VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY"

Transkript

1 Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Juli 2017 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY

2 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 1-30 Revision 1 Dato Udarbejdet af AD Kontrolleret af KLF Godkendt af Beskrivelse LEHL Projektforslag Etape B2 for konvertering fra gas til fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune Ref

3 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 2-30 INDHOLD 1. Indledning og resume Formål Plangrundlag Organisation Forundersøgelser Kort Bebyggelse Arealafståelse og servitut Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 7 2. Anlægsbeskrivelse Anlæggets hoveddisposition Udstrækning Kapacitet og belastningsforhold Forsyningssikkerhed Tekniske specifikationer Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper Projektets gennemførelse Tidsplan Anlægsudgifter for projektforslaget Vurdering af projektet Driftsforhold Samfundsøkonomi og miljøvurdering Projektforslaget Øvrige miljøforhold Selskabsøkonomi for det samlede fjernvarmeselskab Følsomhedsvurdering Udvidet forsyningsområde Varmesalgets udvikling Stigende anlægsinvesteringer Ændret CTR-VEKS pris Ændrede gaspriser Ændrede elpriser for varmepumper og elkedel Usikkerhed om varmepumper Usikkerhed om gevinsten ved elkedlen Reference for Hjortekærbebyggelsen Prisen på gaskedler til enfamiliehuse Prisforhold mellem øvrige fjernvarme- og naturgasinstallationer Virkningsgrader for gennemsnitsgaskedler Selskabsøkonomi for HMN og kompensation Brugerforhold 22

4 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 3-30 FIGUR- OG TABELFORTEGNELSE Figur 2-1 Udvikling i varmebehov og tilslutningstakt Figur 3-1 Varighedskurve for projektforslaget Figur 3-2 Fordeling af månedsleverancer fra VF til B Figur 3-3 Samfundsøkonomi B2 med opdimensionering Figur 3-4 Samfundsøkonomi for B2 med CTR-VEKS pris på 200 kr/mwh Tabel 1-1 Bebyggelse og varmegrundlag ved 100 % tilslutning i B Tabel 2-1 Kapaciteter ved slutudbygning... 8 Tabel 3-1 Forudsat produktionsfordeling Tabel 3-2 Samfundsøkonomi B2 uden opdimensionering Tabel 3-3 Samlet selskabsøkonomi ved B Tabel 3-4 Samfundsøkonomisk gevinst ved at undlade at etablere biomassekedel Tabel 4-1 Brugerøkonomi for alle brugere Tabel 4-2 Brugerøkonomi for udvalgte forbrugere BILAG Bilag 1 Forsyningsområdet Bilag 2 Beregninger, resume Bilag 3 Kundeliste Bilag 4 Matrikler, der ventes pålagt servitut Bilag 5 Kompensation til HMN Bilag 6 Forudsætninger

5 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY INDLEDNING OG RESUME 1.1 Formål I/S Vestforbrænding (Vestforbrænding) anmoder hermed Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK) om at behandle og godkende dette projektforslag, etape B2 for konvertering fra naturgas til fjernvarme i LTK, i henhold til bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Ideen til projektforslaget stammer fra Vestforbrændings Varmeplan 2015 og den Strategiske Energiplan for LTK, juni 2013, og det er udarbejdet i en naturlig forlængelse af de godkendte projektforslag, etape A og etape B1, for fjernvarme til Kgs. Lyngby. Dette projektforslag etape B2 for konvertering skal særligt ses i sammenhæng med projektforslag B1 for samkøring. De to projektforslag udgjorde et samlet hele (etape B), men blev adskilt administrativt inden etape B1 skulle behandles, da der endnu ikke var opnået fuld enighed mellem Vestforbrænding og HMN GasNet P/S (HMN) om visse forudsætninger for konvertering fra gas til fjernvarme i etape B2. I forhold til det først fremsatte udkast til projektforslag B2 september 2016, er denne endelige version af juli 2017 beskåret væsentligt som følge af ændrede beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen og tolkning af omkostningerne ved marginal ekstra produktion af varme fra CTR og VEKS. Projektforslaget viser: At det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at skifte fra naturgas til fjernvarme i områder med meget tæt bebyggelse i de udvalgte områder nord for Etape A, som er markeret på bilag 1, At projektforslaget er rimelig robust i forhold til de mest betydende forudsætninger. At det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne de nye bebyggelser (der opføres efter BR2015 eller BR2020) indenfor disse områder med fjernvarme set i forhold til både naturgaskedler i kombination med supplerende energi og individuelle varmepumper. At den samfundsøkonomiske fordel bl.a. består i, at man med projektforslaget udnytter de anlæg, der er etableret eller forudsættes etableret i projektforslag B1 for samkøring, herunder varmepumper til at udnytte overskudsvarme fra spildevand og fjernkøling, samt muligheden for at etablere en elkedel på kraftvarmeværket på DTU til at dække spidslastbehovet. At der er potentiale til, at de resterende bygninger i kommunen kan tilsluttes til fjernvarmenettet på lang sigt, idet projektforslagets hovedledninger er forberedt på en kommende etape C og D. Dermed baner projektforslaget vejen for, at varmeforsyningen i LTK kan blive uafhængig af fossile brændsler, og særligt udnytte den fluktuerende vedvarende energi, hvis det bliver aktuelt for at leve op til kommende energipolitiske målsætninger. Desuden belyses i projektforslaget, at hovedstrukturen for fjernvarmenettet i etape B2 gør det muligt at forsyne kommende nye bebyggelser samt udnytte varmen fra evt. kommende varmeproduktionsanlæg, herunder overskudsvarmekilder fra processer og køling.

6 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Plangrundlag Områderne med individuel forsyning er forsynet med naturgas iht. delplan for naturgasforsyning fra Projektforslag B1 for samkøring mellem Vestforbrænding, DTU-HF og kraftvarmeværket på DTU, som ejes af Danske Commodities (DC), er godkendt og danner grundlag for, at fjernvarmen kan udbygges marginalt fra et sammenhængende fjernvarmenet. Dette net vil iht. projektforslag B1 blive forsynet af Vesforbrænding, DTU-HF, DC, Norfors og Mølleåværket. 1.3 Organisation Projektforslag B2 er baseret på, at Vestforbrænding, DTU-HF og DC har aftalt at arbejde for at realisere projektforslag B1 I dette projektforslag B2 forestår VF hele fjernvarmeudbygningen med distributionsledninger fra VF s egne ledninger, der er godkendt i etape A og B1, samt fra DTU-HF s transmissionsledning nord for DTU. Spidslast- og reservekedel på Eremitageparken ombygges af Vestforbrænding, så kedlen kan levere en rimelig reservekapacitet til anlæg øst for motorvejen. Vestforbrænding aftaler ombygningen med Eremitageparken som led i en samlet aftale om forsyning. Projektforslagets elkedel finansieres af VF, men etableres af DC i den eksisterende bygning, som rummer DC s kraftvarmeværk. Elkedlen tilsluttes via egen transformer til samme spændingsniveau som kraftvarmeværket. Projektforslagets analyser for selskabsøkonomi er opstillet som en samlet selskabsøkonomi for alle de involverede aktører: Vestforbrænding, DTU-HF, DC, Mølleåværket samt de kunder, der planlægges tilsluttet fjernvarmen. Desuden er selskabsøkonomien opdelt på de involverede aktører ud fra en foreløbig fordeling af investeringer og priser på kapacitet og energi, som vil skulle tilpasses i de afsluttende forhandlinger mellem parterne. I denne forbindelse anses DTU-HF som repræsentant for DTU og Holte Fjernvarme. Derved er der lagt et grundlag for, at selskaberne kan aftale priser på kapacitet og energi, som er acceptable for alle og indenfor rammerne af Varmeforsyningslovens krav om omkostningsbestemte priser. Vestforbrænding har drøftet projektforslaget med HMN, og HMN har bidraget med oplysninger om naturgassalg i projektforslagets område, som indgår i projektforslagets analyser og for beregning af kompensation til HMN. For kunder med gasmotorer er varmebehovet estimeret ud fra HMN s oplysninger om gassalg til hhv. kedler og gasmotor. Da der har været uklarhed omkring andelen af procesenergi og rumvarme til en virksomhed (Haldor Topsøe) med flere afsætningssteder, har Vestforbrænding fået detaljerede oplysninger fra virksomheden om hvilket naturgasforbrug, der er medgået til opvarmning. Vestforbrænding har desuden været i dialog med enkelte store varmekunder med henblik på at forsyne med fjernvarme snarest. Vestforbrænding og DTU-HF har indgået en hensigtserklæring om at arbejde for den mest samfundsøkonomisk fordelagtige udnyttelse af samkøringsforbindelsen og fjernvarmeforsyningens struktur på lang sigt, samt at arbejde for nye aftaler og priser, der fordeler de samlede selskabsøkonomiske gevinster mellem alle parter.

7 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 6-30 De selskabsøkonomiske analyser vil lede frem til modeller, som sikrer, at alle de nævnte aktører vil få en fordel ved projektforslaget indenfor Varmeforsyningslovens rammer. Det vil sige, at størstedelen af fordelen vil tilfalde varmeforbrugerne i LTK. Derudover vil DC i kraft af det større varmemarked og samspil mellem kraftvarmeværk og elkedler, alt andet lige, kunne få en lidt større gevinst som kommerciel aktør på elmarkedet med regulerkraft mv. 1.4 Forundersøgelser Kort Bilag 1 giver en oversigt over forsyningsområdet og lokalisering af fjernvarmeledninger og fjernvarmeproduktionsanlæg i projektforslag B2. Bilaget viser også anlæg i de godkendte projektforslag etape A og B1, samt mulige næste etaper C og D Bebyggelse Projektforslaget omfatter alle bebyggelser i de områder, som er markeret som en del af projektforslaget på bilag 1. Det samlede opvarmede areal og potentielle varmebehov uden besparelser og ved 100 % tilslutning er angivet i tabellen nedenfor. Der er foretaget en afrunding af områdeafgrænsningen, som ligger naturligt indenfor fjernvarmeområdet. Områdeafgrænsningen er dog efter samråd med HMN afgrænset, så små varmeforbrugere så vidt muligt ikke planlægges forsynet med fjernvarme, da det ikke er samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne dem med de nyeste beregningsforudsætninger. Det samlede potentiale med alle områder, der kan konverteres til fjernvarme, er anslået til 48 GWh på grundlag af oplysninger pr. august 2016 fra HMN og energidata fra BBR. Oplysningerne fra HMN er korrigeret, så varmeproduktion fra gasmotorer er medregnet. Desuden er det samlede naturgasforbrug til en stor virksomhed med procesenergiforbrug opdelt på gasforbrug til proces og gasforbrug til opvarmning, som derfor kan fjernvarmeforsynes. Behov i Heraf ny Heraf Lyngby-Taarbæk Kommune Antal Areal alt bebyg. konvert. Behov Energiområde kunder m2 MWh MWh MWh kwh/m2 15A Rørdamshave A Ravnholm, Lundtofte øst A Lyngby Stadion mv C Bondebyen syd B Ravnholm og Lundtofte vest Kunder, der tilsluttes Tabel 1-1 Bebyggelse og varmegrundlag ved 100 % tilslutning i B2 Projektforslag B2 inkluderer 3 kollegier, som er beliggende indenfor DTU s fjernvarmeområde. De to gasforsynede kollegier, Andelskollegiet Kollegiebakken og Andelskollegiet ved DTU Akademivej, er inkluderet i område 12A. Hempelkollegiet, som er under opførelse, er inkluderet i område 8A og forsynes midlertidigt med en mobilcentral, indtil fjernvarmen er fremme. Projektforslaget er optimeret således, at der kun medtages områder, der er samfundsøkonomisk fordelagtige. Varmebehovet er primært beregnet ud fra forbrug af gas og olie, der er indberettet til energidata, og ikke ud fra nøgletal og det opvarmede areal. Derved er man på den sikre side, ved ikke at have medregnet varmebehov, som er dækket med energikilder, der ikke er indberettet til ener-

8 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 7-30 gidata. Eksempelvis brændeovne og el ovne eller varmebehov fra bygninger, der står tomme. Samlet set er varmebehovet i gennemsnit ca. 10 % lavere pr m 2 i forhold til tidligere opgørelser, der var baseret på BBR s oplysninger om arealer og nøgletal med varmebehov pr m 2, svarende til, at alle bygninger er opvarmet. Der er ikke medregnet forventet varmebehov for ny bebyggelse og by-fortætning i områderne, bortset fra det byggeri, der er markeret på bilaget, som byudvikling. Det antages, at den yderligere fortætning af byområderne, som kan forventes indenfor de kommende 20 år vil blive modsvaret af varmebesparelser i den gamle boligmasse Arealafståelse og servitut Det påregnes, at fjernvarmeledningerne som hovedregel etableres i vejarealer, da der er for lidt plads på de fleste grunde, og da det letter tilgængeligheden for drift af nettet. Det tracé, der er markeret i projektforslaget, er baseret på en foreløbig vurdering, og det vil blive justeret ved detailprojekteringen og dermed tage højde for øvrige ledningsanlæg og kundernes ønske om indføring af stik. Herunder vil Vestforbrænding drøfte med kunderne, hvor ledningen kan etableres på private matrikler. Der skal tinglyses en deklaration for alle fjernvarmedistributionsledninger, der er beliggende på private matrikler. Der er principielt ikke behov for, at stikledninger deklareres, med mindre de påtænkes ført videre til nabomatrikler. I bilag 4 er angivet en liste med adresser og matrikelnumre for de matrikler, hvor det umiddelbart vil være en fordel, at tracéet placeres på private matrikler. 1.5 Myndigheder Forhold til anden lovgivning Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsen, og skal derfor anmeldes til kommunen Normer og standarder Projektet udføres efter relevante normer og standarder, og arbejdet udføres efter almindelige etablerings- og anlægsprincipper. Afhængigt af de lokale forhold vurderer vejmyndigheden, om der skal stilles særlige krav i forbindelse med anlægsarbejdet.

9 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY ANLÆGSBESKRIVELSE 2.1 Anlæggets hoveddisposition Udstrækning I bilag 1 er vist det fjernvarmeforsynede område med de distributionsledninger, større stikledninger og bebyggelser, der er omfattet af projektforslaget. Samtidig er vist de eksisterende fjernvarmeledninger, som tilhører Vestforbrænding, Holte Fjernvarme, DTU og DTU-HF i de tilgrænsende områder, herunder projektforslag B1, der er godkendt. Desuden er vist placering af energiproducerende anlæg og større områder for ny bebyggelse Kapacitet og belastningsforhold Det samlede potentielle varmebehov, som er omfattet af projektforslaget for konvertering og forsyning af ny bebyggelse, er som vist i tabel 1-1 anslået til 48 GWh primært på grundlag af faktiske energiforbrug, der fremgår af de nyeste oplysninger fra HMN og energidata i BBR samt oplysninger fra kunderne. I nedenstående tabel er redegjort for det forventede varmebehov og kapacitetsbehov inkl. et beregnet nettab på 2,4 % for projektforslagets fjernvarmeområder, som det vil være i 2037 ved 99 % tilslutning og 0 % besparelse. Forudsat tilslutning og salg i slutår Tilslutning 99% Besparelse 0% Vestforbrænding Årssalg Årsprod. An kunder An net Grundlast Benyttelsestid, timer Områder MWh MWh MW MW MW 15A Rørdamshave ,7 0,5 0,3 12A Ravnholm, Lundtofte øst ,3 3,7 2,2 8A Lyngby Stadion mv ,6 2,5 1,5 9C Bondebyen syd ,3 0,2 0,1 12B Ravnholm og Lundtofte vest ,6 9,3 5,6 I alt Tabel 2-1 Kapaciteter ved slutudbygning Projektets fjernvarmenet og kundeinstallationer udlægges efter det potentielle varmebehov ved 100% tilslutning, medens økonomiske analyser, og beregning af spidslastbehov baseres på det forventede varmebehov, som vist i tabellen ovenfor. Desuden indgår ekstra investeringer på 2 mio.kr i projektforslaget for at opdimensionere hovedstrukturen i fjernvarmenettet til, at det umiddelbart kan udvides til resten af ejendommene i kommunen, hvis det skulle blive aktuelt på lang sigt. Der er her tale om en beskeden omkostning til opdimensionering, som i øvrigt kan spare driftsudgifter i projektet. Ved fortætning af den eksisterende bygningsmasse vil bebyggelsesgraden øges, ældre bygninger vil blive erstattet af nye bygninger med større areal, men med mindre specifikt varmebehov og lavere returtemperatur. Desuden vil nettotilvæksten i ny bebyggelse formentlig ikke overstige den forudsatte besparelse for den eksisterende bygningsmasse. Derfor antages det, at fjernvarmenettet vil have kapacitet til også at kunne forsyne ny bebyggelse i området. Der er således umiddelbart behov for at levere 16 MW til området, der konverteres til fjernvarme, på den koldeste dag, når 99 % af kunderne er tilsluttet. Tilsvarende er den optimale dækning med grundlast og mellemlast ca. 10 MW.

10 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 9-30 I projektforslag etape A og etape B1 blev redegjort for, hvordan det samlede kapacitetsbehov til projektforslagene dækkes med den eksisterende kapacitet hos DTU-HF og DC suppleret med 10 MW fra Vestforbrændings ledning. I det efterfølgende arbejde med at realisere projektforslag B1 er Vestforbrænding og DC blevet enige om, at det vil være en god ide at udnytte pladsforhold og el-tilslutning på niveau A i DC s eksisterende bygning. Det betyder bl.a., at der kan etableres en 20 MW elkedel, som kobles parallelt med det eksisterende kraftvarmeværk og den tilhørende varmeakkumuleringstank på DTU, som ejes af DC. Elkedlen vil kunne bidrage med kapacitet til spidslast og reserve. Dog regnes på den sikre side med, at elkedlen kun vil være til rådighed ved spidslast med 75 %, svarende til, at den kan kobles ud i 6 timer med dagens højeste elpriser. Elkedlen vil desuden kunne yde regulerkraft til elnettet i samspil med kraftvarmeværket. Kedelcentralen og det gasfyrede kraftvarmeværk på Eremitageparken forudsættes ombygget med nye miljøvenlige brændere mv., så der samlet set vil kunne leveres 5 MW gasfyret spids- og reservekapacitet til fjernvarmenettet. Centralen vil kunne levere reserve til området øst for motorvejen, og den vil også kunne indgå som en strategisk placeret spidslast, hvis fjernvarmeforsyningen skal udvides til resten af området på længere sigt. DC s varmeakkumuleringstank på DTU vil også kunne udjævne kapaciteten den koldeste dag, og det skønnes, at den derved kan reducere kapacitetsbehovet for de tilsluttede kunder med 2 MW. I dette projektforslag B2 indgår således følgende ny produktionskapacitet: 20 MW elkedel på DTU kraftvarmeværk med en effektiv kapacitet på 15 MW Ombygget gasfyret varmecentral på Eremitageparken 5 MW Ekstra udnyttelse af varmeakkumulator til lastudjævning den koldeste dag 2 MW I alt 22 MW Da den installerede kapacitet således overstiger behovet med 6 MW, vil Lyngby og DTU-HF blive mere selvforsynende den koldeste dag, og Vestforbrænding vil alt andet lige kunne spare udbygning med 6 MW kapacitet et andet sted i det sammenhængende system Forsyningssikkerhed Området planlægges forsynet med samme forsyningssikkerhed som Vestforbrændings øvrige områder. Der er således taget højde for, at der er en høj reservekapacitet i områder, der forsynes af ledninger, som ikke kan bringes i drift indenfor 24 timer ved et brud, eksempelvis ledninger, der krydser et større trafikanlæg. Som nævnt ovenfor vil der med den planlagte kapacitet i B2 samt den kapacitet, der er inkluderet i B1, være kapacitet nok i LTK til, at hele behovet kan dækkes den koldeste dag uden, at der tilføres kapacitet fra Vestforbrænding. Der er også i kraft af forsyningsstrukturen taget højde for, at kunder, der bidrager med egen kapacitet, også har krav på første prioritet i tilfælde af nedbrud. Hvis der skulle ske et større nedbrud og mangle mere kapacitet, end der er til rådighed, vil DTU eksempelvis blive forsynet 100 % og kun den aktuelle overskydende kapacitet sendt til nettet. Tilsvarende vil HF have 100 % reserve med egne kedler, som ikke kan levere til nettet. I tilfælde af et større nedbrud af fjernvarmeproduktionen i LTK, vil Vestforbrænding kunne levere op til 30 MW til LTK.

11 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY I tilfælde af nedbrud af ledningen under motorvejen, vil Eremitageparken kunne levere en væsentlig del af det maksimale kapacitetsbehov til området ved fuld udbygning 2.2 Tekniske specifikationer Dimensionering Vestforbrændings nye distributionsnet anlægges som et varmtvandsnet med maksimal temperatur på 110 grader. I område 12B udbygges nettet fra DTU-HF s ledning. I en første fase, hvor de to transmissionsnet bliver adskilt med en veksler på kraftvarmeværket, sker det med et tryktrin på 25 Bar, svarende til ledningens eksisterende tryktrin. På længere sigt forventer Vestforbrænding, at DTU- HF s transmissionsnet kobles sammen med Vestforbrændings distributionsnet, så begge net får et tryktrin på 16 bar, som er mere egnet til distribution. I alle øvrige områder udbygges fra Vestforbrændings 16 bar distributionsnet. Ved dimensioneringen af nettet er som udgangspunkt anvendt en benyttelsestid på timer an kunder og timer for hovedledningsnettet. Dimensioner af stik skal dog vurderes individuelt. For erhvervsvirksomheder med stort ventilationsbehov er der regnet med timer. Ved dimensioneringen af spids-/reservelastkapacitet er der brugt benyttelsestiden timer. Projektforslagets investeringsoversigt i ledningsnet og understationer er baseret på, at nettet er dimensioneret til det maksimale varmemarked i projektforslaget. Der er forudsat en afkøling på 40 grader, eksempelvis med 95 grader i fremløb og 55 grader i returløb. På længere sigt ventes returtemperaturen at falde, hvorved det, alt andet lige, bliver muligt at sænke fremløbstemperaturen tilsvarende eller tilslutte flere kunder til samme ledning. I projektforslaget indgår et forslag om, at hovedledninger opdimensioneres, så der er kapacitet til, at der kan overføres grundlast til alle villaområderne på lang sigt. Ved denne dimensionering er derfor regnet med en afkøling på 50 grader. Prisen for at opdimensionere hovedledningerne er som nævnt ovenfor 2 mio.kr i B2, men denne forhåndsinvestering vil med stor sandsynlighed medføre større besparelser i investeringer på længere sigt. Vestforbrænding anbefaler, at projektforslaget godkendes med denne opdimensionering for derved at imødekomme den langsigtede energipolitiske målsætning, jf. den Strategiske Energiplan for LTK og dermed spare samfundet for omkostninger til spidslast og forstærkningsledninger på længere sigt Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i EN 253. Der vælges twinrør for mindre dimensioner, hvor det er fordelagtigt. 2.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Tidsplanen anslås til følgende: Juli 2017 August 2017 November 2017 Projektforslaget sendes til LTK Projektforslag behandles og sendes i høring Projektforslag godkendes Ledningsanlæg afsluttes senest efter 5 år i Ledningsanlæg etableres kun, hvis der er en starttilslutning på mindst 40 %. Hvis dette ikke nås senest i 2022 for et område, skal fjernvarmeforsyningen etableres, eller der skal udarbejdes et nyt projektforslag, der fører forsyningen tilbage til den tidligere forsyningsform.

12 Varmebehov GWh PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Kurven nedenfor viser den forudsatte tilslutningstakt og det forudsatte varmebehov for områdets kunder. Det antages ud fra erfaringer, at de større kunder tilsluttes fra starten og, at de sidste små kunder først vil være tilsluttet i 2026, ligesom det forudsættes, at 1 % af varmebehovet, der skulle konverteres, ikke tilsluttes indenfor tidshorisonten. Den detaljerede tidsplan for, hvornår investeringerne starter i hvert område, og hvor hurtigt det forventes udbygget, fremgår af beregningsbilaget Ikke tilsluttet fjernvarmen Fjernvarme fra Vestforbrænding Figur 2-1 Udvikling i varmebehov og tilslutningstakt Udbygningen tilrettelægges strategisk, så de største kunder, som det er mest fordelagtigt at tilslutte, tilsluttes de første år. Baggrunden for den forventede store starttilslutning er, at der kan udbygges parallelt fra starten til få meget store kunder, som gerne vil have fjernvarme hurtigst muligt i 4 af de 5 områder. Baggrunden for den store tilslutningsgrad er, at det er fordelagtigt for alle større kunder at tilslutte sig uanset, om der er etableret en ny gaskedel. For de få enfamiliehuse, som er med pga. en naturlig afrunding af områderne, er det ikke fordelagtigt at skifte før end gaskedlen skal udskiftes Anlægsudgifter for projektforslaget I de følgende er vist anlægsudgifterne samt fordeling af finansieringen i prisniveau 2017 og ekskl. moms inkl. opdimensionering af nettet for projektforslag B2. Fjernvarmenet og stikledninger 49 mio.kr. Kundeanlæg 12 mio.kr. Afpropning af gasnet 1 mio.kr. 20 MW elkedel 14 mio.kr. Opgradering af Eremitageparken til 5 MW 5 mio.kr. Sparet spidslastkapacitet på 6 MW -5 mio.kr. I alt netto investering 76 mio.kr. Finansiering Kunderne Små kundeanlæg Tilslutningsbidrag og byggemodning I alt Vestforbrænding Alle øvrige investeringer Finansiering i alt 1 mio.kr. 2 mio.kr. 3 mio.kr. 73 mio.kr. 76 mio.kr.

13 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY VURDERING AF PROJEKTET Siden varmeplanen for LTK blev udarbejdet for 35 år siden, er mange forhold ændret, som betyder, at det bør overvejes, at revurdere planerne og justere områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas. Der kan bl.a. peges på følgende forhold: Vestforbrænding havde, da varmeplanen blev udarbejdet, ikke overskydende affaldsvarme i vinterhalvåret, men har nu (på grund af stigende affaldsmængder til forbrænding og øget brændværdi) overskydende affaldsvarme hele året. Denne sælges til CTR og VEKS Der er siden Avedøreværkets blok 2 (AVV2) blev etableret kraftvarmekapacitet til rådighed, især i den vestlige del af CTR-VEKS systemet. Det er reelt denne varme, som (netto) bruges til at forsyne de nye kunder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vestforbrænding har etableret røggaskondensering og planlægger yderligere røggaskondensering. Vestforbrændings kunder har sparet på varmen, og returtemperaturen sænkes, så der i de kommende år vil være overskydende kapacitet i Vestforbrændings forsyningsledninger. I områder med ny tæt lav bebyggelse, der kan forsynes fra eksisterende fjernvarmeområder, viser det sig, at fjernvarmen fra Vestforbrænding er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end naturgasforsyning med en intern forrentning over 4 %, ligesom fjernvarmen er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end varmepumper til typisk nyt lavenergibyggeri, der etableres som tæt lav bebyggelse eller tættere. Danmark har en udfordring med at reducere CO 2 emissionen udenfor kvotemarkedet. En af de mest effektive måder at reducere CO 2 udslippet på er at konvertere fra naturgaskedler til fjernvarme, når det kan ske med relativt små investeringer i tilslutning af nye kunder. Det er tilfældet i det aktuelle projektforslag. Da Danmark har indgået en bindende aftale med EU om at reducere denne emission kan det meget vel vise sig, at projektforslaget har en væsentlig større samfundsøkonomisk gevinst. Der regnes således i henhold til Energistyrelsens forudsætninger med en pris på emission udenfor kvotemarkedet. I Energiaftalen af 22. marts 2012 er der opnået bred enighed om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler inden Energistyrelsens analyser bekræfter, at der bliver behov for at udbygge fjernvarmeforsyningen primært i områder i tilknytning til eksisterende fjernvarme. Derved er projektforslaget meget aktuelt, da det bidrager til at nå målsætningen på lang sigt på den mest samfundsøkonomiske måde. På grund af lavere gaspriser og usikkerhed om den reelle samfundsøkonomiske pris på ekstra varmelevering fra Vestforbrænding til Lyngby, er det imidlertid kun samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne de større tæt liggende ejendomme med fjernvarme med de givne rammebetingelser. Derfor er projektforslaget afgrænset, så det så vidt muligt ikke inkluderer små kunder og kun de tætteste områder. De områder, som var fordelagtige med de rammebetingelser, der var gældende før april 2016 er vist som en mulig næste etape C. Tilsvarende er de områder, der kun vil blive aktuelle for fjernvarme på længere sigt vist som en mulig etape D.

14 MW PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Driftsforhold De nye forbrugere vil modtage fjernvarme fra Vestforbrænding på lige fod med de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet. Vestforbrænding vil selv producere den ekstra varmeleverance til dækning af mersalget og varmetabet i de nye ledninger. Det betyder, at der bliver et tilsvarende mindre salg af overskydende varme til CTR og VEKS. Nedenfor vises resultatet af lastfordelingen for projektforslag B2, og det er illustreret på varighedskurven på figur 3.1. Lastfordelingen er beregnet ved simuleringer af produktionen med systemet EnergiPro time for time. Beregningen viser, hvor meget varme der marginalt set leveres ekstra til etape B2 i forhold til den varme, der leveres til de godkendte projektforslag, etape A og etape B1, ved fuld udbygning. Simuleringen viser, at Vestforbrænding som supplement til leverancen til etape A og B1 højst kan levere 30 % af varmen til B2 som følge af kapacitetsgrænsen. Det ses på den stiliserede årsvarighedskurve på figur 3.1, hvor årets timer er sorteret efter varmebehovet. Forskellen mellem den grønne og den blå kurve er markedstilvæksten ved at udbygge med projektforslag B2. Det ses heraf, at der ikke er kapacitet nok i ledningen fra Vestforbrænding til at dække varmebehovet i B2 i den koldeste halvdel af året. Skematisk Varighedskurve for projektforslag B MWh VF etape A MWh +DTU-HF samkøring B1 uden ny bebyggelse MWh + tilslutning af ny bebyggelse i B1 i MWh + B2 konvertering + ny øvrig bebyg MW Mølleåværket spildevandsvarmepumpe og fjernkøl udnytes i 1000 timer mere 60 1,5 MW elkedler i gennemsnit fra 20 MW installeret effekt (7% af tiden) i ca timer 43 MW VF marginalt fra VEKS og CTR MW Affaldsvarme fra Norfors uændret Overskudsvarme slam uændret Timer Figur 3-1 Varighedskurve for projektforslaget På den efterfølgende figur 3.2 vises mere detaljeret, hvordan fordelingen af Vestforbrændings overskydende leverance til projektforslag B2 er fordelt måned for måned. Det er på grundlag af forbrugsdata fra HMN antaget, at kunderne i LTK i gennemsnit har et varmeforbrug, hvor 60 % af forbruget er graddageafhængigt (60 % GAF) og 40 % er graddageuafhængigt (GUF).

15 MWh PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY FORBRUG OG VF-LEVERANCE I B2 VED "GAF" PÅ 60 % Marginal merprodu ktion (60 % GAF) Marginal merforbru g (60 % GAF) 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 3-2 Fordeling af månedsleverancer fra VF til B2 Som følge af projektforslaget vil varmepumperne, der indgår i projektforslag B1, maksimalt kunne producere med 10 MW i yderligere ca timer, svarende til MWh som følge af projektforslag B2. Tages hensyn til, at de afkobler, når elprisen er højere end 80 % af den maksimale pris, vil middelprisen ifølge Energistyrelsens forudsætninger være 90 % af planlægningsprisen. Der regnes derfor med, at varmepumperne alt andet lige vil kunne producere MWh ekstra som følge af projektforslag B2 til en reduceret pris. Der ses bort fra, at varmepumperne med fordel ville kunne erstatte varme fra Vestforbrænding ved særligt lave elpriser. Som følge af projektforslaget vil elkedlen på 20 MW med fordel kunne udnytte lave elpriser hele året, dog mest i vinterhalvåret, hvor der ikke er overskydende varme fra Vestforbrænding. Tages hensyn til, at elkedlen vil være i drift med maksimal kapacitet ved de laveste elpriser, som forekommer i ca. 7 % af tiden, vil den gennemsnitlige elpris skulle reduceres til 30 % ifølge Energistyrelsens forudsætninger. Det svarer til en middeleffekt på 1,4 MW. Der regnes med elpriser på A-niveau. Det anslås, at elkedlen vil være i drift i 7 % af timer svarende til 420 timer om året, hvorved kan producere MWh. Den eksisterende varmeakkumulator på kraftvarmeværket vil indgå i lastoptimeringen og bidrage til, at den billigere varme fra Vestforbrænding, elkedler og varmepumper kan udnyttes optimalt. Der er i referencen og i projektforslag B2 set bort fra, at kraftvarmeværket på DTU kan producere varme i perioder, hvor elprisen er meget høj og, at der er større mulighed for det som følge af projektforslag B2. Der er ligeledes på den sikre side set bort fra, at elkedlen med samfundsøkonomisk fordel vil kunne levere systemydelser til elnettet i samspil med kraftvarmeværket og varmeakkumuleringstanken. 3.2 Samfundsøkonomi og miljøvurdering Projektforslaget De samfundsøkonomiske beregninger er i dette projektforslag baseret på Energistyrelsens forudsætninger af 5. maj Der er taget højde for, at den marginale varmepris, der er beregnet i et samarbejde mellem VEKS og HMN, er lavere end hidtil. Den samlede pris for et normalt årsforbrug er 310 kr/mwh i beregningspriser, i henhold til resultatet af en Balmorelmodelberegning, som EA Energianalyse har udarbejdet for VEKS og HMN.

16 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY EA Energianalyse har desuden med Balmorelmodelberegninger beregnet prisen på månedsbasis i alle 20 år. For et jævnt aftag hele året, er den vægtede gennemsnitspris med samme nutidsværdi beregnet til 240 kr/mwh i beregningspriser. I dette projektforslag aftages ikke et normalårsprofil fra Vestforbrænding, men et profil med størst afsætning i overgangsperioderne forår og efterår, som det ses af den månedsopdelte varighedskurve i figur 3-2. Med udgangspunkt i de ovennævnte månedspriser er beregnet den vægtede marginale pris på den varme, der leveres måned for måned fra Vestforbrænding, jf. figur 3-2. Denne er beregnet til følgende: For perioden kr/mwh. For perioden kr/mwh På den sikre side vælges prisen 230 kr/mwh, selv om perioden er mere repræsentativ. Baggrunden for, at prisen er lavere for perioden er, at den vægtede månedspris er 163 kr/mwh 2038 mod 262 kr/mwh i Regneteknisk er denne leverance erstattet af en tilsvarende leverance fra biomassekraftvarme med samme pris i beregningsmodellen, hvor der lastfordeles med de øvrige anlæg i Lyngby. Til sammenligning er den marginale samfundsøkonomiske pris på varmen fra en naturgasfyret fjernvarmecentral med en marginalvirkningsgrad på 98 % og indenfor kvotemarkeder lig med 224 kr/mwh. I den samfundsøkonomiske beregning er benyttet følgende marginale lastfordeling for projektforslaget, hvor den antages uændret efter 2023: Produktion efter simulering Varmepumpe vinter Mølleåværket MWh Fjernkøle VP vinter VF MWh Elkedel i alt VF MWh Grundlast fra VF CTR-VEKS MWh DC til DTU-HF og VF, spidslast MWh Produktion i alt MWh Tabel 3-1 Forudsat produktionsfordeling Vestforbrænding vil imidlertid sætte spørgsmål ved, om det er rimeligt at antage, at varmen fra CTR og VEKS koster mere end varmen fra en gasfyret fjernvarmecentral. Ud fra en helt overordnet samfundsmæssig betragtning om, at elproduktionen skal blive CO 2 neutral i en passende takt ved at udbygge med havvindmøller og biomassebaseret el, så vil den ekstra el, som produceres med biomassekraftvarme, som følge af ekstra aftag i LTK skulle værdisættes i forhold til prisen på den dyreste havvindmølle. Det vil sige selve produktionsprisen fra vindmøllen plus et tillæg, der tager højde for, at stabil el fra et kraftvarmeværk med akkumulator er mere værd end fluktuerende vindenergi. Hvis man ansætter værdien af den biomassebaserede el til dette niveau, bliver den marginale varmeproduktionspris lavere end 230 kr/mwh. Omvendt har HMN den holdning, at prisen på denne varme må være bestemt af Balmorelberegningen. Derfor gennemføres en følsomhedsberegning i et efterfølgende afsnit. Vestforbrænding er af den opfattelse, at det har en yderligere værdi for samfundet, at projektforslaget udnytter det sammenhængende fjernvarmesystem, hvorved ny bebyggelse kan forsynes med fjernvarme og overskudsvarme fra fjernkøling og køling fra større bygninger i projektforslagets område i LTK derved kan udnyttes. For eksisterende bebyggelse er i projektforslagets reference regnet med individuelle naturgaskedler, idet det er antaget, at eksisterende kedler udskiftes med i gennemsnit 5 % om året. Det antages, at den gennemsnitlige årsvirkningsgrad for individuelle gaskedler stiger fra 90 % i 2018 til 95 % i 2037 i takt med, at kedlerne udskiftes og returtemperaturen sænkes, så kondenserende drift bliver mulig.

17 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY For ny bebyggelse antages, at kunderne alternativt i referencen etablerer varmepumper, da der er forbud mod naturgas til ny bebyggelse i nye områder og, da ny bebyggelse ventes opført efter BR2015 eller BR2020, hvor naturgas ikke er konkurrencedygtig som følge af faktorer på fjernvarme og varmepumper. Det antages, at hele distributionsnettet anlægges med ledninger frem til hver bygning, at ledningsnettets udbygning er afsluttet senest i 2022 og, at den forventede sluttilslutning opnås i år Anlægspriserne for ledningsanlæg er baseret på erfaringer fra Vestforbrændings projekter for anlæg af 16 bar net til større kunder i relativ åben bebyggelse, som i projektforslagets område. Den samfundsøkonomiske nutidsværdigevinst af B2 er uden opdimensionering anslået til 37 mio.kr, og den interne rente er 8 % Projektforslag alternativ Basis år 2017 B2 Priser Maj 2017 Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Projekt Reference Investering Opdimensionering nej 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission, udenfor og indenfor kvotemarkedet 1000 kr Skadesomk ved SO2, Nox og PM2, kr Pris for CO2 udenfor kvoten inkl. i totalpris 0 kr/ton beregningspris 1000 kr 0 0 Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. reference 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 8% Middelpris for varmeproduktion, beregningspriser middelpris kr/mwh 177 Middelvarmepris varme fra VF med en marginal andel på: 30% kr/mwh 230 Tabel 3-2 Samfundsøkonomi B2 uden opdimensionering Det bemærkes, at der her er regnet med, at leverancen fra Vestforbrænding har en middelpris i beregningspriser på 230 kr/mwh. Som følge af lavere pris på de gasfyrede fjernvarmekedler på DTU samt en bedre udnyttelse af investeringer, der gennemføres iht. projektforslag B1 samt den elkedel, som indgår i projektforslaget, er den vægtede middelpris 177 kr/mwh i beregningspriser. Med opdimensionering fås en lidt lavere samfundsøkonomisk gevinst på 35 mio.kr., hvis opdimensioneringen viser sig aldrig at blive udnyttet. Projektforslag alternativ Basis år 2017 B2 Priser Maj 2017 Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Projekt Reference Investering Opdimensionering ja 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission, udenfor og indenfor kvotemarkedet 1000 kr Skadesomk ved SO2, Nox og PM2, kr Pris for CO2 udenfor kvoten inkl. i totalpris 0 kr/ton beregningspris 1000 kr 0 0 Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. reference 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 8% Middelpris for varmeproduktion, beregningspriser middelpris kr/mwh 177 Middelvarmepris varme fra VF med en marginal andel på: 30% kr/mwh 230 Figur 3-3 Samfundsøkonomi B2 med opdimensionering

18 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY I den samfundsøkonomiske nutidsværdi er i henhold til Energistyrelsens forudsætninger indregnet: miljøgevinsten ved reduktion af CO 2 indenfor og udenfor kvotemarkedet den ækvivalente drivhuseffekt af de øvrige drivhusgasser CH 4 og N 2 O. miljømæssige skadesomkostninger fra emission af SO 2, NO x og partikler PM2,5 afledte virkninger af afgiftsprovenuet med skatteforvridnings faktor 1,20 afpropningsgebyret, som dækker aktuelle omkostninger ved afpropning Nutidsværdien er i beregningspriser, hvor der er anvendt nettoafgiftsfaktor 1,17 og en diskonteringsrente på 4 % iht. gældende beregningsforudsætninger. Der henvises i øvrigt til vedlagte resume af beregningerne i bilag 2, samt et bilag 2 med beregninger, som kan rekvireres hos Vestforbrænding. Med hensyn til Balmorelberegningerne henvises til afsnit om samfundsøkonomi på VEKS s hjemmeside Øvrige miljøforhold De væsentligste miljømæssige forhold, herunder de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO 2 emissionen er indeholdt i de samfundsøkonomiske omkostninger. Da den samfundsøkonomiske værdi af CO 2 emissionen er indregnet i samfundsøkonomien, må den ikke tillægges særskilt vægt i kommunalbestyrelsens behandling af projektforslaget. Derimod er det relevant at notere sig, at projektforslaget er en langsigtet investering, der er med til at realisere den langsigtede målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler på den mest samfundsøkonomiske måde. Det er i den forbindelse et vigtigt element i projektforslaget, at konverteringen af individuelle anlæg til fjernvarme både fremmer energieffektiviteten og integreringen af den fluktuerende vedvarende energi i energisystemet. I dette projektforslag konverteres naturgasforbrug på ikke kvoteregulerede virksomheder med gas-eller oliekedler til den kvoteregulerede fjernvarme. Det betyder, at CO 2 regnskabet udenfor det kvoteregulerede marked ved 99 % tilslutning forbedres med ca tons/år. Denne CO 2 besparelse er inkluderet i samfundsøkonomien, idet der, som nævnt ovenfor, er regnet med Energistyrelsens forudsætninger for priser på CO2 indenfor og udenfor kvotemarkedet. 3.3 Selskabsøkonomi for det samlede fjernvarmeselskab Den samlede gevinst for lokalsamfundet for projektforslag B2 er, jf. vedlagte beregninger, anslået til 84 mio. kr. som nutidsværdi med en diskonteringsrente på 2 % og med en intern forrentning på 13 %. Den endelige fordeling af denne gevinst mellem selskaberne og de nye kunder er bestemt af forskellen mellem Vestforbrændings tarif for alle kunder samt den alternative pris på naturgas og el til varmepumper for individuelle anlæg. Derved fås, at gevinsten for de nye kunder er 55 mio.kr og, at gevinsten for alle selskaber tilsammen er 29 mio.kr. Gevist fordelt på alle parter B2 Intern rente Enhed Nutidsværdi Gevinst Mølleåværket Uendelig 1000 kr Gevinst DC Uendelig 1000 kr Gevinst for DTU-HF Uendelig 1000 kr Gevinst for VF 's nuværende kunder 4% 1000 kr Gevinst for VF's nye kunder i LTK Uendelig 1000 kr Gevinst for Norfors Uendelig 1000 kr 0 Gevinst for alle parter Forsigtig vurdering 13% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved projektet, nutidsværdi 8% 1000 kr Tabel 3-3 Samlet selskabsøkonomi ved B2

19 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Fordelingen af gevinsten på 29 mio.kr mellem selskaberne ligger ikke fast, da de endelige aftaler endnu ikke er på plads. Tabellen ovenfor angiver blot en af mange mulige fordelinger af fordelen. I tillæg til denne fordel på 29 mio.kr er der en gevinst ved, at elkedlen kan indgå i regulermarkedet sammen med DC s kraftvarmeværk. Denne gevinst kan meget vel udgøre op til ½ mio.kr om året, men er som sagt meget usikker, da den afhænger af, hvordan vindenergien i fremtiden integreres i det samlede energisystem, og hvor mange andre udbydere af reguler-ydelser, der kommer. I den forbindelse vil kombinationen af DC s 30 MW kraftvarmeværk og VF s 20 MW elkedel, som begge er koblet til 10 kv nettet og varmeakkumuleringstanken med 100 % varmeudnyttelse være meget konkurrencedygtig set i forhold til andre anlæg i Nordeuropa, som ikke kan udnytte varmen og regulere uhindret i korte perioder i forhold til varmeaftaget. Det bemærkes, at fordelen for de nye kunder er beregnet i forhold til en naturgaspris på 5,29 kr/m 3 for individuelle kunder, som er lavt set i forhold til den langsigtede historiske pris på naturgas. 3.4 Følsomhedsvurdering I de følgende afsnit vurderes økonomiens følsomhed over for ændrede forudsætninger Udvidet forsyningsområde Projektforslag B2 er bla.a. beskåret ved, at område 7A ikke er medtaget. Hvis området medtages, falder den samfundsøkonomiske gevinst med 4 mio.kr. Det er tilsvarende vurderet, at det ikke er fordelagtigt at forsyne villaveje. Disse er derfor som hovedregel ikke medtaget med mindre, der forekommer urimeligt med en for detaljeret områdeafgrænsning Varmesalgets udvikling Man kan forvente to modsatrettede udviklingstendenser i varmemarkedet. På den ene side vil forbrugerne på længere sigt spare på varmen, og varmebehovet i ny bebyggelse vil være væsentlig mindre pr. m 2 opvarmet areal. På den anden side vil forbrugerne spare på elforbruget, hvorved varmebehovet vokser, og bebyggelserne vil desuden fortættes, så bebyggelsesgraden og dermed varmebehovet øges. Den byfortætning, der er under etablering eller planlagt er med i projektforslaget, men det er meget sandsynligt, at fortætningen fortsætter, særligt fordi der etableres en letbane. Disse forhold trækker i hver sin retning. For at vurdere følsomheden overfor faldende varmebehov antages, at det samlede behov falder med 10 % for alle kunder over 20 år. Hvis varmebehovet falder med 0,5 % om året i en periode på 20 år til i alt 10 % i slutåret, falder den samfundsøkonomiske gevinst med 2 mio.kr Stigende anlægsinvesteringer En anden følsom parameter er anlægsinvesteringerne. Hvis investeringerne i fjernvarmenet stiger med 10 %, falder den samfundsøkonomiske gevinst med 4 mio.kr.

20 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Ændret CTR-VEKS pris Da der er usikkerhed om den marginale pris på varmen, der udveksles med CTR og VEKS, belyses samfundsøkonomien med alternative priser. Hvis prisen i stedet for 230 kr/mwh er 200 kr/mwh, svarende til 90 % af prisen på varme fra en fjernvarmegaskedel, stiger den samfundsøkonomiske gevinst med 6 mio.kr. Projektforslag alternativ Basis år 2017 B2 Priser Maj 2017 Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Projekt Reference Investering Opdimensionering nej 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission, udenfor og indenfor kvotemarkedet 1000 kr Skadesomk ved SO2, Nox og PM2, kr Pris for CO2 udenfor kvoten inkl. i totalpris 0 kr/ton beregningspris 1000 kr 0 0 Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. reference 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning % 9% Middelpris for varmeproduktion, beregningspriser middelpris kr/mwh 168 Middelvarmepris varme fra VF med en marginal andel på: 30% kr/mwh 200 Figur 3-4 Samfundsøkonomi for B2 med CTR-VEKS pris på 200 kr/mwh Det ses, at det samfundsøkonomiske resultat kun afhænger lidt af prisen på varmen fra Vestforbrænding. Det skyldes, at det kun er 30 % af den ekstra varmeproduktion til markedet i B2, som kommer fra Vestforbrænding og dermed indirekte fra VEKS og CTR og de biomassefyrede kraftvarmeværker. Vi anser denne reducerede pris for mere sandsynlig end en tilsvarende stigning. Skulle prisen mod forventning stige med 30 kr/mwh til 260 kr/mwh, vil den samfundsøkonomiske gevinst tilsvarende reduceres med 6 mio.kr Ændrede gaspriser Hvis den samfundsøkonomiske naturgaspris ændres med +/-10 %, ændres projektforslagets samfundsøkonomiske gevinst med +/- 12 mio.kr. Der er her tale om to modsatrettede effekter: Hvis prisen til de individuelle kunder stiger +/- 10 % Hvis prisen til fjernvarmecentraler stiger +/- 10 % ændres den med +/- 18 mio.kr ændres den med -/+ 6 mio.kr Der er her set bort fra mindre ændringer i CTR-VEKS prisen Ændrede elpriser for varmepumper og elkedel Hvis den samfundsøkonomiske el-pris til store varmepumper (erhverv) ændres med +/-10 %, ændres projektforslagets samfundsøkonomiske gevinst med +/- 1,5 mio.kr. Hvis den samfundsøkonomiske el-pris til elkedlen (nordpool) ændres med +/-10 %, ændres projektforslagets samfundsøkonomiske gevinst med +/- 1,0 mio.kr Usikkerhed om varmepumper Der er en vis usikkerhed om, hvornår de planlagte varmepumpeinvesteringer iht. det godkendte projektforslag B1 realiseres, da etableringen afhænger af flere faktorer, som Vestforbrænding ikke er alene om.

21 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Hvis eksempelvis den ene varmepumpe aldrig etableres eller, der ikke etableres anden varmepumpeeffekt, som kan udnyttes bedre med det godkendte projektforslag, så reduceres den samfundsøkonomiske gevinst med 4,5 mio.kr Usikkerhed om gevinsten ved elkedlen Der er en vis usikkerhed om elkedlens samfundsøkonomiske værdi. I projektforslaget er taget højde for, at den tilsluttes på 10 kv niveau og derfor ikke belastes af betydelige distributionsafgifter. Desuden er det antaget, at den kun er i drift i ca. 7 % af tiden, således, at den gennemsnitlige elproduktionspris kun er 30 % af middelprisen. Desuden er der i projektforslaget set bort fra den samfundsøkonomiske værdi af, at Vestforbrænding i samarbejde med DC kan sælge systemydelser. Hvis den gennemsnitlige elpris til elkedlen stiger med +10 % falder projektforslagets samfundsøkonomiske gevinst med 1 mio.kr. Hvis prisen på salg af systemydelser forsigtigt sættes til kr/mw/år, stiger den samfundsøkonomiske gevinst med 6 mio.kr i beregningspriser. Det svarer til omtrent 40 % af anlægsinvesteringen i beregningspriser Reference for Hjortekærbebyggelsen Der er regnet med, at Hjortekærbebyggelsen, som alternativ til fjernvarme ville vælge en ny kondenserende gaskedel. Bebyggelsen har hidtil fået varme fra et gasmotoranlæg ejet af EOn med status som fjernvarmeselskab. Som følge af meget høje varmepriser for et standardhus i Energitilsynets statistik fik værket dispensation i forhold til det samfundsøkonomiske krav i Projektbekendtgørelsen til at måtte etablere en biomassekedel. Bebyggelsen havde planer om at gøre brug af dispensationen ved at etablere en kedel, men udskød beslutningen, da der var udsigt til at blive koblet på Vestforbrændings fjernvarme. Hvis ikke der kommer fjernvarme, er det derfor ikke usandsynligt, at bebyggelsen vil udnytte dispensationen og investere i en lille biomassekedel. Hvis denne antagelse indarbejdes i referencen, vil det forringe samfundsøkonomien i referencen og dermed forbedre projektforslagets samfundsøkonomiske værdi med ca. 7 mio.kr i beregningspriser. Mulighed for at Hjortekær bruger dispensation for biomassekedel op til 1 MW Hjortekær investering i træpillekedel, 0,5 MW 1000 kr Samfundsøkonomisk tab ved træpiller i stedet for naturgas 1000 kr Samfundsøkonmisk tab ved ikke at forsyne med fjernvarme 1000 kr Tabel 3-4 Samfundsøkonomisk gevinst ved at undlade at etablere biomassekedel Prisen på gaskedler til enfamiliehuse Der har været stor uenighed om prisen på især de mindre kundeinstallationer for fjernvarme og naturgas. Det skyldes bla.a. at Teknologikataloget kun kommer med meget generelle priser og, at de priser, som vi ser ved anlægsprojekter, afhænger meget af de individuelle forhold. Erfaringen er, at der ofte påløber ekstraomkostninger. Derfor er for små kunder med varmebehov under 40 MWh regnet med en pris på kr for en fjernvarmeinstallation og kr for en gennemsnitlig naturgasinstallation. Denne prisforskel på 400 kr er efter Vestforbrændings vurdering meget lav ved en ligeværdig sammenligning, da en kedelunit koster betydeligt mere end en fjernvarmeunit.

22 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Hvis man antager, at prisen på naturgasinstallationen reduceres med 10 % uden, at prisen på fjernvarmeinstallationen ændres, så falder nuværdigevinsten dog kun med 0,1 mio.kr. Det skyldes, at der kun er ca. 30 små kunder med i det meget beskårne projektforslag B Prisforhold mellem øvrige fjernvarme- og naturgasinstallationer Der er også erfaringer for, at priser for udskiftning en naturgaskedel med en ny naturgaskedel eller en fjernvarmeinstallation kan svinge meget, alt afhængig af de lokale forhold og behovet for ny skorsten og varmtvandsbeholder mv. Der er imidlertid alt andet lige en vis forskel i pris på selve enheden, som ud fra Rambølls erfaringer kan udtrykkes som en procentsats. Denne faktor er her meget konservativt i naturgassens favør sat til 1,4, jf. tabel i bilaget. Hvis faktoren skulle svinde ind til 1,2, så falder nutidsværdigevinsten dog kun med 1 mio.kr Virkningsgrader for gennemsnitsgaskedler Det er forudsat, at der sker en jævn udskiftning af naturgaskedler med 5 % om året, svarende til en typisk levetid på 20 år. Det samtidig forudsat, at den gennemsnitslige virkningsgrad stiger jævnt fra 90 % til 95 % i løbet af perioden på 20 år. For typiske erhvervsområder antager vi normalt en noget lavere værdi, fordi returtemperaturen typisk er høj og derfor udelukker kondensering. I projektforslagets områder er boliger dominerende og derfor antages, at returtemperaturen kan være under 50 grader, hvorfor en årsvirkningsgrad på op til 95 % ikke er urealistisk for de nyere bygninger. VEKS har således målt over et år på en nyere bygning fra 2005, som er bygget efter der kom krav om lav returtemperatur på maksimalt 40 grader i Bygningsreglementet, og fundet, at årsvirkningsgraden var 96 %. Det samme kan man ikke forvente med ældre bygninger og slet ikke bygninger med et-strengede anlæg, som der er en del af i området. Selv i et nyere kontorbyggeri fra 1985 i Lyngby har Vestforbrænding erfaret, at returtemperaturen var langt over 50 grader året rundt, hvorved der ikke kunne ske kondensering. Hvis vi antager, at virkningsgraden ikke stiger fra 90 % til 95 % men fra 92,5 % til 97,5 % over projektperioden, falder nutidsværdigevinsten med 2,3 mio.kr. 3.5 Selskabsøkonomi for HMN og kompensation Aftalen mellem Vestforbrænding og HMN om, at Vestforbrænding godtgør HMN de mistede distributionsindtægter, er afløst af bestemmelserne i Projektbekendtgørelsen om godtgørelse. I projektbekendtgørelse nr. 525 af 24. juni 2016 er det i 8, stk. 2-5 og bilag 2 fastlagt, at fjernvarmeselskabet skal betale en kompensation til naturgasdistributionsselskabet for ændring af forsyningsform, hvis gasselskabet ønsker det. HMN har oplyst, at man gerne modtager kompensationen. Kompensationen, som Vestforbrænding skal betale til HMN i takt med, at kunderne skifter forsyning, er på grundlag af HMN s oplysninger om de sidste 3 års naturgasforbrug anslået til omkring 0,7 mio.kr. HMN vil dog som det hidtil har været praksis kunne oplyse om det præcise grundlag forud for Kommunalbestyrelsens endelige behandling. Hvis der ikke er behov for fortsat levering af naturgas til en kunde, eksempelvis til kogebrug eller procesformål, vil der være krav om, at naturgasstikket skal afproppes. HMN opgør omkostninger til evt. afpropning af naturgasstik. Beløbet kan reduceres, hvis arbejdet koordineres for et område, så flere kunder afkobles samlet. Det er anslået, at det i gennemsnit koster kr/kunde der tilsluttes, da der er muligheder for samlet afkobling og, at det samlede beløb udgør ca. 0,9 mio.kr. Beløbet er medtaget som en særskilt samfundsøkonomisk omkostning. Vestforbrænding betaler afkoblingsgebyr direkte til HMN og indregner det i varmeprisen.

23 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY BRUGERFORHOLD Der er regnet med Vestforbrændings fjernvarmetarif pr. 1. januar 2017 samt HMN's faste 24 måneders priser fra Vestforbrænding tilbyder at give kunder med et varmebehov over 40 MWh/år, der konverterer fra olie, el eller naturgas, et kampagnetilbud i form af gratis tilslutning og gratis kundeinstallation. Enfamiliehuse og mindre ejendomme med et varmebehov under 40 MWh skal selv afholde omkostninger til kundeinstallation samt godtgøre Vestforbrænding kr. (ekskl. moms.) som bidrag til stikledningen. For ny bebyggelse skal kunder betale tilslutningsafgift og byggemodningsafgift, der dækker de mindste distributionsledninger og stik, og der gives ikke rabat på kundeinstallation. Den samlede brugerøkonomiske gevinst som nutidsværdi er med 2 % i kalkulationsrente beregnet til 55 mio.kr. (ekskl. moms.) Den økonomiske fordel for kunderne ved at skifte til fjernvarme er det første år i gennemsnit 17 % i forhold til en alternativ ny kondenserende naturgaskedel for eksisterende bebyggelse og i forhold til en varmepumpe for ny bebyggelse. Den gennemsnitlige besparelse for alle kunder, der får fjernvarme beregnet som nutidsværdi over projektperioden er 14 %. Samlet brugerøkonomisk vurdering med konstant gaspris i faste priser Diskonteringsrente % 2,00% 2,00% Samlet brugerøkonomi 1000 kr Brugerøkonomisk gevinst ved projekteg, nutidsværdi 1000 kr Gennemsnitlig besparelse i.f.t. kondenserende kedler og VP % 17% Total besparelse i nutidsværdi i forhold til referencen % 14% Tabel 4-1 Brugerøkonomi for alle brugere I den efterfølgende tabel er vist brugerøkonomien for udvalgte kunder, der vælger fjernvarme frem for en ny naturgaskedel for eksisterende bebyggelse og frem for en varmepumpe for ny bebyggelse. Det ses, at fjernvarmen er konkurrencedygtig for alle kundekategorier, når kunden alternativt skal etablere eget anlæg. For kunder med et behov over ca. 40 MWh/år er der endog en fordel ved at skifte fra naturgas til fjernvarme uanset, om der lige forinden er installeret en ny kondenserende kedel med en årsvirkningsgrad på 95 % For alle kunder uanset størrelse, der allerede har installeret en varmepumpe, er der først økonomi i fjernvarmen, når kunden skal udskifte varmepumpen, men så er fordelen til gengæld stor. Der er derfor stor sandsynlighed for, at der opnås stor tilslutning fra starten, som det har været tilfældet i de øvrige områder, som Vestforbrænding har forsynet. Hvis der i et område ikke er opnået 40 % tilsagn om tilslutning 5 år efter, at projektet er godkendt, skal Vestforbrænding udarbejde et nyt projektforslag, som ophæver fjernvarmeprojektet, så forsyningen føres tilbage, som den var før projektforslaget.

24 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Fjernvarme Vestforbrænding Enhed Eksisterende byggeri Nyt byggeri Brugerøkonomi 1. år prisniveau 2017 ekskl. Moms Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Lille kunde Stor kunde Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Opvarmet areal m Enhedsbehov kwh/m Varmebehov MWh ,0 18, Kapacitet an bruger kw Udgifter/rabatter ved fjernvarmetilslutning Stikledningsafgift (sla.) kr Byggemodningsbidrag kr Anlægsbidrag i kr/mw for eks/ny beb kr Kundeinstallation kr Afpropning af gasstik, betales af Vestforbrænding kr Kundeinstallation i alt kr Tilslutningsrabat kr Samlet investering ved tilslutning kr Årlig udgift til opvarmning Amortisering, 4% i 20 år 7,4% kr Småkunder under årligt forbrug 40 MWh Fast betaling til fjernvarmen Fast abonnement 0 kr./inst. kr Fast varmepris 0-40 MWh 240,36 kr./mwh Fast varmepris MWh 240,36 kr./mwh kr Fast varmepris MWh 192,29 kr./mwh kr Fast varmepris MWh 168,25 kr./mwh kr Fast varmepris MWh 144,22 kr./mwh kr Årlig fast afgift i alt kr Forbrugsafgift 242,26 kr./mwh kr Årlig fjernvarmeudgift kr Årlig fjernvarmepris kr./mwh Drift af brugerinstallation Fast udgift 400 kr./inst. kr Variabel udgift 10 kr./mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr D&V i pct. Af invest % 4% 3% 2% 2% 3% 2% 2% 1% Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr/m Gennemsnitsomkostning inkl. kapitalomkostning kr./mwh Variabel omkostning (inkl. fast abonnement) kr./mwh Individuel forsyning Enhed Naturgaskedel i eksisterende byggeri Varmepumper i nyt byggeri Brugerøkonomi 1. år prisniveau 2017 ekskl. Moms Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Lille kunde Stor kunde Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Varmepumpe kr Investering i kondenserende kedel kr Samlede investering kr Årlig varmeproduktion i alt MWh Årlig produktion på solvarme MWh Virkningsgrad for naturgasfyr % 95% 95% 95% 95% Årligt naturgasforbrug m COP 3,0 3,0 3,0 3,0 Årlige elforbrug til varmepumpe MWh 166,7 83,3 16,7 1,7 Årlig udgift til opvarmning 1. år Amortisering 4% 15 år 9,0% kr HMN's maj mdr. fast pris, ekskl. Moms Abonnementsafgift 300,00 kr/instal. kr pris m3 5,29 kr/m3 kr pris m3 5,26 kr/m3 kr pris m3 5,03 kr/m3 kr Naturgas i alt kr Middel naturgaspris kr./m3 5,22 5,28 5,33 5,47 Grænse for rabat på elafgift 4 MWh Eludgifter op til 4 MWh kr/mwh kr Eludgifter over 4 MWh 900 kr/mwh kr Eludgifter kr Drift af brugerinstallation Fast udgift D&V kr Variabel varmeproduktion gas 20 kr/mwh kr Variabel D&V udgift, gas 20 kr/mwh kr Variabel udgift, varmepumpe 50 kr/mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr D&V i pct. Af invest % 11% 8% 4% 6% 2% 1% 1% 2% Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr./mwh Variabel omkostning kr./mwh Besparelse fjernvarme 1. år ift. Nyt individuelt anlæg kr Besparelse fjernvarme 1. år ift. Nyt individuelt anlæg % 16% 17% 26% 12% 11% 13% 22% 31% Besparelse fjernvarme 1. år ift. Eksist. nyt indiv. anlæg kr Besparelse fjernvarme 1. år ift. Eksist. nyt indiv. anlæg % 10% 9% 10% -9% -35% -36% -34% -40% Tabel 4-2 Brugerøkonomi for udvalgte forbrugere

25 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY BILAG 1 FORSYNINGSOMRÅDET Kortet, som er vedlagt i et eksternt bilag, viser alle de aktuelle fjernvarmeområder i LTK, som illustrerer projektforslag B2. Samtidig er vist øvrige eksisterende og mulige fjernvarmeområder, som har været analyseret. De lysegrønne områder er Vestforbrændings eksisterende fjernvarmeforsynede områder, og de lysegrønne ledninger er eksisterende eller godkendte fjernvarmeledninger. De blå fjernvarmeledninger tilhører DTU-HF, DTU og/eller Holte Fjernvarme. De områder, som er omfattet af projektforslag B2, er markeret med blå farve. De fjernvarmeledninger, der markerer hovedstrukturen af ledningsnettet for projektforslag B2, er vist med rød farve, idet stikledninger til mindre bygninger og nogle af de mindre distributionsledninger ikke er vist. Desuden er vist en mulig efterfølgende etape C og etape D med hhv. orange og gul farve.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 1-16 Revision

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARME TIL ROCKWOOL CAMPUS

PROJEKTFORSLAG FJERNVARME TIL ROCKWOOL CAMPUS Til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2018 PROJEKTFORSLAG FJERNVARME TIL ROCKWOOL CAMPUS PROJEKTFORSLAG Revision 4 Dato 2018-02-13 Udarbejdet af AD, TSR, AD Kontrolleret

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR Revision 1 Dato 2016-10-03 Udarbejdet af AD, Kontrolleret af TSR Godkendt af

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FOR AT NEDLÆGGE GASMOTOR LYNGBY STADION

PROJEKTFORSLAG FOR AT NEDLÆGGE GASMOTOR LYNGBY STADION Til Lyngby-Taarbæk Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2018 PROJEKTFORSLAG FOR AT NEDLÆGGE GASMOTOR LYNGBY STADION PROJEKTFORSLAG FOR AT NEDLÆGGE GASMOTOR LYNGBY STADION Projektnavn LTK - Projektforslag

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGE- LØVPARKEN MV. HERLEV

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGE- LØVPARKEN MV. HERLEV Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGE- LØVPARKEN MV. HERLEV VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGELØVPARKEN MV. HERLEV Revision 1 Dato 2014-10-13 Udarbejdet

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato September 2016 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 1-37 Revision

Læs mere

Høje Taastrup Fjernvarme RAMBØLL. Plan. Nettab Max udbygning. HTF Projektforslag for fjernvarme til Rockwool xlsx Page :10

Høje Taastrup Fjernvarme RAMBØLL. Plan. Nettab Max udbygning. HTF Projektforslag for fjernvarme til Rockwool xlsx Page :10 Varmebehov Prognose for varmebehovets udvikling i pct. Potentielle nye kunders varmebehovsudvikling % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% MWh 1 Rockwool blokvarmecentral 1.950 MWh 1.950 1.950

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY MV.

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY MV. Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY MV. VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETAPE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP Revision 1 Dato

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato December 2015 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 Revision 4 Dato

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato September 2016 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY PROJEKTFORSLAG ETAPE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY 1-34 Revision

Læs mere

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Kommune Distributionsselskab

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Kommune Distributionsselskab Resume Projektforslag Kommune Distributionsselskab Energivej og Tempovej (omr.2.2) Ballerup Kommune Vestforbrænding Alle beløb er ekskl. moms Projekt Reference Varmebehov Medtaget Potentielt varmebehov

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

I/S Vestforbrænding. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum mv.

I/S Vestforbrænding. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum mv. I/S Vestforbrænding Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum mv. November 2009 I/S Vestforbrænding Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING Til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Dokumenttype Rapport Dato September 2014, Revideret. 8. juli 2015 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL ISLEV ERHVERVSOMRÅDE

Læs mere

PROJEKTFORSLAG SAMPRODUKTION AF KØLING OG VARME VED ROCKWOOL CAMPUS

PROJEKTFORSLAG SAMPRODUKTION AF KØLING OG VARME VED ROCKWOOL CAMPUS Til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2018 PROJEKTFORSLAG SAMPRODUKTION AF KØLING OG VARME VED ROCKWOOL CAMPUS PROJEKTFORSLAG SAMPRODUKTION AF KØLING OG VARME VED ROCKWOOL

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY

PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Til TÅRNBYFORSYNING Varme A/S Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 TÅRNBYFORSYNING VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY TÅRNBYFORSYNING VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Revision

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING Til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2012 revideret efter høring RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL OMRÅDE VED VALHØJS ALLÉ MV.

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME VED HOVEDVEJEN

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME VED HOVEDVEJEN GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME VED HOVEDVEJEN Revision 3 Dato 2012-02-21 Udarbejdet af KAC, EBJ, AD Kontrolleret af SOR Godkendt af Beskrivelse Karl Erik Hansen Projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Resume forslag Etape B1+B2 Investeringer B1+B2 Fordelt i projektforslag Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Fordeling I alt VF DTU-HF Mølleåv DC Kunder Distributionsselskab Vestforbrænding Fjernvarmenet ekskl.

Læs mere

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Etape B1 Investeringer B1

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Etape B1 Investeringer B1 Resume Projektforslag Etape B1 Investeringer B1 Fordelt i projektforslag Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Fordeling I alt VF DTU-HF Mølleåv Kunder Distributionsselskab Vestforbrænding Fjernvarmenet ekskl.

Læs mere

2 Supplerende forudsætninger

2 Supplerende forudsætninger MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING Til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Dokumenttype Rapport Dato December 2016 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL DAMHUSHAVE RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

Læs mere

DTU PROJEKTFORSLAG FOR VARMEPUMPE TIL FJERNKØLING

DTU PROJEKTFORSLAG FOR VARMEPUMPE TIL FJERNKØLING Til DTU Dokumenttype Rapport Dato Februar 2018 DTU PROJEKTFORSLAG FOR VARMEPUMPE TIL FJERNKØLING DTU PROJEKTFORSLAG FOR VARMEPUMPE TIL FJERNKØLING Revision 1 Dato 2017-11-29 revideret 2018-02-22 Udarbejdet

Læs mere

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Basisår 2017 Etape B2 Kommune Distributionsselskab

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Basisår 2017 Etape B2 Kommune Distributionsselskab Varmebehov GWh Vestforbrænding Resume Projektforslag Basisår 2017 Etape B2 Kommune Distributionsselskab Lyngby-Taarbæk Kommune Vestforbrænding Alle beløb er ekskl. moms Projekt Reference Varmebehov Medtaget

Læs mere

Vurdering af forsyning af skoler i Benløse

Vurdering af forsyning af skoler i Benløse Resume Enhed To skoler Varmebehov 2008 MWh 1.840 Andel af indiv. naturgas fjernvarmepris 0% Andel af MKV naturgas til fjernvarmepris 0% Faktor på samfundsøk. elpris 1,1 Investeringer Fjernvarmebrugerinst.

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Bilag: Notat Varmeplan 2013

Bilag: Notat Varmeplan 2013 Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S Dato: 11.02.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010771 Udarbejdet af: JEHU PROJEKTFORSLAG Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund...

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD Til Høje Taastrup Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD 1-28 Revision Dato 2015-03-24 Udarbejdet af AD Kontrolleret

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab

Ringe Fjernvarmeselskab Ringe Fjernvarmeselskab Projektforslag for konvertering af Bygmestervej 11. oktober 2016 Revideret: 30. november 2016 Revideret: 2. februar 2017 Projektansvarlig Ringe Fjernvarmeselskab er ansvarlig for

Læs mere

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse Punkt 21. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBY INDUSTRIOMRÅDE

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBY INDUSTRIOMRÅDE GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBY INDUSTRIOMRÅDE PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEFORSYNING TIL EJBY INDUSTRIOMRÅDE Revision 1 Dato 2013-04-16 Udarbejdet af AD, TSR, CHVM Kontrolleret af JAKB Godkendt

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL GLAD- SAXE NORD, REVIDERET

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL GLAD- SAXE NORD, REVIDERET Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2012, revideret februar 2013 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL GLAD- SAXE NORD, REVIDERET VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME

Læs mere

Rødovre Kommunale Forsyning, RKF. Resume RAMBØLL. Varmeleverandør VEKS Islev erhvervsområde

Rødovre Kommunale Forsyning, RKF. Resume RAMBØLL. Varmeleverandør VEKS Islev erhvervsområde Resume Varmeplanlægning Rødovre Kommune Projektforslag Varmeleverandør VEKS Islev erhvervsområde Varmedistributør Rødovre Kommunale Forsyning, RKF Forudsætninger, opdateret 2015 Fjernvarme Reference Varmebehovs

Læs mere

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918) Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK

BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Til Borup Varmeværk A.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Juni 2013 BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK 1-28 Revision 1 Dato 2013-06-05

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FORSYNINGSSIKKER- HED TIL BLOMSTER- KVARTERET OG ZOO

PROJEKTFORSLAG FORSYNINGSSIKKER- HED TIL BLOMSTER- KVARTERET OG ZOO Til Frederiksberg Forsyning Dokumenttype Rapport Marts, 2018 PROJEKTFORSLAG FORSYNINGSSIKKER- HED TIL BLOMSTER- KVARTERET OG ZOO PROJEKTFORSLAG FORSYNINGSSIKKERHED TIL BLOMSTERKVARTERET OG ZOO Revision

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner

Læs mere

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning TEKNIK OG MILJØ EnergiMidt A/S Industrivej Nord 9B 7400 Herning Att.: Sigurd Asser Jensen Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8037 miksr@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer:

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅ- LØV MV. I BALLERUP

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅ- LØV MV. I BALLERUP Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato December 2011 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅ- LØV MV. I BALLERUP VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅLØV MV. I BALLERUP

Læs mere

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab

Ringe Fjernvarmeselskab Ringe Fjernvarmeselskab Projektforslag for konvertering af Bygmestervej 11. oktober 2016 Revideret: 30.. november 2016 Revideret: 2. februar 2017 Revideret: 9. 9 november 2017 Projektansvarlig Ringe Fjernvarmeselskab

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013 Dokumenttype Rapport udkast Dato Februar 2013 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013 FORSLAG TIL STRATEGISK ENERGIPLAN 2013 1-81 Revision 1 Dato 2013-02-13 Udarbejdet af AD, BTT,

Læs mere

Center for Plan og Miljø Team Plan, Geodata og Klima

Center for Plan og Miljø Team Plan, Geodata og Klima Næstved Varmeværk A.m.b.a. Att. Jens Andersen, ja@naestved-varme.dk COWI A/S Att. Kurt Madsen, kum@cowi.com Kopi er sendt til: AffaldPlus Att. John Kusz, affaldplus@affaldplus.dk Dansk Gas Distribution

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank Side 1/5 VINDERUP VARMEVÆRK A M B A Sevelvej 67 7830 Vinderup Dato: 18-08-2017 Sagsnr.: 13.03.00-P16-2-17 Henv. til: Lene Kirk Dalum Information og service Direkte tlf.: 9611 7662 Afdeling tlf.: 9611 7500

Læs mere

DTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev

DTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev 1 Energi og omkostninger 2018 2019 2020 2021 2022 2037 2 Projekt, samproduktion af varme og køl 3 Alle beløb er ekskl. moms. 4 Reference med tørkøler 5 Samlet køleeffektbehov 2,5% stigning p.a. MW køl

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

HTF Rockwool, Køling og overskudsvarme RAMBØLL. KProjekt

HTF Rockwool, Køling og overskudsvarme RAMBØLL. KProjekt 3 Kølebehov Høje Taastrup Fjernvarme Amba 4 Fjernkøling 5 6 7 Potentielle nye kunders kølebehovsudvikling % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 8 Prognose for varmebehovets udvikling i pct. 9 Potentielle nye

Læs mere

Viborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011

Viborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 Viborg Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 2 Bilagsliste... 3 3 4 3.1 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 Indledning...

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015 NOTAT Projekt Varmeplanlægning Kunde Brøndby Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-04-17 Til Fra Kopi til Ellen Hvidt Thelle Malene Fløystrup Borgny Anders Dyrelund Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled

Læs mere

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT MAJ 2014 HVIDOVRE FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2014 HVIDOVRE

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018

Læs mere

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen. Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat. Indledning

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen. Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat. Indledning GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat Dato: 07.08.2007 Af: Thomas Engell NOTAT Indledning Vestforbrænding (VF) har siden maj 2005

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8

Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8 ! " # $ % &' ( ) * ) " " +,! ) " " - % &' ( ) * ) " " Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8 Projektansøgning udnyttelse at overskudsvarme

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere