decibelbladet December årgang Nummer 1

Transkript

1 decibelbladet December årgang Nummer 1

2 2 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

3 NYHEDSBREV FOR Fra formanden... Af Anne Mose Tak for nogle energifyldte weekender i Lego - land. Selv efter så mange år i Legoland, bliver jeg stadig positivt overrasket, når vi samles, og børnene begejstres af gensynsglæde mens de unge genopfrisker og danner nye venskaber og forældrene deler erfaringer. Hvor er vi mange familier, hvor er der mange forskellige børn med forskellige behov, og hvor er der kommet mange unge, som skal godt på vej efter folkeskolen. Der er stadig store udfordringer for os alle og heldigvis rigtig mange professionelle, der brænder for at støtte vores børn og unge. Jeg håber, at alle har fået viden og energi med fra Legoland, og at I vil kontakte os, hvis I har gode ideer til emner, som I gerne vil have taget op på det kommende års kurser. I november samlede decibel sammen med Høre foreningen og Frijsenborg Efterskole 65 unge mellem 13 og 18 år til en weekend med teambuilding, teatersport, hvor skal vi hen efter folkeskolen, venskaber og fest. Responsen fra de unge har væ ret overvældende positiv: De efterspørger i den grad aktiviteter for dem og her er der ingen forskel på, om de har CI eller HA. De har brug for hinanden! I det kommende år, kommer der nye spændende aktiviteter for dem. Læs i øvrigt også om første statusnotat fra et langtidsstudie, hvor man undersøger, hvordan unge hørehæmmede trives, og hvad de unge laver efter folkeskolen, fordi man ved, at netop overgangen fra folkeskolen og videre er særlig problemfyldt. Det bliver interessant at følge. Ifølge et indlæg på det svenske Center parti ets blog, har netop unge med CI store vanskeligheder, og selvmordsraten er højere end blandt unge døve med tegnsprog. I blogindlægget er der store udfald mod danske døveskoler og danske CI-forældre. Vi er tilsyneladende ved at drive vores unge ud på selvmordets rand, fordi de ikke får tegnsprog længere. Blogindlægget er nu taget af bloggen. Læs i øvrigt Charlotte Gyl - lenrams indlæg omkring genoptræning til svenske børn med CI, her i bladet. Hun er formand for vores svenske søsterorganisation - Barn - plantorna. Og det er netop genoptræning, vi sætter fokus på i dette blad særligt Auditory Verbal Therapy (AVT). Efterhånden er der mange, der siger, at de praktiserer AVT, hvilket jo er glædeligt for os, da det er en virkelig god metode til langt de fleste børn med CI. Desværre er det meget svært som forælder at gennemskue kvaliteten af det AVT-tilbud, ens barn bliver givet. I en dansk bacheloropgave fra Syddansk Uni - versitet beskriver de, at den danske praksis er præget af tilfældigheder og variation fra professionel til professionel. I kan læse mere om opgavens konklusioner her i bladet. Og i artiklen med Warren Estabrooks kan I læse mere om, hvad det indebærer, når man får et AVT-tilbud, og hvad I kan forvente af jeres talehørekonsulent. I decibel gør vi, hvad vi kan for at skabe opmærksomhed omkring behovet for efteruddannelse, der har fokus på AVT-principperne. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken forældre eller professionelle, at det er så svært at kvalitetssikre genoptræningen, fordi vi end ikke har en formel uddannelse. Og vi har stor forståelse får, at det er svært at være ny professionel i CI-verdenen. Det kan du netop læse om i talehørekonsulent Annette Vassings indlæg, hvor hun beskriver, hvordan det tætte samarbejde med CI-centret har hjulpet hende, forældre og barnet selv godt på vej. Det er netop det samarbejde, vi ønsker, når vi taler om, at den tidlige genoptræning skal ligge på CI-centrene og herefter overgå til landets kommuner. I kan læse mere om decibels bemærkninger til den landsdækkende protokol, som Sundheds sty - relsen er ved at lægge sidste hånd på - på vores blog på Vi har forsøgt at give et bredt billede af AVTinspireret arbejde, så læs endelig også om Malins hverdag i børnehaven, arbejdet med de ældre elever med CI på Sdr. Parkskolen og australske Maree Rennies arbejde med børn, der har massive vanskeligheder ud over deres høretab hos dem får alle børn chancen for at lære at høre og tale: Ingen børn glemt og ingen børn tabt. Det kan vi virkelig lære af! Tak til alle jer, der har bidraget til dette spændende blad om genoptræning af danske børn med CI. Glædelig jul og godt nytår til jer alle. Indhold: Redaktionen: Tanja Pihl Sandager tanja@decibel.dk Dorte Holst dorte@decibel.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indlæg til bladet. Skribenternes synspunkter dækkes ikke nødvendigvis af decibel eller redaktionen. Vi modtager gerne billeder med en god historie fra jeres hverdag. Forsidebillede: Børn og unge med CI på workshop med Nicolai Moltke-Leth og Camp True North i Legoland. Sats og tryk: amh grafisk aps / ISSN: Fra formanden 3 Bladets tegner! 4 Tips og tricks 5 Ny i CI-verdenen 6 Warren Estabrooks' fornemmelse for AVT 8 Ny forskning på vej 9 Bruges af AVT i Danmark 10 Genoptræning af danske børn med CI 12 Dit barn kan lære at høre lyd Trust the Hearing 14 Børn med CI elsker da også musik 16 Det finder du på 19 Talehørekonsulenten kommer på besøg 20 Her har vi fokus på lyd og relationer 22 Her får alle børn chancen 23 Cochlear Implantat på barn ställer krav på att habiliteringen är up to date! 26 Kort nyt fra konferencen Nemme, sjove og praktiske idéer til lege Den lille ekstra hjælp 32 Kontakt 34 NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 3

4 Bladets tegner! Bladets tegner er denne gang Julie Christi an - sen. Julie er 7 år og går på den lokale folkeskole i Rebild, hvor hun også bor sammen med sin mor og far Susanne og Brian - og lillebror Mathias. Julie blev implanteret, da hun var 6 år. Hund Ynglingsleg: Gemmeleg og at lege med Build-a-bear Ynglingslegetøj for tiden: Bratz, Build-a-bear og mit dukkehus Kat Ynglingsmusik: MGP Pige med CI på begge ører Ynglingsbog/historie: Prinsesseblade Ynglingsord for tiden: Julekalender Det bedste ved CI: At jeg kan høre Det mest irriterende ved CI: Når jeg skal have mit høreapparat af for at træne kun med CI. Fugl og sol En fin dukke med rød kjole Vil du være bladets tegner, skal du sende et par flotte tegninger til dorte@decibel.dk Husk også at skrive dit navn og telefonnummer. En bog 4 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

5 TIPS OG TRICKS Emilies sovedyr Bogen Emilies sovedyr fortæller, på en sjov og anderledes måde, en skøn historie med udgangspunkt i Ling-lydene samt sproglydene A, E, O, Æ, Ø og Å. Historien handler om alle Emilies sovedyr, som hun skal have puttet i seng: Bl.a. elefanten EEEEVALD, slangen SSSSSILLE, koen UUUUULLA og dukke EMMMMA. Alle skal puttes i sengen, som foldes ud bagerst i bogen. Dyrene sættes fast på bogens sider med velcro, hvilket gør det endnu sjovere for børnene at læse bogen - ligesom det også ligger op til en masse sjov snak. Bogen kan bestilles via Materialecentret på Her finder du i øvrigt meget litteratur specifikt om børn med CI. Kan dit barn høre Ling-lydene, så kan det høre alle lydene i talesproget Det er en god ide dagligt at teste, om dit barn hører alle Ling-lydene gerne over afstand på op til 6 meter. Du skal teste for følgende lyde: m, ah, ee, oo, sh og s. Sover dit barn med sin CI på? Cochlear Implant Foreningen for voksne CI-brugere har flere gode tips til, hvordan det kan fungere at sove med sit ene CI på: De anbefaler en spole med en 28 cm ledning, så processoren kan lægge ved siden af. Du kan læse om deres tips på når du er inde, skal du søge på Cochlear Implant Foreningen. UNO populært igen Kan du selv huske, da du spillede UNO som barn? Spillet er fremme igen og i flere forskellige udgaver men den helt traditionelle udgave holder stadig. Det er for hele familien, sværhedsgraderne kan varieres efter børnenes alder, og man træner farver, tal, spilleregler og turtagning. Så det er bare om at komme i gang. HUSK! Vi modtager meget gerne gode ideer til Tips og Tricks på dorte@decibel.dk NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 5

6 INDBLIK Ny i CI-verdenen Af Annette Halvleg Vassing Talekonsulent i Rudersdal Kommune Indlægget er oprindelig skrevet til november 2009 Efter at have en del års erfaring i det talepæ - dagogiske arbejdsfelt er det efterhånden sjældent, jeg støder på sager, hvor jeg rent erfaringsmæssigt er stort set på bar bund. For snart et år siden måtte jeg ringe op til et forældrepar til David på knapt 1 år, som var indstillet til en CI-operation, og sige til dem, at jeg var deres talepædagog. Jeg måtte ærligt fortælle, at min erfaring med helt små børn med CI var begrænset til ingenting. Jeg havde en del viden fra faglitteratur og kendte til at undervise en stor dreng med CI, men det var langt fra nok til, at jeg følte mig på sikker grund. Py ha - jeg ville have givet næsten hvad som helst for at kunnet have sagt til disse forældre, at de kunne være ganske rolige, nu da de havde mødt mig, for jeg vidste alt om små børn med CI. Sådan var virkeligheden bare ikke. I Rudersdal Kommune har vi ikke tidligere haft børn med CI, så der var heller ikke mange erfaringer at hente i min gruppe af kollegaer. Ekspert hjælp Heldigvis har vi fået stor hjælp fra Lone Percy-Smith fra Gentofte Audiologiske afdeling. Jeg ved, at decibel (landsforening for børn med CI) ønsker sig, at alle familier til et nyopereret barn bør have krav på at få hjælp af en ekspert, som har stor erfaring indenfor området. Mange familier vil jo netop støde ind i lokale talepædagoger, hvis erfaring indenfor området er begrænset på samme måde som min. Både familierne og vi lokale talepædagoger har brug for den vejledning og den direkte undervisning børn og forældre bør få i den meget vigtige tid, der følger efter en operation. Tiden er for vigtig til, at en lokal talepædagog måske skal bruge ½ år på at famle sig frem til hvilken undervisning, der virker. Lone inviterede mig straks til at komme og se hendes undervisning. Jeg fik hurtigt en forståelse for, hvad det vil sige at undervise et nyopereret barn, som kun lige er fyldt et år. Jeg kunne ved hjælp af Lones erfaring hurtigt spore mig ind på, hvilke elementer i undervisningen, jeg skulle ligge vægt på osv. Lone kunne også guide og vejlede mig i hvor ofte, jeg burde se familien, og at det var en god idé også at komme i Davids dagpleje for at hjælpe med at sætte gang i forskellige auditive og talesproglige aktiviteter. På trods af min manglende erfaring følte jeg mig hurtigt på mere sikker grund, og har lige fra dag et med David og hans familie følt, at mit arbejdsliv er blevet beriget, og rent fagligt har jeg fået mulighed for at udvikle mig indenfor et særdeles spændende område. Familiesamarbejdet Da jeg for efterhånden 9 år siden som helt grøn talepædagog startede i mit første job, blev jeg af min tale-hørekonsulent opfordret til med det samme at inddrage forældre i min undervisning. Det har efterhånden udviklet sig til at blive en af mine mærkesager, da jeg kan se, hvor meget mere børnene får ud af undervisningen og dermed udvikler sig, når forældrene deltager og går aktivt ind og tager et medansvar for børnenes tale-sproglige ud - vik ling. Derfor var det jo som at få ekstra vand på min mølle, da jeg hurtigt erfarede, at det også var denne tænkning, der herskede indenfor CI-verdenen. Her har man faktisk også fundet ud af, at det er forældrene selv, der skal på banen, og at vi som professionelle skal guide og vejlede dem til at blive gode sproggivere for deres børn. Davids forældre har lige fra begyndelsen været nysgerrige og ønsket sig at blive gode til at hjælpe ham til den bedst mulige sprogudvikling. Vi har haft et udviklende og inspirerende samarbejde, hvor jeg har fået lov til at deltage på forældrekursus i decibel-regi, og vi har sammen været på kursus, hvor der ellers kun var professionelle tilstede og én anden forældre. Det var sejt gået. Det har været opbyggende for vores samarbejde omkring David at gå på kurser sammen. Udover samarbejdet med forældrene har David en dagplejemor, som med sin gode indlevelsesevne og fine forståelse for Davids problematik, har udviklet sig til at blive et første klasses eksempel på den gode sproggiver. Det er ikke kun hyggeligt, men også inspirerende at komme og se, hvordan både forældre og dagplejemor kan videreudvikle og selv opfinde nye lege og aktiviteter til gavn for Davids auditive og talesproglige udvikling. Ildsjæle og inspirerende kursusholdere I Rudersdal Kommune var der sidste år to små børn, som fik CI. Som tidligere nævnt havde der ikke før været børn med CI i kommunen, og derfor var det et helt nyt arbejdsområde for talepædagogerne og for den sags skyld også for sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere i kommunen. Der var enighed om både på ledelsesplan og i talepædagoggruppen, at ansvaret for disse børn og familier skulle løftes på en både fornuftig og faglig velfunderet måde. Derfor blev det et punkt i PPR s virksomhedsplan at opkvalificere personale til at kunne løfte denne opgave. Dermed har der været stor villighed til at sende mig og min kollega på diverse kurser og konferencer, og vi har fået mulighed for hele tiden at dygtiggøre os rent fagligt, og vi har rent praktisk fået timer i vores skema til at udføre opgaven. Det har været af stor Annette Halvleg Vassing: Jeg har arbejdet som tale-hørelærer i 9 år. 4 år i taleklasser i det tidligere amtsregi og 5 år i PPR i henholdsvis Birkerød og Søllerød Kommune, som nu er sammenlagt til Rudersdal Kommune. I mit arbejde i taleklasserne underviste jeg en stor dreng med CI, som kom fra et centerklassetilbud for hørehæmmede til vores talesproglige miljø. For et lille års tid siden fik jeg for første gang en lille nyopereret elev. Dette har for alvor været min debut ind i CI-verdenen. 6 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

7 betydning, at der tilfældigvis har været to børn på samme tid, og at vi dermed har været to talepædagoger til at arbejde sammen om at dygtiggøre os. Ud over det har vi mødt nogle fantastiske ildsjæle, som har lagt et kæmpe arbejde i at hjælpe andre til at blive dygtige til at arbejde med børn med CI. Lone Percy-Smith har, som tidligere nævnt, været en uvurderlig hjælp, men også Anne Havens og Vibeke Rødsgaards-Mathiesens AVT-inspirerede kurser for både professionelle og for - ældre har været guld værd. Det har givet mig en uvurderlig indsigt i planlægning og udførelse af selve undervisningen af David og vejledningen af hans forældre. Bagsiden af medaljen Men men men træerne vokser jo ikke ind i himlen, og jeg kan da også fornemme, at der er en skyggeside i CI-verdenen. Ikke alle har været så heldige og fået hjælp fra en ekspert til at sætte gang i den tale-sproglige udvikling og til at guide og vejlede forældre, lokal talepædagog og andre samarbejdspartnere. Jeg kan forstå, at det i nogle regioner stadig er nemmere at få bevilget et tegnsprogskursus til forældre til et barn med CI, end det er at få bevilget et kursus i talesproglig kommunikation. For mig er det et uigennemskueligt problem, og jeg har svært ved at forstå, hvor det går galt, og hvordan det kan ændres. Men for en ny person i CI-verdenen er det tydeligt, at der stadig er behov for, at der bliver arbejdet for bedre vilkår til børn med CI. KONKURRENCE Og vinderen er... Vinderen af et gavekort på 2.000,- kr. med DFDS Seaways er Heidi Friis Thomsen. Tillykke og tak for de nye medlemmer. Vi håber meget, at I vil fortsætte med at Hjælpe os med at hjælpe jer. Vi har brug for pengene til at skabe de bedste betingelser for jer og jeres børn. Fakta: Et erhvervsstøttemedlemskab koster årligt 1.000,- kr. Et støttemedlemsskab for pårørende og venner koster årligt 300,- kr. Et medlemskab er med til at sikre, at vi i decibel fortsat kan: - arrangere kurser med viden og erfaringsudveksling for både forældre, bedsteforældre, fagpersoner og børnene selv - skabe politisk fokus på vores børns specifikke behov, så de bliver imødekommet - arbejde for børnenes vilkår, uanset om de er nyfundne og døve, tidligt og bilateralt implanteret, har andre vanskeligheder eller er på vej ud efter folkeskolen - rådgive, vejlede og informere familier og andre medlemmer om nyt inden for CI området Nye medlemmer kan tilmelde sig via Jo flere medlemmer vi er, jo stærkere står vi som forening. Jo stærkere foreningen er, jo bedre arbejder vi for børn med CI!" Gavekortet er sponsoret af NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 7

8 INTERVIEW Warren Estabrooks fornemmelse for AVT Canadiske Warren Estabrooks rejser verden rundt for at undervise talehørekonsulenter og audiologopæder i AVT, som han kalder en global tilgang til børn med CI. Han har også været i Danmark og undervise, og efter hans mening vil der komme en revolution fra forældre verden over, der insisterer på, at deres børn taler. decibel har mødt ham til en snak om AVT - hele vejen rundt. Warren Estabrooks Af Dorte Holst - Teknologien har givet os, og giver os helt fantastiske muligheder og sammen med den tidlige hørescreening, har vi de bedste forudsætninger for at lære døve børn at tale. Men succesen afhænger af, hvor meget vejledning forældrene får, og hvilken vejledning de får. Børnene skal nemlig lære af deres forældre. Det er her AVT kommer ind i billedet, og AVT burde revolutionere hele den talehøreterapeutiske praksis, fordi det virker. Det kan vi konstatere. AVT er den bedste tilgang til børn med CI, hvis forældrene har valgt, at deres børn skal tale og være en naturlig del af samfundet. Vi har altså at gøre med en succes, der når vi ser bort fra teknikken - afhænger af talehørekonsulenternes kompetencer og vi - den om AVT og deres evne til at vejlede for - ældrene, og forældrenes vilje til at lære deres børn at tale. Og de fleste børn, der får AVT lærer at lytte til deres egen stemme og andres og alle de lyde, der er i vores dagligdag. Når børnene lærer at lytte, lærer de at tale. Når de lærer at lytte og tale, lærer de at kommunikere, læse og skrive, og det løfter dem op på et højere akademisk niveau i skolerne, end hvad vi tidligere har set for døve børn. Det giver dem mange flere karrieremuligheder og langt større sikkerhed for job og endelig færre be - grænsninger af de sociale og personlige sider Forældre skal kræve, at hver undervisningsgang bliver dokumenteret. i livet. Det er en succes, som vi skal gribe og med os, mener jeg de professionelle, som arbejder med børnene. Vi har et ansvar for at guide forældrene og have høje forventninger i alt, hvad vi gør vi skal hæve baren, siger Warren Estabrooks. Er AVT et paradigmeskift? Ingen tvivl om, at der med AVT er sket et radikalt skift i vores måde at arbejde med børnene på. Forventningerne til børnene skal være i top, og vi skal have forventninger om, at de fleste børn med CI kommer ud i normale skoleforløb allerede fra skolestart. Med AVT lytter vi mere til, hvad børnene siger, og hvordan de siger det, og sproget læres primært i real life i dialog med de sproglige rollemodeller, som er de allervigtigste for børn nemlig deres forældre. Og helt afgørende er fokus netop flyttet over på forældrene og barnet - med AVT-praktikeren som professionel vejleder. Selve grundtanken bag AVT er, at forældrene og AVT-praktikeren i fællesskab skaber den udviklende proces. Det er et samarbejde, hvor forældrene er kloge på deres barn og AVT-praktikeren har kompetencer inden for audiologi, tale, sprog, kognition, kommunikation og så skal AVT-praktikeren kunne vejlede forældrene, være engageret og motiveret for at formidle. Hvad skal man som forældre forvente af sin talehørekonsulent? Hun skal være auditiv, auditiv, auditiv. Jeg siger hun, fordi der er meget få mænd i dette fag. Og så skal hun kunne diagnosticere og det er svært, meget svært, fordi det meget ofte er de små nuancer i sproget og udtalen, der gør den afgørende forskel. Det kræver, at hun kender til den normale udvikling og til anormal udvikling. Og hvis det sproglige udbytte ikke er som forventet, så skal hun kunne trække på et team af professionelle, som ser barnet og støtter det. Forældrene skal også kræve, at talehørekonsulenten har sit fokus på dem. De er de vigtigste sproglige rollemodeller. AVT er først og fremmest en succes, fordi forældrene er den primære klient, ligesom forældre til normalthørende børn også er de primære til at lære deres børn at tale men det er AVT-praktikeren, der skal vejlede forældrene i at få børnene til at få det bedste ud af deres auditive potentiale og lære at tale. I dag er rigtig mange forældre velinformerede, fordi de netværker med andre forældre, er medlem af en forældreorganisation og søger efter viden på Internettet. Den interesse skal talehørekonsulenten gribe. Tale høre - Vi har altså at gøre med en succes, der når vi ser bort fra teknikken - afhænger af talehørekonsulenternes kompetencer og viden om AVT og deres evne til at vejlede forældrene, og forældrenes vilje til at lære deres børn at tale. 8 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

9 konsulenten må forvente, at forældrene stiller krav om at være de bærende i forhold til at lære deres børn at lytte og tale, og som jeg ser det, så er der en ny generation af børn i DK, og der vil komme flere af dem. Deres forældre vil ikke have tegn, de vil sproget. Dokumentation er et helt kapitel for sig. For - ældrene skal kræve, at hver undervisningsgang bliver dokumenteret, og fordi talehørekonsulenten også skal opsætte målbare mål for hver enkelt gang, så bliver det meget entydigt, om det enkelte barn udvikler sig sprogligt og auditivt. Man kan sige, at resultaterne af det enkelte barns udbytte af undervisning er evidensbaserede. Med denne tankegang følger også, at forældrene altid skal gå fra talehørekonsulenten med en plan for, hvad der skal arbejdes videre med hjemme indtil næste besøg. Uden denne plan, bliver undervisningen løs og forældrene ved ikke, hvad de skal arbejde hen imod. Hvad kræver AVT af forældrene? Det kræver ikke en bestemt slags forælder men det kræver forældre, der går 100 % ind i det, og det handler slet ikke, som nogen tror, om jo mere veluddannet jo bedre. AVT er en tilgang for forældre, der vil, at deres børn skal tale. Og de fleste forældre kan AVT, fordi de er de bedste til at integrere deres børn i den hørende verden fordi de selv er der! Forældrene er advokater for deres børn, de er opmuntrende, de er lærere, og de er de bedste lærere det er ikke talehørekonsulenten, men forældrene, fordi de kender deres barn, de kender barnets interesser, og de har drømme for deres barn. De mange drømme forældrene havde inden de fik at vide, at deres barn var døvt, er faktisk mulige og når forældrene ved det, så er det fantastisk. Det er vigtigt at få håbet tilbage. 5 hurtige om AVT som Warren Estabrooks ser det 1. AVT er ikke en uddannelse det er et intensivt årelangt program 2. Det er et problem, at forældrene ikke ved, hvordan de ved, at de har mødt en god AVT-praktiker 3. AVT er for forældre, der ønsker, at deres børn skal tale 4. Forældre skal altid gå fra deres talehørekonsulent med en plan 5. Den dygtige AVT-praktiker arbejder diagnostisk, opsætter mål og vejleder forældrene Ny forskning på vej Første statusnotat af et langtidsstudie om unge hørehæmmedes situation, efter de har afsluttet et eller to skoleår på Frij - sensborg Efterskole, har netop set da - gens lys. Undersøgelsen har til hensigt at skabe et statistisk empirisk materiale, hvor ved det bliver muligt at følge de unge hørehæmmedes vej videre, efter de har afsluttet folkeskolen. Under søgelsen er kommet til verden i et samarbejde mel lem Frijsenborg Eftersko le og Center for Ungdoms forskning ved DPU, Århus Universitet. Fra anden ungdomsforskning ved man, at overgange udgør et særligt problemfelt for unge i dag. Det drejer sig specifikt om overgangen fra folkeskolen og videre. Det er således grund til at formode, at det også forholder sig på samme måde for unge hørehæmmede. Men det åbne spørgsmål er, hvorledes de unge hørehæmmedes høretab påvirker deres overvejelser om, hvad de skal, efter de har afsluttet folkeskolen. Det er et af de centrale spørgsmål, som projektet vil forsøge at svare på. Statusnotatet beskriver resultaterne af den 1. spørgeskemarunde. Der er blevet sendt spørgeskema ud til 120 hørehæmmede tidlige elever på Frijsenborg Efterskole. 57 af de unge valgte at svare på spørgeskemaets ca spørgsmål om deres liv og levned. Kort om resultaterne: 71 % af de adspurgte mener, at deres hørenedsættelse har nogen eller me - get stor betydning for deres hverdag. 49% af de adspurgte siger, at de bliver mobbet i folkeskolen. Der er indtil videre ingen kontrolgruppe af normalt hørende børn med i undersøgelsen. Vi håber at se en, så tallene for alvor kan bruges. Men som det ser ud nu, En flok glade teenagere på årets Legoland-kursus. ligger der en meget stor opgave forude, der skal løftes. Undersøgelsen er kommet til verden i et samarbejde mellem Frijsenborg Efter sko - le og Center for Ungdoms forskning ved DPU, Århus Universitet. Se hele statusnotatet på: under nyheder, 5. november NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 9

10 SPØRGSMÅL OG SVAR Brugen af AVT i Danmark - som praktikerne selv ser det decibel har stillet de samme spørgsmål til to talehørekonsulenter, der arbejder AVT-inspireret. Diane Dall: Deltager i den danske AVT-gruppe under ledelse af Birgitte Franck med midler fra Oticon Fonden Arbejder til daglig på Center for Høretab Lise Mortensen: Deltager i AVT-uddannelse med Warren Estabrooks udbudt af Danaflex og Cochlear Arbejder til daglig i Tårnby Kommune 1. Hvad er der/har der været fokus på i det AVT tilbud, du følger? Der er fokus på, at de af os, som har muligheden, får uddannelsen og bliver certifceret i AVT. Samtidig har der fra starten været arbejdet på at få implementeret AVT som en metode, der kan arbejdes med i Danmark i samarbejde med forældre til børn med høretab. Både til forældre til børn med CI og forældre til børn med HA. De 15 personer, der har eller er i gang med AVT ved Birgitte Franck, er valgt ud fra, at de skulle dække de tidligere 15 amter. Grundlæggende viden inden for audiologi, grundlag for AVT og forskning inden for dette felt. AVT i praksis: fastsættelse af mål ud fra barnets nærmeste zone indenfor hørelse, tale, sprog, kognitive niveau, kommunikations niveau og opførelse. Planlægning af sessions med forældre, hvor mål forklares og alderssvarende legetøj anvendes til at demonstrere mål, forældrene vejledes til at overføre mål til hverdagsaktiviteter og lege. Diagnostisk information fra DVD, der optages ved hver ugentlig session og som danner grundlag for næste session. 2. Hvordan har/ser en typisk hjem m eopgave ud? Hvis det er et barn, der lige er blevet opereret med CI eller har fået HA - og inden da ikke havde så meget erfaring med lyd vil en typisk hjemmeopgave da være, at forældrene bruger tid i hverdagen sammen med barnet på at dele oplevelser af lyd. Forældrene informeres om, at de sammen med barnet skal dele oplevelser af lyde i hverdagen, da barnets hjerne skal have hjælp til at lære at bruge den lydinformation, teknikken giver, og have bekræftelse på, at det er korrekt, at barnet hørte en lyd. For eksempel, at telefonen har en lyd, når den ringer mikroovnen en anden lyd, når den er færdig. Forældrene skal gøres opmærksomme på, at det er i dagligdagen sammen med barnet, at der skal lyd- og sprogstimuleres. I forbindelse med uddannelsen har der ud over litteratur været skriftlige opgaver, hvor problemstillinger på DVD-materiale fra Warren Estabrooks skulle diskuteres og analyseres. DVD produktion af egne sessions, medfølgende barnets baggrundssituation, sessionens udgangspunkter, mål, diagnostisk information og analyse af anvendte teknikker og strategier, enten sendt til Toronto til Warren Estabrooks eller som ½ times Power Point præsentation på seminar. Efterfølgende kritik af enten Warren Estabrooks og/eller holdkammerater. 3. Hvad har du fået m ed dig fra dit AVT-tilbud? Jeg har opnået viden og fået erfaring med at bruge AVT. Jeg har for - stået vigtigheden af, at det er forældrene, der skal være den vigtigste partner i samarbejdet om at bidrage til barnets læring om lyd/hørelse og sprog. Jeg har fået viden om, at især børn med CI har mulighed for at høre alle lyde, og derfor skal de lære at kunne bruge deres hjerne til at omsætte de lyde, teknikken giver og, at dette har de kun mulighed for ved, at især forældrene bliver gjort opmærksomme på, hvordan de stimulerer deres barn bedst muligt i hverdagen. Faglig -og praksisviden. At overføre faglig viden til målbar praksis. Større fokus på at anvende audiologisk viden i praksis. Erfaring med præcis mål-fastsættelse ud fra udviklingsstadier inden for hørelse, tale, sprog, kognition, kommunikation og opførelse og efterfølgende diagnostisk information. Mange AVT-strategier og teknikker, samt øvelse i praksis (læring primært via hørelse). Forældre som primære mål, ud fra præcis viden om barnet og hvor vi skal hen. 4. Hvad er det vig tig ste for dig, når m an skal praktisere AVT? Det vigtigste for mig er at få medinddraget forældrene i et brugbart samarbejde omkring deres barn. Samtidig er det vigtigt, at det er forældrene, der oplever at få glæderne ved, at kommunikationen lykkes med deres barn og ikke, at det er mig som underviser, der skal have denne glæde en gang i ugen. Et grundigt kendskab til udviklingsstadier inden for hørelse(audiologi), tale(produktion), sprog (impressivt og ekspressivt), kognition og kommunikation og evne til at guide forældrene til at videreføre de præcise mål, vi har opstillet for kommende uge. 10 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

11 5. Hvilke forudsætninger, m ener du, er nødvendige for at kunne praktisere AV T? Jeg mener, at det er vigtigt at have en pædagogisk uddannelse enten som lærer, pædagog eller tilsvarende uddannelse. Det er vigtigt, at personen, der underviser, har tilegnet sig viden om legens udvikling således, at denne kan kobles sammen med barnet kognitive udvikling. Især betydningen af at kunne mestre disse områder omkring legen og barnets kognitive stadie, har Elizabeth Tyskiewich AVT underviser fra England sagt er meget vigtigt for at kunne undervise ud fra AVT. Samtidigt er det vigtigt at have en uddannelse, hvor man har tilegnet sig viden omkring tale/sprog og hørelse/lytte udviklingen. At praktisere AVT fordrer et godt kendskab til sprogtilegnelsen ved danske børn. Herunder tænkes især på den fonologiske udvikling i det danske talesprog. Grundlæggende viden inden for hørelse, taleproduktion, sprog, kognition og kommunikation og grundlæggende viden om AVT, principper, procedurer og teknikker, samt pædagogiske evner, og ikke mindst evne til at formidle fagligt stof forståeligt for alle forældre. 6. Hvad kendetegner en god Auditory Verbal praktiker? En god AVT- praktikker vil jeg mene er en person, der engagerer sig i den enkelte familie og bidrager forældrene viden, de kan bruge i forhold til deres barns sprogtilegnelse ud fra det sproglige niveau, barnet er på. Det er i mit daglige arbejde meget befordrende for mit samarbejde med forældre, at jeg kommer i deres hjem og underviser der. Vi får derved talt om akustik og lys i hjemmet om det kan gøres bedre for barnet med høretab. Vi får talt om de lege og praktiske sprogstimuleringsopgaver, som forældre kan lave sammen med deres barn. Jeg mener, at det er meget vigtigt i mit arbejde, at jeg mødes med familien på deres hjemmebane, det giver et brugbart samarbejde. Fagligt velfunderet, (altid med opstillede mål og diagnostik for øje), struktureret, god til at skabe relationer til børn og voksne, god formidler. 7. Hvordan arbejder du m ed løbende at blive bedre til at praktisere AVT? Jeg er fortsat under udannelse, så længe jeg ikke er AVT certificeret, og bruger gerne de andre kursister. Jeg vurderer hvert enkelte undervisningsforløb og har en god kollegagruppe på CFH, hvor jeg kan hente sparring. I gruppen med AVT forsøger vi at få lov til at gå til eksamen. Nu har jeg ugentligt sessioner med børn og forældre. Jeg mødes i netværkgruppe, superviserer anden talepædagog, opdaterer mig på nettet, er i kontakt med Warren Estabrooks i tvivlsspørgsmål og skal indgå i træningsmoduler med Warren Estabrooks i marts og november 2010 gennem Danaflex. 8. Hvordan skal en AV T-praktiker reagere, hvis barnet ikke udvikler sig som forventet? Da undervisningen er diagnostisk, vil jeg hele tiden ud fra principperne i AVT have et grundlag for at arbejde med barnet. Da alle børn, der får CI eller HA, jo ikke er ens, vil der for hver enkel familie være forskellige forhold, der skal tages hensyn til. Det er hele tiden i et samarbejde med forældre og den audiologiske afdeling, hvor barnet bliver tunet, at der skal være et samarbejde, der tilgodeser det enkelte barn og forældrene. Det er vigtigt, altid at undersøge om andre faktorer så som udstyr, mapping, andre tillægshandicap spiller ind på forløbet, derfor er den diagnostiske del af AVT meget vigtig. AVT praktikeren skal samarbejde i et tværfagligt hold omkring barnet. 9. Hvordan arbejder du m ed at sætte m ål for barnets sproglige udvikling? Det er forskelligt for de enkelte familier. Jeg har ved familier brugt at sætte et mål i samarbejde med forældrene, hvor der i en periode skal stimuleres med bestemte sproglyde i hverdagen. Der kan være børn, hvor mål til hver uge vil være aktuelt og andre, hvor det er en periode på 14 dage, hvor der skal arbejdes med for eksempel LINGS lyde eller for eksempel at kende forskel på svag, god og kraftig lyd. Før alle sessions sættes mål, men mål på kortere og længere sigt opstilles også. 10. Hvordan arbejder du m ed at sætte m ål for barnets sprog lige udvikling? Jeg arbejder diagnostisk ud fra, at der er en bestemt udvikling i sprog og hørelse, som barnet skal gennemgå for at kunne tilegne sig talesprog. Derfor er der hele tiden parameter for, hvor langt i udviklingen barnet er nået og hvad næste trin er, der skal arbejdes videre med. Ja, med videooptagelser af sessionen [undervisningssession med et barn, red.] der evalueres for at se, hvilke mål barnet kan indfri og hvilke, der måske er mål for en lidt længere periode. Hver session er opstillet for at se, hvad barnet kan, og hvad vi skal arbejde videre med. NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 11

12 INDBLIK Genoptræning af danske børn med CI Ny dansk bacheloropgave fra Syddansk Universitet sætter fokus på de danske talehørepædagogers praksis i forhold til (re-)habilitering af CI-børn. Ifølge den, er den danske praksis for (re-)habilitering af CI-børn ikke evidensbaseret men tværtimod præget af tilfældigheder og variation i undervisningsformen fra professionel til professionel. Af Maria Gormsen, audiologopædstuderende på Syddansk Universitet Undersøgelsens primære formål var at finde frem til, i hvilket omfang den danske praksis for (re-)habilite ringen af CI-børn efter operationen er evidensbaseret. Den nye generation af hørehæmmede børn med Cochlear Implant (CI) har medført stor debat i Danmark. Denne debat har især koncentreret sig om, hvilken undervisningsmetode der er den bedste i forhold til den verbalsproglige udvikling hos CI-børn, hvilket blev yderligere forstærket efter offentliggørelsen af den danske undersøgelse af Percy-Smith (2006). Det var denne debat, der var grundlaget og starten for vores undersøgelse af den danske praksis for (re-)habiliteringen af CI-børn. Vi øn skede at afdække, hvordan man etablerer de bedste betingelser for den verbalsproglige udvikling af et CI barn. Derudover ville vi un - dersøge de arbejdsmetoder, der anvendes af de danske professionelle i forhold til CI børnefamilierne, samt om (re-)habiliteringen af dis se børn er struktureret i forhold til undervisningstilbuddene. Med andre ord ønskede vi at undersøge i hvilket omfang, der fandtes et standardiseret system i Danmark, som sikrede forældre og børn med CI en ensartet vejledning og un - dervisning. Om der kunne gøres noget bedre i forhold til undervisningstilbuddene i Dan - mark, ved at indhente viden og erfaringer fra andre tilsvarende lande og forsøge at overføre dette til Danmark. Undersøgelsen bestod af et spørgeskema, der blev udsendt til 91 informanter, som alle var offentligt ansatte inden for tale- høreområdet i Danmark. Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen viste at informanterne i undersøgelsen og derved de danske professionelle, mente, at de anvendte Auditory Verbal The - rapy (AVT) i undervisningen med CI-børn. Resultaterne herfra og vores egen praktikerfaring stemte ikke over ens med hinanden, og blev derfor sammenholdt med interviews af CI-koordinatorerne Lone Percy-Smith og Minna Sandahl fra landets to CI-centre for børn. Interviewene med de to CI koordinatorer skulle belyse det reelle billede af AVT undervisningen i Danmark. Efter interviewene fandt vi frem til, at vores praktikerfaringer ikke var enkeltstående tilfælde, men at de derimod kunne generaliseres til de fleste professionelle rundt om i landet. Dette kunne ifølge CI koordinaterne skyldes, at AVT, i sin rene form og den teori der ligger bag, endnu ikke er integreret i undervisningen. På nuværende tidspunkt er der mange professionelle inden for talehøreområdet, der har været på AVT kursus op til flere gange og derved bruger dele af teorien i deres undervisning. Men AVT er ikke fuldt integreret, hvilket kan være forårsaget af, at AVT er en praksisteori, man kun kan lære ved erfaring og supervision. CI-koordinaterne understregerede i deres interviews, at selv de universitetsuddannede er bagefter med den fagspecifikke viden om AVT sammenlignet med udlandet. Der er endnu ingen, der har den rette erfaring og viden, og vi kunne derfor alle blive bedre på dette område i Danmark. Resultater Vi kunne ikke konkludere, at der fandtes et standardiseret system i Danmark i forhold til undervisningstilbud af CI-børn. (Re-)habiliteringsområdet for CI-børn er derimod præget af variation i undervisningsformen fra professionel til professionel, et postkode lotteri - som er blevet en populær måde at illustrere variationen og tilfældigheden af undervisningen, det enkelte CI barn får tilbudt i sin kommune. Holdningerne til hvordan det bør være i fremtiden er meget forskellige, dog viste det sig, at de to CI centre har samme holdning til en evt. ændring. Denne ændring mener vi kan sammenlignes med det Australske system, som Danmark med god nytte kan drage erfaringer af. I Australien efterfølges det princip, at de ikke implanterer CI uden, at der er fastlagt et genoptræningstilbud efter operationen. Dette ses som yderst vigtigt, da talehøreundervisningen spiller en væsentlig rolle for udbyttet af implantatet. Genoptræningen af CI børnene sker på CI centeret af certificerede AVT undervisere i det første halve år efter implantationen, hvor målet er at optimere barnets udbytte og hjælpe familien til at assimilere Cochlear Implantatet i deres fælles dagligdag. Man kan sige, at operation, tilpasning og genoptræning ses som én samlet pakke i Au stra - lien. Efter det halve år er det forældrenes valg, med hjælp fra uvildig vejledning og rådgivning, om de ønsker, at deres barn skal modtage undervisning i AVT eller eksempelvis total kommunikation. Når valget er truffet vil barnets efterfølgende undervisning foregå på det center, der er specialiseret i denne undervisningsform og det endelige mål forældrene har valgt. Konklusionen af undersøgelsen er således, at den danske praksis for (re-)habilitering af CI-børn ikke er evidensbaseret og at Danm ark m ed fordel kan drage nye erfa ringer fra Australiens opbyg ning af (re-)habiliteringstilbuddene for hørehæ m m ede børn. 12 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

13 INDEN CI Dit barn kan lære at høre lyd, selvom det ikke har fået CI endnu For de fleste er det ikke naturligt at træne sit svært hørehæmmede barn i at høre, inden det har fået CI. Alligevel lyder anbefalingerne sådan - og det er aldrig for tidligt at begynde at lege målrettet med lyd. Svært hørehæmmede børn får i dag typisk høreapparater, når de er 2-3 måneder gamle, og så kan leg med lyd gå i gang. Derfor er det allerede forud for cochlear implantation brug for undervisning og vejledning, så forældre lærer at stimulere deres barn, så det hurtigere vil kunne forstå lydene i et CI. Gode råd til kommunikation med dit barn Hos alle små børn er øjenkontakt, turtagning (det at skiftes til at gøre/sige noget til hinanden), imitation (gøre ligesom) og fælles opmærksomhed, fundamentet i den kommunikative udvikling. Denne stimulation er forudsætningen for bedst mulig udvikling af sprog og tale- og skal derfor bruges sammen med lydstimulation. Af Helle Aagaard, talehørekonsulent, Helsingør Kommune Det hørehæmmede barn skal høre lyde og tale, ligesom hørende børn, for at lære sprog. Et hørende barn hører og lytter til lyde og tale, når det er vågent. Det lærer hjemmets lyde at kende, lærer mors og fars stemmer at kende, lærer betydninger i stemme og intonation, og efterhånden ords og sætningers be - tyd ning. Helle Aag aard arbejder som talehørekonsulent i B ørne- og U ngerådgivningen i Helsing ør Kom m une. Hun har i en to-årig periode været del af den danske AVT-gruppe og a rbejder ud fra de 10 AVT-principper. Hørelse skal læres Det hørehæmmede barn får ikke alle disse lyd-informationer gratis de skal læres. Og det kræver arbejde fra forældrenes side. Barnet skal lære at være opmærksom på lyd, det skal lære at høre forskel på forskellige lyde og det skal lære at forstå, hvad de enkelte lyde/ord betyder. Barnet skal desuden lære, at når det selv bruger lyd/stemme, har det betydning, og med stemmen kan det få forældrenes opmærksomhed. Barnets lyde udvikler sig efterhånden til pludren med gentagelsespludren (f.eks. da da da, red.) og jargonpludren (f.eks. da bi di da da, red.). Der vil derefter begynde at dukke ord op. Hele denne udvikling er betinget af, at barnet, når det har høreapparater på, kan høre alle talelydene. Forstår hurtigere lyd Det svært hørehæmmede barn, der bliver tilbudt et cochlear implant, har meget begrænset adgang til talelydene, selv om det anvender høreapparater. Dog har langt de fleste svært hørehæmmede børn nogen hørelse i bas-området, og de har dermed mulighed for at høre intonation og nogle af talelydene - især vokaler. Et svært hørehæmmet barn lærer ikke af sig selv at lytte med høreapparater, det lærer det kun ved, at forældrene bevidst stimulerer barnet med lyd. Når barnet tidligt bliver stimuleret med lyd, vil hørecentret i hjernen blive stimuleret og barnet vil, når det får CI, være mindre forsinket i den sproglige udvikling og være hurtigere til at forstå lydene i et CI. decibel om forløbet inden CI I det tidlige forløb er det særligt vigtigt, at talehørekonsulenten støtter op omkring kommunikationen mellem os forældre og barnet, så denne ikke går ned. 95% af os er selv hørende og det er derfor naturligt at føle sig magtesløs og usikker på om vores naturlige instinkt, nu også er godt nok nu hvor vores barn er svært hørehæmmet. Det er vigtigt, at I stoler på jer selv og får bygget videre på den naturlige samhørighed, der er mellem jer som forældre og jeres barn. Tal eventuelt med jeres talehørekonsulent i kommunen eller jeres kontaktperson på CI-centret om dette, hvis I ønsker vejledning herom. Desuden er det vigtigt, at I stiller krav om, at I bliver vejledt og undervist i, hvordan I kan gøre jeres barn opmærksom på lyd. I dag er det kommunens talehørekonsulent, som skal give denne vejledning og undervisning, men I kan også tale om det med jeres kontaktperson på CI-centret. NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 13

14 LÆSERBREV Trust the Hearing Af Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, Talehørekonsulenter, Viborg Kommune Trust the Hearing! var titlen på den første heldags workshop vi deltog i på A. G. Bell Asso ciation for the Deaf and Hard og Hea - rings symposium for Listening & Spoken Language. Symposiet blev afholdt i St. Louis i slutningen af juli (2009, red.), og deltagerlisten rummede stort set alle de navne, vi gennem årene har læst artikler af og er blevet un - dervist af på vores snirklede vej ind i AVT ens forunderlige verden. Og ja, vi har tillid til hørelsen we do trust the hearing som den eneste sans, der giver adgang til alle talesprogets detaljer. Vi havde måske knapt så meget tillid til vores egne evner og viden, da vi satte os blandt de andre, der alle have en lang bogstavrække bag deres navne. De fleste bar titlerne LSLS Cert. AVT og LSLS Cert. AV-ed altså certificerede AVT -terapeuter og undervisere. Som noget nyt, var der børnehørekursus for søskende på årets familiekurser i Legoland. Det var Vibeke Rødsgaard-Mathiesen og Anne Haven, der stod for at lære ca. 100 søskende mere om CI og høretab. Det er vel m ed dem ligesom m ed De ti bud m an er forplig - tet af dem alle ti. Det er ikke godt nok at lade være m ed at slå ihjel m a n skal også lade være m ed at stjæle. Til vores store glæde og overraskelse viste det sig dog, at de emner, der blev bragt op til drøftelse, alle var nogen, vi på forhånd følte os fortrolige med ja faktisk velbevandrede i! Vi sad egentligt og blev lidt ærgerlige over, at vi ikke havde tilmeldt os den eksamen, der blev afholdt på symposiets sidste dag, og som kunne have været sidste skridt på vejen til at bringe en af de forjættede bogstavrækker bag vore navne. Til gengæld var det en stor glæde at kunne konstatere, at den undervisning vi gennem de seneste tre fire år har modtaget, de mange hundrede sider vi har læst, og de mange timer vi har tilbragt med forældre og børn, faktisk har kvalificeret os, så vi ikke følte os koblet af i det fine selskab. Oticon-fondens forløb i Auditory Verbal Therapy Oticon-fonden muliggjorde det første undervisningsforløb, som vi sammen med 13 andre talehørelærere fra hele landet påbegyndte i Det blev til over 200 timers undervisning. Birgitte Franck var tovholder og fik lavet aftaler med en række udenlandske og danske kapaciteter, der hver bød ind med deres særlige viden. Elizabeth Tyszkiewicz og Jacqueline Stokes (UK) var vore første undervisere. Deres enorme erfaring og viden sammenholdt med deres fantastiske engagement fik os alle tændt. Herefter fulgte Silvia Rotfleich (USA), der, som elev af selveste Daniel Ling, åbnede vore øjne og ører for nødvendigheden af et stort kendskab til talens akustik. Carol Flexer (USA) fulgte herefter, og vi nød godt af hendes store viden om både medicinsk, teknisk og pædagogisk audiologi. Men også danske undervisere var på banen. Stig Brostrøm fra Danmarks Pædagogiske Universitet underviste os i leg og legeudvikling, Niels Reinholdt fra Københavns Uni ver - sitet i akustik/talens akustik og Michael Ejstrup fra Syddansk Universitet i fonologi. Således godt rustede gik vi i gang med at undervise forældre og børn. Det vil sige nogle af talehørelærerne på holdet sad i administrative stillinger og havde dermed ikke adgang til børn; men de, der var undervisere, gik i gang med at gøre sig erfaringer 14 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

15 med Auditory Verbal Therapy i praksis. Silvia Rotfleich kom til Danmark i en uge og superviserede dem, der ønskede det. De fleste fra denne første AVT-gruppe holder stadig faglig kontakt og bruger hinanden til faglig inspiration og sparring samtidig med, at de arbejder hen imod certificering. Treenigheden: Cochlear, Danaflex og Warren Estabrooks Cochlear og Danaflex kom herefter på banen med tilbud om uddannelse af 10 personer i AVT-metoden. Uddannelsen blev lanceret i november 2007, og i maj 2009 afsluttede de 10 uddannelsen og skulle nu være fagligt klædt på til at tage en certificering. Under - visningen blev undervejs varetaget af Warren Estabrooks og hans team her iblandt Karen Maciver-Lux, Lisa Katz og Kathryn Wilson alle kapaciteter indenfor deres særlige områder (teknisk audiologi, medicinsk audiologi, opstilling af mål samt coaching). Warren Estabrooks er Managing Director for organisationen WE Listen i Toronto, Canada og fungerer som Global Consultant indenfor områderne Auditory-Verbal Practice, Auditory Learning, Auditory Rehabilitation, Profes - sional Education samt Training and Deve - lopment, så med Warren i spidsen for hele uddannelsen var kvaliteten på forhånd sikret. Og det var et fantastisk forløb! Igen var vi blandt de heldige, der fik lov at deltage, så vi kan om nogen sammenligne de to AVT-uddannelser: opstille ligheder, forskelle, særligt interessante forhold i den ene og fordele i den anden. Lad os sige det meget klart: Vi ville ikke have undværet en eneste time af nogen af uddannelserne begge var utroligt givende, og begge indeholdt elementer, den anden ikke indeholdt. Med Danaflex arbejdede vi mellem de teoretiske undervisningsgange med AVT i praksis. Warren udvalgte temaer og teknikker, som vi skulle demonstrere færdigheder i via videooptagelser fra vores daglige arbejde i familierne. Optagelserne dannede grundlag for den løbende supervision, vi fik på vores arbejde. Metoden krævede megen tid, meget arbejde og meget mod. Især i begyndelsen af forløbet, hvor vi ikke kendte hinanden så godt, skulle der ofte en dyb indånding til at lade sig supervisere for åben skærm, med alle de ni andre studerende som med-supervisere. De ti principper De ti principper, som Auditory Verbal Therapy bygger på, udgjorde helt klart grundloven i begge uddannelser. Ingen af deltagerne på hverken Oticonfondens eller Danaflex s uddannelse kan være i tvivl om, at det, det handler om, er at guide og coache forældre til børn med høretab, at give dem redskaber til at fremhæve det auditive, til at tro på deres barns hørepotentiale, til at lade hørelsen være den primære modalitet i talesprogstilegnelsen, til at se hverdagens aktiviteter og gøremål som legepladser for sprogtilegnelsen. AVT uden forældredeltagelse er således ikke mulig! Forældrene skal desuden have viden om den ene vej, der findes for børn uanset om de har normal hørelse eller høretab nemlig vejen med normaludviklingens milepæle. Denne skal forældrene gøres fortrolige med, så de kan støtte deres eget barn fremad på denne vej uden særlig vægt på mundaflæsning og uden brug af tegn. Manglende forældredeltagelse og brug af et lille tegn i ny og næ har desværre fyldt en hel del i de historier, vi har hørt om den AVT undervisning, der er i gang rundt om i landet. Ligeledes ved vi, at vore kollegaer i Sverige og Norge også forsynder sig mod principperne indimellem for at undgå alt for megen ballade med folk fra det gamle døve system. Vi ved godt, at vi ikke er certificerede (end - nu), men vi mener faktisk ikke, at det er så svært at læse de ti principper indenad og forstå dem. Det er vel med dem ligesom med De ti bud man er forpligtet af dem alle ti. Det er ikke godt nok at lade være med at slå ihjel man skal også lade være med at stjæle. Vi har hørt rundt omkring, at støttetegn ikke skader og nærmest er uundværlige i tale/ sprog undervisningen af børn med CI, der har andre vanskeligheder. Vi kan forstå ordene, der bliver sagt, men er ikke enige. Kommer man ud for at skulle undervise et barn, der har andre vanskeligheder end blot høretabet, kan man stadig med rigtig god fornuft anvende teknikker og tænkning hentet fra Auditory Verbal Therapy til dette barn, selv om barnet for eksempel aldrig selv vil kunne komme til at tale, men må anvende en alternativ kommunikationsform. Det ser vi ingen problemer i overhovedet. Undervisningen vil være tilrettelagt så enkelt og specifikt, at Vi har hørt rundt omkring, at støttetegn ikke skader og nærmest er uundværlige i tale/sprogundervisningen af børn med CI, der har andre vanskeligheder. Vi kan forstå ordene, der bliver sagt, men er ikke enige. indholdet næsten taler for sig selv. Er der for eksempel kun en legetøjsbamse fremme på bordet, er der ingen grund til at tro, at nogen er i tvivl om, at det er den, der tales om. Og hvis bamse hopper op, op, op og bagefter huiiiiiiiii rucher ned ad en imaginær ruchebane er forløbet så sprogligt indlysende, at tegn, fagter og mundaflæsning overhovedet ikke er relevante. Og tænk på det potentiale, det giver et barn, der ikke selv kan producere tale, at have et fuldt lydrepertoire på lager i sin auditive hjerne det åbner muligheden for eventuelt at kunne anvende en talemaskine. Vi har også hørt, at brug af støttetegn nærmest kan sammenlignes med de babytegn, der anvendes til normalthørende babyer og dermed blot fungerer som et supplement til det talte sprog. Her er vi heller ikke enige, idet normalthørende babyers auditive forudsætninger jo er fundamentalt forskellige fra et CI-opereret barns auditive forudsætninger. Et normalthørende barn kan jo høre. Endelig har vi hørt eksempler på, at et vejledningssystem - der siger, at de praktiserer AVT - har opfordret forældre til at anvende tegn fra døves tegnsprog, fx tegnene for frugter, mens de venter på CI operation til deres babyer. Hvordan kan en sådan vejledning gives med den evidensbaserede viden og den erfaring, vi har tilgængelig her i Danmark? Vi vil afslutningsvist gerne gøre det klart, at vi er talsmænd for, at den faglige fane holdes højt og de ti principper overholdes, hvis man som fagperson certificeret eller ej - overhovedet mener at beskæftige sig med Auditory Verbal Therapy. Endelig har vi hørt eksempler på, at et vejledningssystem - der siger, at de praktiserer AVT - har opfordret forældre til at anvende tegn fra døves tegnsprog[ ] Hvordan kan en sådan vejledning gives med den evidensbaserede viden og den erfaring, vi har tilgængelig her i Danmark? NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 15

16 CI OG MUSIK Børn med CI elsker da også musik Af Tanja Pihl Sandager På årets familiekursus i Legoland kunne docent, ph.d.-stud. Bjørn Petersen fortælle, at børn med CI s evne til at høre, opfatte tonehøjde, klang og rytme har en positiv indvirkning på deres sproglige færdigheder. Og skulle nogle være i tvivl, om at børnene holder af musik og sanglege, så forsvandt den, da både børn og voksne i løbet af søndagen deltog i musiske workshops med Bjørn Pe - tersen og cand.mag. i børnemusik Anja Fønss. Et af rådene i forhold til musik for de mindste er, at sangene meget gerne må være sunget af børn selv, da de er gode rollemodeller og lettere at imitere. Der skal også lyde en stor opfordring til at sende jeres børn på musikskole eller på et rytmikhold. Flere forældre har allerede gjort det med stor succes og kunne fortælle, at de havde spurgt ind til undervisning og pædagogik inden de valgte en skole/et hold til deres barn. Det er nemlig vigtigt, at der er fokus på et roligt miljø, så støj og uro forstyrrer mindst muligt, og musik og sang kan være i fokus. Vær også opmærksom på, at småbørnscentre i nogle kommuner har små lukkede hold, som EN GOD OG GRATIS IDE! Du kan via bibliotekernes netmusik på downloade musik CD er med børn, der synger! Græsrødder og De små synger For de lidt større er der jo altid musikken fra det årlige MGP Tju bang chokolademand med Alberte Winding er et godt alternativ til sange sunget af børn selv! For de mindste kan vi også anbefale en gammel kending - Grethe Agatz Kom og dans en tigerdans Hvis tid og lyst så er det altid en god ide at lave remser ud fra de enkelte tekster måske lige er det, dit barn har brug for. Ellers er det bare om at komme i gang og nyde musik og sang med jeres børn hvis I altså ikke allerede gør det. Hildur og Benjamin på årets musikworkshop i Legoland l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

17 Viden om musik og børn med CI Når mødre henvender sig til deres normalthørende babyer, er det meget musisk. Forskning viser, at musik er et vigtigt redskab til at huske sprog og kan være med til at forbedre barnets kommunikative formåen dette gælder også for børn med CI, fortalte Amy McConkey Robbins, MS, CCC-SLP på konferencen: 12TH Symposium on Cochlear Implants in Children. Musisk intelligens Når du er musisk intelligent er du musikklog. Den musikalske intelligens betegner evnen til at opfatte, skelne og bedømme, omdanne og udtrykke sig musikalsk. Musik er ofte motiverende støtte til fysisk udfoldelse og motorisk træning. Musik og dans kan ofte få den stille type til at bryde ud af sin skal. Howard Gardner Der var også plads til rockdrømme på musik - workshoppen i Legoland i Vi voksne kan - synge med børnene og lære dem nye sange, rim og remser - lege sanglege og spille på instrumenter med børnene - give børnene mulighed for at lytte til musik - give børnene musikalske oplevelser (live) - lade børnene eksperimentere med at lave lyde og optagelser - lade børnene udtrykke sig via sang, rytme og musik Barnets styrkesider ses ved, at barnet - kan skelne lyde og toner - er rytmisk - kan holde toner, takter og huske melodier - kan lide at være i nuet - har skabertrang - er poetisk rim og remser - har sans for rytme og bevægelse samt tale - nynner - er følsom overfor lyde og støj i omgivelserne - mærker stemningen gennem musik - kan lide at synge alene eller i grupper Tak for de gode råd fra docent ph.d.-stud. Bjørn Petersen og cand.mag. i børne- musik Anja Fønss. Vild dans på Legoland NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 17

18 18 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

19 WWW Det finder du på Re-vaccination 5 år efter første vaccination for bakteriel meningitis i forbindelse med CI, skal ny dosis diskuteres med egen læge. Personer med CI har en meget lille forøget risiko for at få bakteriel meningitis i forhold til andre. Selvom risikoen er meget lille, er det vigtigt, at børn og voksne bliver kontrolleret hvert 5. år. Læs mere på - forsiden. Netværk decibel danner virtuelle netværk for forældre og for pro - fessionelle omkring børn og teenagere med CI. Det sker i det nye år på under Netværk. Der blev dog allerede taget hul på erfaringsudvekslingen i Legoland, hvor både forældre og professionelle fik mulighed for at diskutere og vidensdele. Fortællinger Kommende nyt på decibels hjemmeside, er fortællinger fra forældre om CI. Læs blandt andet om Tim, som er født døv, uden at nogle fattede mistanke. Det var først, da Tim var omkring 2 år, at man blev opmærksom på, at han ikke kunne høre. Her efter gik det hurtigt, og Tim blev implanteret. I dag går Tim i en tale-læseklasse, fordi tungen driller - Tim er nemlig også dysfatisk. Læs mere om Tim i det nye år på under Fortællinger. Der blev diskuteret ivrigt i erfaringscafeerne på årets Legoland kursus for førskolebørn. Læs også om Julie, der først fik CI, da hun blev 7 år og har svært ved at få den nødvendige støtte til at lære at høre med sine CI er. Læs mere om Julie i det nye år på under Fortællinger. Blog Har du hørt det: Ny landsdækkende CI-protokol er på vej. Protokollen beskriver forløbet for en familie og deres barn, når det skal have CI. Fra den første vejledning, til forundersøgelser, til operation og efterfølgende genoptræning. Det er virkelig et fremskridt, at vi endelig får en faglig beskrivelse af, hvad der følger i forbindelse med at få CI. For de nye forældre betyder det, at de nu vil vide, hvad de er berettigede til og kan stille krav til - også i forhold til, hvilken genoptræning barnet skal have både forud for CI og efterfølgende. I protokollen er det nemlig beskrevet, hvordan der skal være fokus på auditiv stimulering, at få hørelsen integreret hos barnet, og få den talesproglige udvikling i gang. Hvis det ender med at blive godkendt, så er vi nået meget langt i forhold til at sikre, at de kommende børn med CI kommer bedst muligt i gang. Læs hele indlægget og se de tidligere på under Blog. Efterlysning Ingen tvivl om, at det er på Facebook, det foregår - også for vores teenagere. Derfor har decibel oprettet en gruppe på Facebook, der hedder: Teenagere med CI. Gruppen er for unge med CI i alderen år. Vi håber, at I vil opfordre jeres teenagere til at deltage i gruppen og komme i kontakt med andre teenagere med CI. Det er blandt andet her, vi også ligger invitationer ud til kommende arrangementer for dem. Det er også her, de kan skrive, hvad de gerne vil lave, når vi planlægger nye arrangementer. Gruppen vil være lukket og administreret af decibel. Vi ses derude i Cyberspace. NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 19

20 FOKUS Talehørekonsulenten kommer på besøg Inden talehørekonsulent Lise Mortensen træder inden for, har hun både tænkt på mål, konkrete øvelser, evaluering, og hvordan hun guider forældrene bedst til at nå de mål, hun har sat for Marie Louise i dag. Af Dorte Holst Klokken er lidt over 8 en kold og blæsende december morgen. Talehørekonsulent Lise Mor tensen er i fuld gang med at sætte sit videokamera på fod, mens Marie Louise opmærksomt ser på de tre ben, der bliver foldet ud. Besøget dokumenteres med video, så både talehørekonsulent Lise Mortensen og Marie Louises forældre, Jacgueline og Tho - mas, kan se, hvor langt Marie Louise er sprogligt, og hvad hun fremadrettet skal have hjælp til. Marie Louises mor, Jacqueline, er i køkkenet for at lave kaffe, og far er netop på vej ned ad trapperne og ind i stuen, hvor han den næste times tid skal træne AVT sammen med Marie Louise guidet af talehørekonsulent Lise Mortensen. Marie Louise ligger puslespil sammen med talehørekonsulent Lise Mortensen. AVT forældrene i fokus Marie Louise er knapt 4 år og har haft CI siden, hun var 2 år gammel. Det sidste 1½ år har familien modtaget AVT-undervisning i hjemmet, hvor talehørekonsulent Lise Mor - tensen er kommet fast en gang om ugen for at guide forældrene i at lære Marie Louise at bruge sin hørelse og udvikle sit talesprog. Det langsigtede mål er, at Marie Louise er sprogligt alderssvarende, når hun når skolealderen. - Min vigtigste opgave er at hjælpe forældrene med at nå de mål, som jeg har sat for Marie-Louise ud fra, hvor hun er med sin tale og med sin hørelse i forhold til den normalsproglige udvikling. Jeg giver forældrene metoden, men det er dem, der i det daglige skal sørge for at have fokus på hørelse og tale i alt, hvad de gør med Marie Louise. Og det skal være sjovt og lærerigt og fyldt med positive oplevelser for både Marie Louise og hendes forældre og der er masser af mu - ligheder for at træne sprog og hørelse, når familien spiser, handler dagligvarer, ligger et puslespil eller går en tur men det tager tid og kræver guidning fra en kvalificeret talehørekonsulent, før det får en sproglig effekt, forklarer Lise Mortensen. Nedtælling Marie Louises far, Thomas, sætter sig ved spisebordet med en varm kop kaffe og talehørekonsulent Lise Mortensen får styr på de ting, hun skal bruge. Der er både bøger, puslespil, en kuffert, en dukke med rød kjole på og en hest, en ko og et par høns. Når tingene er på plads under bordet kan sessionen begynde. - Jeg begynder altid med at spørge forældrene, hvordan det er gået med de mål, som vi satte sidste gang. Hvilke mål er nået, og hvilke skal justeres. Nogle mål er langsigtede, andre er kortsigtede, men i legene får både forældrene og jeg mulighed for at se, hvad Marie Louise kan indenfor de forskellige del - mål, og hvilke der skal justeres og hvilke nye mål, der skal sættes. Når jeg sætter mål for Marie Louise er det vigtigt, at jeg tænker ind, at Marie Louises hørealder ikke følger hendes kronologiske 20 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL