EKSEMPELSAMLING NØGLETAL OG BENCHMARKING
|
|
- Magdalene Svendsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EKSEMPELSAMLING NØGLETAL OG BENCHMARKING
2 2
3 FORORD INDSIGT SKABER VIDEN OG VIDEN SKABER INDSIGT Vi ved alle, at prisgennemsigtighed skaber konkurrence. Tænk blot på de mange varer vi køber som private forbrugere, hvor der er en åben kommunikation om prisen. En kommunikation som gør det muligt at sammenligne og navigere. Vi bliver bevidste om vores valg og fravalg og vi får præcise indikationer af, hvornår vi skal ændre adfærd eller strategi. Vi ved godt, at der er steder, hvor vi skal betale mere for en vare. Men vi ved også, at når vi vælger et billigere alternativ, kan det have nogle konsekvenser for service, kvalitet eller lignende. Det kan nemt være konsekvenser vi kan leve med, for i bund og grund ønsker vi at købe den rigtige vare til en pris, som svarer til den ønskede kvalitet. Og viden om prisniveauet giver os muligheden for i en dialog med leverandøren at arbejde med forbedring og udvikling af et aktuelt produkt. Analogien med dagligvarer og andre private indkøb som fx biler, er principielt rigtig, men outputtet af en FM-ydelse er mere kompleks og vanskeligere at sammenligne end en bil. De fleste kunder får de FM-ydelser, der er bestilt, til den laveste pris, via præcise kontrakter og konkurrenceudsættelse. Det er et mere åbent spørgsmål, om man nødvendigvis får det, man har brug for! I analogien svarer det til, at man på alle parametre ville få samme oplevelse ved at køre i en lille bybil, som man ville få ved at købe en stor bil i direktørklassen. Denne rapport stiller en række eksempler til rådighed for den professionelle FM-er, som i rapporten kan se, hvordan det generelle omkostningsniveau har udviklet sig på en række udvalgte FM-ydelser, og sammenligne de generelle tal med tal for egen praksis, for på den måde at skabe indsigt i, hvordan prisgennemskuelighed, nøgletal og benchmarking kan bidrage til en mere effektiv løsning af opgaverne. Flemming Wulff Hansen Formand for DFM benchmarking Eva Kartholm Direktør DFM benchmarking 3
4 4
5 INDHOLD FORORD INDHOLD INDLEDNING RENHOLD Indledning Resultater renhold VEDLIGEHOLD Indledning Resultater generelt Fordeling generelt Resultater ejendomsdrift FORSYNING GENERELT Indledning Energiforsyning generelt Resultater varme og elforbrug Resultater forsyningsomkostninger Fordeling forsyning SERVICE Indledning Fordeling service generelt PASNING, STYRING OG OVERVÅGNING Indledning Resultater generelt KONKLUSION PROCES 5
6 6
7 INDLEDNING Rapporten samler driftsnøgletal fra 2000 frem til og med 2011, og dækker følgende områder: Renhold Vedligehold Forsyning Service og pasning Styring og overvågning. Tallene er indsamlet for ejendomskategorierne: Lejet Udlejet Ejet Tallene er indsamlet hos både private og offentlige porteføljeejere. Der vises historiske tal, omkostningernes udvikling og også sammenligninger mellem forskellige ejer - og organisationsformer. FORMÅL Formålet med rapporten er, at eksemplificere anvendelsen af nøgletal og benchmarking, og vise hvilke niveauer der kan tages udgangspunkt i, ved identifikation af omkostningsvurdering i egen organisation. De viste nøgletal er ikke fyldestgørende for den fulde driftsopgave for en ejendomsportefølje, men viser udvalgte områder. DEFINITIONER Der er anvendt følgende definitioner med baggrund i DFM benchmarkings nøgletalssystem og de definitioner, der anvendes der. Ejer-/brugsforhold er opdelt på følgende måde: Ejet: Ejendomme som ejes, og fortrinsvis bruges af samme firma med mere end 90 % af bygningsdriftsarealet. Lejet: Ejendomme - eller dele heraf som lejes (lejemål). Udlejet: Ejendomme som ejes, men fortrinsvis udlejes til andre firmaer med mere end 90 % af bygningsdriftsarealet. Følgende definitioner af areal er brugt på beregningerne: Bygningsdriftsareal: Overordnet defineret som summen af samlet bygningsareal, udnyttet tagareal og samlet kælderareal. For lejemål defineret som huslejeareal med driftsforpligtelser. Opvarmet areal (brugt i beregninger for varme): Sum af arealer, direkte og indirekte, opvarmet til min. 18 C, for samtlige bygninger på ejendommen eller for andel af lejemål. Rengjort areal (brugt i beregninger for renhold): Sum af gulvarealer i rum, som er omfattet af rengøring min. hver uge, for samtlige bygninger på ejendommen eller for andel af lejemål. FM-drift DFM benchmarkings data struktureres i den driftsmæssige side af Facilities Management (FM), og består af services, der tilsammen danner de operationelle funktioner, kombineret med planlægning og ledelse af de taktiske funktioner. 7
8 RENHOLD INDLEDNING Indvendig renhold omfatter de aktiviteter og ydelser, som sigter på at opretholde et acceptabelt hygiejnisk kvalitetsniveau. I udgifter til renhold medregnes løn til eget rengøringspersonale og omkostninger til materialer og maskiner. Egen arbejdsledelse og administration medregnes ikke. Udgifter til indvendig renhold omfatter den planlagte daglige/periodiske rengøring, hovedrengøring og ekstra-/specialrengøring og inkluderer også vinduespolering (ind- og udvendig), måtteog linnedservice m.v. RESULTATER RENHOLD For offentlige bygninger (ejede) har omkostningerne været svingende i nogle år. De seneste fire år har dog været stabile i spændet kr./ m² skiller sig ud, da udgifterne stiger og ligger højere end 200 kr./ m². I 2011 falder omkostninger til et niveau, der ligger langt under den gennemsnitlige omkostning, der for alle viste år er 171 kr./ m². Sammenlignes der med renhold i private ejendomme ses samme tendens. I 2002 lå omkostningerne på næsten 150 kr./ m². To år efter var de faldet en anelse viser et yderligere fald i omkostningerne, som dog steg igen i 2008, hvor de var på mere end 100 kr./ m². Lavest var omkostningerne for år 2000 og 2006, hvor omkostningerne lå under 100 kr./ m². For de private udlejede ejendomme ligger omkostningerne lidt højere end de tilsvarende omkostninger for private ejede ejendomme. Omkostningerne er højest i 2001, mens der ses et fald i 2003-omkostningen, på ca. 30 % i forhold til det foregående og det efterfølgende år. OFFENTLIGT EJET RENHOLD/M² PRIVAT UDLEJET RENHOLD/M 2 PRIVAT EJET RENHOLD/M² 8
9 VEDLIGEHOLD INDLEDNING Vedligehold er den del af ejendomsdriften, der sigter på opretholdelse af ejendommens ydeevne. Vedligehold inkluderer forebyggende, afhjælpende og genoprettende vedligehold. UDGIFTER TIL VEDLIGEHOLD, TERRÆN INKL. RENHOLD UDVENDIG: Vedligeholdsudgifter vedrørende terræn omfatter udgifter til vedligehold/udskiftning af småbygninger, bygningsdele, terrænoverflader, beplantning, installationer i grund og på/over terræn samt terræninventar. Inkluderer også servi cering af indendørs planter. Udvendigt renhold omfatter terræn og udvendig bygning. I udgifter til vedligehold terræn medregnes løn til eget driftspersonale og omkostninger til materialer og maskiner. Egen arbejdsledelse og administration medregnes ikke. UDVENDIG BYGNING: Udvendig bygning er den del af en bygning, der især påvirkes af klimatiske forhold. INDVENDIG BYGNING: Indvendig bygning er den del af en bygning, der ikke er valgt som udvendig bygning. Påvirkes især af brugsfaktorer i forhold til bygningens anvendelse. BYGNINGS- OG SIKRINGSINSTALLATIONER: Bygnings og sikringsinstallationer er alle installationer ekskl. installationer i grund. RESULTATER GENERELT I kategorien vedligehold offentlige bygninger ejet er omkostningerne steget fra 2004 til De laveste omkostninger ses i år 2004 og de højeste i Det bør især bemærkes, at omkostningerne for vedligeholdelse er mere end fordoblet fra 2004 til Årsagen kan være, at der efter nogle år med stramme offentlige budgetter igen er afsat midler til vedligeholdelse. OFFENTLIGT EJET VEDLIGEHOLD/M 2 OFFENTLIGE LEJET VEDLIGEHOLD/M² 9
10 Omkostningerne inden for kategorien offentlige bygninger - lejet er højest i 2004, hvor de nærmer sig 100 kr./ m² en anelse over niveauet i To år senere er omkostningerne under 50 kr./ m². De laveste omkostninger ses i 2006 og Disse år viser næsten ens omkostningsniveau, men blot to år efter i 2008, er omkostningerne fordoblet igen. Netop på dette område ses der altså at være store udsving fra år til år, og også nogle år store forskelle på omkostningen afhængig af, om ejendommen er ejet eller lejet. Generelt ligger omkostningerne for vedligehold af offentlige ejendomme højere for ejede ejendomme, end de gør for lejede. Det skyldes naturligvis den fordeling af omkostninger der er mellem ejer og lejer i lejede ejendomme, hvor det normalt er sådan, at lejere alene har omkostninger på den indvendige vedligeholdelse. I 2004 nærmer omkostningsniveauerne sig hinanden, men det skyldes et markant fald i forbruget for de ejede ejendomme. FORDELING GENERELT Der ses en nedadgående tendens i forbruget til vedligehold i terræn i kategorien af offentlige bygninger. Tendensen inden for bygningsinstallationer er næsten omvendt - der er en næsten jævnt stigende tendens i omkostningerne, bortset fra 2011, hvor omkostningerne falder fra 58 % til 46 % af den samlede omkostning. Omkostningerne for udvendig vedligehold udgør omkring 20 % af de samlede vedligeholdelsesomkostninger, bortset fra år 2000 og 2010, hvor omkostningsandelen er tættere på 10 %. For indvendig vedligehold er omkostningerne en anelse mindre i 2000, og ligger i 2005, 2010 og 2011 på 17 % af det samlede vedligeholdelsesforbrug. OFFENTLIGT EJET VEDLIGEHOLD FORDELT OFFENTLIGE VEDLIGEHOLD/M² PRIVAT EJET VEDLIGEHOLD FORDELT 2008 Eksempel på omkostningsfordeling, private ejede ejendomme. 10
11 RESULTATER EJENDOMSDRIFT I starten af nullerne lå omkostningerne til ejendomsdrift, i kategorien af offentligt ejede bygninger, på ca. 250 kr./ m². Fra 2004 ændres omkostningerne idet udgifterne næsten halveres sammenlignet med året før. Fra 2004 og frem til 2008 svinger omkostningerne ganske lidt mellem 100 og 150 kr./ m², mens de fra 2008 stiger med ca. 40 % til næsten 250 kr./ m² for at forblive på det niveau resten af 2000 erne. herefter falder omkostningerne, og i 2010 falder de markant ned til omkring 175 kr./ m². Som det ses af grafen var omkostningerne for ejendomsdrift inden for private, lejede bygninger højest i To år senere faldt omkostningerne med næsten 50 % til ca. 100 kr./ m². De næste år forbliver omkostningen på det lave niveau omkring 100 kr./ m². I sammenligning med de offentlige bygninger, har de private ejede bygninger noget lavere udgifter i starten af 2000 erne. I 2003 ses en forandring i det mønster. Udgifterne stiger således lidt over 50 % sammenlignet med året før. Efterfølgende år er omkostningerne på samme niveau, men falder i 2005 ned til under 250 kr./ m². I 2006 stiger omkostningerne en smule, for så året efter at stige yderligere. I 2008 øges omkostningerne igen sådan at 2008 er det år med det højeste omkostningsniveau på mere end 350 kr./ m². I årene OFFENTLIGT EJET EJENDOMSDRIFT/M² PRIVAT EJET EJENDOMSDRIFT/M² PRIVAT LEJET EJENDOMSDRIFT/M² 11
12 FORSYNING GENERELT INDLEDNING Forsyning omfatter dels den tilførsel af energi, som er nødvendig i forbindelse med ejendommens drift og dels bortskaffelse af affald. Forsyning opdeles i Varme El Vand og afløb Renovation I udgifter er medtaget ikke refundér bare offentlige afgifter. VAND OG AFLØB: Udgifter for afløb inkluderer vandafledningsafgifter. ENERGIFORSYNING GENERELT Den generelle tendens er, at omkostningerne til energiforsyning er højere i den offentlige sektor end i den private. Undtaget er I år 2000 er energiforsyningen inden for offentlige ejede bygninger, højere end private ejede og udlejede bygninger. Året efter øges omkostningsniveauet i offentlige ejede og privat udlejede bygninger meget samtidigt med, at private ejede bygninger forbliver på det samme niveau. I 2002 og fra 2004 frem til 2006 er omkostningerne inden for private ejede bygninger de lavest af de analyserede ejekategorier, og offentlige ejede er højest. I 2003 og 2007 har private ejede bygninger stadig det laveste omkostningsniveau, mens private udlejede bygninger har det højeste. I 2008 er omkostningerne højest inden for privat ejet og offentlige ejede bygninger er meget lavere. RESULTATER VARME OG ELFORBRUG Omkostningerne til varme i kategorien af offentlige ejede bygninger, er i starten af 2000 erne relativt lave og begynder i 2005 at stige. I 2007 stiger omkostningerne yderligere og er oppe i OFFENTLIGT EJET ENERGIFORSYNING/M² PRIVAT UDLEJET ENERGIFORSYNING/M² PRIVAT EJET ENERGIFORSYNING/M² ENERGIFORSYNING/M² 12
13 110 kr./ m². To år senere falder omkostningerne igen og i 2011 er de nede under 80 kr./ m². Der er brugt omkring 0,3 MWh pr. m² i I 2003 falder forbruget til omkring 0,2 MWh/ m². I 2005 stiger forbruget en lille smule, for to år senere at stige yderligere, til et forbrug som tilsvarer forbrugsniveauet i I 2009 falder forbruget meget og er nede på omkring 0,15 MWh/ m². To år senere ligger det gennemsnitlige forbrug for varme på næsten det samme som i Hvis man sammenligner dette resultat for omkostningerne for varme per m² med forbrug af MWh/år/m², er der mellem 2001 og 2003 ikke den samme tendens, dvs. at omkostningerne stiger en smule og forbruget falder. Fra 2003 til 2005, er tendensen for omkostninger og forbrug den samme, da de begge stiger. To år senere stiger forbruget og omkostningerne yderligere og i 2009 falder både omkostningerne og forbruget. I 2011 falder omkostningerne en del, samtidig med at forbruget stiger en smule. Sammenstilling af omkostninger og forbrug er vanskelig. Dette skyldes, at forbrugspriserne kan variere meget og afhænger af hvilken aftale den enkelte porteføljeejer har med energiselskabet, samtidig med at afgiftsstrukturen har en væsentlig indflydelse på prissætningen af de forskellige forsyningskilder. Generelt bør man, hvis man ønsker at benchmarke sit samlede energiforbrug, tage udgangspunkt i forbrugsenheder og ikke i prisen. Ønskes en prissammenligning bør denne foretages pr. forbrugsenhed og ikke pr. m². Omkostningerne for varme, inden for private ejede bygninger, ligger på omkring 50 kr./ m² i 2003 og Året efter falder omkostningerne en smule, hvorefter de stiger igen. I 2007 og 2009 er omkostningerne højeste og er på næsten 70 kr./ m². Varmeforbruget målt i MWh/ m² er lavest i 2005, hvor det er nede på på omkring 0,14 MWh/ m² og højest i 2007 på ca. 27 MWh/ m². Forbruget er omkring 0,15 MWh/ m² i både 2008 og OFFENTLIGT EJET VARME FORBRUG OG OMKOSTNINGER 13
14 2009. Det gennemsnitlige varmeforbrug fra 2003 til 2009 er 0,196 MWh/ m². Det må antages at det ekstraordinært høje forbrug i 2007 skyldes helt særlige omstændigheder, hvorfor 2007 ikke bør indgå i en generel vurdering af varmeforsyningsomkostningen. Sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug er omkostningerne fra 2003 til 2004 uændret, mens forbruget er steget. Mellem 2004 og 2005 stiger forbruget og omkostningerne falder, og i 2006, 2007 og 2008 ses der en sammenhæng mellem omkostningernes ændring og ændringen i forbruget, da der sker en stigning i både forbrug og omkostninger. Fra 2008 til 2009 ses det, at omkostningerne øges, mens forbruget er det samme som året før. I starten af 2000 erne ligger omkostningerne til el i offentligt ejede bygninger på omkring 50 kr./ m². Tallet og stiger til næsten det tredobbelte fra 2004 frem til 2007, hvor det er på omkring 140kr./ m². Efter det falder omkostningerne gradvist frem til 2011, hvor de stiger en anelse igen. Målt på forbrugsenheder ses samme tendens. Forbruget er omkring 0,1 MWh/ m² frem til 2004, derefter stiger det meget, og stigningen fortsætter frem til Efter 2008 falder forbruget frem til 2010, herefter er der en lille stigning til 0,1 MWh/ m². Omkostningerne til el i private ejede bygninger ligger i starten af 2000 erne mellem 60 og 80 kr./ m² frem til Der stiger omkostningerne til næsten det dobbelte. I 2008 falder omkostningerne en smule. Fra 2003 og frem til 2006 ligger forbruget relativt lav, på omkring 0,1 MWh/ m², og stiger siden i 2007 til mere end det dobbelte op til næsten 0,3 MWh/ m². I 2008 stiger forbruget yderligere og er på over 0,3MWh/ m² - altså en tredobling fra 2003 til PRIVAT EJET VARME FORBRUG OG OMKOSTNINGER OFFENTLIGT EJET EL FORBRUG OG OMKOSTNINGER 14
15 Lavest er omkostningerne og forbruget for el i 2003 og højest er de i Der er omkostningerne næsten 150kr./m². I 2004 øges omkostningerne og forbruget for derefter at falde igen i I 2006 øges omkostningerne mens forbruget falder. Året senere øges både omkostningerne og forbruget ganske meget. Omkostningerne med næsten 100 % og forbruget næsten tredobles sammenlignet med året før. I 2008 falder omkostninger en smule og forbruget stiger lidt. RESULTATER FORSYNINGSOMKOSTNINGER Forsyningsomkostninger for offentlige ejede bygninger svinger. De tendenser som ses, er at omkostningerne generelt er lidt lavere i starten af 2000 erne og stiger derefter gradvist fra 2004 frem til I 2007 er omkostningerne højest og ligger lidt over 200 kr./ m². Allerede året efter falder omkostningerne. I 2010 falder omkostningerne yderligere til ned til under 150 kr./ m². I starten af 2000 erne er omkostningerne for private ejede bygninger lidt lavere end for de offentlige, men i 2003 stiger omkostningerne, og er næsten oppe i 150 kr./ m². I 2004 er omkostningerne næsten de samme som året før og i 2005 falder de igen. Efterfølgende år stiger omkostningerne med ca. 50 kr./ m² frem til I år 2009 ses den højeste omkostning på over 400 kr./ m². Derefter falder omkostningerne igen ned til omkring 350 kr./ m². Omkostningerne for forsyning i den private sektor er generelt lavere end i den offentlige i starten af 2000 erne. I 2003 er det omvendt og den privat sektor ligger en smule over den offentlige. Fra 2004 til 2007 er omkostningerne igen højere i den offentlige sektor end den private. I 2008 er det igen omvendt, og omkostningerne inden for den private sektor er højere end den offentlige. Året senere stiger omkostningerne inden for den private sektor meget, samtidigt med at omkostningerne inden for de offentlige forbliver på samme niveau. I 2010 er omkostningerne igen inden for den private sektor meget højere end den offentlige. PRIVAT EJET EL FORBRUG OG OMKOSTNINGER PRIVAT EJET FORSYNING/M² 15
16 Sammenlignet med privat ejet er omkostningerne for privat udlejede bygninger meget lavere, men der er stadig en stigende tendens. Lavest er omkostningerne i år 2000 på lidt over 50 kr./ m², og højest er omkostningerne i 2007 da de her er næsten oppe på 300 kr./ m². Men allerede året efter, falder de igen, og er nede på lidt over 200 kr./ m². Det generelle billede er, at der er så store variationer i forsyningsomkostningerne, at det er vanskeligt at trække konsistente tendenser ud fra de oplyste tal. På figuren nedenfor sammenstiles tallene, og det er også tydeligt her, at der er store udsving. Omkostningerne inden for forsyning i kategorien af offentlige bygninger, ejet og private bygninger udlejet ligger de i starten af 2000 erne højere end omkostningerne for private ejede bygninger. I 2008 falder omkostningerne for offentlige ejede bygninger og private udlejede bygninger samtidigt med, at omkostningerne for private ejede bygninger stiger og ligger over de andre to kategorier. Efterfølgende år stiger omkostningerne yderligere for private ejede bygninger og er meget højre end offentlige ejede bygninger. FORDELING FORSYNING De gennemsnitlige omkostninger for varme pr. m² ligger stadigt omkring 50 kr./ m² fra år 2000 og frem til år Bortset fra 2005 som er bundscorer på omkring 30 kr./ m². I 2000 ligger omkostningerne for el lidt under 50 kr./ m² og falder året senere en smule. 2002, 2003 og 2004 stiger omkostningerne for el yderligere, for at falde igen år Efterfølgende år stiger omkostningerne yderligere lidt og i 2007 dobles omkostningerne for el til næsten 150 kr./ m². I 2008 og 2009 ligger omkostningerne lidt under 150 kr./ m² for at stige yderligere igen i 2010 til over 200 kr./ m². Omkostningerne for vand og afløb ligger på omkring 5-10 % af det samlet forsyningsforbrug mellem 2000 og PRIVAT UDLEJET FORSYNING/M² PRIVAT EJET FORSYNING/M² FORSYNING/M² 16
17 SERVICE INDLEDNING Reception: Registrering af medarbejderes ankomst og udgang, gæstemodtagelse, administration af mødelokaler, rejseservice, særlige forsendelser og lignende. Postservice: Modtagelse, sortering og fordeling af indkommende ekstern post. Indsamling, sortering og fordeling af intern post. Frankering og forsendelse af udgående ekstern post. IT-service: Denne service indeholder drift og vedligehold af IT, netværk samt IP-telefoni. Catering: Denne service, som inkluderer tilberedning og udlevering af madvarer og drikke til medarbejdere samt servering i mødelokaler og til gæster, er kun medregnet når den er bemandet og servicerer mindst 100 personer. Vagt: Denne service omfatter vagtcentral med (døgn) overvågning af sikrings-, adgangs- og teknikalarmer samt portkontrol, fast vagt og patruljevagt, særlige vagtopgaver samt vagt abonnement. FORDELING SERVICE GENERELT I starten af 2000 erne ligger den største del af serviceomkostningen inden for den private sektor på catering. Den falder en del i 2005, hvor den ligger på omkring 30 %. I 2009 er den nede på 10 %, og efterfølgende år sker der en voldsom stigning til omkring 80 % af de oplyste omkostninger. Omkostningerne for vagt svinger mellem 10 % og 20 % i det meste af 2000 erne. I 2000 ligger de på 14 % og i 2005 er omkostningerne højest. Der udgør de 22 % af serviceomkostningen. Lavest er omkostningerne i 2009 og 2010, her er de nede på nogle få % enheder. For reception ligger omkostningerne generelt lavere, end de andre service kategorier og er oftest den laveste kategori i service forbruget. Budgettet for postservice svinger en del i starten af 2000 erne. I 2005 er omkostningerne oppe omkring 20 %, og er næsten de samme i I 2010 falder omkostningerne ned til 10 %. I 2000 er omkostningerne for IT nede på 4 % af service budgettet og i 2005 ligger de på 17 %. I 2009 stiger omkostningerne en del, og er næsten oppe på 60 %. Disse tal afspejler den organisatoriske opdeling af servicen. IT service er nogle gange placeret under FM-afdelingen og andre gange placeret i selvstændige afdelinger. SERVICEOMKOSTNINGER FORDELING
18 PASNING, STYRING OG OVERVÅGNING INDLEDNING Pasning, styring og overvågning vedrører løn til driftspersonale ekskl. løn til driftspersonale til øvrige services, udgifter til materialer og værktøj, maskinomkostninger fx smøremidler og reservedele mv., Pasning: Pasning er simple aktiviteter ofte af vedligeholdsmæssig karakter, som udføres på stedet. Overvågning: Overvågning er aktiviteter, som består i at holde øje med/få øje på afvigelser fra normaltilstanden. omkostningerne med næsten 40 %, til 40 kr./m². I 2007 stiger omkostningerne lidt igen, for året efter at falde ned til lidt over 20 kr./m². I 2009 er omkostningerne de laveste i perioden og er nede på under 20 kr./m². Det efterfølgende år stiger omkostningerne en smule igen. Omkostningerne for pasning, styring og overvågning indenfor privat ejet ligger generelt meget lavere sammenlignet med offentligt ejet. Omkostningerne svinger gennem hele perioden mellem 20 og 40 kr./m², undtagen i Der er omkostningerne nede på ca. 15 kr./m². I år 2001 er omkostningerne højeste og ligger på 40 kr./ m². RESULTATER GENERELT I starten af 2000 erne ligger omkostningerne inden for kategorien offentlige ejede bygninger på lidt over 25 kr./ m² og fordobles efterfølgende år til over 50 kr./m². Omkostningerne stopper på dette niveau frem til 2004, der øges de yderligere til omkring 70 kr./ m². Året senere er omkostningerne en anelse højere, men i 2006 falder OFFENTLIGT EJET PASNING, STYRING OG OVERVÅGNING/M² PRIVAT EJET PASNING, STYRING OG OVERVÅGNING/M² 18
19 KONKLUSION På baggrund af nærværende analyse kan man konkludere, at omkostningerne til FM varierer meget. Det er nærliggende at se nærmere på de mulige årsager hertil. Der er to hovedfaktorer, som spiller ind på variationen af FM-omkostninger. Dels det forudsigelige og styrbare og dels det som man ikke har indflydelse på eller som er uforudsigeligt. OMKOSTNINGSTYPER MINDRE FORUDSIGELIGE I den sidste kategori finder vi eksempelvis omkostninger knyttet til bygningers opvarmning og elforbrug, de såkaldte forsyningsomkostninger sammen med f.eks. omkostninger til glatførebekæmpelse. Det er omkostninger hvis størrelse afhænger meget af vejrliget. En varm vinter giver færre omkostninger til opvarmning, mens en varm sommer tilsvarende giver større omkostninger til køling. Det giver sig udslag i omkostninger til eksempelvis fjernvarme, gas og olie og til elektricitet, som mange steder anvendes til køling. En anden væsentlig faktor er prisniveauet for forsyningsleverancer. Dels kan der være store lokale forskelle f.eks. på fjernvarmeprisen og dels vil forskellige afgifter også smitte af. Normalt bør man derfor anvende forsyningsenhederne, når man ønsker at benchmarke forsyning omkostningen er ikke tilstrækkelig konsistent. Hvis ikke det er muligt, må man i stedet for orientere sig om vejrliget i en given periode, hvis man har brug for at forklare en større afvigelse. et fald i omkostningerne til drift og vedligehold af offentlige ejendomme fra 2002 til Det er naturligt at antage, at faldet ikke beror på, at bygningernes vedligeholdelsesstand som generel betragtning har været så god, at det alene forklarer faldet. En mere naturlig forklaring skal søges i de prioriteringer, der har været, af hvordan de offentlige midler fordeles. Generelt vil det i øvrigt være sådan, at en række af omkostningerne følger konjunkturudviklingen. Når virksomhederne gennemlever en konjunkturkrise, vil der ofte blive skåret, hvor det er muligt, samtidige med, at f.eks. behovet for arealer falder. Det afspejles i omkostningerne til forsyning, vedligehold, catering, rengøring m.v. AFVIGELSER Når tal fra en given virksomhed sammenlignes med rapportens resultater, vil der normalt være små afvigelser fra gennemsnitstallene. Disse er naturlige. Det væsentlige er, at afvigelserne ligger inde for et passende interval, eller at disse kan forklares med særlige omstændigheder. Der er mange eksempler på omstændigheder, der giver afgivelser som f.eks. driften af en fredet ejendom eller en nyopført, store organisatoriske ændringer og medfølgende ændringer af de fysiske rammer, særlige indsatsområder og så videre. Afvigelser, som kan forklares bør ikke give anledning til aktion, mens uforklarlige afvigelser i egne tal, bør undersøges nøje. Se eksempel på princip på næste side. OMKOSTNINGSTYPER FORUDSIGELIGE/STYRBARE Omkostninger til f.eks. bygningsvedligehold, rengøring, kantinedrift m.v. er omkostninger, som kan ændres, i takt med at strategien for den pågældende aktivitet ændres. Man kan f.eks. se 19
20 Høj VEDLIGEHOLDER FOR MEGET EFTERSLÆB NEDBRINGES (KURVEN KNÆKKES) OMKOSTNINGER (Nøgletal) UDVENDIG VEDLIGEHOLD NORMALT NIVEAU OPTIMAL EFFEKTIVITET OPSPARET VEDLIGEHOLD OPSPARET VEDLIGEHOLD Lille Nye bygninger BEHOV (Tilstandsrapport) Stor Nedslidte bygninger 20
21 PROCES Formål Først skal du definere et formål med din benchmarkingproces. Det kan være, at du mødes med krav om effektivisering, at du ønsker en mere stringent dokumentation både for din egen skyld og for at din ledelse kan inddrages på et oplyst og objektivt grundlag. Hvad og hvordan Processens trin to er en fastlæggelse af hvilke emner, du ønsker at indsamle nøgletal for og på hvilket detaljeringsniveau. Du bør angribe de emner, som du selv har fornemmelse for, kan være problemfelter, og så bør du se nærmere på ydelser der opfylder enten et kriterie om stor mængde eller høj pris. Inddrag interessenter Det er nødvendigt at inddrage andre af organisationens afdelinger. Eksempelvis økonomiafdeling, indkøb eller procurement og i øvrigt repræsentanter for brugergrupper som er dine interne modtagere (eller kunder) af den givne ydelse. Du skal også inddrage ledelsen, og som minimum bør du skaffe dig ledelsesmæssig opbakning til at igangsætte processen. Kortlægning af data og begynd dataindsamling Undersøg nu hvor du finder de mest valide data. Det kan være i virksomhedens eksisterende datagrundlag f.eks. regnskaber og andre registreringer. Tjek også eventuelle klima- eller tilfredshedsmålinger og husk i øvrigt også, at der er offentlige registre som blandt andet oplyser ejendomsdata. Beregn nøgletal og sammenlign Ved den første analyse du laver, kan du blot ved at sammenligne dine egne tal fra år til år eller fra lokation til lokation, opnå en god indsigt. Ønsker du yderligere, at belyse dit niveau, kan du sammenligne med andre organisationer, som arbejder med nøgletal på tilsvarende områder. Nøgletal som er professionelt indsamlet, som de der præsenteres her i rapporten, udgør det bedste udgangspunkt for sammenligning. Konkluder Efter sammenligning eller benchmarking kan du på baggrund af grundig analyse og solid dokumentation konkludere på de enkelte målte områder. På baggrund af konklusionerne kan du vælge ny strategi for indkøbet. Uanset om din beslutning bliver at insource, outsource eller noget helt andet, kan du træffe den i bevidstheden om, at du både har opnået viden og indsigt inden du tog beslutningen. 21
22 PROCESSEN FOR EN BENCHMARKING DEFINER FORMÅL MED BENCHMARKING LEDELSE RAPPORTERING EFFEKTIVISERING DOKUMENTATION FASTLÆG EMNER OG NIVEAU FOR BENCHMARKING MAKRO MAXI MIKRO INDDRAG INTERESSENTER LEDELSE MEDARBEJDERE BRUGERE KORTLÆG DATAGRUNDLAGET ØKONOMIDATA BBR TILFREDSHED PÅBEGYND DATAINDSAMLING STAMDATA ØKONOMIDATA KVALITETSINDIKATORER BEREGN NØGLETAL SAMMENLIGN MED ANDRE INTERN EKSTERN DFMB STATISTIK KONKLUDER FORBEDRINGER TILFREDSTILLENDE 22
23 DESIGN: HEDDABANK.DK TRYK: GRAFISKHORSENS 23
24 BORGERGADE KØBENHAVN K T DFM@DFM-NET.DK 24
Eksempler. DFM Benchmarking
Eksempler DFM Benchmarking Kausalitet Formål med benchmarking At maksimere output i forhold til input At udføre det nødvendige output Output Kvalitet Mængde Tilfredshed Effektiv Normal Ineffektiv Input
Læs mereWEBBASERET ANALYSESYSTEM BEGREBSDEFINITIONER FM-drift
WEBBASERET ANALYSESYSTEM BEGREBSDEFINITIONER FM-drift FM-drift Strukturen for DFM-benchmarking data har basis i den driftsmæssige side af Facilities Management og består af Services, der danner de operationelle
Læs mereIndlæs data - filstruktur
Indlæs data - filstruktur 1. Indlæs data Når indlæs data er valgt fremkommer følgende skærmbillede: Her vælges hvilken type data der ønskes importeret (se feltindhold i næste afsnit), hvorefter der skal
Læs mereAnalyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb
Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereIndlæs data - filstruktur
Indlæs data - filstruktur 1. Indlæs data Når indlæs data er valgt fremkommer følgende skærmbillede: Her vælges hvilken type data der ønskes importeret (se feltindhold i næste afsnit), hvorefter der skal
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereBaggrundsnotat: Beskrivende statistik
Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren
Læs mereKortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner
Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Definitioner og ordforklaring Offentligt-Privat Samspil (OPS) Samlebetegnelse
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2018 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2018 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereVedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger
TEMASTATISTIK 2017:4 Vedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger 2013-15 I 2015 er mere end halvdelen af den almene boligsektors vedligeholdelsesudgifter tekniske installationer og bolig-/
Læs mereFjernvarmeprisen December 2018
Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for
Læs mereVejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde
Vejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde Introduktion Formålet med nøgletalsberegneren Formålet med nøgletalsberegneren på det kommunale ejendomsadministrationsområde
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereOVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik. Thorsten Falk Jensen Arkitekt MAA, NIRAS bygherrerådgivning
OVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik Thorsten Falk Jensen Arkitekt MAA, NIRAS bygherrerådgivning OVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik 1. NIRAS 1.200 ansatte Worldwide Bygherrerådgivning,
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 217 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 28-217 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereFacilities Management 2015 Survey. Fokus på strategi forbedrer resultaterne
Facilities Management 2015 Survey Fokus på strategi forbedrer resultaterne FM2015 Survey viser, at FM har bevæget sig op i den strategiske helikopter og at hele organisationen vinder, når FM forøger sit
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereFokus på forsyning Investeringer, takster og lån
Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereN O T AT 26. februar 2015
N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført
Læs mereStrategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration. Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring
Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring Drifts og vedligeholdelsesprocessen Identificering Scenarier Organisering Udførsel
Læs mereSammenfatning og hovedkonklusioner
Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Andreas Ferdinand Hansen Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration Sammenfatning og hovedkonklusioner Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration
Læs mereRapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften.
N O T A T Benchmarking af udvalgte støttefunktioner Kredsen af regionsdirektører vedtog ultimo januar 2011 at iværksætte en benchmarking af udvalgte støttefunktioner. Målet med arbejdet har været at støtte
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mere1 Gennemgang af timeprisberegning
1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereStrategisk ejendomsledelse i Facilities Management. 31. januar - 1. februar 2002 SAS Radisson Hotel Kolding Fjord
Strategisk ejendomsledelse i Facilities Management 31. januar - 1. februar 2002 SAS Radisson Hotel Kolding Fjord Strategisk ejendomsledelse Facilities Management - State-of-the-art civilingeniør, driftschef
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereDagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende
Læs mereHvad skal politikere bruge stratetisk ejendomsadministration til
Hvad skal politikere bruge stratetisk ejendomsadministration til Fire modeller n Kommunale Ejendomme-modellen Alle kompetencer samles i en selvstændig forretningsenhed, som udlejer til brugerne (Københavner-modellen)
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereStore forskelle i varmepriserne hvorfor?
Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mere23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver
23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver Inspiration til forsyningsselskabers arbejde med asset management, så de får størst værdi fra deres aktiver. Dette dokument gennemgår udvalgte erfaringer fra
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK
BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK 29/11/2013 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Baggrund og metode 3 1.2 Læsevejledning 3 2. SAMMENFATNING 4 3. TILFREDSHED BLANDT SAGSBEHANDLERE 5 3.1 Økonomi 5 3.2 Køreplanlægning
Læs merebips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips
bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...
Læs mereFjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.
Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereGladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012
Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet Juli 2012 Indholdsfortegnelse - Rapportens indhold Indledning (inklusiv metodebeskrivelse) s. 3 Sammenfatning tilfredsheden 2012 (benchmark
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereNotat 11. oktober 2007
Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs merePersonale i daginstitutioner normering og uddannelse
Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereØkonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen
Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereDFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017
DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 217 Af Svend Bie og Poul Henrik Due Facilities Management er under forandring. Medlemsundersøgelsen, der er gennemført op til Årskonferencen, peger på en række udviklingstræk,
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereArbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter.
FORORD I 2012 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 4.776 erstatningssager, hvilket er 7 procent flere sager, end der blev oprettet. Godt hver fjerde sag handlede om
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2016 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2016 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER
ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereEffektivisering af ejendomsdrift
Effektivisering af ejendomsdrift v/ Christian Fredberg, direktør, F-Advise og Søren Skibsted, partner, Kromann Reumert - besparelser gennem strategisk tilgang til ejendomsdriften Indhold Ejendomsdriften
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Haderslev Kommune Antal beelser: 321 Svarprocent: 67,58% Haderslev 2013 Side 1 ud af 16 sider Introduktion Haderslev kommune har i 2013 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereBenchmark for energibesparelser i 2017
Benchmark for energibesparelser i 217 ANALYSE DEN 7. JAUAR 219 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 25 Valby Tlf. 4171 54 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/15 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN GRADDAGE
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 GRADDAGE Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond GRADDAGE Indhold Hvad er graddage 287 Definitioner 287 Anvendelse 288 Kølegraddage 288 Graddagesignatur
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereKonkurrentsammenligning nr, 1
1 Konkurrentsammenligning nr, 1 Velkommen til Danske Advokaters - Konkurrentsammenligning I denne analyse benchmarkes advokatbranchen mod revisionsbranchen. Dette gøres ved at sammenholde nøgletal for
Læs mere