Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:"

Transkript

1 Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på den enkelte elev og det omgivne læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag elevcoaching I tilgangen til elevcoaching tages der afsæt i positiv psykologi, AI og medieret læring. Eleven udfordres på at identificere og udvikle de nye livgivende faktorer for livsmestring, der er udviklet under det intensive læringsforløb. Hvad i forhold til motivation, engagement, gode vaner, faglig udvikling, trivsel og adfærd ønsker eleven at tage med sig fremadrettet? Hvilke læringsmål ønsker eleven at opstille for egen læring og hvilke læringsstrategier og handlinger forestiller eleven sig skal opfylde læringsmålene? Den måde eleven ser sig selv på, har betydning for, hvad han eller hun får succes med og hvordan han eller hun indgår i relationer til andre og opfattes af andre. Den måde eleven taler om sig selv er med til at skabe, den virkelighed eleven er del af og coaching støtter eleven i at udvikle sit selvbillede og bidrager til, at eleven får skabt positive forestillinger om fremtiden. Forestillinger som vil støtte eleven i en positiv udvikling. Elevcoaching ses som en refleksiv interaktionsmåde, der muliggør elevens aktive involvering i egen læreproces. Elevcoaching ses som en udviklings- og ressourcesamtale, hvor coachens spørgsmål skal bidrage til, at eleven selv får øje på og identificerer og benævner egne styrker og evner. Med det som afsæt formulerer eleven egne læringsmål og opstiller konkrete handlinger for, hvordan eleven ønsker at arbejde med sine læringsmål og fortsætte den positive udvikling. Undervejs i forløbet evaluerer eleven læringsmål og læringsaktiviteter og justerer i praksis. Det er eleven der reflekterer, formulerer og træffer beslutninger, mens coachen faciliterer. Coachingen vil typisk blive sat i værk som et integreret tiltag i forbindelse med en elevs tilbagevenden fra et intensivt læringsforløb. Forældre mm. skal naturligvis orienteres om form og formål og give deres samtykke til, at samtalerne gennemføres. Dette er en del af det almindelige skole-hjem samarbejde. Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: c/o UngVest Rismarksvej Odense V Tlf: mail: ungvest@odense.dk

2 Faglige mål Personlige mål Sociale mål Elevens nærmeste faglige udviklingszone Eleven selv Eleven i relation til kammeraterne bedre til at læse (Jeg vil kunne udtale endelserne i lange ord) Jeg vil gerne have en bedre læsevane (Jeg vil læse 6 gange om ugen i 30 min.) mere sikker i at gange (Jeg vil kunne opstille gangestykker med 2 cifre og kunne algoritmen, så jeg regner korrekt) Jeg vil gerne markere mere i dansktimerne bedre til at koncentrere mig bedre til at lytte til mine klassekammerater bedre til at få nogle nye venner De mål elever foreslår er ofte meget overordnede og de har brug for støtte til at gøre målene mere konkrete. Det er vigtigt for elevens succes at målene er målbare og opnåelige inden for en rimelig tidsgrænse. Det der er skrevet i parentes er bud på konkretiseringer. Det er ALTID mere motiverende for eleven at opstille flere små mål, hvor succesen er realistisk opnåelig, end ét stort urealistisk/uoverskueligt mål. Hellere små sikre successer end én stor fiasko. Hvem skal coache? De erfaringer projektet har gjort med elevcoaching har vist, at både professionelle med og uden en allerede etableret relation til eleven kan lykkedes med at gøre eleven aktiv i tilrettelæggelse af egen læreproces. Det kan eksempelvis være elevens lærer, skolens inklusionsvejleder eller en AKT-vejleder. Det er vigtigt, at coachen er nysgerrig på elevens ønsker og behov og med åbne og anerkendende spørgsmålstyper støtter eleven i at gøre sig positive erfaringer med at tage ansvar for egen læreproces. Coachens sværeste opgave kan være at holde på egne idéer og forslag til læringsmål og læringsaktiviteter. Hvis en elev har brug for idéer til mål og aktiviteter, skal de præsenteres som mulige mål og aktiviteter og ikke som et skal. Det er vigtigt, at eleven selv reflekterer, formulerer og evaluerer i forhold til læringsmål, læreproces og resultater. Det er vigtigt, at samtalerne sættes ind i en ramme, hvor der afsættes ½ time pr samtale hver 2. uge i et rum uden forstyrrelser. Potentielle roller der kan komme i spil, i forhold til rollen som coach I rollen som coach ligger der flere potentielle roller, som mere eller mindre bevidst kan komme i spil før, under og efter samtalen. Det er vigtigt, at coachen er forberedt på de forskellige roller og er bevidst om, hvilke rolle hun mener, der kan være relevante i forhold til den enkelte elev og den enkelte elevs ressourcer, udfordringer og ønsker. Eksempler på roller: At være øjenåbner At være en fortrolig voksen Q:\BUF\Læring for alle\de 6 indsatsområder\elevcoaching\materialer\beskrivelse og vejledning til Elevcoaching - hjemmeside.docx 2

3 At være lyttende At være praktisk og organiserende (fx i forhold til at få anvendt it-rygsækken) At være talerør At motivere og igangsætte. At konkretisere elevens formuleringer. Støttende i at formulere små, målbare skridt på vejen. /fx: Jeg vil række hånden op 1 gang i løbet af en dag. Hvad gør coachen med det der bliver sagt? Det der bliver sagt til samtalerne ejes af eleven. Der kan opstå situationer, hvor der er informationer coachen skal gå videre med, men det skal aftales med eleven, og det skal være tydeligt med hvilket formål informationerne bringes videre. Hvis eleven fortæller, at en af elevens lærere er en hindring i forhold til det mål eleven har sat sig, så vær anvisende i forhold til, hvordan eleven kan gå i dialog med læreren. Som coach er det målet, at eleven selv handler på de udfordringer eleven møder. Eleven skal få erfaringer med at kunne være åben og konstruktiv i forhold til at bede om hjælp mm. Hvis eleven ikke kan håndtere dialogen selv, kan coachen sammen med eleven lave en aftale med den pågældende lærer. Det er vigtigt at coachen forholder sig neutralt og støtter eleven i at fokusere samtalen mod fremtiden. Spørgsmålet kan være: Hvordan kan den situation, som eleven oplever som problematisk se anderledes ud? Det er målet, at viden skal anvendes fremadrettet i forhold til at støtte eleven. Elevers udtalelser i forhold til elevcoaching Jeg havde nok ikke holdt fast i den gode læsevane, hvis jeg ikke havde haft de her samtaler. Jeg har aldrig prøvet selv at lave mål. Først var det lidt svært, men nu ved jeg hvad jeg skal og nu er det nemt. Det er rart selv at bestemme hvad jeg skal blive bedre til. Det er godt at stille mål for sig selv, så ved jeg hvad jeg skal øve. Det er struktureret, så det er nemt for mig. Jeg tænker over målene i de to uger inden vi skal mødes igen og jeg kan sagtens huske dem. Jeg er stolt af, at jeg har holdt fast i mine mål og jeg er stadigvæk mere motiveret for at gå i skole. De her snakke gør mig selvsikker og jeg tror på at jeg kan ændre noget. Du (coachen) giver mig gode idéer til, hvad jeg kan gøre for at nå mine mål, men du fortæller ikke, hvad jeg skal gøre, det vælger jeg selv. Og det er rart. Jeg vil hellere have samtaler hver 2. uge end hver 3. uge. Det er rart lige at holde fast i målene. Elevernes udsagn vidner om lyst til aktiv deltagelse i egen læreproces. De ser mening i at stoppe op og reflektere, målsætte og selvevaluere. De ved hvor de er på vej hen og hvad der forventes af dem, da det er deres egne forventninger. Det skaber motivation. Q:\BUF\Læring for alle\de 6 indsatsområder\elevcoaching\materialer\beskrivelse og vejledning til Elevcoaching - hjemmeside.docx 3

4 Logbogsnotat Efter hvert møde eller afslutningsvis på mødet skriver coachen logbog. Logbogsnotatet sendes til elevens mail adr., som støtte til at huske de opstillede mål. Logbogsnotaterne giver også eleven mulighed for at følge sin udvikling i forhold til mål og målopfyldelse. Logbogsnotatet giver coachen mulighed for at følge elevens læreproces og kvalificere coachens egen praksis. På hjemmesiden under Elevcoaching ligger der skabeloner til 1. logbogsnotat og Efterfølgende logbogsnotater. Word udgaven kan downloades og udfyldes, mens man coacher eleven eller lige efter. Logbogsnotater lavet i forbindelse med deltagelse i Projektet Læring for alle skal sendes i kopi til: bihes@odense.dk Drejebog for coaching: 1. coaching Gerne mens eleven er i det intensive læringsforløb (ca. 30 min.): På et indledende møde (30 min.) afklarer coachen med eleven, hvad der er coachforløbets mål. Ideelt set indledes coachforløbet, mens eleven endnu er i det intensive læringsforløb. Derved kan samtalen highlighte elevens udvikling, øgede glæde, motivation, engagement og gåpåmod. I tilfælde, hvor elevcoaching først starter op umiddelbart efter, at eleven er tilbage i klassen, vil samtalen fortsat tage sit udgangspunkt, i det eleven oplever at være blevet bedre til i det intensive læringsforløb. Indledning: -Du har været i et intensivt læringsforløb i snart 4 uger og du har sikkert oplevet, at du nu kan nogle ting, som du ikke kunne, før du var her. Du har lært en masse og oplevet, at flere ting som du syntes var vanskeligt før du kom her, faktisk godt kan lykkedes nu. -Vi to skal sammen se på, hvordan du kan bruge alt det du har lært og kan her på Det intensive læringsforløb, når du kommer tilbage til din egen klasse. -I dag har vi 30 min. sammen og så fortsætter vi med at have samtaler hver 2. uge i ca. et halvt år. Det kalder jeg elevcoaching. Har du hørt ordet coaching før? -Når elever der har været med i et intensivt læringsforløb tilbydes elevcoaching, så er det fordi at lærere og pædagoger har set, at I er blevet bedre til noget af det, I syntes er svært. Nogen gange kan det være lidt svært at komme tilbage i sin egen klasse og huske at bruge alt det nye man har lært. Det skal de samtaler, vi skal have sammen hjælpe dig med. -Så vores fælles opgave er at finde frem til, hvordan du får brugt alt det du kan, når du kommer hjem i din egen klasse. På den måde kan du arbejde videre med din læring. -Hvad tænker du om det? Coaching starter: (Se dokumentet 1. logbogsnotat ) Q:\BUF\Læring for alle\de 6 indsatsområder\elevcoaching\materialer\beskrivelse og vejledning til Elevcoaching - hjemmeside.docx 4

5 -Fortæl mig, hvad du oplever at være blevet bedre til i løbet af det intensive læringsforløb. Nedskriv alt, hvad eleven fremhæver. Eleven øver sig i at tænke positivt om sig selv og rette fokus på positive ting ved sig selv frem for problemorienterede ting. Eleven begynder her at fortælle en ny historie om sig selv. -Hvilke af de ting, der er lykkedes for dig, vil du gerne arbejde videre med, når du er tilbage på skolen? Støt eleven i indledningsvis at nævne så mange ting som eleven kan finde på og nedskriv alle elevens fokuspunkter. De nævnte fokuspunkter, kan fungere som et idékatalog, der kan hentes frem senere i processen. -Du har mange spændende ting du vil fortsætte med, når du er tilbage i klassen. Nu vil jeg gerne have, at du vælger to fokuspunkter ud. Fx: Læse op for klassen én gang om ugen, Vedligeholde den gode læsevane eller Markere én gang i hver lektion. Nedskriv 2 mål, som eleven vælger at arbejde med til næste elevcoaching, og spørg ind til hvilke handlinger eleven forestiller sig kan opfylde målet. Hvad kan eleven helt konkret gøre for at opfylde sit mål. Lad eleven komme med bud og du kan guide i forhold til at konkretisere og justere i en realistisk retning m.v. Det vil være afhængigt af elevens evne til at forestille sig, hvad der kan føre frem til et mål. Den næste elevcoaching (2 uger senere), tager udgangspunkt i de to mål. Det er muligt, at eleven har brug for hjælpere i forhold til at nå sit mål. -Når man sætter sig mål, kan man have brug for støtte til at nå målet. Hvad har du brug for hjemme i din klasse for, at du kan lykkedes med dine mål? -Hvad skal gøres nyt og anderledes for at det kan lykkedes? Efter hver målformulering skal eleven forholde sig til: -På en skala fra 1 10 tror jeg, at jeg lykkedes med at nå mit mål til vi ses næste gang: XX Afrunding: -Nu er der gået 30 min. og nu begynder jeg at runde af. Jeg har noteret en masse, mens vi har talt sammen. Jeg renskriver det du har sagt og det du gerne vil øve til næste gang. Så er det de to mål vi snakker om næste gang. Du får en kopi af det jeg skriver og det skal støtte dig i at huske dine mål. Lav aftale for næste elevcoaching. Den løbende coaching (30 min.): Mind eleven om den næste coaching aftale dagen før (send evt. en sms). Formål med det videre forløb: At eleven reflekterer over det mål han/hun satte på det sidste møde og hvordan eleven har oplevet at arbejde sig frem mod et mål. Eleven øver sig på at se på sig selv i et fugleperspektiv. Hvad lykkedes jeg med? Hvad lykkedes jeg knap så godt med? Er der handlinger der skal justeres på, så jeg bedre kan lykkedes med det mål jeg har sat op? Eller skal jeg justere mit mål? At eleven ser sig selv som hovedaktøren i bevægelsen frem mod målet. Q:\BUF\Læring for alle\de 6 indsatsområder\elevcoaching\materialer\beskrivelse og vejledning til Elevcoaching - hjemmeside.docx 5

6 At eleven ser at handlinger afgør, i hvilken grad målet nås. Indledning: Start med at læse alle de ressourcer op som eleven listede op på det indledende/forrige møde. Rette et positivt fokus på eleven. Gentag målet og stil spørgsmål: -På en skala fra 1 10 hvor langt er du nået med dit mål? -Hvor langt er du nået frem mod målet på en skala fra 1-10? -Hvilke handlinger fungerer godt? -Hvad har været en forhindring? -Hvordan kan du styre udenom forhindringen? -Har du brug for hjælpere i forhold til at nå i mål med dit mål? -Skal der laves justeringer i det du gør for at nå dine mål? -På en skala fra 1-10 tror jeg, at jeg om 2 uger er nået mit mål:xx Hvis eleven er i mål med sit mål så: -Har du et nyt mål? Det kan støtte eleven at læse de fokuspunkter op, som eleven nævnte ved 1. coaching/forrige coaching. Der tales og besluttes i forhold til det nye mål på sammen måde som ved 1. coaching/ forrige coaching. Afrunding: Eleven forholder sig til sin rolle som ansvarstagende i forhold til målsætning og målopfyldelse: -Hvordan er det at opstille mål for sig selv? -Tænker du over målene i løbet af ugen? -Hvad tænker du, at du kan bruge det at sætte sig mål til? -m.v. Lav aftale for næste elevcoaching og fortæl, at eleven får en kopi af logbogsnotatet. Formalia i forbindelse med Læring for alle Timeforbrug: Der udbetales løn for 12 timer pr. elev. Der er i udgangspunktet afsat 1 time hver 14. dag pr. elev i ca. 6 måneder. Elevcoachen kan dog selv tilrettelægge timerne mere fleksibelt. Hver coaching session tager ca. 30 min. og der er 30 min. logbogsskrivning og indsendelse af logbøger til bihes@odense.dk. Der vil ligeledes være eventuelle opstarts- og afslutningsmøder og samtaler med konsulenten fra Læring for alle. Q:\BUF\Læring for alle\de 6 indsatsområder\elevcoaching\materialer\beskrivelse og vejledning til Elevcoaching - hjemmeside.docx 6

7 En forudsætning for udbetaling er at logbogsnotaterne er indsendt til: Timelønnen er 320 kr. og afregnes efter overenskomsten mellem KL og Uddannelsesforbundet. Timelønnen udbetales som et honorar (dvs. alt inklusiv). Timelønnen indeholder også betaling for individuel forberedelse men ikke for pauser. De 12 timer skal registreres på én timeseddel og afleveres når forløbet er færdigt. Skemaet findes på projektets hjemmeside: under Elevcoaching. Timerne skal skrives op på Timesedlen i kolonnen "Alm. løn". Skemaet afleveres på UngVest kontor på Rismarksvej 80, 5200 Odense V eller sendes pr mail til: ungvest@odense.dk. Timerne udbetales til elevcoachens nemkonto ca. den 20. i den efterfølgende måned. Q:\BUF\Læring for alle\de 6 indsatsområder\elevcoaching\materialer\beskrivelse og vejledning til Elevcoaching - hjemmeside.docx 7

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er: Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Mine samarbejdskompetencer og roller

Mine samarbejdskompetencer og roller Ark 1 Elevark Navn: Mine samarbejdskompetencer og roller Formidler -Jeg kan fremlægge Humor - Jeg skaber god stemning Jeg kan modtage kritik Engagement - Jeg går op i at løse opgaven Analysator - Jeg kan

Læs mere

Coaching. Kinesisk ordsprog

Coaching. Kinesisk ordsprog Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Dine tanker bliver til dine ord, Dine ord

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1 Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser

Læs mere

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan

Læs mere

Mine samarbejdskompetencer og roller

Mine samarbejdskompetencer og roller Ark 1 Elevark Navn: Mine samarbejdskompetencer og roller Formidler -Jeg kan fremlægge Humor - Jeg skaber god stemning Jeg kan modtage kritik Engagement - Jeg går op i at løse opgaven Analysator - Jeg kan

Læs mere

Identitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet

Identitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet Identitet og adfærd Modul 1 Uddannelses forbundet 2018 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Jeg kan selv Periode: Feb./marts 2019 Tema: Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Mellemgr. Vi finder det værdifuldt at børnene opfattes som individuelle

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Fra aktiv lytning til Karl Tomm Fra aktiv lytning til Karl Tomm Detektiven undersøger og forstår! Undersøgelse Hvad kunne du tænke dig at tale om de næste 30 minutter? Afklarende, definerende og undersøgende spørgsmål 1.Lyt 2. Stil spørgsmål

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Personlige mål. Vil du gerne have mere gennemslagskraft? Vil du gerne gennemføre bedre møder? Vil du gerne have tydeligere succeskriterier på jobbet?

Personlige mål. Vil du gerne have mere gennemslagskraft? Vil du gerne gennemføre bedre møder? Vil du gerne have tydeligere succeskriterier på jobbet? Personlige mål Vil du tabe dig 8 kg? Vil du løbe en maraton? Vil du gerne have mere gennemslagskraft? Vil du gerne være projektleder? Vil du gerne gennemføre bedre møder? Vil du gerne have tydeligere succeskriterier

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015

UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 OCN sløjfemodellen Butterfly Aktiviteter Øvebaner (robusthed) Robusthedsforløb øvebaner Coachende tilgang samtaler Med udgangspunkt i sløjfemodellen vil vi I de

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Evaluering af underviser. Coaching af underviser Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere