Vejledning til opdræt og hold af almindelig melorm. Tenebrio molitor
|
|
- Augusta Johannsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til opdræt og hold af almindelig melorm Tenebrio molitor
2 Titel: Anbefalinger til opdræt og hold af almindelig melorm, Tenebrio molitor Udarbejdet for: INBIOM - Dansk Insekt Netværk og invaluable Udarbejdet af: Insektgruppen, Vand og Miljø Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé Aarhus C Juni udgave Forfattere: Jonas L. Andersen, Ida E. Berggreen, Lars-Henrik L. Heckmann Ansvarsfraskrivelse Teknologisk Institut har gode erfaringer med at følge de anbefalinger, der udstikkes i dette dokument. Teknologisk Institut giver dog ingen garantier og kan ikke gøres ansvarlig for, at anbefalingerne fører til et bestemt resultat.
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelt Produktionstrin Reproduktion Produktion Separation Separation af larver Separation af pupper Aflivning Vigtige produktionsparametre Foder Tørfoder Vådfoder Temperatur Luftfugtighed Eksempel på produktionscyklus for Tenebrio molitor
4 1. Indledning Denne vejledning henvender sig til landmænd og andre aktører, der er interesserede i at starte en produktion af den almindelige melorm. Da området stadig er meget nyt, er dette ikke en endelig opskrift på en vellykket produktion, men snarere en række anbefalinger. Anbefalingerne er baseret på Teknologisk Instituts erfaringer med insektproduktion og på viden om emnet indhentet i både indland og udland. Vejledningen er sponsoreret af INBIOM Dansk Insekt Netværk og innovationsprojektet invaluable 1 støttet af InnovationsFonden. 2. Generelt Almindelig melbille (Tenebrio molitor) gennemlever som andre insekter med fuldstændig forvandling (også kendt som holometabolisme) fire livsstadier: Voksen æg larve puppe (se figur). I larvestadiet foretager billen omkring 20 hudskift. Larven af melbiller (også kaldet melorme) har længe været anvendt som proteinkilde i store dele af østen og er i den vestlige verden blevet solgt i årtier som foder til kæledyr (reptiler, fisk, osv.). Siden 2013 er insekters store potentiale som fødevarer og foder kommet i fokus pga. den globalt stigende efterspørgsel efter protein 2. Insekter kan under de rette forhold give et meget større proteinudbytte pr. areal end traditionelle besætninger. Samtidig bruges der ved insektproduktion kun en brøkdel af det vand, der går til at producere samme mængde kød i konventionelle produktionssystemer. Melormens primære biomassetilvækst foregår i larvestadiet, hvor larverne kan fordoble deres vægt adskillige hundrede gange - fra et æg på ca. 0,6 mg til en fuldfed larve på omkring mg i løbet af 7-12 uger, afhængigt af bl.a. temperatur, luftfugtighed og foder. 3. Produktionstrin Produktionen af melorme kan overordnet inddeles i fire områder; 1) Reproduktion, 2) Produktion, 3) Separation og 4) Aflivning (se nedenstående figur). Reproduktion Produktion Separation Larve biomasse Aflivning (3.4) (3.1) (3.2) (3.3) Rest-produkt fra produktion
5 3.1. Reproduktion Reproduktionen omfatter de voksne biller (moderkulturen) samt de æg, der bliver lagt, og som skal videre til produktionen. Formålet er at få flest mulige æg per produktionsenhed (en avls-kassen i dette tilfælde), og højest mulig overlevelse af æg til larver. Der er forskellige faktorer, der påvirker de voksne biller, og som dermed har indflydelse på, hvor mange æg der bliver lagt. Nogle af disse faktorer er tilgængelighed af mad samt temperatur og luftfugtighed både i det omgivende rum samt i selve kassen hvor billerne opdrættes. Derudover har tætheden af biller i kassen (biller per cm 2, også kaldet densitet) også en stor indflydelse. For at få optimalt udbytte af de voksne biller på et givet areal kan det være en fordel at lade dem gå forholdsvis tæt. Forsøg har vist, at den enkelte hunbille lægger flest æg ved en lav tæthed 3, men det totale udbytte af kassen opnås ved en tæthed på omkring 0,84 bille per cm². Rent praktisk betyder dette, at der skal være omkring 1700 biller i en kasse der måler 40 (B) x 60 (L), eller omkring 200 g, når de voksne biller vejer ca. 0,13g. Normalt er forholdet mellem hanner og hunner ca. 1:1. Selv om en øget koncentration af hunbiller vil resultere i flere æg per bakke, er fordelen ved 1:1-forholdet, at det giver mere genetisk variation og øger konkurrencen blandt hannerne. Hunbillen lægger 5-8 æg om dagen og omkring 300 æg i løbet af et liv. De voksne biller bliver 1-3 måneder gamle. Håndtering af æg til opstart af larvekasser kan foregå på forskellige måder. Enten kan man fjerne de voksne biller fra kassen, og dermed gemme æg og foder sammen. Denne metode kan være fordelagtig idet man også gemmer de æg som billerne har klistret på overfladen af kassen. Biller til ny kasse Ny kasse til biller Avls-kasse med biller, mad og æg Mad og æg gemmes Æg klistret til kasse Man kan også overføre foderet inklusive æg til en anden og mindre kasse (som nævnt nedenstående). Ved denne metode mistes dog de æg, der er klistret til kassen fra produktionen. 3 Berggreen et al Impact of density, reproduction period and age on fecundity of the yellow mealworm Tenebrio molitor (Coleoptera: Tenebrionidae) Indsendt til Journal of Insects as Food and Feed - kontakt Jonas L. Andersen, Ida E. Berggreen, Lars-Henrik L. Heckmann for kopi af artikel. 5
6 Hvis man vil have bedre styring med antallet af æg i hver kasse, kan man vælge at si æggene fra foderet. Æggene er forholdsvis store (1-1,5 mm) og kan derfor sies fra det meste finere foder ved brug af en 0,5 mm si. Således vil man kunne overføre en bestemt volumen (et bestemt antal æg) over i en ny kasse og dermed sikre (og kende) en bestemt tæthed af de larver, der efterfølgende udklækkes i kasserne. Dette kan mindske variationen i produktionen af larver og dermed give mere stabilt udbytte, hvilket er fordelagtigt Produktion Produktionen af melorme fokuserer på væksten af larverne. Ligesom hos de voksne biller er der mange faktorer, der har indflydelse på larvernes vækst, herunder temperatur, luftfugtighed, foder og densitet (tæthed af larverne). Densitet kan have både positiv og negativ indflydelse på larvernes udviklingsrate, størrelse, overlevelse og tendens til kannibalisme. Flere studier viser, at larverne vokser bedst i den første måned, hvis de går forholdsvis tæt 4. Grafen viser den relative tilvækst i forhold til tæthed for larver, der er over 1 måned gamle (opdrættet ved 25 C) og resultaterne viser, at de larver, der har gået tættest (10 larver per cm 2 ), har den største tilvækst. Efterhånden som larverne vokser, vil de få brug for mere plads for at opnå optimal vækst, og det kan derfor være en fordel at have opdrætskasser i forskellige størrelser, så larverne kan flyttes efterhånden som de vokser. I dag anvendes standardkasser til larver på 40 (B) x 60 (L) x 8-15 (H) cm (se billede). Ved produktion Forhold mellem den relative tilvækst og tæthed (larver/cm 2 ) for larver mellem 4-6 uger. Vist som middelværdien, 95 %-konfidensinterval og det totale spænd (upublicerede data - Teknologisk Institut). med to størrelser af kasser kan en lille kasse (fx 20 (B) x 30 (L) cm) med fordel anvendes de første 4 uger. Herefter overføres larverne (inkl. foder) til større kasser (fx 40 (B) x 60 (L) cm) frem mod høst i uge 7-9. Det er blandt andet med til at sikre, at larverne går tættere, mens de er små, hvilket fremmer deres vækst, ligesom det minimerer larvernes fysiske afstand til vådfoderet. Billede af produktionskasser i målene 40 (B) x 60 (L) x 7,5 (H) cm. Udviklingstiden fra æg til høstklar larve (larver, der har nået en næsten maksimumstørrelse, men endnu ikke er begyndt at forpuppe sig) er stærkt afhængig af den omgivende temperatur, og er omkring 70 dage ved 25 C og 50 dage ved 30 C
7 3.3. Separation Separation (eller sortering) foretages, både inden larverne skal sendes til aflivning, og når der skal samles pupper til moderkulturen Separation af larver Når larverne er blevet store (ca. 170 mg per larve) skal de sorteres fra restfoder og fækalier, før de kan anvendes. Der findes i øjeblikket ingen fuldautomatiserede separationsapparaturer for melorme på det danske marked, men der bliver eksperimenteret med forskellige metoder hos både etablerede og nystartede insektvirksomheder. Under projektet invaluable er Teknologisk Institut, i samarbejde med flere partnere, i gang med at udvikle en semiautomatisk metode til separation af larver. Ved manuel separation er den bedste metode at anvende sier med forskellige maskestørrelser. En si med en maskestørrelse på omkring 1,5-2 mm vil sortere rester af foder samt fækalier fra larverne. Anvender man forinden en si med en maskestørrelse på 4 mm, vil denne tage de største klumper af foderet, mens larverne vil falde igennem. Dog vil findelte og tørrede rester af vådfoder også falde igennem en 4 mm si. Det kan generelt være besværligt at skille vådfoderrester fuldstændigt fra larverne. Hvis man holder sin egen kultur af biller, kan man med fordel gemme 5-10 % af larverne til videre forpupning Separation af pupper Når de første pupper viser sig blandt larverne, kan man sortere dem fra ved at bruge en si. Pupperne har et relativ stort hoved i forhold til larverne, og størstedelen af pupperne kan derfor ikke komme igennem en si med en maskestørrelse på 3-4 mm. Det kan de fleste larver derimod godt, men der vil formodentlig være nogle rigide og inaktive larver tilbage i sien. Disse vil ofte blive til pupper inden for en kort periode. Det kan være en fordel at have noget gribe-materiale i kasserne med pupperne (fx papir, æggebakke, stof), som de voksne kan sidde fast på og derefter nemt kan sorteres fra pupperne, som ikke kan holde fast i overfladen. 7
8 Udvikling fra pupper til voksne biller tager ca. 7 dage ved 25 C og 5 dage ved 30 C. Nyklækkede voksne biller er meget lyse, men hærder hurtigt og bliver helt mørke efter nogle få dage. Når billerne er sorte og ikke længere ændrer farve, er de kønsmodne. Restproduktet fra produktionen kan anvendes til gødning eller i et biogasanlæg. Den nøjagtige værdi af restproduktet er endnu ikke kendt Aflivning Der er endnu ikke nogen faste procedurer vedrørende aflivning af insekter, men Fødevarestyrelsen er i proces med at afklare hvilke(n) aflivningsmetode(r) som der skal implementeres for at kunne producere fødevaregodkendte produkter. Insekter bliver i øjeblikket betragtet som husdyr, og man skal derfor have opdelte slagtefaciliteter, så de levende og døde dyr ikke krydser veje. Aflivning af insekter foregår typisk ved først at have insekterne gående i et køligt rum (ca. 15 C) uden mad i omkring et døgn, hvor de får tømt tarmen. Herefter bliver de endeligt aflivet i et fryserum (-18 C) over mindst to døgn. For en yderligere gennemgang af regler og love i forhold til produktion af insekter henvises til Fødevarestyrelsens vejledningsdokument Vigtige produktionsparametre Der er mange parametre, der har indflydelse på insektproduktionen. Nogle af de vigtigste er foder, temperatur og luftfugtighed. Densitet har også stor betydning, men denne er blevet berørt under produktionstrin (3.1 og 3.2) Foder Melormens foder består af to dele, nemlig tørfoder og vådfoder. Det tørre foder er insekternes primære energikilde og udgør størstedelen af foderet. Det våde foder udgør en væsentlig mindre del, men fungerer som insekternes vandkilde og har også indflydelse på larvernes vækst (se figur under Vådfoder)
9 Tørfoder Fodring af almindelig melorm sker i høj grad med billige og simple (ofte) restprodukter i form af fx klid fra diverse kornsorter. Over de seneste år har forskning undersøgt betydningen af fodersammensætningen for larvernes vækst og resultaterne er, at et varieret foder med flere forskellige komponenter (bl.a. ærte-, hvede-, havre- og rugmel) giver et højere udbytte, fordi larverne vokser hurtigere og bliver større inden forpupning (se figur) 6. Kommercielle foderblandinger, der anvendes til kyllingeopdræt, har været blandt de mest effektive, men også dyreste foderblandinger til larveopdræt. Blandingerne bruges også til opdræt af andre insekter som fx fårekyllinger. Dog forskes der nu i foderblandinger udviklet specifikt til melorm, og udbyttet ved anvendelse af melormefoder er ved at indhente det udbytte, der opnås med kyllingefoder, og vil med al sandsynlighed give et højere udbytte til samme eller lavere pris efter yderligere tilpasninger. Der anvendes ofte samme foder til larver og voksne biller, men allerede på nuværende tidspunkt er der fokus på at udvikle livsstadiespecifikke foderblandinger. Larverne har en høj foderkonverteringsratio, så den tørre foderblanding tilsættes i forholdet ca. 2:1 (foder:larver 7 ) i larvestadiet, mens de voksne biller kun spiser en brøkdel af det foder, som larverne konsumerer. Samtidigt har både larver og voksne individer behov for et vådfoder som vandkilde for at optimere både udbyttet af larvebiomasse og antallet af æg Vådfoder Ligesom for tørfoderet har typen af vådfoder stor betydning for larvernes vækst. Typisk har frugt og grønt været benyttet i høj grad på grund af tilgængelighed, pris og ikke mindst bekvemmelighed. Dog har det vist sig i flere tilfælde, at vådfoder i form af fx mask (spildprodukt fra bryggerierne) har et stort potentiale i forhold til fx gulerod. Der er til dato ikke foretaget megen forskning på vådfoder, men det forventes at det endelige udbytte af almindelig melorm vil kunne øges betydeligt fremadrettet ved anvendelse af et optimeret vådfoder Temperatur Almindelig melorm har et bredt spænd af temperaturer hvorunder den trives, men med hensyn til produktion af larver til foder og fødevarer er det mest interessant at anvende Beregnet i forhold til estimeret høstvægt af larverne, dvs. 2 kg tørfoder til 1 kg melorm (baseret på vådvægt) 9
10 den temperatur, som giver den hurtigste vækst. Insekter er vekselvarme dyr, hvilket betyder, at de ligger meget tæt på den temperatur, der er i omgivelserne, og kun i ringe grad kan tilpasse deres kropstemperatur. Vekselvarme dyrs stofskifte stiger med dyrets (omgivelsernes) temperatur, hvilket betyder, at dyret har en hurtigere vækst og højere aktivitet ved højere temperaturer. Bliver temperaturen imidlertid for høj, opstår en række negative effekter, som i sidste ende vil resultere i, at insekterne dør. Det er således interessant, at finde den optimale temperatur til omgivelserne; dvs. den temperatur, som giver hurtig vækst, men ikke har negative konsekvenser for larverne. Der er mange både ældre og nyere publicerede studier, som viser, at almindelig melorm har sin optimale temperatur mellem 30 C og 32 C 8. Her skal man dog være opmærksom på, at selvom den enkelte larve ikke genererer en målbar varme, så vil store larver i en kasse tilsammen teoretisk set generere i omegnen 3-8 watt 9, hvormed temperaturen i kassen bliver højere end temperaturen i omgivelserne. Således vil den optimale temperatur i det omgivende rum være afhængig af tætheden af larverne, luftfugtigheden og luftudskiftningen hen over kasserne. Forskning inden for varmeudviklingen hos larverne er relativt mangelfuld. Flere studier har målt på isolerede dyr eller kun taget højde for larverne, og ikke kombinationen mellem larver og foder. I virkeligheden er varmeudvikling i kassen langt mere kompliceret, fordi vådfoderdelen til larverne har en betydelig varmeudvikling i sig selv pga. stor mikrobiel aktivitet. Teknologisk Institut undersøger i øjeblikket temperaturudvikling i produktionskassen under forskellige forhold (fodertyper, larvetæthed mm.) samt i produktionsopstillinger ( lag på lag og skulder ved skulder ). Fremadrettet vil denne type data kunne forbedre rådgivningen på området betydeligt Luftfugtighed Luftfugtigheden har stor betydning for overlevelse af især de små larver og æg. Insekter er som hovedregel meget godt beskyttet mod udtørring, men indtil larverne når en vis størrelse, er de langt mere følsomme overfor lav luftfugtighed, end de er når de bliver større, og har færdigudviklet deres eksoskelet. Larverne kan nedregulere deres kropstemperatur ved at fordampe vand fra deres respirationssystem, hvilket betyder, at hvis temperaturen bliver for høj, vil larverne forsøge at sænke deres kropstemperatur på bekostning af deres vandbalance. Undersøgelser fra tidligere studier har vist, at almindelig melorm har den største overlevelse ved relative luftfugtigheder omkring %, hvor æg har en forbedret overlevelse ved 70 % frem for 50 %, om end minimalt forbedret. Ulempen ved at holde luftfugtigheden for høj i et staldmiljø er, at mikroorganismer og især svampe vil få særdeles gode vækstbetingelser, og tørfoder, men især vådfoder, vil blive angrebet i svær grad ved meget høje luftfugtigheder. Det vil i de enkelte farme være en fordel at kende eller tilpasse luftfugtigheden for at kontrollere, hvor ofte man skal supplere larvernes vådfoder, og hvor meget der skal udfodres. Lavere luftfugtighed vil kræve mere og oftere vådfodring, da både foderet og larverne mister væske hurtigere end ved højere luftfugtigheder. Opretholdelse af % relativ luftfugtighed vil derfor nedsætte arbejdet, og sikre at larverne ikke tørster, hvilket vil have en negativ effekt på dyrets velfærd og dermed på det endelige udbytte fra de enkelte kasser. En detaljeret gennemgang forskellige temperaturer og luftfugtigheders indflydelse på æg, larver og biller kan findes i den videnskabelige artikel af Punzo fra
11 5. Eksempel på produktionscyklus for Tenebrio molitor Startkasse: 20x30 cm Slutkasse: 60x40 cm Temperatur: 30 C Overlevende larver: Estimeret output: 1800 g vådvægt Dag 0 Tilsæt 12g æg og 200g foder til 20x30 kasse Dag Saml æg fra billerne dagligt for at kende alderen Fra dag 7 Spred ca. 30g mask dagligt Dag Flyt billerne til nye kasser dagligt for at kende alderen Fra dag 21 Spred ca. 100g mask dagligt Dag 'Høst' larverne og gem pupper (5-10 %) nok til at vedligeholde moderkulturen Dag 28 Flyt til 60x40 kasse m. 2000g foder, spred 200+ g mask dagligt 11
12 Udarbejdet for Sponsoreret af 12
INSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereINBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus
INBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus 12.10.16 INBIOM klæder virksomheder på til fremtiden INBIOM er en ramme for aktiviteter og projekter, der kan inspirere om nye trends
Læs mereEntoGas projekt og miljøvurderinger. Ida Berggreen Teknologisk Institut
EntoGas projekt og miljøvurderinger Ida Berggreen Teknologisk Institut 27.03.2019 EntoGas vil undersøge DHG udledning direkte fra producenter Flere producenter måler allerede CO2 i produktionen Laboratorie
Læs mereInsekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer. Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d.
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d. Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen må stige med 70% for at kunne brødføde verden i 2050 Omkostninger
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark?
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekt-temadag 29/8-2016 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne
Læs mereCrimpning/Valsning Med Murska crimpere
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereMission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereLovgivning om insekter i maden. Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen
Lovgivning om insekter i maden Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen Levnedsmiddelselskabet d. 25. september 2014 Disposition Hvilke regler er relevante? Diskussioner i EU s novel food arbejdsgruppe Status
Læs mereLOP-A Boligspray mod lopper
LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereTeknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN
Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.
Læs mereVæggelus biologi. Væggelusarter
Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereInsekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
Læs mereOm stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>
Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereeller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm
Er foderkorn bare foderkorn eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm ER FODERKORN BARE FODERKORN ELLER SPILLER SORTSVALGET IND? Anders Katholm Agronom Teknisk ansvar for slagtekyllingefoder
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereVelkommen til temadag i Dansk Insektnetværk 27. marts 2019, Teknologisk Institut Aarhus
Velkommen til temadag i Dansk Insektnetværk 27. marts 2019, Teknologisk Institut Aarhus Velkommen Jacob Mogensen, Agro Business Park og Netværksleder INBIOM Innovationsnetværket for Bioressourcer INBIOM
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereHeimdal Entofarm. Melormeproduktion, bæredygtighed, muligheder, udfordringer og perspektiver
Heimdal Entofarm Melormeproduktion, bæredygtighed, muligheder, udfordringer og perspektiver Introduktion af firmaet - Stiftet i April 2016 - Dortes baggrund som gårdejer og veterinærsygeplejerske/sygplejerske/akupunktør
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereEt foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereForsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg.
Forsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg. I forbindelse med kortlægning af årsagerne og forekomsten af maddiker, blev der i august 2016 gennemført et forsøg, der tog udgangspunkt i optimale
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereMåling af overfladetemperatur
Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereHøjere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010
Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereLopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital
Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereBiokonvertering af strandopskyl med black soldier fly-larver
Biokonvertering af strandopskyl med black soldier fly-larver Titel: Biokonvertering af strandopskyl med black soldier fly-larver Udarbejdet for: Guldborgsund Kommune Udarbejdet af: Teknologiparken Kongsvang
Læs mereVinteravl i brevduesporten - 1
Vinteravl i brevduesporten - 1 Af Marc Verheecke - Martin Degrave Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Mange brevduefolk
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereMOD LOPPER I OMGIVELSERNE
MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereSpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg
SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereINSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereHvornår er dit ERP-system dødt?
Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At
Læs mereIntegrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL
Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL Status møde for Organic RDD projekter og CORE-Organic II projekter 16. november 2011 Præsenteret af Steen Nordentoft Veterinærinstituttet,
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereStatus på insektproduktion i Danmark. 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d.
Status på insektproduktion i Danmark 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d. 2 mia. mennesker spiser insekter Biller (31%) Sommerfugle (18%) Bier, hvepse og myrers (14%)
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereNye Bifamilier og Dronningeskift
Nye Bifamilier og Dronningeskift Simple og sikre metoder NBV s Begynderkursus 2017 Dronningeskift Hvorfor dronningeskift? Det anbefales at skifte dronningen når hun er 2 år gammel rigtig gode dronninger
Læs mereFOREBYGGELSE AF GRISES TARMFLORA
FOREBYGGELSE AF GRISES TARMFLORA Unge Forskere 2016 Baggrund for projektet: Vi er 3 drenge fra 9. klasse på Bohrskolen afd. Vita, som har lavet et projekt, der vedrører forebyggelse af grisetarmes tarmflora
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereSikring af kvaliteten på kornlageret
Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereVæk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.
Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,
Læs mereBrevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
Brevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Brevduens foder I denne artikel vil der på en nem og
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mere