Kompetencecenter for struktureret pædagogik. Læseplan for Socialfag

Transkript

1 Kompetencecenter for struktureret pædagogik ØEN Læseplan for Socialfag

2 Forord... 2 Hvorfor Socialfag... 3 Baggrund og teoretisk forankring... 4 Formålet for socialfag... 6 Fagets indhold... 7 Fagets progression - Socialfags Raketten... 8 Vigtige elementer i den pædagogiske praksis Metode/værktøjer

3 Forord Lige siden etableringen i 2007 har Socialfag været et to timers fag på Øen. I erkendelse af, at børn med autismespektrum forstyrrelse har vanskeligt ved at aflæse de uskrevne regler for socialt samspil, bliver netop dette, at gøre de mange intuitive og underforståede sociale omgangsformer forståelige et væsentligt læringsfelt. Ligesom undervisningen i fx matematik har til formål at bibringe børn færdigheder og kundskaber indenfor et fagområde, de på forhånd har ingen eller ringe kendskab til, er det for netop denne gruppe børn væsentligt at undervise i socialt samspil med præcis samme formål, nemlig at bibringe dem færdigheder og kundskaber, der gør dem i stand til at agere i sociale sammenhænge. Ved evalueringer har denne undervisning vist sig at give gode resultater, hvorfor vi også er gået i gang med at implementere den i Skolen ved Skoven. Skolen ved Skoven er en behandlingsskole, hvor eleverne ofte kan have de samme vanskeligheder som eleverne på Øen. I den senere tid har også elever i normalområdet med tilsvarende vanskeligheder og dermed behov for samme pædagogik ved visitationsudvalgets mellemkomst fået tilbudt undervisning i faget. Derfor, samt for at leve op til folkeskolens overordnede målsætning om at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, har skolen i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet en egentlig læseplan for arbejdet. Skolebestyrelsen ved Sofiendalskolen ønsker med udgangspunkt i det fremsendte materiale samt folkeskolelovens & 40 stk. 3 (se nedenfor) kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplanen Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag. jf. 10 stk. 3 med henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde

4 Hvorfor Socialfag I følge Verdenssundhedsorganisationen WHO s liste over de ti mest afgørende samfundskompetencer finder vi følgende: 1. Selvbevidsthed 2. Evne til kritisk refleksion 3. Evne til at tage beslutninger 4. Samarbejdsevne 5. Evne til at håndtere følelser 6. Empati 7. Kreativitet 8. Evne til at løse problemer 9. Evne til at kommunikere effektivt 10. Evne til at håndtere stress Med udgangspunkt i figur 1 og WHO s vurdering af hvilke personlige kompetencer, der er afgørende for at kunne begå sig som borger i et informationssamfund, er det vigtigt, at der målrettet arbejdes med at få udviklet samfundskompetencerne hos de enkelte elever, da de som ofte har dysfunktioner indenfor mange af områderne. Det kan både gælde elever med egentlige diagnoser såvel som elever med vanskeligheder i normalområdet. Som nævnt i forordet er det særlig vigtigt, at et skoletilbud til en gruppe elever med autismespektrumforstyrrelser arbejder målrettet på at få udviklet samfundskompetencen hos den enkelte elev som en integreret del af tilbuddet. Med inspiration fra Frejasskolen har vi udarbejdet nedenstående: Figur

5 Indenfor feltet af elever med autismespektrumforstyrrelser er de kognitive potentialer ligeså forskellige som for alle andre, men mulighederne for at opnå færdigheder påvirkes stærkt af de sociale kompetencer og samarbejdsevnerne. For at opnå samfundskompetence er det vigtigt, at alle tre kompetencefelter; det kognitive, samarbejde og sociale færdigheder spiller sammen, og derfor skal der undervises i netop dette og arbejdes på de tre fronter. Baggrund og teoretisk forankring Som underviser i socialfag skal man være bevidst om, at målet ikke er at lave barnet om. Målet med undervisningen er, at barnet forstår sig selv som en del af et fællesskab og samtidigt bliver opmærksom på, hvorledes andre mennesker almindeligvis forventer, at man agerer i forskellige sammenhænge. I arbejdet med socialfag, udviklingen af socialfag og udviklingen af den pædagogiske praksis har det været væsentligt at tage udgangspunkt i den forskning og de teoretiske tilgange, der findes på området for netop at blive klogere på, hvori barnets vanskeligheder i forhold til at agere i fællesskabet består. Her har Wings Triade, som er kort skitseret nedenfor, dannet grundlag. Wings Triade omhandler de tre kriterier, der kendetegner autismespekteret; nemlig manglende eller nedsat evne indenfor: Socialt samspil, social kommunikation og forestillingsevne. En diagnose indenfor autismespektret kræver pt. dysfunktioner indenfor alle trekantens områder, men man kan sagtens forestille sig, at børn uden diagnose og uden mulighed for diagnose kan være dysfunktionelle inden for et eller flere af områderne og i vanskeligheder af den grund. Wings Triade af Lorna Wing, omhandler de tre kriterier, der kendetegner autismespektret, nemlig manglende eller nedsat evne inden for: social samspil, social kommunikation og forestillingsevne

6 Figur 2, Wings triade: Theory af mind, også kaldet mentaliseringsevne, handler om den mentale proces, hvor der dannes forestillinger om andres tanker, følelser og motiver. Ved forstyrrelse i Theory of mind har eleven svært ved: at forudse adfærd ud fra motiver og tanker, at tolke ansigtsudtryk, at have fælles opmærksomhed, at forstå underforståede sociale regler, ironi og sarkasme, samt det at have situationsfornemmelse. Empati har sammenhæng med mentaliseringsevnen. Empati handler om at kunne se situationen fra den andens side, at vise omtanke og respekt for andres følelser og synspunkter. Empati er således væsentlig for at kunne etablere nære relationer. Ved konfliktløsning er det empati, der motiverer til at finde løsninger, der tilgodeser alle parter i en konflikt. De executive funktioner handler om evnen til: at handle målrettet og problemløsende, at udelukke og kontrollere stimuli, at fastholde en plan i tid og rum samt det at skifte/ændre strategi. Når der opstår forstyrrelse i de executive funktioner, har eleven svært ved: at regulere opmærksomheden, at lave/ændre strategier, at tage initiativ, at styre impulsivitet, og har i stedet fokus på det umiddelbare. Central Coherence, også kaldet Central sammenhæng, er betegnelsen for den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe helhed/en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer, som vi opfatter igennem dagligdagen. Når elever har problemer med den centrale sammenhæng, har de svært ved at skelne væsentligt fra uvæsentligt i den sociale situation - Hvad er vigtigst: er det, hvad der bliver sagt, det folk gør, eller hvordan folk ser ud i ansigtet?

7 De centrale udviklings- og færdighedsområder Set i lyset af ovenstående er de centrale udviklings- og færdighedsområder: Samspilsfærdigheder (legeudvikling, udvikling af relationer, at være en del af fællesskabet, konfliktløsningsstrategier) Kommunikationsfærdigheder (samtale færdigheder, nonverbal kommunikation) Personlig og følelsesmæssig udvikling Selvforståelse Formålet for socialfag At fremme elevernes evne til at bruge tillærte sociale færdigheder personligt og i samspil med andre. At eleven forstår sig selv som et individ og som en del af et fællesskab. At eleven bliver opmærksom på, hvordan andre mennesker generelt forventer, at man agerer i forskellige sociale sammenhænge. At undervisning i selvforståelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og svagheder. At eleven oplever følelsen af ejerskab og motivation, når der udarbejdes individuelle og fælles strategier. I folkeskolens formålsparagraf er den alsidige udvikling beskrevet således: At fremme den enkelte elevs alsidige udvikling betyder, at man må tage udgangspunkt i det enkelte barns særlige måde at tilegne sig læring på. At nogle børn med autisme tilsyneladende ikke viser så stor lyst til at indgå i et socialt samspil med andre, gør det påkrævet med et fælles grundsyn på børns sociale udvikling. Med inspiration fra Gladsaxe Kommune, har vi valgt følgende udgangspunkt Et hvert barn er noget særligt og har derfor brug for (og krav på) særlig opmærksomhed. Et hvert barn er i besiddelse af potentialer og ressourcer og bør mødes af en voksens tillid til, at barnet både kan og vil noget

8 Et hvert barn er nysgerrigt og lærende og er derfor optaget af at lære ved at stille spørgsmål og udforske omverdenen på en undersøgende og eksperimenterende måde i en stadig søgen efter helheder og forståelse af verden. og at børn lærer på mange forskellige måder. Et hvert barn er kommunikerende og meddeler sig både kropsligt og verbalt til omverdenen. Herved opsamler de erfaringer, som danner strategier til at begå sig blandt andre. Et hvert barn er socialt og har potentialer til samvær med andre et potentiale, der kan resultere i mange former for social kontakt. Et hvert barn er rationelt ud fra egne mål, ønsker og behov og ud fra, hvordan barnet opfatter den virkelighed, det er en del af. Fagets indhold Socialfag udmøntes både individuelt og i gruppesammenhæng. En stor del af undervisningen foregår individuelt og handler om personlig udvikling, hvor arbejdet vedr. selvforståelse og udvikling af individuelle strategier kræver en vis fortrolighed mellem eleven og underviseren. Den mere generelle sociale forståelse gennemgås ofte i gruppesammenhæng, hvor det er en fordel, at den enkelte elev er i en mere uforpligtende sammenhæng og kan spejle sig i andre. Ligeledes bruges socialfag i gruppe til implementering af egne strategier, samt fælles konfliktløsning og opsætning af fælles samspilsformer/regler for at udvikle gruppedynamikken. Elever med autismespektrumforstyrrelse har ofte nedsat forestillingsevne og har derfor brug for at blive bevidstgjort om, hvilke muligheder de har i mange henseender. Det er derfor særlig vigtigt, at underviseren i dette fag er bevidst om at udvikle elevens selvforståelse og ikke at lave eleven om. Derudover er det vigtigt at give eleven redskaber til brug i deres hverdag og fremtidige liv. Socialfag er lige som andre fag delt op i trinmål. I denne beskrivelse er de opdelt efter kompetencer/færdigheder. Det vil sige, at faget er bygget op af en 3 trins raket, hvor mål og færdigheder tillæres i det første trin (trin 1) før eleven kan gå videre til de næste trin (2 og 3). I trin 2 og 3 arbejdes der fortsat med de foregående trin som repetition og vedligeholdelse. For at sikre elevens færdigheder, gennemgår eleven trinmodellen fra den dag, de starter på socialfag - uanset alder

9 De grundlæggende trinmål i socialfag tager udspring i følgende grundlæggende færdigheder/begreber, som ligger i personlig alsidig udvikling : Ansvar: At vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, at kunne udføre opgaver og varetage ansvarsområder. Ansvarligheden udvikles ved medbestemmelse, ejerskab og tillid, samt det at tage konsekvenserne deraf. Naturlig selvhævdelse: At kunne markere sig socialt ved at kunne udtrykke egne behov og meninger, tage social kontakt og initiativ, samt sige nej til det, eleven ikke vil være med til. Selvkontrol: At kunne indgå i fælleskabet, at kunne tage hensyn til andre, at kunne vise glæde og vrede på en socialt accepteret måde, samt at udsætte egne behov. Selvkontrol bliver særligt sat på prøve, når der opleves frustrationer og modgang, eller når der opstår uenigheder eller konflikter. Samarbejdsfærdigheder: At kunne fastholde og indgå i en fælles opgave/aktivitet, at hjælpe andre, at følge fælles regler, samt at kunne tage initiativ og komme med konstruktive forslag. Fantasi, udfoldelse og aktivitet: At kunne virkeliggøre planer og projekter på en måde, der forener fordybelse og læring. Forudsætningen herfor er en passende grad af udfordring, således at man kan undgå på den ene side kedsomhed, på den anden side usikkerhed og angst. Fagets progression - Socialfags Raketten For at socialfag skal blive en succes, er det altafgørende, at der opstår et samarbejde mellem eleven og pædagogen, der varetager undervisningen. I opstartsfasen lægges der derfor stor vægt på at bruge tid på opbygningen af en god relation mellem eleven og pædagogen. Først når der er skabt en relation med tryghed og tillid, kan det egentlige socialfag begynde. Dette kaldes i raketten for Optændingstrin

10 Figur 3 Tre trins raket Kompetencer: Personlige Følelsesmæssige Sociale Handle Trin 3 Trin 2 Trin 1 B R A N D S L U K N I N G Optændingstrin I socialfag tages der udgangspunkt i den enkelte elevs særlige måde at tilegne sig læring på. Faget omhandler den alsidige personlige og sociale udvikling. Gennem 3 trins raketten er det målet at opnå kompetencer indenfor de følgende tre kategorier: Personlige og følelsesmæssige kompetencer: Selvtillid Selvforståelse Selvkontrol Selvværd Sociale kompetencer: Relationer Samarbejde Dialog Diskussion Konflikthåndtering Handlekompetencer: Tænke Fantasere (forestille) Skabe Handle

11 Nedenfor er raketten beskrevet trin for trin: Optændingstrin - Opbygning af tryghed og tillid: Introduktion af socialfag. Pædagog og elev lærer hinanden at kende. Faglig hygge med udgangspunkt i, hvad eleven kan lide at lave. Interesser/særinteresser og belønning. Trin 1 - Grundlæggende færdigheder/kompetencer: At genkende, aflæse og opnå forståelse for de basale følelser. At skabe motivation til undervisning og egen udvikling vha. individuelle strukturer og belønningsformer. At udfordre enten eller / sort-hvid tankegangen og opnå bredere forståelse for prioritering. At blive bevidst om egne ressourcer og til dels svagheder. At opnå større selvstændighed og selvhjulpenhed i form af individuelle strukturer og praktiske gøremål eller specifikke ansvarsområder alt fra at binde snørebånd til at vande blomster. Trin 2 - Udvikling af grundlæggende færdigheder/kompetencer: Verbal kommunikation vedr. egne handlinger og følelser. Udarbejdelse af personlige strategier/strukturer. Indsigt i egen diagnose/vanskeligheder. Indlæring af samspilsregler. Udarbejdelse af regelsæt og skriftlige aftaler. Indsigt i pubertet/ seksualitet. Ansvarsområder/praktisk arbejde: f.eks. at holde orden i et rum, tømme skraldespand, lukke/låse døre og vinduer osv. Trin 3 Videreudvikling af grundlæggende kompetencer og fremtidshåndtering: Fremtidsmuligheder og evt. uddannelsesplan. Egne strategier. Planlægnings- og struktureringsstrategier til at opnå egne mål. (et værktøj der kan bruges på sigt). Konflikthåndtering (egen og andres rolle i en konflikt samt løsning). Frustrationsstrategier (forståelse og håndtering af egen aggression og afmagt). Konsekvens af egne handlinger. Ironi og overførte betydninger. Praktisk socialtræning i f.eks. indkøb, tøjvask, madlavning osv

12 Brandslukning På alle trin anvendes brandslukning. Brandslukning handler om her og nu problematikker, hvor eleverne kan have perioder, hvor de har det svært. I disse perioder opleves gentagne konflikter eller uhensigtsmæssig adfærd. Vi forsøger at afkode, hvad der ligger til grund for den uhensigtsmæssige adfærd og at hjælpe eleven til forståelse og håndteringen af denne. Ligeledes kan brandslukningen bruges til, at eleven er med til at udarbejde en mere forudsigelig og tydelig struktur for at gennemgå en svær periode. Evaluering Lige som andre fag opsættes der specifikke mål for socialfag i den enkelte elevs handleplan. Disse mål evalueres løbende i forbindelse med udarbejdelse af statusrapport. Vigtige elementer i den pædagogiske praksis Anerkendelse (eleven føler sig set, hørt og forstået). Medinddragelse (eleven inddrages i udarbejdelsen af strukturer/strategier m.m). Ejerskab (eleven oplever forståelse og ejerskab ved at blive medinddraget) Motivation (at finde frem til, hvad der motiverer eleven generelt, og bruge det i det pædagogiske arbejde). Ansvar (eleven får tildelt ansvar og tager ansvar for egne handlinger) Selvforståelse (eleven lærer at forstå sig selv, sine motiver og handlinger) Selvkontrol (eleven lærer at forstå og kontrollere sin adfærd) Erfaringsmæssigt giver det et større udbytte i undervisningen, når ovenstående punkter er en implementeret del i samværet med eleven og i undervisningen. Det er derfor vores overbevisning, at anerkendelse og medinddragelse skaber ejerskab og motivation til at tage ansvar, samt at denne proces i arbejdet med sig selv giver øget selvforståelse, som endvidere øger selvkontrollen

13 Metode/værktøjer Den grundlæggende arbejdsmetode tager udgangspunkt i TEACH principper, for netop at skabe tryghed og tillid for eleven og dermed skabe forudsætning for læring. TEACH principperne omhandler i korte træk: Forudsigelighed, visualisering, struktur, rutiner, regelmæssighed, tydelighed og omsorg. Værktøjer: Boardmaker (piktogrammer) Socialhistorie Tegneseriesamtale Katkassen Stress/kaos model af Bo Hejlskov Jørgensen Arbejdssedler, arbejdsskema, ur. osv. Belønningssystemer Diverse materiale: Trin for trin/tjek det ud Diverse materialer/bøger udarbejdet/skrevet af og til unge med ASF Min bog (udarbejdes af eleven selv med hjælpespørgsmål) Følelser og fornemmelser (spil) Konkrete opgaver som, udarbejdes specielt til den individuelle/gruppen med eksempler samt formål. Dertil knyttes hjælpeskemaer, så eleverne ved helt præcist, hvad de skal svare, eller hvordan de skal handle. Rollespil Emotionscards Spil der fx omhandler dagligdagens situationer, hændelsesforløb samt problemløsning. Udarbejdet af: Jane Sterup og Elina Sommer, Kompetencecenter for struktureret pædagogik Faxe kommune