toget hjem. Hans Jørgen Tryk blev efter krigen vejmand i Bedsted. Han døde 4. okt (Oplysninger fra Jørgen Bendorff, Tønder, 2001) Hans Jørgen Tryk som soldat. Billedet er lånt 2001 af Jørgen Bendorff, Tønder.

31 135 Thomas Jacobsen Brodersen, født i Terp 29. juli 1893, søn af gårdmand i Terp, Peter Chr. Brodersen (1856-) og Marie K. Jacobsen. Thomas Brodersen var med i Verdenskrigen. Efter hjemendelsen i 1919 blev han gårdmand i Terp. Han døde 10. feb Havde en bror med i krigen: Mathias. Nis Andersen Haugaard, født på Bedsted Bjerg 27. aug. 1893, søn af gårdmand Peter Erichsen Haugaard (1868-) og Metha Hansen. Nis Haugaard blev straks fra starten af krigen indkaldt og kom til livgarden i Berlin. Efter hjemsendelsen blev han landmand i Bedsted, men flyttede senere til Løgumkloster, hvor han døde. Carl Leonhard Jensen, født 1. okt. 1893, son af skomager i Amdrup, Andreas Jensen (1856-) og Anne Christine Fredensborg. Carl Jensen var med i Verdenskrigen, men hans videre skæbne er ukendt. Havde 5 brødre med i krigen: Peter, Marius, Bernhard, Otto og Carl. + Richard G. Sommer, født 12. nov Han var ved krigens udbrud bosat i Øster Terp. Blev indkaldt til krigstjeneste og faldt 2. aug Han blev 23 år. Johannes Hansen, født i Bedsted 16. aug. 1894, son af gårdmand i Bedsted, Hans Jessen Hansen (1854-) og Hanne Kjestine Petersen. Johannes Hansen blev straks ved krigens start indkaldt. Efter hjemsendelsen blev han gårdmand i Bedsted. Han døde 27. juli Martin Christian Møller, født 1. dec. 1894, son af Mette Kirstine og Julius Møller (1856-) i Knivsig. Martin Møller var med i alle fire krigsår, først i Rusland, men kom senere til Vestfronten, hvor han blev taget til fange af englænderne. Fra Feltham fangelejren kom han i 1919 hjem. Fra 1924 blev han husmand i Hejsel og fra 1939 gårdmand i Amdrup. Han døde 10. jan (Oplysninger fra Thomas Johannsen, Løgumkloster) + Lorenz Petersen, født i Gasse 6. marts Han var ved krigens udbrud bosat i Terp og blev indkaldt til krigstjeneste og faldt i Verdun 20. sept Han blev 21 år gammel. Anton Marius Løbner, født i Bedsted 4. apr. 1895, søn af smed i Bedsted, Edward P. Løbner (1866-) og Caroline Jensine Brinck. Anton Løbner blev udlært som bager i Bedsted og i 1915 blev han indkaldt til militæret i Aabenraa. Herefter kom han med i krigen i Frankrig og Belgien. I 1918 blev han hjemsendt, efter i alt at være blevet såret 7 gange. Arbejdede efter hjemsendelsen som bagersvend flere steder. Døde i Vamdrup 10. sept Havde 4 brødre med i krigen: Peter, Johannes, Martin og Christian. + Asmus Paulsen, født i Mårbæk 3. sept. 1895, søn af parcellist i Mårbæk, Theodor Paulsen (1862-) og Anne Marie Schmidt. Asmus Paulsen kom med i krigen og faldt i Sedan i Frankrig 8. jan Han blev 20 år. Hans Jensen, født i Arndrup 15. sept. 1895, søn af træskomager i Arndrup, Andreas Jensen (1856-) og Anne Christine Fredensborg. Hans Jensen kom senere med i krigen, men hans videre skæbne er ukendt. Havde 5 brødre med i krigen: Peter, Marius, Bernhard, Otto og Carl. Hartvig Bahnsen, født i Tinglev 6. maj 1896, søn af landmand i Tinglev Mark, Hans Peter Bahnsen og Andrea Davidsen. Hartvig Bahnsen var bl.a. med i kampene ved Verdun. Efter hjemsendelsen blev han postbud i Bedsted. Han døde 2. okt Martin Jensen Løbner, født i Bedsted 12. nov. 1896, søn af smed i Bedsted, Edward P. Løbner (1866-) og Caroline Jensine Brinck. Martin Løbner arbejdede ved landbruget og blev i krigen

32 136 indkaldt til at give møde i Königsberg. Herfra sendtes han til Østfronten og derfra videre til Vestfronten. Efter hjemsendelsen drev han en ejendom i Fogderup, senere også i Øster Højst. Han døde i Højst 21. nov Havde fire brødre med i krigen: Peter, Johannes, Anton og Christian. Jes Peter Andersen, født 20. jan. 1897, søn af skomager i Bedsted, Anders H. Andersen (1868-) og Theoline Oggesen. Jes Andersen blev i marts 1916 indkaldt til reserveinfanteriregimentet, hvor han blev uddannet som let maskingeværskytte. Herefter tildelt 54. division, en såkaldt flyvende division, som blev indsat, hvor det gik hårdest til. Var med på Vestfronten, hvor han havde mange barske oplevelser. En gang blev han udsat for gasangreb. Som en sidste handling deltog han i tankslaget ved Cambrai 20. nov Samme dag blev han taget til fange af englænderne, hvorefter han kom til fangelejren i Feltham ved London. Efter krigen kom han hjem via Hull og København 15. marts Havde i hele perioden kun orlov en eneste gang. Jes Peter Andersen blev efter krigen landmand i Bedsted. Han døde 25. sept Havde en bror med i krigen: Christian. (Oplysninger fra Jørgen Bendorff, Tønder) Jes Peter Andersen i civil omkring Billedet er taget af fotograf Kærgaard Madsen, Slagelse og lånt af Jørgen Bendorff, Tønder Thomas Hansen, født i Ravsted 16. sept. 1895, søn af gårdmand i Abild, Peter Ludvig Hansen og Inge Eline Jensen. Thomas Hansen var landmand i Abild, da han blev indkaldt, men faldt på slagmarken i Verdun samme dag som sin bror Ludvig, den 16. okt Han blev 21 år. (Oplysninger fra mindeblade for faldne) Paul Jensen Paulsen, født i Fogderup 23. dec. 1896, søn af parcellist i Fogderup, Paul J. Paulsen (1868-) og Birgitte Marie Sindet. Paul Paulsen var med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen var han bosat i Alslev. Hans Feddersen, født ca Hans forældre boede på en rentegård på Bedsted Nørremark. Hans Feddersen var ved krigens udbrud tjenestekarl på Arndrup Mølle og blev straks indkaldt til at give møde i Rendsborg. Hans videre skæbne kendes ikke. + Hans Rasmussen Holm, født i Arndrup 30. dec. 1896, søn af parcellist i Arndrup, Jens Peter Holm (1867-) og Anna Dorthea Knudsen. Hans R. Holm blev indkaldt til krigstjeneste i 1916, 1å først i Göttingen, men kom senere til Beverlo i Belgien. Senere kom han til fronten i Frankrig, hvor

33 137 han blev såret. Lå derefter længe i Mejningen og senere ved Kassel. I efteråret 1917 kom han igen til Vestfronten, hvor han faldt i Ypern i Flandern 5. okt. 1917, dræbt af en granat. Han blev 20 år. (Se mere om ham side ). Carl Mathiesen Brodersen, født i Terp 13. maj 1897, søn af gårdmand i Terp, Andreas M. Brodersen (1859-) og Anne Cathrine Petersen. Carl Brodersen var med i Verdenskrigen på Vestfronten. Han var bl.a. i Merville i nærheden af Somme. Få måneder før krigen var slut deserterede han i forbindelse med en orlov og flygtede over Kongeåen til Danmark. Han blev i 1922 gårdmand på Elmegård i Korup. Havde 3 brødre med i krigen: Peter, Mathias og Johannes. (Oplysninger fra Ivo Jessen, Ravsted) + Christian Paulsen Jepsen, født i Arndrup 19. aug. 1897, søn af gårdmand i Arndrup, Christian P. Jepsen (1862-) og Christine Møller. Christian P. Jepsen blev uddannet til krigstjeneste i Vestpreussen. Kom senere med i slagene i Rumænien, tæt ved Det Sorte Hav. Krigens strabadser gjorde ham syg og han døde 6 uger senere af en nyrebetændelse 13. juni Han blev knap 20 år. (Se billede af ham i uniform side 780) Tre soldater omkring et bord. De er fra venstre: Christian Andersen (1898-), Mathias Chr. Brodersen (1898-), (kaldet Lille Mathias) og Johannes Tjørnelund, Løgumgårde. Han blev i øvrigt foreningen: DSK s (Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere) sidste formand. Billedet er lånt af Jørgen Bendorff, Tønder. Mathias Christian Brodersen, født i Mårbæk 16. feb. 1898, søn af gårdmand i Mårbæk, Christian Brodersen (1857-) og Nicoline Lydiksen. Mathias Brodersen blev indkaldt til infanteriet i Dresden 16. nov Deltog i krigen på Vestfronten samt i kampe ved både Arras og Yserkanalen sammen med bl.a. Christian Jessen Andersen fra Bedsted. Var med i tankslaget i november Fik senere tildelt jernkorset af l. klasse. Efter krigen blev han gårdmand i Terp. Han døde 21. feb (Oplysninger fra Jørgen Bendorff, Tønder) Martin Christian Kümmel, født i Bedsted 2. juni 1897, søn af landmand i Bedsted, Nicolaj Kümmel (1854-) og Cecilie Løbner. Martin Kümmel var med i krigen og lå til sidst i Sct. Amentin. Efter krigen blev han landmand i Bedsted. Han døde 27. nov

34 138 Frederik Christian Busch, født i Oksbøl på Als 26. juni 1897, søn af arbejder Johann Chr. Busch og Anna Clausen Wrang. Frederik Busch var med i Verdenskrigen. Efter hjemsendelsen blev han smed i Terp. Han døde 21. jan Havde en bror ved navn Jes Peter med i krigen. + Martin Jensen Knudsen, født i Bedsted 17. okt. 1897, søn af postbud og kirketjener i Bedsted, Martin J. Knudsen (1859-) og Dorothea Margrethe Knudsen. Martin Knudsen blev indkaldt til krigstjeneste og faldt i Frankrig 6. juli Han blev 19 år gammel. Havde en bror med i krigen: Jens. Andreas Jensen Haugaard, født i Bedsted 22. jan. 1898, søn af gårdmand i Bedsted, Peter N. Haugaard (1867-) og Henriette Høier. Han blev indkaldt til krigstjeneste 29. nov og uddannet som maskingeværskytte ved livgarden i Berlin. Sidst i krigens tid kom han til Vestfronten i Artois i Frankrig, hvor han var med fra 27. aug. indtil våbenstilstanden 11. nov Blev hjemsendt den 1. feb Han blev senere gårdmand i Bedsted. Han døde 9. okt (Se mere om ham i tillægget side ) Mads Iversen Gubi, født i Bedsted 22. apr. 1898, søn af skrædder i Bedsted, Martin Gubi (1858-) og Johanne Lindholm. Mads Gubi var med i krigen og lå til sidst bl.a. i Antwerpen. Otto Jensen, født i Amdrup 12. maj 1898, søn af træskomager i Arndrup, Andreas Jensen (1856-) og Anne Christine Fredensborg. Otto Jensen kom senere med i krigen, men hans videre skæbne er ukendt. Havde 5 brødre med i krigen: Peter, Marius, Bernhard, Hans og Carl. + Christian Jensen Løbner, født i Bedsted 22. maj 1898, søn af smed i Bedsted, Eduard P. Løbner (1866-) og Caroline Brinck. Christian Løbner blev senere hen i krigen indkaldt, men var på dette tidspunkt syg af en kronisk nyresygdom. På vej hjem på orlov blev han anholdt af en vagtsoldat, og da Christian ikke havde papirer på sig, blev han ført til Flensborg, da man troede han ville desertere. Her kom moderen for at få ham med hjem. 8 dage senere kom gendarmen for at kontrollere om Christian var stukket af over grænsen til Danmark, men var da i stedet død af sin sygdom. Moderen var ved at bage til begravelsen da gendarmen kom på kontrolbesøg og fik da serveret kaffe. Christian blev 22 år. Havde 4 brødre med i krigen: Peter, Johannes, Anton og Martin. (Oplysninger fra Annelene Løbner, Aabenraa) Hans Christian Jensen, født i Bedsted 20. aug. 1898, søn af arbejder i Bedsted, August Jensen (1867-) og Anne Cathrine Mathiesen. Hans Chr. Jensen var med i Verdenskrigen, og blev efter hjemsendelsen møbelsnedker i Hellevad. + Hans Peter Holm, født i Amdrup 19. sept. 1898, søn af landmand i Arndrup, Sønnik Peter Holm (1846-) og Anne Christine Skov. Hans P. Holm blev indkaldt til krigstjeneste i Han kom til Flandern på Vestfronten, hvor han faldt 21. marts Han blev 19 år. Johannes Enemark, født 7. okt. 1898, søn af gårdmand i Bedsted, Hans Paulsen Enemark (1870-) og Andrea Haugaard. Johannes Enemark blev i 1916 indkaldt til krigstjeneste og blev hen i mod slutningen af krigen taget til fange af franskmændene og førtes til fangelejren i Aurellac. Efter hjemsendelsen i foråret 1919 blev han gårdmand i Bedsted. Han døde 10. feb Andreas Peter Jensen, født i Hjordkær 3. dec. 1899, søn af snedker i Hjordkær, Hans Peter Jensen og Marie Kathrine Christensen. Andreas Jensen blev sendt til fronten sidst i krigens tid. Efter hjemsendelsen blev han smed og gasforhandler i Bedsted. Han døde 21. juli 1963.

35 139 Johannes Andreas Østergaard, født ca. 1900, son af gårdmand i Københoved, Jens Østergaard (1877-) og Ingeborg Hørlück. Johannes Østergaard nåede lige, trods sin unge alder, at komme med i krigen. Senere blev han fra gårdmand i Bedsted på herredsfogedgården. Hans videre skæbne er ukendt. Christian Jessen Andersen, født 24. nov. 1898, søn af skomager i Bedsted, Anders H. Andersen (1868-) og Theoline Oggesen. Christian Andersen blev indkaldt til infanteriet 16. nov og uddannet i Dresden. Kom herefter med i krigen på Vestfronten. Efter tankslaget i november 1917 var han i december med til at bjærge de tanks tyskerne havde erobret. Kæmpede også på et tidspunkt sammen med Mathias Brodersen fra Terp og Johannes Tjørnelund i slagene ved Arras og Yserkanalen. Fik senere tildelt jernkorset af 2. klasse. Under en orlov til hjemegnen deserterede Christian Andersen ved at tage over Kongeå grænsen ved hjælp af "Pigen fra Kamtrup", Karen Poulsen, der menes at have hjulpet desertører over grænsen til Danmark. Efter krigen kom han hjem og blev herefter husmand i Bedsted. Han døde 13. okt Havde en bror med i krigen: Jes Peter. (Oplysninger fra Jørgen Bendorff, Tønder) + Andreas Richard Haugaard, født i Bedsted 2. apr. 1899, søn af kådner i Bedsted, Asmus Haugaard (1864-) og Maren Frei. Andr. Richard blev senere hen i krigen sendt til Vestfronten, hvor han faldt i Pinon i Frankrig 27. juli Han blev 19 år. Tre unge og håbefulde drenge i konfirmationsalderen. Nogle år senere blev de indkaldt til krigstjeneste og kun den midterste kom levende hjem. De to andre faldt. De tre drenge er fra venstre: Martin Knudsen (1897-), Hans Chr. Jensen (1898-) og Andreas Richard Haugaard (1899-). Billedet er lånt af Iver Gubi, Bedsted i NN Wriedt. Var søn af en røgter på Sivkro. NN Wriedt måtte straks ved Verdenskrigens udbrud af sted. Han nævnes som kanoner i krigen. Hans videre skæbne er ukendt. Peter Paulsen, Øster Terp. Han nævnes som en af dem, der straks ved krigens start skulle af sted til fronten. Han er ikke identificeret. Hans Christiansen, Øster Terp. Han nævnes som en af dem, der straks skulle af sted i krig. Han er ikke identificeret.

36 140 Kilder: "Gemeinde Kronick". I denne bog, der findes på Landsarkivet i Aabenraa, har sognepræst Nic. C. Nielsen noteret sig de navne, der blev indkaldt til krigstjeneste straks efter krigens udbrud den 1. aug Bedsted Præstearkiv. Mindeblade for faldne i Verdenskrigen pakker, alfabetisk ordnet. Landsarkivet i Aabenraa. Navnefortegnelse til monumentet i Marselisborg Mindepark. Landsarkivet i Aabenraa. Jørgen Bendorff, Tønder: Oplysninger om krigsdeltagere samt lån af billeder, aug Annelene Løbner, Aabenraa; Oplysninger om personer af Løbner slægten, der var med i krigen. Da deres forældre på krigsudbruddets tid ikke boede i Bedsted, blev sønnerne derfor heller ikke medtaget på mindestenen på Bedsted kirkegård. Ivo Jessen, født Brodersen, Ravsted: Oplysninger om sin bedstefar, Carl Brodersen og hans 3 brødre samt lån af billeder, nov Se artiklen om mindestenen på Bedsted kirkegård over faldne fra Første Verdenskrig side 83. I nærheden af Marselisborg Slot i Århus ligger en mindepark med navnene på over dansksindede sønderjyder, der mistede livet i Første Verdenskrig. Mindeparken blev indviet 1. juni Udover de faldnes navne, fødested og fødselsdato, nævnes også datoen for deres død og stedet hvor de faldt. De fire store relieffer i mindeparken symboliserer: Udmarchen, Krigen, Freden og Hjemkomsten. Teksten på mindepladen er forfattet af daværende statsminister J. C. Christensen ( ). Christian Jensen i Asminderød I 1989 modtog jeg en henvendelse fra en slægtsforsker i København, Lars Fredensborg. Han ønskede at få oplysninger om sine aner, der stammede fra Bedsted sogn. Disse var sognepræst i Asminderød og Grønholdt sogne, Christian Jensens forældre, Jens Jessen og Maren Jepsdatter, der var gårdfolk i Bedsted. Som en tak for de oplysninger jeg gav Lars Fredensborg, sendte han mig til gengæld nedenstående skriftlige materiale om Christian Jensen, som Lars Fredensborg havde fundet i Fredensborg og Humlebæk Lokalhistoriske Arkiv. I materialet stod der følgende: Den præst, der nu 22. marts 1743, kom til Asminderød og Grønholt sogne, var ret en mand efter kongens hjerte. Det var Hr. Christian Jensen, som var født 1710 i Bedsted i Sønderjylland. Han var der kommen i forbindelse med den stærkt pietistiske teolog Nicolai Brorson, hvem han skyldte sin åndelige udvikling og sin senere forfremmelse. Han blev 1737 kapellan i Frederiksborg og giftede sig med Maria Møinicke. En datter af ham blev gift med en præst Fangel. Det var hende, der senere skænkede hans oliemalede portræt til Asminderød kirke. En søn af ham blev bedstefar til biskop Branner, der mente, at han fra sin oldefar, Christian Jensen, havde arvet sin lille vækst. Hr. Christian Jensen var nemlig så lille, at han ved et kongeligt reskript måtte fritages for at benytte den sædvanlige messedragt, som ville have gjort ham latterlig. Som kapellan i Frederiksborg vakte han ved sin strenghed så megen modstand mod sig, at der indløb klager over ham. Amtmand Gram og hofprædikant Johannes Bartholomæus Bluhme afgav en erklæring derom, hvori de sagde, at det var hans

37 141 kirkelige nidkærhed, der havde vakt denne opposition imod ham og fremkaldt klagerne. Til dette embede var han bleven udset af selve kongen, Christian VI. Kongen skrev om ham til hofmarskal Holstein (som sædvanlig på tysk): På dette sted vil vi gerne tage til kapellan en student, som både kan tysk og dansk og er begavet med skønne gaver af Gud. Han hedder Jensen og er meget lille af person. Hr. Bluhme ved nok hvor han opholder sig. Da Christian Jensen nu i 1743 blev sognepræst i Asminderød og Grønholt, fik han lov til selv at vælge sig en kapellan. Kongen skrev derom: Christian Jensen, der som sognepræst er kommen til Asminderød, mener også, at han vel kan hjælpe sig uden kapellan. Derfor har vi bestemt, at hvis han skulle finde det nødvendigt, kan han selv vælge sig en personel kapellan. Det blev nødvendigt, og allerede den 23. juli 1743 skrev Christian Jensen til bispen: Da som der til de tvende menigheder forsvarlig at forsyne, nødvendig vil behøves en capellan pro persona, har jeg efter sagens betænkning for Herrens åsyn i Jesu navn besluttet, at udvælge Christian Berndtsen Lohmann, theologiæ studiosum, den jeg tror at være in studiis vel grundet, så og i Christendommen vel oplyst og duelig til at være andres lærer og ledsager. Straks Hr. Christian Jensen var kommen hertil, fik han opfordring til at indberette alt historisk mærkværdigt, han kunne opsøge om sine sogne. Han drog da rundt og spurgte, og fik også en del indsendt. Hr. Jensen døde 27. juli 1769, 59 år gammel. En søn af ham blev kapellan her, så præst og senere provst i herredet. En datter blev gift med en nabopræst, Hr. Fangel. I den gejstlige skrifteprotokol står der om hans død: 27. juli 1769 behagede den gode Gud, at bortkalde ved en salig død, velærværdige og højlærde Hr. Christian Jensen, sognepræst til Asminderød og Grønholt, slotspræst til Fredensborg. Enken fik af kongen tilladelse til med sine 7 børn at hensidde i uskiftet bo, kun kreaturerne solgtes. Da nådensåret var udløbet, holdt hun auktion i præstegården over en del sager, hun under sine indskrænkede forhold ikke fandt plads til. Selvfølgelig, kan man sige, kom der strid om penge mellem enken og efterfølgeren Hr. Schmidt. Det ser vi hver gang, der skiftes præst. Enken, madam Jensen vil have tienden i hele nådsensåret. Efterfølgeren Hr. Schmidt skriver, at han ikke vil give den som en pligt, men som en godhed. Hun har så langt fra villet afgøre sagen i mindelighed, at hun tværtimod har forsøgt det yderste, besværet sig for og consuleret mange lovkyndige af hendes venner, byfoged, birkedommer, sessionsskriver, amtsforvalter m. fl., hvilke, efter at de har set mine breve og dokumenter, og i samme grunden til mine påstande, have og villet have med sagen at bestille. Jeg er så lidet herefter som hidindtil sikker for hendes bagtalelse for vold, undertrykkelse etc. og det med de andægtigste gebærder". Asminderød 2. feb Højædle, Højærværdige Hr. biskop, Deres Ærbødigste tiener. Schmidt. I 1780 døde Hr. Christian Jensens enke i Fredensborg eller rettere på Fredensborg, som man tidligere sagde. Af de sager, der solgtes ved skiftet efter hende, skal kun nævnes: et glasskab, en sølvpotageske (10,5 lod), en sølvsukkerbøsse (14,5 lod), 12 sølvspiseskeer og 10 sølvtheskeer, en sølvsukkertang, 2 guldringe, et par guld pandeloquer (øresmykker) med sorte stene, en forgyldt

38 142 sølvdåse med perlemor, en guldvægt, et egechatol, stueur, thebord, 12 ryglæders stole med en tilhørende lænestol osv. Oliemaleri af sognepræst til Asminderød og Grønholt sogne, samt slotspræst til Fredensborg, Christian Jensen. Billedet, malet på lærred og måler 77 x 60 cm, er malet Oliebilledet hænger i Asminderød kirke og er hentet fra Danmarks Kirker, Fredensborg amt, bind 2, side 784, affotograferet af N. Termansen Det var kun små priser, der blev givet. Alt løsøret indbragte kun 367 rdl. 3 mark og 1 skilling. Det meste købtes af den residerende kapellan, nu sognepræst, Hr. Abelschou, af Hr. Jensens svigersøn, pastor Fangel samt slotsforvalter Hertz. Senere forærede fru Fangel et oliemalet portræt af faderen til ophængning i Asminderød kirke. Der hænger det endnu oppe i koret. Præsten bærer hvid paryk. Hovedet er godt vedligeholdt, mens det øvrige er halvt udslettet. Kilde: Niels Stenfeldt: "Asminderød og Grønholt sogne i gamle dage" Side og side Angående præsten Chr. Jensen. Artiklen er hentet fra Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske arkiv, og tilsendt mig 2. nov af Lars Fredensborg, Svinget 22, 5. tv, 2300 København S. Lars Fredensborg er en efterkommer af Chr. Jensens forældre i Bedsted. Michael Bach, Ålborg: Oplysninger om Christian Jensen i brev af 29. apr. 1993: Chr. Jensen, født 9. juni 1710, stud. privat, immatrikuleret i København 12. sept. 1731, immatr. i Halle 18. apr. 1733, cand. theol. i København 4. juli 1737, residerende kapellan til Fredensborg Slot (Hillerød) og Herlev 5. apr. 1738, ordineret 23. juli Sognepræst til Asminderød, Grønholt og Fredensborg Slotskapel 22. marts 1743, død 27. juli Danmarks Kirker. Bind 2. Frederiksborg amt, Lynge-Kronborg herred, Asminderød sogn. side Heri billedet af Christian Jensen side 784. Om billedet står der følgende: Oliemaleri af sognepræst til Asminderød og Grønholt sogne samt slotspræst til Fredensborg, Christian Jensen. Den malede inskription nederst på billedet lyder: Christian Iensen, slotspræst til Fredensborg og sognepræst for Asminderød og Grønholt menigheder, død Anno Til Erindring om denne, i Livet almindeligen elskede Guds tiener er dette billede skienket til Asminderød kirke af hans datter, Christiane Fangel Til højre for hovedet ses en opslået bog med følgende citater: Hvad her for Øyne staar / er skyggen af det Leer / Hvori min Sjæl den har sin Hytte her i live / Ved Ormens Pensel den i Døden heslig seer / Guds billeds herlighed kand Jesus eene give / Min JESUS male mig saa med sit Rosens blod / At dette billed kand i mig livagtig kiendes / Saa jeg i Himmel-Glans kand staa med freidigt mod / For Herrens strenge Dom, naar Verdens Malning siendes. Conf. 1. Joh. 3 v. 2, og Phil. 3 v Ved en restaurering 1933 afdækkedes forneden en toliniet, oprindelig indskrift: Hvis fæstning revner ved hans viisdoms Kraft og ord. Nicolaj Brorson, Sogne

39 143 Præst til Sankt Nicolai Kirke i Københafn. Om de Guds hierte-mand ej har i Hannem haft. A Bryn(nich) Pinxi(t) Trap Danmark. Frederiksborg amt. Heri billedet af Christian Jensen, side 112. Se også om Christian Jensen i artiklen: Belæste sønner fra sognet , side Rim om Kyndelmisse fra Klovtoft Kyndelmisse knude, holder herude, med et par hvide stude Kilde: Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, 1219 København K. Heri fra 3202: Hellevad, rimet fra Klovtoft, optegnet i 1949 af Henning Henningsen efter meddelelse fra sin far farver Jens Henningsen (1881-), født i Klovtoft og bosat i Nyborg. Pasbjergs ansøgning om Bedsted præstekald I januar 1862 blev Bedsted præstekald ledigt ved pastor Ishøys forflyttelse til Sindal i Vendsyssel. Blandt ansøgerne til embedet var en af de danske præster i Sydslesvig, Lauritz Pasbjerg i Hjoldelund, nordøst for Bredstedt. Sammen med sin ansøgning sendte han provst Carstensen et brev, som meddeles nedenfor. Brevet giver et godt indtryk af de kår, som flere af de danske præster i Sydslesvig, i tiden mellem De Slesvigske Krige, levede under. Når flere af dem søgte nordpå, var det ikke altid på grund af den voksende dansk-tyske modsætning, men også på grund af dårlige økonomiske forhold og dårlige boligforhold. Pasbjergs brev til provsten lyder: Højærværdige Hr. Provst Carstensen! Turde jeg tage mig den ærbødige frihed at ledsage min ansøgning om at blive præsenteret til valg som sognepræst for Bedsted menighed af denne private skrivelse til Deres øjærværdighed, og håbe, at denne min dristighed ikke vil blive ilde optagen, da min trang til forflyttelse til et bedre kald er hård og gjør mig det til pligt imod min familie at benytte ethvert tilladeligt middel til at opnå en bedre stilling. Mit treårige ophold her i Hjoldelund har været en uafbrudt kamp for min eksistens. Det første år 1859 havde jeg på grund af tørke og deraf følgende misvækst ikke meget over 300 rdl. i indtægt, og i det andet imellem 6 á 700 rdl. og det sidste år omtrent det samme. Det er indlysende, at jeg under sådanne omstændigheder, uagtet al anvendt sparsomhed og tarvelighed, måtte sætte penge til og min gæld voksede derfor i de 2 første år over 700 rdl.; men ligeså indlysende er det, at en sådan begyndelse må virke trykkende i fremtiden, og ere end indtægterne nu lidt bedre, ville de dog aldrig kunne strække til at dække en så stor underbalance. Lån er såre vanskeligt at erholde; thi hvo vil låne en stakkels præst, der kun kan give sikkerhed i et usikkert indbo, og som allerede sidder dårligt i det. Hvad der end mere bidrager til at nære det inderlige ønske om forflyttelse, er den elendige bopæl, som vi her have. Den er ej alene gammel, men slet og ved en storm trækker det

40 144 igennem hele huset. Køkkenet er rædsomt, enten fuldt af træk eller af røg, så at det er et under, at min stakkels kone endnu ikke ligger ganske under. Jeg har i 1859 ansøgt det kongelige kirkevisitatorium for Bredsted provsti om, at adskillige af de væsentligste mangler måtte blive afhjulpne; men det blev afslået, sandsynligvis fordi det kongelige kirkevisitatorium formente, at bygningen var for slet til en større reparation; men at andrage på en ny præstebolig vovede jeg ikke, dels af hensyn til min fremtid, dels for ikke at ødelægge mit gode forhold til mine sognebørn. Jeg måtte derfor finde mig i, at det blev, som det var og afvente bedre tider. For min stakkels kones skyld vilde det derfor være en sand velgerning, om jeg endelig kunne forskaffe hende en nogenlunde ordentlig bopæl, hvortil hun så højligen trænger. Og så har jeg, Deres Højærværdighed, en stakkels ulykkelig søster, der er enke og som med barn trænger til hjælp og kun kan vente hjælp af min broder og mig. Hendes mand var en elendig, der, efter at have tilsat det lidet, de selv ejede og hvad min fader ejede, til sidst eskaperede ud af landet og døde i Skotland. Det er naturligt, at min søsters fremtid også ligger mig tungt på hjerte. I de sidste år har hun med sit barn opholdt sig i mit hus; men det kniber, thi her er mere gæld end indtægter. Deres Højærværdighed, håber jeg, tilgiver mig, at jeg så uforbeholdent og så tillidsfuldt har udtalt mig for Dem; min families og min fremtid ligger mig tungt på hjerte, og når man i sådan grad har kæmpet med næringssorger, da bliver det selv pligt at tale sin sag, når og hvor man kan. Turde derfor min inderlige bøn til Dem, at jeg må komme i betragtning ved præsentationen for Bedsted sognekald, hos Deres Højærværdighed finde en gunstig optagelse, ville jeg i mit inderste hjerte være såre taknemmelig derfor og fremtiden skulle vist vise, at jeg ikke var Deres Højærværdigheds tillid uværdig. Hjoldelund Præstegård d. 17. marts Med særdeles agtelse Ærbødigst Lauritz Pasbjerg. Kilde: Henning Heilesen: En dansk sydslesvigsk præst for 100 år siden, artikel i Sønderjysk Månedsskrift 1961, side Lauritz Pasbjergs brev er hentet i Aabenraa Provstearkiv: Sager vedrørende de enkelte sogne: Bedsted , samt Aabenraa Amtsarkiv: Journalsager 1862: XVI 22. Oplysninger: Det lykkedes Lauritz Pasbjerg, ikke blot at blive præsenteret til præstevalget i Bedsted, men også at blive valgt og udnævnt. Kun to år fik han lov til at nyde godt af det bedre embede, han havde fået, idet han i september 1864 ligesom de øvrige tilbageværende danske præster i Aabenraa amt, blev afskediget og udvist af de tyske magthavere. Han flyttede herefter nordpå til Danmark. (Se mere om Lauritz Pasbjerg side 164). Lauritz Pasbjergs morfar hed Vitus Bering. Han var naturligvis i slægt med den store kendte opdagelsesrejsende fra Horsens og med det samme navn Vitus Bering ( )

41 145 Lysepinde i brug i Klovtoft På vej til skole i Klovtoft kom vi som børn forbi et kær med en brink, hvorfra store stammer af mosetræ stak ud, vist egetræ fra gammel tid. Ud af disse egetræer skar folk tynde træpinde som de brugte om natten som lys, når de skulle gå fra en stue til en anden. En sådan lysepind kunne lyse i flere minutter. Kilde: Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, 1219 København K. Heri fra Hellevad sogn, 3202: Om Folkeliv, 1906/46. Optegnet 1947 af Henning Henningsen, efter mundtlig meddelelse fra sin far, Jens Henningsen, der var født i Klovtoft 1881 og boede i Nyborg. Underskriftindsamling for lærer Jes Paulsen 1840 I 1840 døde degnen i Bedsted, Hans Jørgen Jepsen. - Hvem skulle nu være hans efterfølger? - I Øster Terp var Jes Paulsen lærer og det havde han været her siden Han blev nu af menigheden opfordret til at søge det ledige degneembede. Jes Paulsen stammede selv fra Bedsted. Her var hans far smed og inderste. Han blev født 26. feb og omkring 20 år gammel kom han til Tønder Seminarium, hvorfra han blev uddannet i Straks herefter fik han sit første embede i Øster Terp. I 1826 ved man, at Jes Paulsen var på kursus i Vonsild, da der kendes en afskrift af den udtalelse han fik efter kurset. Heri stod følgende: At Hr. Paulsen, skolelærer i Østerterp, Bedsted sogn som på den i Vonsild autoriserede skole har ladet sig instruere i den indbyrdes undervisnings udførelse. Ej alene har han omhyggelig lært sig den ham givne vejledning til nytte, men også ved aflagt prøve bevist, at han forstår metoden, og er i stand til at udføre og forstå denne undervisningsmåde i sin egen skole. Dette bevidnes efter kgl. dertil givne bemyndigelse. Vonsild d. 27. sept S. C. Salling M. Sørensen Skolens bestyrer Skolens lærer. Den 9. okt var Jes Paulsen blevet gift med Marie Christine Lassen fra Korup, født 10. aug. 1802, men allerede efter 12 års ægteskab døde hun den 6. feb i en alder af 33 år. Herefter stod Jes Povelsen alene med 3 børn, idet det yngste barn døde en måned efter moderen i De 4 børn i ægteskabet var: Peter Nicolaj født 6. sept. 1825; Anne Marie født 15. okt. 1828; Johan Peter født 12. nov. 1831; og Loise Christina født 27. dec. 1834, død 12. marts Af disse blev Peter Nicolaj senere gift med Johanne Christine Ratenburg, Bedsted. Anne Marie blev gift med bødkermester Beck i Aabenraa, mens, derimod Loise Christinas skæbne ikke kendes.

42 146 I 1840 var Jes Paulsen blevet 50 år og han havde nu været ansat i Terp i 27 år, og åbenbart var befolkningen her udmærket tilfreds med ham som lærer til deres børn, så da den gamle degn, Hans Jørgen Jepsen samme år døde, blev Jes Paulsen af menigheden opfordret til at søge det ledige degneembede. Det gjorde Jes Paulsen nu ikke selv i første omgang, måske af beskedenhed, men så greb sognepræsten, Andreas Petersen pennen den 20. marts 1840 og skrev på opfordring af en stor del af sognets indbyggere, en anbefaling, på sognets vegne, til kirkevisitatorerne i Aabenraa Provsti. Sammen med anbefalingen medsendte han en liste med præcis 100 underskrifter, der alle ønskede, at Jes Povelsen skulle være sognets næste degn. Andreas Petersens brev til Aabenraa Provsti: Da skolelærer Jes Paulsen, der har været lærer her i Øster terp i 29 år, hvor han har mistet sin kone fra 3 små og uopdragne børn, og hvor han i idelig trange kår, som kærlig og omhyggelig fader, aldrig kan tænke på deres fremtid uden bekymringer, nu, især med hensyn til disse, henvende jeg mig til de høje herrer: kirkevisitatorer med den inderlige og underdanige bøn: Om de ikke ville være ham behjælpelig til, at få det nu i Bedsted vakante degne og skolelærerembede. Så kan jeg med sandhed og med inderlig glæde anbefale ham, som den sande, kristelige og udmærket samvittighedsfulde lærer, der, under hele sin embedsførelse, såvel ved sin stadige flid og troskab, som ved sin blide omgang, og ved en i enhver henseende rosværdig vandel, ej alene har vundet alle de ham anbetroede børns hele hengivenhed og kærlighed, men tillige deres forældres nærmeste taknemmelighed og venskab. Og hvor meget alle gode og deltagende mennesker her i menigheden holde af ham, det har jeg især haft så mange og glædelige beviser på, siden vor degn døde; fordi der fra den tid af, næsten ikke er forløben en eneste dag, uden at jeg, med hensyn til dette embedes besættelse, er bleven anmodet om, at anbefale ham på det varmeste til vore højtærede herrer kirkevisitatorer. Og hvis de derfor selv ikke allerede ofte er bleven forstyrrede med at høre lignende mundtlige anbefalinger for ham af flere agtværdige mænd her i sognet, så er dette, efter mit ønske, bleven forebygget dermed, at jeg har givet enhver af dem det løfte; at jeg ville gøre det skriftlig i deres navn, så godt jeg kunne. Men når jeg nu også blot her tilføjer; at Paulsen ikke alene utallige gange har besørget degnetjenesten til hele menighedens fulde tilfredshed, og når jeg tør forsikre det med vished; at langt det største antal af sognets medlemmer i det mindste ville glæde sig inderligen ved at få hans underdanige ønske opfyldt, og at det vil gøre såre mange meget ondt, når dette ikke skulle lykkes ham, især fordi de, såvel som jeg selv, er bange for, at dette siden undertiden skulle trykke den, så ofte modløse mand alt for meget, så kan jeg vel, i det anførte øjemed, heller ikke anføre mere til hans anbefaling. Og dog lyder, synes mig, den fulde øvrighed her neden at bemærke: at hvis han skal bevise sin værdighed til at beklæde det attråede embede, alene ved at bestå den sædvanlige eksamen mod yngre, og som måske da især i videnskabelig og teoretisk henseende er ham overlegen; da er jeg virkelig betydelig bange for, at hans og alle de andres, for ham nævnte ønske, ikke skulle

43 147 vorde opfyldt, fordi han jo, med alle deslige prøver, er alt for modløs og angst for at lægge de kundskaber og den viden for dagen, som han dog virkelig er i besiddelse af. Bedsted den 20. marts Med største højagtelse og hengivenhed. Andreas Petersen PS: Da der er så mange her i sognet, der ønsker, at skolelærer Jes Paulsen i Terp, måtte vorde vor afdøde degns efterfølger; så har enhver, som nære dette ønske, her egenhændigen undertegnet sit navn, så at de høje herrer, kirkevisitatorer kan se hvor stort disses antal er: Nedenfor følger nu listen med præcis 100 underskrifter. Underskriftsamlingen er vist nok blevet foretaget af sognefoged Daniel Hinrichsen, da han slutter af med sin egen underskrift. De 100 underskrifter præsenterer langt den største del af sognets befolkning. Man skal også lige huske på, at hver underskrift dækker over en hel husstand. Hvor en kvinde har skrevet under, skyldes i de fleste tilfælde at manden er død, og en evt. søn endnu ikke står som husstandens overhoved. Langt de fleste underskrifter kan identificeres. Efter disse er der anbragt en parentes, hvor årstallet er personens fødselsår, derefter følger hans erhverv samt bopæl. Hans Chr. Lillholdt (1799, gårdmand, Terp) Hans Hansen (1791, gårdmand, Terp) Hans J. Outzen (1786, gårdmand, Terp) Hans Chr. Rossen (1794, inderste, Terp) Franz Albrecht Hinrichsen (1778, gårdmand, Terp) Jep Hinrichsens enke (1776, gårdmand, Terp) Lorentz Friedrich Jørgensen (c1803, inderste, Terp) Peter Chr. Andresen (1788, gårdmand, Terp) Laurits Peter Lorentzen (1794, inderste, Terp) Niels Iversen (1783, smed, Terp) Jep Hansen Møller (1793, gårdmand, Terp) Peter Jespersen (1779, kromand, Terp) Asmus Nissen (1785, skrædder, Mårbæk) Jes Schmidt (1800, gårdmand, Terp) Andreas Lorentzen (1808, inderste, Terp) Denis Nissen Beier (1814, gårdmand, Terp) Jes Hansen Mattesen Hans Nicolaj Widding (1797, gårdmand, Terp) Peter Andreas Petersen (1796, gårdmand, Terp) Hans Hansen (1786, parcellist, Terp Nørremark) Hans Christiansens enke Anders Pedersens enke Jesper Nielsen Krausgaard (c1775, kådner, Terp) Jens Jørgensen Graungaard (1781, hyreinderste, Terp) Hans Johansen Møller (1807, kådner, Terp) Hans Petersen Schmidt Eskild Abrahamsen (1800, inderste, Terp) Thomas Hansen (1784, gårdmand, Terp) Hans Hansen (1792, gårdmand, Bedsted) Nis Hansen Terp (c1771, -, -) Niels Outzen (1803, skrædder, Bedsted) Niels Poulsen Søefeldt (1796, inderste, Bedsted) Hans Peter Boysen (c1790, inderste, Bedsted) Christen Nissen (1785, inderste, Bedsted) Peter Pedersens enke Jens Hansen (1781, hjuler, Bedsted) Frederik Hansen Jessen (1776, inderste, Bedsted) Adam Friedrich Marquardt (1791, inderste, Bedsted) Andreas Langkjær (1798, skrædder, Bedsted) Casper Jørgensen Wolff (1771, inderste, Bedsted) Hans Pedersens enke Jacob J. Sørensen Hans Jørgen Hansen (c1790, kådner, Bedsted) Peter Andersen (c1793, gårdmand, Bedsted) Johannes Ratenburg (1809, gårdmand, Bedsted) Christen Hansen (1781, inderste, Bedsted) Christen Erichsen Hans Andersens enke (se 1790, snedker, Terp) Peter Nicolaj Bronton (1813, parcellist, Mårbæk) Søren Sørensen (1799, inderste, Bedsted) Søren Møller (1790, gårdmand, Bedsted) Broder Ratenburgs enke (se -, gårdmand, Bedsted) Claus Callesen (1785, gårdmand, Bedsted) Marie Helene Jepsen Villads Bruun (1794, inderste, Bedsted) Anders Thomsen (1793, kådner, Bedsted) Peter Winther (1799, skomager, Bedsted) Peter Andreas Petersen (1796, gårdmand, Terp) Peter Schmidt Hans Mathiesen (1767, kromand, Bedsted) Peter Erichsen Brandt (c1790, smed, Bedsted) Anders Lassen (1807, bødker, Bedsted) Andreas Petersen (1791, gårdmand, Bedsted) Anna Cathrine Jepsen (1824, -, Mårbæk) Anna Nisses Peter Nissen Hansen (1810, kådner, Bedsted) Hans Peder Fyrstelin (1797, kådner, Bedsted) Jens A. Haugaard (1800, kådner, Bedsted) Maren Jessen Hans Hinrich Tofts enke (1779, -, Arndrup Mølle) Lorenz P. Christiansen (1795, gårdmand, Sivkro) Jes Hansen Clemmensen (1774, gårdmand, Arndrup) Hans Bruun (1800, inderste, Terp) Andreas Mathiesen Iver Andersen Bertelsen (c1788, parcellist, Mårbæk) Marie Otzen

44 148 Jes (Jens?) Outzen (1785, kådner, Gravlund) Søren Hansen Duborg (1790, gårdmand, Gravlund) Cathrine Jensen Christen Hansen (1781, inderste, Bedsted) Hans Christiansen (1771 (1794), -, -) Nicolaj Christensen Toft (1810, gårdmand, Mårbæk) Ellen Martens Hermann Hermannsen (1799, skomager, Terp) Kresten Greisen Hans Chr. Grangaard (1803, skomager, Bedsted) Peder Madsen (c1816, kådner, Arndrup) Rasmus Nielsen (1795, gårdmand, Arndrup) Anthoni E. Beck (1790, gårdmand, Gravlund) Johannes Lorentzen (1805, gårdmand, Gravlund) Jens Nielsen Paul Chr. Petersen (1768, inderste, Mårbæk) Hans Jepsen (1790, gårdmand, Mårbæk) Hans Martensen Kromand (c1814, inderste, Arndrup) Hans Martensen Schmidt Rasmus Peder Schmidt (1802, -, Bedsted) Nicolaj Dirksen Laurits Jacobsen (c1780, klodsmager, Arndrup) Dins (=Dennis?) Outzen (1807, inderste, Bedsted) Daniel Hinrichsen (1808, sognefoged, Terp) Jes Paulsen blev valgt. Hvervet som degn bestred han i 15 år, idet han døde 3. feb Sognepræsten, der i mellemtiden var blevet afløst af Christian Fr. August Ishøy skrev i den anledning i kirkebogen: Jes Povelsen virkede med trofasthed indtil få dage før sin død. Han havde da virket som fast lærer i sognet i over 44 år. Hans alder blev hen ved 65 år. Kilde: Papirer ang. Jes Povelsens ansættelse som sognedegn i Bedsted. Aabenraa Provsti. Landsarkivet i Aabenraa. I alt 100 personer, dvs. langt den største del af sognets befolkning, bakkede således op om at få Jes Paulsen son sognedegn. Nedenfor ses, lidt formindsket, en af de to sider med underskrifter.

45 149 Alexander Petersens triste skæbne Bladrer man i Bedsteds kirkebøger, der er tilgængelige på Landsarkivet i Aabenraa helt tilbage fra år 1700, støder man i midten af 1700-tallet ofte på navnet Alexander Petersen i forbindelse med snart det ene og snart det andet dødsfald. Ved at kigge nærmere i kirkebogen kan der tegnes følgende billede af ham og hans familie: Første gang Alexander Petersen nævnes er i Han er da halvkådner i Bedsted og blev samme år gift for tredje gang. Hvornår han selv blev født vides ikke præcist, måske i årene omkring 1721, som søn af forældrene Anna og Peter Knudsen, der var bosiddende i Randbøl. Alexander Petersen havde altså, før han flyttede til Bedsted, været gift to gange. Hans første hustrus navn kendes ikke. Hans anden hustru hed Catharina Jørgensdatter. Hun var fra Rovbjerg i Øster Løgum sogn, og må for nylig være død, for den 26. apr giftede Alexander Petersen sig nu for tredje gang med Anna Andersdatter. Hun var datter af gårdmand i Hinderup, Anders Jessen og Kirsten Hansdatter. Hun havde tidligere været gift med småmand i Bedsted, Peder Nielsen (1702-). Det er sandsynligvis på grund af hende, at Alexander Petersen nu flytter til Bedsted sogn. Anna Andersdatter døde dog allerede efter knap et års ægteskab den 21. marts 1767, og blev begravet på Bedsted kirkegård i en alder af 52 år. Knap 2 måneder efter denne, sin 3. hustrus død, giftede Alexander Petersen sig nu for fjerde gang, den 16. maj 1767, med Birthe Andersdatter. I kirkebogen nævnes det, at hun var fra Rind sogn i Viborg amt og var datter af gårdmand i Fastrup under Tanderup gods, Anders Thomsen og Anna Nielsdatter, Lodbjerg sogn. Hun var blevet opdraget i Nyby i Leberg sogn. Men også denne gang mister Alexander Petersen efter kort tid sin hustru, idet hun døde 14. aug efter kun knap to års ægteskab. Hun blev blot 42 år. Alexander Petersen havde åbenbart endnu ikke tabt modet, idet han også femte gang indgik i ægteskab. Denne gang 2. dec med Birgitte Hansdatter, datter af småmand i Nimdrup i Græstrup sogn, Hans Nielsen og Maren Pedersdatter. Hvad med børn i Alexander Petersens mange ægteskaber? - Af kirkebogen fremgår det ikke, at han havde haft levende børn med sig fra første ægteskab, da han omkring 1765 flyttede til Bedsted sogn. Heller ikke i 3. ægteskab fødtes der børn. - Derimod var der en søn ved navn Peter fra 2. ægteskab. Han må være født omkring 1763, men døde ca. 7 år gammel den 17. dec I det fjerde ægteskab fødtes sønnen Andreas, den 30. jan Han blev kun knap 3 måneder gammel og døde 19. apr Og så kom der en pige ved navn Anna Marie, født 22. aug. 1772, født i faderens 5. ægteskab. Nu kunne det have været spændende, hvis man kunne have fulgt den nye familie videre i livet, men i Bedsted slutter oplysningerne om familien, da den flytter fra byen. - Så hvordan det videre gik halvkådner Alexander Petersen, hans nye og 5. hustru samt deres lille datter, Anna Marie, vides ikke. Kilde: Bedsted sogns kirkebøger over fødte, og døde. Landsarkivet i Aabenraa.

46 150 Fire brødre Petersen, der udvandrede fra Terp Ikke færre end 4 brødre udvandrede i 1800-tallets sidste årtier til Amerika. Andreas Ewald, Peter, Lorenz og Theodor var sønner af gårdmand i Terp, Peter Petersen og Johanne Cathrine Jespersen. Også deres søster, Anne Cathrine fulgte med dem til Amerika. Hun blev her gift med Jacob Rasmussen, men da han efter få års ægteskab døde, vendte Anne Cathrine tilbage til Terp. I 1889 giftede hun sig 2. gang med Andreas Brodersen. (Se mere om dem side ) Alle brødrene stiftede familie og forblev i Amerika, hvor det må formodes at deres efterkommere stadig lever. Så længe brødrenes forældre levede, var der jævnligt udveksling af breve over Atlanten, men ebbede så ud. Omkring 1990 kom der atter gang i brevudvekslingen, da Ivo Jessen, Ravsted søgte efter oplysninger fra familien i USA i forbindelse med hendes interesse for slægtsforskning. Enkelte slægtsmedlemmer besøgte oven i købet Danmark i samme forbindelse. Disse medbragte en del slægtsoplysninger, som hovedsagelig var kopier af avisartikler, der har været bragt i de amerikanske dagblade. Et uddrag af disse bringes nedenfor. Men først nogle oplysninger om de fire brødre og deres familier: Andreas Ewald Petersen blev født i Ravsted 21. feb Gift i Bedsted kirke 29. marts 1873 med Marie Cecilie Eskildsen, født i Terp 20. okt. 1845, datter af gårdmand, Hans Eskildsen og Hanne Kjestine Hansen. Ægteparret startede som gårdfolk i Mellerup ved Bolderslev, men i 1894 forlod de gården og rejste til Amerika. De nedsatte sig som mælkefarmere i Ferndale i Humboldt County. I ægteskabet fødtes 6 børn: Familien Andreas Ewald Petersen med hustruen Marie Cecilie og deres 6 børn. De to drenge i bagerste række er Peter Ewald og Hans. I forreste række ses fra venstre Peter Nicolaj, Caroline, Hanne Kjestine og Johannes. Billedet er taget af Johs. Timm, Aabenraa og lånt af Ivo Jessen, Ravsted, nov Peter Ewald Petersen, født 7. jun i Mellerup ved Hjordkær, død 12. jan i Amerika. Han var ansat ved en mælkefarm i Centerville. Gift 18. jan med Sophia O. Quist.

47 Hans Eskildsen Petersen, født 2. jun i Mellerup, død 6. dec i Amerika. Han var mælkefarmer i Suisun i Californien. Gift 9. dec med Marie Christina Iversen. 3. Peter Nicolai Jespersen Petersen, født 24. jun i Mellerup, død 19. okt i Amerika. Han var mælkefarmer i Grizzly Bluff. Gift 15. nov med Johanna Linnemann. 4. Johannes Evald Petersen, født 4. feb i Mellerup, død 1. marts 1952 i Amerika. Han overtog faderens mælkefarm. Gift 5. juli 1915 med Marie Hoyer. 5. Hanne Kjestine Petersen, født 29. marts 1883 i Mellerup, død 23. okt i Amerika. Gift 27. sept med sin fætter, Nis Christian Eskildsen. De var bosat i Centerville. 6. Caroline Cecilia Petersen, født 21. apr i Mellerup, død 8. okt i Amerika. Gift 2.maj 1911 med professor ved Arcata High School Hans Christian Christensen. Andreas Ewald Petersen døde i Ferndale 25. jan Hustruen døde ligeledes i Ferndale 9. april Peter Jespersen Petersen blev født i Ravsted 10. juni Som 17 årig udvandrede han i 1872 til Amerika. Han slog sig ned i Sioux Falls, men led i starten meget af hjemve. I vinteren 1878 sejlede han til Danmark for at besøge familien. Da han vendte tilbage til Amerika tog han sin forlovede, Eline Cathrine Jacobsen samt sine to yngre brødre Lorenz Peter og Theodor med. Turen gik denne gang med tog fra New York til San Francisco og derefter med damper til Eureka. Peter Jespersen Petersen og Eline blev gift i Ferndale 10. jan Hun var født i Hovslund ved Rødekro 10. juni 1855, datter af Peter Jacobsen og Mathilde Michelsen. Sammen købte de en shaw ranch på 180 acres i Centerville. Ved deres guldbryllup i 1929 blev der fremstillet et billede af den bræddevogn, hvori ægteparret foretog deres bryllupsrejse 50 år tidligere. I ægteskabet fødtes 4 børn: 1. Johanna Cathrine Petersen, født 13. sept i Ferndale, død som barn 23. juli Johanne Petersen, født 16. juni 1884 i Ferndale, død i barselsseng 13. dec Gift 25. jan med Boy Hoyer. 3. Mathilde Petersen, født 26. dec i Ferndale, død 7. jan Hun boede hjemme og passede forældrene og blev først gift efter at forældrene var døde. Gift 3. marts 1946 med Georg Mathiesen, født 7. sept i Råde ved Haderslev i Danmark, død 8. aug De var bosat i Fortuna ved Humboldt. De fik ingen børn. 4. Adeline Cecilia Petersen, født 25. aug i Ferndale, død af en nyreinfektion medens hun studerede på Grand View College i Des Moines i Iowa den 7. maj l907. Peter Jespersen Petersen døde i Ferndale 8. maj Hans hustru døde ligeledes i Ferndale 22. apr Lorenz Peter Petersen blev født i Terp 30. jan Han udvandrede i 1878 sammen med 3 af sine søskende. Han fandt arbejde på en mælkefarm i Ferndale. Den 22. aug blev han her gift med Anne Botille Nissen fra Bylderup Bov, født 10. marts 1857, datter af H. M. Nissen i Bylderup Bov. Ægteparret bosatte sig i begyndelsen i Ferndale. I 1888 besøgte de Danmark og tog tilbage til Ferndale sammen med 30 venner og slægtninge fra Danmark. Samme år købte de en farm i Centerville. Efter jordskælvet i San Francisco i 1906 solgte de mælkefarmen og flyttede til Des Moines i Iowa. I deres ægteskab fødtes 3 døtre: 1. Anna Kathrina Petersen, født 13. juli 1885 i Ferndale (Bunker Hill), død? Gift 10. nov med Iver Esbjørn Iversen, født 5. sept i Åstrup ved Haderslev i Danmark. Ingen børn. 2. Marie Cecilia Petersen, født ca i Ferndale, død før december Marie Petersen, født 15. nov i Ferndale, død 7. feb i Arcata. Gift 25. jan med Aage Christiansen, født 19. jan i Vissenbjerg ved Odense, søn af Hans Peter Christiansen og Anna Mette Juliana Petrine Madsen. De har 2 børn: a. Esther Kathrina Christiansen, født 19. dec i Arcata. Ugift. Død b. Carl Petersen Christiansen, født 6. feb i Arcata. Gift med Nancy Sequist, født 23. sept Ingen børn.

48 152 Lorenz Peter Petersen død i Arcata i april Hans hustru døde ligeledes i Arcata 26. aug Theodor Petersen blev født i Terp 4. maj Han kom 18 år gammel i november 1878 til Ferndale. Han drev først i nogle år landbrug som mælkefarmer. I december 1883 flyttede han tilbage til Danmark, og bosatte sig nord for grænsen i Øster Vedsted, hvor hans gård ofte blev udsat for oversvømmelser. Den 10. apr blev han gift i Ribe Domkirke med Marie Jacobsen, ligeledes fra Øster Terp, født 21. sept og datter af gårdmand i Terp, Thomas Jacobsen og Maren Sørup. Da hans bror Lorenz i 1889 var på besøg i Danmark, besluttede Marie og Theodor at sælge deres gård i Øster Vedsted for atter at vende tilbage til Ferndale. Her købte ægteparret nu 80 acres land på Salt River Island, hvormed de drev en mælkefarm med 60 køer. I 1914 flyttede de til Santa Barbara ved Solvang, hvor Theodor ved hårdt arbejde udvidede malkebestanden af køer til 150 og gårdens jorde til 460 acres. I ægteskabet fødtes 12 børn: 1. Thomas Jacobsen Petersen, født 12. feb i Øster Vedsted ved Ribe, død 20. maj Peter Petersen, født 21. apr i Øster Vedsted, død 24. dec i Amerika. Gift 12. sept med Rose Cornelia Scott. 3. Johannes Petersen, født 12. apr i Ferndale, død 16. nov i Amerika. Gift 7. feb med Gunder Marie Petersen. 4. Maren (Mary) Petersen, født 6. juni 1892 i Ferndale, død 14. sept Ugift og bosat i Solvang. 5. Carl Christian Petersen, født 3. jan i Ferndale, død 22. jan i Solvang. 6 Thyra Cathrine Petersen, født 30. marts 1897 i Ferndale. Gift 31. maj 1924 med Herman Knag Nielsen. 7 Johanna Sophie Petersen, født 30. juni 1898 i Ø. Terp. Gift 27. marts 1923 med John Dudley Thompson. 8. Dorthea Marie Petersen, født 2. dec i Ferndale, død 27. marts Gift 15. juni 1925 med Daniel Harold Lasar. 9. Thomas Jacobsen Petersen, født 4. apr i Ferndale. Gift 21. juli 1926 med Johanna Margrethe Thomsen. 10. Theodor Albert Petersen, født 6. nov i Ferndale. Gift 30. juli 1932 med Winifred Laura Rice. 11. Leonard Severin Petersen, født 29. juni 1907 i Ferndale. Gift 30. juni 1933 med Estella Myrtle Batty. 12. Harold Bernhard Petersen, født 26. dec i Ferndale, død 19. sept Theodor Petersen døde i Solvang ved Santa Barbara 25. jan Hans hustru døde ligeledes i Solvang 30. juli Udover de nævnte oplysninger findes der nogle gode biografier over de fire brødre og deres familier. Biografierne er hentet fra dagspressen i Amerika og medbragt til Danmark eller sendt. I 1993 blev de lånt Christine og Hans Brodersen, Øster Terp. Desuden har Ivo Jessen, Ravsted bidraget til artiklen med andre oplysninger samt billeder af de fire brødre og deres familier. Theodor Petersen og hustruen Marie Jacobsen. Billedet af hustruen er taget af fotograf I. A. Bødewadt, Osterstrasse 40, Tønder. Billederne er lånt af Ivo Jessen, født Brodersen i Ravsted, november 2002.

49 153 Biografi af Andreas Ewald Petersen og sin familie Andreas Evald Petersen, kendt af familie og venner som Evald. Han blev født i Ravsted på Aabenraaegnen i Slesvig i Danmark den 21. feb Han var den ældste af Peter Petersen og Johanne Cathrine Jespersens 7 børn. Evald udvandrede til Amerika kort efter faderens død i Den følgende biografi er afskrevet af Humboldt County Historie, som blev udgivet i Ewald nedstammer fra en gammel dansk familie, hvis aner flere generationer tilbage består af udmærkede mænd og kvinder, der fremviser en god karakter og et ærligt sind; solide og medgørlige mennesker, som var med til at lægge grundstenene til den angelsaksiske civilisation. Andreas E. Petersen er en aktiv og ærlig mand med en fast karakter, han og faderen var velhavende bønder i Slesvig i Danmark, men de led under den tyske undertrykkelse og Evald solgte sin ejendom og rejste til Amerika med kone og børn. De slog sig hurtigt ned i Humboldt County, hvor de blev kendt som afholdte og hjælpsomme mennesker, og var meget værdifulde for sammenholdet i deres samfund. Hr. Petersen har en uafhængig og liberal holdning både i politik og religion med meget udprægede humanske synspunkter og følelser. Hans kone er en dejlig og fornøjelig kvinde, venlig og gæstfri; hun er en fornøjelse at kende. Deres hjem ligger 2 miles øst for Ferndale, hvor de har en mælkefarm, som har været deres hjem i mange år. De er velhavende og generøse, og tror på fremskridt og uddannelse og på en frisindet og bred opdragelse. Hr. Petersen er født på Aabenraa egnen i Slesvig (Danmark), som i øjeblikket er under tysk herredømme. Han blev undervist i det danske sprog og opdraget og konfirmeret under den lutherske kirke. Hans fader Peter Petersen var landmand og ejer af en stor gård, som han drev med god overskud, begge forældre er født og døde i Slesvig. Der var 6 børn, af hvem den ældste er ovennævnte borger i Ferndale. De andre søskende var: Botilla, ugift og bor i Slesvig. Peter Jespersen Petersen, bosat i Ferndale. Han er nu gået på aftægt. Lorens Petersen er mælkefarmer nær Arcata. Theodor Petersen er mælke-farmer nær Santa Barbara i Californien. Anne Cathrine, der var gift med Andreas M. Brodersen, var bosat i Slesvig. Hun døde 1904 og efterlod manden med 7 børn. Hr. Petersen blev gift i Slesvig 29. marts 1873 med Marie Cecilia Eskildsen fra samme sted. Ud af dette ægteskab blev der født 6 børn, alle børnene blev født som statsborgere i Slesvig. Det var i 1894 at Hr. Petersen kom til Californien og slog sig ned i Humboldt County, hvor han købte jord, der delvis var opdyrket. Det købte land lå ca. 2 miles øst for Ferndale og 1 mile fra Waddington, i alt 70 acres. Han ryddede og opdyrkede jorden og i dag er det en af de bedste mælkefarme i distriktet. Oprindelig var dette land en stor mose, men det blev drænet og opdyrket til god afgrøde og græsgange. I det gamle land var Hr. Petersen ejer af en fin stor mælkefarm, men mente det var at foretrække at starte i et nyt land, hellere det end længere at skulle tåle de foragtelige tyske love. Han besluttede derfor at rejse den lange tur til Californien, som han da heller aldrig fortrød. Siden sin ankomst til Humboldt County har han deltaget aktivt i alle offentlige anliggender i kommunen, og anses som en af byens højeste (vigtigste) borgere. Han har altid interesseret sig særligt for mælkeproduktionen og har gjort meget for udviklingen og fremgangen for denne store industri. Han grundlagde "The Capital Creamery", et mejeri og var en af aktionærerne i dette foretagende. Han har altid haft stor interesse i broderlige sammenslutninger, han var formand for "The Danish Brotherhood". Desuden var han med til at organisere "The Danish Sisterhood" i Ferndale. Han er også medlem af "The Ferndale Lodge", Fraternal Brother-hood i Ferndale. Hr. Petersens politiske synspunkter er republikanske, skønt han hele tiden er upartisk, og hellere giver sin stemme til sagen end til den mand, der repræsenterer den, dvs. at han stemmer for den almindelige velfærd. I de senere år overdrog Evald farmen til sønnen Johannes. Evald har en god sans for humor og altid oplagt til at drille og spøge, ligesom alle Petersen brødre. Han var en kærlig og hengiven ægtemand og drog omsorg for sin invalide hustru, skønt han ikke var rask de sidste år han levede. Han døde efter lang tids sygdom den i Ferndale.

50 154 Biografi af Peter Jespersen Petersen og sin familie Peter Jespersen Petersen, kendt af familie og venner som P.J. Han blev født i Ravsted ved Aabenraa i Slesvig i Danmark den 10. juni Han var 3. barn af Peter Petersen og Johanne Cathrine Jespersen, som boede nær den tyske grænse i det sydlige Danmark. Sønderjylland var på dette tidspunkt under tysk herredømme. Alle unge mand der fyldte 18 år blev indkaldt til at tjene den prøjsiske hær. Ligesom mange andre unge danske mænd fra Sønderjylland emigrerede PJ. til Amerika da han var 17 år for at undgå at tjene i den prøjsiske hær. Efter ankomsten til Amerika slog han sig ned i Sioux Falls i Iowa. Kort tid efter ankomsten til Iowa blev PJ. homesick og ville rejse tilbage til Danmark. Hans forældre skrev og forsikrede ham, at de ville sende penge til hjemrejsen, dette må have været nok sikkerhed for ham, i det han besluttede at blive i Sioux Falls. I 5 år levede og arbejdede han i Sioux Falls, Iowa, indtil han fik sine statsborger papirer i oktober Efter at have modtage sit amerikanske statsborgerskab, vendte PJ. tilbage til Danmark for at besøge familien i et år. I vinteren 1878 sejlede han tilbage til Amerika, denne gang ledsaget af sin forlovede Eline Jacobsen og sine 2 yngre brødre, Lorens Peter og Theodor. De rejste med tog fra New York til San Francisco og så med damper til Eureka. Efter ankomsten til Ferndale i Californien blev han og Eline Jacobsen (kaldet Lena) gift den l0. jan PJ. og Lena tilbragte deres første 4 år sammen på Mayflower Ranch og flyttede så til Ferndale og boede på Shaw Ranch. Huset lå hvor Ferndales bibliotek nu ligger. Senere den 20. sept købte P.J. sin egen ranch på 180 acres fra J.E. Hawkins i Centerville, hvor de boede indtil han gik på aftægt, da flyttede de til Ferndale. PJ. og Lena fejrede deres guldbryllup i Ferndale den 10. jan PJ. var kendt af alle som en venlig mand, altid oplagt til en god spøg. Han var medlem af vor Frelser dansk lutherske kirke i Ferndale. Han var også medlem af "The Danish Brotherhood" i Ferndale. Biografi af Lorens Peter Petersen og sin familie Lorens Peter Petersen er født i Øster Terp på Aabenraa egnen, den 30. jan Han var 4. barn af Peter Petersen og Johanne Cathrine Jespersen. Ligesom sin ældre broder PJ. forlod han hjemmet i Sønderjylland før han fyldte 18 år, hellere dette end at tjene i den prøjsiske hær. Han fandt arbejde i København, men rejste tit hjem til sin faders gård (dette måtte ske hemmeligt). På et af disse besøg gennemsøgte prøjsiske soldater gården og stak deres sværd ned i høstakke i håbet om at finde ham. I vinteren 1878 forlod Lorens Peter Danmark og kom til Amerika sammen med sine 2 brødre PJ. og Theodor. Han fandt arbejde på en mælkefarm på Ferndale egnen og 5 år senere, den 27. nov blev han amerikansk statsborger. Lorens Peter blev gift i Ferndale den 22. aug med Anne Botille Nissen, en ung dansk pige, som var kommet til Amerika med en dansk familie, hos hvem hun var tjenestepige. Lorens og Botille pagtede en mælkefarm i Bunker Hill indtil 13. jan. 1888, da købte de en mælkefarm i Centerville af W. Clark. Siden det gik godt for dem, besluttede Lorens og Botille og deres lille datter Kathrina at besøge deres familie i Danmark i Kathrina var kun 3 ½ år, men hun kan huske sin bedstefar, Peter Petersen som en venlig mand, der stod i fordøren med en stor krukke bolcher på en bakke for at traktere barnet da hun ankom. Lorens og familie vendte tilbage til Ferndale med 30 venner og slægtninge, bl.a. Botilles forældre og Lorens broder Theodor med familie. Jordskælvet i San Francisco i 1906 gjorde skade i Ferndale, og Lorens var uheldig med sit landområde. Han solgte sin mælkefarm i Centerville og flyttede med familien til Des Moines i Iowa, hvor hans 2 døtre Kathrina og Marie studerede på Grand View College. I sommeren l907 vendte Lorens og familie tilbage til Danmark. Døtrene Kathrina og Marie kom på Askov Højskole, medens Lorens og Botille boede i nærheden af Lorens svoger Andreas Brodersen. Lorens over-vejede at blive i Danmark, men han savnede den smukke redwood skov og fiskestrømmene i Humboldt. De boede 1 år sammen med Botilles søster og svoger John Roths. Lorens købte så en mælkefarm i Alliance Road nær ved Arcata, hvor han og Botille fejrede deres guldbryllup den 22. aug Lorens var ligesom sine 3 brødre en venlig mand som elskede sjov. Han tog aktiv del i kommunale anliggender, samtidig med at han var direktør for "The Humboldt County Fair.

51 155 Biografi af Theodor Petersen og sin familie Theodor Petersen er født 4. maj 1860 i Øster Terp ved Aabenraa i Danmark. Han var 5. barn af Peter Petersen og Johanne Cathrine Jespersen. Theodor og de andre yngre søskende blev opdraget af deres ældre søster Mette Botille efter moderens død i Ligesom sine ældre brødre PJ. og Lorens forlod Theodor sit hjem i Sønderjylland omkring sin 18 års fødselsdag, for at undgå at tjene i den prøjsiske hær. På denne tid forlod næsten alle unge danske mænd deres hjemstavn i Sønderjylland på grund af det tyske herredømme. Streng loyalitet til Danmark, forhindrede PJ., Lorens og Theodor i at tjene den prøjsiske hær. Theodor og broderen Lorens emigrerede til Amerika sammen med deres ældre broder PJ. - som var vendt hjem fra Amerika for at hente sin forlovede Lena Jacobsen - De ankom til Ferndale, Humboldt County i november Theodor fandt arbejde på en mælke-farm mellem Ferndale og Petrolia. 5 år senere den 27. nov blev han amerikansk statsborger. I december 1883, lige efter han havde fået amerikansk statsborgerskab vendte han tilbage til Danmark for at besøge familien og sin forlovede Marie Jacobsen. Theodor og Marie blev gift 10. april 1885 i Ribe domkirke. De bosatte sig i Danmark i nærheden af Maries moder (Maren Sørup), som for nylig var blevet enke. Med finansiel støtte fra moderen købte Marie og Theodor en gård nord for den tyske grænse i Øster Vedsted. Deres jord blev ofte oversvømmet af Vesterhavet, som gjorde livet besværligt for dem. Skønt Theodor stadigt bekæmpede skaderne fra Vesterhavet i adskillige år, besluttede han at sælge gården i 1889 og vende tilbage til Ferndale. I Ferndale vidste han at familien kunne eksistere og blomstre. Efter ankomsten til Ferndale købte Theodor 80 acres på Salt River Island, hvor han samlede 60 malkekøer. Senere købte han yderligere 40 acres langs med floden Eel. Theodor og Marie med deres voksende familie vendte tilbage til Danmark i 1898 for at tage sig af Maries moder, Maren Sørup, som var syg. Efter ankomsten til Danmark fandt Theodor ud af at sit amerikanske statsborgerskab ikke kunne fritage ham for at tjene i den prøjsiske hær. Theodor og familien måtte gemme sig på et loftsværelse hos moderen (Jacobsen hjem i Øster Terp) under deres ophold. Da prøjserne fik at vide om Theodors opholdssted, blev familien tvunget til at forlade Sønderjylland (sammen med deres nyfødte datter Johanna) og vendte tilbage til Ferndale. I 1911 blev der grundlagt en ny dansk kommune i Solvang, Santa Barbara County i Californien. Theodor og Marie besluttede at flytte derhen, idet de håbede at det tørre klima ville være godt for deres yngste søn Harold, som led af en alvorlig lungesygdom. Theodor besøgte området i 1912 og købte 80 acres jord 1 mile nord for Solvang, hvor hans søn Johannes begyndte med landbrug. Kort tid efter købte Theodor yderligere 40 acres i nærheden af Buellton. Efter at have bortforpagtet Ferndale ejendommen, begyndte Theodor og familie at flytte til Solvang i september Theodor drev 30 stykker kvæg til damperen i Eureka, medens Marie pakkede deres ejendele og fulgte med børnene og møblerne. De læssede alle deres ejendele på damperen og sejlede til San Francisco. Sejlturen var ikke særlig behagelig for Theodor, da han blev søsyg og opholdt sig det meste af turen i sin kabine, men for børnene var turen en minderig rejse. En bjørn i bur, som også blev sendt til San Francisco underholdt de unge medpassagerer med mange morsomheder. Efter ankomsten til San Francisco transporterede Theodor kvæget videre med tog og fortsatte rejsen til Gaviota i Santa Barbara County. Der traf han sønnen Johannes, som hjalp ham med at drive kvæget til Solvang. I mellemtiden besøgte Marie og børnene hendes broder, Jens Jacobsen i Alameda i et par dage, før de fortsatte rejsen i bil til Solvang. Familien boede i et stort telt under et egetræ på deres landbrugsjord i nærheden af Solvang i september og oktober måned. For de yngste børn, som aldrig havde hørt en hylende prærieulv, var nætterne i teltet en uhyggelig oplevelse. I november lejede Theodor indhuset på en nærliggende gård, hvor de opholdt sig til november 1918, da deres nye hjem var færdigbygget. Som årene gik arbejdede Theodor hårdt og udvidede sin bestand til l50 malkekøer. Han forøgede gården til 460 acres ved at erhverve 80 acres, som stødte op til bjerge og købte ranchen af H.S. Russel. Marie og Theodor fejrede deres guldbryllup i deres hjem nær Solvang den 10. apr En af de mest skattede gaver de fik af deres niecer og nevøer fra Ferndale området, var en smuk dør med panel, som viste den store redwood skov og bregnerne i Humboldt County. Theodor var kendt af venner og familie som en venlig og hårdtarbejdende mand. Han døde 25. jan medens han arbejdede på sin farm.

52 156 Kilde: Sophus Hortwick: Danske i Californien I og II! Beretninger om danskernes liv og virke fra de tidligste pioner- dage. Heri Bind II side om udvandrere fra Bedsted sogn. Christine og Hans Brodersen, Terp Vestermark: Papirer om deres slægtninge i Amerika med biografier tilsendt dem fra familien i Californien, lånt History of Humboldt County , Mrs. Agneta Hansen - Caruthers, California and Mrs. Carla Powell, - Albany, California. Ang. Andreas Ewald Petersen. Ferndale Enterprise, 15. maj PJ.s grand niece, Agneta Hansen. Books 10, 40 and 49 at Records Office, Humboldt County Courthouse, Eureka, California. Ang. Peter Jespersen Petersen. Santa Ynez Valley News, april Lands records - Recorders Office, Humboldt County Courthouse, Eureka, California History of Santa Barbara County Edited by James Clemen Reid, Ph.D. Mrs. Johanna Thompson, Mr. Thomas J. Petersen. Ang. Theodor Petersen. Fru Marie Christiansen og fru Kathrine Iversen, Arcata Lands Records Book 25. Records Office, Humboldt County Courthouse, Eureka, California Ferndale Enterprise. December Ang. Lorent Petersen. Wilhelm Peter Hansen blev urmager i Amerika En af de mange personer fra Bedsted sogn, der i 1800-tallet udvandrede til Amerika, var Wilhelm Peter Hansen. Han blev født i Uge 18. juni 1865 og var søn af bagermester i Uge, Simon Elias Hansen og Loise Christine Petersen. Loise C. Petersen stammede fra Øster Terp, hvor hendes forældre var gårdmand i Terp, Peter Andreas Petersen og Anna Dorthea Bentzen. Simon Elias Hansen og Loise Christine Petersen blev gift 7. juli 1864, men allerede efter 3 års ægteskab blev hun enke. Der stod hun uden erhvervsuddannelse og med to mindreårige børn: Wilhelm og Anne Dorthea. Hun startede derpå sin uddannelse til jordemor i Kiel. Efter endt eksamen fik hun ansættelse i Arrild. Her mødte hun sin 2. mand, Frederik Ludvig Riedel Lorenzen. De blev gift i Arrild kirke af pastor Nielsen, Højrup 14. maj 1880, og kort tid efter flyttede de til Bedsted, hvor han blev arbejdsmand og hun distriktsjordemor. De boede i det lille hus tæt ved kirken, kaldet jordemoderhuset. Omkring 1881 udvandrede Loises søn, Wilhelm Peter Hansen til Amerika. Han var nu blevet 16 år og begyndte her i Amerika en uddannelse som urmager. Han bosatte sig i Camden og havde sin forretning tæt ved i Philadelphia på Amerikas østkyst i staten New Jersey. Senere blev han gift med Marie og fik med hende børnene: Louis, Stella og Walter.

53 157 Som urmager gjorde Wilhelm Peter Hansen nogle opfindelser, som han forsøgte at tage patent på. I breve til familien i Danmark fremsatte han endvidere det løfte, at de i familien, der lod deres døtre opkalde efter deres mor, Loise, ville få tilsendt et guldur gratis. Om hvorvidt der er blevet sendt ure til slægten i Danmark vides ikke, selv om det vides at alle hans 3 hel- og halvsøskende fik døtre med navnet Louise. Dog fik hans egen datter ikke navnet Loise, men hans første søn fik navnet Louis. Datteren fik i stedet navnet Stella og hun blev en kendt sangerinde, der på en turné til England i 1911 fik lejlighed til at synge for den engelske dronning Alexandra, der som bekendt var datter af den danske konge, Christian IX. Urmager i Philadelphia, Wilhelm Peter Hansen med sin hustru Marie og deres 3 børn: Wilhelm P. Hansen udvandrede til USA omkring Her i det fremmede blev han gift med Marie. De og deres 3 børn: Louis, Stella og Walter er her fotograferet så familien i Danmark kunne se dem. Så vidt vides nåede Wilhelm Peter Hansen aldrig at gense sit gamle land. Billedet er lånt af Frederik Hansen, Sivkrovej i Bedsted. Der findes et par breve fra Wilhelm Peter Hansens hånd. De er lånt af en af familiens efterkommere, Andreas Jensen, bosiddende i Canada. Det første brev, der kendes fra Wilhelm Peter Hansen er skrevet i 1911 til sin gamle mor og stedfar i Danmark. Brevet er gengivet nedenfor og viser, at når man udvandrer som 16 årig og har været bosat i Amerika i omkring 30 år, bliver brevet præget af det engelske sprog. Han skriver: Camden Aug N24th St. Camden, N.J. U.S.A. Kjære moder: Det var min mening at skrive så at du kunde motage mit brev til din føselsdag. Men nu er dagene sluppet mig gjemen fingrene, så at det er bleven for senst. Marie og Stella er vist til havet for et par ugers ferie, så aa Walter of jeg må selv holde huus. Drengene arbeejede jo begge for mig. Louis boer in en gade nær os i Camden. Min forretning er jo i Philadelphia. Stella er ganske rask igen, og beklager at hendes

54 158 bedstemoder gik til så megen ulejlighed uden dog at modtage besøg of hendes billede after hendes lignelse. Jeg kan see at du er bekymret for hendes fremtid som sanger. Hun synger ikke for udkommet. Jeg har gudskelov nok til os alle. Men hun kom hjem overlasset med gaver og lykønskninger. Dersom du ikke har hørt un of de højt begavede sangere, som Mdm Patty, Jenny Lind, Tetrazini og sv., kan du ikke forestille dig hvad der skulde bevæge verden til at brure dem saa højt paa hunderne. Det vild være altfor omstændigt at fortelle her i enkelthederne, hvorledes hun kom til at rejse til Europa. Hun har fået mange tilbud fra opera directorer, men hun vil ikke optrude i theateret. Hun lærte en dansk sang in England Det er et yndigt Land. - Hvem var læreren? - Ej, Dronning Alexandra, (Kong Kristians datter). Hun sang den følgende aften i Queen Marys nierverelse på Buckingham Pallads. Dette blev belønnet med to kys fra den unge Dronning, og et diament smykke fra Allesandra. Hun synger den ofte for mig om aftenen herhjemme, Og så blomstrer dette land med så rigt et flora, og de brede bøge, kaste igjen deres mægtige skygge over hele Skandinavien. Og de harnisk kludre kjæmper og vikinger gjore igjen udtog og nedlægge den danske surdieg (susrdej) i fransk og engelsk jord, som i Danamarks storheds dage. Lidet under, at det kvikkede blodet i Kristians datter. Det var gjennem den brittiske gesandt i Washington hun fik inbydelse til at synge for det høje selskab. Jeg har i et par år havt underhandling med den engelske regjering om et patent som endnu ikke er termineret og gjennem disse affarer blev jeg bekjendt med ambassadøren, som jo havde sagen i hænde for uderlandsministeriet. Så nu har jeg fortalt dig mere end jeg havde i sinde. Gud velsigne dig. Din søn. Wm. P. Hansen. Det andet brev er skrevet i 1919, denne gang til halvbroderen, sognepræst Anton Elias Hansen, der lige har skiftet sit embede på Rømø ud med et tilsvarende i Hjordkær. Senere flytter han til Københavnsområdet, hvor han i Vallensbæk var præst fra Wilhelm Peter Hansens gamle mor er død året forinden, den 21. okt. 1918, men hans stedfar, Frederik Lorenzen lever endnu i Bedsted. Han døde dog året efter den 17. jan Wilhelm Peter Hansen, der nu har amerikaniseret sit navn til William, skriver denne gang: 617 Cinnaminson St. Riverton N.Y. U.S. of America. William P. Hansen watch- and chronometer maker Philadelphia Dec Min kjære broder: Du skal alegvel have tak, selv om det varede lenge med dit brev. Jeg glæder mig sierlig over photographierne og langes after at få fat i de søde børn. Så det er den lille Louise Lorenzen. Ja, jeg har et smukt ur til hende, men jeg tør ikke sende det endnu, da der er så mange, der herfra har sendt gaver (endogså fødevarer) og det er ikke kommen til stede. Det er en skam at du er flytted fra øen. Der havde jeg forestillet mig at skulde møde dig og din familie.

55 159 Jeg har endog så i mange år drømt om at udstyre et eget skib, stort nok til at give os en magelig rejse derover. Krigen kom jo i vejen for salget af en opfindelse til et engelsk firma. Hvorvidt og hvorsnart nye forhandlinger kan indledes ved jeg ikke. Han som representerede os i London, consul Pringle døde i New York sidste sommer, og hans officerer vaar betydeligt indviklede. Blant andet havde han efterladt vore 3 modeller i London. Måske vil vi have vanskelighed ved at få dem tilbage gjennem corespondence. Jeg tror ikke jeg kan påvirke senatet til at 'ratificere'. Selv deres Herre og Miester Pres W.W. kan jo ikke det. Har du hørt den lovsang de Americans drenge lagde i tyskernes mund? O men of Düsseldorf and Pilsen, Praise ye the name of Woodrow Wilson! Jeg vilde gjerne bede dig om at skrive på latin, da de gotiske bogstaver ere mig saa uvante, at jeg med vanskelighed kan læse dem, når de ikke ere skrevne med særlig omhu. Du vill også gjøre mig en stor tjeneste, dersom du vil med mit brev forhånen besvare mine spørsmål. Jeg vil da også med yderste flid gjøre det samme. Jeg tenker du kan forstille dig at længseler after hjemmet har ikke aftaget i de 38 år jeg har været Eder saa fjern. Og de spørgsmall jeg beder om svar på, skjøndt de oft vil synes dig af liden vægt, er mangen gang of stor interesse for mig. Om min familie kan jeg fortelle dig. Jeg er tre gange bedstefader, Louis søn, Maurice William Hansen, syv år gammel. Han bor hos os. Hans moder blev letsindig efter fem års egtestand. Louis er en dygtig og hæderlig mand. Han bar over med sin stakkels hustru så længe de var muligt. Hun viste dog hverken bod eller bedring og det blev nøvendigt at take drengen bort fra hendes indflydelse. Stella blev gift med en russer (egentlig lithuanister). Dig har en lille dreng, et år gammel. (David Thoreau Winslow, [Ventsoff i Russland]). Jeg har store forhåbinger om dette barn. Men det kan jo være dermed at bestefaders forfængelighed har mere derimod at gjore end nogen egentlig psychologisk dom. Walter blev gift med en jødisk pige (af Levi stamme). De har en datter (6 måneder): Bertha Maria Hansen. Det vil vere morsomt og belærende at observere udviklinger of denne danske spire som faldt i lennitisk jord. Jeg finder i dene gamel jødiske bedstemoder en kvinde som har stor lighed med vor egen moder. Det skulde ikke forunder mig nu Jehova selv fandt dem endnu mere lige. Han som seer igjennem den ydre form vil vist finde i dem begge sit billede efter sin lignelse. Jeg tænker freden bliver snart ratificeret nu. Lad mig nu snart høre fra dig. Hils din hustru og børn og min niece. Glem ikke fader, jeg håber han er ved god helbred, og at det skal blive mig bevilliget at see han endnu engang. Din broder W. P. Hansen. Distriktsjordemor i Bedsted, Loise Christine Petersen. Billedet er taget af P. P. Hansen, Aabenraa og lånt af Frederik Hansen, Bedsted i Der kan i øvrigt også ses et billede af Loise Christine Lorenzen i arbejdstøjet som jordemor med langt hvidt forklæde side 792.