Klage over at sundhedsministeren ikke griber ind over for sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om kønsskifte for transkønnede.
|
|
- Anders Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til sundhedsminister Nick Hækkerup Klage over at sundhedsministeren ikke griber ind over for sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om kønsskifte for transkønnede. Behandlings TILBUD eller TVANG s behandling! 1.Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om patienters selvbestemmelsesret ved at tvangshenvise til Sexologisk klinik. Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres,. Sundhedsstyrelsen tvinger de transkønnede borgere til få deres udredning/hormonbehandling foretaget ved Sexologisk klinik (Sk). Der gives kun ret til ET enkelt behandlingstilbud/sted og således ikke mulighed for at vælge alternative behandlingssteder/læger. Der er derfor tale om et tilbud man ikke kan sige nej til eller frivillig tvang. Der er tale om tvangshenvisning! Det kan konstateres at Sundhedsstyrelsen er velvidende om og har sanktioneret at en stor gruppe transkønnede borgere i en årerække har benyttet sig af deres selvbestemmelsesret ved at frekventere andre speciallæger b. la. Gynækolog Peter Bagger, for hormonbehandling, fordi de netop IKKE vil lade sig tvangshenvise/tvangsbehandle hos Sexologisk klinik. Hos Peter Bagger har de derimod oplevet at blive behandlet med respekt, værdighed, integritet. Personer med transseksualitet skal have adgang til et sundhedsfagligt behandlingstilbud af høj kvalitet og behandling af transseksualisme,.. Behandling af transseksuelle 23. november 2012 Kilde: 2.Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede borgere for tvangsbehandling og overgreb. Når sundhedsstyrelsen i sit såkaldte behandlingstilbud ikke tillader/forbyder andre behandlingsmuligheder end Sk. og fordi hormonbehandling og kønsskifteoperation er livsnødvendig for de transkønnede borgere - så må der i sagens natur være tale om tvangsbehandling! Sundhedsstyrelsens Behandlingstilbud italesættes hos Sk. som behandling. Behandling kræver to deltagere: en behandler og en patient som skal udsættes for behandling. Adskillige voksne, myndige transkønnede medborgere har hverken har lyst eller behov for behandling hos SK. De er allerede personligt afklaret og meget langt i deres udviklingsproces når de henvender sig for at få et kønsskifte. De er raske velfungerende mennesker som derfor kun kan opfatte sundhedsstyrelsens såkaldte behandlingstilbud som tvangsbehandling og overgreb på deres personlige værdighed, integritet. Fagligt overskrides det mest basale grundlag for AL terapi når den transkønnede borger - som ikke lider, ikke har ønsker om behandling og ikke ønsker at blive helbredt - tvinges til behandling hos Sk. Den umiddelbare motor i terapien er patientens lidelse
2 og det ønske om helbredelse, der udspringer af denne Kilde: Sigmund Freud Steen Visholm: Overflade og dybde. Psykoterapi tjener i hovedsagen to formål: 1. Behandling af psykisk lidelse.. Kilde: Psykoterapi Jørgen Nystrup Psykiatri Fondens forlag redaktion Jes Gerlach De transkønnede borgere har ikke nogen lidelse som de vil behandles/helbredes for! De er tværtimod tilfredse med at de nu er som voksne har fået forståelse for deres egen kønsidentitet og er parate til de fysiske forandringer, som handler om hormonbehandling og kønsskifte i al sin enkelhed. Det er uetisk at forlange en behandling som der ikke er brug for og som er uønsket. Det er et levn fra den tid hvor homoseksualitet også blev betegnet som en psykisk lidelse og havde en diagnose. Hvor man behandlede den lidelse som behandlere antog at de homoseksuelle led af! Det er uforståeligt at sundhedsministeren/sundhedsstyrelsen/sk. ikke har indsigt til at se at historien gentager sig! Dette på trods af blandt andre LGBT gør et stort stykke arbejde med netop at forsøge at oplyse om disse forhold! Etisk råd udtaler: Anvendelse af tvang er et indgreb i en persons grundlæggende ret til selvbestemmelse over eget liv og legeme. Der skal derfor være meget tungtvejende grunde til, at samfundet griber til tvangsmæssige indgreb i denne rettighed. citat: PSYKIATRI OG TVANG I EN JURIDISK KONTEKST- MAGT OG AFMAGT I PSYKIATRIEN Etisk råd kritiserer sundhedsstyrelsen i deres høringssvar: Patientens inddragelse Rådet finder generelt, at patientens inddragelse i behandlingsplaner m.v. i højere grad bør fremgå af vejledningen. Det anføres i indledningen af vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker. Dette kan Rådet i høj grad tilslutte sig, men det er Rådets opfattelse, at denne tilgang ikke konkret kommer til udtryk i vejledningens retningslinjer. På Det Etiske Råds vegne Jacob Birkler Formand Jeg vil tilføje at det virker som om inddragelse af patientens synspunkter og ønsker overhovedet ikke er implementeret hos sundhedsstyrelsen og Sk. Når der ikke er tale om frivillighed for den transkønnede borger må det i sagens natur være tvang og når
3 en behandling således ikke er indgået frivilligt så forvandles det der skulle være en samtale sig til en forhørslignende situation! LGBT fortæller endvidere om de transkønnedes dilemma med hensyn til at der reelt ikke findes et frit og uafhængigt forløb et andet sted hen, fordi SK kan bede om at få journalindsigt, hvis de har modtaget behandlinger andre steder hen end på SK. Dette kan være med til at de transkønnede ikke kan føle at de kan dele frit og ærligt omkring sin situation, hvor de stadig ville prøve at fremstå mere i overensstemmelse med den herskende diskurs om køn og seksualitet. Denne vurderingsproces de transkønnede er i opleves som en overvågning, hvor alt hvad de siger, kan blive brugt mod dem til sidst. Kilde: En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik 3. Sundhedsstyrelsen udfører en form for splitting og idealisering når de påstår at personalet på Sk. er de eneste kompetente fagfolk i Danmark som kan stå for udredning og hormonbehandling. Ved splitting spaltes et objekt eller individ i "godt" og "ondt." - Vi er de gode og de andre de onde Begrebet Idealisering giver vist sig selv! Sundhedsstyrelsen benytter sig af rationelle forklaringer, selvretfærdiggørelse og fremsætter tilsyneladende logiske forklaringer og bruger argumentet: fordi de andre også gør det når sundhedsstyrelsen forsøger at legitimere sin monopolisering af SK: På baggrund af medieomtale af aktuelle sager om behandling af transseksuelle ønsker Sundhedsstyrelsen at præcisere, at placeringen af behandlingen ét sted i landet er sket på linje med andre højt specialiserede funktioner indenfor det offentlige sygehusvæsen. Det er sket ud fra en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at sundhedsfagligt personale har særlig viden og kompetencer og et tilstrækkeligt patient- og erfaringsgrundlag Kilde Hvis det således, ifølge sundhedsstyrelsen, kun er de ansatte på Sk der kan stå for udredningen og hormonbehandling, hvad vil Sk. så gøre når det nuværende personale efterhånden holder op og der er brug for nye psykologer/psykiatere? Sk. vil selvfølgelig søge medarbejdere uden for SK, - blandt de kollegaer som har særlig viden og kompetencer og hermed fuldt ud ligeså kvalificeret som de kollegaer der allerede arbejder i SK. Og så bliver de selvsamme kollegaer der før ikke var kompetente nok til at stå for en udredningsprocedure nu anerkendt som kompetente! Selvom sundhedsstyrelsen ihærdigt (!) forsøger at retfærdiggøre denne monopolisering ved at opremse disse kvalifikationer på medarbejderne ved SK,- ændrer det selvfølgelig heller ikke på de transkønnede medborgeres opfattelse af at blive udsat for tvangsbehandling og tvangstildeling af behandlere læs psykologer/psykiatere uanset, hvor højt sundhedsstyrelsen roser deres kompetencer!
4 4.Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om at : Understøtte tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patienterne og sundhedsvæsenet og de forskellige personalegrupper, som patienterne møder i forbindelse med behandling. Når sundhedsstyrelsen udvælger ET behandlingssted/sexologisk klinik fratager sundhedsstyrelsen netop de transkønnede medborgere enhver mulighed for at kunne møde forskellige personalegrupper. De møder kun EN personalegruppe og det er den som er ansat på Sexologisk klinik. Sundhedsstyrelsen bærer ansvaret for at så mistillid hos de transkønnede borgere! Fordi det naturligvis må fremme en helt nødvendig mistillid hos de transkønnede borgere når samtlige øvrige psykologer/psykiatere i Danmark - som ikke er ansat på Sexologisk klinik- herved er blevet fravalgt. De bliver (mere eller mindre) indirekte erklæret for inkompetente til at forestå udredningsproceduren med de transkønnede medborgere fordi sundhedsstyrelsen nægter dem at forestå en udredning / hormonbehandling. Magtrelationen de transkønnede og SK er i, kommer bl.a.til udtryk i det at de transkønnede ikke kan gå andre steder hen end på SK. SK har en særlig magtposition inden for dette område grundet deres monopol. SK s magt er også defineret ved at de kan godkende eller benægte behandling, hvor SK vurderes samtidig af det øvrige sundhedssystem, som havende den nødvendige ekspertise inden for dette speciale. Kilde: En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik 4 Sundhedsstyrelsen accepter at det mest elementære grundlag for terapeutisk behandling overtrædes af Sk. ved tvangstildeling af behandler læs: psykolog/psykiater. Når de transkønnede borgere er tvunget til at søge behandling hos SK for at få et kønskifte bliver det mest grundlæggende etiske princip for al terapeutisk behandling overtrådt idet Sk. tvangstildeler en psykolog/psykiater. Det er elementær viden på terapeutiske grunduddannelser at det personlige valg af terapeut/behandler på baggrund af tillid til vedkommende er alt afgørende for udfaldet af terapien. Der er undersøgelser som viser at det er kemien mellem patient og behandler som er den mest betydningsfulde faktor i terapien terapiens retning er af mindre betydning. 5. Sundhedsstyrelsen medvirker til stigmatisering af de transkønnede borgere Jeg vil gerne vide hvordan sundhedsministeren vil forklare at en transkønnet borger skal kunne have tillid til at blive mødt med åbent og fordomsfrit sind af behandlere på Sexologisk klinik? En institution og behandlere som på forhånd har opsat rammer og færdige forklaringsmodeller og meget tydeligt har demonstreret en forudindtaget holdning til f.ek.s stereotype og forældede kønsopfattelser: Klinikken forsøger derfor blandt andet at indkredse den gruppe, hvor der er betydelig sjæ lelig lidelse forbundet med tilstanden, som ordlyden er i lovgivningen. Gruppen er i litteraturen beskrevet som primært transseksuelle, ægte transseksuelle eller kernegruppen af transseksuelle, og er beskrevet for både mænd og kvinder.
5 Mændene er i Thorkil Sørensens afhandling fra 1987 beskrevet som: seksuelt tilbageholdende, med en passiv overfeminiseret karakter mens kvinderne er beskrevet som dominerende og med en seksuelt aktiv karakter. Kilde: KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen Kilde: En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik Kønsskifteindstilling Efter yderligere et observationsforløb, hvor patienten lever, som det ønskede køn, tager Sexologisk Klinik stilling til, om patienten skal indstilles til kønsskifte. m+og+behandling/transseksualitet_og_koensidentitet/. Som det fremgår af ovenstående citat forlanger Sk. / tvinger Sk. den transkønnede medborger til at nedværdige sig til at udstille sig som et observations - objekt og bevise at de lever op til behandlernes forudindtagede forestillinger om, hvordan man lever/klæder sig som henholdsvis rigtig kvinde eller mand.
6 6. Sundhedsstyrelsen udsætter ved tvangsbehandlingen de transkønnede medborgere for at få traumatiske oplevelser og sandsynligheden for at de påføres et Stockholmsyndrom er til stede. Sundhedsstyrelsen og Sk. har i årevis blandet to funktioner sammen - Sk s psykologer/psykiatere har 2 kasketter på: Psykologen/psykiater fungerer først som lytter, når den transkønnede i udredningsforløbet skal fortælle om sin meget personlige følelsesmæssige situation mm. Den samme psykolog/psykiater fungerer bagefter som dommer idet den samme person skal være med til afgøre om den transkønnede medborger bliver godkendt til kønskifte. Det giver psykologen/psykiateren en magtposition som både terapeutisk og moralsk set er helt uacceptabel og uetisk. Når en transkønnet borger således tvinges til at lade sig behandle hos Sk. har psykologen/psykiateren magten til at afgøre den transkønnedes skæbne og bliver derfor til aggressor og den transkønnede bliver offer. ( Transaktionsanalyse af Eric Bernes). LGBT fortæller også om, hvordan de transkønnede kommer i klemme med hensyn til at klage over en igangværende behandling på SK, da en klage kan... stille dem i et negativt lys over for de behandlere der skal vurdere deres sag (Bilag 2: linje 54-55). Kilde: En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik Hvis den transkønnede medborger siger psykologen/psykiateren på Sk. imod, ikke passer ind de på forhånd fastlagte kønsrollestereotyper mm. så risikerer vedkommende at få afslag på kønskifte. Hvis de transkønnedes udtalelser ikke opnår status som legitime, kan de nemt blive problematiseret og afsluttet på klinikken. SKs måde at møde de transkønnede på fortæller om deres definitionsmagt med hensyn til transkønnethed, hvor de transkønnede er afhængige af at modtage en psykiatrisk diagnose for at opnå en position som behandlingskrævende. De er også afhængige af SKs vurdering af dem, idet det er SK der har monopol på at stille diagnosen og give dem behandling. Kilde: En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik 7. Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede medborgere for nedværdigende behandling og umyndiggørelse ved at sanktionere at Sk. indkalder forældre og pårørende i udredningsprocessen. Det er komplet uforståeligt hvilke faglige overvejelser der ligger bag at indkalde forældre, pårørende i en udredningsproces hos voksne og myndige personer? Der laves en somatisk undersøgelse, pårørendesamtale, samt yderligere psykologiske testninger.
7 Kilde: KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen Nu er der jo ikke ligefrem tale om famileterapi med mindreårige børn! Det forekommer som yderst grænseoverskridende, nedværdigende og som et overgreb at indkalde forældre, pårørende i det det hele taget, - når en voksen, myndig transkønnet medborger ønsker et kønskifte. LGBT Danmark finder det således helt utilstedeligt at kræve, at f.eks. en 45-årig transkønnets forældre skal inddrages i det være sig et udredningsforløb eller en forundersøgelse. Kilde. LGBT Danmarks høringssvar vedrørende Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Det kan ALDRIG være faglig relevant for en psykolog/psykiater, hvad forældre til et transkønnet medborger måtte mene om denne anden voksens kønsidentitet! Uanset hvilken barndom den transkønnede medborger har haft, uanset hvilke pige/drenge lege, der har været leget eller ikke leget og uanset hvilket kønsioplevelse barnet har oplevet/levet så er det FORTID! Forældre og deres forældrerolle er en del af denne fortid og deres meninger og holdninger er fuldstændig uvedkommende. Det er grotesk at det forekommer overhovedet!! Forældrene bliver ikke indkaldt til samtale hvis en voksen kvinde vil have foretaget en brystforøgelse eller en voksen mand ønsker penisforlængelse. De bliver heller ikke indkaldt når et ægtepar går i parterapi! Osv. Fagligt vil jeg antage at de såkaldte kompetente behandlere på Sk. selv må bære rundt på nogle uforløste forældrebindinger siden de overfører disse til deres patienter. Det er uforståeligt at dette etiske problem ikke er blevet påtalt i den supervision af personalet som forhåbentlig foregår hos Sk? Såfremt personalet på Sk.deltager rent faktisk modtager supervision må jeg desværre forholde mig skeptisk over den faglige standart? Forældrebindinger er noget af det første som studerende - på private psykoterapeut uddannelser - arbejder med og forholder sig til i deres egenterapi. 8.Sundhedsstyrelsen sanktionerer at Sk. udnytter en magtposition til at provokere et mistillidsforhold frem hos de transkønnede medborgere. Ved at indkalde forældrene til samtale provokerer psykologerne/psykiaterne ved Sk.et mistillidsforhold frem hos de transkønnede borgere når disse IKKE ønsker forældrene indddraget! Psykologerne/psykiaterne benytter sig af deres behandlerposition til at bruge magt og således sætte de transkønnede medborgere i en afmagt / gidsel situation, fordi de transkønnede borgere ikke kan sige nej til dette uhyrlige overgreb. På Sexologisk Klinik bliver de transkønnedes forældre blandt andet indkaldt til en samtale, hvor de skal redegøre for deres datters eller søns opvækst. Og det er meget grænseoverskridende forklarer tre transkønnede, som DR har talt med Kilde:
8 2.Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede borgere for stigmatisering ved at acceptere og bruge diagnosen/begrebet transseksuel. Sundhedstyrelsen har i en årrække har benyttet og bruger stadig begrebet transseksuel hvor de burde bruge transkønnet evt. transkønnet person. Hvad der mest passende kan sundhedstyrelsen rådføre sig med LGBT om. Kilde: UDKAST Høringsversion Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Det er mangel på respekt at definere, omtale en gruppe borgere udfra deres seksualiet. At være transkønnet har intet med seksuel orientering at gøre! Der er tale om hele mennesker og det seksuelle aspekt er kun en del af deres og i øvrigt alle menneskers personlighed! Mange transkønnede borgere har et glimrende seksualliv! Når vi som borgere har brug for sparring omkring vores personlighed, følelsliv, identitet opsøger vi en psykolog/psykoterapeut - som vi har tillid til - for at få støtte til den proces vi er i. Vi går da overhovedet IKKE til en sexolog! Det er derfor fagligt stærkt betænkeligt at sundhedsstyrelsen indtil nu har videreført den fejlagtige og forældede antagelse at transkønnede borgere skal udreddes på en SEX- ologisk klinik hvor seksuelle dysfunktioner er udgangspunkt for behandlingen! Sexologisk Klinik tilbyder behandling til dig, der har forskellige sexologiske problemer. Kilde: ndling/afdelinger+og+klinikker/sexologisk+klinik/ Noget af den kritik der ytres gennem disse medier er at sundhedssystemet patologiserer de transkønnede ved at definere transkønnethed som en psykisk lidelse. Transkønnethed går under diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse, og herved indikeres at transkønnethed er en psykisk sygdom. Kilde: s. 4 Transkøn. En socialkonstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes møde med Sexologisk klinik Efter de fleste transkønnedes mening er der ikke er tale om en kønsidentitetsforstyrrelse, men en diskrepans! Det at to ting eller forhold ikke stemmer overens eller passer sammen". I de transkønnede medborgeres tilfælde stemmer den fysiske krop ikke sammen med den indre kønsidentitet. Derfor er det fagligt ukorrekt og stigmatiserende når myndighederne insisterer på at kalde transkønnethed det for en pykiatrisk lidelse. De transkønnede medborgeres problematik vedrører først og fremmest deres personlighed og identitet og det er ikke seksualiteten, men kønsidentiteten, der er det centrale når et kønskifte ønskes.
9 Da behandlingen foregår på Sexologisk Klinik er seksualiteten i centrum. Ligesom alle andre patienter på klinikken, der til forskel fra de transkønnede kommer til behandling pga. specifikke seksuelle problemer, skal transkønnede inden første visitationssamtale skriftligt svare på et udførligt, særdeles grænseoverskridende og stødende standardskema angående deres seksualitet. citat Cand.psych. Simon Gjerløv kilde 12.Sundhedsstyrelsen har vedholdende undladt inddrage patientens synspunkter og ønsker. Mange transkønnede borgere er forståeligt nok, afskåret fra selv at komme med kritik/kritiske spørgsmål til Sexologisk klinik fordi den har monopol på udredningen. Det må undre at sundhedsstyrelsen ikke har haft forståelse for den problematik at de transkønnede borgere har haft mundkurv på. Det er foruroligende at sundhedsstyrelsen IKKE har lyttet til og reageret aktivt på den kritik som transkønnede borgere via de sociale medier, aviser, Tv, L.G.B.T og Amnesty vedholdende har fremført gennem mange år. Der er selvfølgelig en væsentlig grund til at sundhedstyrelsen netop HAR fået HÅRD kritik på 57 punkter. Det tyder i høj grad på manglende faglig selvindsigt og supervision når der uddeles en så graverende kritik! I anledning af Sexologisk kliniks 25 år jubilæum udkom et jubilæumsskrift med følgende indledning i kap 10, skrevet af b.la. Ellids Kristensen, overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik: Kønsidentitet er den følelse det enkelte menneske har af sig selv som kvinde eller mand. Hvis kønsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale køn, kan der opstå kønsidentitetsproblemer. KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen Jeg mener at Sk.bruger en forkert definition på kønsidentitet. Kønsidentiet er den opfattelse, som et menneske har af sit eget køn og ikke en følelse. Der er knyttet en intellektuel forståelse, bevidsthed til identitet. Der er den fundamentale forskel på følelser og bevidsthed at følelser opstår spontant og forsvinder igen - kønsidentiteten hører til bevidstheden. Følelse defineres i som: et menneskes øjeblikkelige psykiske tilstand, bestemt af personens vilkår, humør eller forhold til andre mennesker fx raseri, begejstring, frygt, kærlighed, misundelse eller selvtillid Kilde: nudansk ordbog
10 1) Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre. 2) Personen oplever at være sig selv, at være den samme på tværs af sin livshistoriske udvikling og som værende i stand til at reflektere over sin udvikling, sin fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet. Kilde: Når jeg tager i betragtning at Ellids Kristensen, er overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik, med al den kompetence og erfaring som hun måtte formodes at have, - undrer jeg mig over hendes vage udsagn: Hvis kønsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale køn, KAN der opstå kønsidentitetsproblemer. Jeg kan ikke forestille mig nogen som helst der ikke HAR kønsidentitetsproblemer med denne diskrepans! BESKRIVELSE AF DEN TRANSSEKSUELLE GRUPPE Gennem årene har et stigende antal personer ønsket helt eller delvis kønsskifte. I dag er adgangen til internettet og den øgede kontakt mellem patienter en faktor, som påvirker den enkelte patient, og til tider gør det vanskeligt at få et klart billede af det enkelte menneske, som ønsker behandling." Her forskyder Ellids Kristensen, overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik (fralægger sig sit eget ansvar skyder skylden over på andre populært sagt)sit eget problem med at få et klart billede af det enkelte menneske som ønsker behandling. Hun lægger ansvaret over på Internettet og det at patienter har kontakt med hinanden. En kompetent terapeut tager selv ansvar for om vedkommende er i stand til at få et klart billede af sine patienter det kan ALDRIG være andres skyld/ansvar hvis terapeuten har et uklart billede. Hun forsætter: En del personer har sider af både det ene og det andet køn i sig, og er derfor i en position, hvor de aldrig vil blive virkelig tilfredse. Det at være kompetent indebærer faglig nysgerrighed, omstillingsparathed og åbenhed overfor andre opfattelser af den menneskelige psyke. Carl G. Jung som var samarbejdspartner med Freud har for mange år siden skabt den analytiske psykologi hvor han bruger begreberne Anima og Animus for henholdsvis mandens indre billede af en kvinde og kvindens indre billede af en mand. Det betyder at ALLE mennesker bærer det modsatte køn i sig. Jeg vil mene at det som leder af Sexologisk klinik nærmest måtte være umuligt ikke at have hørt om Jung s personlighedmodel! MEN det er så min forestilling! Uanset hvad er der tale om at Ellids her forestiller sig at det kun er nogle mennesker der har denne inde oplevelse. Jeg kender mange som arbejder udfra CG. Jungs personlighedmodel og de accepterer at have det ene køns identitet og samtidig være i aldeles glimrende kontakt med det indre modsatrettede køn. Disse er ALLE virkelig tilfredse med deres tilværelse. Jeg ved at der World wide er mange psykoterapeuter der arbejder ud fra CG.Jungs personlighedsmodel. Ole Vedfeldt skriver i Manden og hans indre kvinder :
11 Bogens overordnede synspunkt er netop, at alle mennesker også rummer de egen- skaber, som de tillægger det andet køn, de bruges blot ikke så intenst og bevidst som de kønsspecifikke egenskaber. Ole Vedfeldt er uddannet jungiansk psykoanalytiker i København og Zürich. Han var medstifter af C.G. Jung-Instituttet i København i København, er godkendt som supervisor af Dansk Psykologforening. Det kunne da måske ligefrem være at Ellids Kristensen kunne have glæde af at få supervision af Ole Vedfeldt! Jeg vil slutte af med at forslå at ministeren nedsætter et fordomsfrit udvalg bestående af medlemmer fra LGBT, transkønnede borgere og kvalificerede fagfolk uden for Sk. Udvalget skal belyse hvordan sundhedstyrelsen kan være mest mulig behjælpelig for de transkønnede borgere når de ønsker hormonbehandling og kønsskifte. Således at sundhedstyrelsen bliver til et serviceorgan for de transkønnede medborgere og ikke en modspiller! Vi har en god lang tradition for patientindflydelse og græsrodsarbejde i Danmark lad os i holde fast i det! Du er vejet på vægten og fundet for let Daniel i løvekulen Med venlige hilsener Psykoterapeut Tonny Pomiklo
Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:
Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8
Læs mereHøring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Læs mereFredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk
Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2014 til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Læs mereBehandlingsteam. Transseksualitet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 Bilag 3 Offentligt Sexologisk Klinik Behandling i Danmark af personer med transseksuelle symptomer. Annamaria Giraldi, Overlæge, Ph.d Jørgen Bech-Jessen,
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs mereVejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 471 Offentligt Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Den gamle vejledning Vejledning
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange
Læs mereTranskønnede og adgang til bedst mulig behandling
Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling Oktober 2014 Kære behandlere! Behandling af transkønnede har længe været et område med lav prioritet i Danmark. Det har ført til mangel på viden, monopolisering
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereMelani Pedersen 16. december Transkønnede. overemne Magt og afmagt
overemne Magt og afmagt Indholdsfortegenelse Problemformulering..1 Indledning 2 Hvad vil det sige at være transkønnet?...3 Er det at være transkønnet noget medfødt, eller en påvirkning?.. 4 Hvad er LGBT?..5
Læs mereTrans kønnet vestit person mand kvinde
Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereRETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!
Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereVejledning om udredning og behandling af transkønnede
Dato 2. juni 2014 Sagsnr. 5-1010-230/1 jevb jevb@sst.dk UDKAST - Høringsversion Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereHøringssvar vedrørende vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning
Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk 17. november 2011 Høringssvar vedrørende vejledning
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.]
Sundhedsudvalget (2. samling) B 65 - Bilag 8 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2007-08 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2008 3. udkast til Beretning over
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereHverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser
Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePræsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?
INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs merePsykoterapi er noget fis, fordi
Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat
Læs mereDen hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereGør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.
Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereGenerelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
Læs mereSEKSUEL ORIENTERING & KØNSIDENTITET på ældreområdet. Ældre LGBT+ -personer er en ganske stor, men overset minoritetsgruppe
SEKSUEL ORIENTERING & KØNSIDENTITET på ældreområdet Ældre LGBT+ -personer er en ganske stor, men overset minoritetsgruppe EN STOR OG OVERSET ældregruppe I Danmark er der omkring 800.000 personer, som er
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereVejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte
Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk LGBT Danmarks udkast til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse
Læs mereVejledning om kastration i forbindelse med kønsskifte
Enhed For tilsyn Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S. Karup, den 17. august 2006 Høringssvar vedrørende vejledning om kastration med henblik på kønsskifte. J.nr. 0-608-01-15/1/KWI Det
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereDen lille grønne om LGBT
Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereDIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse
DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereErogi Manifestet. Erogi Manifestet
Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs merePSYKOLOGENS MAGTFULDE RUM
AF ANITA FRANK GOTH, JOURNALIST FOTO: ASBJØRN SAND PSYKOLOGENS MAGTFULDE RUM Det er tid til at standse op, når historier om sundhedspersoner, der overtræder de moralske og etiske regler, begynder at få
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereGallup for Sex og Samfund
Gallup for Sex og Samfund Projekt nr. 63181 Bjarne Lindemose 29.06 2018 Topline resultater - I Generelt ses der en større accept og forståelse for homoseksuelles vilkår og problemstillinger blandt de respondenter,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereInterview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet
Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereAt leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.
Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereHER & NU DET VIGTIGSTE
Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHVERDAGENS DILEMMAER CASEØVELSE OM SEKSUALITET OG INTIMITET
HVERDAGENS DILEMMAER CASEØVELSE OM SEKSUALITET OG INTIMITET 1 kollega oplever under en samtale på et sundhedscenter med en borger, som har fået diabetes, at vedkommende bruger et seksualiseret sprog. Kollegaen
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereEtisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af
Etisk dilemma Etisk refleksion Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 1 Er det et etisk dilemma at mennesker med demens frasiger sig pleje og behandling? Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 2 Hr. Olsen vil
Læs mereStyrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud
Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mere