OpenOffice.org vs. Microsoft Office

Transkript

1 Copenhagen Business School OpenOffice.org vs. Microsoft Office egenskaber... alternativ... besparelser... afhængighed... kompetence Birgir Ingolf Sigurðsson Afhandling Vejleder: John Gøtze Cand.merc.(dat)

2 Executive Summary The last few years, Open Source software like OpenOffice.org have gained more acceptance and respect in the marketplace. The quality and user friendliness of the software has also been growing the last few years and resulted in competition with major software companies like Microsoft. Microsoft Office is unquestionable still the dominant office suite used, but OpenOffice.org is slowly gaining market share, especially within the public sector and education. The prime reason for this is the demand for open standards and no licensing fees. This master thesis focuses on whether OpenOffice.org has the necessary attributes to be labeled a reel alternative to Microsoft Office and whether the Faroese public sector can lower cost by switching platform from Microsoft Office to OpenOffice.org. In addition to that, the thesis examines the Faroese public sector s dependency on Microsoft Office and the IT vendors competences on the two office suites. The initial analysis (part 1) consisting of an analysis of Roger s five attributes of an innovation and a market analysis on the basis of Moore s Chasm theory, has been conducted to examine if OpenOffice.org possesses the required attributes the office suite marked demands and identify market shares. The initial analysis confirmed that OpenOffice.org has the necessary attributes to be labeled an alternative to Microsoft Office. Furthermore, the initial analysis concluded that OpenOffice.org in 2007 has about % of the total office suite market. The main analysis (part 2) consists of TCO analyses for three scenarios from the Faroese public sector: Klaksvík hospital (local hospital), Landssjúkrahúsið (national hospital) and the entire public sector with the LandsNet scenario. The second section of the main analysis is based on a systematic approach of seven key assets, to determine dependency to Microsoft Office and vendor s competences. The following can be concluded from the TCO analyses: The total TCO for implementing OpenOffice.org at Klaksvík hospital is DKK TCO pr. workstation is DKK Compared to implementing Microsoft Office 2007 Pro Plus, the cost is DKK and pr. workstation DKK OpenOffice.org results in a cost reduction of 24 %. The total TCO for implementing OpenOffice.org at Landssjúkrahúsið is DKK TCO pr. workstation is DKK Compared to implementing Microsoft Office 2007 Pro Plus, the cost is DKK and pr. workstation DKK OpenOffice.org results in a cost reduction of 67 %. The total TCO for implementing OpenOffice.org LandsNet (the entire public sector) is DKK TCO pr. workstation is DKK Compared to implementing Microsoft Office 2

3 2007 Pro Plus, the cost is DKK and pr. workstation DKK OpenOffice.org results in a cost reduction of 91 %. The following is concluded from the second section of the main analysis: The major IT vendors on the Faroes, SENTA and Formula.fo, are both suppliers of Microsoft products to the public sector. Both vendors are Microsoft Gold Partners and Microsoft plays a very central role in their strategy. The vendors competences are primarily on Microsoft, including their office suite Office. They have no intentions to include OpenOffice.org in their assortment unless the public sector demands this. Implementing OpenOffice.org in the entire Faroese public sector is not plausible in the short run, due to a recent Enterprise Agreement with Microsoft which doesn t expire until The TCO analysis distinctly shows that implementing OpenOffice.org is cost reductive, but without the national IT vendors, the implementation is problematic. Therefore, LandsNet, before 2010, should inform the national IT vendors which office suite strategy LandsNet intends to implement. This insures the vendor s have time to allocate resources to acquire the necessary competences on OpenOffice.org. 3

4 Forord Denne kandidatafhandling er udfærdiget som den afsluttende afhandling på økonomi- og datalogistudiet cand.merc.(dat.) ved Copenhagen Business School, under vejledning af John Gøtze, ekstern lektor ved Institut for Informatik. Afhandlingen er udarbejdet efter retningslinjerne i studiehåndbogen, herunder de generelle krav til opgavebesvarelsen samt de formelle krav. Afhandlingen retter fokus på OpenOffice.org og Microsoft Office. Der undersøges hvorvidt OpenOffice.org har de nødvendige egenskaber for at kunne betegnes som et alternativ til Microsoft Office, og hvorvidt den færøske offentlige sektor kan opnå besparelser ved at skifte fra Microsoft Office til OpenOffice.org. Derudover undersøges afhængighedsforholdet imellem case institutionerne og IT-leverandørerne samt IT-leverandørerne kompetencer indenfor de to kontorpakker. Der tages udgangspunkt i en foranalyse, hvor fokus er på OpenOffice.orgs egenskaber og markedsmæssige situation. Afhandlingen retter sig overordnet mod personer, som har interesse i OpenOffice.org, som for tiden bliver flittigt diskuteret, blandt andet som led i debatten om åbne dokumentstandarder. Desuden henvender den sig til de involverede parter i afhandlingen, som forhåbentlig kan benytte denne som inspirationskilde til valg af kontorpakke, og dermed indgå som beslutningsværktøj til fastlæggelse af fremtidige strategier. Jeg vil til sidst takke min vejleder John Gøtze, som har været en god inspirator igennem hele processen, og har bidraget med god og konstruktiv vejledning. Desuden takker jeg de offentlige institutioner og styrelser som har afsat tid og energi, så denne afhandling kunne udføres. Den 21/ Birgir Ingolf Sigurðsson 4

5 Indholdsfortegnelse 1 FIGURLISTE TABELLISTE INDLEDNING Problemstilling Afhandlingens opbygning UNDERSØGELSESDESIGN Videnskabsteoretisk tilgang Det empiriske grundlag Dataindsamling Interview Konferencer, seminar og møder Faglitteratur Medier Datakvalitet TEORI TIL FORANALYSE Rogers fem karakteristika Moores Chasm METODE TIL FORANALYSE Fem karakteristika for OpenOffice.org The Chasm i relation til OpenOffice.org Analyseapparat til foranalysen FORANALYSE Fem karakteristika for OpenOffice.org Relativ fordel Kompatibilitet Kompleksitet Afprøvelighed Synlighed Markedsmæssig situation Markedet Positionering Distributionskanaler Prisfastsættelse

6 7.3 Konklusion til foranalysen BESKRIVELSE AF SCENARIER Klaksvig Sygehus Landssygehuset LandsNET TEORI TIL ANALYSE Total Cost of Ownership - TCO De syv nøgleaktiver METODE TIL ANALYSE Total Cost of Ownership TCO De syv nøgleaktiver Analyseapparat til analysen ANALYSE TCO omkostningskonti TCO analyse for Klaksvig Sygehus Slutbrugeromkostninger Licensomkostninger Systemmæssige omkostninger Omkostninger til ekstern IT Følsomhed og validitet TCO analyse for Landssygehuset Slutbrugeromkostninger Licensomkostninger Systemmæssige omkostninger Omkostninger til ekstern IT Følsomhed og validitet TCO analyse for LandsNet Slutbrugeromkostninger Licensomkostninger Systemmæssige omkostninger Omkostninger til ekstern IT Følsomhed og validitet Delkonklusion på TCO analyserne De syv nøgleaktiver Kundebase Andre nøgleaktiver

7 11.7 Delkonklusion på de syv nøgleaktiver KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG Interviewguide Interviewguide Oversigt over konvertere Microsoft Office 2007 priser Omkostningsvariable for Klaksvig Sygehus Omkostningsvariable for Landssygehuset Omkostningsvariable for LandsNet OpenOffice.org baggrund og historik OpenOffice.org funktionalitet OpenOffice.org interoperabilitet Licensbestemmelser for OpenOffice.org Åbne standarder ODF OOXML Politisk diskussion i Danmark

8 1 Figurliste OpenOffice.org vs. Microsoft Office Figur 1 - Afhandlingens opbygning Figur 2 - Den Hermeneutiske cirkel Figur 3 - Validitet og reliabilitet Figur 4 - Technology Adoption Lifecycle Figur 5 - The Chasm Figur 6 - Analyseapparat til foranalysen Figur 7 - Freeform Dynamics: Brug af kontorpakke blandt læsere af The Register Figur 8 - Freeform Dynamics: Brug af kontorpakker i organisationer Figur 9 - Freeform Dynamics: Brug af kontorpakker i organisationer efter størrelse Figur 10 - TCO faser Figur 11 - Analyseapparat til analysen Figur 12 - TCO omkostningskonti Figur 13 - TCO for Klaksvig Sygehus Figur 14 - Grafisk illustration af samlet TCO for Klaksvig Sygehus Figur 15 - TCO for Landssygehuset Figur 16 - Grafisk illustration af samlet TCO for Landssygehuset Figur 17 - TCO for LandsNet Figur 18 - Grafisk illustration af samlet TCO for LandsNET Tabelliste Tabel 1 - Empiriindsamling Tabel 2 - Arrangementer indenfor problemområdet Tabel 3 - Behov og fordele for den offentlige sektor Tabel 4 - Gartner Groups grundlæggende opdeling af TCO konti Tabel 5 - De syv nøgleaktiver

9 3 Indledning OpenOffice.org vs. Microsoft Office Igennem min uddannelse på HA(dat.) og derefter Cand.merc.(dat.) har fokus ligget på det datalogiske og det erhvervsøkonomiske område, hvilket har givet et godt indblik i trends og udviklinger indenfor informationsteknologien samt nyere erhvervsøkonomiske teorier, som fokuserer på den forholdsvis nye internet- eller IT-økonomi. Min afhandling vil have afsæt i de førnævnte områder, men i et forholdsvis ubehandlet emne på HA(dat.) og Cand.merc.(dat.), nemlig Open Source, nærmere defineret OpenOffice.org vs. Microsoft Office og de økonomiske påvirkninger et eventuelt skift vil have på den offentlige sektor på Færøerne. OpenOffice.org er en kontorpakke med rødder tilbage i 1980 ernes tyske StarOffice. Siden 2000 er kontorpakken blevet udviklet i et Open Source community ledt af SUN Microsystems, som sideløbende udvikler StarOffice 1. En af grundpillerne i Open Source bevægelsen, er at software er et frit gode, dvs. at enhver kan benytte og ændre dette uden bekostning. Denne tankegang er ikke ny, men har sin oprindelse i computerindustriens barndom i 1960 erne, hvor det var almen opfattelse at software ikke kunne sælges. Dengang blev software givet gratis i forbindelse med udlejning af hardware, eller skræddersyet til den enkelte computerinstallation [Johnson, Luanne 1998]. Universiteter og forskningsinstitutioner havde også denne opfattelse, og betragtede software på linje med anden videnskabelig produktion, dvs. som et frit tilgængeligt gode. Denne holdning blev udfordret i 70 erne og 80 erne, da store computer producenter begyndte at unbundle software fra hardware. Dette har givet anledning til dannelse af en enorm industri, som på det forholdsvis korte tidsrum har skabt nogle af verdens mest værdifulde virksomheder. Til trods for at den gængse opfattelse i dag er at software er proprietært, - leverandøren ejer og kræver betaling for softwaren - har der i alle årene fra 1960 erne været en slags idealistisk kamp mod den proprietære softwareopfattelse. Denne oprørsgruppe bliver i dag kaldt for Open Source tilhængere, og i takt med internettets vækst, blevet en betydelig aktør på software markedet. OpenOffice.org er kun et af mange Open Source produkter der i dag oplever succes. Bl.a. udgør styresystemet Linux og Apache webserveren rygraden i store dele af internettets infrastruktur, og Mozilla og Firefox er to velkendte browsere. 1 Kilde: 9

10 OpenOffice.org er udviklet som et direkte alternativ til Microsoft Office, og er det derfor interessent at undersøge hvordan en Open Source kontorpakke (frit gode) kan konkurrere med en proprietært udviklet kontorpakke. 3.1 Problemstilling Software licenser fylder forholdsvis meget i et IT budget for virksomheder og offentlige instanser, da der både skal anskaffes licenser til back-end (Servere: Styresystemer, databaser, sikkerhedssystemer, mail etc.) og front-end (Desktop computer: Styresystemer, kontorpakke, økonomisystemer etc.) Indenfor desktop styresystemer og kontorpakker, har Microsoft med dets Windows og Office produkter en fordelagtig situation, som i mange tilfælde kan betegnes som et monopol. Denne fordelagtige situation, er medvirkende til at virksomheder og offentlige instanser der benytter Microsoft Office kan være locked-in, og muligheder for at skifte leverandør eller platform er få, da exit-omkostningerne ofte kan være høje. Ved at Microsoft så at sige har været enerådende på kontorpakke markedet de senere år, har det være svært for andre softwareleverandører at trænge igennem, og ofte har deres kontorpakker været forbeholdt nichemarkeder. Indgangsbarrieren er høj, og softwareleverandører med profitmaksimering som forretningsmodel, vurderer næppe udsigten til en lille markedsandel som særligt lønsomt. Derfor kan kontorpakker udviklet som Open Source måske være et alternativ. OpenOffice.org, der er udviklet som Open Source under LGPL licensen 2, kan muligvis krydse denne indgangsbarriere, da udgangspunktet for udvikling og distribution af softwaret ikke er profitmaksimering. OpenOffice.org indeholder mange af Microsoft Offices funktioner og har en lignende grænseflade. Derfor ses dette produkt af eksperter som et reelt alternativ til Microsoft Office. Det stærkeste incitament for OpenOffice.org er nok at det kan erhverves uden licensomkostninger, og derved kan exit-omkostningerne minimeres. OpenOffice.org er blevet kaldt for fattigmands-office, nok fordi store implementeringer af produktet begyndte i ulande og mindre udviklede lande, som nok har prioriteret andre områder højere end licensudgifter. Denne tendens har nu bevæget sig til Europa og Amerika, der i dag ses mange store implementeringsprojekter af OpenOffice.org og lignende kontorpakker. I Danmark har der siden sommeren været stor diskussion, både politisk og erhvervsmæssigt, om lock-in situationen med Microsoft og det afhængighedsforhold dette 2 Se bilag 13, underafsnit 3 for uddybende oplysninger om licensformen. 3 Folketinget vedtog 2. Juni 2006 beslutningsforslag B103 anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, 10

11 skaber. Dertil har den politiske diskussion handlet meget om åbne standarder, som delvist hænger sammen med Microsofts monopolrolle, da filformatet i adskillige Microsoft Office versioner ikke er et åbent dokumentstandard. Ovenstående problemstillinger også meget interessante fra et samfundsmæssigt perspektiv. Hvis vi inddrager IT-leverandører, borgere, statsarkiver og virksomheder, og tænker på al den data og kommunikation disse parter genererer, er det absolut et relevant spørgsmål, hvorvidt den digitale arv skal være afhængig af en enkelt leverandør, nemlig Microsoft. Ovenstående problemstillinger og diskussion leder hen til følgende problemformulering: Har OpenOffice.org de nødvendige egenskaber for at kunne betegnes som et alternativ til Microsoft Office? Kan den færøske offentlige sektor opnå besparelser ved at skifte til OpenOffice.org? Som underspørgsmål til problemformuleringen, er det relevant at undersøge: a. Hvordan er afhængighedsforholdet mellem den færøske offentlige sektor og Microsoft Office? b. Hvordan er de færøske IT-leverandørers kompetencer i forhold til Microsoft Office og OpenOffice.org? 11

12 3.2 Afhandlingens opbygning OpenOffice.org vs. Microsoft Office For at give læseren et overblik over hvordan afhandlingen er struktureret, præsenteres der i dette afsnit en grafisk illustration over afhandlingens opbygning. Dette gøres for at give læseren en bedre indgangsvinkel og en forudsætning for at forstå afhandlingen. Figur 1 - Afhandlingens opbygning 12

13 4 Undersøgelsesdesign OpenOffice.org vs. Microsoft Office Dette afsnit vil omhandle afhandlingens videnskabsteoretiske grundlag. Der vil blive redegjort for det empiriske grundlag, herunder de dataindsamlingsteknikker som vil blive benyttet. Desuden vil der redegøres for den primære og sekundære litteraturs rolle i afhandlingen, samt de overvejelser der har været i forbindelse med datakvalitet. 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang Inden for samfundsvidenskaberne skelnes der i almindelighed mellem to typer af empiriske undersøgelser: kvantitative og kvalitative. Den kvantitative metode er videnskabsteoretisk inspireret af realismen, som antager at virkeligheden foreligger objektivt og at virkeligheden er struktureret objektivt uafhængigt af vores indgriben i den. Kvantitative metoder forsøger så vidt som muligt at isolere forsøgspersoner eller information fra den kontekst de indgår i og bliver forsøgspersonerne ifølge Brier [Brier 2006], derved anskuet som medlemmer af en forsøgsserie eller sociologisk serie. Videnskabens sigte er at afdække den struktur og de love som verden er underlagt, og herigennem årsagsforklare de fænomener som undersøges 4. Andersen [Andersen 2002] skriver at metoden primært har et forklarende kundskabsmæssigt sigte. Den kvalitative metode er videnskabsteoretisk inspireret af hermeneutikken. Antagelsen her er, at den menneskelige virkelighed eller den verden vi lever i, grundlæggende er præget af menneskelige forestillinger og handlinger. Fortolkning af menneskelige udtryk og handlinger, og derved bringe den skjulte eller latente mening frem, er eneste måde vi kan opnå forståelse af verdenen. En hermeneutisk tilgang betyder en subjektiv fortolkende tilgang, og det er netop den metodemæssige forståelse, der er kernen i den kvalitative metode. Ligeledes er det centralt at forstå problemkompleksets sammenhæng med helheden. Den fortolkende tilgang anvendes til at afdække strukturen af den virkelighed eller det system, der foreligger i en given problemstilling 5. Ifølge den hermeneutiske tilgang giver det altså ikke mening at forsøge at benytte naturvidenskabens metoder i samfundsvidenskaben, da objektet der undersøges, er selvstændigt tænkende individer med egen fri vilje 6. Andersen [Andersen 2002] siger at metoden primært har et forstående kundskabsmæssigt sigte. Afhandlingen tager udgangspunkt i den hermeneutiske fortolkning og dermed den kvalitative metode, og der søges således i afhandlingen at følge de syv hermeneutiske da.wikipedia.org/wiki/hermeneutik 13

14 fortolkningsprincipper [Kvale, 1994:58-59]. Afhandlingens videnskabsteoretiske omdrejningspunkt kan bedst beskrives ved hjælp af hermeneutikken, især Gadamer og den hermeneutiske cirkel, se Figur 2. Figur 2 - Den Hermeneutiske cirkel Den nyere hermeneutik siger, at delene, i mit tilfælde vil dette være interviews eller dele af disses kommunikation, forstås ud fra mig selv. For at forstå, må subjektet - jeg - fortolke, men fortolkningen er i sig selv skabt på baggrund af forståelse, også kaldet forforståelse eller fordomme. Gennem horisontsammensmeltning forstår jeg dermed den enkelte artikel, teori, rapport, interview med mere, og der skabes en cirkelslutning omkring det der erfares og forstås, efterhånden som det, der fortolkes, bliver forstået ud fra en tidligere forståelse, som igen får indflydelse på nye fortolkninger. Således opnås en dybere indsigt i de beskæftigede emner. Derved er det væsentligt at sætte sine fordomme i spil, således at de kan udfordres. Herigennem bliver brud med traditionelle fordomme en mulighed, der så kan erstattes af nye forståelser, som så bliver til nye fordomme. På denne måde er ideen om et fordomsfrit menneske en utopi, fordi mennesket altid fortolker på baggrund af tidligere forståelser. Da afhandlingen påbegyndtes, havde jeg en begrænset forståelse for emnet. I takt med at jeg gennem forskellige medier har undersøgt emnet nærmere, har jeg fået en større forståelse for emnet og problemområdet igennem cirkelbevægelserne imellem min forståelse. Dvs. det jeg har erfaret; samspillet mellem del og helhed. I afhandlingen vil det empiriske materiale være af subjektiv karakter, og de udførte interviews vil være semistrukturerede. Det er dermed respondentens subjektive besvarelse som vil danne grundlag for en del af afhandlingens analyser og konklusioner. Min egen forståelse af den indsamlede empiri er således af subjektiv karakter og er et klassisk eksempel på den kvalitative og hermeneutiske metode som beskrevet ovenfor. Jeg besidder forforståelse og fordomme forud for interviewene, og det vil danne grundlag for den indsamlede empiri. Derfor har været naturligt for mig at stille opfølgende spørgsmål til 14

15 respondenterne, da jeg med ny forståelseshorisont efter interviewene, fandt andre områder relevante og ønskede en dybere indsigt. Denne proces, samspillet mellem del og helhed betegnes den hermeneutiske cirkel. De teorier, herunder teoribegreber har jeg ligeledes udledt gennem min forforståelse. Hermed har hele studieforløbet på Handelshøjskolen været med til at præge valg af teori. I takt med at jeg har fordybet mig i emnet og i forskellige teorier, har forståelseshorisonten dermed bidraget til en iterativ proces, hvor min forforståelse af emnet og teorien har ændret sig i arbejdet med delene og helheden. Således har jeg gennemgået en erkendelsesproces, hvor jeg har opnået dybere og dybere indsigt det valgte emne. Afhandlingen skal derfor ses som en gengivelse af den erkendelsesproces, jeg har været igennem, og som i virkeligheden tager sit afsæt meget længere tilbage end afhandlingens reelle start og dermed den forståelse, jeg bl.a. har tilegnet mig gennem tiden som studerende indenfor det teoretiske felt, afhandlingen behandler. 4.2 Det empiriske grundlag I dette afsnit er der beskrevet hvordan indsamlingen af data er foretaget, og hvilke overvejelser dette har medført. I afhandlingen benyttes der dataindsamlingsmetoder baseret på kvalitative teknikker. Den kvalitative dataindsamlingsmetode lægger vægt på, at intervieweren får skabt en større og dybere forståelse af selve problemkomplekset. Derved har metoden primært et forstående element i undersøgelsen, frem for et årsagsforklarende kundskabsmæssigt sigte. Grunden til at jeg i afhandlingen har valgt at benytte kvalitative data, er behovet for en dybere forståelse af problemfeltet og dermed skabelsen af en større indsigt, hvilket jeg anser for værende den mest hensynsgivende indgangsvinkel. Dette er yderligere forklaret i afsnittet Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling De kvalitative data som benyttes i afhandlingen er både primær- og sekundærdata. Primærdata defineres af Andersen [Andersen 2002] som værende de data forskeren personligt har indsamlet, mens sekundærdata er data andre personer, forskere, institutioner mv. har indsamlet. I mit tilfælde, består primærdata af de interviews jeg har foretaget med de forskellige offentlige institutioner og virksomheder. Sekundærdata vil i afhandlingen basere sig på faglitteratur, rapporter, avisartikler, magasiner, samt diverse medier, fortrinsvis internettet. 15

16 I empiriindsamlingen nedenfor, i Tabel 1, nævnes tre offentlige institutioner, LandsNet, Landssygehuset og Klaksvig Sygehus. Disse indgår i afhandlingen som cases. Formula.fo og SENTA fungerer som leverandører til caseinstitutionerne Interview Afhandlingens interviews, baserer sig på semistrukturerede interviews, hvilket var mest fordelagtigt i forhold til problemfeltet. Inden jeg påbegyndte interviewene var jeg godt bekendt med området og havde en vis teoretisk og praktisk viden om de fænomener jeg ønskede at undersøge. De semistrukturerede interviews gav mig mulighed for at være åben for nye synsvinkler og informationer som respondenten eventuelt kunne fremkomme med [Andersen, 2002:212]. Jeg udarbejdede en interviewguide med spørgsmål på stikordsform, som overordnet indeholdt en række emner jeg ønskede belyst. Spørgsmålene blev ikke altid berørt i den rækkefølge de var opført i guiden, da dette gav respondenten muligheden for at tale mere åbent og detaljeret, hvor hensigten for mig betød en dybere forståelse af problemfeltet i sidste ende. Jeg har under interviewene fulgt kvalitetskriterierne for interview beskrevet af Kvale [Kvale 1994:149], herunder at forfølge og afklare meningen samt fortolke og verificere respondentens svar. På den måde har jeg søgt at få uddybet og konkretiseret indholdet i respondenternes svar. Mine primærdata består af interviews med nøglepersoner hos LandsNet, Landssygehuset, Klaksvig Sygehus, Formula.fo, og SENTA, som kan ses af Tabel 1 nedenfor. Kilde LandsNet (IT-Administrationen) Landssygehuset Klaksvig Sygehus Formula.fo Indsamlingsmetode og de interviewede parter Semistruktureret interview med afdelingschef, Gunnar Toftegaard Semistruktureret interview med Administrations- og økonomichef (herunder IT), Ingi Mittún Jacobsen Semistruktureret interview med direktør, Heri Ellingsgaard Semistruktureret interview med Director of Software Division, Edvard S. Remberg SENTA Semistruktureret interview med Adm. Direktør, Rolf H. Olsen Tabel 1 - Empiriindsamling Jeg benyttede diktafon ved interviewene, og dette gav alle respondenter lov til 7. Andersen [Andersen 2002] siger, ved at anvende diktafon, risikerer man at respondenten tilbageholder oplysninger og overvejelser, af frygt for at blive citeret direkte. Jeg vurderer ikke at respondenterne har tilbageholdt oplysninger og overvejelser pga. at jeg benyttede diktafon, af følgende grunde: Dels pga. at jeg inden selve interviewets start, grundigt præsenterede 7 Ved det første interview med LandsNet, Gunnar Toftegaard, fik jeg ikke udstyret at fungere. Derfor tog jeg kun noter til dette interview. 16

17 formålet med interviewet og afhandlingen som helhed [Andersen 2002:226]. Dels pga. at respondenterne fik interviewguiden nogle dage før interviewet pr. mail og derfor havde mulighed for at forberede svar, samt komme med kommentarer hvis der var spørgsmål de ikke ønskede at svare på. Dertil placerede jeg diktafonen således at den ikke lå midt på bordet og derved ikke var direkte synlig under interviewforløbet. Desuden tog jeg korte noter, således at respondenten skulle fokusere på mig og ikke på diktafonen.. Efter interviewene havde jeg den klare fornemmelse af at jeg havde fået tilfredsstillende svar på alle spørgsmål og at respondenten havde følt sig tryg ved situationen. Inden interviewene gjorde jeg mig overvejelser om, hvordan jeg vil fremtræde i de forskellige interviewsituationer og har således i videst muligt omfang fulgt kvalitetskriterierne opstillet af Kvale [Kvale 1994: ] og af Andersen [Andersen 2002: ]. Jeg har derfor gjort mig bekendt med interviewemnet inden hvert interview og forklaret formål og årsag til afhandlingen. Jeg har ligeledes efter hvert interview evalueret interviewsituationen kort, med respondenten, for derefter at kunne revidere fremgangsmåden og spørgsmålenes karakter, hvis dette var nødvendigt. Alle respondenter fik tilsendt referater af deres respektive interview nogle dage efter interviewsessionen. Derved fik de mulighed for at komme med eventuelle korrektioner og kommentarer 8. Jeg har tilstræbt at få så megen viden om markedet og caseinstitutionerne som muligt, og har siden interviewenes slutning haft mulighed for opfølgende spørgsmål via mail og telefon. De opfølgende spørgsmål har i tilfælde af tvivlspørgsmål fra foregående interviews, medvirket til en mere fyldestgørende og nuanceret afhandling. Det indsamlede interviewmateriale, interviewguide, spørgsmål og besvarelser, fremgår af bilagene til sidst i afhandlingen. Spørgsmål og besvarelser for hvert enkelt interview, er samlet i 5-10 siders referater. Et referat gør datamaterialet mere overskueligt. Referater er ifølge Andersen [Andersen 2002:212] hensigtsmæssigt, da interviewtekster (transskriberinger) af et 1-times interview hurtigt kan fylde over 30 sider. Ved referater reduceres lange interviewtekster til mere koncise formuleringer Konferencer, seminar og møder Jeg har fra projektets begyndelse aktivt ledt efter diverse seminarer, konferencer og møder etc., hvor afhandlingens problemområde er blevet behandlet. Hvorvidt emnet har været behandlet politisk, erhvervsmæssigt eller af interesseorganisationer, har ikke haft indflydelse på min deltagelse, da jeg har ønsket viden fra alle sider af sagen. Således har jeg gennem de 8 Dette blev gjort for at sikre at jeg ikke havde misforstået nogle udtalelser, samt at respondenterne ikke svarede noget de ikke mente. 17

18 forskellige synspunkter, udvidet min forståelseshorisont og bidraget til samspillet mellem del og helhed, i den førnævnte hermeneutiske cirkel. Det datamateriale jeg har fået ud af disse arrangementer, vil jeg betegne som en blanding af primær- og sekundærdata, da jeg delvist selv har indsamlet data, samt lyttet på foredragsholdere og deres forskningsresultater. Tabel 2 viser de arrangementer jeg har deltaget i. Navn Emne Deltagere Konference om åbne standarder i folketinget Dato: 24. april 2007 Linux on Enterprise 2007 Denmark. (IDG Konference) Dato: 2. maj 2007 IT- og Telestyrelsens studie og pilotforsøg med OOXML og ODF (møde) Dato: 30. marts & 14. sept ODF vs. OOXML format (Prosa foredrag) Dato: 24. april 2007 ODF & OOXML i din myndighed Dato: 10. december 2007 Open Source in Enterprises (OSL og CBS konference) Dato: 12. december 2007 Åbne dokumentstandarder: Hvordan sikrer vi konkurrence i den digitale forvaltning Hvor modent er Linux i dag. Indhold i studie og pilotforsøg, samt statusrapport Diskussion om de to formater Sådan anvender du åbne standarder i din myndighed Hvilke muligheder Open Source kan give offentlige virksomheder Folketingets IT ordførere Softwareleverandører: Microsoft, SUN, IBM, og Oracle Peter Strickx, ansvarlig for standardisering i den belgiske føderation (FEDICT) IDC eksperter, Folketingets IT ordførere, Peugeot, Skole Linux Norge, Software Børsen, Buskerud fylkeskommune (IP tele) IT- og Telestyrelsen Diverse leverandører og interesseorganisationer Debat mellem John Gøtze (ODF) og René Løhde (Microsoft) IT- og Telestyrelsen, adskillige offentlige instanser/myndigheder Mogens Kuhn (CBS), IT- og Telestyrelsen, Region Midtjylland, IBM Danmark, University College Cork, Svensk Politi, Linkøping University, Helsinki University of Technology Tabel 2 - Arrangementer indenfor problemområdet Faglitteratur Faglitteraturen i denne afhandling er primært blevet benyttet for at skabe en forståelse af problemfeltet. Jeg har læst faglitteraturen formålsbestemt og selektivt for at søge nøjagtig de kilder og den teori, der passer bedst til problemfeltet. Anden faglitteratur har derimod 18

19 haft karakteristika af, at helheden i f.eks. en bog og dens argumenter har bidraget til, at jeg kunne nå frem til en mere retvisende konklusion Medier Den hastige udvikling indenfor software udvikling og især de igangværende diskussioner af åbne standarder og de involverede parter OpenOffice.org og Microsoft - har naturligvis medført en ganske stor del af trykte rapporter, artikler, kommentarer, indlæg, m.m. i både aviser, blade og Internetmedier. Disse har jeg indsamlet i store mængder og søgt kategoriseret i forhold til problemstillingen. Samtidig har jeg så vidt muligt bortsorteret data, som var mere end et par år gammelt, for at gøre afhandlingens konklusioner så relevante og nutidige som muligt. Ligeledes har jeg i flere tilfælde frasorteret data med klar tilknytning til en af de involverede parter, især Whitepapers, TCO udregninger, som tydeligt er farvet af den pågældendes interesser. Mange udviklinger og beslutninger har fundet sted, mens denne afhandling har været under tilblivelse, hvilket jeg har følt mig særdeles påvirket af, idet jeg i flere tilfælde har måttet konstatere, at det jeg anså for at ske længere ude i fremtiden, allerede fandt sted, mens jeg var ved at skrive om det. Dette har medført en del frustrationer, men omvendt har den intensive mediebevågenhed på området været medvirkende til, at jeg stort set konstant har været opdateret med udviklingen på kontorpakke området og åbne standarder diskussionen, hvilket i sidste ende gerne skulle afspejle sig i en tidssvarende afhandling Datakvalitet Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med kvalitative studier er vurdering af undersøgelsernes validitet og reliabilitet. Validitet betegner gyldighed såvel som relevans. Gyldighed siger noget om den generelle overensstemmelse mellem den teori, der anvendes og det empiriske grundlag. Relevans siger noget om, hvor betydningsfuldt det empiriske grundlag er i forhold til problemstillingen. Reliabilitet angiver i hvor høj grad resultaterne fra dataindsamlingen er påvirket af tilfældigheder. Med andre ord er det forskerens, mit, ansvar at sørge for at datamaterialet er ensartet og fri for unøjagtigheder [Andersen, 2002: ]. Nedenstående Figur 3 illustrerer sammenhængen mellem validitet og reliabilitet. 19

20 Figur 3 - Validitet og reliabilitet I figuren anskueliggøres afhandlingens problemstilling som den store, sorte prik i midten, eller skydeskivens bulls eye. Validitet og reliabilitet illustreres med de små sorte prikker. Når prikkerne ligger tæt på midten, er der tale om høj validitet. Når prikkerne ligger tæt sammen, er der tale om høj reliabilitet. Jeg har i afhandlingen tilstræbt at opnå såvel høj validitet som høj reliabilitet. For at leve op til denne målsætning har jeg foretaget en række interviews med løbende evaluering af interview guide og relevans, læst en lang række rapporter, magasiner, avisartikler, internetmedier og ikke mindst faglitteratur. På trods af denne brede og dybdegående tilgang til det empiriske grundlag, kan jeg stadig ikke være sikker på hverken validitet eller reliabilitet, da det i sidste ende er op til læseren at vurdere hvorvidt jeg har levet op til mine ambitioner om validitet eller reliabilitet. 20

21 5 Teori til foranalyse I foranalysens første del benyttes Rogers fem karakteristika for en innovation til at vurdere hvorvidt OpenOffice.org har de nødvendige egenskaber, for at sandsynliggøre en succesfuld anskaffelse/spredning, og derved hvorvidt kontorpakken er et reelt alternativ til Microsoft Office. Foranalysens anden del, tager udgangspunkt i Moores Chasm teori og derigennem den markedsmæssige position for OpenOffice.org, især hvor i modellen produktet befinder sig. Konklusionen i foranalysen vil besvare første del af problemformuleringen, og indgå i det videre analysearbejde i afhandlingen. Figur 6 illustrerer analyseapparatet i foranalysen. 5.1 Rogers fem karakteristika Everett Rogers, betegnes af mange som guruen indenfor diffusionsteori spredning af innovation, især på grund af bogen Diffusion of Innovations fra I bogen beskriver Rogers hvilke faktorer har indflydelse på spredning/anskaffelse af en innovation, hvorfor nogle innovationer spredes hurtigere end andre og hvilke karakteristika en innovation skal besidde for at opnå bedst spredning. Derved er Rogers diffusionsteori et yderst relevant værktøj i forhold til afhandlingens problemområde, nemlig at vurdere hvorvidt OpenOffice.org besidder de nødvendige egenskaber eller karakteristika til at være et alternativ til Microsoft Office. Rogers [Rogers, 2003: 5] definerer diffusion således: Diffusion is the process by which an innovation is communicated through certain channels over time among the members of a social system. Ud fra citatet kan der identificeres fire faktorer i en diffusionsproces; Selve innovationen, hvordan information om innovationen bliver kommunikeret, tid og det sociale system hvor innovationen vil blive benyttet. Hvorfor har nogle innovationer mere vind i sejlene end andre? Rogers svarer dette spørgsmål med at opstille fem variable, som han kalder Rate of Adoption variables [Rogers 2003: ], og er disse årsagen til at nogle innovationer anskaffes hurtigere end andre. Communication channels Nature of the social system Extent of the change agents promotion efforts Type of innovation decision Percieved attributes of innovation Hver variabel er beskrevet nedenfor, men afhandlingens teoretiske aspekt har fokus på den sidste variabel, Percieved attributes of innovation, eller Rogers fem karakteristika for en 21

22 innovation, og hvordan denne kan forklare OpenOffice.org og Microsoft Office s spredningsmuligheder. Rogers undersøgelser har vist, at de fem karakteristika forklarer over halvdelen af variansen i en innovations anskaffelsesmuligheder. Communication channels: Får mennesker kendskab til en innovation fra andre mennesker, eller gennem massemedier? Kommunikationskanaler er det medie hvor beskeder kommer fra et individ til et andet. Dette kan ske gennem massemedie kanaler (radio, tv, aviser, internet etc.) eller gennem interpersonelle kanaler (ansigt til ansigt). Nature of the social system: Hvordan er det sociale system opbygget? Sociale netværk er indbyrdes forbundne individer som er knyttet sammen af kommunikationsmønstre, ofte med et fælles mål. Normer, organisering og interpersonelle tilhørsforhold kan påvirke diffusionsprocessen. Extent of the change agents promotion efforts: En innovation bliver ofte promoveret af et individ eller en gruppe. Diffusionen påvirkes af hvordan disse agenter opfører sig; mere ihærdig forandringsagenten er, jo hurtigere er diffusionsprocessen. Type of innovation decision: Er beslutningsprocessen kollektiv, valgfri eller autoritativ? Innovationer kan accepteres eller afvises af et individ i et socialt system, eller af hele det sociale system, derved kollektivt. Den hurtigste vej til diffussion er typisk ved autoritative beslutninger, som træffes af få individer med magt og status [Rogers 2003:29]. Percieved attributes of innovation: Innovationer skal være tiltalende for mennesker hvis de skal accepteres. Potientielle brugere bedømmer innovationen ud fra deres opfattelse af fem karakteristika. Disse karakteristika er: Relativ fordel, Kompatibilitet, Kompleksitet, Afprøvelighed og Synlighed. Rogers undersøgelser, og andre forskere er kommet frem til, at disse fem karakteristika er den væsentligste årsag til forklaring af hastigheden for anskaffelse af en innovation [Rogers 2003: 221]. Teorien om de fem karakteristika siger derved at en innovation vil opnå hurtigere spredning, hvis potentielle brugere opfatter innovationen som: 1. Relativ fordel: Bedre end det den erstatter (eller status quo) 2. Kompatibilitet: Kompatibel med eksisterende værdier, tidligere erfaringer og behov 3. Kompleksitet: Ikke (for) kompleks 4. Afprøvelighed: Kan (delvist) afprøves før anskaffelse 5. Synlighed: Andre kan se at innovationen er anskaffet Som sagt ovenfor, er de fem karakteristika den væsentligste årsag til hastigheden i anskaffelse, og derved spredningen af en innovation. Ifølge Rogers er mellem % af variansen i hastigheden af anskaffelse af en innovation, forklaret ved de fem karakteristika [Rogers 2003:16-17 & 221]. 22

23 I afhandlingen vil de fem karakteristika indgå som et analyseværktøj til at vurdere hvorvidt OpenOffice.org har de nødvendige karakteristika, for at sandsynliggøre en succesfuld anskaffelse, og derved et reelt alternativ til Microsoft Office. Derfor vil udgangspunktet ikke være case institutionerne og deres eventuelle opfattelse af produktet. I stedet vil analysen tage udgangspunkt i selve OpenOffice.org og dets egenskaber set i forhold til Rogers fem karakteristika. 5.2 Moores Chasm Geoffrey A. Moore udgav i 1991 bogen med den lange titel Crossing the Chasm, marketing and selling technology products to mainstream customers. Trods den lange titel, har bogen fået kult status i marketing branchen hvor Moores Chasm teori flittigt bruges som strategiog markedsværktøj, især blandt entreprenører. Baggrunden for Chasm teorien, skal findes i førnævnte Rogers bog Diffusion of Innovations, hvor Rogers klassificerer forbrugere og deres anskaffelsesvillighed overfor nye innovationer eller idéer i fem kategorier [Rogers 2003, 281]: Innovators 2,5 % Early Adopters 13,5 % Early Majority 34 % Late Majority 34 % Laggards 16 % Innovators er den gruppe som først anskaffer sig et produkt, gerne ved selv at gennemsøge markedet ofte før produktlancering og markedsføring er i gang. Denne gruppe kendetegnes typisk ved at være risikovillige, ressourcestærke og meget teknisk interesseret. Produktet købes ofte for at få fornøjelsen ved at prøve dets funktioner. Innovators er dem som introducerer det sociale system for nye produkter / innovationer og er vigtige for producenten, da de bekræfter over for verden at produktet rent faktisk virker. Early Adopters ligner meget Innovators, men har ikke samme grad af interesse i det tekniske aspekt. Gruppen er typisk meget visionær og kan nemt forestille sig hvordan produktet kan give dem en fordel eller forspring når det bryder igennem. Early Adopters er desuden ofte meningsledere og respekterede i det sociale system de agerer i. Hvor Innovators primært fokuserer på produktets tekniske egenskaber, påpeger Early Adopters at produktet ikke kun fungerer teknisk, men også kan benyttes rent praktisk og derved kan de få produktet ud på det bredere marked. 23

24 Early Majority er begyndelsen på mainstream markedet og derved den bredere befolkning. Denne gruppe stiller væsentlige kvalitets- og funktionskrav til produktet; det skal være beviseligt at produktet fungerer, det skal være stabilt og supporteret. Early Majority er velovervejede og tager ingen chancer ved valg af produkt. Derfor vil gruppen ofte undersøge medier og konfrontere andre brugere af produktet, før anskaffelse. Gruppen har tæt kontakt med det sociale system den agerer i og kan give et produkt den kritiske masse som er nødvendig for overlevelse. Late Majority er kan man sige resten af mainstream markedet. De anskaffer sig kun et produkt på grund af nødvendighed eller pres fra det sociale system de agerer i. Derved følger de normerne i det sociale system. Gruppen udforsker ikke ny teknologi og finder det kun besværligt at skulle lære et nyt teknologisk apparat at kende. Derfor bliver Late Majority ofte kategoriseret som skeptikere. Hvis et produkt er i brug af denne gruppe, repræsenterer det en succesfuld penetration af mainstream markedet. Laggards er i ordets bedste betydning, efternølere. De er yderst traditionelle og er isolerede i forhold til det sociale system. Generelt er de skeptiske over for innovationer og forandringsprocesser. Laggards referer til fortiden frem for fremtiden [Rogers 2003, 284]. Figur 4 - Technology Adoption Lifecycle Figur 4 illustrerer de fem kategorier beskrevet ovenfor. Modellen er oprindelig udviklet af to sociologer i 1957 og kaldes Technology Adoption Lifecycle. Modellen er udviklet og tilpasset forskellige domæner, især af Rogers og Moore. I dag er modellen nok bedst kendt som Chasm modellen. Det, som Moore har biddraget til ekspandering af Rogers teori, er at Moore siger at der findes et brud, Chasm, mellem Early Adaptors og Early Majority. Dette brud er så signifikant for et produkts livscyklus, at hvis man ikke håndterer det korrekt, vil man aldrig kunne krydse bruddet og derved ikke få produktet ud på mainstream markedet, som Early Majority og Late Majority er. Produktet vil med andre ord forblive et nicheprodukt, med ringe muligheder for ekspandering. Årsagen til dette brud skal findes i de psykologiske profiler de respektive grupper har. Early Adaptors ønsker en markedsmæssig fordel og forspring ved at 24

25 benytte produkter som ingen andre benytter. Derimod ønsker Early Majority at følge med konkurrencen ved at benytte stabile produkter som andre også benytter. Derfor udgør Early Adaptors en dårlig reference for Early Majority. Hvis et produkt benyttes i ringe grad, vil Early Majority være tilbageholdende og i sidste ende ingen motivation have for anskaffelse af sådant et produkt. I stedet for kun at tænke på diffusion blandt Early Adaptors, er det derfor essentielt at medtage Early Majority fra starten, således at bruddet kan krydses og adgang til mainstream markedet muliggøres. Figur 5 illustrerer det brud som er mellem Early Adoptors og Early Majority, som beskrevet ovenfor. Figuren benytter Moores terminologi. Figur 5 - The Chasm Moore foreslår flere teknikker til at krydse bruddet i modellen. Valg af target marked, forståelse af produkt konceptet, positionering af produkt, udarbejdelse af en marketing strategi, valg af distribution kanaler og prisfastsættelse [Moore 2003]. Hvor Rogers fem karakteristika vil vurdere hvorvidt OpenOffice.org besidder de nødvendige egenskaber for succesfuld diffusion, vil jeg i afhandlingen benytte Moores Chasm model til at estimere den markedsmæssige position for OpenOffice.org, især hvor i modellen produktet befinder sig. Er OpenOffice.org et nicheprodukt og forbeholdt teknologi entusiaster og visionærer, eller har produktet klaret at krydse The Chasm, således at pragmatikerne indgår i kundesegmentet? 25