Ases forslag September 2016

Transkript

1 Ases forslag September 2016

2 Ases forslag Erhvervsfremmeindsatsen er en vigtig del af rammevilkårene for danske virksomheder, og fortjener derfor øget opmærksomhed fra regeringens side. Den statslige erhvervsfremme og støtte beløber sig til ca. 26 milliarder kroner årligt. Dertil kommer EU-støtte på ca. 11 milliarder kroner samt regionale og kommunale udgifter og støtte på ca. 1,5 milliarder kroner. I alt nærmer de samlede udgifter til erhvervsfremme og støtte sig 40 milliarder kroner. I de senere år har fokus i den statslige erhvervsfremme og støtte ændret sig i retning af grøn omstilling og vedvarende energi, mens den generelle erhvervsfremme til virksomheder har fået mindre opmærksomhed. Erhvervsfremmesystemet har også oplevet et voldsomt vokseværk i antallet af aktører, nye projektmidler og -konti. Samlet set skal virksomhederne i dag forholde sig til ca. 250 forskellige aktører i den lokale, regionale og statslige erhvervsfremme. Regeringen har igangsat et større eftersyn af det danske erhvervsfremmesystem med henblik på en kommende forenkling og målretning af erhvervsstøtten. Med flere end små virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende i medlemsskaren bifalder Ase regeringens initiativ, idet Ase anser det danske erhvervsfremmesystem som alvorligt udfordret af et utal af aktører, uensartet strukturer på forskellige forvaltningsniveauer og som konsekvens heraf en fatal mangel på gennemskuelighed set fra især de små virksomheders perspektiv. Ase mener, at en forenkling og fokusering af indsatsen er både mulig og berettiget. På trods af de store beløb, der bruges på erhvervsfremme og støtte, er kendskabet til mulighederne og de mange aktører meget lavt. Således svarer fire ud af fem virksomheder i en spørgeundersøgelse blandt Ases medlemmer, at de har intet eller kun lille kendskab til de tilbud, som kommuner og væksthuse har til virksomhederne. Kun ca. hver tyvende virksomhed vurderer, at de har et godt kendskab til de kommunale og regionale tilbud om erhvervsfremme og støtte. En velfungerende lokal indgang til erhvervsfremmesystemet er samtidigt vigtigere for en lille virksomhed end for en stor. Når de små virksomheder ikke bruger erhvervsfremmesystemet, må man overveje, om ydelser og tilgængeligheden af ydelser i erhvervsfremmesystemet er tilpasset den danske erhvervsstruktur med mange små virksomheder. I Danmark er ni ud af ti virksomheder såkaldte mikrovirksomheder med under 10 ansatte. Det er uheldigt, hvis kun en meget lille andel af virksomhederne får gavn af den ca. 40 milliarder kroners store erhvervsfremmeindsats. Ases medlemsundersøgelser tyder på, at de offentlige erhvervsfremmeydelser også har et omdømmeproblem blandt virksomhederne. Det er en klar udfordring, hvis en stor andel af virksomhederne ikke opfatter de offentlige erhvervsfremmetilbud som attraktive. Ase mener derfor, at man må overveje, hvordan man sikrer virksomhederne en rådgivning, de er trygge ved uanset om rådgiveren har rod i et offentligt eller et privat rådgivningssystem. Det private rådgivermarked besidder en enorm viden om virksomhedernes behov, men de private aktører har for lidt plads i erhvervsfremmesystemet, der primært udføres af det offentlige system. En større inddragelse af det private rådgivermarked vil kunne fremme en bedre overensstemmelse mellem de udbudte ydelser og virksomhedernes efterspørgsel. Man kan derfor opnå en større relevans i erhvervsfremmesystemets tilbud ved at udbyde opgaverne til det private rådgivermarked

3 Ases fem forslag til bedre erhvervsfremme: 1. Færre aktører Antallet af aktører må reduceres, så systemet bliver lettere at overskue for brugerne. En mulig løsning ville være etablering af fælles enheder. Væksthusene er i dag kommunalt ejede og løser opgaver på vegne af alle kommunerne i de regioner, hvor de hører hjemme. Et andet eksempel er Hovedstadens Iværksætterprogram, som udfører rådgivning af iværksættere på vegne af 26 kommuner i hovedstaden. Regionerne imellem må muligheden for at samkøre tiltag på samme måde være til stede. 2. Større fokus på de små virksomheder De små virksomheder er ofte dem med største behov for rådgivning, men de små virksomheder er underrepræsenterede blandt brugerne af erhvervsfremmeydelser. I dag er det først og fremmest de store virksomheder, som tilgodeses af den 40 milliarder kroner store erhvervsstøtte og erhvervsfremmeindsats. Ase mener, at de udbudte erhvervsfremmeydelser må stå i forhold til erhvervsdemografien. Det er samtidigt vigtigt, at der er en rimelig og fornuftig fordeling mellem rådgivning, der retter sig mod henholdsvis opstart og drift. 3. Mindre projektmageri og mere konkurrenceudsættelse Udbud af ydelser, ordninger og tilbud bør i højere grad være styret af viden om virksomhedernes behov. Mange af disse behov er konstante over tid. De samlede ressourcer i erhvervsfremmesystemet bør derfor prioriteres til fordel for varige ydelser fremfor projektbevillinger. Varige ydelser, tilbud og ordninger kan bedre udbredes og kommunikeres til brugerne, når der er tid til, at de slår rod i brugernes bevidsthed. Samtidig må man se på, om der er mulighed for i højere grad at øge konkurrencen på de forskellige former for erhvervsfremmetilbud ved at inddrage både civilsamfund og det private rådgivermarked i langt større grad i sammensætningen af konkrete rådgivningstilbud. 4. Bedre styring og højere agilitet Erhvervsfremmeindsatsen og en væsentlig del af den erhvervsrettede innovationsfremmeindsats er i dag delt mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ase mener, man bør overveje at samle erhvervsfremmeindsatsen under ét fælles styringsområde, f.eks. under Erhvervs og Vækstministeriets ressort, med henblik på at forhindre knopskydning af indsatsen. En sammenlægning kan samtidig frigøre administrative ressourcer samt medvirke til at fremme bedre overensstemmelse mellem erhvervsfremmesystemets udbud og virksomhedernes efterspørgsel. 5. Krav til kommunerne Den lokale og regionale indgang til de offentlige erhvervsfremmetilbud er væsentlig for de mindste virksomheder. Men især den kommunale indgang er i dag uensartet, og stiller de små virksomheder meget forskelligt. Ase mener, at der er behov for en fastlæggelse af kommunernes rolle i erhvervsfremmesystemet. Det gælder ikke mindst den lokale indgang, fordi den kan være vejviseren til det resterende erhvervsfremmesystem. Offentlige tilbud til virksomheder: Lokal erhvervsservice udbydes af kommunerne, hvis de ønsker det. Kommunerne tilbyder typisk basal af rådgivning til virksomheder og iværksættere, herunder hjælp til opstart. Specialiseret erhvervsservice udbydes af Væksthusene. Rådgivningen er målrettet virksomheder med vækstambitioner. Væksthusene ejes af kommunerne. Der findes ét Væksthus i hver region. Rådgivning og formidling, der skal løse specifikke vækstudfordringer i virksomhederne. Det kan være kapitalformidling gennem Vækstfonden, eksportrådgivning fra Danmarks Eksportråd, støtte til test og udvikling af produkter, teknologisk rådgivning, netværksdannelse mellem bestemte typer af virksomheder og lignende. Udbyder kan både være en statslig, regional eller kommunal aktør

4 Et effektivt erhvervsfremmesystem Sammenhængen er udfordret i erhvervsfremmesystemet Blandt aktørerne taler man om erhvervsfremmesystemet som et sammenhængende tilbud til virksomheder udbudt på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Desværre peger meget i retning af, der ikke er struktur, stabilitet eller sammenhæng i de offentlige erhvervsfremmetilbud i dag. Det er et problem i forhold til en effektiv ressourceanvendelse. Og det er et problem i forhold til de brugere virksomhederne der skal have gavn af ydelserne. Kommunerne: en frivillig opgave Det er blandt andet en udfordring, at kommunernes opgaver i erhvervsfremmeloven er definerede som frivillige. Frivilligheden gælder både erhvervsservice i form af vejledning og information og mere specifikke erhvervsudviklingstiltag. Den manglende ramme for kommunernes indsats betyder, at erhvervsfremmesystemet mangler et fast fundament, og at der mangler en ensartet lokal indgang 1. Særligt for de mindste virksomheder er den manglende lokale forankring et problem. Den regionale indsats I hver af de fem regioner arbejder et kommunalt ejet Væksthus. Væksthusene har eksisteret siden strukturreformen i 2007 og har bidt sig fast som et knudepunkt i erhvervsfremmesystemet. I hver region findes også et Vækstforum, som hører under de administrative regioner; Hovedstaden, Syddanmark m.fl. Regionernes vækstfora arbejder gennem bevillinger til erhvervsfremmeprojekter. Bevillingerne kommer fra regionerne selv, fra EU s Socialfond og EU s Regionalfond. På regionalt niveau kan stabiliteten imidlertid blive udfordret af Vækstforums projektdrevne arbejdsform. Projekterne er midlertidige, og det samme er de organisationer, der opbygges til at udmønte dem. Virksomhederne og deres ejere vil derfor være løbende udfordret i forhold til at opnå kendskab til de muligheder, der ligger i at deltage i projektfinansierede aktiviteter. Staten - flere ministerier på banen Erhvervspolitikken og innovationspolitikken blev i 2001 skilt ad og deles nu mellem to ministerier. Dermed er der udviklet et organisatorisk parallelløb. De senere år er der samtidigt sket mange omlægninger i de statslige erhvervsfremmeordninger: Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation er lagt sammen til Innovationsfonden. Fornyelsesfonden er omlagt og hedder nu Markedsmodningsfonden. Denne Grønne Investeringsfond er kommet til. Ordninger som InnoBooster og Iværksætterpiloter kommer og går. Mange aktører Samlet er antallet af aktører på erhvervsfremmeområdet i 2014 opgjort til ca Det tæller offentlige myndigheder, stat, regioner og kommuner samt organisationer, der er etablerede og henter sin finansiering fra det offentlige. Den høje omsætningshastighed gør det vanskeligt for tiltag og ordninger at slå sig fast i virksomhedernes bevidsthed. Meget tyder på, at brugerne virksomhederne - ikke kan overskue deres muligheder. 3 Man kan derfor stille et berettiget spørgsmålstegn ved, om styringen af erhvervsfremmeindsatsen i dag fungerer optimalt, og samlet set er i virksomhedernes interesse. 1 IRIS Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport. s IRIS Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport 3 Sammenhæng for Vækst og innovation. Damvad s

5 Få små virksomheder bruger erhvervsfremmesystemet Mere end virksomheder bruger hvert år en offentlig erhvervsfremmeydelse. Den største kontaktflade findes i den lokale erhvervsservice i kommunerne, som er i kontakt med ca virksomheder årligt, hvoraf næsten virksomheder har modtaget en-til-en-rådgivning (2013-tal). 4 Blandt Ases medlemmer, som fortrinsvis består af mikrovirksomheder, er det en ud af fire selvstændige erhvervsdrivende, der på et tidspunkt har brugt et offentligt erhvervsfremmetilbud. 5 Manglende kendskab er en udfordring Virksomhederne har størst kendskab til de aktører, som har eksisteret længst. 6 Hvis man skal sikre, at virksomhederne kender og bruger erhvervsfremmetilbuddene, er det derfor vigtigt, at man skaber stabilitet om, hvilke aktører som udbyder ydelserne. Aktivitetsniveau, budgetter og graden af opsøgende virksomhedskontakt har imidlertid også betydning for graden af kendskab hos virksomhederne. I hoved- Figur 1: Har du eller din virksomhed benyttet et tilbud/fra en offentlig myndighed? Ja 24% Nej 74% Ved ikke 2% 0% 20% 40% 60% 80% 4 IRIS Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport. s Ase medlemsundersøgelse blandt 548 selvstændige medlemmer, gennemført uge 16-17, IRIS Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport. s

6 Et effektivt erhvervsfremmesystem stadsregionen, hvor kommunerne traditionelt ikke har prioriteret erhvervsfremmetiltag, er der eksempelvis en meget lav kendskabsgrad, hvad angår den kommunale erhvervsfremme. 7 Samlet set er kendskabet til de kommunale tilbud så ringe, at fire ud af fem virksomheder svarer i Ases medlemsundersøgelse, at de har intet eller kun lille kendskab til kommunernes tilbud. Kun seks procent af virksomhederne i Ases medlemsundersøgelse svarer, at de har et godt kendskab. De små virksomheder bliver heller ikke kontaktet af kommunerne. Hele 82 procent af virksomhederne i Ases medlemsundersøgelse svarer, at de ikke er blevet kontaktet af kommunen med tilbud om kurser, rådgivning, kontorplads eller lignende. 8 Kendskabet til Væksthusenes tilbud og ydelser er lige så lavt blandt virksomhederne som deres kendskab til de kommunale tilbud. Og tre ud fire virksomheder er aldrig blevet kontaktet af Væksthuset i deres region med tilbud om kurser, rådgivning, netværk eller lignende. 9 Figur 3: Hvis du skal styrke din virksomhed, hvad vil være vigtigst for dig at arbejde med? Sæt gerne flere kryds Salg, markedsføring og kommunikation Lettere administration og drift af virksomheden Nye produkter Uddannelse og kompetencer Kapital 14% 27% 27% 31% 55% Ledelse 8% Figur 2: Hvor stort er dit kendskab til de tilbud, som din kommune har til virksomheder og deres ejere? Ingen af delene Ved ikke 4% 4% Intet kendskab 48% Andet 3% 0% 25% 50% 75% Mindre kendskab 30% Nogenlunde kendskab 16% Rådgivning om salg og kommunikation efterspørges Godt kendskab Stort kendskab 1% 5% 0% 25% 50% 75% Konsulenthuset Damvad har en i analyse fra 2014 konstateret, at virksomhederne primært efterspørger ydelser inden for salg og kommunikation. 10 Resultatet bekræftes af Ase medlemsundersøgelse, hvor virksomhederne også peger på salg, markedsføring og kommunikation, som de områder der er vigtigst, hvis de skal styrke virksomheden. Det næst vigtigste område er lettere administration og drift af virksomheden. Denne fordeling afspejles også i fordelingen af de ydelser, som Ases medlemmer har benyttet sig af (figur 4 - næste side). Her har henholdsvis 35 procent benyttet af sig ydelser inden for salg, markedsføring og kommunikation og 21 procent inden for administration og drift af virksomheden. En stor andel har også deltaget i opstartskurser, hvilket fremgår under Andet. 11 Tallene peger på, at rådgivning om drift og udvikling til eksisterende virksomheder bør prioriteres ligeså højt som rådgivning om opstart. 7 IRIS Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport. s Ase medlemsundersøgelse blandt 548 selvstændige medlemmer, gennemført uge 16-17, Ase medlemsundersøgelse blandt 548 selvstændige medlemmer, gennemført uge 16-17, Damvad: Sammenhæng for vækst og innovation. April 2014, s Ase medlemsundersøgelse blandt 548 selvstændige medlemmer, gennemført uge 16-17,

7 Et effektivt erhvervsfremmesystem Figur 4: Hvad var målet med tilbuddet/ordningen, du deltog i? Salg, markedsføring og kommunikation Andet Lettere administration og drift af virksomheden Uddannelse og kompetencer Kapital Ledelse Nye produkter Ved ikke 10% 8% 5% 3% 18% 22% 31% 38% ser udbudt af kommunen/lokalt erhvervsråd eller Væksthuset. Det er derfor vigtigt, at der er en velfungerende lokal og regional indgang, hvis andre end de helt store virksomheder skal kunne udnytte potentialet i rådgivning og ydelser i erhvervsfremmesystemet. Systemets omdømme er presset Ases undersøgelser tyder på, at de offentlige erhvervsfremmetilbud er udfordret på sit omdømme blandt virksomhederne. Der er en klar overvægt af virksomheder, som finder det mindre attraktivt at benytte et offentligt tilbud om rådgivning, i forhold til virksomheder som finder det attraktiv eller meget attraktivt. Omvendt ser manglende tiltro til kvaliteten af de offentlige tilbud ikke ud til at være en meget væsentlig forklaring på, at man afstår fra at bruge ydelserne. Her er manglende kendskab den oftest angivne forklaring. Men et mindre godt omdømme og manglende kendskab er bestemt udfordringer, som må tages alvorligt. Private aktører kan gøre en forskel Formålet med erhvervsfremmesystemet er at hjælpe virksomhederne til at vokse og udvikle sig. Det vigtige er, at tilbuddene er tilpasset virksomhedernes behov, og virksomhederne finder rådgivningen relevant. Mindre vigtigt er det, om rådgiveren hører til i et offentligt erhvervsfremmesystem eller er en privat aktør. Man bør derfor overveje, hvordan man i højere grad kan inddrage civilsamfund eller det private rådgivermarked, når man sammensætter konkrete rådgivnings- og sparringstilbud til virksomhederne. 0% 25% 50% Figur 6: hvor attraktivt er det så for dig og din virksomhed at bruge et offentligt tilbud om rådgivning? De små bruger systemet mindst De små virksomheder bruger erhvervsfremmesystemet mindst. Det gælder især mikrovirksomhederne med 1-9 ansatte. Deltagelsen stiger markant med virksomhedens størrelse. 12 Den lokale eller den regionale indgang er den væsentligste tilgang til erhvervsfremmesystemet for de mindste virksomheder. Det gælder også for Ases medlemsvirksomheder, hvor 3 ud 4 brugere af erhvervsfremmesystemet har deltaget i ydel- Slet ikke attraktivt Mindre attraktivt 24% 30% Figur 5: Hvem stod for det/de tilbud, du har deltaget i? Væksthuse 13 38% Attraktivt 30% Erhvervsråd 29% Ganske attraktivt 11% Kommunen 25% Meget attraktivt 5% Statslig myndighed 14% Anden organisation 11% 0% 25% 50% Fonde 14 9% Ved ikke 9% 0% 25% 50% 12 Damvad: Sammenhæng for vækst og innovation. April 2014, s Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark eller Bornholm 14 Vækstfonden, Højteknologifonden m.fl

8 Kriterier for et godt erhvervsfremmesystem Ases kriterier for et velfungerende erhvervsfremmesystem: 1. Højt kendskab til tilbuddene hos virksomhederne 2. Nemt at overskue 3. Tilgængeligt 4. Effektivt (giver vækst i omsætning og beskæftigelse hos brugerne) 5. Godt omdømme 6. Tilfredshed hos brugerne 7. Relevante ydelser 8. Tilbud til alle typer virksomheder 9. Omkostningseffektivt Et forbedret erhvervsfremmesystem Ase forslag Færre aktører Større fokus på de små virksomheder Mindre projektmageri og mere konkurrenceudsættelse Bedre styring og højere agilitet Krav til kommunerne Et virksomhedsnært erhvervsfremmesystem Der er stor samfundsmæssig interesse i, at danske virksomheder klarer sig godt. De offentligt finansierede erhvervsfremmetiltag vil derfor i varierende grad være et led i de generelle erhvervspolitiske prioriteringer. Skiftende regeringer kan have forskellige erhvervspolitiske målsætninger. Men det er vigtigt at fastholde, at erhvervsfremmesystemet skal finde sit udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke i skiftende politiske holdninger, eller tilfældige administrative strukturer. Derfor skal der findes en bedre balance mellem politiske prioriteringer og virksomhedernes behov i forhold til erhvervsfremmesystemets struktur, overskuelighed og ydelser. ANALYSE Udgivet af: Ase Redaktion: Troels Krog - troels.krog@ase.dk Tina Kongsø - tina.kongsoe@ase.dk Astrid Søborg - astrid.soeborg@ase.dk Lone Vibe Nielsen - lone.vibe.nielsen@ase.dk Produktion: Ase Ase La Cours Vej Frederiksberg Tlf ase.dk Layout: Rune Nymann, omw.dk

9 Ases forslag