Bygninger i frem+dens energisystem
|
|
- Nora Hanne Sørensen
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bygninger i frem+dens energisystem Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd
2 Udviklingen i energisystemet
3 Ski4 i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning =l central kulfyret Fra central kulfyret =l supplement med decentral produk=on og
4 Ski4 i det danske energisystem Nu fra kul baseret el- produk=on =l 50 % el fra i 2020 I 2035 skal el og varme produceres 100 % fra VE i 2050 skal al energi i Danmark komme fra VE Det s=ller krav om Lernelse af dagens energispild = energirenoveringer Det s=ller krav om fleksibilitet, så forbruget kan ske, når der er rigelig el og varme med opbygning af lager =l brug, når der er knaphed Frem+dens energisystem kræver ski4 fra at produk+onen +lpasses e4er forbruget +l at forbruget fremover også skal +lpasses e4er produk+onen
5 Behov for at fly?e forbrug Peak shaving and Valley filling i klassisk energisystem Kilde: Dansk Energi
6 Et el- system baseret på vindkra4 Kilde: Smart Grid i Danmark rapporten
7 Elektrificeringen giver udfordringer Kapacitets problemer i el-nettet Kilde: Smart Grid i Danmark rapporten
8 Kapacitetsproblemerne Løsningen på kapacitetsproblemerne i el- neret kan ske på flere måder: 1. Opgradering med flere og større kabler i både transmission og distribu=on 2. Styring af forbruget kapaciteten, således at reservekapacitet i ledningerne udnyres bedst muligt og peaks undgås = Smart Grid
9 Smart grid og betydning for boliger Jordvarmepumper El-biler Dynamiske prissignaler Kilde: Dansk Energi Hertil kommer hensynet til optimering af fjernvarmesystemet
10 Nye betalingsformer for el Nye udfordringer for el- og Lernvarmesystemet = nye betalingsformer Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el (og Lernvarme) når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for Der vil komme prisfleksible el- afgi4er = lav el- pris, hvis man kan el (og varme) når der er rigeligt og betydeligt højere el- priser, hvis man har bundet sig =l at i kogespidsen eller når vinden ikke blæser
11 Nye betalingsformer for Gernvarme Fjernvarmeprisen kan tænkes at afspejle værdien på månedsbasis Fjernvarmeprisen kan tænkes differen=eres hvilken vandtemperatur man har brug for Tilslutning og fast for Lernvarmen kan tænkes gradueret maksimalt effektbehov Nogle steder gøres det allerede Afregningen for lokalt produceret varme via solfanger uden for Lernvarmesystemerne vil fortsat være god
12 VE off- site eller on- site? On-site produktion af energi Kilde: Dansk Energi Off-site produktion af energi
13 Dyrt med lokal VE- el- produk+on El-prisen på markedet Landvind Havvind - Anholt Ne?oafregning - '+lbageløb' Ne?oafregning - overproduk+on
14 Udviklingen i bygningerne
15 Udviklingen i bygninger Eksisterende har et rimeligt stort varmetab, som blev dækket af varme=lførsel fra fossile energikilder Gentagne bygningsreglementer har strammet kravene =l energitabet Med stramningen af komponentkravene og energitabsrammen i lavenergiklasse 2015 og 2020 er vi ved at være i mål Moderne godt isolerede nye bygninger kan ikke mere komme af med varmen via simpelt varmetab heller ikke om vinteren Det samme gælder ved dybe renoveringer
16 Krav +l frem+dens bygninger Balancen mellem =lført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og skuldersæsoner Sommer: Solen leverer rigeligt med varme =l opvarmning og varmt vand løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via Lernvarme eller jordvarme løsningen vil være at have en =lstrækkelig god isolering af bygningen og forår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduk=on klarer næsten resten problemet er at styre =lførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem =l at reagere hur=gt på sol on- off
17 Krav +l frem+dens bygninger Krav =l termisk indeklima Bedre ven=la=on med varmegenvinding - tætheden bliver afgørende Mere dagslys også fra nord Individuel temperaturregulering i alle rum Fjernvarme og jordvarme med solfangere og varmelager vil blive de vig=gste opvarmningsformer
18 Konsekvenser for bygninger af frem+dig større sammenhæng mellem produk+on, distribu+on og forbrug af el og varme
19 Konsekvenser for bygninger Bygninger skal være energieffek=ve Bygninger skal have indbygget maksimal fleksibilitet, så energien kun bruges, når den er rigelig og billig når det blæser og om naren Det kræver lagring især som varme i konstruk=oner, materialer, vandbaseret varmelager, Lernvarmen, jordlager m.v. Passiv huse uden varmesystem er for=d Lavenergikrav 2020 kræver produk=on af VE on site eller nearby Udestuer og inddækkede altaner giver højere energiforbrug
20 Konsekvenser for bygninger Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de frem=dige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer =l udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med materialer Hvis man kan flyre =dspunktet for forbruget fra en knap situa=on =l en rigelig situa=on, så er et moderat højere energiforbrug OK Højisolerede bygninger og gulvvarme passer ikke godt sammen radiatorer er måske på vej =lbage Lavtemperatur er på vej ind også af økonomiske grunde
21 Konsekvenser for renoveringer For langt de fleste bygninger er energirenovering med isolering, og ven=la=on med genanvendelse fortsat udgangspunktet Energirenovering giver mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af husets indretning og for et bedre indeklima og mere dagslys m.v. Energirenovering betaler sig bedst, når der alligevel skal gøres noget Der skal isoleres op=malt, når man er i gang der går mindst 20 år før næste gang er relevant og det er dyrere at gøre det af to omgange Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effek=v energirenovering af andre bygningsdele EU Parlamentet s=ller krav om dybe renoveringer
22 Konsekvenser for renoveringer Etableres jordvarmepumpe isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den fak=sk kan opvarme lageret det lille tab af effek=vitet opvejes af lagermuligheden VE kan etableres på huset, men er en samfundsmæssig dyr måde VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de måske betale sig i det lange løb Husk at energieffek=vitet i en =d med s=gende energipriser er en s=gende salgsparameter og afgørende for om bygningens kvalitet er =lfredss=llende på længere sigt
23 Næstved Fint med stramme krav og måske med flore demonstra=oner Pas på med fancy modetendenser folk er konserva=ve her Økonomien skal holdes nede, hvis spredningseffekt skal nås Etabler samarbejde omkring Energiselskabernes sparekrav Etabler troværdige samarbejder mellem håndværkere det giver spredning af budskabet og s=ller krav =l den enkelte håndværkers kvalitet som del af et samarbejde Igennem samarbejde kan man opnå en helheds=lgang =l bygningen Mød borgerne, hvor de er og få de posi=ve personer med
24 Argumenter for borgerne Energirenoveringer har mange posi=ve elementer Der er kvalitetsforbedringer at hente for den enkelte bygning Lokal jobskabelse er =l gavn for kommunen i form af skat Tænk i samspil med Lernvarmen Få Lernvarmen =l at regulere tarifferne effektbehov Lav en strategisk energiplanlægning og hjælp borgerne med løsninger Tag fat og få skabt gode eksempler med god økonomi Løsninger på oms=lling af naturgasforsynede småsamfund
25 Bygninger i frem+dens energisystem Fik I s=llet alle spørgsmålene? Oplægget kan hentes på
26 Nyt fra EU Parlamentet ITRE udvalget i EU Parlamentet stemte den for defini=onen af : Deep renova+on - defined as a Refurbishment that reduces energy consump=on by at least 75 % compared to pre- renova=on levels Staged deep renova+on - defined as Refurbishment that reduces in stages the delivered and final energy consump=on of a building by a total of at least 75 % during a normal renova=on cycle, while ensuring that any stage does not preclude, or increase the costs of, subsequent stages
Bygninger i frem+dens energisystem
Bygninger i frem+dens energisystem Søren Dyck- Madsen Udviklingen i energisystemet Ski4 i det danske energisystem Det danske energisystem har gennemgået flere omlægninger: Fra decentral oliebaseret opvarmning
Bygninger i fremtidens energisystem
Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement
Den almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Energirenovering Den almene boligsektor i 2050
Energirenovering Den almene boligsektor i 2050 Søren Dyck-Madsen Energipolitisk skift frem mod 2050 Et skift i det danske energisystem Vi får 50 % el fra vindkraft i 2020 2035 skal el og varme produceres
Vores bygninger i fremtiden
Vores bygninger i fremtiden Hvor skal vi hen, og hvad kræver det af strategien for renovering af eksisterende bygninger? Søren Dyck-Madsen Potentialer Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv
Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver
Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +
Energirenovering, bæredygtighed og byggeri
Energirenovering, bæredygtighed og byggeri Søren Dyck-Madsen Potentialer Energiforbrug i eks. bygninger Indsatser BR 2008 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand) Sunde sparepotentialer Kilde: SBi Energieffektivt
Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Udviklingstendenser frem mod BR 2020
Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:
Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger
Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi
Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi
Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav
Energi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering
Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Klimaplan - bygninger
, sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få
NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og
Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Energipolitik globalt, EU og Danmark
Energipolitik globalt, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling Vi arbejder både med landbrug, kemi, transport og energi og klima Vi
Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden Efterspørgselssiden Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 6 el-udfordringer i et vindbaseret energisystem 5 De 6 udfordringers relevans for forbrugerne
Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal
BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Summerschool 2016 Workshop 1. Små og store fleksibiliteter og energilagre. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Summerschool 2016 Workshop 1 Små og store fleksibiliteter og energilagre Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Emne for workshoppen Små og store slutforbrugere som leverandør af fleksibilitet og lagring
Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Klimakrisen temperaturen stiger Der er både Kilde: DMI s hjemmeside Klimakrisen stor forskel på bedst og værst
Det danske energiforlig og lidt om, hvad det kan betyde for kølebranchen
Det danske energiforlig og lidt om, hvad det kan betyde for kølebranchen Søren Dyck-Madsen Energiaftalen Forliget er indgået den 22.3.12 af alle Folketingets parter minus LA Aftalen dækker perioden 2012
Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler
Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Den 23. november 2011 Anders Stouge Dansk Energi Ast@danskenergi.dk Indhold Udgangspunktet for omlægning af det danske energisystem Elbilens rolle Nye aktiviteter
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015
VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for
Energieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012
Anbefalinger fra 3F s Grønne Tænketank
Anbefalinger fra 3F s Grønne Tænketank 1.400 Fig 1 Primær energiproduk8on 1.200 1.000 PJ/år 800 600 400 Vedvarende energi Naturgas Råolie Bru?oenergiforbrug 200 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
Energirenoveringer af eksisterende bygninger - hvordan?
Energirenoveringer af eksisterende bygninger - hvordan? Barrierer, udfordringer og eventuelle manglende teknologier Søren Dyck-Madsen Udfordringen Dagens privatøkonomisk rentable investeringer i energirenoveringer
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Fjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Lokal eller central udbygning af VE?
Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende
Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Energibesparelser i boliger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energibesparelser i boliger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Status energibesparelser 2007 Udviklingen i det danske energiforbrug de sidste 6 år TJ Udviklingen i det danske energiforbrug 900 000 880
Beregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Et balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013
BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring
Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse
Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes
Smart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
mod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation
24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over
Årets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Arkitektur og energi
Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks
INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Ta de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere
Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,
Installationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
MUTATIONSBOLIG I KLYNGEFÆLLESSKAB PLUG-PÅ-RUM NETVÆRKSBOLIGEN
MUTATIONSBOLIG I KLYNGEFÆLLESSKAB PLUG-PÅ-RUM - Boligklynger omkring fællesrum m. køkken, ophold m. okupérbar semi-privat buffer til fester og gæster NETVÆRKSBOLIGEN MUTATIONSBOLIG I KLYNGEFÆLLESSKAB PLUG-PÅ-RUM
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Energimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning nr.: 100120907 Gyldigt 5 år fra: 18-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Valdemarsgade 9 A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-000957 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
PreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem
PreHEAT Produkter til styring af boliger Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem Dagsorden Hvem er Neogrid Technologies PreHEAT cloudbaseret
Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad
Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig
EnergyFlexHouse - Baggrund
EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design
Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Samspillet mellem energisystemerne
Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk
Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Energipolitik globalt, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling Vi arbejder
FJERNVARME I FREMTIDEN?
Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torshaven 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020362 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Velkommen til Energi Nord
Velkommen til Energi Nord Velkommen )l Energi Nord Om Energi Nord Energi Nord som forhandler af solcelleanlæg Ne7oafregningsordningen ENCOURAGE Energi Nords deltagelse i et EU- projekt Fakta om Energi
4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
en lille sag for forbrugerne
Smart Grid en stor udfordring for energisystemet en lille sag for forbrugerne v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt
FREMTIDENS ENERGISYSTEM, STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING OG VINDMØLLEØKONOMI
FREMTIDENS ENERGISYSTEM, STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING OG VINDMØLLEØKONOMI NYKØBING 27. FEBRUAR 2017 KARL SPERLING KARL@PLAN.AAU.DK FORSKNINGSGRUPPEN ENERGIPLANLÆGNING Emner Det smarte energisystem Nøglepunkter
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Bæredygtig energiforsyning
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,
BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning nr.: 100120522 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trækobbel 8A Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-002422 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Program for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen
Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark
Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri
Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri