Den motiverende samtale som metode i pædagogisk praksis. Motivational Interviewing as method in pedagogical practice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den motiverende samtale som metode i pædagogisk praksis. Motivational Interviewing as method in pedagogical practice"

Transkript

1 Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Prøvetermin: Sommer 2013 Titel Titel (på engelsk) Den motiverende samtale som metode i pædagogisk praksis Motivational Interviewing as method in pedagogical practice Gruppenr. Anslag Vejleder Susanne Larsen Studerende Kristian Heissel Dall Hold Pvs 10Å Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 714 af 27/ stk. 6) Underskrift:

2 Indhold Indledning Problemformulering Hvordan?... 5 Diagnoserne og konsekvenserne ved dem Den motiverende samtale Den motiverende samtale i pædagogisk praksis Livskvalitet?...23 Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning. Gennem mit arbejde i psykiatrien de sidste 10 år har jeg mødt mange mennesker med forskellige problemer, som de ønsker at finde løsninger på. De ønskede løsninger kræver ofte en forandring. Forandringerne er således ønsket, men ofte opnår disse mennesker ikke andet end opretholdelse af status quo. Men ændringer hos mennesker, der har et liv præget af psykisk sygdom sker ikke hurtigt. Mennesker med psykiatriske diagnoser har ofte ikke de fornødne kræfter til selv at tage initiativ til konstruktive forandringer. Ofte er det svært at se ændringerne, ændringerne er ofte små, og sket over lang tid. Det betyder at mennesker med en psykiatrisk diagnose, ofte betragtes som uvillige eller umotiverede til at gøre noget for at ændre sig, eller modtage hjælp. Men ændringerne sker, det kan man se når man gennemgår dagsrapporter, vedrørende en enkelt person, fra det seneste år. Det jeg finder interessant er, om det er nødvendigt at ændringer skal være så små og over så lang tid? Hvad får mennesket til at ændre sig, eller forblive i status quo? Kan de, der til dagligt arbejder med mennesker, gøre noget for at hjælpe mennesker med psykiske sygdomme til at sætte forandringer i gang? Der er for mig ikke tvivl om, at mennesker med psykiske lidelser, ikke er umotiverede, men behøver hjælp, til at få tro på at deres håb om forandring kan realiseres i aktuelle forandringer. Samtidig findes der også et politisk pres på mennesker med psykiske lidelser og de der arbejder med disse mennesker til dagligt. Politikerne ønsker at spare. Som eksempel vil jeg nævne det bofællesskab for unge med asperger syndrom og komorbide lidelser, jeg arbejder på. Her er kommunens mål med bofællesskabet : at der skal skabes læring til selvstændighed. Det vil sige de ansatte, skal arbejde på, at motivere de unge til at blive selvstændige, så støttebehovet mindskes og kommunen sparer penge. De unge er ikke uenige i at det er ønskeligt med større selvstændighed, de ønsker alle større livskvalitet og at blive i stand til at klare sig selv så meget som muligt. Men hvor kommer motivation fra? Kan motivation påføres udefra? Eller skal det vækkes i mennesker? Kan motivationen fremmes. Min erfaring siger at det ikke hjælper at overtale og presse. Måske siger den, der skal forandres ja til løsningsforslag der er kommet med pres eller overtalelse, men forandringen sker sjældent. Derfor vil jeg lede efter metoden til øget motivation i teorier og praksis der tager hensyn til individet og bygger på et positivt menneskesyn. Selv er jeg skolet i systemisk pædagogik, og opdagede under en systemisk efteruddannelse at jeg altid har arbejdet og tænkt i systemisk retning. Men nu er jeg blevet nysgerrig på om der findes teorier og metoder, der målrettet arbejder med motivering. Jeg har derfor valgt en teori der er baseret på praksis og bygget på et positivt menneskesyn: Den motiverende samtale. Her vil jeg undersøge om de professionelle, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser, kan hjælpe disse mennesker til øget motivation og deraf øget succes i forandringer og på længere sigt øge deres livskvalitet. Samtidig vil jeg tage udgangspunkt i den brugergruppe jeg selv arbejder med på bofællesskabet Aspen: Unge med asperger syndrom og komorbide lidelser. 3

4 Problemformulering. Ud af den nysgerrighed, af de tanker og spekulationer, der er beskrevet i indledningen er jeg nået frem til følgende problemformulering, som jeg i det følgende vil besvare: Hvilke teoretiske og praktiske elementer i den motiverende samtale, kan de professionelle bruge i deres hverdag, til at fremme motivationen til konstruktiv forandring, og øge livskvalitet, hos unge med aspergers syndrom og komorbide lidelser? 4

5 Hvordan? For at svare på følgende problemformulering: Hvilke teoretiske og praktiske elementer i den motiverende samtale, kan de professionelle bruge i deres hverdag, til at fremme motivationen til konstruktiv forandring, og øget livskvalitet, hos unge med aspergers syndrom og komorbide lidelser? Det første bliver en beskrivelse af diagnoserne og de vanskeligheder det medføre. Det sker ud fra C Ryhl, Autismespektrum forstyrrelser- Et psykologisk overblik og Aspergers syndrom. Fra diagnose til behandling, red: D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen. og T. Peeters: Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Der alle er grundbøger indenfor autisme spektrum forstyrrelser. For at beskrive de øvrige diagnoser kort men præcist anvendes følgende artikler: Skogstad R Orvedal: Aspergers syndrom, Komorbiditet: Psykiske lidelser med fokus på tvangslidelser (OCD) og det endelige speciale. Et speciale fra Ålborg universitet, der kan findes på nettet 1 og Stemmehøring og det tradisjonelle psykosebegrepet (En norsk bearbeiding v/m. Henri Day og Atle Ericson av professor Marius Rommes foredrag ved Moldeseminaret, ). Dette overblik over vanskeligheder ved et liv med aspergers syndrom og komorbide lidelser, skal senere anvendes til at se, hvordan elementer fra den motiverende samtale kan bruges til brugergruppen. Herefter præsenteres den motiverende samtale 2. Først en redegørelse om tankegodset, filosofien og menneskesynet bag MI, primært ud fra Carl Rogers: Client-Centered Therapy (CCT), en metode, MI ser sig, som en videreudvikling af. Herefter præsenteres en række teknikker og metoder, der benyttes i MI. Disse beskrives primært ud fra William R Miller & Stephen Rollnick: Motivationssamtalen, Miller og Rollnick er MI s grundlæggere, ellers anvendes anden litteratur hvor Miller og/eller Rollnick, har været medforfattere og det seneste danske værk om MI: Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale i teori og praksis. Der findes mængder af litteratur omkring MI, hvor forskellige elementer bliver vægtet og kommenteret meget forskelligt, og blandet med elementer der leder tanken over på det systemiske og løsnings/ændringsfokuseret metode. Derfor holder jeg mig til litteratur, der udspringer fra samme skole som MI s grundlæggere. Efter kapitlet om diagnoserne og MI, vil jeg diskutere om elementer fra MI kan anvendes til brugergruppen: personer med aspergers syndrom og komorbide lidelser 3, ud fra det der beskrevet i disse kapitler. Til sidst vil jeg se på MI sammenholdt med subjektivt funderet livskvalitets teori. Til dette anvendes primært Siri Næss teori. Jeg har opgaven igennem valgt at betegne den der har brug for hjælp til motivation som personen. Den hjælpende er betegnet terapeuten, rådgiveren eller den professionelle, afhængigt af hvilken sammenhæng formuleringen kommer fra. Men alle betegner det samme. 1 det endelige speciale 1AalborgUniversitetprojekter.aau.dk/projekter/.../DET_ENDELIGE_SPECIALE_2009.d... 2 Den motiverende samtale vil herefter fortrinsvist blive forkortet til MI efter det engelsksprogede navn Motivational Interviewing. Denne forkortelse er hyppigt anvendt i litteraturen om den motiverende samtale. 3 Brugergruppen benævnes herefter: personer med AS og Kl 5

6 Diagnoserne og konsekvenserne ved dem. Som nævnt i indledningen er brugergruppen præget af komorbiditet, altså personer med flere psykiatriske diagnoser. l det følgende gøres rede for de forskellige diagnoser, startende med aspergers syndrom, diagnosen der er fælles for brugerne af Aspen. Derefter vil der blive redegjort for diagnoserne: skizofreni, depression, angst, og Høre- og syns-hallucination. Herefter beskrives de vanskeligheder personerne får med disse diagnoser. Autismespektrum forstyrrelse, Aspergers syndrom Diagnose systemet indenfor psykiatrien i Danmark er ICD-10 og stammer fra Forskningsversionen af denne, anfører hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at en person kan diagnosticeres med aspergers syndrom 5. En kortere udgave citeres her: Aspergers syndrom (F84.5) En tilstand af usikker nosologisk (klassifikationsmæssig) validitet karakteriseret ved samme kvalitative forstyrrelse af socialt samspil som ved infantil autisme, tillige med et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Den afviger fra infantil autisme ved, at der ikke ses generel forsinkelse eller hæmning af den sproglige eller kognitive udvikling. Tilstanden er ofte forbundet med motorisk klodsethed. Der er en udtalt tendens til, at tilstanden persisterer gennem adolescensen og voksenalderen. Psykotiske episoder kan optræde tidligt i voksenalderen (WHO,1995,s. 169) C Ryhl, Autismespektrum forstyrrelser- Et psykologisk overblik s156, Hans Reitzels Forlag Aspergers syndrom er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger, der i sin doktordisputas med titlen Die Autistischen Psychopaten im Kindersalteer hvor han præsenterer og beskriver en række tilstande han observerede hos 4 børn. Aspergers doktordisputats blev startskuddet til forskning af de træk, blandt andet Afgrænsning i sociale relationer og isolerede særinteresser. Disse træk er blandt dem der i dag diagnosticeres med Aspergers syndrom. 6 Lorna Wing var den første der brugte begrebet Aspergers syndrom 7 om disse træk i forbindelse med en undersøgelse foretaget sammen med kollegaen Gould. I 1970 erne undersøgte Wing og Gould 914 børn i London bydelen Camberwell. Formålet med undersøgelsen var at bestemme hvordan autisme kunne defineres og afgrænses fra andre udviklingsforstyrrelser. Men resultatet blev at Wing og Gould kom på sporet af fællesnævnerne for adfærd ved autisme, og identificerede de tre kardinalpunkter der er fælles for det vi i dag betegner som autismespektrum forstyrrelser. Vanskeligheder ved socialt samspil Kommunikative vanskeligheder Svækket forestillingsevne AS er således et syndrom i en vifte af forstyrrelser, der er fælles om de tre kardinalpunkter. Dette betyder problemer med socialt samspil og kommunikation og fører til repetitiv adfærd med 4 Aspergers syndrom. Fra diagnose til behandling, red: D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen.s og Charlotte Ryhl; Autismespektrum forstyrrelser- Et psykologisk overblik s Se Bilag 1 6 S.Kristensen Et historisk tilbageblik s I Aspergers syndrom, fra diagnose til behandling Red. D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen. 7 Fremover forkortes Aspergers syndrom med: AS. 6

7 begrænset eller helt manglende symbolsk udfoldelse 8. Denne vifte af forstyrrelser, går under betegnelsen: Autismespektrum forstyrrelser. Spektret dækker over atypisk autisme, hvor diagnose bæreren ofte, er svært mentalt retarderet, over infantil autisme, med mindre grad af retardering, til AS, hvor personen sjældent har mental retardering. 9 Flertallet af personer med AS har normal intelligens. 10 Udbredelsen af komorbiditet med mental retardering og en autismespektrum forstyrrelse er i 2010 anslået til %, det vil sige at at % af personer med en autismespektrum forstyrrelse også har en mental retardering. Der er dog stor spredning på udbredelsen af mental retardering blandt de forskellige diagnoser i autismespektret. Atypisk autisme ledsages ofte af svær mental retardering, 70 % af de der har infantil autisme har også svær eller middelsvær mental retardering 11. Skizofreni. ICD-10 beskriver skizofreni som kendetegnet ved grundlæggende og karakteristiske forstyrrelser af perception og tænkning samt upassende affekt. Intellektet og kognitive evner er ofte intakt. Symptomerne på skizofreni er: vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser og kataton adfærd. Symptomerne ved skizofreni ligner symptomerne ved AS, men har forskellig oprindelse, men har udtryk, der kan føre til forveksling. 12 I tilfælde af komorbiditet med AS og skizofreni, har personen ikke kun den begrænsede kommunikative evne fra AS men også de sproglige tankeforstyrrelser der følger med skizofrenien. Litteraturen om Autismespektrum forstyrrelser fortæller ikke om øget forekomst af skizofreni hos personer med AS. Empiriske studier viser i flere tilfælde det modsatte. 13 Depression. Depression har negativ virkning på kognitive og kropslige funktioner og evnen til at regulere følelser med nedsætning af stemningslejet til følge. Symptomerne er: nedtrykthed, nedsat interesse, lyst og energi. Andre symptomer der ofte ses er nedsat selv-tillid, -følelse og - bebrejdelser, tanker om død og selvmord, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær 14. Symptomerne ved AS og depression har sammenfald og de to tilstande optræder ofte sammen. Personer med AS har en overrepræsentation af depression: ca 33% af personer med AS har en depression i klinisk forstand. I befolkningen som helhed har 15-20% en depression, heraf vurderes de 2-3% at være behandlingskrævende. 15 Man kan mistænke de vanskeligheder, AS medfører, for at være udløsende faktorer for depression. 8 C Ryhl; Autismespektrum forstyrrelser- Et psykologisk overblik s O S Jørgensen: En introduktion til Aspergers syndrom s I Aspergers syndrom, fra diagnose til behandling Red. D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen. 10 Ibid s C Ryhl; Autismespektrum forstyrrelser- Et psykologisk overblik s Ibid s Ibid s 208og P Skogstad R Orvedal: Aspergers syndrom, Komorbiditet: Psykiske lidelser med fokus på tvangslidelser (OCD).s 9 14 Ibid s Ibid s og P Skogstad R Orvedal: Aspergers syndrom, Komorbiditet: Psykiske lidelser med fokus på tvangslidelser (OCD).s 9 7

8 Angst. Angst har fysiske og psykiske symptomer. Fysiske symptomer kan være: træthed, irritation, trykken for brystet, koldsved, kvalme, åndenød og følelsen af at være forstenet. Psykiske symptomer kan være: Frygt for at dø, uvirkelighedsfølelse, frygt for ikke at slå til, følelse af desorientering og psykose. Også angstsymptomer er i en vis grad sammenfaldende med symptomerne for AS, i nogle tilfælde fremkalder de vanskeligheder der følger med AS angsten 16. Der er stor forekomst af angst hos personer med AS. 50% af de voksne og 84% af børn med AS lider af angst. 17 Høre- og syns -hallucinationer. En hallucination defineres ved at være en perceptionsagtig oplevelse uden en tilhørende passende stimuli, der af den hallucinerende opfattes, som virkelige perceptioner, med tilhørende passende stimuli. Disse falske perceptioner opstår i vågen tilstand og er uden for direkte kontrol for den hallucinerende. Hallucinationer er de oftest forekommende ved høresansen, men kan forekomme indenfor alle sanse områder blandt andet syns- og føle-sansen 18 Ifølge M Romme er flertallet af stemmehøreres stemmer opstået efter et oplevet traume: Dødsfald af signifikante personer, konflikter mellem selvideal og virkelighed, seksuelle eller fysisk overgreb eller ikke kunne håndtere sine følelser. Folkene bag teorien Hearing voices siger at stemmehøring oftest er en forsvarsmekanisme mod stærke følelser af skyld, skam, angst eller depression, hvor følelserne er relateret til problemer stemmehøreren ikke har kunnet håndtere 19.Der er intet overblik i faglitteraturen om AS over hvor stor andel der findes af høre- og syns- hallucinerende blandt personer med AS. Men på baggrund af at stemmehøring kan være en konsekvens af ikke at kunne håndtere stærke følelser, er der sandsynligt at der findes en del stemmehørere med AS. Et af de områder hvor personer med AS har problemer er at udtrykke og håndtere følelser 20. Brugergruppens vanskeligheder. Brugergruppen der fokuseres på er unge med AS og komorbiditet. AS er en autismespektrum forstyrrelse. Autismespekteret er en række af beslægtede syndromer, der alle har de samme grundsymptomer som infantil autisme 21 : Kernesymptomerne er afvigelse i socialt samspil og kommunikation samt repetitive mønstre i adfærd og tænkning redaktionsgruppen s 21 i Asperger syndrom. Fra diagnose til behandling, red: D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen, videnscenter for autisme 2000, hvilket betyder at mennesket med AS 22, har vanskeligheder 16 Denne bemærkning står for egen regning, men kan under støttes af afsnittet: Udløsende faktorer i C Ryhl; Autismespektrum forstyrrelser- Et psykologisk overblik s C Ryhl; Autismespektrum forstyrrelser- Et psykologisk overblik s og P Skogstad R Orvedal: Aspergers syndrom, Komorbiditet: Psykiske lidelser med fokus på tvangslidelser (OCD).s 9 18 det endelige speciale 1AalborgUniversitetprojekter.aau.dk/projekter/.../DET_ENDELIGE_SPECIALE_2009.d Stemmehøring og det tradisjonelle psykosebegrepet (En norsk bearbeiding v/m. Henri Day og Atle Ericson av professor Marius Rommes foredrag ved Moldeseminaret, ) 20 T. Peeters: Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis s Aspergers syndrom. Fra diagnose til behandling, red: D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen. S T Peeters: Autisme, fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, s

9 indenfor det sociale liv, de har svært ved at aflæse ansigtsudtryk, betydningen af stemmers toneleje og kropssprog, og mistolker tit kommunikation fra normale mennesker. Samtidigt har personer med AS svært ved at forudse og forstå hvordan andre opfatter det en person med AS gør og siger 23. Dette er en konsekvens af at personer med AS ikke har forudsætningerne for at forstå den kognitive stil, der bruges i normale menneskers kommunikation. 24 Også kaldet problemer med mentaliseringsevnen. 25 Mennesker med AS har svært ved at indgå i sociale sammenhænge, både privat og ikke mindst offentligt. Ofte har personer med AS svært ved fysisk nærvær, mange mennesker og ved at føle tryghed ved mennesker de ikke kender. En person med AS skal bruge lang tid på at få tillid til at nyt bekendtskab. Det samme gælder for folk med skizofreni og angst. I fritidslivet og i familielivet støder personer med AS ofte ind i problemer, da de har svært ved, først, at etablere relationer, og derefter at opretholde relationer. 26 Problemerne på disse områder, har den konsekvens at personer med AS ofte blive socialt marginaliseret og, som konsekvens af dårlig uddannelsesmæssig situation, økonomisk marginaliseret. Problemerne med etablering og opretholdelse af relationer har som konsekvens at mennesker med ASF ofte ender med at have lavt selvværd og problemer med deres selvidentitet 27. Ud over AS, har de aktuelle brugere en komorbiditet 28, altså de lider af flere psykiske forstyrrelser, der alle har udløst en diagnose: I de aktuelle tilfælde er der tale om: skizofreni, depression, angst, og Høre- og syns - hallucionerende. Som redegjort for tidligere har mange af disse diagnoser et vist symptom sammenfald med AS, og gør at brugeren har svært ved at få en hverdag til at hænge sammen. Dette gør at den aktuelle brugergruppe er meget psykisk sårbare og fremstår som meget skrøbelige. Mange af de komorbide diagnoser har den effekt at det er svært at arbejde forudsigeligt med personerne: Både personer med skizofreni og høre- og syns- hallucinationer er præget af stor uforudsigelighed, der gør at det er er svært at finde et grundniveau for den enkelte bruger. Disse faktorer er noget man må tage hensyn til, i det motivationsarbejde der skal til for at hjælpe personen i gang med forandringer. 23 Aspergers syndrom. Fra diagnose til behandling, red: D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen. S T Peeters: Autisme, fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, s Aspergers syndrom. Fra diagnose til behandling, red: D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen. S T Peeters: Autisme, fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, s P Øhrgaard: Den professionelle relation og det etiske ståsted, s i Espen Jerlang red. Myndiggørrelse i den professionelle praksis. 28 Asperger syndrom. Fra diagnose til behandling, red: D Haracopos, O S Jørgensen, K Callesen og L Pedersen. S

10 Den motiverende samtale. Dette kapitel vil præsentere en metode der har sit udspring i misbrugsbehandlingen og klientcentreret terapi: Den motiverende samtale. Først præsenteres to vigtige begreber: Motivation og ambivalens. Hvordan ses disse begreber i MI? Derefter præsenteres tankegodset og filosofien bag MI. Hvilken teori og hvilket menneskesyn ligger bag MI? Hvad er MI? Herefter præsenteres en række teknikker og metoder der benyttes i MI: Hvordan praktiseres MI? Motivation. Det handler i første omgang om motivation, men hvad vil det sige: At motivere og hvad er motivation. En bred definition på motivation findes hos Helle Hein: Motivation er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål (Weiner, 1992; Franken 2002).Helle Hedegaard Hein, Motivation, Motivationsteori og praktisk anvendelse, Hans Reitzels Forlag 2009, s Disse faktorer kommer flere steder fra: forhold ved den enkelte person, genetiske eller formet i den tidlige barndom, eller fra det omkringliggende samfund: samfunds økonomiske forhold, værdipolitisk eller kultur og traditioner. Indenfor motivations teori taler man om indre og ydre motivationsfaktorer, Indre motivation skabes i mennesket selv, og giver tilfredsstillelse i sig selv og knytter sig til personens ønske om at præstere eller udvikle sig selv. Ydre motivationsfaktorer skabes udenfor individet og kan ikke kontrolleres af personen. Individet kan reagere på ydre motivationsfaktorer, men bestemmer ikke om de er tilgængelige. Ydre motivationsfaktorer er instrumentelle, og kan være belønning eller straf udløst af personens adfærd 30. MI opfatter motivation som noget der allerede findes i personen, ikke som noget der kan tilføres udefra, og fyldes i personen. Motivationsarbejdet i MI handler om: at vække og fremme noget i personen, der allerede er tilstede Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale i teori og praksis. Munksgaard 2013, s16. Samtidigt ser MI motivation som noget relationært, det vil sige: at motivation på mange måder er en interpersonel proces, et produkt af mellemmenneskelige interaktioner. William R Miler & Stephen Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag S 43. I denne forståelse er motivation hos den enkelte afhængig af hjælperelationer. Dette er især gældende for mennesker der ellers ikke virker motiveret. Ambivalensen, at være ambivalent: I MI opfattes personer ikke som umotiverede, når de ikke kan gennemføre eller vise initiativ til forandring. I stedet opfattes de som mennesker der har motiver og ønsker der peger i modsatte retninger. Personen sidder fast i en ambivalens og har argumenter for og imod forandringer 31, og er ikke klar til forandring lige nu 32. Ambivalens kommer af to latinske ord: ambi betyder to og valens betyder gyldighed. Det vil sige at den, der er ambivalent ikke er umotiveret, men motiveret i to modsatte retninger, oftest motiveret til mindst to uforenelige ting. Det handler derfor i MI, 29 Hein bringer dette citat efter Weiner og Franken, men da jeg ikke har kunnet skaffe deres bøger, bliver Hein her citeret for denne definition. 30 Hein s Rosdahl 2013 s Ibid s 20 10

11 ikke om at installere motivation, men at afklare ambivalensen. Det sker ved, i samarbejde med personen, at finde ud af hvilken mulighed, personen er mest motiveret for. 33 Den motiverende samtales oprindelse: MI er en metode, der er udviklet ud fra praksis. Den har sit udspring i misbrugsbehandling af alkoholikere og præsenteres i 1983 af den amerikanske psykolog William R Miller i artiklen: Motivational Interviewing with problem drinkers. Artikel beskriver nogle behandlings principper, Miller havde udviklet, gennem erfaringer han havde gjort i sit arbejde som alkoholbehandler, sidst i 1970 erne og først i 1980 erne. Principperne blev endeligt formuleret i 1983, efter Miller havde været gæst ved en workshop i Bergen, Norge, hvor Miller gennem rollespil, og følgende spørgsmål fra tilhørerne, opdagede og italesatte det, der hidtil havde været noget han praktiserede i sin behandling af alkoholikere 34. Den motiverende samtales tankegods, filosofi og teori: I Motivationssamtalen af Miller og Rollnick findes følgende definition på MI: en klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens William R Miler & Stephen Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag S 47. MI har fokus på den enkeltes bekymringer, tanker og perspektiver, og forstår sig selv, som en videreudvikling af den klientcentrerede rådgivningsmetode der blev udviklet af Carl Rogers, vi bygger på det fremragende arbejde der er udført af Carl R Rogers og hans studerende Thomas Gordon, som har udviklet metoder til klientcentreret psykoterapi de sidste 50 år. William R Miler & Stephen Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag S 15. Derfor findes der mange fællestræk ved MI og Rogers CCT. Rogers tillagde tryghed i forholdet mellem terapeut og person stor værdi, specielt terapeutens tilgang til personen blev tillagt stor vægt. Terapeuten skulle optræde empatisk, rummelig og anerkendende og derved skabe en atmosfære af accept og sikkerhed hvor personen var fri til at udforske sig selv og foretage ændringer. 35 Terapeuten respekterer personen som et individ, og stoler på at personen selv besidder de nødvendige ressourser 36. Terapeuten skal være ærlig og troværdig, skal ikke påtage sig en professionel facade, men åbent vise sine følelser og holdninger 37. Terapeuten er ikke ekspert i hvad personen tænker og føler, men skal forstå og føle verden som personen ser, oplever og opfatter verden. Terapeuten skal se personen som personen ser sig selv og forstå og anerkende personens indre reference ramme. 38 Rogers siger at erfaring og forskningsresultater viser: når terapeuten lytter til, forstår og accepterer klienten som han er, når han tilsidesætter egne vurderinger og træder ind i personens forståelses- og referenceramme. Da gør han personen fri til at undersøge sit liv og sine erfaringer på ny, og finde ny mening med erfaringerne og sætte nye mål. Men terapeuten må acceptere enhver ny mening og ethvert nyt mål der måtte komme frem hos klienten 39. Det sikre og trygge forhold mellem terapeut og 33 Rosdahl s Miller & Rose s Rogers 1951, Miller & Rose Rogers 1951 s Rogers 1986 s Rogers 1951 s Ibid s

12 klient der skabes ved terapeutens empatiske fremfærd, giver klienten et rum hvor der er tid, plads og en positiv forventning om at personen er i stand til at træffe konstruktive og selvstændige beslutninger vedrørende sit eget liv 40. Rogers CCT har følgende grundfilosofi, med et positivt menneskesyn, der går igen i MI: Total anerkendelse og forståelse af personens attituder og følelser ud fra personens egne forståelse og reference ramme. Overtalelse og pres virker ikke, personer udvikler modstand når selvudnævnte eksperter, spiller kloge på personens vegne. Personen er ekspert på egne følelser og egen forståelse, terapeuten skal sætte sig ind i personens følelser og forståelse og acceptere disse. Hvis Individet stilles overfor et problem, Hvis personen får stillet et permissivt miljø til rådighed, hvis ansvaret ærligt, med positiv forventning bliver stillet hos personen, hvis der er grundlæggende respekt for personens evner. Så vil personen foretage en ansvarsfuld analyse af problemet og foretage en ansvarsfuld ændring. Personen vil få styrket sin tro på sig selv og på egne evner. 41 Men der er også forskelle: MI har ikke fokus på at lære personen nye mestringsstrategier, bearbejde erkendelser eller afdække hændelser i personens fortid. I stedet er fokus på nuet, på personens nuværende interesser og bekymringer. Uoverensstemmelser mellem personens egne opfattelser og værdier, eller mellem egne idealer og egen opførsel, kaldet diskrepanser, opdages, udforskes og udvikles. 42. Diskrepanser bliver i MI betragtet, som vigtige bidrag til, at personen skal opdage grund til forandring. Når en person bliver opmærksom på diskrepans, er det fremmende for forandringen. 43 Miller og Rollnick beskriver MI s ånd således: rådgivning bygger på partnerskab, respekt for personens ekspertise og perspektiver. Rådgiveren skal skabe en atmosfære, der fremmer ikke fremtvinger forandring. Motivation og ressourser til forandring findes hos personen selv. Den indre motivation til forandring fremmes ved at bygge på klientens egne værdier, opfattelser og mål. Rådgiveren støtter personens ret til at træffe et oplyst valg ud fra egen evne. 44 MI har fire grundlæggende principper: 1. Udtryk empati. 2. Tydeliggør diskrepansen. 3: Gå med modstanden 4: understøt klientens mestringsforventning Udtryk empati. Dette gøres ved at terapeuten lytter med accept og forståelse til personens forståelse, følelser og perspektiver uden at bebrejde eller kritisere dem. Accept og forståelse er ikke det samme som enighed. Man kan godt være uenig i en holdning eller forståelse men samtidig forstå personens præmisser for holdningen. Ambivalens accepteres som en normal del af livet Tydeliggør diskrepansen: Det er på dette punkt MI skiller sig fra Rogers CCT. MI er bevidst styrende, mod en afklaring af personens ambivalens med henblik på forandring. MI har som mål at hjælpe personen ud af en fastlåst situation, hen mod en positiv adfærdsændring. Dette gøres ved 40 Ibid s Ibid s Miller & Rollnick s Barth, Näsholm s Miller & Rollnick s Ibid s Ibid s

13 at tydeliggøre personens diskrepans 47 : Diskrepans: handler om at man arbejder på at udvikle en klarhed i klientens bevidsthed om, at der er en kløft mellem, der hvor jeg er nu og de, hvor jeg ønsker at være. At man hjælper personen til at se, at der er en kløft mellem personens handlinger og holdninger. Her handler det om, i samarbejde med klienten, at afklare hvad der er klientens håb og drømme og samtidig se på, hvordan disse hænger sammen med personens nuværende adfærd. Gregers Rosdahl: Introduktion. Den motiverende samtale. DenMotiverendeSamtale.dk, s3. Diskrepans handler om vigtighed af forandringen, hvor stor betydning har ændringen for personen 48. Diskrepansen tydeliggøres gennem undersøgelse og klarlægning af personens værdier eller mål, og undersøgelse af om disse, stemmer overens med, eller kan opnås med, personens nuværende adfærd. MI s mål er at personen selv giver udtryk for bekymringer, grunde til, planer og mål for forandringerne. Folk tror på det de selv siger frem for det andre siger til dem. Det bør således være personen der udtaler argumenter for ændringer. Argumenterne kommer som resultat af personens opfattede diskrepans mellem personlige værdier eller mål og personens nuværende adfærd Gå med modstanden. Terapeuten undgår overtalelses forsøg, dette vil bare presse personen over i forsvar af nuværende adfærd og argumentation for status quo. Nye perspektiver kan præsenteres for personen, men må ikke være mere rigtige end personens egne. Personen er eksperten på sig selv, og den primære kilde til svar og løsninger. Personen er et autonomt individ, der i sig selv har kompetente indsigter, ideer og evner til problemløsningsprocessen og komme med kompetente løsningsforslag til sine problemer. Bliver terapeuten mødt med modstand, er det signal om at terapeuten skal forholde sig anderledes Understøt klientens mestringsforventning: Personens egen tro på forandring, er et grundelement i motivationen for ændringer. Terapeuten skal arbejde på at øge personens tillid til, forandringen kan gennemføres. Terapeuten må, ifølge MI s menneskesyn 51, have tillid til at personen selv kan overvinde problemer og gennemføre forandringen. Denne tro på personens kompetencer til at overvinde vanskelighederne, bliver en selvopfyldende profeti 52. Strategier og værktøjer, metoder til opnåelse af forandring: Efter at have præsenteret det teoretiske og filosofiske tankegods bag MI, vendes blikket mod praksis. Hvad skal terapeuten i praksis gøre for at få personen til selv at udtale argumenter for forandring? Hvordan skal MI, i praksis være, så man fremkalder et motivationsfremmende miljø? Hvordan følges MI s 4 principper i praksis? De 4 principper følges og opfyldes, ved hjælp af 4 samtale- og lytte-tekniske værktøjer: 1: Åbne spørgsmål. 2: Bekræftende udsagn. 3: At lytte reflekterende. 4: Opsummering. Alle disse 4 teknikker er udviklet indenfor Carl Rogers s CCT Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Ibid s Rosdahl 2013 s 51 13

14 1: Åbne spørgsmål. Der findes to typer af spørgsmål: åbne og lukkede. Lukkede spørgsmål kan besvares med ja, nej, eller korte specifikke svar. Lukkede spørgsmål inviterer ikke til refleksion hos personen og uddybning af svaret. Eksempel på lukket spørgsmål: Synes du selv, at du har et problem? Lukkede spørgsmål kan ikke undgås, da det ind imellem er nyttigt med faktuelle informationer om og fra personen. Åbne spørgsmål inviterer til længere svar. Eksempel på åbent spørgsmål: Hvordan vil du selv beskrive dit problem? Åbne spørgsmål bruges til at få personen og dennes tanker, ønsker og drømme i samtalens centrum. Åbne spørgsmål får personen til at udtrykke sine tanker, ønsker og drømme præcis som de er og giver terapeuten mulighed for at reflektere og få ting uddybet 54. De åbne spørgsmål lader personen bliver hørt og sætter dennes referenceramme og opfattelser som grundlag for samtalen. Personen får sat ord på sine tanker og lejlighed til at reflektere over det sagte. 55 Samtidigt bruges de åbne spørgsmål som styrende element, til at sætte dagsordnen for samtalen 56. Miller og Rollnick ligger stor vægt på at terapeutens ikke kun spørger, heller ikke kun med åbne spørgsmål: Husk, at retningslinjen om at undgå at stille tre spørgsmål i træk også gælder for de åbne spørgsmål William R Miler & Stephen Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag S 97. Selvom åbne spørgsmål er foretrukne, kan nogen spørgsmål have en uheldig virkning. Spørgsmål af typen hvorfor har du ikke? Eller hvorfor vil du absolut? Disse spørgsmål er åbne, men får personen væk fra forandringen, da svarende vil blive argumentation for status quo 57. 2: Bekræftende udsagn. Viser anerkendelse og accept af personens tanker, værdier og holdninger. Bekræftende udsagn fremhæver personens ressourcer, og bekræfter personens referenceramme og oplevelser som fokus for samtalen. Ofte kan personer, der kommer i kontakt med MI, ikke selv motivere sig til forandring. De har ofte et negativt syn på egen formåen. Bekræftende udsagn hjælper personen til at se egne (skjulte) ressourcer. De bekræftes i at deres tanker, værdier, holdninger og handlinger ikke er forkerte, men rationelle ud fra egen referenceramme 58. Rosdahl beskriver farer ved de bekræftende udsagn, hvis disse ikke virker ærlige og gives empatisk. Hvis tonefaldet er forkert kan et bekræftende udsagn virke nedladende 59. 3: At lytte reflekterende. At lytte forstås ofte som: at høre efter imens man tier stille. Men reflekterende lytning er mere end det: Kernen i reflekterende lytning er, at den giver et bud på, hvad det er den talende mener. Før en person siger noget, har han eller hun en bestemt mening at udtrykke. Dette kodes i ord, ofte mangelfuldt. Folk siger ikke altid det de mener. Den lyttende er nødt til at høre ordene præcis og derefter afkode deres betydning. R Miler & Stephen Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag S 100. Det betyder at terapeuten er opmærksom på personen, hører præcist hvad der bliver sagt og derefter danne sin egen hypotese om hvad det sagte betyder. Derefter reflekterer terapeuten sin hypotese tilbage til personen, i form af et 54 Dette gøres ved hjælp af: reflekterende lytning, der forklares nedenfor i punkt Rosdahl 2013 s Miller & Rollnick s Rollnick, Miller og Butler s Rosdahl 2013 s Ibid s

15 udsagn 60, ikke med et spørgsmål 61. Et spørgsmål til værdier, holdninger eller følelser, vil få personen til at træde et skridt tilbage og spørge sig selv om værdier, holdninger eller følelser er berettiget 62. Hvorimod et reflekterende udsagn, viser at terapeuten har lyttet til personen og taget dennes referenceramme alvorligt. Den reflekterende lytning bruges til opbygning af relation til personen 63. Den reflekterende lytning hjælper personen til bedre forståelse af sig selv, det reflekterende udsagn kan bringe personen et alternativt syn på sig selv og sin situation, ved at fungere som en spejling 64. Samtidigt giver det også personen en chance for at tilkendegive hvis terapeuten tolker forkert 65. 4: Opsummering. Kan beskrives som en form for reflekterende lytning. Hvor terapeuten genfortæller hvad personen har sagt, og giver denne mulighed for at høre sig selv og reflektere over det sagte. En opsummering samler vigtige temaer fra samtalen og gør status over samtalens indhold. Personen får mulighed for at organisere sine tanker og erfaringer. Dette giver samme effekt som reflekterende lytning: personen oplever at blive lyttet til og forstået, hvorved relationen forbedres 66. Opsummering adskiller sig fra reflekterende lytning ved ikke at tilføje hypoteser om det sagte. De 4 teknikker benyttes gennem hele forløbet i MI. I første omgang til at udvise empati for at opbygge en relation til personen, for at skabe et accepterende og forstående forum hvor personen uden at blive dømt og talt ned til kan udtrykke sin egen referenceramme. I anden omgang bruges de 4 teknikker til at præcisere og afklare personens ambivalens 67 og tydeliggøre diskrepansen 68. Her anvendes de 4 teknikker mere problemfokuseret til at hjælpe personen med at få styr på argumenterne for forskellige sider af ambivalensen. Dette tydeliggør diskrepans mellem personens værdier og holdninger og dennes aktuelle handlinger. Derefter anvendes de 4 teknikker til at få personen til at frembringe forandringsudsagn. Det gælder om at personen udtaler egne grunde til og forhåbning om forandring. Forandringsudsagn kan opdeles i 6 typer af udsagn. Disse siger noget om personens motivation og kan i sammenhæng lede til forandring Ønske: Her udtrykkes personens ønske om forandring. Personens præferencer for forandring fremsiges. 2. Evne: Udsagn om personens evne til forandring. Udtrykker hvad personen forventer at kunne forandre. 3. Grunde: Her fremsiger personen sine specifikke grunde til forandring. Her udtrykkes hvilke ulemper situationen før havde og de potentielle fordele en ændring vil bringe. 60 Rollnick, Miller og Butler s Herefter benævnt : reflekterende udsagn 62 Miller & Rollnick s Rosdahl 2013 s Ibid s Rollnick, Miller og Butler s Ibid s Omkring ambivalens, se Ambivalens, at være ambivalent: tidligere i dette kapitel 68 Omkring diskrepans, se 2. tydeliggør diskrepansen. Tidligere dette kapitel 69 Rollnick, Miller og Butler s

16 4. Nødvendighed: Personens udsagn om at føle sig nødsaget til forandring. Dette udsagn udtrykker den opdagede diskrepans. 5. Forpligtelse: Udsagn om sandsynlighed for forandring. Forekommer når personen har bestemt sig for at gå i gang med forandringen, en slags planlægningsudsagn. 6. Handling: udsagn om handlinger. Her fortæller personen hvad den har gjort aktivt ved forandringen. Indenfor forandringsprocessen kommer udsagn af typerne 1 til 4 først. Disse kan siges at være grundlaget for at personen, i første omgang, begynder at planlægge forandringen, type 5 og i anden omgang aktivt begynder at foretage forandringer, type I forbindelse med: 1. at personens ambivalens afdækkes og opklares. 2. tydeliggørelse af diskrepansen. 3. undersøgelse af parathed til forandring. 4. fremkaldelse og styrkelse af forandringsudsagn bruger Miller & Rollnick skalaspørgsmål. For at afdække ambivalensen kan terapeuten eksempelvis spørge til hvor på en skala fra 1 tll 10, personen hælder mod status quo og på samme måde hvordan personen hælder mod en given forandring. Metoden kan desuden bruges til at afklare hvilken af flere løsninger personen vil fortrække at arbejde videre med. Skalaspørgsmål kan også fortælle hvor meget personen ønsker forandring og hvor meget personen tror på egen evne til at udføre forandringen. 71 Begge spørgsmål er vigtige indikatorer på om personen er klar til forandring. Rosdahl taler om anvendelsen af et motivationskoordinatsystem 72, hvor den ene akse er vigtighed af forandring, den anden er tro på at forandring kan lykkes. Nedfældet på papir kan et motivationskoordinatsystem give både terapeut og person et konkret billede af personens parathed til forandring 73. Rosdahl præsenterer en konkret model til afklaring af parathed: DiClement og Prochaska s stages of change model. Denne model består af 6 stadier: 1: før overvejelsesstadiet, hvor personen ikke oplever at have et problem og ingen planer om forandring, 2: overvejelsesstadiet, hvor personen ofte er ambivalent men begynder at opdage en diskrepans. Her beskæftiger man sig med hvorfor personen ønsker forandring. 3: Forberedelsesstadiet. Person er motiveret for forandring og begynder at komme med udsagn om hvordan forandringen kan finde sted. 4: handlingsstadiet. Her er personen begyndt på aktiv forandring. 5: vedligeholdelsesstadiet. I dette stadie er forandringen gennemført. Der formuleres planer for at undgå tilbagefald. 6: Tilbagefaldsstadie Stadiet hvor forandringen enten mislykkedes eller hvor det ikke lykkedes at opretholde forandringen. Dette stadie kan indeholde vigtig information om hvordan næste forandringsforsøg skal tilrettelægges. Stages of change modellen 70 Ibid s Miller & Rollnick s Motivationskoordinatsystemet kan ses som figur 2.1 s 39 i Rosdahl Rosdahl s

17 kan anvendes til konkret at placere personen i sit aktuelle stadie, og som værktøj til at vise fremgang i forandringsprocessen 74. Kort oprids af MI MI bygger på en klientcentreret metode og har et positivt menneskesyn. Personen er ekspert på sig selv og egen forståelses- og reference-ramme. Det er terapeutens opgave at forstå og anerkende personen ud fra dennes referenceramme. Terapeuten skal skabe en atmosfære af accept og sikkerhed hvor personen er fri til at udforske sig selv og foretage ændringer. Terapeuten respekterer personen som individ, og stoler på at personen selv besidder de nødvendige ressourser. Personen besidder selv ressourcer, styrke og evner til at komme med løsninger på deres problemer. Motivation er noget mennesket har i sig, og ikke kan påtvinges udefra. Nogle mennesker er dog ambivalente, hvilket vil sige: motiveret til forskellige ting, forandring og status quo, der er indbyrdes uforenelige. Terapeuten hjælper personen med at blive motiveret til forandring ved hjælp af 4 principper: : 1. Udtryk empati. 2. Tydeliggør diskrepansen. 3: Gå med modstanden 4: understøt klientens mestringsforventning. Dette gøres ved at anvende 4 lytte- og samtale- teknikker 1: Åbne spørgsmål. 2: Bekræftende udsagn. 3: At lytte reflekterende. 4: Opsummering. 74 Ibid s

18 Den motiverende samtale i pædagogisk praksis. I dette kapitel vil jeg diskutere hvorvidt og hvilke elementer fra MI der er anvendelige i en pædagogisk praksis. Kan elementer fra MI benyttes i det daglige arbejde med unge med AS og Kl. Først undersøges om MI, der oprindeligt er en terapi form med faste rammer: aftalte tider og samtalelængder, kan passe ind i den ustabile hverdag unge med AS og Kl ofte har. Kan MI overføres til pædagogisk praksis? Forskning i effekten af den motiverende samtale viser at, der er størst effekt ved lange samtaler: En meta-analyse viser at ved en samtale varighed på 60 min. gav 81% af samtalerne positiv effekt, ved 20 min. varighed viste 64% af samtalerne positiv effekt 75. Samtidigt viste meta-analysen at den positive effekt af MI stiger med antallet af samtaler: 40 % havde positiv effekt efter en samtale imens 87 % med mere end 5 samtaler viste positiv effekt. 76 Omtalte meta-analyse siger noget om hvilke faggrupper der har succes med brugen af den motiverende samtale. De omtalte faggrupper er psykologer (79 % positiv effekt), læger (83 % positiv effekt) og sygeplejersker, jordmødre og diætister ( 46 % positiv effekt) 77. Meta-analysen giver intet billede af andre faggruppers succes med brug af MI, da studier af andre faggruppers effekt ved brug af den motiverende samtale er meget sparsomme 78. Spørgsmålet er om den motiverende samtale har mulighed for at vise positiv effekt anvendt af pædagoger og andre faggrupper ansat ved psykiatriske bofællesskaber. Erfaring siger mig at det ikke er et problem: I hverdagen har man mange samtaler med personen, samtalerne kan dreje sig om alt. Fra hverdagsting som: vejret, til: dum dag, jeg kan ikke komme ud af sengen i dag. Eller hvis man sidder med en person og spiller spil, hører musik eller ser film, kan en samtale om personens problemstillinger begynde. Disse øjeblikke kan ikke planlægges: som en af personerne på aspen siger: Jeg ved ikke hvornår jeg kan tale om tingene, men når jeg kan, så skal det være nu, for jeg kan måske ikke 5 minutter efter. Personer med AS og Kl er sårbare overfor pres og forventninger. Forventninger føles ofte som et krav, af en person med AS og Kl. Det vil sige, at hvis der er aftalt en times samtale om noget specifikt. I den forbindelse føler en person med AS ofte et stort forventningspres. Personer med AS tænker konkret, hvis der er planlagt en time, vil personen tro, det forventes at de kan deltage aktivt i en times samtale. Dette har ofte som effekt at personen med AS, ikke vil kunne gennemføre samtalen på en konstruktiv måde, eller også vil personen blive liggende i sin seng, til det er for sent at komme af sted, og derved undgå at skulle skuffe forventningerne. Det virker bedre at foretage samtalerne når personen er klar til det. Disse samtaler vil i visse tilfælde være kortere end planlagte samtaler, og skulle derfor have mindre effekt, end de længere samtaler. Til gengæld opnår man fordel af potentielt flere samtaler, hvilket øger chancen for positiv effekt 79. En anden fordel ved at have korte, mere spontane MI, er at det er personen der bestemmer hvornår samtalen begynder og siden slutter. De samtaler, der vil komme på denne måde, via et forstående, anerkendende og 75 Lauritzen s Ibid s Rubak s Lauritzen s Ibid s 9 18

19 rummeligt miljø, forestilles dog ikke at kunne erstatte samtaler med psykologer eller psykiatere, der har en anden kompetence på mange områder. Samtalerne, hvor den professionelle 80 bruger elementerne fra MI: de 4 samtale- og lytte -tekniske værktøjer: 1: Åbne spørgsmål. 2: Bekræftende udsagn. 3: At lytte reflekterende. 4: Opsummering, hjælper personen til at få overblik og bevidsthed omkring sine tanker og følelser og få overblik over og bevidsthed om, hvad der skal drøftes i en planlagt samtale med psykolog eller psykiater. Elementerne fra den motiverende samtale kan med andre ord virke positivt, som forberedelse og motivation til, i sammenhæng og samarbejde med psykologisk og psykiatrisk behandling, ved undersøgelse af og gøre bevidst for personen, hvad denne mener og tænker. Der er således ikke alvorlige problemer ved at flytte MI fra et planlagt og tidsbestemt forum, til at frit forum hvor det er personen der bestemmer hvornår emner tages op og diskuteres, og bestemmer hvornår diskussionen lukkes igen. Der er en risiko for at effektiviteten nedsættes ved at samtalerne bliver kortere, men dette kompenseres, ved at mængden af samtaler øges og at samtalerne initieres af personen. Samtalerne bliver endnu mere personcentrede end de skemalagte. Tilpasning til brugergruppen. Personer med AS og Kl, lider ofte af lavt selvværd. Her kan det positive menneskesyn fra den motiverende samtale have positiv effekt. I MI er der fokus på nuet, på personens nuværende interesser og bekymringer. Der er en atmosfære af total anerkendelse og forståelse af personens attituder og følelser ud fra personens egne forståelses- og reference-ramme. Der er en tro på, ikke et krav om, at personen selv besidder konstruktive styrker og ressourcer. Overtalelse og pres virker ikke, personer udvikler modstand når selvudnævnte eksperter, spiller kloge på personens vegne. Det er personen der er ekspert på egne følelser og forståelse, terapeuten skal sætte sig ind i personens følelser og forståelse, og acceptere disse. Samtidigt vil personen via samtalerne med de 4 samtale- og lytte-teknikker få overblik over egne holdninger, værdier og følelser. Alle disse faktorer vil i sidste ende føre til at personen får et billede af at være noget værd i sig selv. Det er nemmere at føle sig værdifuld når man selv ved hvad man står for. Specielt det faktum at der er tale om et ligeværdigt forhold. Hvilket bevirker at personen bliver lyttet til som et kompetent og forstandigt menneske, der bliver respekteret for egne meninger, holdninger og viden, også på områder der ikke er diagnose eller problem relateret. Det kan dog være svært at opnå i virkeligheden. Specielt for personer med skizofreni og hørehallucinationer. De har typisk stemmer, der fortæller dem at de ikke er noget værd og at de professionelle fylder dem med løgn, når de prøver at hjælpe personen til en anden overbevisning. Som en af personerne på aspen udtrykker det: Det er svært at tro på at man er god nok! Jeg tror også næsten altid på det, når jeg taler med personalet. Men bagefter fortæller stemmerne at I lyver og at jeg ikke er noget værd, men bare er dum, naiv og værdiløs når jeg tror på det I siger. Det er svært når personalet siger, jeg er god nok som jeg er, et par gange om dagen, når stemmerne siger det modsatte hele tiden og har gjort det hver dag i mange år. 80 Her sigtes selvsagt på de professionelle, der er ansat på bofællesskabet: Ergoterapeuter, Social og sundhedsassistenter og pædagoger. 19

20 Tre omstændigheder ved personer med AS, som kan besværliggøre brugen af åbne spørgsmål er: 1. den manglende mentaliseringsevne. Det vil sige personen har svært ved at forestille sig noget ukendt eller abstrakt. 2. Manglende forudsætning for at forstå almindelige menneskers kommunikationsmåde, hvilket fører til at personer med AS ofte misforstår, eller slet ikke forstår hvad almindelige mennesker meddeler dem. Samtidigt bliver personer med AS ofte misforstået i deres kommunikation af almindelige mennesker. 3. Personer med AS har svært ved at udtrykke egne følelser. Disse tre kommunikationsvanskeligheder gør at brugergruppen har svært ved at svare på et åbent spørgsmål. Til at hjælpe personer med disse kommunikative vanskeligheder, tænker jeg at det, i første omgang, vil have god virkning at benytte de 4 samtale- og lytte -tekniske værktøjer, men tilpasset den aktuelle brugergruppe: 1: Brug af åbne spørgsmål. 2: Anvendelse af bekræftende udsagn. 3: At lytte reflekterende. 4: Brug af opsummering.. Disse blev præsenteret i kapitlet om den motiverende samtales teoretiske grundlag og benyttede værktøjer De åbne spørgsmål lader personen bliver hørt og sætter dennes referenceramme og opfattelser som grundlag for emnet, der tages op i samtalen. Åbne spørgsmål får personen til at udtrykke sine tanker, oplevelser, håb, ønsker og drømme præcis som de er. Personen får sat ord på sine tanker og lejlighed til reflektion over det sagte. Personer med AS og Kl har vanskeligheder ved at udtrykke tanker og følelser og har derfor behov for hjælp til dette. Det kan gøres ved at stille en række svarmuligheder op, for personen. Med andre ord ved at lukke spørgsmålet en smule, gøre det mere overskueligt. Derefter kan man bede personen om at uddybe svaret, så der er noget konkret at tale om. Et nyttigt værktøj i denne forbindelse er skalaspørgsmål, hvor personen bliver bedt om at placere sit svar på en skala, eksempelvis, fra 1 10, hvor 1 er lig med rigtigt godt og 10 er lig med meget dårligt. Den professionelle kan herefter sammen med personen undersøge hvad svarets placering betyder. Men efter min mening ville den bedste virkning for personer med AS og Kl, komme ved: at man sammen med personen at laver skalaen, således at der ikke kun står tal på den, men hvert tal også får en konkret benævnelse: således at skalaen ikke hedder Men med titler til positionerne: Helt elendigt elendigt - rigtigt dårligt dårligt ikke så dårligt nogenlunde ok godt rigtigt godt det bedste. Dette vil fremme personens forståelse, ikke kun af det aktuelle samtaleemne, men også hjælpe personen med at sætte ord på følelserne i en anden sammenhæng, det er nemmere at snakke om noget der er defineret og har et navn. At alle så ikke har det samme navn til tingene er et potentielt problem. De bekræftende udsagn bidrager som beskrevet ovenfor til etableringen af selvværd hos personerne og det vil i arbejdet med personer med AS og Kl ikke være nødvendigt at justere brugen af bekræftende udsagn, da personer med AS og Kl ikke har nævneværdige problemer i forhold til betydningen og effekten af de bekræftende udsagn i MI: Bekræftende udsagn bruges til at fremhæve personens ressourcer og tydeliggøre dem for personen, og er en vigtig brik i at bekræfte personens referenceramme og oplevelse som fokus for samtalen. 20

Den motiverende samtale MI

Den motiverende samtale MI Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Motivational interviewing.

Motivational interviewing. Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.

Læs mere

En indføring i Den Motiverende Samtale

En indføring i Den Motiverende Samtale Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Introduktion til Den Motiverende Samtale - af Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi

Introduktion til Den Motiverende Samtale - af Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi Indledning Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 -- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 Program Ændring som proces Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker Litteratur

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Introduktion til Den Motiverende Samtale AF GREGERS ROSDAHL, CAND. MAG. I FILOSOFI, MEDLEM AF MINT Hvordan kan man gennem samtale motivere mennesker til adfærdsændringer? Det er det spørgsmål, den motiverende

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere