Gardehusaren Nr. 6 - December årgang

Transkript

1 Gardehusaren Nr. 6 - December årgang

2 Indhold nr. 6 Regimentschefens leder...3 Fuld fart i felten...4 Mudder og Mærker...5 I Blå Galla...6 Ambassadørmodtagelse og Kulturnat i København...8 Forsidebillede: Med armene i vejret og lukkede øjne løb 25-årige Dennis Dencker fra Frederiksberg over målstregen, efter at have løbet 42,195 km "New York City Marathon". En bedrift der koster kræfter men det kræver særlig styrke at gennemføre, når man som Dennis løber på protese. Gardehusaren udgives af Gar de hu sar re gi mentet i samarbejde med Sjællandske Liv re gi ments Soldaterforening og Danske Gar de hu sar for- enin ger, hvis pro tek tor er: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Bladet fordeles til alt tjenst gø ren de personel ved Gar - de hu sar re gi men tet og ud sen des til alle med lem mer af Sjæl land ske Liv re gi ments Sol da ter for ening og Gar - de hu sar for enin ger ne i ind- og ud land samt per so nel i international tjeneste. Redaktion: Kaptajn Lars Nordmann, ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant Knud Skafte, redaktør Seniorsergent Janne U. Ramsing, redaktør Fremad på ny lige på og hårdt...11 Navnenyt...13 Skadede soldater gennemfører maraton i New York...14 Støt brysterne Adventure race...17 Europa rundt til fods!...18 Gardehusarregimentets 397 års fødselsdag...20 Nytårskur Regentens 40 års jubilæum...24 En beslagsmeds erindringer (Del 2)...25 Danske Gardehusarforeninger...28 Sjællandske Livregiments Soldaterforening...35 Bladudvalg Oberst Ib Hedegaard Sørensen Oberstløjtnant Knud Skafte tlf Freddy Rasmussen (Adresse ændringer tlf ) Ole Bent Pedersen Helmer Christensen Hans-Erik Bonde tlf Kaptajn Lars Nordmann Seniorsergent Janne U. Ramsing Redaktionens adresser Lokalstof: SSG J. Ramsing, STKMP 1 PNINFBTN/GHR, Tlf. afventer nyt nr. Fax: jramsing@gmail.com Redaktionens meninger må ikke ta ges som udtryk for regimentets officielle standpunkter. Ligesom re dak - ti o nen ikke be hø ver at dele den op fat tel se, for fat te re af de for skel li ge ar tik ler giver ud tryk for. Trykt oplag: 5000 Repro & tryk: Slagelsetryk Marketing ApS Bladet udkommer 6 gange årligt Annoncetegning: Slagelsetryk Marketing ApS Rosengade 7C, 4200 Slagelse Telefon Fax mail: info@slagelsetryk.dk "Deadlines for Gardehusaren i 2012" Februar nummeret 2. Januar April nummeret 28. Februar Juni nummeret 28. April Tjenesteblad for Gar de hu sar re gi men tet og foreningsblad for Sjællandske Livregiments Sol da ter for ening og Danske Gardehusarforeninger 2 6/2011

3 Gardehusarregimentets 400 års jubilæum 2014! Vi er kommet godt i gang med planlægningen af regimentets 400 årsdag i Derfor denne indledende status. Jeg vil vende tilbage som arbejdet skrider frem, og vi vil også i det nye år kunne præsentere en hjemmeside, hvor I kan følge planlægningen. 400 året skal være et jubelår. Vi har lagt op til, at det fejres ved en lang række forskellige aktiviteter. De normale regimentsaktiviteter i løbet af et år vil alle blive forstærket i Vores AKOS for 2014 ser foreløbig således ud: Markering af slagene på regimentets fanebånd, på dagen, på stedet. Hjemtagning og parade for ISAF hold 16 (II/GHR) (februar) Gardehusarforeningen og soldaterforeningernes jubilarstævne samt fest (maj) Forstærket Ritmester (maj) Pansertræf med udenlandsk deltagelse (august) Udsendelse ISAF 18 (I/GHR) (august) Horse show med udenlandsk deltagelse (september) 400 årsdag 17 NOV med gudstjeneste, parade og kransenedlæggelse på Mindeanlægget Gallafest 22 NOV Udvidet juleridt (december) Hertil kommer en række mindre aktiviteter fordelt henover året. Vi har igangsat historieskrivning under ledelse af GL O. H.-G. Hoff, hvor bl.a. sammenlægningen beskrives af daværende regimentschef OB J. Kidde Hansen. Der er endvidere oprettet en fundraising gruppe, en merchandise gruppe. Sidstnævnte vil også udfærdige en jubilæumsmedalje for 400 året. Det er vigtigt, at alle personelgrupper ved regimentet bliver involveret i det kommende arbejde. 400 året skal på den ene side markere den historiske del, men ligeså vigtigt er det at vise regimentet som det er i dag det kan vi kun gøre med en helhjertet indsats fra alle, der er en del af regimentet! Alt dette bygger på en stor del frivillig arbejdskraft, og regimentet vil meget gerne have yderligere støtte fra jer. Jeg er formand for koordinationsudvalget og støttes af CMO/GSE. Selvom AKOS er lagt på plads, vil vi meget gerne have gode ideer og forslag fra både tjenestegørende og husarer uden for regimentet. Med ønsker om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår! RC 6/2011 3

4 Fuld fart i felten Af: Belinda Kliem (MG Hundested) Ca. en måned inde i værnepligtsforløbet skulle 2 DEL fra 1 HBU kompagni på deres første tur i felten. Formålet med turen var tilvænning til at operere under feltmæssige forhold samt fortsat SKYT uddannelse. Nedenfor fortæller MG Hundested om sin oplevelse af livet i felten og ikke mindst den efterfølgende kompagnimærke tur. For første gang mærkede 2 deling hvordan en rigtig tur i felten føles. Med grønt tøj og fuld oppakning måtte vi trække godt op i bukserne og vise vores evner. Det gjaldt også første dag, hvor BSO en skulle etableres. Folk fik uddelt poster og nærforssvarshuller og begyndte at grave. Spændingen var høj da alle forventede angreb den nat. Et angreb blev det ikke til, selvom alle blev vækket ved en lydløs alarm. Det viste sig dog at være en falsk alarm. Vi var godt nok blevet advaret om, at mørket kunne få en til at se ting derude, men på den sikre side skulle vi jo være. Så alle måtte trætte og udkørte ud af soveposen og ned til deres poster. Nemt var det ikke, fordi den tætte skov gjorde det næsten umuligt at se en hånd frem for sig. Vi lå dog heldigvis ikke længe i hullerne, før sergenterne smed os tilbage i soveposerne. Feltrationer For de fleste var feltrationer noget nyt, så alle skulle danne en hestesko omkring delingsføreren for at få forevist, hvad der er i sådan en. Skuffelsen var dog stor da vi fandt ud af at vores rationer ikke var identiske med demoen. Den vi fik vist var nemlig ifølge DF en officersration. Befalingsmændene havde bestemt sig for at lave et lille nummer med os, og tilføje gode sager såsom slikposer, smøger og 1.5 L cola. Til at starte med var vi overraskede over alle de ting der kunne klemmes ned i sådan en lille kasse. Men den største overraskelse kom da hun til alles store forundring trak den store cola op af kassen. Vores teori er dog, at den var gravet ned. Bagefter kunne vi grine af det, selvom lysten til at stjæle demoen stadig var stor for de fleste. Livet i felten Selvom man er på øvelse skal man jo ikke glemme sine gode gamle rutiner. Derfor skal støvlerne jo stadig pudses dagligt. Det føltes dog lidt meningsløst, eftersom de blev beskidte igen nærmest før vi var færdige med at pudse dem. Det gav dog mening da vi senere skulle forcere alverdens vandhuller. Glade og med tørre fødder, mad i maven og afskåret fra civilisationen, var et toilet besøg i ny og næ jo uundgåeligt. Ikke alle var dog lige glade for toiletforholdene. Synet af det hul i jorden der var blevet gravet til latrinet, fik de fleste til at få forstoppelse. Nogle få fightere benyttede sig dog flittigt af det, men for os andre var det dog en glædens dag, da vi skulle på skydebanen. Ikke kun på grund af muligheden for at skyde skarpt, men også på grund af muligheden for at komme på et rigtigt og uobserveret toilet. Vores første tur på skydebanen var noget vi virkelig havde set frem til, og den skuffede da heller ikke. Var man ikke fremme og skyde, kunne man nyde en lille quiz med GF1 omkring orienteringslære og kongelige hunde! Men i sand SG stil er en quiz jo ikke komplet uden noget træning, så selvfølgelig fik man lov til at tage strækkere, hvis man var på taberholdet. Mærketur En god tur skal jo ende i et brag, og det må man sige, at vores gjorde. Trætte og udmattede, fik vi erklæret, at nu var det tid til at gøre os fortjent til at bære kompagnimærket ved at løbe tilbage til kasernen gennem øvelsesterrænet. Det var dog ikke så let som vi umiddelbart havde troet, da det er svært at smile når man er træt. Desværre var det en af tingene vi blev bedømt på. Smilene kom dog alligevel, da det gik op for os, hvad det var vi havde gang i. Adrenalinen pumpede da vi satte i løb, og vi nåede hurtigt den første forhindring; det berygtede Tyrens Røvhul. Først dér blev det hårdt, da en våd uniform, er en tung uniform. Men som altid støtter 2. deling hinanden og er gode til at samarbejde, så selvom det var hårdt kom alle igennem. Det var hårdt at løbe med CBRN maske lige efter man havde klatret op ad en høj skråning, og det er hårdt at bære en såret kammerat mens man løber i et panserspor fyldt med glat mudder. Men 2. deling holdt humøret højt og løste selvfølgelig opgaven i god stil. At blive spulet med koldt vand af delingsføreren da vi endelig nåede tilbage til kasernen gjorde bare dagen endnu bedre. Tak til Sekondløjtnant Brødsgaard for at gøre den efterfølgende vedligeholdelse meget nemmere. Stoltheden vi følte, da vi fik overrakt kompagnimærkerne, var der dog ingen der kunne fjerne! 4 6/2011

5 stødte oversergent P. Berg til og vi var ved, at være klar til øvelsens største prøvelse. Mudder og Mærker Artikel af Belle og Højstrup 1 DEL/HESK/GHR. Døgnøvelse II i perioden SEP 11 blev til en mudret fornøjelse for 1. Deling, hold AUG 11 fra Hesteskadronen. Tirsdag 27 SEP 11 om morgnen var 1. Deling endnu en gang klar til en døgnøvelse. Hvad skulle der ske? Hvor skulle vi hen? Og hvad ville vi have oplevet, når vi kom hjem igen torsdag eftermiddag? Rygterne havde været mange inden afgang, og skrækscenarier tegnede sig i horisonten. Oversergent P. Berg havde da også inden afgang meddelt, at der ville blive meget af vedligeholdelse ved hjemkomsten. Så spændingen var stor. Spejderne i hver gruppe fik udpeget et punkt på kortet. Fremad, fremad, lød kommandoen og grupperne bevægede sig stille til bestemmelsesstedet. Da vi ankom til området på øvelsespladsen blev flere opgaver uddelegeret og midt mellem skovens træer byggede vi beredskabsområdet (BSO). Samtidig med, at vi indrettede vores BSO, skulle der tilmed forberedes kampstillinger, som vi skulle være klar til besætte i tilfælde af, at fjenden kom for tæt på. Onsdag 28 SEP 11 om morgnen gik turen til Bredetved Skydebane ved Holbæk. Dette var et dejligt afbræk fra livet i BSO'et. Vejret var med os, så når det ikke var vores tur til at skyde på banerne, blev frokosten nydt i det dejlige efterårsvejr. Vi takker ved denne anledning rekrut Horn, for servering af medbragt kage i anledning af hans fødselsdag. Tilbage fra skydebanen blev orienteringsløbet aftenens store højdepunkt. Det var et lille afbræk fra kampuniform og våben. Med pandelampe, kort og kompas løb vi af sted i makkerpar. Skovens mørke veje udfordrede os med vandhuller og mudder, og for nogle, med hemmelige og ukendelige stier. Torsdag 29 SEP 11 meget tidligt blev vi vækket. Fjenden havde trængt sig ind på vores område, og vi skulle hurtigt ud i vores kampstillinger. Efter en sej kamp, med minesprængninger og en masse skydning overgav fjenden sig. Vi fik taget kommandoen over dem og fik dem afsøgt. Vi kunne hurtigt konstatere, at flere af dem var alvorligt sårede, og derfor kom vores sygehjælpere på noget af en førstehjælps- opgave. Senere på dagen var det tid til flere øvelser. Først øvede vi et par angreb på hinanden ude i skoven, og senere Mærketuren. ER I KLAR, råbte Oversergenten, og før vi vidste af det, lød startskuddet og turen var i gang. Det blev til en lang løbetur, som hele vejen igennem foregik i pansersporenes knæhøje mudder. Stemningen var intens og en hjælpende hånd var nødvendig til flere af kammeraterne. Undervejs blev vi mødt af artilleri og gasangreb. Løbeturen sluttede brat, da der pludselig blev råbt; Ned i åen, ned i åen! Og det næste lange stykke af turen foregik i en af øvelsesterrænets mange åer. Her blev vi mødt af Tyrens Røvhul hele to gange, og det var en oplevelse mange af os aldrig havde prøvet før. Efter en lang tur i åen, gik turen videre ned i søen, som vi så fulgte fra den ene ende til den anden. Det viste sig dog, at være en udfordring i flere højder, nogle blev våde til midt på brystet, andre måtte kæmpe for at holde næsen tør. Efter søen var vi tilbage i åen, men kasernen kom tættere og tættere på, så vi kunne godt se at vi var nær målet. Da vi kom op af åen, var der kun en lille løbetur til vaskepladsen, hvor vi alle fik os en god skyller. Gennem sol, søvnmangel og mange udfordringer blev vi godt mudret sammen og gennem skidtet kom 34 trætte rekrutter, som trods de mange prøvelser nok følte sig lidt større. Samme aften fi k vi vores mærker (Regimentsmærket og Hesteskadronens mærke), som selvfølgelig skulle være syet på til dagen efter. Og som vores delingsfører Oversergent P. Berg udtrykte det, Far er stolt, og det var vi også. Så med trætte øjne og fumlede fingre blev mærkerne i løbet af natten en del af vores uniform og et minde om en af de mange prøvelser som vil forme os undervejs. 6/2011 5

6 Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer. rosetter Peder Skrams gade København K Tel. & fax: mwm@mwmorch.dk Arkiv foto; Billedet er taget ved en tidligere forkommando på Christiansborg slot Alt glarmesterarbejde udføres Termoruder / reparationruder Spejle & glas efter mål Billedindramning Autoruder / Rep. af stenslag Vinduer / Døre i træ & alu Forsikringsarbejde Langes Gård Slagelse GRUS STEN MULD THOMAS JULL OLSEN LØNGGÅRDENS GRUSGRAV & VOGNMANDSFORRETNING - SORØ CONTAINERTRANSPORT Løngvej Sorø Telefon: Telefax: tjo@tjo.dk I Blå Galla Allerede i midten af september måned, fik værnepligtige fra Livkompagniet en kort besked af Kaptajn Jørgensen, at Gardehusarregimentet skulle stille en kommando til fods som skulle stå klar til ambassadørmodtagelse på Fredensborg slot den 14. oktober. Andre oplysninger var ikke tilgængelige på daværende tidspunkt, og det blev derfor hurtigt glemt af os specielt fordi mange døjede med forberedelserne til REX-turen, hvor vi, som soldater i det danske forsvar, skulle bevise at vi er værdige til at kalde os selv Gardehusarer. Udvælgelsen Udvælgelsen kom som et stort chok for de fleste af os, da vi ikke havde haft mulighed for at overveje det grundigt, da vores fokus havde været på REX-turen. Fredag, dagen efter REX-turen, stod vi alle op, klar til en almindelig fredag morgen. Til stueeftersyn blev vi alle kaldt ud på gangen, hvor vi fik beskeden om at udvælgelsen til ambassadørmodtagelse skulle foregå nu, og dem der ville med skulle række hånden op. Vi blev derefter udvalgt, så vi til sidst stod 12 Husarer klar fra henholdsvis 1., 2., og 3. deling fra Livkompagniet. Vi fik alle besked på at møde op fredag morgen ugen efter, hvor vi ville få udleveret vores stumper og yderligere oplysninger om den følgende uge. Dagene op til fredagen, hvor vi skulle hente vores tøj, og hvor vor træning skulle begynde gik hurtigt. Vi mødte alle op fredag morgen med positive tanker i vores hoveder og sommerfugle i vores maver - det var nu det begyndte. Det meste af fredagen gik med at finde passende støvler og gallauniformen - så vi ville være i stand til at repræsentere vort regiment på bedst mulig vis. Alt skulle sidde perfekt! Den følgende weekend gik på at fortælle familie og venner, at man stod til at skulle møde dronningen. Eksercitstræningen Mandag den 10. oktober indså vi alle at der skulle bruges meget tid på eksercitstræningen - mere end vi havde forventet. Det var noget nyt for os alle sammen. De samme ting blev øvet flere gange, så de til sidst sad fast i rygraden. Gallauniformen og ridestøvlerne var nyt for os alle og tilvænning var noget der skulle ske hurtigt. Vi havde 4 dage til at det hele bare skulle spille! Hele ugen var vi fritaget for normal tjeneste, og det betød i særdeleshed at vi ingen idrætstræning ville få. Det havde Sekondløjtnant Melby dog sørget for at vi fik, så der blev udvalgt nogle timer på ugen, hvor vi skulle løbe og styrketræne, så vi kunne holde formen ved lige - vi skulle jo også se godt ud foran Hendes Majæstet. Efter 2 dages hård eksercitstræning fik vi besøg af Ceremoniofficer, Major Stiegler. Han kom forbi for at kontrollere om vores påklædning var som den skulle være og se hvor langt vi var nået i vores træning. Kun små fejl blev rettet men var ellers godt tilfreds, dog med kommentaren om at man aldrig kan træne sådan noget nok og det kan man ( ) 6 6/2011

7 kun give ham ret i. For jo mere tid vi lagde i det, jo bedre blev vi. Vi havde alle sammen knoklet hårdt hele ugen igennem hvor der var sat specielt fokus på samtidighed og de små detaljer. Onsdag aften efter aftensmad kom der så besøg af 3 søde piger fra HESK, der var mere end villige til at bruge lidt at deres fritid på at lære os om deres erfaringer og dele deres guldkorn med os. Det gjorde at uniformerne kom til at spille 100% som der fik os til at føle os bedre tilpas i gallauniformen. Senere hen på ugen fik vi besøg af Chef Livkompagniet, Kaptajn Jørgensen der også var tilfreds med det hårde træningsprogram. Kaptajnen kom ligeledes med nogle kloge og positive ord, og forklarede os at vi repræsenterede hele Gardehusarregimentet. Det lagde et vist pres på vore skuldre, og det fik os til at lægge endnu flere kræfter i træningen - både psykisk og fysisk. Torsdag aften gik på vedligeholdelse af alle vore stumper. Støvlerne skulle pudses, kepien skulle sidde pænt mod venstre, sablen skulle poleres og gallauniformen skulle stryges. Tidlig fredag morgen kl var vi klar til at tage af sted til Fredensborg Slot. Efter nogle timers kørsel i træng morgentrafi k ankom vi til Fredensborg Slot, friske og veloplagte. Efter vi havde klædt om til blå gallauniform, gik vi ud til den ydre gårdsplads hvor vi den sidste eksercits blev kontrolleret. Der blev øvet sammen med Livgarden der også skulle stille en fodkommando. Kl. 09:15 marcherede vi så mod slottet, ført an af Livgarden. Inde i Kuppelsalen blev vi dirigeret hen til vore pladser, hvor vi skulle stå i 2,5 timer. Inden det hele for alvor begyndte, blev vi inspiceret af obersten, der selvfølgelig ingen anmærkninger havde. Det var her vi alle indså alvoren, og alt det vi havde øvet skulle bare spille. Kaptajns Jørgensens ord blev sat på replay inde i hovedet: I repræsenterer Gardehusarregimentet - intet må gå galt! Vi stod alle sammen spændte, og ventede på dronningens ankomst. Pludselig kunne man høre de 2 livgarder uden foran indgangen til Kuppelsalen gå i ret stilling, hvor deres geværer blev banket mod jorden, så det kunne høres i hele Kuppelsalen. Det var nu det skete! Livgarden blev først beordret i retstilling, hvorefter vi Husarer blev beordret i retstilling. Pulsen steg, og sveden begyndte at vise sig på panden - nu kommer hun. Hendes Majæstet kom gående stille og roligt, med Prins Henrik ved sin side. Selvom vi var blevet beordret til højre ret, kunne man ikke stoppe øjnene i at skue hen mod venstre, hvor Dronningen var i færd med at inspicere garderne. Da hun var færdig kom hun over til Sekondløjtnant Melby, hvor hun stod 1 meter foran ham. Sekondløjtnant Melby hilste Hendes Majæstet og præsenterede Gardehusarregimentets kommando til fods klar, hvorefter hun gik forbi og inspicerede os. Et lille kækt, husar, smil kom frem og det var til Dronningens store fornøjelse, da hendes smil voksede. Alt gik efter planen. Efter Hendes Majestæt kom de fem ambassadører med en halv times mellemrum. For nogle af dem, var det også første gang de skulle opleve sådan en modtagelse - og vi kunne mærke på dem at de var lige så spændte som os. Da det hele var overstået, kom Hendes Majestæt ind i Kuppelsalen igen og takkede os alle for hjælpen, og sagde i at vi havde klaret det godt. Efter dette marcherede vi tilbage ud af slottet, hvor en flok spændte forældre og bedsteforældre modtog os med kameraet klar. Da der var blevet taget en masse billeder klædte vi klædte om til tjenesteuniformen igen og pakkede gallauniformen væk. Derefter gik turen tilbage mod Antvorskov kaserne, hvor en velfortjent weekend ventede. Det hele har været en rigtig god oplevelse, og været fedt at være med til at prøve. Den store professionalisme som Sekondløjtnant Melby og Sergent Karlsen har haft til tingene var med til, at vi holdte hovedet koldt og nervøsiteten nede. Det er en oplevelse for livet og kan klart anbefales. Værd at vide Åbningstider Regimentets kontorer: Mandag - fredag: Reception: Mandag - torsdag: Fredag: Cafeteria: Mandag - torsdag: Fredag: LSE-Linneddepot: Mandag og torsdag: Miljøgården: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Lukket Torsdag: Fredag I særlige tilfælde uden for dag-lig åbningstid tlf KØR/ELM SLA: Mandag - fredag: Munderingsdepot: Mandag - tirsdag: Onsdag Lukket Torsdag - fredag: Afleverings af mundering: Mandag - fredag: Efter aftale Galladepot: Mandag - fredag: Efter aftale Indkøber: Mandag - fredag Ammunition: Mandag - fredag: Efter aftale Service: Messer, møntvask, møntte le - fo ner fin des i centerbygningen. Taxa: Slagelse Taxa tlf afhenter gerne på kasernen. Bus: Busrute 310 direkte mellem stati o nen og kasernen. Stoppested v. for hin drings ba nen. Busruterne 30, 31 og 88 stop pe sted på Næstvedvej ved ka ser nens ind kør sel. 6/2011 7

8 Det beredne kommando opstillet og klar til eskorte fra Fredensborg Station Ambassadørmodtagelse og Kulturnat i København Af: Husar Herlev og Husar Toksværd 2 RYTDEL/HESK/GHR Torsdag 13 OKT 11: Delingens stilletidspunkt var kl klar til optælling. Herefter var 17 friske husarer klar til at forlægge til ambassadørmodtagelse (AMBA) på Fredensborg Slot, hvor der skulle gennemføres ambassadørmodtagelse 14 OKT 11 med træning i Fredensborg 13 OKT 11 om eftermiddagen. Indledningsvis var der selvfølgelig en masse ting der skulle gøres. Inden afmarch til Fredensborg skulle de husarer, som skulle med til Fredensborg kl gennemføre morgenridning med de heste, som skulle med på turen til Fredensborg. Efter den daglige ridning blev 16 heste gjort klar, og turen gik nu mod Fredensborg Slot. Efter ankomst til Fredensborg Slot, var det første vi gik i gang med oprettelse af staldområdet i de gamle stalde. Kl var vi klar til eskadronens egen generalprøve, som gik fra Fredensborg Slot til Fredensborg Station, hvor de forskellige ambassadørerne skulle give fremmøde 14 OKT 11. Under politieskorte blev der øvet op- og afmarcher to gange på stationen. Herefter gik turen gennem Fredensborg by og op til Fredensborg Slot, hvor vi fire gange øvede op- og afmarcher i indre slotsgaard. Under generalprøven blev det riden kommando støtte af karet og heste fra De Kgl. Stalde samt ikke mindre end tre motorcykelbetjente fra Nordsjællands politi. Generalprøven med støtte fra den Kgl. Livgarde som stod opmarcheret ved vagten til indre slotsgaard gik godt, uagtet at der ved første og anden gennemridning fra ydre- til indre slotsgaard var visse heste, som var meget urolige. Træningen viser, at det er dyr (heste) vi har med at gøre, hvorfor støtten fra Kgl. Livgarde var særdeles velkommen, idet vores heste ikke er vant til at se, samt høre den Kgl. Livgarde spille fløjter og trommer samt ikke mindst se de farlige Bjørneskindshuer. Under træningen i indre slotsgaard fik det ridende kommando lejlighed til at hilse på Hendes Majestæt Dronningen, som kørte forbi det beredne kommando, som ved lejligheden var opstillet til parade. På en af træningsturene fra ydretil indre slotsgård fi k det ridende kommando ligeledes mulighed for at hilse på Hans Kongelige Højhed Prinsegemalen, som havde åbnet et vindue således, at CH/HESK/GHR (MJ P.S. Thuesen) kunne melde af til Prinsgemalen samt efterfølgende få en hyggelig samtale med Prinsgemalen. Efter afslutningen på træningen var det nu tid til en hyggelig ridetur i slotsparken. Det var bare super. Da vi var ved at nærme os staldområdet efter endt ridt i parken kom Prinsgemalen kørende i en karet fra De Kgl. Stalde. Endnu engang måtte vi gennemføre opmarchering og efterfølgende salutering for Prinsgemalen, som hilste venligt på alle deltagende husarer. Om aftenen efter endt hestevartning, pudsning m.v. gik alt deltagende personel (officerer, befalingsmænd, overkonstabel og værnepligtige) traditionen tro en tur i byen, for at få lidt at spise. Det blev en rigtig hyggelig aften. Fredag14 OKT 11: Så oprandt dagen, hvor ca. halvdelen af vores deling skulle gennemføre deres første offi- ( ) 8 6/2011

9 Det beredne kommando afleverer ambassadør ved hovedtrappen på Fredensborg Slot ( ) 6/2011 9

10 cielle eskorte. Det beredne kommando skulle på dagen eskortere fem ambassadører fra Fredensborg station og op til Fredensborg Slot. Dagen startede traditionen tro med at vores trofaste venner hestene, skulle gøres præsentable. Frem med strigler, svampe og showshine og wupti, så var heste og husarer klar i fuld galla. Første ambassadør som blev eskorteret til slottet var Tysklands ambassadør. Samme eskorte blev igen fortaget med ambassadørerne fra henholdsvis Elfenbenskysten, Armenien, Holland og Belgien. Da eskorten var afsluttet med et vellykket resultat, begyndte vi på den elskede nedbrydning af staldene. Staldene blev fejet og hestene læsset og vi kunne herefter forlægge til Christiansborg Slots Rideplads eller De Kgl Stalde, hvor resten af vores deling var ankommet i løbet af dagen. Opgaven var her, at vi skulle deltage i Københavns Kulturnat med både opvisning og byridt gennem byen efter endt opvisning. Opvisningsbanen blev sat op på Christiansborg Ridebane med lys og mikrofoner, højtaler mv., og hestene blev gjort klar, hvorefter omklædning og aftenspisning fandt sted. Efterfølgende påbegyndte vi klargøring til vores opvisning som skulle finde sted kl Med trompetens smukke klang og husarernes høje råb, klingrede sablerne imod hinanden gennemførte vi en meget fin opvisning. Forud for vores opvisning var der gennemført opvisning ved De Kgl. Der gøres klar til et helt specielt nummer på Christiansborg Slots ridebane Stalde og ved det Ridende Politi. Det var en kæmpe succes, og der var utroligt mange gæster som besøgte opvisningen samt De Kgl. Stalde. Visse ryger siger, at der var op mod otte tusinde gæster eller besøgende i staldområdet i løbet af aftenen. Efter en vel overstået opvisning skulle eskadronen nu ud på byridt gennem Københavns mørke gader, som på tidspunktet var fyldt med glade mennesker grundet Københavns Kulturnat. Vores byridt startede fra Christiansborg Ridebane kl og vi var tilbage på Christiansborg Ridebane kl. ca Med lyden fra hestenes hove og den lyden fra trompeterne, fi k vi redet igennem Københavns natteliv, med en opmarch på Kgs. Nytorv og foran Københavns byret, hvor trompeterne spillede for utroligt mange mennesker. En veloverstået kulturnat var nu overstået og hvilken succes! Turen gik nu hjemad. Kl. ca lørdag 18 OKT 11 var vi hjemme igen efter en lang dag, både husarer og heste var godt trætte. Vi kunne nu gå på en velfortjent weekend efter at have haft en kæmpe oplevelse i Fredensborg samt København. Glimt fra opvisningen på Christiansborg Slots Ridebane 10 6/2011

11 Fremad på ny lige på og hårdt af: ph.d.-studerende Bodil Just Christensen og Line Hillersdal, LIFE, Københavns Universitet Antropologerne kommer! Sådan lyder teksten i en vittighedstegning af Gary Larson, hvor indfødte ses rydde alle deres moderne bekvemmeligheder til side, for at trække i de traditionelle folkedragter og tænde bål med pinde. Sådan var det ikke at komme til Slagelse kaserne. Der blev nok tænkt Antropologerne kommer, men intet er blevet gemt af vejen. Tværtimod, vi er blevet mødt med en åbenhed og interesse, som vi har fundet, kendetegner forsvaret. Vi er to antropologer fra Københavns Universitet, der som en del af et større projekt omkring mad, krop og spisning de sidste måneder har været tilknyttet Livkompagniet (2 HBUKMP/II UDDBTN/GHR). Formålet med vores ophold er at undersøge hvilken status og betydning måltider og spisning har blandt menige. Vi har valgt at sætte fokus på de menige, som gennemfører de fire måneders basisuddannelse. Basisuddannelsen sigter imod at forberede og træne folk til en videre uddannelse i Forsvaret og er derfor det første møde med et liv som soldat; et liv hvor man lever af at bruge sin krop på en ganske særlig måde. Vores ønske er at følge den læringsproces, hvor de værnepligtige uddannes i at bruge deres krop på denne særlige måde og skal tilegne sig en ny identitet som soldat. Vi er derfor interesserede i de værnepligtige forestillinger om deres egen krop, sundhed og spisning og hvordan disse forestillinger kommer til udtryk i de daglige aktiviteter. Eksempelvis hvilken betydning fællesskab og de praktiske rammer får for de meniges oplevelse af og valg af mad, samt hvilken rolle og funktion måltider får. Vi ser på hvordan disse ting bliver påvirket af og ændres i forhold til de værnepligtiges uddannelse og offi cerernes foregangseksempel. Vores primære metode er antropologisk feltarbejde. Det består helt enkelt i at tilbringe tid sammen med de mennesker, vi udforsker. Vi indsamler primært data i form af interview og deltagende observation. Vi har derfor i løbet af feltarbejdet været med til undervisning og deltaget i den daglige træning som idræt på forhindringsbanen, SKYT-dage, coretræning og -test og for nylig feltøvelse II og Rex-tur. Gennem vores egen deltagelse i de daglige aktiviteter har vi dels fået indgående viden om kulturen blandt de menige og dels selv oplevet hvad den hårde træning eller våde, kolde feltdage og feltøvelser gør ved ens appetit. Vi vil afslutte feltarbejdet med at interviewe en del af de menige om deres syn på forholdet mellem krop, træning og spisning. Efterfølgende vil vi analysere det indsamlede datamateriale og afrapportere relevante fund til Bataljonledelsen. Det er vigtigt at understrege at vores fokus er på de sociale og kulturelle aspekter af de meniges spisning, det er således ikke en ernæringsanalyse, vi laver. Vores anbefalinger til eventuelle tiltag vil derfor handle om de kulturelle praksisser som mad er en del af og i mindre grad beskrive hvad eller hvor meget de menige spiser. Velkommen til en ny verden Vi tog kontakt til uddannelsesbataljonen umiddelbart inden augustholdet startede op og var begge meget positivt overraskede over og taknemmelige for hvor nemt, hurtigt og effektivt alting faldt på plads. Vi har begge tidligere i forbindelse med planlægning og opstart af feltarbejde oplevet at det kan være en træg og meget langsommelig proces. En proces hvor det kan tage mange uger at få kontakt til de rigtige personer, få planlægningsmøder i stand og få aftalt hvor og hvornår man kan være til stede. Forløbet i Livkompagniet har været diametralt modsat: Alt er gået fuldstændig uden problemer, alle steder er vi blevet budt velkommen med stor imødekommenhed og interesse, og er blevet tilbudt at deltage i alle de aktiviteter, som vi ønskede. Det har været en stor fornøjelse. De første uger var det overvældende at træde ind i hvad der på mange måder forekom at være en helt ny verden med sine egne koder og normer for fx korrekt opførsel og korrekt sprogbrug. I starten havde vi en fornemmelse af, at der var regler for stort set alle ting i hverdagen og korrekte måder at gøre tingene på. Normer for hvordan man skal snøre sine støvler, at man altid skal lukke sine lommer, for hvordan man taler (man tjekker fx ikke, man kontrollerer), at man tager sin baret af og lægger den i venstre, ikke i højre, knælomme, når man går indenfor, man tager sin jakke på når man går udenfor (for kampskjorten er ikke udendørspåklædning), at man går i geled, at man kun må ryge i planken med mindre man har fået lov til andet, at man altid har sit id-kort på sig, at man lægger sine ting pænt, når man lægger dem fra sig, at man ikke taler, hvis man har fået besked på at være stille, at man banker på døren i en særlig rytme, og hvis man kommer for sent, anmoder man om at deltage frem for blot at sætte sig ned, at man aldrig står med hænderne i lommerne, at man sætter ( ) 6/

12 sin bakke og feltflaske under bordet, når man spiser i cafeteriaet og så videre og så videre. Efterhånden gik det op for os at alle disse regler og normer altid havde et praktisk eller uddannelsesmæssigt formål, og at det der umiddelbart kunne ses som vilkårlig kontrol var del af en større gennemtænk plan for hvad de menige skulle lære og få ud af undervisningen. En af de andre ting, der slog os, var den store vægt der blev lagt på at hjælpe hinanden, være opmærksom på sine kammerater og arbejde sammen. Det skete flere gange, at folk blev irettesat for ikke at magte at hjælpe hinanden. Det var nyt for os, at man kunne få en opsang for, at man faktisk havde gjort noget rigtigt, men så ikke havde hjulpet de andre, som havde gjort det forkert. At holdånden var mindst lige så vigtig som at løse den enkelte opgave korrekt. Det blev ofte indskærpet, at det er absolut afgørende at vise, at man har overskud til at hjælpe de andre og samarbejde, at opfordre til det og tænke delingen som en gruppe, der skal fungere sammen. Hvor meget sammenhold og samarbejde betyder, når de forskellige opgaver skal løses blev sat særligt i perspektiv under feltøvelse II som blev afsluttet af den berygtede Rextur. Turen hvis gennemførelse for soldaterne markerer overgangen fra værnepligtig til gardehusar. Feltøvelse II og Rex-tur Vi var på forhånd meget spændt på og lidt nervøse for turen, da vi var blevet forberedt på, at det ville blive hårdt arbejde. Vi havde begge forberedt os og fx købt varmt undertøj og sørget for at have ekstra vand med i rygsækken som delingsfører sekondløjtnant Binau havde anbefalet. Turen starter klokken 02 natten mellem mandag og tirsdag og vi vidste, at der lå tre lange døgn foran os - meget andet vidste vi ikke, da de enkelte elementer og opgaver undervejs med vilje ikke blev afsløret. Vi samles foran kompagnibygningen og gør de sidste småting klar inden afgang med lastbiler og derefter udpassage fra området under skudsalver, bulder og brag. Så var vi i gang og af sted. De følgende dage og især nætter bød på mange prøvelser og opgaver, og vi var alle udfordret af udmattelse, mangel på søvn og sult. De mange timers vandring, de store rygsække og anden tunge oppakning gør turen fysisk krævende og gør os ekstra sultne, men mad er der ikke meget af. De menige fortæller, at de har fået 290 gram mad med. Vi havde fået af vide, at de ville have en feltration til rådighed, men nej den er blevet reduceret til et minimum og de har fået af vide, at der ikke er udsigt til mere mad de næste 3 døgn. Derudover har de fået valget mellem at tage tre cigaretter eller 50 gram chokolade med, som de kun må spise/ryge hvis de samtidig rapporterer det til gruppeføreren. Undervejs bliver der talt meget om hvor meget man har spist og hvor meget man har tilbage. Én menig tager 12,5 gram chokolade og en anden nøjes med blot tre nødder, hvorefter resten pakkes sirligt væk. Den rationeringspraksis er meget forskellig fra hvad vi plejer at se, når vi spiser sammen i cafeteriaet. Dér er det ikke usædvanligt at folk spiser store mængder mad og tallerknen er tit næsten for lille til at rumme måltidet. De menige fortæller, at de havde troet, at mad ikke blev noget problem, at man kunne da sagtens undvære mad, men nu er de bare så sultne. Vi holder hvil i skoven og det er mange timer siden vi har spist sidst, da én spontant udbryder: Hold kæft hvor er vi pressede på mad, det havde jeg aldrig troet. For at holde kroppen kørende er alle opmærksomme på i det mindste at drikke nok og vand har vi heldigvis hele tiden. I det hele taget er alle meget opmærksomme på at hjælpe hinanden og holde humøret oppe, enten ved at opmuntre og støtte eller dele sin mad med andre, fx deler en af gruppeførerne noget af sin mad ud til sin gruppe og en menig, som ikke kan lide nødder forærer dem til sine kammerater. Onsdag eftermiddag får vi at vide, at vi ikke vil kunne nå at spise eller hvile i løbet af torsdag, at vi får travlt og ikke får pauser. Flere af rygerne har stadig alle deres tre cigaretter tilbage og de beslutter at ryge én eller to med det samme og give de overskydende til de mere trængende. På den måde bliver gruppen vigtigere end den enkelte og hensynet til og opmærksomheden på ens kammerater fylder meget, også fordi alle ved hvis du ikke rationerer dine kræfter og din mad korrekt, er det alle der må slide mere i det, for at bære dig igennem. Sådan bliver det dog ikke, alle klarer turen og kan trætte og glade springe i havnen ved flådestationen i Korsør torsdag formiddag og dermed blive gardehusarer. Turen var hård, rigtig hård, men det hele værd. Både fordi det var en personlig tilfredsstillelse at kunne gennemføre og overvinde trætheden og sulten; men i lige så høj grad fordi sammenholdet og fællesskabet i gruppen blev så meget stærkere gennem de delte erfaringer. Fællesskabet er blevet styrket gennem, at vi har overkommet nogle strabadser og løst udfordrende opgaver sammen. Det har været en virkelig god oplevelse. Vi vil gerne sige tak til alle i Livkompagniet - ledelse, officerer og menige - for deres venlighed, hjælpsomhed og interesse i forhold til vores projekt. 12 6/2011

13 Navnenyt Flot æresbevisning til tre danske soldater Tre danske soldater fra ISAF hold 9, blev i dag tildelt den britiske æresbevisning Joint Command Commendation ved et arrangement i Søjlesalen på Christiansborg. Hæderen tildeles dem på grund af deres særlige indsats og engagement i forbindelse med deres udsendelse til Afghanistan i Det var chefen for Den Danske Kampgruppe ISAF hold 9, oberst Flemming Mathiasen, der har indstillet dem med følgende begrundelser: KNT. Jensen, IGR: For særlige evner som leder, stor professionalisme samt personlig mod under beskydning. OKS A. Olsen, GHR: For at vise personligt mod, ved at forsøge at redde sin delingsfører, uanset han selv var hårdt såret. KS J. H. Christensen, GHR: For under beskydning, at vise uselvisk mod ved at hjælpe med at redde en såret soldaterkammerat. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, KS J. H. Christensen lagde for med nogle få ord om vigtigheden af den enkelte soldat i et hold, samt den store byrde han bærer. Han lagde ligeledes vægt på det fortsat gode samarbejde mellem briterne og danskerne, inden han overlod ordet til den britiske Air Marshal (fire stjernet general), Sir Stuart Peach KCB CBE (Knight Commander of the Bath / Commander of the British Empire). Sir Stuart Peach KCB CBE, der overrakte hæderen, fortalte om hvor OKS A. Olsen, Gardehusarregimentet: glade briterne var for samarbejdet med danskerne og hvor stor og vigtig deres indsats var Joint Command Commendation bliver tildelt enkelt personer for deres engagement og særlige indsats, som ellers ikke ville blive anerkendt. Det er cheferne ved de forskellige enheder, der lejlighedsvis har mulighed for at indstille deres personel til hæderen Oberst og kommandør af Dannebrog T. M. Paulsen her flankeret af Generalmajor og chef for Danske Division Peter Kühnel Kommandør af Dannebrogordenen Gardehusarregimentets chef Oberst T.M. Paulsen udnævnt til Kommandør af Dannebrogordenen Det var en kærkommen overraskelse da det planlagte Garnisions koordinationsudvalgsmøde, blev afbrudt af Ceremoniofficeren ved Gardehusarregimentet, der bad Regimentschef T.M. Paulsen om at komme med udenfor. Her blev han modtaget af chefen for Danske Division, generalmajor Peter Kühnel. Der efter en kort tale bekendtgjorde at Hendes Majestæt Dronningen pr. 6 JUL 2011 at regne har udnævnt Gardehusarregimentets chef til Kommandør af Dannebrogordenen. Regimentschefen overrækker brevet, underskrevet af Hendes Majestæt Dronningen, til oberstløjtnant Jørn Christensen Ny chef for I BTN Ny chef for I Gardehusarbataljon modtog i dag sit ansættelsesbrev på regimentschefens kontor. 6/

14 en knap treårig projektperiode fra 1. april 2011 til 31. december Chris Breum, Skadede soldater gennemfører maraton i New York Otte tidligere danske soldater med fysiske og psykiske skader stillede i går op i ét af verdens mest prestigefyldte maratonløb New York City Marathon. Det har kostet mange kræfter og mentale forberedelser for de skadede soldater at kunne stå klar ved startlinjen søndag den 6. november. Flyrejsen, de mange mennesker og hele logistikken bag turen har været udfordringer i sig selv for de otte soldater, der har skader, der har medført benamputationer og PTSD (Posttraumatic stress disorder). Med armene i vejret og lukkede øjne løb 25-årige Dennis Dencker fra Frederiksberg over målstregen efter at have løbet 42,195 km. En bedrift der koster kræfter men det kræver særlig styrke at gennemføre, når man som Dennis løber på protese. Han blev såret i Afghanistan i 2009 og blev på grund af sine skader efterfølgende amputeret gennem højre ankelled. Siden august måned i år har han trænet på en særlig one of a kind sportsprotese, der er formet som en fod med hæl og tå, hvilket bevirker at den egner sig godt til langdistanceløb. Protesen er lavet af carbon samme materiale som den sydafrikanske sprinter Oscar Pistorius proteser er lavet af. For Dennis Dencker blev udfordringen om at gennemføre et maraton en del af hans rehabilitering. Efter at han i år blev tilknyttet DIF Soldaterprojekt blev målet om løbe New York City Marathon et realistisk ønske, og siden da er både den mentale og fysiske træning også blevet intensiveret. Jeg er meget taknemmelig over, at de andre hjalp mig igennem, og jeg er glad og stolt over at have gennemført trods smerten i benet, som overskyggede det hele på de sidste kilometer inden målstregen og nu bagefter, sagde Dennis lige efter løbet, som han gennemførte på 5 timer og 9 minutter. Idrætskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund Rune Oland løb ruten sammen med Dennis Dencker, og han var både berørt og stolt over, at det lykkedes Dennis at gennemføre. Jeg er så stolt af Dennis hans præstation er uden sammenligning. Han var synligt på vej ud omkring de 16 miles, men kom tilbage. Blandt andet ved hjælp af godt partnerskab med en af de andre veteraner, han mødte på ruten, men også på grund af et formidabelt teamwork med den gruppe, han løb i. Sjældent set gåpåmod Idrætskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund, Rune Oland, arbejder med at få skadede soldater tilknyttet idrætstilbud. Det sker som led i DIF Soldaterprojekt, der løber i Ét af tiltagene har været at træne de tidligere soldater til at deltage i New York City Marathon, hvor i alt otte danske tidligere soldater med fysiske og psykiske skader stillede op, og alle kæmpede de sig igennem de 42,195 km svarende til 26 mil og 385 yards. En fantastisk præstation, der glæder Rune Oland. Jeg kan glædeligt fortælle, at alle deltagere gennemførte, og at træneren er pavestolt. Alle har udvist en professionalisme og et gåpåmod, som er sjældent set lige. Vi var flere medløbere og hjælpere, der med tårer i øjnene løb over stregen. DIF s formand, Niels Nygaard, er også imponeret over de skadede soldaters bedrifter i New York. Det er meget, meget fl ot. Disse soldater har betalt en høj pris i forbindelse med deres udsendelse, men de har en fantastisk vilje. Jeg er glad for, at de kan bruge idrætten at komme videre i livet, og jeg ved, at de nu er en kæmpe oplevelse rigere", siger Niels Nygaard, der i 80 erne selv gennemførte New York Marathon seks gange. Danske veteraner ved New York City Maraton: På håndcykel: Mark Peters, København, Chris Breum, Haslev, Christian Richardson, København, John Mattias E. Nielsen, Vemb, Dennis Dencker ( ) 14 6/2011

15 Benjamin Kragsskjold Løbere med PTSD Sylvia Maria Rothschild, København, Per Larsen, Glostrup, Løbere på protese, Dennis Dencker, Frederiksberg, Benjamin Kragsskjold, Rødovre Private sponsorer New York City Marathon blev løbet den 6. november 2011, og hele turen for de otte deltagere plus pårørende og hjælpere bliver sponsoreret af private fonde. Blandt dem er De Blå Baretter, Soldaterlegatet, SAS, Havreholm Slot, SKAGEN Fondene samt Else og Erik Jørgensens Familiefond. De Blå Baretter står for det største bidrag til projektet efterfulgt af Soldaterlegatet. Gennem rene private bidrag er maratonprojektet støttet med cirka kroner. Fakta DIF Soldaterprojekt sætter fokus på idræt for soldater med fysiske skader. Projektet løber over en knap treårig periode fra 1. april 2011 til 31. december Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har bevilget 1,8 millioner kroner til projektet og påtager sig dermed et ansvar for at hjælpe de soldater, der har betalt en høj pris under udsendelse i internationale militære missioner.projektet, der skal udvikle idrætstilbud til de sårede soldater, finder sted i et samarbejde mellem Dansk Militært Idrætsforbund (DMI) og Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), der deles om resten af udgifterne til det 2,5 millioner kroner dyre projekt. Idrætten kan spille en stor rolle i bestræbelserne på, at disse soldater også fremover får livskvalitet og sociale relationer. Kontaktinformation: Rune Oland Larsen, idrætskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund rune.oland.larsen@dhif.dk Tlf.: (bemærk 6 timers tidsforskel) HUSARER februar 2012 Smukt medaljesæt markerer 250 år med husarer Medalje og miniature sælges samlet for i alt kr. 330,- (inkl. moms og forsendelse) Husarer og andre interesserede kan købe Den 10. februar 2012 kl mødes vi alle igen Husarer, unge som ældre, markerer dagen på i Næstved æs mere g lmeld dig å.ghr v.dk Finansieret af Floridon Transport Consultancy 6/

16 udleveret, med hjælp fra Slagelse Garnisons Idræts Forening. Startskuddet gik, og feltet blev spredt ud på ruten. De første 2 km var noget sammenklemt på den lille cykelsti. Da vi nåede ud ved dyrehaven ca. Halvvejs, var der et lille pitstop hvor løberne havde mulighed for et glas vand. Langs hele ruten stod der mange mennesker og heppede på familie og venner. Da vi nåede i mål var der sørget for en vand, rugboller og et stykke frugt til hver løber der passerede målstregen. Vi alle klarede løberuten med stil, og var fint tilfredse med vores tider. Nogle var dog hurtigere end andre, og fik løbet sig helt op blandt de hurtigste i hele løbet. Men alt i alt ydede vi alle en flot præstation og alle var godt tilfredse med deres indsats. Øverst fra venstre: Jyllinge, Brønshøj, Vallensbæk, Hundested, Hørsholm og Sergent MK. Nederst fra venstre: Aalborg, Brabrand og Snekkersten. Støt brysterne 2011 Søndag d. 18. september 2011, ringede vækkeuret nogle timer senere end normalt, hvilket for de fleste var en enorm nydelse ovenpå gårdagens åbent hus arrangement som havde betydet at en del af de værnepligtige havde valgt at tilbringe hele weekenden på kasernen hvor man kunne tilbringe tid sammen og på at slappe af. Lidt anderledes så det ud for 8 af de værnepligtige piger i 1. kompagni 5. bataljon. En måned tilbage havde Sergent MK, næstkommanderende i 1. deling, kontaktet kompagniets piger med tilbud om at deltage i Alt for damernes Støt brysterne løb, som fandt sted ved Klampenborg galopbane i København. Løbet er kun åbent for kvinder uanset alder og konditionstilstand. Distancen lød på 5 km igennem dyrehaven og omkring Klampenborg galopbane. Vi var i alt 8 piger som havde sagt ja til at støtte det gode formål og få en skøn søndag i selskab med glade mennesker.. Kl mødtes vi med sergent MK, som havde sørget for transport frem og tilbage. Det bestod af en af forsvarets minibusser, som tydeligvis havde set bedre dage, i hvert fald når det kom til at bakke. Men der blev erfaret at ikke alting kan løses med vold og styrke men nogle gange med kærlighed. Ingen radio, resulterede i energisk pigesnak om alt mellem himmel og jord, også efter et kort pitstop på motorvejen, hvor de fleste nok fik en noget mere sund morgenmad end hvad aftensmaden dagen før havde budt på. Kl ankom vi til Klampenborg galopbane, og vejret var som altid aldrig helt med os. Lidt små triste skyer og vind, men hvilket også fungerede meget godt. Den sidste pige sluttede sig til os derinde, og vi fik afhentet startnumre samt chip til tidtagning, hvorefter vi kunne gå og kigge lidt rundt på de forskellige stande som var stillet op til dagens anledning, indtil starten blev sat ind kl På pladsen var der at finde forskellige stande som tilbød på smagsprøver, konkurrencer og gode tilbud på sportstøj, hvor nogle af pengene støttede det gode formål. På pladsen var der også underholdning fra blandt andet Alouise og Marie Frank. Charlotte Bircow var der også og fortalte om sin kamp mod brystkræft. Værten var Camilla Ottesen som også selv deltog i løbet. Inden start fik alle 9 piger skiftet til Forsvarets flotte løbetrøje, som vi i dagens anledning havde fået Efter løbet var der forskellige lodtrækninger, hvor ingen af os var heldige, og desværre gik tomhændet hjem uden hverken en rejse til Egypten eller et pink køleskab som var bare nogle af de mange ting man kunne have været heldig at vinde. Derefter vendte vi snuden hjem mod kasernen igen, hvor de fleste fik taget sig en skraber på bagsædet i bilen forhåbentlig for at lade op til endnu en uge i det danske forsvar. Lidt over 3000 havde tilmeldt sig støt brysterne løbet, hvilket gav ca kr. ubeskåret til kræftens bekæmpelse og vi er alle meget glade for at kunne bidrage til et godt formål ved at deltage i et løb som dette. Uden videre er vi også stolte af at måtte repræsentere det danske forsvar i en offentlig begivenhed som dette, og vi håber bestemt ikke at det bliver sidste gang at vi eller nogen andre kommer til at repræsentere os. Vi havde i hvert fald en dejlig dag i godt selskab og i idrættens tegn, og håber på succesen kan gentage sig igen til næste år. Turen var sponsoreret af Slagelses idræts forening, samt der var sørget for at alle fik forsvaret lilla idræts trøje til evigt minde Lavet af Hørsholm og Snekkersten fra 1. deling, 1. kompagni, 5 uddannelsesbataljon, Gardehusarregimentet i Slagelse. 16 6/2011

17 Adventure race Udholdenhed, vilje og samarbejde er nogle af de ord der meget godt beskriver sporten adventure race. En lille flok nuværende og tidligere befalingsmænd fra GHR, der alle er tossede med friluftsliv, stiftede bekendtskab med sporten, for første gang den 9. april. Løbet hed A-RACE og foregik på Amager. Vi var alle meget spændte på hvad der ventede os, da vi stod klar til start kl i en lille gymnastiksal, på lille skole tæt ved Øresund. Natten igennem blev der trampet i pedalerne og i løbeskoene. Der var udfordringer som klatring, alternative vandpassager og masser af o-løb. Efter 12 timer og 30min havde vi et klart billede af hvad adventure race er og hvad det kræver. Efterfølgende er det blevet til yderligere 2 løb. Et i Nordsjælland og et i og omkring Stevns fortet i Rørvig. Det har givet os masser af udfordringer og rigtige gode og spændende naturoplevelser. Adventure race er for alle, uanset form og alder. Dog er det en god ide at forberede sig lidt. Et typisk langdistance løb indeholder ca km cykling og km orienteringsløb, med en forventet vindertid på ca timer. Der er dog kortere løb som er på ca. 5 timer. Så en god grundform er et godt udgangspunkt. Sporten er ikke bygget op om faste discipliner, men mountainbike o-løb og alm. o-løb er ofte det gennemgående tema. Derudover kan man støde på overraskelser som f.eks. kano, rappelling, bike and run (en cykel pr. hold), huske o-løb, inliners, klatring, svømning og masser af samarbejdsøvelser. Det er en sport der hurtigt har fanget vores interesse, samt budt på masser af fede oplevelser og udfordringer. Ydermere er fællesskabsfølelsen, og selvværdet efter et løb, helt fantastisk og meget vanedannende. Vores hold er nu blevet mere etableret og vi har for nylig indgået et samarbejde med Cykel-X-Perten i Slagelse. Hvis logo fremover vil pryde vores cykel tøj. ligger ved banegården i Slagelse, på Sdr. Stationsvej. Forretningen drives af to kompetente og dygtige Xperter, der altid er klar til at give ærlige og gode råd uanset niveau. Produkterne i butikken er af høj kvalitet og til fornuftige priser. Nu tænker du nok hvad er det for en reklame kampagne vi nu har gang i. Men det hænger sådan sammen, at Cykel-X-perten har valgt, ikke kun at støtte vores lille projekt, men alle tjenestegørende ved GHR. Ejerne, Joachim og Thomas, kan tilbyde alle husarer -10 % på tøj, tilbehør og service, samt på udvalgte cykler. Det eneste du skal, er at vise dit militær id-kort. Sdr. Stationsvej 28 Tlf Slagelse slagelse@cxp.dk 6/

18 Europa rundt til fods! Det var foråret 2011 februar måned og jeg var nytilgået sergent i 2HBU/ KMP (Livkompagniet) Gardehusarregimentet.. Til en mandag - morgenappel bliver der spurgt: Hvem vil med ned og gå Nijmegen-march i Holland, det er 4*40 km, man går i uniform og med en oppakning på 10 kg.. NK KMP skal have svar senest onsdag.. Ugen efter mødtes de folk, der nu havde sagt ja til at gå Nijmegen Her præsterede vi at stille 17 mand, samt en ordonnans på cykel.. Vores holdfører og ordonnans havde begge gået den før, hvor resten af flokken var rookies så at sige. Altså.. Holdføreren stod nu med 16 nybegyndere! Til mødet fik vi en masse praktiske informationer, det drejede sig blandt andet om betaling, overnatning, turen derned osv. osv.. Men for de af jer der har prøvet at gå langt, ved I udemærket at træning op til sådan en march, klart er en fordel.. Derfor var der blevet lavet en træningskalender, hvor der var vist hvornår forskellige marcher blev afholdt herhjemme, således at man kunne deltage i dem som en del af sin træning.. Kontrolmarch For at undgå et for stort frafald til selve Nijmegen-marchen, er der fra militærets side af, lavet en kontrolmarch forinden.. Hvilket betyder at vi som hold også skulle deltage i en kontrolmarch.. Det blev lørdag d. 28., samt søndag d.29. maj at vi skulle gå 2*40 km med 10 kg som oppakning.. Én havde allerede meldt fra forinden pga. en knæskade, så vi var nu nede på 16 mand.. De to dage gik ganske udmærket, de fleste kom levende igennem, nogle mindre såret end andre:-) Efter kontrolmarchen sagde vi farvel til 2 officerer fra holdet og var nu nede på 14.. Individuel træning Der var stadigvæk omkring halvanden måned inden vi skulle afsted og det var nu op til folk selv at holde sig i form og få gået.. Igen var nogle af os opsøgende omkring disse officielle marcher og fi k af forsvaret stillet køretøjer til rådighed, så vi adskillige gange kunne komme ud og gå. Hvorimod andre havde svært ved at afsætte tid til at få gået. I løbet af denne tid faldt endnu et par officerer fra og holdet var nu nede på 12 mand, 2 officerer og 10 sergenter. Samling råhygge afgang Det var nu blevet lørdag den 16. juli kl og de militære gængere fra Gardehusarregimentet var samlet og klar til afgang.. Men inden afgang var der arrangeret grill og hygge.. Grill i form af mad, hygge i form af øl! Vi fi k hilst på hinanden, nye som gamle, vi fik spist, vi fik drukket og nu var det så tid til afgang.. Alle mand på bussen - fremad fremad! Kursen var Nijmegen Holland.. Men inden da, var der adskillige tissepauser Man kan undre sig over hvor vanddrivende øl egentlig er, når man sidder i en bus og skal sidde der de næste 12 timer!!! Og og og.. Der skulle selvfølgelig også gøres holdt ved den tyske grænse så vi kunne få handlet et ORDENTLIGT lager af Saftevand Nijmegen er lig med sammenhold Vi ankom i løbet af søndag morgen og marchen skulle først gå af stablen tirsdag morgen.. Men som traditionen lyder, kommer man derned i løbet af søndag.. Dette giver nemlig mulighed for en masse saftevand og ludospil forud for marchen eller hvad vi på voksensprog vil kalde enormt mange bajere og massere af fest.. Det skal nævnes at hele den uge der er Nijmegen march, er samme uge der er byfest Endelig Efter ufatteligt mange timer i støvlerne på diverse landeveje i DK, var tiden nu inde. Det var nu man enten fortrød ikke at have trænet mere eller det var nu man kunne nyde godt af alle de timer man havde lagt i sin træning.. Kilometerne i benene havde et stort omfang, nogle havde gået i alt 100 km op til Nijmegen, andre 700 km ( ) 18 6/2011

19 Fremad på ny lige på og hårdt! Det er vores motto i Livkompagniet.. 1 holdfører, 11 nybegyndere og 1 ordonnans, de 4 dage skulle vise sig at blive udmattende, lange, hårde og til tider trælse.. Men det er kun en brøkdel af det For når det ikke var udmattende, hårdt eller træls.. Var det til gengæld en kæmpe oplevelse som, og jeg er sikker på jeg taler for hele holdets vegne, ingen ville have været foruden.. Selve marchen Følelsen og stemningen omkring én er helt ubeskrivelig.. Én ting er at skulle fortælle om det til kammeraterne derhjemme, hvor de kan se og fornemme éns entusiasme, men at skulle få stemningen, indtrykkene og følelserne med i en artikel.. Det er svært! Omkring mennesker fra hele verden deltager i denne march, civile som militære.. Forestil dig at man begynder at gå kl. fire om morgenen og er inde igen omkring kl. tolv om eftermiddagen.. I løbet af de otte timer, er der konstant folk som hepper på dig, klapper af dig og generelt opmuntrer én.. Unge som ældre har hevet deres anlæg ud i forhaven og overalt hvor du går, spilles der musik, børn står langs vejene og tilbyder slik, kager, kiks og hvad der ellers findes i et supermarked af søde sager, samtidig med at de spørger efter souvenirs og stickers.. Sådan er det i de fire dage man går, det er én STOR fest!!! øl, publikum, musik og mindst af alt.. MEDALJEN Som man velfortjent får overrakt ved enden af marchen Lørdag morgen, syv dage senere Marchen er nu overstået og det er blevet lørdag morgen, syv dage senere.. Nogle folk har fået et par timers søvn og andre kommer direkte fra byen.. Fælles er, at vi alle skal ind i bussen og hjemad! Busturen hjem ligger helt ovre i den anden boldgade i forhold til busturen derned, hvor alt var fest og farver! Nu er der helt stille, stort set alle folk sover på hele turen! Da vi ankommer til kasernen søndag, siger folk tak for denne gang, giver hånd og mange bliver nu glædeligt taget imod af deres familier.. Efterfølgende De fleste af os havde nok kun regnet med at vi skulle gå de adskillige træningsmarcher op til Nijmegen og selve Nijmegen marchen.. Men sådan blev det ikke! Der gik ikke mere end 3 uger før nogle få af os, var af sted igen.. Denne gang gik turen til Belgien.. Dodentocht-marchen.. Også kaldet dødsmarchen, er hvor man har 24 timer til at gå 100 km.. Det skulle selvfølgelig også prøves af.. Medaljen forestiller jo et dødningehovede og dét må man da eje! Dødsmarch må siges at være et udmærket navn at kalde den, for trods al vores træning, kan man bestemt godt fornemme sin krop efter 70 km.. Og der har man stadig 30 tilbage! Men igen, alle klarede det:-) Og hvor mange folk kan sige at de har gået 100 km på 19 timer!!! Allerede på vej hjem talte vi om næste march.. Fulda march som lå lige i slutningen af september måned.. Ja det skulle være vores afslutningsmarch for denne gang, for andre deres første march.. 2*40 km lød det på at vi skulle ned at gå, men efter første dagen og af hensyn til nybegynderne, gik vi kun 20 km på anden dagen.. Hvilket nok var meget godt, da vi alle kunne se frem til en hård felt 2 (Rex-tur) den kommende uge. Tak til folkene der alle har gjort de forskellige marcher til noget særligt hver især! Sidste dag De første 15 km går fint, derefter vil man bare gerne have det overstået.. Man er træt, øm i kroppen og éns ben er nu også ved at være bare en lille smule udmattede.. Det eneste der nu holder én gående er, Det samlede hold der var nede og gå Nijmegen: Stående geled fra venstre: SL. K. Jelsdorf, SL. D. Jelsdorf, SL. M.C. Binau, SG. T. Vestergaard, SG. J.V. Andersen, SG. P.R. Boldreel, Knælende geled fra venstre: SG. T. Bernild, SG. J.A. Mortensen, SG. H.M. Linna, SG. N. Smed Hansen, PL. M.M. Sørensen (Ordonnans), PL J. Brostrøm (holdfører), SG. Erlandsen. 6/

20 Gardehusarregimentets 397 års fødselsdag Gardehusarregimentet markerede torsdag den 17. november 2011 årsdagen for regimentets oprettelse i Dagen startede med morgensang og flaghejsning kl Efterfølgende afholdtes der parade kl foran hovedbygningen med uddeling af legater og hædersbevisninger, samt nedlæggelse af kranse i anlægget for husarer dræbt i kamp. Dagen afsluttedes med en reception i Teatersalen kl Regimentet uddelte i år legater for kr. Midlerne stammer fra fonde under regimentet samt fra Dannevirkefonden. Legater uddelt under paraden: Oberst R.C. Jørgensens Æressabel og diplom: SL Kim Bechsgaard 1/V/GHR SL bestod som nr. 1 på sit hold med karakteren 10,67. Gittes Legat: Legat og diplom fra fonden af Legatet på kr. 7000,- udleveres til: 1 GRP/ INFDEL/STKMP/II/GHR SG T.O.I.R. Petersen OKS A. Birk Knudsen OKS M. S. G. Frederiksen OKS J. Malling Pedersen OKS P. H. Lund KS D. Erbo Jensen OKS S. Rasmussen Som motivation skal nævnes: Gruppen har gentagne gange bevist, at det er en af Gardehusarregimentets bedste infanterigrupper. I felten optræder gruppen upåklageligt, og går ofte foran som det gode eksempel for resten af delingen og kompagniet. Dette viser sig bl.a. ved at andre soldater i delingen henvender sig til soldaterne i gruppen for at spørge om råd i forbindelse med udrustning, gruppestandarder og forbedring af den taktiske optræden i felten. Alle er dygtige skytter. De får gang på gang maksimal point i skydninger, både på faste skydebaneanlæg, men også under taktiske skydninger i skydeterrænet. De fleste i gruppen har nu arbejdet sammen i mere end et år, og alle har udsendelseserfaring med sig i bagagen. Den sammentømrede gruppe er præget af godt kammeratskab og gruppen har overskud til at vise nye soldater vel til rette såvel i gruppe som i deling, og dele gerne egne erfaringer til fælles bedste. Gruppen og dets mandskab har således på fornem vis illustreret, hvor langt dygtige soldaters potentiale kan række, og de inspirerer andre til at nå samme høje standard. Bedste HBU soldat: GH MARIBO MG L. F. Hansen 2/V/ GHR kr. som legat fra fonden af 1962 samt diplom. Som motivation skal nævnes: GH Maribo fremstår altid smilende og spreder godt humør - både i deling og i kompagni. Han arbejder målrettet og påtager sig gerne ekstra opgaver med godt humør. Disse udføres altid tilfredsstillende. GH Maribo er en god skytte og idrætsmand, og hans fysiske formåen lover godt for hans kommende HRU forløb. GH Maribo er, med sine kompetencer og professionelle tilgang til tjenesten, et godt eksempel på en soldat der fuldt ud lever op til kompagniets krav. Bedste HRU soldat: GH PRÆSTØ KS Christian Møgelberg Clausen 1/III/GHR kr. som legat fra fonden af 1962 samt diplom. Som motivation skal nævnes: KSE Præstø er et mønstereksempel på en dygtig og engageret soldat. Selvom han kun har gjort tjeneste i relativ kort tid, er han et eksempel til efterfølgelse også for langt ældre og mere erfarent personel. Præstø gør tjeneste som observatør og næstkommanderende i en Sikrings og Eskortegruppe, og hans soldatermæssige færdigheder ligger i absolut top både i idræt og skydning. Præstø er særdeles selvstændig og sin delings talsmand. Han handler uselvisk og altid på delingens og eskadronens vegne, og hans gode ( ) 20 6/2011