Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000
|
|
- Gerda Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige betegnelser er mental retardering og oligofreni. Landsforeningen LEV (tidligere Evnesvages Vel) ønsker generelt, at betegnelsen "psykisk udviklingshæmning" eller blot udviklingshæmning anvendes. I Bistandsloven brugtes betegnelsen "personer med vidtgående psykisk/ fysisk handicap", mens man i Sterilisationsloven fortsat taler om åndssvaghed. I Lov om social service, som 1. juli 1998 afløste bistandsloven, tales om personer med "varig og betydeligt nedsat psykisk funktionsevne", mens man i den nye værgemålslov bruger betegnelsen "hæmmet psykisk udvikling". Definitioner: Mental retardering omfatter en tilstand med bremset eller ufuldstændig udvikling af forstanden specielt karakteriseret ved nedsat intelligens af en sådan natur eller grad, at der er behov for lægelig behandling, anden speciel service eller træning. (WHO 1974) Den amerikanske diagnoseliste (DSM-III) opstiller følgende kriterier: A: Væsentlig nedsat generel intellektuel funktion: IQ 70 eller lavere ved individuel IQ-test. For spæd- eller småbørn, hvor der ikke kan beregnes testværdi, bygger diagnosen på klinisk skøn. B: Der er samtidig manglende eller forstyrret evne til at tilpasse sig omgivelserne, alderen taget i betragtning. C: Debut før 18-års alderen. Ifølge WHOs nyeste diagnoseliste (gældende fra 1. januar 1994) er mental retardering defineret som: En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. I børnepsykiatrien anvendes følgende kriterier: 1. Et foreliggende intelligensniveau under hvad man finder "normalt". 2. Den intellektuelle retardering skal være udviklingsmæssigt betinget eller opstået i tidligste udviklingsfaser, f. eks. før 30 måneders alderen (med henblik på medfødte metaboliske lidelser). 1
2 3. Afgørende for diagnosen er manglende adaptativ (tilpasningsmæssig) adfærd: D.v.s. at den intellektuelle retardering fører til, at den retarderede ikke lever op til de til enhver tid gældende krav om tilpasning. Inddeling af psykisk udviklingshæmmede Psykisk udviklingshæmmede kan inddeles efter graden af intelligenshandicap. I WHOs diagnoseliste inddeles efter intelligenskvotient (IQ). Det skal understreges, at grænserne i praksis er uskarpe. IQ ca : Sinkestadium (mental retardering i letteste grad, intelligentia subnormalis levis (borderline), inferioritas intellectualis) Som sinker betegnes personer, der intelligensmæssigt er placerede mellem de normalt begavede og de psykisk udviklingshæmmede, det vil sige, at intelligenskvotienten ligger i det omtrentlige område Som børn har sinker ofte indlæringsvanskeligheder i skolen og må have specialundervisning (hjælpeskolebørn). I et samfund med fuld beskæftigelse klarer de sig ofte på et beskedent niveau. I arbejdsløshedstider tilpasses de dårligt til arbejdsmarkedet og mange må leve af overførselsindkomster. Ved komplicerende adfærdsmæssige forstyrrelser vil sinker ofte strafferetligt være sidestillede med lettere udviklingshæmmede. Sent udviklede er en efterhånden meget anvendt betegnelse for sinker. IQ ca : Debilitet (mental retardering af lettere grad, retardatio mentalis levis, debilitas mentis) Selv om den sproglige udvikling oftest er forsinket, erhverver de fleste debile et talesprog, der er tilstrækkeligt til dagligdags formål og til almindelig samtale. De fleste magter selvstændigt daglige aktiviteter som spisning, påklædning og toiletbesøg og forskellige huslige og praktiske opgaver, selv om udviklingen af disse færdigheder foregår langsommere end normalt. Derimod har den debile vanskeligt ved at klare sædvanlige skolefag som læsning og skrivning. Imidlertid kan mange debile drage fordel af undervisning, der specielt tager hensyn til deres handicap. Mange vil være i stand til at klare ikke-teoretisk krævende ufaglært arbejde. I sociokulturelle sammenhænge, der ikke kraver skolemæssige færdigheder, udgør debilitet i sig selv ikke noget problem. Er debiliteten imidlertid ledsaget af følelsesmæssig og social umodenhed, vil virkningen af handicappet være tydelig, f. eks. i parforhold, ved 2
3 børneopdragelse og den debile vil have vanskeligt ved at leve op til samfundets kulturelle traditioner og forventninger (til den normale). I almindelighed ligner den debiles emotionelle, adfærdsmæssige og sociale problemer mere de problemer, der findes i den almindelige befolkning end de problemer, der findes hos mere udviklingshæmmede. En organisk årsag kan påvises i et stigende antal tilfælde, men langt fra hos flertallet. IQ ca : Imbecilitet i lettere grad (mental retardering af middelsvær grad, retardatio mentalis moderata, imbecilitas levis) Personer med imbecilitet i lettere grad udvikler kun langsomt forståelse og brug af sprog og de færdigheder, som de eventuelt erhverver på dette område er begrænsede. Udviklingen af selvhjulpenhed og motoriske færdigheder er også langsom og hos nogle er der behov for opsyn livet igennem. Tilegnelsen af skolemæssige færdigheder er begrænset, men enkelte kan opnå basale færdigheder i læsning, skrivning og tælling. Særlige undervisningsprogrammer kan give de lettere imbecile personer mulighed for at udvikle deres begrænsede potentiale og for at erhverve enkelte basale færdigheder. Som voksne er personer med lettere imbecilitet sædvanligvis i stand til at udføre simpelt praktisk arbejde, hvis opgaverne er omhyggeligt strukturerede og udføres under kvalificeret vejledning. En fuldstændig uafhængig tilværelse opnås kun sjældent i voksenlivet. Imidlertid er disse mennesker i almindelighed mobile og fysisk aktive og hos flertallet ses tegn på social udvikling med hensyn til evnen til at etablere kontakter, til at kommunikere med andre og til at indgå i enkle sociale aktiviteter. IQ ligger i området Der er hyppigt betydelig variation i de præstationer, der opnås på forskellige områder, således at nogle klarer sig bedre ved praktsiske opgaver end ved aktiviteter, der er afhængige af sproglige færdigheder, mens andre er udtalt kluntede men nyder socialt samvær. Den sproglige udvikling er varierende: nogle evner at deltage i simple samtaler, andre har et så beskedent udviklet sprog, at de kun kan give udtryk for basale behov. Nogle lærer aldrig at bruge sproget selv om de kan forstå simple instruktioner og forklaringer. I stedet kan de eventuelt lære at anvende et tegnsprog, som til en vis grad kan kompensere for den manglende evne til at tale. Hos flertallet af de lettere imecile kan der påvises en organisk årsag. Infantil autisme findes hos en betragtelig del og epilepsi samt andre neurologiske sygdomme er hyppige. IQ ca : 3
4 Imbecilitet i sværere grad (mental retardering af sværere grad, retardatio mentalis gravis, imbecilitas gravis) De imbecile i sværere grad ligner de lettere imbecile i fremtræden og ved at der hyppigt kan påvises en organisk årsag og ved den hyppige forekomst af neurologiske komplikationer. De færdigheder, den sværere imbecile person behersker, når ikke over de dårligst fungerende lettere imbeciles færdigheder (f. eks. på det sproglige plan). De fleste har udtalte motoriske vanskeligheder eller andre udviklingsmæssige mangler, der tyder på betydelig beskadigelse eller fejludvikling af centralnervesystemet. IQ er sædvanligvis i området 20 til 34. IQ < ca. 20: Idioti (mental retardering af sværeste grad, retardatio mentalis profunda, idiotia) Ved idioti skønnes iq at være under 20, hvilket i praksis sætter svære begrænsninger for personens evne til at forstå og efterkomme anmodninger eller instruktioner. De fleste er immobile eller har svære bevægehandicaps, de er som regel urenlige og formår højst meget begrænsede former for ikke-sproglig kommunikation. De har ingen eller kun meget ringe mulighed for at tage vare på egne basale behov og kræver konstant hjælp og opsyn. En organisk årsag kan påvises i de fleste tilfælde og svære neurologiske og andre legemlige komplikationer er hyppige. Årsager til psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er ikke en sygdom. Derimod kan udviklingshæmning optræde som et symptom på forskellige sygelige processer eller som en følge af skadevirkninger efter sygdomme og fysiske, kemiske eller psykiske belastninger. Her i landet har man fulgt WHOs inddeling af årsagsfaktorer. I denne skelnes mellem årsager opstået før, under og efter fødslen og mellem tilstande, der overvejende skyldes arvelige forhold eller overvejende hænger sammen med miljøpåvirkninger. Det er i dag muligt at påvise en årsag til udviklingshæmningen hos ca. 70 procent af de sværere udviklingshæmmede (IQ under 50), mens dette kun er muligt i ca. halvdelen af de lettere tilfælde. I 1977 opgjordes hyppigheden af de vigtigste årsagsfaktorer for klienter under den daværende åndssvageforsorg hos hvem, der var stillet lægelige diagnoser. Resultaterne er ovenfor angivet i parentes. Det dengang eksisterende EDB-register findes ikke mere og tilsvarende store opgørelser kan ikke foretages i Danmark. En undersøgelse i dag vil, i betragtning af stærkt forbedrede diagnosticeringsmetoder, vise flere stofskifte- og kromosomafvigelser. 4
5 I WHOs klassifikation skelnes mellem: 1. Følgetilstande efter infektioner og forgiftninger (13,5 pct) a. Infektioner opstået før fødslen (fx røde hunde, syfilis, toxoplasmose) b. Infektioner opstået efter fødslen (fx hjernebyld, encefalitis, meningitis,) c. Forgiftninger opstået før fødslen (fx svangerskabsforgiftning, føtalt alkoholsyndrom d. Følgetilstande efter andre forgiftninger og infektioner 2. Følgetilstande efter skade eller af anden fysisk årsag (11,1 pct) a. Traumer før fødslen b. Følger efter mekaniske fødselsskader c. Følger efter skindød ved fødslen d. Skader opstået efter fødslen (fx. hjernelæsioner, hjerneblødning) e. Følger efter andre skader 3. Med stofskifte-, vækst- eller ernæringsforstyrrelser (2,3 pct) a. Med forstyrrelser i fedtstofskiftet (fx Tay-Sachs' sygdom, Spielmeyer-Vogt's sygdom b. Med forstyrrelser i aminosyrestofskiftet (fx Følling's sygdom, argininosukcinaturi) c. Med forstyrrelser i sukkerstofskiftet (fx galaktosæmi) d. Med forstyrrelser i mucopolysakkaridsstofskiftet (fx Hurler syndrom, Hunter syndrom) e. Med endokrine forstyrrelser (fx hypothyreoidisme, Prader-Willi syndrom f. Med andre stofskifteforstyrrelser (fx Marfan syndrom) 4. Ledsaget af udtalt hjernesygdom opstået efter fødslen (1,2 pct) (fx Tuberøs sklerose, Neurofibromatosis Recklinghausen) 5. Ledsaget af sygdom (af ukendt årsag) opstået før fødslen (5,0 pct) (fx anencefali, mikrocefali, Cornelia de Lange syndrom 6. Med kromosomabnormiteter (13,5 pct) (fx Down syndrom, Cri du chat syndromet 7. Forbundet med præmaturitet (for tidlig fødsel, lav fødselsvægt) (3,6 pct) 8. Følgetilstande efter udtalte psykiatriske forstyrrelser (0,6 pct) 9. Med psyko-social deprivation (20,0 pct) 10. Andre og uspecificerede tilfælde (27,4 pct) 5
Overlæge Kurt Sørensen og mag.art. Per LIndsø Larsen Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov. Resume:
Diagnosticering af udviklingshæmmede i Åndssvageforsorgen i perioden 1929-1967 samt forskellen mellem disse metoder i forhold til de metoder, der anvendes i dag til at diagnosticere udviklingshæmmede.
Læs mereUndervisere. Psykiatri og udviklingshæmning 20. September 2017
Psykiatri og udviklingshæmning 20. September 2017 Undervisere Overlæge, speciallæge i psykiatri Kurt Sørensen Cand.psych, autoriseret psykolog Anne Mette Sørensen www.oligo.nu ICD-10 WHO s klassifikation
Læs mereUndervisere. Psykiatriens grundbegreber
Psykiatriens grundbegreber Undervisere Overlæge, speciallæge i psykiatri Kurt Sørensen Afdelingslæge Ulla Jacobsen Cand.psych, autoriseret psykolog Anne Mette Sørensen www.oligo.nu Psykiatriens grundbegreber
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereManual Neuropædiatrisk protokol 15.5.2014
Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiatrisk protokol 15.5.2014 Indhold Personoplysninger... 3 Diagnose... 4 Postneonatalt erhvervet cerebral parese... 5 CP klassifikation efter SCPE...
Læs mereN O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.
N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de
Læs mereAktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet
Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereØjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger
Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette
Læs mereMental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014
Mental retardering Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland Oktober 2014 Lovgrundlag Straffeloven, 3. kapitel Strafbarhedsbetingelser 16. Personer der på gerningstiden var utilregnelige på grund af
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereTemadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016
Temadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016 Hvad er Kofoedsminde? Eneste sikrede institution for udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet Modtagepligt Surrogat for varetægt Surrogat
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereFlowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab
Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...
Læs mereIndsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereVejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere)
Aflastning i hjemmet (hjemmepassere) r Servicelovens 41 og 84. - Barnets behov for praktisk støtte og tilsyn. diagnosen, udtalelser fra familier og skole/institutioner. - Hvorvidt forældrene har frasagt
Læs mereBetænkning om. foranstaltninger over for åndssvage og andre svagt begavede lovovertrædere
Betænkning om foranstaltninger over for åndssvage og andre svagt begavede lovovertrædere Afgivet af det af justitsministeriet den 24. september 1970 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 955 1982 ISBN 87-503-4147-2
Læs mereLov om Social Service 85 /87
/ Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering
Læs mereJeg åbnede en dør
Jeg åbnede en dør 1 Unnur? SVÆRE OPGAVER! 2 BESTEMT OGSÅ GODE! 3 Hjerneopvarmning - Snak med en af de andre 1. Hvem er du og hvordan kom du hertil i dag 2. Hvilken MÅLGRUPPE arbejder du med? 3. Hvad synes
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereIndsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2016-2017 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereFamilieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt
Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 23 2011 12:26:43 - Helle Wittrup-Jensen 61 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs merePsykiatri og udviklingshæmning af Kurt Sørensen 1999-2014
Psykiatri og udviklingshæmning af Kurt Sørensen 1999-2014 Indledning Den psykiatriske diagnose Hyppighed Den psykiatriske undersøgelse De enkelte diagnosegrupper Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereBorgere i aktivitets- og samværstilbud
Borgere i aktivitets- og samværstilbud Denne analyse ser nærmere på aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og belyser blandt andet potentialet for, at borgere, der gør brug af tilbuddet, kan komme
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereFørtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb
Førtidspension Samspil med Fleksjob og ressourceforløb Helt overordnet set Holstebro Kommune følger Ankestyrelsens praksis i forhold til ressourceforløb og førtidspension herunder vurderingen af gråzone-område
Læs mereAnvendelse af Mediconnect Proces samt henvisningsprocedure, Socialmedicinsk Enhed
Mediconnect Proces anvendes ved Sag, der skal på dagsorden til rehabiliteringsteammøde Spørgsmål i løbende sag, herunder åbenbar sag Henvisning til Klinisk Funktion Som det fremgår af ovenstående, anvendes
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereIntroduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1
Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1 Introduktion til uddannelsen Formål Indsigt i komplekse problemstillinger i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne - ud fra
Læs mereCI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH
CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereVejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse
Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDiffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen
Diffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen Omkring hvert tredje menneske med mental retardering har en psykiatrisk lidelse. Mennesker med mental retardering rammes især
Læs merePERSONER MED HANDICAP
PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP Naalakkersuisut, 217 PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP 1. Data Kort introduktion
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereDefinition af svære specifikke sprogvanskeligheder
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.
Læs mereDagens program.
Dagens program 8.30-9.00: Rundstykker og kaffe 9.00-10.00: Præsentation og introduktion til psykiatrien 10.00-10.15: Pause 10.15-11.15: Psykopatologi de psykiatrisk symptomer 11.15-11.30: Pause 11.30-12.30:
Læs mere15. august Sagsnr Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 15. august 2018 Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet Økonomiudvalget vedtog den 24. april 2018 tre metodiske ændringer
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereBRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN
AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereKerneydelse i Center for Børn med Handicap
Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings
Læs mereHans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning
Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri
Læs mereSpecialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014
Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold
Læs mereServiceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015
Serviceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015 Aflastning udenfor hjemmet i mindre omfang Egen kompetence / forebyggelsesvisitation. Det drejer sig typisk om børn,
Læs mereEfterspørgsel på botilbud Borgere med handicap
Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud
Læs mereCenter for Senhjerneskade
Tekst Center for Senhjerneskade Basis regionsyddanmark.dk Maj 2014 CENTER FOR SENHJERNESKADE Denne pjece beskriver de ydelsespakker, som Center for Senhjerneskade udbyder. I pjecen Ny takststruktur på
Læs mereDet regionale socialområde og de otte specialområder
Det regionale socialområde og de otte specialområder Oplæg for Kontaktforum for det regionale socialområde den 14. maj 2018 v/ Ann-Britt Wetche. Socialdirektør i Psykiatri og Social, Region Midtjylland
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs mereFunktionsevnevurderingsredskab
Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt
Læs mere1 let kompensation, kan motiveres og vejledes til selv at klare opgaven
Arbejdsevne vurdering side 1 / udfyldt af: dato: Borgerens navn Cpr. nr. Adresse Arbejdssted Arbejdsopgaver/ Aktiviteter/samvær Mødetider Kommer om morgenen kl.: Tager hjem kl. : Fridag: funktioner kompetencer
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 16. marts 2017 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereSundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet sundhedsfaglig del
Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet sundhedsfaglig del 1 Målsætning for samarbejdet er: o at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser og at sikre ensartet kvalitet i indsatsen
Læs mereResultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Læs merePsykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme
Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mere14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne
14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 7 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første
Læs mereSnitflade mellem ressourceforløb og førtidspension
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension Belyst ud fra lovgivningen og Ankestyrelsens og domstolenes praksis Ankechef Pernille
Læs mereIndsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.
Indsatspakker 2014-15 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mere