Studieordning for Masteruddannelsen i Projektledelse og proces- Forbedring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Masteruddannelsen i Projektledelse og proces- Forbedring"

Transkript

1 Studieordning for Masteruddannelsen i Projektledelse og proces- Forbedring Roskilde Universitet 15. august 2014 Med ændring af 1. juli 2016

2 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser på universiteterne og Fællesregler for masteruddannelser på Roskilde Universitet af 25. februar Ændringerne af 1. juli 2016 fremgår sidst i dokumentet. Indhold: 1. Formål, titel og organisatorisk placering side Formål 1.2 Struktur 1.3 Titel 1.4 Organisatorisk placering og censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav, indskrivning og merit side Adgangskrav 2.2 Indskrivning 2.3 Merit 3. Uddannelsens opbygning side Opbygning 3.2 Undervisningsform 4. Modul 1 Projektledelse fra idé til resultat side Formål 4.2 Fagligt Indhold 4.3 Uddannelseselementer i modul 1 5. Modul 2 Ledelse af projekters organiserings- og arbejdsprocesser side Formål 5.2 Fagligt indhold 5.3 Uddannelseselementer i modul 2 6. Modul 3 Procesforbedring side Formål 6.2 Fagligt Indhold 6.3 Uddannelseselementer i modul 3 7. Modul 4 Masterprojekt side Formål 7.2 Fagligt indhold 7.3 Masterprojektet 8. Kompetenceprofil side Kompetenceprofil 9. Uddannelsens elementer side Uddannelsens elementer 9.2 Projektarbejde 9.3 Kurser 9.4 Masterprojekt 10. Regler om eksamen og prøveformer side Sygeeksamen 10.2 Prøver og karakter 10.3 Deltagelse i studieaktiviteter 10.4 Selvstændig Karakter 10.5 Sprog 10.6 Generelle bestemmelser 11. Dispensation og klageadgang side Dispensation 11.2 Klageadgang 12. Ikrafttræden og overgangsregler side Ikrafttræden 12.2 Overgangsregler 13. Ændringer til studieordningen side Ændring af 1. juli 2016

3 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 2 1. Formål, titel og organisatorisk placering 1.1 Formål Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring har til formål at at udvikle kompetencer i projektledelse og procesforbedring. Den henvender sig til nuværende og kommende projektledere, delprojektledere, projektmedarbejdere, ledere af projektportefølger samt ledere af procesforbedring - både for enkeltprojekter og organisationer. Masteruddannelsen skal sætte deltagerne i stand til at 1. Lede og styre projekter, og have en omfattende værktøjskasse hertil, som kan anvendes kritisk reflekteret og situationsafhængigt 2. Tage projektlederens lederrolle på sig, og have både generelle og situationsspecifik teori og metoder hertil 3. Tage ansvar for procesforbedring, og havende en stor og teoretisk forankret værktøjskasse hertil. 4. Arbejde videnskabeligt og metodisk med projektledelse og procesforbedring, og beherske tværgående og problemorienteret fordybelse heri 1.2 Struktur Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring er normeret til 60 ECTS-point. Masteruddannelsen består af fire moduler på hver 15 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse på 2 år. Masterprojektet eller dele heraf skal dog efter den studerendes valg kunne gennemføres på heltid. Masteruddannelsen, herunder masterprojektet, skal gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet på en kandidatuddannelse. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et masterprojekt. 1.3 Titel Studerende, som har gennemført Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring har ret til at anvende betegnelsen Master i Projektledelse og Procesforbedring og forkortelsen MPF. Den engelske titel er Master of Project Management and Process Improvement. 1.4 Organisatorisk placering og censorkorpstilknytning Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring er tilknyttet Institut for Mennesker og teknologi. Institutlederen for Institut for Mennesker og Teknologi er ansvarlig for masteruddannelsen. Uddannelseslederen for Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring træffer på institutlederens vegne og efter rammer fastsat af denne, alle afgørelser vedr. den daglige drift af masteruddannelsen. Styregruppen for Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring rådgiver uddannelseslederen om udformning og den overordnede drift af Masteruddannelsen i i Projektledelse og Procesforbedring. Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring hører under Censorkorpset for Erhvervsøkonomi.

4 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 3 2. Adgangskrav, indskrivning og merit 2.1 Adgangskrav Studerende, som har bestået følgende uddannelser, kan optages på Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring: Bacheloruddannelser: Informatik eller informationsvidenskab Datalogi eller it Forvaltning, samfundsfag, statskundskab eller -videnskab Erhversøkonomi/HA eller virksomhedsstudier Ingeniørvidenskab (alle specialiseringer) Performance design, teater- eller filmvidenskab Kommunikation Sociologi, psykologi eller pædagogik Professionsbacheloruddannelser: Sygeplejerskeuddannelsen Pædagoguddannelsen Officersuddannelsen i søværnet, hæren eller flyvevåbnet Diplomuddannelser: Diplomuddannelse i ledelse Ansøgere skal endvidere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. For at erhvervserfaringen kan godkendes som relevant, skal ansøgeren have konkret erfaring med projekter, eller have arbejdet i en organisation der anvender projekter som organisatiosnform. Institutlederen kan godkende optagelse af ansøgere, som ikke opfylder de uddannelsesmæssige betingelser (jf. 2.1 første afsnit), men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Institutlederen kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestart, skal aflægge supplerende prøver. 2.2 Indskrivning Den studerende kan højst være indskrevet på masteruddannelsen i 4 år. Institutlederen kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til yderligere indskrivning. Der bør ikke meddeles orlov, hvis der er udsigt til, at uddannelsen må afvikles inden for nærmeste fremtid. Den studerendes ret til at fortsætte en uddannelse efter en orlov bortfalder, hvis uddannelsen nedlægges under orloven. 2.3 Merit Institutlederen kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller beståede uddannelseselementer fra en anden godkendt masteruddannelse gennemført på et dansk eller et udenlandsk universitet træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til denne studieordning. Det er en betingelse, at de studieaktiviteter, som søges godkendt, er på samme niveau som studieaktiviteterne efter denne studieordning. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse.

5 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 4 3. Uddannelsens opbygning 3.1 Opbygning Masteruddannelsen består af fire moduler på hver 15 ECTS-point og et semesters varighed. Hvert modul består af ét eller flere uddannelseselementer. Hvert uddannelseselement er ECTS belagt og afsluttes med en eksamen. Studieordning for Masteruddannelsen i Projektledelse og Procesforbedring Modul 1: Projektledelse fra idé til resultat 15 ECTS Modul 2: Ledelse af projekters organiserings- og arbejdsprocesser 15 ECTS Modul 3: Procesforbedring 15 ECTS Modul 4: Masterprojekt 15 ECTS Projektledelse værktøjskassen 10 ECTS Projektledelse og arbejdsorganisering 10 ECTS Procesforbedring 10 ECTS Masterprojekt 15 ECTS Videnskabelig metode og problemformulering 5 ECTS Forandring og forbedring i og med projektet 2,5 ECTS Valgkursus 5 ECTS Sparring i og med projektet 2,5 ECTS

6 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 5 Masteruddannelsen består af følgende moduler: Modul 1: Projektledelse fra idé til resultat Modul 2: Ledelse af projekters organiserings- og arbejdsprocesser Modul 3: Procesforbedring Modul 4: Masterprojekt Modul 1 går forud for modul 2 og 3. Modul 2 og 3 kan den studerende vælge at tage i vilkårlig rækkefølge. Masterprojektet, modul 4, afslutter uddannelsen. 3.2 Undervisningsform Masteruddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder, projektarbejde, temaseminarer, obligatoriske opgaver og workshops. De studerende kan inddrage egne cases fra deres professionelle virke. Masteruddannelsen tilrettelægges så den kan følges ved siden af et almindeligt fuldtidsarbejde. Det betyder at undervisning fortrinsvis lægges i forlængede weekender fra fredag morgen til søndag. På hvert modul kan der tilrettelægges et seminar der afvikles som internat, dvs. med aftenudnervisning og overnatning. 4. Modul 1 - Projektledelse fra idé til resultat 4.1 Formål Modul 1 har til formål at introducere projektledelse og projektbegrebet samt give en basal værktøjskasse til projektledelse. 4.2 Fagligt indhold Projekt-værktøjskassen, som dette modul også har til formål at opbygge, omfatter teknikker til projektstart og teamorganisering, forretningsmæssig forståelse af projekter, styring af projekter, samt forståelse for situationsrelateret valg af værktøjer til projekter. Modulet indeholder desuden træning i videnskabelige arbejdsformer og metoder, herunder træning i problemformulering og litteraturindsamling. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Kompetence til at lede projekter og dermed tage ansvar for projekters forretningsmæssige forankring, formål og mål, organisering og bemanding af projekter, ledelse af projektteam, planlægning, fremdriftsstyring, økonomistyring, interessentstyring, kvalitetsstyring, kommunikation, risikostyring, samt krav- & ændringsstyring. Kompetence til at indgå i og lede en projektgruppe og kunne samarbejde på en måde, der udnytter synergi-effekten i gruppen frem for brug af enkeltpræstationer. Kompetence til at se og forstå sammenhængen mellem specifikke organisationer og formålet med projekter og at bruge den forståelse til at vælge passende metoder og teknikker i det konkrete projekt.

7 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 6 Kompetence til at anvende videnskabelig arbejdsform og metode 4.3 Uddannelseselementer i modul 1 Modulet omfatter obligatoriske kurser og opgaver inden for modulets tema: Projekt og kursus Projektledelse - Værktøjskassen (10 ECTS-point) Tema-seminar Videnskabelig metode og problemformulering (5 ECTS-point) Titel Projektledelse - Værktøjskassen modul 1 Type ECTS-normering Læringsmål Projekt og kursus 10 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om projekters forretningsmæssige forankring, formål og mål, organisering og bemanding af projekter, ledelse af projektteam, planlægning, fremdriftsstyring, økonomistyring, interessentstyring, kvalitetsstyring, kommunikation, risikostyring, samt krav- & ændringsstyring. Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende den indlærte viden til at lede projekter og dermed tage ansvar for projekter fra start til slut Gennem projektet skal den studerende opnå færdighed i at anvende teori, modeller og værktøjer til projektledelse, reflektere over brug, og generalisere erfaring fra brug til andre projekter Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at lede projekter og dermed tage ansvar for projekters styring Den studerende skal opnå kompetence til at indgå i og lede en projektgruppe Den studerende skal kunne bruge den konkrete situationsforståelse for et projekt til at vælge passende metoder og teknikker i det konkrete projekt Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres tre seminarer kursusundervisning. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussion, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. De første to seminarer centrerer sig om klassisk projektledelse fra A til Z, mens det tredje seminar fokuserer på situationsbestemt projektledelse. Den studerende udarbejder en projektopgave, støttet af vejledning. Projektet er centreret om analyser af læring i projekt cases, der er afsluttet, eller næsten afsluttet. Formålet med projektet er at sætte de studerende i stand til at anvende teori, modeller og værktøjer til projektledelse, reflektere over brug, og generalisere erfaring fra brug til andre projekter. Det er en forudsætning at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til B-niveau.

8 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 7 Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport. Projektet udarbejdes sædvanligvis i grupper af 3-6 studerende. Institutlederen kan dog undtagelsesvis give dispensation til andre gruppestørrelser, hvis der foreligger særlige forhold. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 3 eksaminander 70 minutter Ved 4 eksaminander 80 minutter Ved 5 eksaminander 100 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også til kursets pensum. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Hvorvidt den studerende meget sikkert anvender teori, modeller og værktøjer fra idé til resultat - og der redegøres sikkert, selvstændigt og kritisk reflekterende for teorier og metoders relevans Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Interne medbedømmere Titel Videnskabelig metode og problemformulering modul 1 Type ECTS-normering Læringsmål Seminar 5 ECTS-point Viden Den studerende skal opnå viden om videnskabelige arbejdsformer og metoder, herunder indhold og form for en problemformulering og litteraturindsamling Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at formulere et problem inden for fagområderne projektledelse og procesforbedring Den studerende skal opnå færdighed i at gennemføre et litteraturstudie

9 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 8 for fagområderne projektledelse og procesforbedring Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at anvende videnskabelig arbejdsform og metode Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres et seminar i videnskabelig metode og problemformulering. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussion, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Den studerende udarbejder en temaseminaropgave (TSO). Opgaven skal demonstrere at den studerende kan formulere, begrunde og afgrænset en relevant projekt- eller procesforbedrings-orienteret problemstilling, og gennemføre et litteraturstudie i relation til den valgte problemstilling støttet af vejledning. Det er en forudsætning at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til B-niveau. Prøveform Mundtlig eksamen Tema-seminaret Videnskabelig metode og problemformulering bedømmes ved en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig temaseminaropgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Hvorvidt den studerende meget sikkert demonstrerer at kunne formulere, begrunde og afgrænse en relevant problemstilling; valg og fravalg er tydeligt reflekteret; og der redegøres sikkert, selvstændigt og kritisk reflekterende for teori og metoders relevans. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Interne medbedømmere 5. Modul 2 Ledelse af projekters organiserings- og arbejdsprocesser 5.1 Formål Formålet med modul 2 er at den studerende kan tage projektlederens lederrolle på sig. Modulet omfatter tværgående og problemorienteret fordybelse inden for uddannelsens temaområder. Der lægges særlig vægt på det sociologiske grundlag for projektledelse. 5.2 Fagligt indhold Modulet omfatter tre uddannelseselementer. Det første fokuserer på lederrollen som projektleder og alle de aspekter der heraf følger, eksempelvis mødeledelse, forhandling, anerkendelse, og opbygning af en projektkultur. Det andet element fokuserer på forbedring og forandring i og med projekter. Det tred-

10 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 9 je element sætter fokus på projektlederens sparring og coaching med projektet og den enkelte i projektet. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Kompetence til at lede projekter efter forskellige, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper Kompetence til anvende flere konkrete fremgangsmåder til dels at afdække de parametre der har betydning for succes med forandrings- og forbedringstiltag i projektorganisationer, og dels at kunne arbejde bevidst med disse parametre i konkrete projekter Kompetence til at skabe kreative og faglige miljøer, der kan se nye løsninger og metoder Kompetence til at opbygge en projektkultur, der gennem mødeaktiviteter og arbejdsaktiviteter er kollektivt meningsfuld og individuelt anerkendende, samt kunne gennemføre grundlæggende sparring ( coaching ) af projektgruppen Kompetence til at forstå projektarbejdets sociologi i relation til arbejds- og organiseringsprocesser, og kunne etablere en arbejdsorganisatorisk baseline i et projekt 5.3 Uddannelseselementer i modul 2 Modulet omfatter obligatoriske kurser og opgaver inden for modulets tema: Projekt og kursus Projektledelse og arbejdsorganisering (10 ECTS-point) Workshop Forandring og forbedring i og med projektet (2,5 ECTS-point) Sparring med projektet (2,5 ECTS-point) Titel Projektledelse og arbejdsorganisering modul 2 Type ECTS-normering Læringsmål Projekt og kursus 10 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om at lede projekter efter forskellige, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper Den studerende skal have viden om hvordan man kan skabe kreative og faglige miljøer Den studerende skal have viden om at opbygge en projektkultur, der gennem mødeaktiviteter og arbejdsaktiviteter er kollektivt meningsfuld og individuelt anerkendende Den studerende skal have viden til at forstå projektarbejdets sociologi i relation til arbejds- og organiseringsprocesser Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at lede projekter, skabe en kreativ og inspirerende projektkultur Den studerende skal opnå færdighed i at etablere relevante arbejdsorganiseringsprocesser i et projekt Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at lede projekter efter forskelli-

11 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 10 ge, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper Den studerende skal opnå kompetence til at skabe kreative og faglige miljøer, der kan se nye løsninger og metoder Den studerende skal opnå kompetence til at opbygge en projektkultur, der gennem mødeaktiviteter og arbejdsaktiviteter er kollektivt meningsfuld og individuelt anerkendende Den studerende skal opnå kompetence til at forstå projektarbejdets sociologi i relation til arbejds- og organiseringsprocesser Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres to seminarer kursusundervisning. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussion, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Den studerende udarbejder en projektopgave, støttet af vejledning. Projektet er centreret om analyser af læring i projekt cases, der er afsluttet, eller næsten afsluttet. Formålet med projektet er sætte de studerende i stand til at analysere organiserings- og arbejdsprocesser retrospektivt i en konkret organisation (case) eller en konkret projekt, med fokus på læring samt på at foreslå forbedringer. Den studerende forventes, at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til B-niveau. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport. Projektet udarbejdes sædvanligvis i grupper af 2-5 studerende. Institutlederen kan dog undtagelsesvis give dispensation til andre gruppestørrelser, hvis der foreligger særlige forhold. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 50 minutter Ved 3 eksaminander 70 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 100 minutter Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover i kursets pensum. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Hvorvidt den studerende meget sikkert demonstrerer at den studerende

12 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 11 har formuleret, begrundet og afgrænset en relevant problemstilling; valg og fravalg er tydeligt reflekteret; og der redegøres sikkert, selvstændigt og kritisk reflekterende for teorier og metoders relevans for den valgte problemstilling Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern censur Titel Forandring og forbedring i og med projektet modul 2 Type ECTS-normering Læringsmål Workshop med obligatorisk afleveringsopgave 2,5 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om forandringsprocessen faser, fælder og faldgruber, samt for reaktioner på forandring, fx hvordan man møder modstand mod forandring, og hvad man kan gøre. Viden om de vigtigste roller i forandringsprocessen Viden om teori og metoder til tidligt at identificere forandrings-aktiviteter og handlemuligheder til planlægning og forberedelse til aktiv involvering af de vigtige interessenter og til gennemførelse og evaluering af forandring og ofrbedring i relation til et projekt Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende en situationsbestemt systematik til at beslutte hvordan forandring i relation til et projekt skal organiseres Den studerende skal opnå færdighed i at anvende de i projektets situation relevante værktøjer Kompetencer Den studerende skal opnå komptence til anvende flere konkrete fremgangsmåder til dels at afdække de parametre der har betydning for succes med forandrings- og forbedringstiltag i projektorganisationer, og dels at kunne arbejde bevidst med disse parametre i konkrete projekter Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres en workshop med kursusundervisning om forandring og forbedring. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussion, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Der stilles en obligatorisk afleveringsopgave som afslutning af workshop-forløbet. Den studerende forventes, at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til B-niveau. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse Der udarbejdes en skriftlig opgave på 4-6 sider for en forandrings-situation i en organisation.

13 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 12 Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Tilfredsstillende deltagelse i workshoppen Aflevering af den obligatoriske opgave Bedømmelse Censur Bestået/ikke bestået Ingen Titel Sparring med projektet modul 2 Type ECTS-normering Læringsmål Temaseminar med skriftligt arbejde 2,5 ECTS-point Viden Den studerende skal opnår viden om teori og metoder til sparring, til en gruppe så vel som individuelt Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at sparre med en projektgruppe Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til at gennemføre gruppesparring, samt kunne give individuel feedback Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres et temaseminar med fokus på sparring Den studerende udarbejder en temaseminaropgave. Opgaven skal demonstrere at den studerende har opnået færdighed i at sparre med en projektgruppe Den studerende forventes, at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til B-niveau. Prøveform Mundtlig eksamen Tema-seminaret Sparring med projektet bedømmes ved en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig temaseminaropgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Hvorvidt den studerende meget sikkert demonstrerer at kunne sparre med en projektgruppe Bedømmelse Censur Bestået/ikke bestået Interne medbedømmere

14 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side Modul 3 - Procesforbedring 6.1 Formål Modulet har til formål at kvalificere de studerende til at lede procesforbedring. Det betyder at man skal kunne Vurdere situationen i en organisation og vælge den bedst egnede model eller metode blandt mange Gennemføre en vurdering med den eller de valgte modeller Fortolke resultatet i lyset af situationen i organisationen Bestemme forbedringstiltag og gennemføre den dermed forbundne organisatoriske forandring. Selve forandringen vil typisk organiseres som et antal forbedrings-projekter, som man skal kunne lede Måle effekten af forandringstiltaget med velvalgte kvalitative og/eller kvantitative metoder 6.2 Fagligt indhold For at give deltagerne den bedst tænkelige baggrund for at tage ansvaret for procesforbedring skal deltagerne efter modulet kende og kunne anvende mange forskellige modeller og metoder; normative så vel som deduktive, rationelle eller fortolkende og situationsbestemte. Formålet med modulet er derfor også at give deltagerne en stor og teoretisk forankret værktøjskasse til procesforbedring. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Den studerende skal opnå kompetence i at formulere, begrunde og afgrænse forbedringspotentialet i en relevant case, samt designe en løsning der realiserer forbedringspotentialet, og hvor valg og fravalg er tydeligt reflekteret 6.3 Uddannelseselementer i modul 3 Modulet omfatter obligatoriske kurser og opgaver inden for modulets tema: Projekt og kursus Procesforbedring (10 ECTS-point) Valgkursus (5 ECTS-point) Titel Procesforbedring modul 3 Type ECTS-normering Læringsmål Projekt og kursus 10 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om mange og forskellige teorier, metoder og teknikker til procesforbedring Den studerende skal have viden om hvordan man kan vurdere udgangssituationen i en organisation og identificere forbedringsområder Den studerende skal have viden om kvalitative og/eller kvantitative metoder til at måle effekten af procesforbedringstiltag Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at vurdere situationen i en organisation og vælge den bedst egnede model eller metode blandt mange Den studerende skal opnå færdighed i at gennemføre en vurdering en eller flere valgte procesforbedringsmodeller, og kunnne fortolke resultatet i

15 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 14 lyset af situationen i organisationen Den studerende skal opnå færdighed i at bestemme forbedringstiltag og gennemføre den dermed forbundne organisatoriske forandring Den studerende skal opnå færdighed i at måle effekten af forandringstiltaget med velvalgte kvalitative og/eller kvantitative metoder Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence i at formulere, begrunde og afgrænse forbedringspotentialet i en relevant case, samt designe en løsning der realiserer forbedringspotentialet, og hvor valg og fravalg er tydeligt reflekteret Undervisningsog arbejdsform Der gennemføres tre seminarer kursusundervisning. Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, klassediskussion, øvelser, case-studier og studenter-præsentationer. Den studerende udarbejder en projektopgave, støttet af vejledning. Projektet fokuserer på en analyse af forbedringspotentialet i en konkret case, design af en forandring der realiserer forbedringspotentialet, samt måling af effekten af foranbedringen. Den studerende forventes, at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til B- niveau. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport. Projektet udarbejdes sædvanligvis i grupper af 3-6. Institutlederen kan dog undtagelsesvis give dispensation til andre gruppestørrelser, hvis der foreligger særlige forhold. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 3 eksaminander 70 minutter Ved 4 eksaminander 80 minutter Ved 5 eksaminander 100 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover i kursets pensum. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Hvorvidt den studerende meget sikkert demonstrerer, at den studerende

16 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 15 har formuleret, begrundet og afgrænset forbedringspotentialet i en relevant case, designet en løsning der realiserer forbedringspotentialet, valg og fravalg er tydeligt reflekteret; og der redegøres sikkert, selvstændigt og kritisk reflekterende for teorier og metoders relevans for både analyse og design Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern censur Valgkursus 5 ECTS Følgende kursus kan vælges: Titel Valgkursus modul 3 Type ECTS-normering Læringsmål Valgkursus 5 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om et udvalgt emne inden for projektledelse og procesforbedring. Viden skal bygge oven på eller komplementere viden opnået i de andre kurser/projekter på uddannelsen. Der kan f.eks. være tale om videregående kommunikation eller forandringsledelse Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed i at anvende den indlærte viden til at lede projekter og/eller procesforbedring Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence inden for det udvalgte emne li projektledelse og procesforbedring Undervisningsog arbejdsform Den studerende kan selv vælge et emneområde, relateret til projektledelse og procesforbedring. Emnet kan vælges blandt emner der udbydes på uddannelsen eller uden for denne. Der udarbejdes en skriftlig synopsis eller en mundtlig præsentation. Den studerende forventes, at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til B- niveau. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig synopsis eller en mundtlig præsentation Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Hvorvidt den studerende meget sikkert demonstrerer at kunne formulere, begrunde og afgrænse en relevant problemstilling; valg og fravalg er tydeligt reflekteret; og der redegøres sikkert, selvstændigt og kritisk reflekterende for teori og metoders relevans. Bedømmelse Censur Bestået/ikke bestået Interne medbedømmere

17 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side Modul 4 - Masterprojekt 7.1 Formål Masterprojektet aflægges i modul 4 og er nomeret til 15 ECTS-point. Modul 4 s hovedformål er udarbejdelse af masterprojektet. Modulet omfatter fortrinsvis udarbejdelse af masterafhandlingen suppleret med vejledning og relevant undervisning i videnskabelig metode. Masterafhandlingen skal vise en sammenhængende forståelse for problemstillinger, som er omfattet af masteruddannelsens temaområder, samt evne til at gennemføre et videnskabeligt kvalificeret arbejde. Den studerende skal ud fra en selvvalgt problemstilling demonstrere sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projektledelse og procesforbedring. Den studerende skal kende og kunne benytte de relevante angrebsvinkler indenfor projektledelse og procesforbedring, samt disses metoder i relation til problemstillingen. 7.2 Fagligt indhold Masterprojektet skal dokumentere, at niveauet for masteruddannelsen er opnået. Masterprojektet afsluttes med udarbejdelse af masterafhandlingen. Institutlederen godkender emnet for masterprojektet. Masterprojektet afslutter masteruddannelsen. Den studerende skal tilegne sig følgende kompetencer: Selvstændigt at kunne gennemføre en større analyse af en kompleks problemorienteret opgave indenfor projektledelse og procesforbedring, med inddragelse af relevant teori og forskningsresultater Ud fra en selvvalgt problemstilling at demonstrere sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projektledelse og procesforbedring. Demonstrere sikker viden, indsigt og overblik over det faglige genstandsområde (projektledelse og procesforbedring), samt sikker redegørelse, selvstændig anvendelse og kritisk refleksion i relation til teorier og metoder fra faget. 7.3 Masterprojektet Modulet omfatter: Masterprojektet Titel Type ECTS-normering Læringsmål Masterafhandling 15 ECTS-point Viden Den studerende skal have viden om at lede og styre projekter, og have en omfattende værktøjskasse hertil, som kan anvendes kritisk reflekteret og situationsafhængigt Den studerende skal have viden om projektlederens lederrolle Den studerende skal have viden til at tage ansvar for procesforbedring, og havende en stor og teoretisk forankret værktøjskasse hertil. Den studerende skal have viden til at kunne arbejde videnskabeligt og metodisk med projektledelse og procesforbedring, og beherske tværgående og problemorienteret fordybelse heri

18 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 17 Færdigheder Den studerende skal opnå færdighed til at kunne benytte de relevante angrebsvinkler indenfor projektledelse og procesforbedring, samt disses metoder i relation til problemstillingen Kompetencer Den studerende skal opnå kompetence til selvstændigt at gennemføre en større analyse af en kompleks problemorienteret opgave indenfor projektledelse og procesforbedring, med inddragelse af relevant teori og forskningsresultater Den studerende skal opnå kompetence til ud fra en selvvalgt problemstilling at demonstrere sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projektledelse og procesforbedring Den studerende skal opnå kompetence til at demonstrere sikker viden, indsigt og overblik over det faglige genstandsområde (projektledelse og procesforbedring), samt sikker redegørelse, selvstændig anvendelse og kritisk refleksion i relation til teorier og metoder fra faget. Masterafhandling Omfanget af masterafhandlingen er 60 sider med 2400 enheder inklusiv mellemrum for en studerende, for grupper på 2 studerende 80 sider og for grupper på 3 5 studerende 100 sider. Masterafhandlingen skal forsynes med et resumé på engelsk. Resumeet indgår i bedømmelsen med vægten 5 %. Ved bedømmelse af masterafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 5 %. Institutlederen kan dispensere fra dette for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Institutlederen kan fastsætte nærmere regler for, hvor stor en del af masterafhandlingen den enkelte studerende skal være ansvarlig for. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i masterafhandling. Masterprojektet udarbejdes normalt i grupper a 2-3 studerende, men den studerende har i masterprojektet ret til at arbejde individuelt. Eksamenen er en gruppeeksamen for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i de(n) studerendes masterafhandling. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele masterafhandlingen og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i afhandlingen medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele masterafhandlingen, men også herudover inden for modulets faglige område. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af masterafhandlingen og den mundtlige præstation.

19 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 18 Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 1 eksaminand 45 minutter Ved 2 eksaminander 75 minutter Ved 3 eksaminander 90 minutter Ved 4 eksaminander 100 minutter Følgende kriterier anvendes ved bedømmelsen: Hvorvidt den studerende demonstrerer, at have gennemføre en større analyse af en kompleks problemorienteret opgave indenfor projektledelse og procesforbedring, med inddragelse af relevant teori og forskningsresultater Hvor vidt den studerende ud fra en selvvalgt problemstilling at demonstrerer sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projektledelse og procesforbedring Bedømmelse Censur 7-trins-skala Ekstern censur 8. Kompetenceprofil 8.1 Kompetenceprofil Masteruddannelsen i projektledelse og Procesforbedring giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om at lede og styre projekter, og have en omfattende værktøjskasse hertil, som kan anvendes kritisk reflekteret og situationsafhængigt Viden om projektlederens lederrolle Viden til at tage ansvar for procesforbedring, og havende en stor og teoretisk forankret værktøjskasse hertil. Viden til at kunne arbejde videnskabeligt og metodisk med projektledelse og procesforbedring, og beherske tværgående og problemorienteret fordybelse heri Færdigheder: Færdighed i at anvende teori, modeller og værktøjer til projektledelse, reflektere over brug, og generalisere erfaring fra brug til andre projekter Færdighed i at lede projekter, skabe en kreativ og inspirerende projektkultur, samt etablere en arbejdsorganisatorisk baseline i et projekt Færdighed i at anvende en situationsbestemt systematik til at beslutte hvordan forandring i relation til et projekt skal organiseres Færdighed i at sparre/coache med en projektgruppe Færdighed i at vurdere situationen i en organisation, fortolke resultatet, bestemme forbedringstiltag og gennemføre den dermed forbundne organisatoriske forandring Færdighed i at måle effekten af et forandring- eller forbedringstiltag Kompetencer: Kompetence til at lede og styre projekter, efter forskellige, klassiske så vel som moderne ledelsesprincipper, og skabe et kreativt og fagligt miljø i projekter

20 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 19 Kompetence til at initiere, indgå i og lede en projektgruppe, samt opbygge en projektkultur Kompetence til al kunne bruge den konkrete situationsforståelse for et projekt til at vælge passende metoder og teknikker i det konkrete projekt Komptence til forandringsledelse og valg af fremgangsmåde til forandring for et konkret projekt Kompetence til at gennemføre gruppesparring og coaching, samt kunne give individuel feedback Kompetence i at formulere, begrunde og afgrænse forbedringspotentialet i en relevant case, samt designe en løsning der realiserer forbedringspotentialet, og hvor valg og fravalg er tydeligt reflekteret Kompetence til selvstændigt at gennemføre en større analyse af en kompleks problemorienteret opgave indenfor projektledelse og procesforbedring, med inddragelse af relevant teori og forskningsresultater 9. Uddannelsens elementer 9.1 Uddannelsens elementer Masteruddannelsen indeholder uddannelseselementer i form af projektarbejde, kurser, seminarer, masterprojekt m.v. efter bestemmelserne i denne studieordning. Institutlederen kan fastsætte nærmere regler om organisering af og undervisningsformer i masteruddannelsen samt for hver optagelsesårgang hvilke kurser, seminarer e.a. der udbydes 9.2 Projektarbejde Den studerende skal, udover masterprojektet, deltage i mindst 1 projektarbejde på hver af modulerne 1, 2 og 3, dvs. i alt 45 ECTS-point. Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende, afhængigt af projektet. Uddannelseslederen kan i særlige tilfælde tillade, at studerende udarbejder et projekt alene. Masterprojektet foregår normalt i grupper, men den studerende har i dette ret til at arbejde individuelt. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem, der eksemplarisk belyser modulets indhold. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport. Ved en projektrapport forstås en skriftlig akademisk afhandling om den valgte problemformulering evt. suppleret med et i projektarbejdet udviklet produkt. Uddannelseslederen kan fastsætte nærmere regler for indhold og form af afhandlingen og evt. produkter. Emnerne for projektarbejdet vælges af den studerende inden for de emner og temaer, som er fastsat for studiearbejdet i det pågældende modul. Bedømmelse af studieelementer, som tilegnes gennem projektarbejde, sker ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve.

21 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side Kurser. Kurserne skal give den studerende en faglig og metodisk viden og afdække teorier og metoder inden for hovedområdet. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger der er relevante og interessante i forhold til projektarbejde og masterafhandling. Kursusformen kan f.eks. være forelæsninger, holdundervisning, studiekredse, øvelser, workshops og seminarer. 9.4 Masterprojekt Masterprojektet skal dokumentere, at niveauet for masteruddannelsen er opnået. Masterprojektet afsluttes med udarbejdelse af masterafhandlingen. Institutlederen godkender emnet for masterprojektet. Hvis masteruddannelsen er tilrettelagt med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for den valgte specialisering. Institutlederen kan fastsætte nærmere regler for, hvor stor en del af masterafhandlingen den enkelte studerende skal være ansvarlig for. Masterprojektet afslutter masteruddannelsen. 10. Regler om eksamen og prøveformer Nærmere regler om eksaminer, prøver og anden bedømmelse, herunder rettidig tilmelding og framelding fra disse, fastsættes i universitetets eksamensordning. Universitetet har fastsat regler for anvendelse af PC ved skriftlige eksaminer Sygeeksamen og genindstilling Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen uden at have bestået denne, eller som er forhindret på grund af sygdom i at deltage i en ordinær eksamen, skal have mulighed for genindstilling eller sygeeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf - for sommereksamensterminen dog senest i august og for vintereksamensterminen dog senest i februar. Hvis en studerende under projektarbejdet bliver syg, kan det i særlige tilfælde tillades, at den studerende indstiller sig til erstatningseksamen. Erstatningseksamen afholdes i sygeeksamensterminen. Se universitetets eksamensordning for betingelser for indstilling til syge- eller erstatningseksamen Eksamener, prøver og karakter Prøveformerne skal tilgodese modulets/uddannelseselementets formål. Prøverne kan tilrettelægges som gruppeprøver eller individuelle prøver. Ved gruppeprøver skal der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation og gives individuel karakter. Ved bedømmelse af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et uddannelseselement skal aktiv deltagelse i uddannelseselementet indgå i bedømmelsen. Såfremt studieaktiviteten nødvendiggør tilstedeværelse, er dette et nødvendigt men ikke i sig selv tilstrækkeligt kriterium til at opnå bedømmelsen: Tilfredsstillende deltagelse. Bedømmelsen af tilfredsstillende deltagelse i en undervisningsaktivitet foretages af underviseren ved den pågældende undervisningsaktivitet. Ved prøver, der bedømmes efter 7-trins-skalaen, kræves minimum karakteren 02 for at bestå. Beståede prøver kan ikke tages om.

22 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 21 En studerende kan højst indstille sig 3 gange til en eksamen eller anden form for bedømmelse. Institutlederen kan dog tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold. Der kan højst deltage 6 studerende i en opgavebesvarelse, som indgår i en eksamen eller anden bedømmelse Deltagelse i studieaktiviteter Den studerende skal deltage på tilfredsstillende måde i de obligatoriske studieaktiviteter (uddannelseselementer) i modulerne. Tilfredsstillende deltagelse kan være en betingelse for påbegyndelse af eksamen. Institutlederen kan fravige denne bestemmelse, såfremt der foreligger særlige grunde. Institutlederen registrerer studerende, som har gennemført studieaktiviteterne på tilfredsstillende måde. En studerende, der 2. gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt i henhold til gældende prøvebestemmelser, kan i stedet forlange at aflægge en intern prøve i det pågældende uddannelseselement. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve selvstændig karakter Der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse kan finde sted. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig eller anden prøve af den enkelte studerende Sprog Prøverne aflægges på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder på dansk. Hvis undervisningen i en studieaktivitet har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Institutlederen fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilke tilfælde denne regel kan fraviges. Institutlederen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog, såfremt den studerende ønsker dette. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr. eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside. Institutlederen kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, såfremt institutlederen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende

23 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 22 med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Et modul er bestået, når den studerende: har fået bedømmelsen Bestået eller fået karakteren 02 eller derover ved eventuelle interne prøver, har opnået dokumentation for tilfredsstillende deltagelse i studieaktiviteter, hvor dette kræves efter studieordningens bestemmelser, og har fået bedømmelsen Bestået eller opnået karakteren 02 eller derover ved eventuelle eksterne prøver. En masteruddannelse er gennemført, når mastermodulerne er bestået. 11. Dispensation og klageadgang Dispensation Institutlederen kan dispensere fra de regler i studieordningen der alene er fastsat af universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold Klageadgang Klager over institutlederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor. Rektors afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Institutlederens afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan indbringes for et meritankenævn, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Institutlederens afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv. 12. Ikrafttræden, overgangsregler 12.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 15. august Ændringerne træder i kraft den 15. august Samtidig ophæves Studieordning af 29. februar 2012 for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Overgangsregler Studerende, som er indskrevet på Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring inden den 15. august 2014 skal færdiggøre deres uddannelse efter reglerne i den ovenfor nævnte studieordning. Prøver i henhold til denne studieordning afholdes sidste gang i eksamensterminen juni 2015.

24 Studieordning for Masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring Side 23 Rektor kan efter ansøgning fra en studerende og efter indstilling fra institutlederen dispensere fra den ovenfor nævnte frist, såfremt den studerende kun mangler at bestå enkelte prøver i sin uddannelse. Rektor fastsætter i så fald, hvornår de(n) manglende prøver skal være bestået. Studerende, som har påbegyndt deres uddannelse efter den ovenfor nævnte studieordning, skal overføres til nærværende studieordning og færdiggøre deres uddannelse efter reglerne i denne, hvis de efter at have haft orlov bliver indplaceret på moduler, der følger nærværende studieordning. Institutlederen fastsætter i givet fald nærmere regler for godskrivning af aktiviteter ved overgang til nærværende studieordning. Vedtaget af Institutlederen, den 15. august Godkendt af rektoratet den 15. august Ændringer godkendt af rektor den 1.juli Hanne Leth Andersen Rektor 13. Ændringer til studieordningen 13.1 Ændring af 1. juli 2016 I afsnit 1.4 erstattes Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier med Institut for Mennesker og Teknologi. Studieordningens afsnit 2.3 om orlov udgår. Afsnit 2.4 om merit ændres til 2.3.

Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse

Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser på universiteterne og Fællesregler for masteruddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Master i Projekt- og Forandringsledelse

STUDIEORDNING for Master i Projekt- og Forandringsledelse STUDIEORDNING for Master i Projekt- og Forandringsledelse Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Master i professionel kommunikation. Studieordning for Master i professionel kommunikation

Studieordning for Master i professionel kommunikation. Studieordning for Master i professionel kommunikation Studieordning for Master i professionel kommunikation Roskilde Universitet 1. september 2014 Med ændring af 15. august 2016 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse af 7. december 2009

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 I henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, Bekendtgørelse om diplomuddannelser samt studieordningen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...

Læs mere

Masteruddannelsen i Organisationspsykologi

Masteruddannelsen i Organisationspsykologi Masteruddannelsen i Organisationspsykologi Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser på universiteterne og Fællesregler for masteruddannelser

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

STUDIEORDNING for Master i Uddannelse og Læring

STUDIEORDNING for Master i Uddannelse og Læring STUDIEORDNING for Master i Uddannelse og Læring JUNI 2015 Med ændringer juli 2016 samt august 2017 ROSKILDE UNIVERSITET Studieordning for Masteruddannelsen i uddannelse og læring Side 1 Denne studieordning

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere