STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

Transkript

1 STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hver side. Der udleveres ikke kladdepapir. Eksaminanden kan bruge blyantsmarkering som kladde, men det endelige svar på multiple choice opgaverne markeres med blå eller rød kuglepen med én ring omkring det korrekte bogstav. Kuglepensmarkeringerne må være omhyggeligt udførte og entydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på bagsiden. Hvis der er tvivl om kuglepensmarkeringen (f.eks. 2 ringe), giver opgaven 0 point. Side 1 af 13

2 1. Mekanismerne ved degenerativ cellebeskadigelse involverer ofte (s.30-31): A. Frie radikaler B. Hormonreceptorer C. Tumor suppressorgener 2. En neoplasi (såvel benign som malign) med forekomst af flere forskellige typer af celler og væv (fra forskellige kimblade) betegnes overordnet som (s.39): A. Liposarkom B. Hamartom C. Teratom 3. Ved hypertrofi ses (s.19): A. Skrumpning af celler B. Øgning i celletal C. Øgning i cellestørrelse 4. Ved steatose ses intracellulær akkumulation af (s.23): A. Kulhydrater B. Protein C. Lipid 5. En tumor opbygget af celler, der viser overgang fra basalceller gennem spinocellulære celler til keratiniserende celler, vil betegnes som (s.44): A. Højt differentieret planocellulært karcinom B. Lavt differentieret planocellulært karcinom C. Transitiocellulært/urotelialt karcinom 6. En malign tumors størrelse har ofte betydning for (s.49): A. Stadie B. Grad C. Differentiering 7. Begrebet dysplasi dækker oftest (s.50-51): A. En malign tilstand med bl.a. ændret kerneform og -størrelse B. En præmalign tilstand med bl.a. ændret kerneform og -størrelse C. En benign tilstand med hurtig vækst Side 2 af 13

3 8. En benign tumor vil ofte være præget af (s.42): A. Ekspansiv vækst B. Infiltrativ vækst C. Hurtig vækst 9. Metaplasi (s.19): A. Er en præmalign forandring B. Er reversibel C. Er irreversibel og progredierer 10. Et papillom er (s.35): A. En benign epitelial neoplasi, hvor pladeepitel beklæder en bindevævsgrundstok B. En benign epitelial neoplasi, som udgår fra kirtelepitelceller C. En benign mesenkymal neoplasi, som udgår fra fedt eller muskelvæv 11. Epiteliale cancere metastaserer primært (s.54): A. Hæmatogent B. Kanalikulært C. Lymfogent 12. Ved akut inflammation (fx pga. bakterier) er følgende celletype særligt karakteristisk (s.71): A. Makrofager B. Lymfocytter C. Neutrofile granulocytter 13. Infektiøs endokarditis skyldes ofte (s.642): A. Streptokokker B. Coli bakterier C. Svampe 14. Ved kronisk inflammation ses oftest ophobning i vævet af (s.71): A. Lymfocytter, plasmaceller og makrofager B. Neutrofile granulocytter C. Eosinofile granulocytter Side 3 af 13

4 15. Granulomatøs inflammation ses ofte ved infektion med (s.75): A. Kapselbærende bakterier B. Mykobakterier C. Virus 16. Hvilken af følgende prøvetyper giver bedst mulighed for patoanatomisk diagnostik (s.83-84): A. Cytologisk finnålsaspireret materiale B. Cytologisk eksfoliativ prøve C. Histologisk biopsi 17. Bestemmelse af en tumors positivitet for en given receptor kan udføres med (s.88-89): A. Immunhistokemi B. PAS farvning C. FISH 18. Eksempel på molekylærpatologisk metode er (s.93-94): A. Giemsa B. Elektronmikroskopi C. FISH 19. Ved mindste mistanke om malignt melanom skal følgende undersøgelsesmetode vælges (s.530): A. Curettage B. Excisionsbiopsi C. Incisionsbiopsi 20. Hvilket af følgende udsagn kan anvendes om screening (s.83)? A. Undersøgelse af personer med symptomer B. Undersøgelse af personer der tidligere har haft sygdommen C. Undersøgelse af raske 21. Ved en PAS farvning påvises (s.88): A. Pigment B. Bindevæv og muskelvæv C. Slim Side 4 af 13

5 23. Embolisering til nyrearterie medfører klassisk (s.25): A. Apoptose B. Infarkt C. Liquefaktionsnekrose 24. Følgende gælder for hypertrofisk kardiomyopati (s.647): A. Er en komplikation til aterosklerose B. Er hyppig årsag til pludselig hjertedød hos ældre C. Er autosomal dominant arvelig 25. Hyppigste årsag til et aneurisme i aorta abdominalis er (s.621): A. Vaskulitis B. Aterosklerose C. Kongenit defekt 26. Aterosklerose ses hyppigst i de (s.616): A. De større vener B. Mindre arterier C. Store og mellemstore arterier 27. Tidlig aterosklerose er karakteriseret ved en fortykkelse af (s.616): A. Karvæggens intima B. Karvæggens adventitia C. Karvæggens media 28. Akut koronart syndrom omfatter (s. 654): A. Hjerteinsufficiens B. Stabil angina pectoris C. Pludselig hjertedød 29. En malign tumor på læberne er oftest (s.113): A. Et adenokarcinom B. Et planocellulært karcinom C. Et sarkom Side 5 af 13

6 30. Læbecancer forudgåes oftest af (s.114): A. HPV infektion B. Kronisk inflammation C. Aktinisk cheilitis 31. Nævn den hyppigste ætiologiske faktor til mundhulecancer (s.114): A. HPV (human papillom virus) infektion B. Stærk mad C. Rygning 32. Tumorer i larynx er hyppigst (s ): A. Sarkomer B. Adenokarcinomer C. Planocelluære karcinomer 33. Ved allergiske inflammatoriske polypper i næsen er de dominerende celler (s.101): A. Eosinofile granulocytter B. Langerhans kæmpeceller C. Neutrofile granulocytter 34. Bronkiektasi er karakteriseret af (s.132): A. Udvidelse af store (proksimale) luftveje - bronkier og bronkioler B. Sammenfald af de perifere luftveje (ductus alveolaris og alveoler) C. Udvidelse af de perifere luftveje - (ductus alveolaris og alveoler) 35. Hvilket primært lungekarcinom ses ofte perifert i lungen (s.140): A. Det småcellede karcinom B. Adenokarcinomet C. Det planocellulære karcinom 36. En lungeemboli skyldes oftest (s.134): A. Løsrevet trombemateriale fra aneurisme B. Løsrevet trombemateriale fra underekstremitetsvene C. Løsrevet materiale fra aterosklerotisk plaque i underekstremitetsarterie Side 6 af 13

7 37. Følgende lidelse / forandring indgår i kronisk obstruktiv lungelidelse (s. 146): A. Emfysem B. Astma C. Pneumoni 38. Den hyppigste årsag til levercirrose på globalt plan er (s.222): A. Alkohol misbrug B. Arvelig sygdom C. Virusinfektion 39. Ved hvilken tilstand ses ofte transmural inflammation og fibrose (s.173): A. Mb. Crohn B. Colitis ulcerosa C. Pseudomembranøs colitis 40. Hvor er colitis ulcerosa hyppigst lokaliseret (s.173): A. Ileocøkalregionen B. Rectum C. Anus 41. Hvad kræves for at kalde en neoplasi et adenokarcinom i colon (s.186): A. Påvisning af metastaser B. Gennemvækst af epitelets basalmembran C. Gennemvækst af lamina muscularis mucosae 42. Hvad øger risikoen væsentlig for udvikling af adenokarcinom i ventriklen (s.156): A. C-gastritis B. A-gastritis C. B-gastritis 43. Hvad kaldes et karcinom, der vokser diffust i ventriklen som slimfyldte signetringsceller (s.161): A. Lobulært adenokarcinom B. Linitis plastica C. Mucinøst adenokarcinom Side 7 af 13

8 44. Hyppigste maligne nyretumor hos børn er (s.267): A. Renalcellekarcinom B. Urotelialt = transitiocellulært karcinom C. Wilms tumor 45. Hvilken af disse nyretumorer er malign (s )? A. Adenom B. Nefroblastom C. Onkocytom 46. Hyppigste karcinom i prostata er (s.272): A. Urotelialt = transitiocellulært karcinom B. Adenokarcinom C. Småcellet karcinom 47. Hvis seminomer indeholder syncytiotrofoblaster, producerer disse (s.285): A. HCG B. Testosteron C. Alfa-foetoprotein 48. Livmoderhalskræft. Hvilken tumortype er den hyppigste (s.301)? A. Blandingskarcinom B. Adenokarcinom C. Planocellulært karcinom 49. De tidlige stadier af livmoderhalskræft er ofte klinisk karakteriseret ved (s.301): A. Udflåd B. Ingen symptomer C. Blødning 50. Ved endometriehyperplasi ses en øget mængde af (s.306): A. Stroma B. Kirtler C. Kirtler og stroma Side 8 af 13

9 51. Endometriekarcinom inddeles i forskellige typer og en er særligt forbundet med hyperplasi, hvilken (s.310)? A. Serøst karcinom B. Clearcelle karcinom C. Endometroidt karcinom 52. Borderline tumorer i ovariet adskiller sig fra karcinomerne ved (s.320): A. Manglende indvækst i stromaet B. Celleatypi C. Peritoneale implantater 53. Metastaser til ovarierne er ikke udsædvanligt, en særlig type kaldes Krukenbergs tumor og hidrører ofte fra (s.325): A. Ventriklen B. Mamma C. Lunger 54. Det mikroskopiske billede af invasivt duktalt karcinom i mamma er karakteriseret ved (s. 354): A. Tumorceller beliggende i øer af mucin (slim) B. Enkeltrækker og strenge af små tumorceller C. Rørformede og solide formationer af tumorceller 55. Hvilken af nedenstående er forbundet med dårligst prognose i en mammacancer (s.354): A. Middelhøjt differentieret B. Malignitetsgrad III C. Malignitetsgrad I 56. Hvilket symptom præsenterer en kvinde med brystkræft sig hyppigst med (s. 339): A. Sekretion fra papillen B. Palpabel (følbar) knude i brystet C. Vægttab Side 9 af 13

10 57. Brystkræft metastaserer hyppigst til (s.356): A. Periklavikulære (supra- og infraklavikulære) lymfeknuder B. Aksillære lymfeknuder C. Parasternale lymfeknuder 58. Akut myeloid leukæmi (AML) ses hyppigst hos (s.453): A. Unge voksne B. Gamle voksne C. Småbørn 59. Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) ses hyppigst hos (s.399): A. Småbørn B. Gamle voksne C. Unge voksne 60. Massiv splenomegali ses især ved (s.446): A. Akut myeloid leukæmi (AML) B. Myelofibrose C. Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) 61. Translokation t(9;22) resulterer i det såkaldte Philadelphia kromosom og er karakteristisk ved (s.442): A. Kronisk myeloid leukæmi (CML) B. Burkitts lymfom C. Hodgkins lymfom 62. Hvad er karakteristisk for Barretts esophagus (s.151): A. Inflammation med eosinofile granulocytter B. Intestinal metaplasi C. Dysplasi 63. Hvilken type cancer er den hyppigste i esophagus i Danmark (s.154): A. Planocellulært karcinom B. Adenokarcinom C. Gastrointestinal stromal tumor (GIST) Side 10 af 13

11 64. Det hyppigste kendte arvelige kolorektale cancersyndrom i Danmark er (s.188): A. Peutz-Jeghers polypose syndrom B. Familiær adenomatøs polypose C. HNPCC 65. Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt (s.475): A. Sekundære tumorer (metastaser) i knogle er hyppigere end primære B. Sekundære tumorer i knogle er altid karcinommetastaser C. Primære maligne tumorer i knogle er altid osteosarkomer 66. Et vist kendskab til primære maligne knogletumorer er af betydning fordi (s ): A. De oftest ses hos voksne og kan fejltolkes som metastaser B. De oftest ses hos børn og har meget specifikke symptomer C. De ofte ses hos børn, har svag symptomatologi og har stor dødelighed 67. Hvilken af følgende tumorer forekommer hyppigst (s.507-8): A. Lipom B. Liposarkom C. Leiomyosarkom 68. Ved leiomyom forstås (s.513): A. En benign tumor opbygget af fibroblaster B. En benign tumor opbygget af glat muskulatur C. En malign tumor opbygget af glat muskulatur 69. For Ewings sarkom gælder at (s.486): A. Det er en malign småcellet primitiv tumor oftest udviklet i knogle hos børn/unge, følsom for kemo- og stråleterapi. B. Det er en malign småcellet primitiv tumor oftest udviklet i nyre hos børn, følsom for kemo- og stråleterapi. C. Det er en malign småcellet primitiv tumor oftest udviklet i knogle hos børn/unge, ikke følsom for kemo- og stråleterapi. 70. Basocellulære karcinomer i risikoområder skal behandles med excision. Hvilket af følgende er risikoområde (s.558)? A. Hage B. Pande C. Næse Side 11 af 13

12 71. Basocellulære karcinomer kan opdeles i 3 hovedtyper, en af dem tilrådes ofte behandlet med excision, hvilken (s. 571)? A. Det superficielle B. Det nodulære C. Det infiltrerende 72. Hvilken af følgende cancertype i huden har den største stigning i incidensen (s.571)? A. Basocellulært karcinom B. Planocellulært karcinom C. Malignt melanom 73. Ved forhøjet intrakranielt tryk kan ses (s.592): A. Ruptur af hinder B. Hjerneherniering ned i foramen magnum C. Fissur i kranieknogle 74. Hvilken af flg. tumorer er malign (s )? A. Meningeom B. Ependymom C. Glioblastom 75. Hyppig årsag til hjerneinfarkt er (s.598): A. Aterosklerose B. Encephalitis C. Vasculitis 76. En præmalign tilstand ved kolorektal cancer er (s.182, 184): A. Karcinose B. Tubulovilløst adenom C. Divertikulose 77. En vigtig prognostisk parameter ved prostata karcinom er (s.273; 443; 50): A. LAP-score B. Gleason score C. Bethesda score Side 12 af 13

13 78. Mallory legemer er (214, 207): A. Ophobning af intermediære filamenter i hepatocytter B. Apoptotiske (acidofile) hepatocytter C. Følger af enzymatisk fedtnekrose ved pancreatitis 79. Som komplikation til levercirrose ses (s.200): A. Hæmokromatose B. Hæmatemese C. Hæmoptyse 80. En leukoplaki er defineret som (s.115): A. En samling leukocytter B. En hvid plet C. Forstadium til leukæmi Side 13 af 13