Jura spørgsmål og svar - Hentet fra Idrætsliv (DIF s publikation)

Transkript

1 Jura spørgsmål og svar - Hentet fra Idrætsliv (DIF s publikation) Læs om: Klubaktier Klub vil låne penge Udlevering af medlemsliste Bestyrelsens ansvar Bestyrelsesmedlem går af i utide Hvordan stifter man en forening? Foto på hjemmeside Aldersgrænse for træner Betaling for børneattest Tjek på børnene Hvor dækker forsikringen? Dobbelt forsikret Forsikring af frivillige ved ombygning Forsikring af vægttræningsudstyr Klubaktier Findes der noget materiale, hvor vi kan se lovligheden i fremskaffelse af kapital ved eventuelle klubaktier eller klubbeviser, hvor medlemmer tegner et antal aktier/beviser på x-antal kroner, hvorefter tilbagebetaling vil finde sted efter et nærmere fastsat tidspunkt? Vi er i DIF ikke i besiddelse af noget sådant materiale, men set i forhold til det du skriver i dit spørgsmål, ser jeg dog ingen problemer med hensyn til lovligheden af en sådan model eller konstruktion. Uanset om man kalder det klubaktier, klubbeviser eller lignende, så vil der reelt være tale om en eller anden form for (rentefrit?) lån til jeres forening, hvor det så er de interesserede medlemmer af foreningen, der er långiver. Det betyder, at der skal udformes gældsbreve på et bestemt beløb, hvor foreningen er debitor, og hvor de medlemmer, som køber en sådan klubaktie, er kreditor. Eller sagt på en anden måde: Der vil være tale om navnegældsbreve, som er udstedt til bestemte personer. Som du skriver i dit

2 spørgsmål, skal der i gældsbrevet endvidere være angivet, hvordan tilbagebetalingen skal foregå, samt også, om der skal betales renter. Ovenstående er, hvad jeg lige umiddelbart kan bidrage med. Omkring det rent praktiske med at få udarbejdet et sådant gældsbrev (klubaktier) foreslår jeg, at I retter henvendelse til foreningens bankforbindelse og spørger, om banken kan være behjælpelig med udformningen af gældsbrevet eller klubaktien. Jeg vil desuden gøre dig opmærksom på, at der også er mulighed for at få et rentefrit lån i DIF til fx udvidelse af klubhus. Du kan læse mere herom på publikationer/skemaer. Klub vil låne penge Jeg er med i en bestyrelse i en nystartet klub. Der har været en del udgifter i forbindelse med opstarten, og vi har nu brug for, at der optages et lån. En del af bestyrelsen har forelagt, at vi som bestyrelsesmedlemmer bør kautionere for klubben. Jeg har dog ikke umiddelbart lyst til at hæfte personligt for klubben, og det er også i direkte modstrid med vores vedtægter. Har vi som klub mulighed for at foretage lån andetsteds end i en bank og dermed undgå kautionering? Jeg er principielt enig med dig i, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsesmedlemmer siger ja til at kautionere for et lån, som klubben har måttet optage. Når jeg skriver, som jeg gør, skyldes det, at det formodentlig som nystartet klub kan være svært at få et banklån på klubbens glatte ansigt uden sikkerhedsstillelse eller kaution. Og så kan man jo som bestyrelsesmedlem måske nok føle sig fristet til at hjælpe og sige ja til at kautionere. Jeg har desværre ikke meget kendskab til, hvor klubber måske med fordel kan låne andre steder end i en bank. Det eneste, jeg kan komme på, er, at I kan prøve at spørge klubbens bopælskommune, om den ikke har mulighed for at hjælpe jer med et lån til dækning af opstartsomkostningerne. Måske kan I være så heldige, at kommunen måske har en pulje, som giver støtte til opstart af nye klubber. Udlevering af medlemsliste Jeg er kontaktet af vores lokale handelsskole, hvor et hold elever ønsker at sende spørgeskema ud til nogle af vore motionsmedlemmer i klubben. Må jeg sende medlemslister med fødselsdata, adresse, telefonnummer med mere ud til handelsskolen uden samtykke fra medlemmer? Nej, medlemsoplysninger kan som udgangspunkt ikke udleveres til eleverne. Oplysningerne er oprindeligt indsamlet til et andet formål, og dette oprindelige formål definerer fortsat, hvad oplysningerne i dag kan bruges til. Afhængig af hvad elevernes spørgeskemaundersøgelse drejer sig om, kan det derimod være OK, hvis foreningen udsender spørgeskemaerne til egne medlemmer, og besvarelserne til

3 eleverne er anonymiserede. På nedenstående link til DIF s pjece om medlemsoplysninger og persondatalov kan du læse mere. Jan Larsen Bestyrelsens ansvar Der er i vores bestyrelse dukket et spørgsmål op omkring ansvar og hæftelse i forhold til økonomien. Jeg har læst jeres pjece Hvor galt kan det gå, hvor der på side tre står, at bestyrelsen hæfter personligt, hvis det fremgår af vedtægterne, at det forholder sig sådant. Vi er i tvivl om, hvordan ordlyden i vores vedtægter skal tolkes og håber, at I kan være behjælpelige hermed. Vi har i vores vedtægter følgende stående: Den samlede bestyrelse er ansvarlig over for kommunen, for at tilskud og anviste lokaler anvendes i overensstemmelse med folkeoplysningsloven og kommunens retningslinier. Ved ordinære ansøgninger som kursustilskud, materialetilskud og aktivitetstilskud kan formanden eller kassereren underskrive ansøgningerne på vegne af bestyrelsen. Vi tolker det selv som om, at vi ikke kan blive gjort personligt ansvarlige, men vil sætte pris på at få jeres vurdering. Jeg er helt enig i jeres fortolkning. Som bestyrelsesmedlem i en idrætsforening kan man normalt ikke pådrage et personligt erstatningsansvar i forbindelse med det frivillige arbejde. For at risikere dette skal man virkelig have handlet meget uansvarligt og ufornuftigt. Det er hovedreglen og domspraksis på dette område. Bestyrelsesmedlem går af i utide Hvis man er bestyrelsesmedlem i en idrætsforening, kan man så gå ud af bestyrelsen i utide? Og hvad hvis der ikke er nogen suppleanter til at tage over? Et bestyrelsesmedlem er altid berettiget til at nedlægge sit hverv. Med andre ord er man som bestyrelsesmedlem ikke forpligtet til at sidde hele sin valgperiode ud. Dette gælder også, selv om der ikke er en suppleant til at tage over. Hvis eksempelvis hele bestyrelsen vælger at gå samtidig, må den ordentligvis fungere som forretningsministerium, indtil en ny bestyrelse er valgt af generalforsamlingen. Det samme kan ske, hvis bestyrelsen i valgperioden reduceres så meget, at den ikke længere er beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægt. Hvis ikke den ordinære generalforsamling står for døren, må de tilbageværende indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Og indtil da vil de tilbageværende bestyrelsesmedlemmer kunne træffe de beslutninger, som er nødvendige for at opretholde foreningens daglige drift.

4 Mikael Friis Rasmussen Hvordan stifter man en forening? Hvordan stifter man en forening? Og skal man følge en bestemt procedure, når man stifter en forening? I Danmark findes der ikke særlige regler for, hvordan man stifter en forening. Under alle omstændigheder må det dog anbefales, at stiftelsen af en forening munder ud i formuleringen af et skriftligt grundlag, en foreningsvedtægt. Med hensyn til selve den praktiske stiftelse vil den typisk kunne ske på to måder: Enten stifter én eller en snæver kreds af personer selv foreningen ved at blive enige om en foreningsvedtægt og derefter tilbyde andre at deltage i foreningen. (Der er ikke noget i vejen for, at én person stifter en forening. Juridisk vil den dog formentlig ikke blive anerkendt som forening, før der kommer flere medlemmer). En anden stiftelsesmåde er at indkalde til et stiftelsesmøde, hvor alle interesserede typisk vil blive indbudt. Her vil det være praktisk, at de, der indbyder til stiftelsesmødet, har lavet et udkast til en vedtægt, så forsamlingen har et grundlag for diskussion og den videre proces. Hvis foreningen efter stiftelsen skal være medlem af et specialforbund under Danmarks Idræts- Forbund, er der visse krav, som foreningens vedtægt skal opfylde. DIF har lavet et forslag til en standardvedtægt, som opfylder både DIF s og folkeoplysningslovens krav. DIF s standardvedtægt finder du på og kontrakter. Mikael Friis Rasmussen Foto på hjemmeside Jeg sidder som webmaster på vores hjemmeside og har i den forbindelse et spørgsmål. Da vi i klubben er interesseret i at bringe billeder på vores hjemmeside og allerede har sat en masse billeder på siden af vores dejlige løbere, er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skal indhente tilladelse fra løbere og forældre, før vi viser billeder af fx deres børn? Offentliggørelse på internet af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger. Det indebærer, at persondatalovens regler skal være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted. Datatilsynets praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på internet kan lidt firkantet gengives således: Såkaldte portrætbilleder kan ikke lægges på internettet uden samtykke fra den eller de personer, som er portrætteret på billedet. Ved portrætbilleder forstås billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. I modsætning hertil er der de såkaldte situationsbilleder, der som udgangspunkt kan offentliggøres på internettet uden samtykke fra de personer, som optræder på billedet. Ved situationsbilleder forstås billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål med billedet. Situationsbilleder skal dog være

5 harmløse, for at de kan offentliggøres uden samtykke. Hvis et billede fx udstiller eller latterliggør personer, må man spørge om lov, før man lægger det på internettet. Læs mere på Hvis der er nogle konkrete billeder, du er i tvivl om, er du velkommen til at sende dem til mig, så jeg kan vurdere dem. Mikael Friis Rasmussen Aldersgrænse for træner Hvor gammel skal en underviser være for selvstændigtat varetage træningen af et børnehold(8-14 år)? Den unge underviser skal være fyldt 15 år. På nedenstående to link til Arbejdstilsynets hjemmeside kan du læse mere om reglerne om unges arbejde: og Betaling for børneattest Koster det noget at få en børneattest hos kriminalregistret? Og hvor finder jeg i det hele taget information om de nye regler om børneattester? Nej, det koster ikke noget at indhente en børneattest fra kriminalregistret. Og på finder du en udførlig vejledning om de nye regler, herunder hvad man som idrætsforening er forpligtet til, og hvordan man rent praktisk indhenter børneattester. Mikael Friis Rasmussen Tjek på børnene Jeg har været i kontakt med en mor, som hævder, at vi er forpligtet til at krydse børnene af på en holdliste, når de er til gymnastik. Hun begrunder det med, at foreningen er ansvarlig for børnene, så længe de er i vores varetægt, og at vi skal holde styr på, om børnene har været der. Forholder det sig sådan? Og kan vi i øvrigt blive draget til ansvar for et barn, der kommer til skade under træningen? Det er ikke korrekt, at I som forening har en forpligtelse til at krydse børnene af på en holdliste hver gang. Hvorvidt man så mener, at I har en moralsk forpligtelse, er der ganske givet delte meninger om. Børnene har, sammen med deres forældre, helt frivilligt besluttet, at de gerne vil gå til idræt. Det er juridisk set derfor op til dem selv at afgøre, om de kommer hver gang. Dernæst er det forældrenes/børnenes eget ansvar, hvordan de bliver transporteret frem og tilbage mellem bopælen og træningsstedet. Foreningens ansvar for børnene starter altså først fra det tidspunkt,

6 hvor træningen begynder. Med hensyn til ansvaret, når børnene deltager i træningen, er det sådan, at foreningen vil kunne drages til ansvar og gøres erstatningsansvarlig, hvis en af foreningens instruktører begår en fejl (ansvarspådragende handling) i forbindelse med træningen. Dette gælder også voksne, men ansvarsbedømmelsen vil normalt være strengere, hvis der er tale om et barn. Hvis det skulle komme på tale, at foreningen kan drages til ansvar for et uheld, vil det være dækket af den kollektive ansvarsforsikring, som DIF og DGI har tegnet i Tryg på vegne af foreningerne. Hvor dækker forsikringen? Vi har i klubbens bestyrelse diskuteret forsikringsforhold i de tilfælde, hvor børn kører med andre forældre eller med træner til udenbys kampe. Er det børnenes egen ulykkesforsikring, som skal dække, eller er det bilens? Eller skal klubben tegne en forsikring, som dækker, hvis der (gud forbyde det) skulle ske noget? Alle passagerer, der er med i en bil, er dækket af ansvarsforsikringen på bilen, hvis der sker en ulykke, og nogle af passagererne kommer til skade. Føreren af bilen er derimod ikke dækket af bilens ansvarsforsikring. Hvis forældrene har tegnet en ulykkesforsikring for deres barn, vil der også være dækning fra en sådan forsikring, hvis barnet fx pådrager sig et varigt mén som følge af trafikulykken. Dobbelt forsikret Jeg har opdaget, at vi i klubben har en erhvervsforsikring i Codan. Den koster kroner om året. Er den nødvendig? Er vi ikke forsikret gennem DIF? Jeg gætter på, at den nævnte erhvervsforsikring i Codan er en kombineret ansvarsog arbejdsskadeforsikring. Hvis jeg har ret i min antagelse, er I dobbeltforsikret, og det er spild af klubbens penge. Når jeres klub er medlem under DIF, er den nemlig helt automatisk dækket af fire forskellige forsikringer, som DIF og DGI sammen på kollektiv basis har tegnet i Tryg. Hvis du går ind på kan du læse mere om forsikringsordningen. Du skal klikke på fælles forsikringer. Hvis jeres forsikring i Codan derimod er fx en løsøreforsikring, som dækker det materiel og lignende, som klubben ejer, er I ikke dobbeltforsikret, da DIF og DGI ikke på kollektiv basis har tegnet en sådan forsikring.

7 Forsikring af frivillige ved ombygning Da vi skal til at om- og tilbygge vores klubhus, vil jeg gerne vide, hvordan vi er forsikret som frivillig hjælper, da vi forventer at bygge det hele ved frivillig hjælp? Jeg går ud fra, at jeres forening er medlem af DIF og/eller DGI. Hvis jeg har ret i min antagelse, er foreningen automatisk omfattet af den kollektive forsikringsordning, som er etableret i Tryg. En af forsikringerne i denne ordning er en arbejdsskadeforsikring, som er opdelt i en lovpligtig del og en frivillig del. Den lovpligtige del dækker, hvis foreningens ansatte, fx lønnede eller ulønnede trænere, kommer til skade, mens de arbejder for foreningen. Den frivillige del dækker de frivillige ledere, fx bestyrelsesmedlemmer. Foreningens medlemmer er ikke dækket af arbejdsskadeforsikringen, når de udøver de almindelige foreningsaktiviteter. Hvis medlemmer udfører opgaver, som går ud over de almindelige foreningsaktiviteter, fx at være med til at om- og tilbygge et klubhus, så vil disse medlemmer dog være dækket af arbejdsskadeforsikringen i denne situation. Hvis du går ind på kan du læse mere om den kollektive forsikringsordning. Forsikring af vægttræningsudstyr Vi har brug for at få afklaret, om der er forskel rent forsikringsmæssigt, når det er klubmedlemmer, der bruger klubbens vægttræningsudstyr, og når ikkeklubmedlemmer bruger udstyret, hvis de enten selv kommer til skade eller ødelægger udstyret? Det gør principielt ingen forskel på de ansvars- og forsikringsmæssige regler, om det er klubbens medlemmer eller ikke-medlemmer, der benytter klubbens vægttræningsudstyr. Hvis vi forestiller os, at en person kommer til skade på grund af, at der er fejl eller mangler på det udstyr, som klubben ejer og stiller til rådighed for medlemmer og måske også for ikke-medlemmer, så vil klubben kunne drages til ansvar over for begge personkategorier og eventuelt blive pålagt et erstatningsansvar. Et sådan erstatningskrav vil skulle dækkes af den fælles, kollektive ansvarsforsikring, som DIF har tegnet i Tryg, uanset hvem der kommer til skade. Hvis det er den anden situation, at en person kommer til at ødelægge noget af klubbens udstyr og som følge heraf kan pålægges erstatningsansvar (privatansvar), så er det også her uden betydning, om der er tale om et medlem eller ikke-medlem. Ansvarsbedømmelsen vil være den samme.