Foreløbigt notat. Dato: Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet

Transkript

1 Foreløbigt notat Dato: Emne: Kapacitetsanalyse af Psykiatriområdet, HPU forår 2014: Ideer til nye tiltag på Psykiatriområdet Ledelsessekretariatet/ Innovationscenter HPU Dato: Sagsnr.: 13/80933 Sagsbehandler: vp8mk Baggrund Viborg Kommune har i foråret 2014 iværksat en analyse af kapaciteten i kommunens tilbud til borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Analysen gennemføres primært af fire arbejdsgrupper, som består af afdelingsledere fra psykiatriområdet samt medarbejdere fra forskellige tilbud i psykiatriområdet samt i Visitation Social. Brugerorganisationerne inden for psykiatriområdet var involveret i analysens opstartsfase, og der planlægges yderligere involvering af brugerne i den endelige planlægning af de nye tiltag. Som del af analysearbejdet har de fire arbejdsgrupper udarbejdet en række foreløbige ideer til nye tiltag og tilbud. Det er ideer, som vurderes dels at kunne have en positiv indvirkning på psykiatriområdets kapacitetsmæssige udfordringer, dels at medvirke til, at kommunens borgere med psykiske funktionsnedsættelser får en bedre og mere relevant indsats, med et styrket fokus på borgernes muligheder for recovery og tilknytning til arbejdsmarkedet. En mindre del af ideerne er beskrevet i dette notat. Der skal allerede fra starten gøres opmærksom på, at ideerne fortsat er under udvikling i arbejdsgrupperne, og at mange forhold fortsat skal afklares, drøftes og beskrives før arbejdsgrupperne fremlægger færdige ideer og anbefalinger til politisk godkendelse. Ideerne som beskrives i dette notat må derfor ses som skeletter, som stadig mangler kød og blod, hud og hår før de vurderes levedygtige. I tillæg til arbejdsgruppernes ideer indeholder notatet et kort afsnit om kommunens fremtidige forpligtelser i forhold til retspsykiatriske indsatser. Den endelige kapacitetsanalyse med tilhørende anbefalinger, der skal styrke recovery- og arbejdsmarkedsfokus i psykiatriområdet, samt en plan for brugerinddragelse præsenteres for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet d. 28. maj Ideer til tiltag og tilbud på psykiatriområdet I dette afsnit præsenteres de 8 foreløbige forslag til fremtidige tiltag og tilbud på psykiatriområdet: 1. Fleksibel døgndækning/fleksibel natdækning Der er i botilbuddene et ønske om en øget fleksibilitet i døgndækningen. I dag tilbydes natdækning i bestemte botilbud, hvor der er natpersonale til stede hele natten. Frem over ønskes en recoveryorienteret indsats med øget mulighed for at 1

2 tilbyde natdækning til de borgere, der har behov for det, når og hvor de har behov for det. Det betyder, at borgerne skal have mulighed for støtte om aftenen og natten, uanset om de bor i botilbud, i bofællesskab eller i egen bolig. Endvidere ønskes en øget fleksibilitet i forhold til hvilken form for støtte, der tilbydes om natten, således at borgere får præcis den støtte, de har behov for. I praksis vil det betyde at nogle borgere vil have et telefonnummer, de kan ringe eller sms e til i løbet af natten, andre vil have mulighed for virtuel kontakt med personale via en skærmløsning. For nogle kan natdækning indebære, at en medarbejder kigger forbi borgeren i løbet af natten, eller at der et sted, hvor de kan tage hen og møde personale. Endelig vil der sandsynligvis også være enkelte tilbud, hvor det er hensigtsmæssigt, at der er personale til stede om natten, afhængigt af den aktuelle beboergruppe. Tanken er, at natdækningen frem over skal være fleksibel rent geografisk og rent fagligt. Det sidste betyder, at støttens omfang kan justeres, afhængigt af borgerens aktuelle behov. Dermed vil der både kunne blive skruet op og ned for støtten, når borgeres behov for støtte ændrer sig. Det betyder endvidere, at al døgndækning frem over vil være fleksibel døgndækning og at der ikke vil være fast døgnbemanding på et enkelte botilbud. Ideen om en mere fleksibel døgndækning har til formål at sikre at psykiatriområdets midler anvendes mest muligt hensigtsmæssigt, ved at borgerene får den fornødne støtte, præcis når de har behov for det. Ligeledes har ideen til formål at styrke borgernes recoverymuligheder og inklusion, herunder deres muligheder for at flytte fra botilbud i egen bolig. For nogle borgere kan det, at de ved, at der er mulighed for kontakt med en medarbejder også i løbet af natten, være det, der gør at de føler sig trygge ved at flytte i egen bolig, eller evt. trygge ved udskrivning fra behandling i regionalt regi. Tanken er, at borgernes visiteres til døgn/natdækning, og at det løbende vurderes og aftales med borgeren hvilken specifik støtte vedkommende har behov for. Der er ikke foretaget beregninger på driftsomkostninger ved indførelsen af en fleksibel døgndækning. 2. Fleksibelt overnatningstilbud I tråd med ovenstående er der på psykiatriområdet et ønske om fleksibelt og åbent overnatningstilbud til borgere, som bor i egen bolig, men som i en kortere periode har behov for mere intensiv støtte og tryghed. Tidsperspektivet skal drøftes yderligere i arbejdsgrupperne. Med et åbent overnatningstilbud er det tanken, at man vil kunne understøtte borgernes recoveryproces ved at styrke deres muligheder for og mod til at flytte fra botilbud til egen bolig. Det sker ved at borgerne i et åbent overnatningstilbud får mulighed for at få den fornødne støtte i svære perioder, i en form for tryghedsophold eller træningsophold. Det er også tanken, at man vil kunne forebygge forværring af kriser og undgå egentlige (gen-)indlæggelser i regionalt behandlingsregi, ved en tidlig og fokuseret indsats i en form for aflastningstilbud, som er mindre indgribende end en egentlig indlæggelse.

3 Det er også i arbejdsgrupperne drøftet, om tilbuddet skal være åbent for andre end de der bor midlertidigt i tilbuddet. Dvs. at andre borgere kan komme forbi og opholde sig der et par timer. Det er her vigtigt at være opmærksom på, hvilken støtte der tilbydes i det kommende kontaktsted i St. Sct. Hans Gade og hvilken anden faglig støtte, der tilbydes i dette tilbud. Man er i arbejdsgrupperne ikke færdige med at drøfte, om tilbuddet skal være visiteret eller uvisiteret. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger. Et visiteret tilbud giver åbenlyse styringsmæssige fordele, mens et uvisiteret tilbud, set i et recovery-perspektiv er at foretrække, fordi det giver borgeren større mulighed og ansvaret for at vurdere sit behov for tilbuddet. En række kommuner har i i samarbejde med Socialstyrelsen afprøvet forskellige modeller for socialfaglige akuttilbud til mennesker med sindslidelse. Det er oplagt, at vi i Viborg Kommune drager nytte af erfaringerne her fra. De erfaringer drejer sig blandt andet om forhold vedrørende bemanding, åbningstider, anonymitet, samarbejde med de øvrige tilbud i psykiatriområdet, samt ressourceforbrug. Ideerne om fleksibel døgn/natdækning og fleksibelt overnatningstilbud er drøftet med repræsentanter for Region Midt, som ser ideerne som oplagte bud på de former for støtte, som både borgere med psykiske problemer og borgere med egentlig psykisk sygdom har behov for. Det er drøftet, at de fleksible støttetilbud eventuelt vil kunne etableres med et tæt samarbejde med regionens mobilteam eller sub-akutte team, med henblik på at styrke overgangene og sikre kontinuitet og sammenhæng mellem regionale og kommunale tilbud. De fleksible døgn- og overnatningstilbud tilbud er relevante på begge sider af de regionale behandlingstilbud. Det vil sige, at de er relevante før der opstår et behov indlæggelse, hvor tilbuddene har til formål at forebygge og forhindre indlæggelse. Det kræver at de praktiserende læger kender til og anvender tilbuddet som alternativ til en indlæggelse i regionalt regi. Tilbuddene er også relevante efter en indlæggelse, hvor de har til formål at give borgerne den støtte og tryghed, der skal til for at de kan og tør vende tilbage til deres bolig. Sidst men ikke mindst er tilbuddene vigtige i forhold til at forebygge egentlige indlæggelser i perioder, hvor borgere oplever tilbagefald. Viborg Kommune har aktuelt en akut-lejlighed, hvor borgere, som oplever tilbagefald og utryghed kan opholde sig kortvarigt. Det vurderes, at der frem over vil være behov for 4-5 pladser i det fleksible overnatningstilbud, inklusiv den nuværende akut-plads. Der vil derfor være tale om en ny opgave der skal løses. Afhængigt af hvor og hvordan et eventuelt tilbud etableres, vil tilbuddet kræve både anlægsmidler og driftsmidler af et endnu ukendt omfang. 3. Opsøgende SKP-indsats Viborg Kommune har i udsatteområdet et team af Støtte/kontaktpersoner (SKP), som yder en opsøgende indsats efter Servicelovens 99. Der er i psykiatriområdet et ønske om etablering af en tilsvarende indsats.

4 Bostøtten deltager i årene i et metodeafprøvningsprojekt i forhold til den opsøgende indsats. Projektet gennemføres i samarbejde med Socialstyrelsen. Den opsøgende indsats har til formål at etablere kontakt med eksempelvis isolerede sindslidende og motivere dem til yderligere nødvendig behandling og støtte fra det offentlige. Der er allerede nu et ønske om, at der i Viborg Kommune etableres en permanent SKP-indsats, således at kommunen lever op til Servicelovens 99: Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. En styrket SKP-indsats tænkes at have en effekt i forhold til forebyggelse af udsættelser, forebyggelse af indlæggelser og en effekt i forhold til at bryde nogle borgeres omfattende isolation. 4. Tilbud til unge Der er på tværs af arbejdsgrupperne enighed om, at Viborg Kommune med fordel kan etablere bedre og tidligere tilbud til unge borgere med psykiske funktionsnedsættelser og unge borgere med risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Der er i arbejdsgrupperne flere forskellige bud på tidlige indsatser, der vil kunne hjælpe en målgruppe af unge borgere med risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Denne gruppe af borgere har måske ikke endnu fået en egentlig diagnose og er ikke i behandling, men har måske en belastet opvækst, en mangelfund skolegang, og har ikke hjemmefra lært basale færdigheder i forhold til at leve et selvstændigt voksenliv. Man kan med rette spørge, om de er i målgruppen for psykiatriområdets tilbud. Men man kan også nemt se, at de udgør en gruppe som nemt falder mellem to stole, fordi de har for store sociale vanskeligheder til at klare sig uden støtte, men er for velfungerende og raske til at modtage et specialiseret socialt tilbud. I bund og grund indebærer alle forslagene om tilbud til unge, at der investeres i at yde en øget indsats. Den øgede indsats skal forebygge et mere omfattende støttebehov og udvikling af en egentlig psykisk lidelse og misbrug på længere sigt, samt skal styrke de unges muligheder for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Rationalet bag ønsket om en øget indsats over for unge er, at der både rent menneskeligt og økonomisk er god fornuft i at yde en indsats, der rækker ud over princippet om mindste indgriben. Et forslag handler om at etablere en såkaldt ungepakke i bostøtte-regi. Ungepakken kan eksempelvis indeholde en bred, helhedsorienteret indsats omkring den unges bolig, økonomi, kontakt med det offentlige, ernæring, netværk og uddannelse forhold som typisk er problematiske for de unge. Et andet forslag handler om en styrket, hurtigere udredning af de unge borgeres problemstillinger, evt. gennem etablering af udredningsforløb og gennem ansættelse af en psykolog eller psykiater internt i psykiatriområdet. Udredningsforløb kunne varetages af et udredningsteam, som kunne varetage opgaver i forhold til både unge hjemmeboende og unge udeboende. Randers Kommune er med deres aktuelle psykiatriplan ved at etablere en ny praksis omkring en start-pakke til unge. Arbejdsgrupperne vil i den videre

5 formulering af en egentlig anbefaling til udvalget trække på erfaringer fra bl.a. Randers. 5. Økonomisk udredning og rådgivning For mange borgere med psykiske funktionsnedsættelser fylder økonomiske problemer en stor del af hverdagen. For en stor dels vedkommende består indtægten af enten kontanthjælp eller pension. Fremadrettet vil en større andel end nu komme til at modtage kontanthjælp, frem for pension. Typisk har personer med psykiske problemer ikke overskud til at åbne hverken fysiske eller digitale breve fra banken, kommunen mv. og økonomien ender i en ond spiral, hvor den usikre økonomi er med til yderligere at forværre borgerens psykiske tilstand. Økonomiske problemer udgør således en væsentlig barriere i borgernes recoveryproces. Der ydes i bostøtte og i botilbud en omfattende indsats i forhold til at udrede og redde borgernes økonomiske forhold. Ofte er økonomisk udredning og planlægning den første store pædagogiske opgave som en bostøttemedarbejder står over for ved opstart af et nyt bostøtteforløb, og ofte er det en meget vanskelig og tidskrævende opgave. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er en pædagogisk opgave eller kan pædagogernes kompetencer bruges mere hensigtsmæssigt? Derfor er der i arbejdsgrupperne et ønske om etablering af et egentlig tilbud i bostøtten med fokus på støtte til økonomisk udredning, undervisning og planlægning. Tanken er, at støtten skal ydes af et team af medarbejdere med de rette økonomiske kompetencer, ideelt set eksempelvis personer med en bankeller revisoruddannelse og pædagogiske kompetencer. Der vil være behov for en håndholdt indsats, hvor borgerne ikke blot får instruktioner i, hvad de skal gøre, men får intensiv støtte til at foretage hensigtsmæssige handlinger i forhold til deres økonomi. Der er i Jobcenter Struer etableret et tilbud om økonomisk rådgivning til borgere på kontanthjælp. Der er også i Viborg et tilbud om økonomisk rådgivning i De Frivilliges Hus, men det er desværre ikke et tilbud, som kan dække det behov som findes blandt borgerne i psykiatriområdet. Det er dog oplagt at trække på erfaringerne fra disse to tilbud. Tilbuddet forventes ikke at indebære omfattende udgifter til etablering. Driftsomkostninger angår løn til eksempelvis to medarbejdere med økonomiske kompetencer. 6. Udbygning af tilbud om psykiatrisk fysioterapi Psykiatrisk fysioterapi bygger på forståelsen af at psykiske, fysiske og sociale forhold gensidigt påvirker hinanden. Ved at styrke kroppens potentialer kan mennesket forbedre sin psykiske og sin fysiske tilstand. Metoden tilsigter at øge refleksion og bevidsthed på kroppen og dennes funktion og ressourcer. Daghus Viborg oplever en stor efterspørgsel efter tilbuddet om psykiatrisk fysioterapi. Der er aktuelt 44 borgere i forløb og ca. 25 borgere på venteliste. Et forløb kan vare op til ca. et år. Der er ikke kapacitet til at gennemføre de forløb, som visitationen vurderer hensigtsmæssige. Der er i psykiatriområdet en

6 bevidsthed om potentialerne og et deraf afledt ønske om at udbygge tilbuddet om psykiatrisk fysioterapi. Med øgede ressourcer til fysioterapien vil det eksempelvis være muligt at udvikle specifikke og målrettede tilbud til nye målgrupper, herunder eksempelvis borgere med PTSD og ADHD. Sammen med eventuelle mestringskurser til samme målgrupper, vil man i Daghus Viborg kunne yde en helhedsorienteret indsats i forhold til borgerens fysiske og psykiske rehabilitering. Det skal i arbejdsgrupperne drøftes yderligere, i forhold til hvilke målgrupper der ses et behov, ligesom der er forhold omkring lokaler i Sundhedscentret, som skal afklares i forhold til en eventuel udbygning af tilbuddet. 7. Fokus på mestring, undervisning og beskæftigelse i Daghus Viborg Tilbuddene i Daghus Viborg udgør i dag en bred vifte af aktivitets-, afklarings-, undervisnings- og behandlingstilbud. For at understøtte den recovery-orienterede tilgang og den beskæftigelsesrettede del af Daghusets tilbud, kan det være en ide yderligere at styrke Daghusets profil som et centrum for tilbud omkring mestring, undervisning og beskæftigelse. Den styrkelse vil ske, når man formentlig i sensommer 2014 begynder at tilbyde hensyntagende specialundervisning i Daghuset, i samarbejde med de lokale folkeoplysningsforbund. Styrkelsen kan også ske ved tilbud om psykoedukation til borgere og pårørende, samt ved en yderligere fokusering på mestringskurser og bredden i disse, således at der eksempelvis også tilbydes mestringskurser med et beskæftigelsesfremmende/forberedende sigte. Det kan eksempelvis være kurser omkring mestring af jobsøgning, jobsamtale, at være i job med en psykisk lidelse og lignende. Det er desuden et ønske, at der skabes øget samarbejde og koordinering mellem Daghus Viborg, Jobcenter Viborg og eksempelvis Nørremarken om beskæftigelsesrettede indsatser for borgerne. Igen vil der være tale om en udvidelse af tilbudsviften, som kræver en politisk og økonomisk prioritering. Styrkelsen kan også ske gennem en flytning af Daghus Viborg til en mere central beliggenhed i umiddelbar nærhed af gågadesystemet i Viborg. Flytningen vil skabe nye muligheder for borgernes træning til og på længere sigt inklusion på det ordinære arbejdsmarked. Gennem etablering af nye beskæftigelsesrettede tilbud i Daghuset, hvor den nye beliggenhed udnyttes i forhold til at tilbyde aktivitet og træning i tilbud, med varierende grad lighed med ordinær beskæftigelse styrkes borgernes mulighed for, på sigt at opnå en til tilknytning til arbejdsmarkedet. Med andre ord, en central beliggenhed vil give mulighed for at etablere konkrete servicetilbud, eksempelvis en mindre butik, galleri, cykelværksted eller lignende, hvor borgerne kan træne deres arbejdsevne, i lighed med den måde det sker på i den café, som Daghus Viborg driver i Sundhedscentret. En flytning af Daghus Viborg vil desuden give øget mulighed for samarbejde med det kommende kontaktsted i St. Sct. Hans Gade og dermed øget kontinuitet for borgerne i overgangen mellem tilbuddene.

7 Ideen om den nye profil for Daghus Viborg er kun delvist drøftet i arbejdsgruppen, og vil derfor skulle kvalificeres yderligere inden en endelig anbefaling i den kommende kapacitetsanalyse. 8. Tilbud til borgere med langvarig psykisk sygdom Der er i de ovennævnte tilbud et grundlæggende princip om at styrke borgernes muligheder for recovery, inklusion og øget mestring af eget liv. Der er imidlertid også i arbejdsgrupperne et fokus på behovet for, at Viborg Kommune har det rette og tilpas omfattende tilbud til en gruppe af borgere, som har været psykisk syge i mange år, og hvor behovet for omsorg og støtte til at opretholde deres funktionsniveau i væsentlig grad overstiger behovet for støtte til udvikling og rehabilitering. For denne målgruppe må tilstanden ses som mere eller mindre kronisk. Det fremhæves i arbejdsgrupperne, at det er nødvendigt at være opmærksom på, at kravet om udvikling og rehabilitering for denne målgruppe kan have den modsatte effekt: at stress og pres i forhold til udvikling kan føre til en forværring af deres tilstand. Det fremhæves i arbejdsgrupperne, at det er nødvendigt, at denne gruppe ikke forsvinder ud af søgelyset, når fokus rettes mod recovery, udvikling og effektmålinger. Der tales i gruppen om nødvendigheden af lad mig være -tilbud for borgere som muligvis i en længere periode ikke har overskud, kompetencer eller lyst til udvikling, men hvor fokus er på stabilisering og vedligehold. Det gælder både i forhold til boligtilbud og aktivitetstilbud. Der drøftes i arbejdsgrupperne om der eksempelvis kan etableres en fleksibilitet i forhold til handleplaner og delhandleplaner, således at ressourcerne lægges i handleplanerne for de borgere, hvor der er et reelt og betydeligt udviklingspotentiale. Der kan også under denne overskrift være fokus på opgavefordeling og kompetenceafklaring i forhold til ældreområdet. Udvikling i forhold til retspsykiatri I 2014 udarbejder kommuner og regioner 3. generation Sundhedsaftale, som er gældende i årene Aftalen i Region Midt vil blive endeligt godkendt i december 2014/januar Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt siges noget præcist om det endelige indhold i aftalerne. Det er dog sikkert, at de nye sundhedsaftaler vil stille øgede krav til samarbejdet omkring borgere med en behandlingsdom. Den kommende aftale vil stille øgede krav til kommunernes ansvar og opgaver i forhold til afklaring, koordinering og misbrugsbehandling. Der vil med den kommende aftale blive stillet øgede krav til kommunen om mødedeltagelse i forbindelse med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, samt en højere mødefrekvens med de dømte borgere. Sundhedsaftalen sigter på at samle den kommunale retspsykiatriske indsats på så få personer som muligt og sikre så smidige indgange til kommunernes indsatsområder som muligt. Mere overordnet skal Sundhedsaftalen sikre øget sammenhæng mellem indsatserne i region, kommune og i Kriminalforsorgen.

8 Dermed er en styrket retspsykiatrisk indsats helt i tråd med princippet om øget sammenhæng og samarbejde på psykiatriområdet i Viborg Kommune. Den videre proces omkring ideer og anbefalinger til politisk behandling Som tidligere beskrevet er de her beskrevne ideer endnu ikke færdigudviklede. De vil således blive yderligere kvalificeret i løbet af forvaltningens arbejde med kapacitetsanalysen og inden de eventuelt vil blive præsenteret som egentlige anbefalinger i den endelige kapacitetsanalyse. De anbefalinger, der bliver præsenteret i den endelige kapacitetsanalyse skal vurderes i forhold til deres økonomiske perspektiver, kapacitetsmæssige fordele, effekt for borgerne og i forhold til, om de lever op til de bærende principper for psykiatriområdet, som er drøftet i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED. Kapacitetsanalysen vil efter eventuel godkendelse i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fungere som planlægningsgrundlag for det fremtidige psykiatriområde. Nogle anbefalinger i kapacitetsanalysen vil kunne godkendes af udvalget som del af den samlede kapacitetsanalyse. Anbefalinger, som har økonomiske konsekvenser eller forudsætter vidtgående ændringer i de tilbud, der leveres inden for psykiatriområdet, vil efterfølgende blive fremsat som særskilte udvalgssager.