Bygninger i frem+dens energisystem

Transkript

1 Bygninger i frem+dens energisystem Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd

2 Udviklingen i energisystemet

3 Ski4 i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning =l central kulfyret Fra central kulfyret =l supplement med decentral produk=on og

4 Ski4 i det danske energisystem Nu fra kul baseret el- produk=on =l 50 % el fra i 2020 I 2035 skal el og varme produceres 100 % fra VE i 2050 skal al energi i Danmark komme fra VE Det s=ller krav om Lernelse af dagens energispild = energirenoveringer Det s=ller krav om fleksibilitet, så forbruget kan ske, når der er rigelig el og varme med opbygning af lager =l brug, når der er knaphed Frem+dens energisystem kræver ski4 fra at produk+onen +lpasses e4er forbruget +l at forbruget fremover også skal +lpasses e4er produk+onen

5 Behov for at fly?e forbrug Peak shaving and Valley filling i klassisk energisystem Kilde: Dansk Energi

6 Et el- system baseret på vindkra4 Kilde: Smart Grid i Danmark rapporten

7 Elektrificeringen giver udfordringer Kapacitets problemer i el-nettet Kilde: Smart Grid i Danmark rapporten

8 Kapacitetsproblemerne Løsningen på kapacitetsproblemerne i el- neret kan ske på flere måder: 1. Opgradering med flere og større kabler i både transmission og distribu=on 2. Styring af forbruget kapaciteten, således at reservekapacitet i ledningerne udnyres bedst muligt og peaks undgås = Smart Grid

9 Smart grid og betydning for boliger Jordvarmepumper El-biler Dynamiske prissignaler Kilde: Dansk Energi Hertil kommer hensynet til optimering af fjernvarmesystemet

10 Nye betalingsformer for el Nye udfordringer for el- og Lernvarmesystemet = nye betalingsformer Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el (og Lernvarme) når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for Der vil komme prisfleksible el- afgi4er = lav el- pris, hvis man kan el (og varme) når der er rigeligt og betydeligt højere el- priser, hvis man har bundet sig =l at i kogespidsen eller når vinden ikke blæser

11 Nye betalingsformer for Gernvarme Fjernvarmeprisen kan tænkes at afspejle værdien på månedsbasis Fjernvarmeprisen kan tænkes differen=eres hvilken vandtemperatur man har brug for Tilslutning og fast for Lernvarmen kan tænkes gradueret maksimalt effektbehov Nogle steder gøres det allerede Afregningen for lokalt produceret varme via solfanger uden for Lernvarmesystemerne vil fortsat være god

12 VE off- site eller on- site? On-site produktion af energi Kilde: Dansk Energi Off-site produktion af energi

13 Dyrt med lokal VE- el- produk+on El-prisen på markedet Landvind Havvind - Anholt Ne?oafregning - '+lbageløb' Ne?oafregning - overproduk+on

14 Udviklingen i bygningerne

15 Udviklingen i bygninger Eksisterende har et rimeligt stort varmetab, som blev dækket af varme=lførsel fra fossile energikilder Gentagne bygningsreglementer har strammet kravene =l energitabet Med stramningen af komponentkravene og energitabsrammen i lavenergiklasse 2015 og 2020 er vi ved at være i mål Moderne godt isolerede nye bygninger kan ikke mere komme af med varmen via simpelt varmetab heller ikke om vinteren Det samme gælder ved dybe renoveringer

16 Krav +l frem+dens bygninger Balancen mellem =lført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og skuldersæsoner Sommer: Solen leverer rigeligt med varme =l opvarmning og varmt vand løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via Lernvarme eller jordvarme løsningen vil være at have en =lstrækkelig god isolering af bygningen og forår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduk=on klarer næsten resten problemet er at styre =lførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem =l at reagere hur=gt på sol on- off

17 Krav +l frem+dens bygninger Krav =l termisk indeklima Bedre ven=la=on med varmegenvinding - tætheden bliver afgørende Mere dagslys også fra nord Individuel temperaturregulering i alle rum Fjernvarme og jordvarme med solfangere og varmelager vil blive de vig=gste opvarmningsformer

18 Konsekvenser for bygninger af frem+dig større sammenhæng mellem produk+on, distribu+on og forbrug af el og varme

19 Konsekvenser for bygninger Bygninger skal være energieffek=ve Bygninger skal have indbygget maksimal fleksibilitet, så energien kun bruges, når den er rigelig og billig når det blæser og om naren Det kræver lagring især som varme i konstruk=oner, materialer, vandbaseret varmelager, Lernvarmen, jordlager m.v. Passiv huse uden varmesystem er for=d Lavenergikrav 2020 kræver produk=on af VE on site eller nearby Udestuer og inddækkede altaner giver højere energiforbrug

20 Konsekvenser for bygninger Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de frem=dige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer =l udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med materialer Hvis man kan flyre =dspunktet for forbruget fra en knap situa=on =l en rigelig situa=on, så er et moderat højere energiforbrug OK Højisolerede bygninger og gulvvarme passer ikke godt sammen radiatorer er måske på vej =lbage Lavtemperatur er på vej ind også af økonomiske grunde

21 Konsekvenser for renoveringer For langt de fleste bygninger er energirenovering med isolering, og ven=la=on med genanvendelse fortsat udgangspunktet Energirenovering giver mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af husets indretning og for et bedre indeklima og mere dagslys m.v. Energirenovering betaler sig bedst, når der alligevel skal gøres noget Der skal isoleres op=malt, når man er i gang der går mindst 20 år før næste gang er relevant og det er dyrere at gøre det af to omgange Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effek=v energirenovering af andre bygningsdele EU Parlamentet s=ller krav om dybe renoveringer

22 Konsekvenser for renoveringer Etableres jordvarmepumpe isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den fak=sk kan opvarme lageret det lille tab af effek=vitet opvejes af lagermuligheden VE kan etableres på huset, men er en samfundsmæssig dyr måde VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de måske betale sig i det lange løb Husk at energieffek=vitet i en =d med s=gende energipriser er en s=gende salgsparameter og afgørende for om bygningens kvalitet er =lfredss=llende på længere sigt

23 Næstved Fint med stramme krav og måske med flore demonstra=oner Pas på med fancy modetendenser folk er konserva=ve her Økonomien skal holdes nede, hvis spredningseffekt skal nås Etabler samarbejde omkring Energiselskabernes sparekrav Etabler troværdige samarbejder mellem håndværkere det giver spredning af budskabet og s=ller krav =l den enkelte håndværkers kvalitet som del af et samarbejde Igennem samarbejde kan man opnå en helheds=lgang =l bygningen Mød borgerne, hvor de er og få de posi=ve personer med

24 Argumenter for borgerne Energirenoveringer har mange posi=ve elementer Der er kvalitetsforbedringer at hente for den enkelte bygning Lokal jobskabelse er =l gavn for kommunen i form af skat Tænk i samspil med Lernvarmen Få Lernvarmen =l at regulere tarifferne effektbehov Lav en strategisk energiplanlægning og hjælp borgerne med løsninger Tag fat og få skabt gode eksempler med god økonomi Løsninger på oms=lling af naturgasforsynede småsamfund

25 Bygninger i frem+dens energisystem Fik I s=llet alle spørgsmålene? Oplægget kan hentes på

26 Nyt fra EU Parlamentet ITRE udvalget i EU Parlamentet stemte den for defini=onen af : Deep renova+on - defined as a Refurbishment that reduces energy consump=on by at least 75 % compared to pre- renova=on levels Staged deep renova+on - defined as Refurbishment that reduces in stages the delivered and final energy consump=on of a building by a total of at least 75 % during a normal renova=on cycle, while ensuring that any stage does not preclude, or increase the costs of, subsequent stages