Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Transkript

1 Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

2 Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats En rettidig diagnose handler ikke kun om medicin handler mest om rådgivning, information og støtte til patient og pårørende Diagnosen gør det lettere at give støtte

3 Udredning starter med symptomer Klager fra pårørende og/eller personen selv Andre årsager end demenssygdom Tid Meget lette symptomer kan have mange forskellige årsager (depression, stress, alkohol, søvnproblemer) Alle klager skal tages alvorligt uanset årsagen

4 Kompleksitet ved tidlig diagnostik Sværhedsgrad Sygdomsforandringer i hjernen Tidlig Sent Symptomer Fælles Behov for afklaring, information og støtte Sene symptomer Færre årsager Behov for hjælp og pleje Tidlige symptomer Mange årsager Ængstelse og bekymring Kilde: Efter Jack et al.,

5 Udredningsforløb Fælles for alle Supplerende undersøgelser 5

6 Vil man vide hvad man fejler? 98% vil gerne vide om de har kræft 92% vil gerne vide om de har demens 98% vil gerne lade familien få besked 88% vil gerne vide om de vil udvikle demens Alle vil gerne have besked! (Pinner og Bouman, 2003) 6

7 Hvorfor tidlig diagnostik? 7

8 Ændre sygdomsforløbet...? Leve længere tid med få symptomer og bedre livskvalitet Mini-Mental State Examination (MMSE) Let demens Moderat Svær Medicin har en forbigående, stabiliserende effekt Tid(år) 8

9 En målrettet indsats kan også spare penge Effekt af indsats er ikke altid lig med forbedring af funktioner Sværhedsgrad Omkostninger LET LETTE Indsats MODERAT MODERATE Plejebolig SVÆR SVÆRE År

10 Evidens for stabilisering af sygdomsforløb? Evidens kan stamme fra flere kilder: Risikofaktorer for demens Hvis vi kender faktorer som fremkalder demens, vil det at mindske dem i personer, som har fået demens, sandsynligvis mindske udviklingen Kontrollerede behandlingsforsøg i personer med demens Tiltag, som mindsker udviklingen af demens, bør naturligvis implementeres

11 Uddannelse og erhverv: risiko for demens Risikoen for demens nedsættes ved Høj uddannelse Afvekslende arbejde med social kontakt Et aktivt seniorliv efter pensionering (At gå på pension øger risikoen for demens) Risikoen for demens øges ved Depression Stress og belastning (måske) Søvnforstyrrelser (måske)

12 Uddannelse og forløb af demenssygdom 1988 Katzman: Alzheimerforandringer i hjerner fra personer, som fungerede kognitivt normalt helt frem til døden (normal størrelse hjerne og normalt antal nerveceller) Stern: Risikoen for demens er dobbelt høj i personer med enten lav uddannelse eller kognitivt mindre krævende arbejde Bennett: Personer med højere uddannelse kan fungere i længere tid på normalt niveau trods samme mængde Alzheimerforandringer som lavtuddannede Hvis man får en sygdom, der ødelægger nerveceller, er det vigtigt at have mange af dem

13 Fysisk bremser sygdomsudviklingen Symbol Digit Modalities Test Træning Kontrol Uge 0 Uge 16 Ændring i tempo og opmærksomhed i de, som trænede med høj intensitet ADEX studiet Kontrolleret lodtrækningsstudie på hjemmeboende patienter med let Alzheimers sygdom 16 ugers konditionstræning, 1 time 3 gange om ugen

14 Modstandskraft mod demens Kognitiv reserve: Evnen til at fastholde kognitiv funktion trods aldring/sygdom af hjernen Kognitiv Evidensen kommer fra mange kilder og er stor nok til at postulere virkning Fysisk Social 14

15 Kognitiv reserve gælder for alle Kognitiv Kognitiv kapacitet Opbygge kapacitet Vedligeholde kapacitet Fysisk + stimulation - stimulation Social Grænse for demens Alder (år) 15

16 At holde hjernen i gang også efter diagnosen Sværhedsgrad Kognitiv LET Fysisk Social Livskvalitet MODERAT SVÆR År

17 En sygehistorie fra det virkelige liv årig mand, stoppede med arbejde 2 år tidligere Kommer med sin søster: Igennem 2 år tiltagende problemer med at finde ordene, glemmer aftaler, svært med tider Altid været glad, udadvendt, højtråbende i selskaber, elskede at diskutere, elskede at læse bøger Altid været fysisk meget aktiv, cyklet og svømmet

18 En sygehistorie fra det virkelige liv - 2 Er blevet stille, mere indadvendt, trist, inaktiv Holdt op med at svømme, fordi han ikke kunne finde ud af låsen på omklædningsskabet, cykler ikke mere, lidt bange for at fare vild Nu sidder han for det meste i sin lejlighed uden at foretage sig noget, ser lidt fjernsyn, sover meget i løbet af dagen Søster må hjælpe ham med tøjvask, aftaler, huske ham på at tage medicin Søster må i stigende grad tage sig af ham, ringer dagligt eller besøger ham

19 En sygehistorie fra det virkelige liv - 3 Søger egen læge på initiativ af søster, som undersøger ham og straks henviser ham til udredning MMSE 25/30, lette kognitive vanskeligheder, nervøs, stillestående depression? Supplerende udredning (rygmarvsvæske, FDG scanning, neuropsykologisk undersøgelse) peger på tidlig Alzheimers sygdom Informeres om sygdom, symptomer, diskuterer forskellige former for støtte og rådgivning Starter behandling med antidemensmedicin

20 En sygehistorie fra det virkelige liv - 4 Efter diagnosen: Demenskoordinator besøg takker ja til dagtilbud for yngre demente I dagtilbuddet snakker han meget med andre, bliver mere udadvendt igen, genoptager fysisk træning i motionslokaler, begyndt at cykle ude i byen igen Hjælp til medicindosering og tøjvask Søster glad for aflastning, bekymrer sig mindre

21 En sygehistorie fra det virkelige liv år efter diagnosen: God kontakt til egen læge, som sammen med ham og søster enes om at se på anden bolig, flytter i plejecenter for demente, kommer fortsat i dagcenter Kontrol 1 mdr siden: Glad, snakkende, stadig hukommelsessvækket, stadig sprogproblemer, men tydelig bedre tilpas Livskvalitet Fysisk Kognitiv Social Tværfagligt, tværsektorielt samarbejde

22 Rettidig diagnose = rettidig indsats Forstå sygdommen og kende muligheder for behandling, støtte og hjælp Bevare sit netværk, skabe nye netværk af ligestillede Kunne give udtryk for personlige ønsker så omsorg og pleje individualiseres Få hjælp fra omgivelserne til at bevare modstandskraft mod udviklingen kognitiv reserve Alt dette bygger på viden om sygdommen: Symptomer, færdigheder, udvikling Tidlig diagnostik bør være startpunktet for den tidlige indsats

23 Tak for opmærksomheden Styrk Kognitiv reserven! Fysisk Social